Nørd: Blod, sved og tårer

BLOD

S Du kender blod fra, når du har skåret dig eller er faldet. Så er det nemlig det røde stads, der kommer ud af dig. Men hvad kan blod egentlig? Jo, nu skal du høre. Blod er faktisk ret smart på mange måder. En af de vigtigste ting ved blodet er, at det transporterer næringstoffer og ilt rundt i kroppen, så vores muskler og organer fungerer. Et voksent gennemsnitsmenneske indeholder omkring 4-5 liter blod. Blodet cirkulerer rundt i kroppen ved hjælp af hjertet, der suger blod ind og trækker sig sammen for at pumpe det ud igen. Der findes flere forskellige slags blodårer, afhængigt af om der er ilt i blodet eller ej. For at blodet bliver iltet, skal det nemlig forbi lungerne først, hvor du suger luften ind. I blodet har du nemlig røde blodlegemer. Dine røde blodlegemer kan nemlig optage ilten og afgive det til musklerne. Når ilten er afgivet, kan de optage CO2 og tage det med tilbage til lungerne, som så puster det ud igen. I blodet findes der også hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer står for at holde dig sund og rask ved at forsvare kroppen mod ondsindede bakterier, infektioner og virus m.m. Nogle bestemte typer hvide blodlegemer kan endda huske, hvis du har haft en bestemt sygdom før og er dermed meget hurtigere til at bekæmpe den, hvis den skulle komme tilbage.

SVED

S Sved er væske, der primært består af vand, som bliver udskilt af kirtler i huden. I mennesker bliver sved primært brugt til temperaturstyring. Mennesker er et af de dyr med flest svedkirtler, 80-600 pr. cm2, hvilket gør os i stand til at svede op til 14 liter væske om dagen, med et maksimum på mellem 2-4 liter, under hård fysisk aktivitet. Kigger vi væk fra os mennesker, har vi hesten, der ligesom os, har svedkirtler på hele kroppen, mens vi i den anden ende af skalaen, har dyr som hunde og katte, der har få svedkirtler, og primært sveder på trædepuderne og løberne. De kommer i stedet af med deres overskudsvarmen gennem deres vejrtrækning.

S Hvis du har faldet og slået dig eller måske har mistet noget, du var glad for, kan du komme til at græde. Det er helt naturligt og kan ske for selv den bedste. Man kan dog komme til at græde på flere måder: Der er nemlig følelsesmæssige tårer og reflekstårer. Følelsesmæssige tårer kommer frem, hvis man har stor smerte, stor glæde eller er rigtig ked af det. Grunden til at man græder her, er at andre mennesker opfatter det som et tegn på, at man har brug for ekstra omsorg. Reflekstårer bliver udløst af, at man fx får noget i øjet og skal have det ud. Hvis man får noget snavs i øjet, reagerer øjet ved at græde, så det kan bliver rent igen. Når vi blinker, fungerer det lidt ligesom vinduesviskerne på en bil. Hvis ikke øjet gjorde det, ville det svært at fjerne ting fra øjet og man kunne risikere øjenbetændelse. Men selv når du har det fint og ikke har fået noget i øjet, producerer du stadig tårer. Normalt producerer øjets tårekirtel en konstant tåremængde på 1 mikroliter (en milliontedel liter) hvert minut, og det er nogle vigtige dråber. Tårerne udgør den væsentligste del af hornhindefilmen, som kort fortalt består af tre lag: Et tyndt slimlag fra øjets slimhinde nederst, dernæst tårevæske og endelig øverst et fedtlag fra kirtlerne i øjenlåget. Hver gang vi blinker, udskiftes hornhindefilmen, så øjet hele tiden bliver smurt og renset – lidt efter samme princip, som når man blæser sæbebobler, dypper pinden i sæbevandet og får en tynd film af sæbevand i ringen. Det er en smule teknisk, men pointen er, at uden tårer er der ingen hornhindefilm, ingen smøring og i yderste konsekvens nedsat syn.

MEEP

BOOP BEEP