2 minute read
HEJ JUNIORSPEJDER!
Er du klar på at tage udfordringen op, få nye spejdervenner og blive en endnu sejere spejder? Så læs her…
Du har sikkert hørt om PUF-kurserne fra enten din leder eller dine spejderkammerater.
Er du fyldt 11 eller 12 år, så er det tid til, at du kan komme med! Du får fire dage med fede oplevelser, hvor du får nye spejdervenner og bliver endnu bedre til det med patruljeliv og spejderfærdigheder. Kurset er til dig, som snart skal rykke op i troppen og gerne vil tage hul på kursuslivet.
På kurset kommer du i patrulje med juniorspejdere fra andre grupper, hvor I sammen skal sove udenfor og lave jeres egen mad. Hver patrulje får en leder tilknyttet, som vil lære jer en masse nye, seje skills og gøre jer bedre til det, I allerede kan. Er du ikke helt klar til at tage alene afsted, har du mulighed for at tage din spejderven fra gruppen med under armen, så I kan tage udfordringen op sammen. I kan være op til fire spejdere fra samme gruppe på samme kursus. Men selv om I tager afsted sammen fra grup- pen, kommer I ikke i samme patrulje.
I år er der fire kurser. De er alle megafede, men du kan desværre ikke tage på dem alle sammen! Du skal derfor vælge de kurser, du godt kunne tænke dig at komme på. Alle dine kursusønsker har samme prioritet. Det kan godt betale sig at ønske mange kurser, hvis du vil øge chancen for at komme af sted. Du bliver nemlig kun tilbudt et kursus, du har ønsket. Hvis der ikke er plads på et af dine ønskekurser, kommer du på venteliste. Du bliver altså ikke tilbudt et kursus, du ikke har ønsket.
Har du spørgsmål til de forskellige kurser, så kontakt kursuslederne, som rigtig gerne vil besvare dine spørgsmål om Danmarks fedeste juniorkurser. Du finder deres kontaktoplysninger i kursusannoncerne. Længere inde i SpejderSnus er der nogle sider med lidt praktisk information til din spejderleder og forældre, så husk at stikke bladet til dem, når du selv har læst det færdigt.
Vi håber, du er klar på masser af MEGA fede oplevelser på PUF!
Så er det tid til at sende dine ældste juniorspejdere afsted på deres første spejderkursus: PUF!
UF-kurserne handler om patruljeliv, udvikling og friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv. At komme afsted på kursus kan give masser af gejst, motivation og inspiration til det daglige spejderarbejde hjemme i gruppen. Undersøgelser viser, at kurser er en god måde at give ny motivation til spejderlivet. Særligt juniorer, der føler sig lidt ‘gamle’ i patruljen, kan have gavn af udfordringerne og forsmagen på, hvad tropslivet kan indeholde.
Hvad kræver det af dig?
Før kurset kræver det, at du er ambassadør for, at de juniorer, der er klar til det, kommer af
Ikoner,