Grafisk Workflow 45 Farvestyring by sphansen7913

TIDSSKRIFT OM GRAFISK WORKFLOW OG TEKNOLOGI ·

O KW R

FARVESTYRING Lys er farver Hvad er farvestyring? Hvordan fungerer ICC-profiler? Avanceret billedbehandling Gode og dårlige nyheder - CS4 Den grafiske simulator Farvestyring af digitaltryk Hvor er min ICC-profil? Begrænsningens kunst »Vi kalder det produktion«

TEMA

Farvestyring

Papiret gør forskellen Alternative bøger Web-to-whatever 2.0

LOW

GWF

A GR FIS

grafisk

WORKFLOW RUM

Kvalitetskontrol af pladeproduktion!

• Udstyr til kvalitetsstyring af CtP-afdelingen • Kontrolkiler og referencetryk Techkon SpectroPlate:

Just Normlicht Control Station CtP Pro 1

Kvalitetssstation til kontrol af CtP plader (op til format 125x90 cm). Pris: 17.000,-

Fogra Measuring Bar (FMB): Testplade til kontrol og kalibrering af plademåler. Ved abonnement fremsendes ny plade hver 6. måned. Pris pr testplade: 1.400,-

Ugra Visual Print Reference Reference trykark. Pris: 4.450,-

Ugra/Fogra Media Wedge CMYK EPS V3.0 Proof

User: Medit Consult Liz.: 1EU200608 Res.:

300 DPI

Adobe PostScript Parser

Ugra/Fogra MediaWedge

Pris pr licens: 3.400,-

Ugra Visual Print Reference Newspaper

X-Rite iCPlate2

iCPlate2 X plademåler. Pris: 16.500,iCPlate2 XT plademåler. Pris: 24.750,PlateQuality 2 software: 6.000,-

Referencetryk til coldset (avis). Pris: 4.450,-

Farvevifter PANTONE essentials EURO

-en samlet pakke med de nødvendige værktøjer i en praktisk opbevaringstaske

ge læn er så g med d l t gæ ller til o ude Tilb aves, e r 2009 h r ua lage 31. jan

PANTONE essentials EURO er en komplet pakke med alle de nødvendige vifter. Pakken indeholder den 3-delte PANTONE formula guide med alle PANTONE-farverne på 3 forskellige papirkvaliteter, PANTONE color bridge, der »oversætter« fra PANTONE til CMYK-, RGB- og HTML-værdier, samt den 2-delte PANTONE 4-color process guide EURO med masser af CMYK-farver. Alle 6 vifter er samlet i en praktisk taske, der både gør den let at tage med, og samtidig sikrer vifterne en længere levetid. Normalpris 2.795,-

Nu kun 1.795,-

roman16:

2 DVD’er med referencebilleder i RGB og CMYK. Billedernes farvemotiver er specielt tilpasset vurdering af farvekonverting, separationer og tryk. Pris: 2.380,-

Triangle Colorscale

Kay Werner Schmidt’s nye Triangle Colorscale, trykt efter den nye ISO standard 12647-2 og designet til brug på en intuitiv, præcis og praktisk måde. I udviklingen er der lagt stor vægt på brugervenlighed. De mørke farver og grå områder ligger i forholdsvis store trin, og de lyse farver i meget små trin. Den er delt op i 5 varianter: CMYK Guide Matte CMYK Guide Gloss CMYK Guide Uncoated CMYK Guide Highline matte CMYK Extra Highline matte Sidstnævnte er opbygget sådan at de dominerende farver er trykt 2 gange, for dem der vil have farver, der ligger uden for det traditionelle cmykfarverum. Priseksempel CMYK Guide Matte:

Nu kun 775,-

Ring 3321 0740 for yderligere info, dagspriser og bestilling.

Alle priser er angivet i DKK, ex moms og ekspedition. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og leveringssvigt.

Plademåler med software SpectroPlate Start: Pris: 19.950,SpectroPlate Expert: Pris: 31.500,-

LEDER

45 INDHOLD

Lys er farver

TEMA

Hvad er farvestyring?

TEMA

Hvordan fungerer ICC-profiler?

TEMA

Avanceret billedbehandling

TEMA

Gode og dårlige nyheder - CS4

TEMA

Den grafiske simulator

TEMA

Farvestyring af digitaltryk

TEMA

Hvor er min ICC-profil?

TEMA

Begrænsningens kunst

TEMA

TEMACASE

»Vi kalder det produktion«

Alternative bøger

Web-to-whatever 2.0

grafisk

Papiret gør forskellen

WORKFLOW

Tidsskrift om grafisk workflow og teknologi - for den professionelle grafiske branche

Udgiver Medit Publishing Sankt Knuds Vej 21 · 1903 Frederiksberg C tlf. +45 3321 0740 · fax +45 3379 5174 www.meditpublishing.dk · mail@meditpublishing.dk Redaktion Klavs Holm (ansv. redaktør), kh@grafiskworkflow.dk Skribenter dette nummer Jan Eskildsen · Bård Blytt Sandstad · Karl Koch Lars Gadegaard · Steen Hansen Design og Grafisk produktion Hakon Holm ApS · Borgmester Nielsens Vej 24, 3700 Rønne · tlf. +45 5695 2444 produktion@grafiskworkflow.dk Papir Hello Silk, 130 / 250 g fra

/ Sappi

Annoncesalg DG Media as · tlf. +45 7027 1155, fax +45 7027 1156 · epost@dgmedia.dk annonce@grafiskworkflow.dk Abonnement Tlf. +45 3321 0740 abonnement@grafiskworkflow.dk

Fagp sse ·

Øvrigt Medlem af Dansk Fagpresse Oplag: 4.000. Tilmeldt Fagpressens Mediekontrol ISSN: 1602-0138

· Dans

Abonnement Årsabonnement (6 tematidsskrifter) kr. 425,-

l · 19 0

Farvestyring

- gammel problemstilling i en ny tid! Med nærværende nummer af Grafisk Workflow er det tredje gang at begrebet »farvestyring« bliver gjort til genstand for grundig behandling over samtlige temasider. Hvad er det, der har ændret sig i en sådan grad siden sidste temanummer om farvestyring, at et nyt temanummer er berettiget? Ja, indledningsvis og lidt smart kunne man sige: »I princippet ingenting« - og det er i bogstaveligste forstand sandt. Princippet bag farvestyring har stået uændret, siden teknologien første gang så dagens lys. Det handler grundlæggende om at komme væk fra, at farver behandles ud fra individuelle præferences og metoder. Resultaterne heraf vil uvægerligt variere fra gang til gang. Farvestyring standardiserer håndteringen af farver og giver forudsigelige resultater på skærm, print og tryk hver gang. En nødvendig forudsætning er nu som før, at alt produktionsudstyr konstant holdes topkalibreret på samme kendte ydelse. Værktøjerne er stadigvæk det nødvendige måleudstyr, standardindstilling af programmer, farvestyringsservere, etc. Og brugen af ICC-profiler, som det helt nødvendige middel til korrekt konvertering af farver fra et farverum til et andet, har heller ikke ændret sig. Så hvad er nyt? Bag ved al farvestyringsteknologi ligger videnskab og forskning på højt niveau. De udregninger, der skal foretages, når brillante RGB-farver skal konverteres til CMYK-farver på avispapir med størst mulig visuel lighed, er uhyre komplekse, og de anvendte algoritmer forbedres til stadighed. Den grundlæggende kvalitet i farvestyringen undergår med andre ord løbende forbedringer, og det samme gør naturligvis de værktøjer, der anvendes. Måleudstyr bliver mere præcist, farvestyringsservere arbejder hurtigere med højere kvalitet og standardprogrammerne bliver mere avancerede i deres indstillingsmuligheder. Kompleksiteten i de dokumenter, der behandles i grafiske virksomheder, er imidlertid også øget stærkt de senere år. Muligheden for at arbejde med transparens i grafiske programmer har således budt på mange farvestyringsmæssige udfordringer, lige som medieuafhængig produktion til forskellige platforme også

stiller en lang række komplekse krav. Vil man kvalitets- og produktionsmæssigt fastholde sin virksomhed i toppen, må man imidlertid til stadighed arbejde med teknologien, og man må nødvendigvis tilegne sig et vist mål af forståelse for, hvilke områder, der kan opnås forbedringer på, og hvordan det kan ske. I sidste ende drejer anvendelsen af farvestyring sig om at tilfredsstille kundernes ønsker og dække deres behov. Fremtidsforskere beskriver den almindelige forbruger, som værende stærkt domineret af følelsesbetonede valg baseret på gode historier. Det gør kommunikationen af farver til noget helt centralt, både Hvad angår farvestyring er ingenting i princippet ændret!

når det drejer sig om modebilleder, produktbilleder, rejsekataloger, boligindretning, biler og huse, men også når brands skal formidles gennem de rigtige »corporate colors«, profilbrochurer, websites, etc. Farver er et naturligt fænomen, som vi uvilkårligt reagerer på, og »rigtige« farver reagerer vi oven i købet »rigtigt« på. Skulle de samme forskere få ret i, at den næste trend vi bevæger os imod, vil gøre vores valg mere fornuftsbetonede - at vi stadig gerne vil have den gode historie, men også vil forholde os til de bagvedliggende kendsgerninger - så vil det næppe svække betydningen af korrekt og konsistent farvegengivelse. Tværtimod. Vi behøver til gengæld ikke fremtidsforskere for at fortælle os, at vi som samfund står over for økonomiske udfordringer, der også vil præge vores branche. Optimering og effektivisering af produktionen med størst mulig reduktion af fejl og spild bliver dominerende indsatsområder i det kommende år - og det handler farvestyring også om. Fra Grafisk Workflow ønsker vi hermed alle vore læsere en rigtig god jul med masser af hvid sne, grønne juletræer og røde nisser.

God fornøjelse! Klavs Holm Redaktør GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

En farve er intet uden lys. Nej, for hvis ikke der er noget lys, kan vores øje ikke opfatte farver, som egentlig er lys i forskellige bølgelængder. Uanset om det er lys fra en lyskilde, eller der er tale om reflekteret lys fra en genstand. Adskillige forskere har brugt mange år på at konstruere farvesystemer, som kunne relateres til det menneskelige øje. Men allerede for lidt mere end 100 år side skabte maleren Albert Munsell et farvesystem (Munsells farvetræ), der netop var baseret på den menneskelige opfattelse af farver. Munsell ordnede farverne på kort, og hans system kan stadig købes, så man må vel sige, at han havde lavet sit hjemmearbejde, inden han præsenterede sit system. Hvilken farve? Lad os lige slå fast, at begrebet farve kan dække over flere ting. Lad os begynde med vores beskrivelse af farver. Tænk på en farve. Blå? OK, hvilken blå? Er den mørk, lys eller midt imellem? Er den mættet eller virker den lidt »fortyndet« eller grå? Er den rødlig (med et violet skær), eller virker den grønlig? Er det turkis du mener? En sådan samtale føres formentlig hvert eneste minut året rundt, når folk taler om biler, huse, kjoler, mobiltelefoner og sofaer. Men vi vil alle begynde med at nævne kuløren. Blå. Hvis ikke 4

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

det er rød, grøn, brun, orange, gul eller grå. Måske har vi forudset næste spørgsmål og siger lyseblå. Ved at beskrive en farve ved hjælp af de tre parametre kulør, mætning og lyshed kan vi identificere den og derved skelne den fra en anden farve, når vi skal kommunikere vores opfattelse - til en vis grad. For hvis man præcist vil kommunikere en farve, skal det nødvendigvis foregå ved at angive et nummer i et farvesystem (Pantone f.eks.) eller koordinaterne i CIE systemet, som du kan læse mere om andetsteds i bladet. Kulør. Farvetonen eller kuløren er netop den egenskab, hvortil dens navn er knyttet i daglig tale (rød, grøn, blå osv.). Man kan også sige, at det er den opfattede farve, hvor en eller to af de tre lyskilder (rød, grøn, blå) er dominerende. Kulør hedder hue på engelsk. Mætning. Efterhånden som mængden af R, G og B fordeles ligeligt, svækkes farven mod sort eller hvid og bliver dermed mindre mættet. Andre betegnelser for mætning er kroma (chroma, saturation), renhed og valør (purity), intensitet (intensity), livlighed (vividness) som f.eks. blussende rød eller vårgrøn. Lyshed. Styrken af RGB strålen, eller med andre ord: Hvor lys eller mørk den opfattede farve er. Lyshed ses på engelsk omtalt både som brightness og lightness, og forklaringen på denne forskel er kort fortalt, at brightness er styrken af lys fra en lysgiver, mens lightness er styrken af reflekteret lys (genskin) fra en genstand.

Foto: Thordur Thorarinsson - norden.org

Lys er farver Resumé Farver er et omfangsrigt emne. Vi forsøger os her med en introduktion til farvelæren.

Af Jan Eskildsen Senior Information Officer hos Medit Consult, hvor han varetager informationsopgaver og formidling i forbindelse med brancheanalyse og publicering i ind- og udland. Endvidere varetager han rådgivning inden for udvalgte fagspecialer. je@meditconsult.dk

Hvad er farve Farve er med andre ord det lys, vi opfatter i det synlige område af spektret. Vores øjnes receptorer er følsomme for rød, grøn og blå, men vi oplever ikke hver enkelt farve, som om den består af flere farver. Farveopfattelsen kan populært sagt udspringe fra hvide eller farvede lyskilder og belyste eller gennemlyste genstande. Når man taler om farver, så husk at vi kan have forskellige opfattelser af farver, lige som vi kan have forskellige opfattelser af duft, lyd og smag. Øjet registrerer lyset i nethinden, der indeholder mange såkaldte stave og tappe. De farvefølsomme tappe kræver lys (dagslys) for at fungere optimalt, og derfor svækkes vores fornemmelse for farver i nedsat belysning (aftenlys eller halvmørke). Når vi opfatter, at en genstand har en farve, er det fordi, den reflekterer en del farvet lys, mens den samtidig absorberer resten af lyset. Bølgelængderne for DECEMBER 2008

Genstandsfarver Farverne på de genstande, der omgiver os, er vores opfattelse af samspillet mellem lys og materialer, og her har lysets farve selvfølgelig en meget afgørende betydning. Alle genstandsfarver kan groft opdeles i seks områder: neutrale farver, rene farver, hvidholdige umættede farver, sortholdige uklare farver, hvid- og sortholdige farver og fluorescerende, også kaldet selvlysende, farver. Fluorescens fremkommer ved, at en farves pigment (farvestof) ikke blot helt DECEMBER 2008

150

50 0

380 430

480

530

z 150 rødviolet

150 100 y 100

rød

50 50

= blå = rød

x = grøn x

z z

y y

gulgul

rødviolet gulgrøn gulgrøn rødviolet

200 200

blåblå orange orange blågrøn blågrøn rødorange rødorange grønt rødgrønt rød

blågrøn blågrøn violet violet grønt grønt

blå blå

blåviolet blåviolet

violet violet

250 250

rødorange

orange

100 100 50 50

100

gulgrøn

blå

200

grønt

150 150

blågrøn

250

blåviolet

300

200 200

gul

Øjets følsomhed

violet

det synlige spekter ligger i intervallet fra ca. 380 nanometer (nm) til ca. 780 nm. 1 nanometer er 1 milliontedel af en millimeter og svarer til den tidligere anvendte måleenhed 1 millimy. Man kan også møde enheden Ångstrøm, der angiver en tiendedel nanometer. Når vi ser på en regnbue, ser vi ikke en blød overgang mellem farverne. Derimod synes nogle bånd temmelig smalle, mens andre er ret brede. Følsomheden af kulørforskelle nær 540 nm er halv så meget som ved enten 500 nm eller 600 nm. Da det menneskelige øje har tre slags farvefølsomme tappe, er det nødvendigt - men også tilstrækkeligt - med tre numeriske komponenter til at beskrive en farve, som i CIE systemet. Desuden er vores farveopfattelse populært sagt bestemt af tre stimuli, nemlig den enkelte farves kulør (farvetone), dens mætning (mere eller mindre grå) og lyshed (lysere eller mørkere). Disse begreber er også forklaret og uddybet på andre måder i litteraturen. Kulør, mætning og lyshed hedder i engelsksprogede programmer hue, saturation (også omtalt som intensity eller chroma) og brightness (også omtalt som luminance. Det menneskelige øjes reaktion på farvestimuli er ikke lineær. Hvilket populært sagt betyder, at vores øjne opfatter forskellige farver med forskellig styrke. Når vi ser på en genstand eller et landskab eller et hvilket som helst andet motiv, opfatter vi hver enkelt farve, som om den er sin egen, men det sker altså på baggrund af røde, grønne og blå elementer i farven (tristimulus-værdier).

250 250

gulgrøn gulgrøn

300 300

blåviolet gulblåviolet gul

TEMA: FARVESTYRING

= = = = = =

x x

0 580 630 6 0 0 380 430 480 530 730 430 630 480 680 530 580 780 630 0 380 430 480 530380580 Bølgelængde (nm) 6 380 x430 480 530Bølgelængde 580 630 730 780 (nm) (nm)680 Bølgelængde = 2∞ belysningsvinkel (CIE 1931) Bølgelængde (nm) = 2∞ belysningsvinkel (CIE = 10∞ belysningsvinkel(CIE (CIE1931) 1964 2∞1931) belysningsvinkel 10∞ belysningsvinkel 1964) ==2∞ belysningsvinkel (CIE 1931) =(CIE 10∞ belysningsvinkel (CIE 1964 = 10∞ belysningsvinkel (CIE 1964) 580 630 680 730 780

Bølgelængde (nm) = 2∞ belysningsvinkel (CIE 1931) = 10∞ belysningsvinkel (CIE 1964) end over for andre, er den tredimeneller delvis absorberer eller reflekterer de lysstråler, som de udsættes for, men sionelle model irregulær i sin form (se også transformerer (omdanner) lys af illustrationen på næste side). bestemte bølgelængder til lys af større Hvis en bilejer siger, at bilen skal labølgelængder og udstråler det transforkeres i en anden nuance, kan der menes merede lys sammen med det normalt en mere rødlig blå, en lysere blå eller en reflekterede. Fluorescens fremkommer svagere (mere grålig) blå. Eller måske i nogle stoffer ved belysning med ulmener vedkommende simpelthen bare traviolet lys (UV) - f.eks. i lysstofrør og en mere rødlig, lysere og samtidig mere usynlige farver - men der findes også grålig blå. kulørte farver, som virker fluorescerende uden UV-belysning. En fluoresceren- Subtraktiv og additiv de effekt kan blive særlig fremherskende CMYK (udtales også smyk) er betegnelse for cyan, magenta, de trykfarver om aftenen, når solen står i en vinkel på der benyttes til firefarvetryk. Et studie atmosfæren, der resulterer i, at lyset har af trykte farvebilleder under lup vil afet stort indhold af ultraviolette stråler. sløre, at billedet er snyd - en slags optisk Visuel kommunikation af farver bedrag, skabt ved hjælp af raster som er Som det fremgår af den foregående trykt i de fire farver, hvorved disse blantekst, er der tre parametre, som spildes dels med papiret, dels med hinanler ind på vores opfattelse af en farve, den, dels af vores øjne (hjernen). og derfor må vi nødvendigvis opstille Hvis der er tale om billeder, som er et tredimensionelt koordinatsystem for trykt i offset med frekvensmoduleret at beskrive en given farve nøjagtigt. Et raster eller billeder, som er trykt i dybsådant system kaldes et farverum (cotryk, ser man ikke rasterpunkter som i lorspace) og forskellige farverum som almindelig offset, men kan konstatere f.eks. RGB og CMYK indeholder - eller at billedet er opbygget af meget mindre kan gengive - et vist omfang af farver, enheder. også kaldet farverummets gamut. CMYK er (som RGB) en enhedsDe nævnte karakteristika i percepafhængig model, hvilket betyder, at tuelle farvemodeller kan som (RGB og farverne tager sig uens ud på forskelCMYK) illustreres med en tredimenlige farveprintere og trykmaskiner. Som sionel model, der består af et antal lag. følge deraf bliver resultatet uens i trykEn cirkulær bevægelse rundt om lagene maskiner, hvor det færdige tryk tilmed varierer kuløren. En opadgående bevæogså præges af disses karakteristika, ud gelse fra det ene lag til det næste forover at farverne kan ændre sig meget stærker lysheden. En radial bevægelse efter det papir, der trykkes på. fra centret af hvert lag udad mod omAlle kender additiv farveblanding, kredsen forstærker mætningen. Da øjet for det er, hvad der sker på en compuer mere følsomt over for nogle farver ter- og tv-skærm, som danner billeder

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Her ses fire udgaver af et stiliseret farverum. Fra venstre ses, hvordan vi opfatter de forskellige kulører. Dernæst vises, hvordan de rene kulører er ordnet yderkanten af rummet. Næste illustration viser lysheden, og den sidste viser, hvordan farverne gøres svagere eller mættes, afhængigt af placeringen i rummet. (Agfa).

med blandinger af farvet lys (RGB). Blanding af farve i RGB farvemodellen begynder med sort (inte lys) og derpå blandes det farvede lys, til den endelige virkning er opnået. Alle lysfarver kan blandes vec hjælp af de tre additive primærfarver (grundfarver) rød, grøn og blå (blåviolet). Hvis rød, grøn og blå blandes i lige store mængder, får man hvid. Hvis man på en forholdsvis nem måde vil stifte bekendtskab med farveblanding med lys - additiv farveblanding kan man sætte en lup på sin computers farveskærm - mens den er tændt, naturligvis. Hvis man ikke har en computer, har man måske et farve TV, og det kan også bruges til formålet. Under denne enkle undersøgelse kan man tydeligt se, at den gule farve er dannet af rød og grøn, mens de forskellige nuancer i billedet i øvrigt dannes ved ændringer af de røde, grønne og blå strålers styrke. RGB er som CMYK en enhedsafhængig model, hvilket betyder, at farverne tager sig uens ud på forskellige skærme på grund af disses egenart (karakteristika). De subtraktive primærfarver CMY, eller cyan, magenta, yellow svarer på dansk til grønlig blå, blålig rød og gul, og er populært sagt det modsatte af RGB, idet de to farvesystemer hænger sammen på følgende måde: Hvis vi med lys blander de to kulører blå og grøn, får vi kuløren cyan. Hvis vi med lys blander rød og grøn, får vi gul, og hvis vi med lys blander rød og blå, får vi den blåligrøde kulør magenta. Hvis vi med trykfarver eller maling blander gul og magenta, bliver kuløren varm rød. Hvis 6

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

vi med farve blander gul og cyan, bliver kuløren grøn, og hvis vi blander cyan og magenta, bliver kuløren blå. Ved blanding af farver med CMY starter man med en hvid flade og reducerer det reflekterede lys for at opnå en ønsket farvevirkning. CMY farverne kan derfor opfattes som filtre, hvis man samtidig opfatter det hvide papir som rød, grøn og blå, vist ved fuld intensitet. Cyan filtrerer rødt lys fra det hvide, magenta filtrerer grønt lys fra det hvide, og gul filtrerer blåt lys fra det hvide. Ved trykning med 100% cyan, 100% magenta og 100% gul bortfiltreres både de røde, grønne og blå elementer i lyset, og resultatet bliver derfor (teoretisk) sort. I realiteten bliver det dog til en mørk og mudret farve, der ikke er rigtig sort. Visuel og metrisk valør Valør er et begreb, man ofte hører omtalt i forbindelse med malerier: »den valør, der er i farverne«. Men mere konkret kan en farves visuelle valør forklares som dens virkning i forhold til de farver, der omgiver den. Som det er fremgået af det foregående, skal der tre dimensioner til at fastlægge en farvefornemmelse, med andre ord et farveindtryk, vi kan opfatte. I de her nævnte perceptuelle farvesystemer er kuløren fælles, og man kan derfor foretage et snit gennem den tredimensionelle model, således at man får en række kulører, der har samme lyshed og mætning. Man taler da om, at to eller flere kulører med samme lyshed og mætning har samme metriske valør. Jo renere og mere mættet en farve er, jo større er dens valør. Når man skal

sammenligne to farver, skal de have samme valør - ellers giver sammenligningen ingen mening. En brandbils mættede og stærkt røde farve kan f.eks. ikke sammenlignes med akvarelmalerens blege og svækkede pastelblå himmel. Men det er altså muligt at beskrive alle farvenuancer ud fra et tredimensionelt koordinatsystem og dermed også finde eller opnå en ønsket valør i en eller flere farver. Fra Munsell til CIE I Munsells farvetræ var farverne ordnet, så der var lige stor afstand mellem hver nuance, hvilket ikke passer med øjets følsomhed, der ikke er ens over hele farvespektret. Derfor har man gennem årene arbejdet på at udvikle nye systemer, der skulle være fri for den slags uregelmæssigheder. På papiret er det af indlysende grunde vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at gengive noget tredimensionelt, men illustrationerne her på siden viser, hvad det handler om. Som det fremgår af illustrationen yderst til venstre, og af illustrationen på forrige side, er vores øjne ikke lige følsomme for de forskellige farver. Alle tredimensionelle modeller lider imidlertid af den samme skavank, som Munsells farvetræ havde, idet de indbyrdes afstande ikke svarer til øjets opfattelse af forskellene i kulørerne. Såkaldte perceptuelle farvemodeller er enhedsuafhængige og kan danne grundlag for mere korrekt visning af farver med forskellige printere, skærme og trykmaskiner. Den øvelse kaldes farvestyring. DECEMBER 2008

Det er en stor udfordring at få en trykkerivirksomhed til at vokse i det nuværende marked. Det gør de succeshistorier, vi ser hver dag, endnu mere opmuntrende. Vi hjælper virksomheder, som tørster efter innovation lige som vi gør. Og sammen leverer vi enestående resultater. Men du skal ikke blot tro os på vores ord. Hør hvad virksomheder som din fortæller om at samarbejde med Canon på www.canon.dk/professional_print

POSITIV UDVIKLING: Nyd godt af de håndgribelige resultater af et ægte partnerskab

TEMA: FARVESTYRING

Hvad er farvestyring - og hvad kommer det mig ved? En Ferrarri er rød, græs er grønt og kød fra slagteren er også rødt. Men en Ferrarri har ikke samme røde farve, som en postkasse eller som kødet har, hvad man kunne tro, når man ser et billede i en avis.

En græsplæne kan nogle gange se for grøn ud i en brochure fra planteskolen, og kødet fra slagteren kan hurtigt komme til at se for blegt eller for rødt ud i tilbudsavisen. Afvigelser af den slags højner ikke salget og er ikke godt for virksomhedens brand eller varemærke. Det er her, farvestyring kommer ind i billedet, fordi det kan højne kvaliteten i tryksagen. Dengang og nu Flere år efter, at Apple havde sendt deres Macintosh på markedet, foregik langt det meste af den grafiske reproduktion stadig ved hjælp af en tromlebaseret inputscanner og en tilhørende outputscanner, der fra fabrikkens side var indstillet og justeret, så de farver, der blev indlæst af scannerhovedernes lysfølsomme katodestrålerør, svarede til 8

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

de farver i punkter, som blev plottet ud på film i outputscanneren. Det er dog kun en del af sandheden, for scanneroperatøren havde mange muligheder for selektivt at korrigere farverne og skalere billedet med de tre farvekanaler og blænder. Det aflæste R, G og B lys skulle konverteres til trykmaskinens C, M, Y og K, og derfor skulle der tænkes undervejs og reguleres på et sandt batteri af knapper. Uanset hvor dygtig en scannerfører var, kunne branchens drevne folk næsten altid se, hvilken scanner et billede var reproduceret med, og det var ikke helt uinteressant, da Per Køhn en gang deltog i et arrangement, hvor der var fremlagt tre forskellige udgaver af det samme billede. Han kunne med det samme udpege, hvad der var scannet i en Crosfield, og hvad der var scannet i en Hell scanner. Det sidste var fra en Kodak - Køhn var nemlig den første reprovirksomhed herhjemme, der adopterede Kodak Photo CD og den tilhørende farvesoftware, som vi første gang så et glimt af på Kodaks uddannelsescenter i England i 1991. Når håbet bliver sort Der er næppe noget værre end at se en tryksag, hvor noget er gået galt. Om det så er skriften eller et billede, der er forkert eller fejlplaceret, eller det er

Resumé Mange taler om farvestyring og nogen gør da også noget ved det. Men hvorfor er det egentlig nødvendigt? Af hensyn til nye læsere begynder vi forfra på historien om farvestyring her.

færdiggørelsen, der er gået galt, så er det ærgerligt. Når man har været igennem en lang og omstændelig proces, hvor der både er blevet planlagt, skrevet, fotograferet, layoutet og ikke mindst trykt, så er det nærmest uudholdeligt at se, at den er helt gal med farverne. Personerne ligner nyfødte grise i huden, hvis ikke de er grønne eller lilla, og firmaets logo er blevet grønlig turkis i stedet for blå. Det skaber naturligvis utilfredshed hos dig og især din kunde, og så er der ikke langt til at kunden kræver dekort eller omtrykning, eller forsvinder ud i det himmelblå. Hvad er der i vejen, tænker du. Der bruges topprofessionelt udstyr på reDECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

daktionerne og højteknologi på trykkerierne, så man burde vel kunne styre farverne til den mindste nuance? Ja, men i dag foregår reproduktionen anderledes. Enten er billederne taget med et digitalt kamera, og de findes i utallige typer, eller også er billederne indscannet med en flatbedscanner, og dem findes der også utrolig mange typer af. Og når det så alligevel går galt, skyldes det netop de mange forskellige former for udstyr, der bruges undervejs i tilblivelsen af en tryksag: Kameraer, scannere, skærme, farveprintere og trykmaskiner – alle har deres egne karakteristika, og derfor gengiver de farverne på forskellige måder. Det kan betyde, at man nærmest ikke kan genkende farverne fra skærmen, når de kommer ud på printeren. Tænk også på, hvor forskellige skærmbillederne kan se ud i en forretning, der handler med tv-apparater eller fladskærme. Men farve-udfordringen stopper ikke ved layouterens skærm. For hvis man ikke på forhånd ved, hvordan en given trykmaskine trykker på en given papirtype, kan det også få indflydelse

på farverne. Og det skal kunden også vide. Farveprofiler er løsningen Heldigvis kan der kompenseres for forskellighederne i dit produktionsudstyr ved hjælp af speciel software - de såkaldte ICC farveprofiler. Ved hjælp af disse profiler kan man nå meget langt. ICC profilerne er et resultat af samarbejde mellem producenterne af produktionsudstyr. Man kan med fordel få skabt en digital profil af trykmaskinen eller printeren og anvende den profil i softwaren, som tryksagen skabes i. Andre foretrækker at anvende standardprofiler til tryk på for eksempel bestrøget eller ubestrøget papir, og det kan være relevant, hvis dit trykkeri trykker efter en bestemt standard, for eksempel en ISO-standard. Men uanset hvordan man ellers arbejder, er det en god ide at drøfte farvestyringen med din kunde, så de kan få den løsning, som passer bedst til deres produktion. Målet er jo, at farverne skal gengives korrekt i kontraster og kulører på kundens skærm og på printet, prøvetrykket og den færdige tryksag.

Problemerne kan være: 1. Billedet er for lyst eller for rødt Især ved fotografier af mennesker kan hudtonerne ændre sig, så portrætter får et blåt, grønt eller rødt skær over sig. Hvis det er tilfældet, kan farverne justeres i et billedbehandlingsprogram. I de fleste tilfælde kan trykkeriet redde situationen, inden der skal trykkes. 2. Logofarven er forkert eller for mørk Det kan skyldes, at der er blevet trykt på en anden papirtype end normalt. Syv typer af papir kan give syv forskellige blå farver, selvom man trykker med den samme farve. Det kan betyde, at farver ser forskellige ud på brevpapir og visitkort. 3. Farven ligner ikke tidligere tryk Her er det dog mange faktorer, som kan være årsagen: Er det en anden papirtype? Har det tidligere tryk ligget i en vindueskarm, hvor det har været udsat for sollys? Eller har farven den ene af gangene ikke været helt ren eller blandet på en anden måde?

5 råd til trykkeriet 1 Hjælp din kunde med indstillingen af farvestyringen i det udstyr og de programmer, de benytter 2 Få kalibreret kundens skærm med en kalibrator, så de kan stole på deres skærmes farver. En kalibrator koster cirka 2.000 kr., men de penge er givet godt ud i forhold til kvalitetsforbedringen. Alternativt kan du også hjælpe kunden med dette. 3 Giv kunden den farveprofil, de skal bruge til de opgaver, du skal trykke 4 Giv kunden en præcis beskrivelse af, hvordan de skal aflevere de digitale filer til dit trykkeri 5 Giv kunden et troværdigt farveprint, som de kan godkende, inden der trykkes.

DECEMBER 2008

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Hvordan fungerer

ICC profiler? ICC-baseret farvestyring er omgivet med en hel del mystik, men grundprincipperne er faktisk ganske simple. Groft sagt bruges ICC-profiler til to formål: Fortolkning af farver, og konvertering af farver. Et godt eksempel på forskellen mellem disse to brugsområder er: Photoshop’s »Assign Profile« og »Convert to Profile« kommandoer. Fortolkning af farveinformation

For at forstå hvordan farvestyringen fungerer i Adobe-programmerne, må man skelne mellem farvekodeværdier og visuelle farver. I Adobe-programmerne hedder farvekodeværdier »Numeric values«, mens synlig kulør kaldes »Color Apperance«. Det lyder måske lidt kryptisk, men kan måske forklares med følgende eksempel: Hvis vi definerer en farve i Photoshop eller Illustrator som 10% cyan, har vi bestemt en farvekode. Men vi ved ikke, hvordan farven kommer til at se ud. Det afhænger blandt andet af hvilket papir vi printer eller trykker på. De 10% cyan får en anden kulør på et laserprint, end det får i en avisannonce på gult avispapir. Farvekodeværdien (10% cyan) 10

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

skal altså fortolkes, eller oversættes, til en visuel farve. Dette sker gennem ICC-profiler, der oversætter til kolorimetriske definitioner på synlige, visuelle farver. Det vil i praksis typisk sige værdier i CIELAB-farverummet, der er en teoretisk model over den menneskelige farveopfattelse. Når en ICC-profil tildeles i Photoshop kan man ofte se, at skærmvisningen ændres. De bagvedliggende billeddata, RGB- eller CMYK-værdierne i billedfilen, ændres derimod ikke. Det er fortolkningen af disse, som ændres, når man tildeler en ny ICC-profil. Man kan godt sige, at ICC-profilerne fungerer som et slags farvefilter, vi lægger over billedet. Fortolkningen af farveinformation er vigtig i Photoshop, da det er den, som styrer skærmvisningen. Hvis billedfilerne ikke får tildelt den korrekte ICCprofil fra start, bliver farvehåndteringen forkert i hele det efterfølgende flow. Assign Profile-kommandoen anvendes derfor, når man modtager billedfiler uden integreret ICC-profil, eller hvis man mener, at et billede har fået vedhæftet den forkerte profil. I så tilfælde kan man forsøge at tildele en ny profil for at se, om farvevisningen på skærmen ser bedre ud. Konvertering af farveinformation

Resumé Artiklen forklarer grundprincipperne bagved ICC-profilers funktion.

Af Bård Blytt Sandstad Bård B. Sandstad er seniorkonsulent hos Medit Consult, og rådgiver primært inden for kvalitetssikring, farvestyring og trykteknologi. Her har han varetaget en lang række ISO 12647 implementeringer i ind- og udland. bbs@meditconsult.dk

Næste anvendelsesområde for ICCprofiler er farvekonvertering. Næsten al farvekonvertering, som CMYK-konvertering af fotos til print og tryk, fungerer i dag ved hjælp af ICC-profiler. I Photoshop styres konverteringen af Convert to Profile-kommandoen. Her ændrer vi ikke bare på visningen af et dokument, som med Assign Profile, men vi konverterer hele billedfilen fra et farverum til et andet. Når man konverterer et billede, bruger vi to ICC-profiler: En kildeprofil (det farverum vi konverterer fra) og en destinationsprofil (det farverum vi konverterer til). Begge skal være korrekte, for at konverteringen bliver god. Hvis farverne bliver forkerte ved udskrift i din printer, behøver det ikke skyldes, at printerens ICC-profil ikke fungerer. Det kan også være, at dit dokument bliver tildelt den forkerte ICC-profil inden konvertering til printerens ICC-profil. DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

Så er farverne fortolket forkert, inden de konverteres. Ved en RGB-til-CMYK konvertering benyttes først en RGB ICC-profil, som fortæller Photoshop, hvordan de enkelte RGB-værdier i originaldokumentet skal fortolkes. Dvs. hvordan billedet visuelt skal se ud. Dernæst benyttes CMYK ICC-profilen til at overføre dette visu-

Byggeklodserne Elementerne i et ICC-baseret farvestyringssystem er:

elle indtryk bedst muligt til CMYK. Denne CMYK-profil indeholder derfor oplysninger om trykmaskinens primærfarver, papirkulør etc. Samt de ønskede separationsindstillinger (grad af GCR, maksimal farvemængde etc.), som kan være meget forskellige fra trykteknologi til trykteknologi.

andet, f.eks. CMYK-til-CMYK, uden at gå via CIELAB. • Color Space Conversion Profiles. Konverterer fra et ikke-enhedsfarverum til PCS.

• ICC-profiler: Disse beskriver farveegenskaberne til de enkelte enheder: Projektorer, skærme, kameraer, printere og trykmaskiner. ICC-profilerne indeholder forskellige tabeller for de enkelte rendering intents, som er de forskellige fortolkningsmåder, man kan anvende til en ICC-profil.

• Named Color Profiles. Konverterer spotfarver (»named colors«).

• Profile Connection Space (PCS): Farverum der omfatter alle de farvenuancer, det menneskelige øje kan se, og som derfor benyttes som enhedsuafhængig mellemstation for farvekonverteringer. CIEXYZ eller CIELAB.

Når et billede konverteres ved hjælp af ICC-profiler, taler vi også om kilde- og destinationsfarverum. Kildefarverummet er den profil, som billedet har vedCMYK kuløromfang hæftet, mens destinationsfarverummet RGB kuløromfang er den profil vi konverterer til.

• Color Managing Module (CMM): Regnemaskiner der står for omregningen fra et farverum til et anden (da ICC-profilerne ikke kan indeholde informationer om alle tænkelige farvekombinationer).

Profilklasser Der findes syv forskellige typer ICC-profiler. De tre vigtigste er enhedsprofilerne til input, visning og output. CMYK kuløromfang • Input Device Profiles. Disse karakteriserer scanner og digitalkameraer. RGB kuløromfang

• Display Device Profiles. Display-proy filer definerer skærme og projektorer. I denne profilklassen finder vi også »working spaces« som AdobeRGB og ColorMatchRGB. • Output Device Profiles. Output dækker alle former for print og tryk. I tillæg til disse tre findes der også fire profilklasser til specielle formål. • Device Link Profiles. Konverterer Før konvertering x direkte fra et enhedsfarverum til et

DECEMBER 2008

CMYK kuløromfang

CMY

RGB kuløromfang

RGB y

• Abstract Profile. Konverterer fra PCS til PCS, for eksempel en LAB-til-LAB konvertering, som påfører billeder specielle effekter.

Før konvertering

Perce

CMYK kuløromfang

CMY

RGB efter konvertering

RGB y

Rendering intents Når man konverterer et billede med en ICC-profil i Adobe Photoshop, kan man vælge mellem fire forskellige Rendering Intents, eller fortolkningsmåder: • Perceptuelt (sanselig) - prioriterer det visuelle helhedsindtryk højere end farvenøjagtighed Før konvertering x

Perceptuel

• Relativt kolorimetrisk (med Black Point Compensation) - gengiver de enCMYK kuløromfang kelte farver så nøjagtigt som muligt.

CMYK kuløromfang

RGB efter konvertering

Til konvertering af fotografier er det y primært disse to rendering intents, som anvendes. Derudover har man også mulighed for at konvertere:

Kolo

RGB efter konvertering yy

• Absolut kolorimetrisk - her simuleres et hvidpunkt. Anvendes til prøvetryk, f.eks. når en digital printer skal simulere den gule tone fra avispapir. • Saturation - farverne bliver konverteret med så stor mætning som muligt. Tiltænkt grafik og diagrammer, hvor Perceptuel x det vigtigste er rene og klare farver.

Kolorimetrisk

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Avanceret billed behandling Med lanceringen af Adobe CS4 er der nu også understøttelse af Device Link ICC-profiler i Photoshop. Kan man få bedre billedkonverteringer med mere avanceret ICC-teknologi?

De, der indtil nu har stiftet bekendtskab med Device Link ICC-profiler, har typisk anvendt dem i farveservere til behandling af CMYK-dokumenter. CMYK-til-CMYK rekonvertering og Ink Saving sker typisk ved hjælp af Device Link ICC-profiler (DVL-profiler). Hvad? Kort fortalt består en Device Link ICCprofil af to normale ICC-profiler, der kobles sammen. Dermed får man en direkte konvertering fra kildefarverummet til destinationsfarverummet, uden at gå via CIELAB. Man mister fleksibiliteten, som ligger i, at man med almindelige ICC-profiler frit kan konvertere til og fra et hvilket som helst RGB- eller CMYK-farverum. Fordelen med DVLprofilerne er, at man til gengæld kan styre de enkelte konverteringer meget mere detaljeret. 12

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Hvorfor? DVL-profiler er nødvendige til CMYKtil-CMYK konvertering for at f.eks. holde den sorte farve ren, uden konvertering til fire-farve sort. Derfor er alle de forskellige server-løsninger, der i dag sælges som »ink saving« software, baseret på en eller anden form for DVLteknologi. At holde primærfarver rene kan også være en udfordring, når man går fra RGB til CMYK. Ønsker man, at 100% rød i RGB kommer ud som 100% magenta og 100% gul i CMYK, kan dette også kontrolleres med DVL-profiler. Det vigtigste argument for at anvende DVL-profiler ved RGB-til-CMYK konvertering er, at man her får den bedste kontrol over den komprimering af farveomfanget, man har ved overgang fra RGB til CMYK. I et normalt ICC-baseret forløb anvender man enkeltstående ICC-profiler, som hver især styrer konvertering ind og ud fra CIELAB. Starter man med et foto i AdobeRGB, er det denne profil, som konverterer RGB-værdierne til CIELAB-koordinater. Derefter overtager CMYKprofilen. Konverterer man til ISO Uncoated, ligger der i den ICC-profil flere tabeller, der styrer konverteringen fra CIELAB til CMYK-procenter. En del af denne konvertering er skaleringen fra de potentielt meget store farveom-

Resumé Artiklen beskriver to veje, man kan gå for at forbedre og automatisere billedjustering og -konvertering: Forbedret ICC-konvertering ved hjælp af Device Link ICC-profiler, eller fotoservere med »intelligent« og automatisk motivforbedring.

fang i CIELAB, til det mere begrænsede farveomfang i ubestrøget CMYK. Denne skalering eller krympning (gamut mapping) er selvfølgelig afhængig af hvilket rendering intent, man har valgt. Og dermed hvilken software man har anvendt til at generere ICCprofilen… Det svage punkt i denne metode, er at ISO Uncoated profilen ikke kan vide, hvilket farverum vi kommer fra. Simpel logik siger, at komprimeringen af de mættede farver vil være anderledes, hvis vi går fra sRGB-til-CMYK i stedet for AdobeRGB-til-CMYK. Eller ECI RGB v2, ProPhotoRGB eller en kameraprofil DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

Komprimeringen fra AdobeRGB farverummet til ISO Uncoated...

...er ikke den samme som fra sRGB farverummet til ISO Uncoated

for den sags skyld. Komprimeringen, som ligger i LAB-til-CMYK tabellen i ISO Uncoated ICC-profilen, tager ikke hensyn til dette. Nogle enkelte programmer til generering af ICC-profiler (Argyll CMS og basICColor Print) giver mulighed for at tilpasse gamut mappingen en bestemt RGB-profil, når man skaber sine CMYK-profiler. Ellers er alternativet at basere konverteringerne på Device Link-profiler. Da DVL-profiler skabes af to ICC-profiler der kobles sammen, kan man generere et sæt profiler, hvor gamut mappingen er specialtilpasset de enkelte farverum: AdobeRGB _Til_ ISOUncoated, sRGB_Til_ ISO Uncoated etc.

Abstract profiler er rene justeringsprofiler, som ikke konverterer mellem to farverum, men påfører et billede en bestemt effekt. Man kan godt se for sig, at det kan være en nem måde at få påført bestemte billedjusteringer eller æstetiske effekter. Dermed kan flere billedbehandlere anvende korrektionerne på en nem og standardiseret måde. Problemet er bare, at der foreløbig ikke rigtig findes noget program, der nemt kan generere denne slags Abstract profiler! Sidder man på en Mac kan man dog få glæde af at bruge Quartz filtrene i Photoshop, hvor de nu dukker op i Photoshop’s menu over Abstract profiler. Når det gælder Device Link profilerne, er der også nogle problematiske forhold omkring den praktiske implementering. Efter en DVL-konvertering beholdes den oprindelige ICC-profil som integreret profil i billeddokumentet, selv om det nu er konverteret til et

Hvordan? I CS4 er Photoshop’s »Convert to Profile« kommando udvidet med understøttelse af både Device Link profiler og Abstract profiler.

Ønsker man at udføre RGB-til-CMYK konverteringer ved hjælp af Device Link ICC-profiler, er man afhængig af specialværktøjer som basICColor DeviL.

DECEMBER 2008

nyt farverum. DVL-profiler kan i Photoshop CS4 desuden kun anvendes til konverteringer inden for samme farverumsmodel, dvs. RGB-til-RGB eller CMYK-til-CMYK. Man kan altså ikke konvertere RGB-til-CMYK med en Device Link profil i CS4. Se artiklen »Gode og dårlige nyheder« på side 16 for en nærmere gennemgang af CS4’s »børnesygdomme« vedrørende de avancerede profil-muligheder. Ønsker man at udføre RGB-tilCMYK konvertering af billedfiler, er man derfor nødt til at anvende andre løsninger: Det tyske softwarehus Color-Logic har udviklet softwaren CoPrA til generering af Device Link ICC-profiler. Udviklingshuset basICColor har lanceret DeviL-softwaren (der deler grundkode med CoPrA) til at skabe DVL-profiler. DeviL kan også bruges til at udføre konverteringer på enkelte billedfiler ved hjælp af DVL-profiler. Derudover har basICColor udviklet Demon, som er en løsning til at anvende DVL-profiler i alle Adobe-programmer. Dette sker ved, at man vælger en bestemt CMM, der så at sige overstyrer alle farvekonverteringerne i Adobeprogrammerne og erstatter disse med bestemte DVL-konverteringer. GMG ColorServer er også baseret på en slags Device Link-teknologi, selv om der anvendes et proprietært filformat (mx-filer) i stedet for ICC-profiler. Her kan man også konvertere RGBtil-CMYK ved hjælp af profiler, der indeholder en specialtilpasset gamut mapping. GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Auto-repro: Intelligent billedoptimering med fotoservere Når vi taler om at forbedre billedkonverteringerne ved at finjustere ICC-konverteringerne, tager vi udgangspunkt i et fotografisk motiv af høj kvalitet, som skal konverteres optimalt til et nyt farverum. I virkelighedens verden er der selvfølgelig mange billeder, der ikke nødvendigvis er af højeste kvalitet, men som alligevel skal ud på tryk. En anden indfaldsvinkel er derfor at forbedre motiverne gennem automatiseret, intelligent billedbehandling. Der findes en uendelig mængde fotoservere og DAM-systemer, der udover at stå for farvekonvertering også kan udføre simple justeringer som at sætte højlys- og skyggepunkter og pålægge kontrastkurver. »Intelligente fotoservere« kan i tillæg til dette også udføre en automatisk forbedring af motiverne, baseret på en automatisk billedanalyse. Eventuelt kombineret med en »grovsortering« i form af individuelt opsatte input-mapper. Byggeklodserne i en sådan intelligent fotoserver er typisk: • En hotfolder manager, til opsætning af de forskellige billedflows • En »foto-motor« der står for billedanalyse, konvertering og påføring af de automatiske motivforbedringer • Typisk et link til Adobe Photoshop, gerne i kombination med en intern editor eller et godkendelsesvindue for operatører med »før og efter« visning og redigeringsmuligheder

Agfa: Intellitune

Agfa’s IntelliTune er klassikeren inden for fotoserver-markedet, bl.a. som en af de første med automatisk genkendelse af ansigtstoner. Parallelt med udviklingen af Agfa’s farveserver til PDF-dokumenter, OptiInk, er funktioner til konvertering af fotos i færdige PDF-dokumenter også implementeret i IntelliTune. En funktion de to server-produkter deler, er et automatisk

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

»gæt« på hvilken ICC-profil, der skal tildeles CMYK billeder uden integreret ICC-profil. (SISR = Smart Input CMYK Space Recognition)

Caramba Imaging: Caramba Image Server

Danske Caramba Imaging tilbyder sin fotoserver primært som en service, hvor man så at sige lejer plads på deres server og betaler efter forbrug. Serveren kendetegnes ved ret omfattende muligheder for opsætning af optimeringsindstillinger. Hotfolderne bliver typisk tilpasset de enkelte kunder, så man bl.a. kan tage hensyn til specielle ønsker og bestemte billedstile.

Elpical: Claro

Fotoserveren Claro findes i to udgaver: Claro Premedia, som er en stand-alone server, og Claro Single, der er et modul til automatiseringsløsninger som Enfocus. Claro håndterer både billedformater og PDF-dokumenter.

Fujifilm: C-Fit

Funktionerne til billedoptimering i CFit har sin baggrund fra Fujifilm’s omfattende erfaring inden for fotolabs og billedfremkaldning. C-Fit er derudover tilpasset tryk- og printmiljøer, hvilket man kan se af, at den også kan konvertere på PDF-niveau (inklusive håndtering af spotfarver).

OneVision: Amendo

Amendo udfører differentieret billedbehandling gennem udmaskning

ef enkeltområder i billedmotiverne. Serveren findes i to udgaver: Amendo Automatic for håndtering af PDF-dokumenter, og Amendo Interactive til løse billedfiler i tiff eller jpeg-format.

Xerox: Automatic Image Enhancement

Automatic Image Enhancement (AIE) er et modul til Xerox’ FreeFlow styresystem til digitale printere. Da programmet er tænkt som en del af frontend’en til en printer, er det ikke tilpasset løse billedfiler, men konverterer billeder, der trækkes ud af PDF- eller postscript-filer. AIE er helt klart tiltænkt forbedring af PDF-dokumenter fra kontormiljøer, da det er gråtoneog RGB-billeder, der behandles. CMYKdata røres ikke.

Før du køber Nedenstående punkter kan forhåbentligt være til inspiration for kravspecifikationer og testforløb: • Hvilke filformater understøttes? Tiff og jpeg er normalt intet problem, men har man også behov for at processere eps, psd og raw-filer? • Konverteringskvalitet og niveau af ICC-kompabilitet: Understøttes Black Point Compensation og Device Link ICC-profiler? • Integration med redaktionelle systemer eller mønstringssystemer. • Håndtering af metadata. Mulighed for optimering på baggrund af metadata? • Er der behov for behandling af PDFfiler. Hvordan håndteres i så fald billeder der har gennemgået en flattening-proces, og er splittet op i enkelt stående filfragmenter (hvoraf nogle kan være konverteret til vektorgrafik)?

DECEMBER 2008

Corrugated

Bags & Specialities

Uncoated Fine Paper mondigroup.com

Europe & International

Color Co

Ikke Color Copy

Print tæt på virkeligheden… Ekstremt skarpe print, perfekte farvebilleder og problemfri gennemløb i maskinen. Med Color Copy er du sikker på det perfekte print. Hvordan er det muligt? Color Copy er udviklet specielt til brug i digitale farve laser printere. Den helt unikke kvalitet, i kombination med tilfredse brugere, gør Color Copy til det mest

distributed by

www.papernet.dk

Tlf. 70 12 20 50

anvendte papir, når det drejer sig om farve print. Men udover det – på verdensplan er Color Copy den første FSC-certificerede kvalitet til farveprint. Et klart eksempel på Mondi‘s bestræbelser på at producere det miljøvenlige papir. Med Color Copy er du garanteret 100 % tilfredshed! Color Copy – the leading paper.

TEMA: FARVESTYRING

Gode nyheder og dårlige

Adobe Photoshop indhenter det forsømte - næsten … Først de gode nyheder! Netop nu - 15 år efter »opfindelsen« af ICC-baseret farvestyring og 9 år efter offentliggørelsen af Photoshop 5, den første ICCkompatible version af denne defacto-standard inden for billedbehandlingssoftware - netop nu, er Photoshop 11/CS4 blevet i stand til at anvende yderlige 3 typer af ICC-profiler, som blev defineret helt tilbage i de tidlige 1990’ere. Hvis du også vil have de dårlige nyheder, må du læse resten af artiklen. Foruden de ICC-profiler, som Adobe Photoshop i lang tid har kunnet håndtere, kan Photoshop i den nyeste version 11, som er en del af Adobe Creative Suite 4, i tilgift nu også anvende Multikanal profiler (nColor), Abstract-profiler og DeviceLink-profiler, når billeder skal konverteres fra et farverum til et andet. Lad os se på de forskellige muligheder en af gangen. nColor-profiler Denne profil-type beskriver outputsystemer med - teoretisk set i hvert fald - et hvilket som helst antal kanaler. I det virkelige liv er det op til 8, og det mest velkendte eksempel på et sådant system er Pantones Hexachrome ®, der anvender 6 kanaler. Denne artikels forfatter har cirka et dusin nColor-profiler på sit system. 16

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Foruden »Std Photo YCC Print«, der ser ud til at være indbygget i Photoshop 11, er der imidlertid kun 2 af de øvrige, der genkendes af Photoshop. Se billede 1. Foretager man en konvertering til »Std Photo YCC Print«, ender man med et besynderligt resultat. Photoshop er tydeligvis ikke i stand til at fortolke denne profil korrekt. Efter konvertering ser previewet af billedet stadig korrekt ud, men selve billedet er fuldstændig ødelagt. Retfærdigvis skal det siges, at YCC er et farverum, der aldrig tidligere har været understøttet i et Adobe-program, men selv »almindelige« 6 eller 7-kanals farverum gengives ikke korrekt. Tilbyder man denne form for konvertering, må man også kunne gengive konverterede billeder farve-korrekt. Se billede 2. Et andet forhold, der indikerer, at Photoshop er ude af stand til at håndtere disse profiler korrekt, er, at det ikke er muligt at konvertere tilbage til et mere almindeligt farverum. Har man konverteret til nColor, er menupunkterne »Assign Profile« og »Convert to Profile« i

Billede 1. Ud over den indbyggede nColorprofil genkender Photoshop kun 2 af det dusin nColor-profiler, som forfatteren har installeret på sit system.

Resumé Med Photoshop 11 gives der nu mulighed for farvekonvertering med ICCprofiltyper, der blev defineret allerede i begyndelsen af 1990’erne. Implementeringen er dog ikke uden problemer, og artiklen giver den nødvendige forhåndsviden om disse.

Af Karl Koch Karl Koch er ingeniør, farvestyringsekspert samt indehaver af det tyske konsulent- og udviklingshus basICColor, der bl.a. udvikler software til ICCprofilering. Medlem af Fogra og ECI.

Edit-menuen ikke længere valgbare, og man er således »fanget« i nColor farverummet. Se billede 3. Endnu et par mærkværdige sideeffekter er, at kanalerne i et konverteret billede er nummereret fra 2 eller 3 og opad, og at der ikke findes en valgmulighed for »alle kanaler« samlet. Se billede 4. Endelig kan man konstatere, at den almindelige genvej til at vælge en kanal i »kanal-paletten« (cmd 1, 2, 3.. på mac - ctrl 1,2,3… på windows) ikke længere fungerer. Abstract-profiler ICC-profiler med betegnelsen »Abstract-profiler« beskriver en farveændring, der alene sker i PCS (se faktaboksen »Profile connection space«). Almindeligvis er PCS defineret i L*a*b og anvendes kun i kombination med 2 andre profiler - en input- og en outputDECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

profil. I Photoshop 11 kan abstractprofiler imidlertid anvendes enkeltstående i forhold til f.eks. et RGBbillede. Hvis et RGB-billede påføres en abstract-profil, forbliver det i det oprindelige RGB-farverum, men ændrer udseende i overensstemmelse med ændringerne i abstract-profilen. Et eksempel, som er vist i billede 5, kunne være genereringen af en speciel farvetone i billedet. Her kunne brugen af en abstract-profil medvirke til at sikre, at en sådan speciel farveeffekt blev genereret helt ens fra gang til gang. Man kan ganske nemt afprøve dette på en Macintosh, idet de såkaldte »Quartz-filtre«, der er installeret sammen med operativsystemet, er abstractprofiler. Photoshop udfører rent faktisk 3 transformationer med en abstractprofil: Den første sker fra arbejds-farverummet til PCS, den næste sker i PCS, og den sidste sker fra PCS og tilbage til det oprindelige arbejds-farverum. Umiddelbart ligner det en praktisk måde at udføre tingene på, men processen rummer nogle uhensigtsmæssigheder. Hvor tilføres f.eks. det »rendering intent«, man vælger? Under transformationen fra arbejds-farverum til PCS, på vejen tilbage - eller i begge retninger? Det er endnu ikke lykkedes denne artikels forfatter at finde ud af det. Ønsker man at tilføre en abstractprofil i konverteringen fra et arbejdsfarverum til et output-farverum, får man en ekstra konvertering. Man mister fleksibilitet, og hver konvertering koster billedkvalitet.

Billede 2: Hvis et billede konverteres med en nColor-profil, er Photoshop ikke længere i stand til at gengive det korrekt. Billede 3. Når et billede er konverteret med en nColor-profil, er det ikke længere muligt at konvertere det tilbage til et andet farverum. »Assign Profile« og »Convert to Profile« er ikke længere valgbare.

Billede 4. Kanalerne i et billede konverteret til et nColor farverum nummereres ikke fra 1, og der findes ikke en mulighed for at vælge »alle kanaler« samlet.

Device-link profiler Som navnet indikerer, beskriver en device-link profil en direkte konvertering

Profile connection space Et »profile connection space« (PCS) er et enhedsuafhængigt farverum, der anvendes som »oversætter«, når farver konverteres fra et enheds-afhængigt farverum til et andet - eksempelvis fra et RGB-arbejds-farverum til et CMYK output-farverum. PCS’er »nedstammer« typisk fra CIE-farverum og kan f.eks. være af typerne L*a*b eller XYZ.

DECEMBER 2008

Billede 5: Abstract-profiler kan benyttes til at påføre specielle effekter eller toner på et billede.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

fra et farverum til et andet, uden at det går gennem PCS. Fordele og ulemper ved brugen af device-link profiles kunne være emnet for en selvstændig artikel, her skal blot anføres følgende: Device link profiler kan forbedre kvaliteten af farvetransformationer, når man sammenligner med den almindelige måde at konvertere på gennem et PCS. Samtidig kan de gøre nyttige ting som f.eks. at fastholde sort som »ren« sort. Så det er en god nyhed, at Photoshop nu endelig kan håndtere device link profiler. Den dårlige nyhed er desværre, at Adobes udviklere kludrede i det. Når man anvender en device link profile, forbliver billedet tilsyneladende i det oprindelige farverum - billedets tilknyttede profil forbliver i hvert fald den samme. Først når en destination-profil tilføres, vises billedet korrekt og kan igen retoucheres og konverteres korrekt. Se billede 6, der viser et billede efter en konvertering med en device link profil, og billede 7, der viser det samme billede, efter det er blevet tildelt en destinations-profil. At man kun kan anvende device link profiler i konvertering fra RGB til RGB eller fra CMYK til CMYK, og ikke fra RGB til CMYK og vice versa, gør ikke tingene ret meget bedre. Konklusion Understøttelse af konvertering med andre profiltyper i Photoshop (Kun i Photoshop ganske vist, ikke i InDesign eller Illustrator) er et prisværdigt initiativ. Der er dog tydeligvis tale om funktioner, der stadig er i deres vorden, og som efterlader tydelig plads til forbedringer. Ønsker man at arbejde seriøst med device link profiler, er specialprodukter som f.eks. basICColor demon stadig et alternativ. Forårsaget af den mangelfulde implementering af de »nye« konverteringsmuligheder i Photoshop, besluttede basICColor at udvide funktionaliteten af demon. Softwaren tilbyder nu en korrekt håndtering af abstractprofiler i Photoshop såvel som i andre programmer, der tillader, at man vælger et operativsystem-baseret CMM (Color Management Module) - ligesom demon i øvrigt allerede gør det i forhold til device link profiler. 18

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Billede 6: Et billede efter konvertering med en device link profil bevarer tilsyneladende sin oprindelige profil.

Billede 7: Først når man tildeler billedet en destinations-profil, kan det vises og håndteres korrekt.

Farverelaterede nyheder i CS4 Nedenstående er nogle af de nyheder i Adobe Creative Suite 4 (CS4), der har særlig interesse for folk, der arbejder med farver. Flash Player 10: Farvestyring ved fremvisning af Flash. After Effect, Adobe CMM: Support for ICC float-format profiler. Illustrator, Photoshop: Preview til simulation af farveblindhed. Acrobat 9: CMYK til CMYK konvertering med bevarelse af ren sort og/eller andre rene farver. Photoshop: Understøttelse af multi-kanal profiler (nColor), abstract profiler og device link profiler.

After Effect, Photoshop: Automatisk rendering/afrendering mellem scene- og outputrelaterede profiler. After Effect: Mulighed for at vælge ny universel filmprofil som arbejds-farverum. Nye tryk-profiler: Coated GRACol 2006 (ISO 12647-2:2000) Web Coated SWOP 2006 Grade 3 Paper Web Coated SWOP 2006 Grade 5 Paper

DECEMBER 2008

Virksomhedens bedste investering WebProof har netop nu release med en Basic udgave for 10 brugere, som stort set har samme funktionalitet som Enterprise. Hermed får yderligere et stort antal virksomheder og brugere adgang til en økonomisk online korrektur. En service, som ellers kun de helt store bureauer har kunne tilbyde sine magasiner, tilbudsaviser, kataloger og andre kunder. Ingen installation i soft- eller hardware og ingen binding eller opstartomkostninger. Eneste krav er Internetadgang og denne service kan erhverves for kr. 70,- pr. dag, svarende til prisen for en grafiker i 10 minutter.

Fordelene er typisk: • Reduceret produktionstid med 25% • Glem e-mail tidsrøveren • Automatisk dokumentation på alt WebProof anvendes af over 30.000 brugere i 97 lande og blandt de mere kendte er LEGO, B&O, VOLVO, Pernod, JYSK, SILVAN, Fujifilm, Aller og mere end 200 aviser og magasiner samt mange bureauer og trykkerier. Kontakt Jan Adeltoft for at høre mere om WebProof’s produkter på tlf. 46 32 68 68 eller ja@webproof.com

www.webproof.com

TEMA: FARVESTYRING

Softproofing:

Den grafiske simulator At udføre softproofing er at simulere det endelige resultat af en tryksag på en computerskærm, og det stiller en hel del krav både til teknologien og til den der udfører simuleringen. Da computerskærme, lys og især vores øjne ikke reagerer ens, er der nødvendigvis behov for en hel del standardisering. For at kunne udføre optimal softproofing er der mange parametre, der skal være opfyldt først, og hvis der afviges, kan simuleringen ikke være retvisende, og derved ikke fyldestgørende for en korrekt godkendelse. Disse minimumskrav til softproofing er:

Computerskærme Computerskærme har på kort tid gået er stor udvikling igennem, fra de store og tunge Cathode Ray Tube (CRT) til de lettere og tyndere Liquid Crystal Display (LCD), hvor varianten Thin Film Transistor (TFT) er den, der bruges i skærme og fjernsyn i dag. Kvaliteten er stadig svingende afhængig af teknik og produktionsmetode, men der findes efterhånden mange LCD-skærme, der opfylder kravene til grafisk produktion. Ulempen er selvfølgelig, at prisen gerne følger kvaliteten, men det er som med meget andet, at de nye højtopløselige skærme med høj betragtningsvinkel, kontrast og opdateringshastighed bliver billigere og bedre med tiden. Ens for de forskellige typer skærme er, at de er baseret på små transistorstyrede Picture Element (Pixel) i rød/grøn/blå, der styres af et skærmkort på computeren. Dette skærmkort er så den enhed, der kan kalibreres ud fra de karakteristika, som skærmen har i

Minimumskrav til softproofing •

Computerskærm af høj kvalitet

•

Løbende hardwarekalibrering af skærm

•

Standardiseret skærmprofilering

•

Kontrolleret lys i omgivelserne

•

Standardiseret rgb-workflow

•

Profilering af printere, trykmaskiner, scannere og kameraer.

•

Korrekt indstilling af operativsystem og grafiske applikationer

•

Sikre et optimalt workflow for softproof, herunder sikkerhed.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Resumé Artiklen uddyber detaljerne i kravene til softproof, både på den enkelte arbejdsstation, i Adobeprogrammerne og som webbaseret simulering af en tryksag.

Af Lars Gadegaard Lars Gadegaard er seniorkonsulent hos Medit Consult, hvor han primært varetager rådgivning og konsulentbistand omkring standardisering og optimering af prepressworkflows. Han har tidligere varetaget en lang række lederfunktioner i grafiske virksomheder.

lg@meditconsult.dk

samarbejde med skærmkortet og derved ensrettes for standardiseret visning af farverne. Teknologien i skærmpanelerne udvikles meget hurtigt, og det er typisk en videreudvikling af den foregående teknologi, hvor enkeltdele er forbedret og optimeret. F. eks. er den nye H-IPSteknologi fra 2006 baseret på In-plane switching (IPS) fra 1996, men forbedret på så mange felter, at det faktisk kun er grundprincippet, der er ens. Vigtige ting som homogenitet i belysningen, responstiden og farverum er de ting, der er kraftigt forbedret, men der kan være andre ulemper til følge som bl.a. uskarphed, som generelt har været en udfordring, hvis man har siddet på en god CRT-skærm, og så fik den skiftet den ud med en LCD. DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

Softproof i Adobe CS3 Simulering af et output farverum som f.eks. en printer eller en trykmaskine på et givent papir, kræver, at man arbejder med rgb-billeder. Resultatet af en senere konvertering og efterfølgende tryk af billedet vises på skærmen, men flere parametre kan indstilles til forskellige dele af konverteringen. I de givne eksempler har vi et billede, der ligger i Adobe rgb og målet er at simulere Coated FOGRA39 (ISO 12647-2: 2004). Eksemplet her kræver også, at farvestyring er standardiseret i Adobe-programmerne til Europe Prepress 2:

Adobe Photoshop:

Har man et dokument i rgb åbent, vælges menuen View > Proof Setup, her vælges Arbejds CMYK og profilen Coated FOGRA39 (ISO 12647-2:2004) simuleres på skærmen, hvis det er denne profil, der er aktiv i Color Settings. Korrekturopsætningen/simuleringen slås til og fra via menuen View > Proof Colors. »Simulate paper white« simulerer den specifikke »hvide« kulør på mediet, der er defineret i ICC-profilen. Denne valgmulighed er kun tilgængelig ved softproof og kan naturligvis ikke benyttes ved udprint. Det kræver lidt øvelse at benytte denne facilitet, da preview på skærmen herved simulerer farverne blandet med papirets egen farve, hvilket giver en noget nedtonet totalgengivelse af det simulerede trykbillede. »Simulate black Ink« simulerer det dynamiske farverum defineret af den valgte ICC-profil. Der simuleres den maksimale mængde sort farve med det givne billede på det givne medie defineret i ICC-profilen. Det giver en noget flad eller lysere sort, som det typisk er tilfældet i print eller på tryk, så det er at anbefale at benytte denne indstilling, hvis det er til hensigt at simulere slutresultatet.

Adobe InDesign:

I Adobe InDesign er det muligt at simulere konverteringen fra rgb til cmyk-farverummet ved at aktivere Proof Colors i View-menuen. Som standard tager programmet det farverum, der er valgt i Color Settings, men det kan skiftes i View/ Proof Setup/Costum..., til det ønskede farverum der skal softproofes i. Det er muligt at se i øverste bjælke efter filens navn, at preview på skærmen viser her »Document CMYK«

Adobe Acrobat:

I Adobe Acrobat er det på en nem måde muligt at udføre et softproof på sine dokumenter. De skal naturligvis være åbne i programmet og derefter vælges Advanced/Print Production/Output Preview. Også her er det muligt at vælge Simulate Black Ink og Simulate Paper Color for mere specificerede preview. Herunder er det samtidigt nemt at se de simulerede cmyk-værdier konverteret med den aktulle ICCprofil, ved at sætte cursoren der hvor værdien ønskes aflæst. I denne menu er det også muligt at se de enkelte elementers opbygning med Object Inspector samt de enkelte pixels totale farvemængde.

DECEMBER 2008

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Apple Imac-udfordring med skærmindstilling Efter de nye Apple Imac er kommet med større skærme, nu i en 20 og en 24 tommer, er der flere der køber den som grafisk arbejdsstation, i stedet for at have separat cpu og skærm. På Imac’en er det ikke muligt at korrigere kontrasten på selve skærmen, som det er på andre skærme, og det kan give problemer, da det i systemet som standard er opsat til at være en tastaturgenvej. Det er meget let at ændre på denne kontrastindstilling ved en fejltagelse, med forkert farvestyring til følge, så her følger en anvisning til deaktivering af funktionen:

Kontrast: Ligger i system preferences/keyboard and mouse/keyboard shortcuts æble+alt+crtl+./, increase/decrease contrast Kan deaktiveres ved at fjerne flueben til venstre.

Brightness: Ligger i system preferences/keyboard and mouse/keyboard shortcuts/display F14: Decrease display brightness / F15 Increase display brightness Kan deaktiveres ved at fjerne flueben til venstre. Dette skal først gøres efter nulstilling, da kun muligheden for indstillingsændringen deaktiveres.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Kalibrering Hardware kalibrering er vigtig i forhold til software kalibrering, da det er et kolorimeter eller en fotospektrometer, der »observerer« farverne udfra det brugte softwares referenceværdier og ikke en personlig vurdering af skærmen. Det er også vigtigt, at deaktivere andre skærmkalibreringskurver i systemet, før der kalibreres og især også lade skærmen være korrekt opvarmet for konsistens i farve/lysstyrkevisningen. Der genereres automatisk en ICC-profil, der ilægges systemet, så skærmens farver er indrettet de parametre, som skærmen kalibreres under, det være sig farvetemperatur (Kelvin grader) og lysintensiteten (Candela/m2) og kontrast. Det er så muligt efter en korrekt udført kalibrering at foretage en validering af skærmens formåen. UGRA, som er et schweizisk grafisk kompetencecenter, har udviklet The Ugra Display Analysis and Certification Tools (UDACT). Det er et softwareprogram, der er baseret på standarden ISO 12647 og de bredt brugte UGRA/ FOGRA farvekiler. Med dette software er det muligt at udføre kalibreringstest og måle, hvor præcis gråbalancen er på den pågældende skærm, da ikke alle skærme har kvalitativt niveau til at simulere offset tryk, som beskrevet i ISO 12647. Lyset i omgivelserne af skærmen har selvfølgelig indflydelse på øjets opfattelse af farverne, og der kan også forekomme metameri, som er det forhold, at to farver, som er spektralt matchende, er ens under én lyskilde, men forskellig under en anden. Derfor er det vigtigt at det benyttede lokale, er underlagt kontrollerede forhold med hensyn til lysforhold. Det være sig, at vinduerne har en film på, der begrænser solens

...metameri er det forhold, at to farver, som er spektralt matchende, er ens under én lyskilde, men forskellig under en anden DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

Oris Soft Proof • Filen skal være genereret af Oris Soft Proof • Acrobats farvestyring skal være aktiveret korrekt • Skærmen ICC-profil må ikke være forældet • ICC-profilens farverum skal være tilstrækkeligt stort Er disse parametre opfyldt, er et synligt flueben aktiveret, og det er så muligt at aktivere »godkendt« til næste trin i workflowet. Hvis det er en ekstern godkendelse, kan en mail sendes direkte fra menuen, eller som internt korrektursystem kan den højtopløselige fil blive sendt direkte til et prøvetrykssoftware til endelig godkendelse ud fra et printet version.

Der findes mange udbydere af softproof-systemer, lige fra de store systemer fra Kodak’s Insite eller Dalim Dialoque, til det mindre system Oris Soft Proof fra det tyske firma CGS. Firmaet er ellers kendt for deres hardproofing system Oris Digital Proofing System, diverse optimeringssoftware samt valideringssoftware til at kontrollere og godkende prøvetryk overfor givne standarder.

I den eksternt sendte pdf kan der medsendes beskeder, der ikke har indflydelse på originalfilen, da den befinder sig lokalt i workflowet og venter på en godkendelse. Bemærk at systemet kræver, at pdf-filen er generet af Oris Soft Proof-systemet, som ikke er gratis, men udvidelsen til Acrobat kan installeres af alle, som modtager filer til softproof.

I systemet findes en plug-in, som alle kan installere, hvilket giver et mindre workflow, der fungerer sammen med Oris Soft Proof, som nemt kan konfigureres med en input/output hotfolder, og det er bygget op som en gratis plug-in til Adobe Acrobat. Der genereres en lavtopløselig pdf til softproof og samtidig en højtopløselig pdf, der venter på godkendelse. Da det er en plugin til Acrobat, er den relativt nem at bruge, og programmet har en overskuelig godkendelses procedure, der kontrollerer status på flere parametre:

indflydelse på lysniveauet, og belysningen i rummet er farvemæssigt neutralt og tilpasset lysstyrkemæssigt. Rgb-workflow Et standardiseret rgb-workflow giver mulighed for at to uafhængigt af hinanden computere, kan genere samme farver både i de grafiske programmer og bruges som softproof på skærmene. Selvfølgelig vil der være minimale forskelle rent farvemæssigt i betragtningen på skærmen, især hvis der bruges forskellige skærme, der ikke har samme størrelse farverum, men er de kalibreret ind med samme parametre, er farveafvigelsen (målt i Delta E) minimal, og de kan så bruges til softproof. Indstillingerne i de forskellige grafiDECEMBER 2008

Billeder venligst udlånt af CGS Publishing Technologies International GmbH.

ske programmer skal også være korrekte for at simulere de ønskede farver. I faktaboksen er kort beskrevet hvordan indstillingerne skal være for at simulere de ønskede farverum på skærmen, men da der er forskel i indstillinger i de forskellige versioner af Adobe CS-pakke, tages her udgangspunkt i Adobe CS3. Softproof i workflowsystemer Softproof i forbindelse med workflowsystemer har den helt klare fordel, at det er muligt at se de rastrerede filer, selv om adgangen er tilgået via internettet. Det betyder, at hvis man zoomer ind på filernes detaljer, kan man til sidst se de enkelte rasterpunkter, og derved også se om rastreringen er forgået korrekt.

Det kræver et trænet øje at bruge informationerne korrekt, men det er et det tætteste, man kommer på det færdige tryk. Nogle systemer har minimumskrav til den skærm filerne betragtes på, som f. eks kalibrering indenfor en given periode, indstillinger af skærmens parametre og endog at skærmen er en del af et givent godkendt mærke. Dette sikrer både beskueren og leverandøren af softprooffaciliteten, at så mange parametre overholdes som muligt, og det derved er et optimalt preview, der ligger til grund for en aftale. Samtidigt er det muligt at godkende de enkelte sider online, så det er praktisk muligt at bruge minutter på en godkendelse i stedet for timer og dage som ved traditionelt prøvetryk. GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

FARVESTYRING AF

digitaltryk

Print fra toner-baserede digitale trykmaskiner (laserprint) kan i dag farvestyres indenfor samme snævre tolerancer, som vi kender fra offset og inkjet prøvetryk. Forudsætningerne er en stabil printer, en god RIP og avanceret farvestyringssoftware. Den første grundforudsætning for at en laserprinter kan levere godkendte farveprint over tid er dens stabilitet. Hvis farverne svinger i løbet af oplag, eller fra dag til dag, kan det være håbløst at farvestyre printeren med ICC-profiler - da disse altid er baseret på et øjebliksbillede af printeren. Kalibrering, kalibrering, kalibrering Den elektrofotografiske printproces er i sagens natur følsom for ydre påvirkninger som luftfugtighed, temperatur og statisk elektricitet, eftersom printerteknologien virker ved hjælp af elektrisk ladning. Når det er sagt, er high-end printerne i dag imponerende stabile, når 24

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

de installeres i kontrollerede miljøer, og kalibreres efter forskrifterne. Udgangspunktet for al farvestyring af laserprint er en grundkalibrering af density-kurven. Her er formålet dels at kalibrere til en bestemt gradationskurve, dels at matche en density hvor farveomfanget er mindst lige så stort som den farvereference, man simulerer. Altså ikke så forskelligt fra hvordan vi farvestyrer offset-maskiner. Printerleverandørerne har forskellige rutiner og anbefalinger for hvordan kalibrering skal udføres, og på hvilke papirtyper. Uanset hvordan det gøres, kan det næsten ikke gøres ofte nok. Mange digitaltrykkerier kalibrerer for eksempel printerne før hvert eneste produktionsjob. Nyere printere har ofte gode kalibreringsrutiner, og i nogle tilfælde også muligheder til at kalibrere density på tværs af arkretningen. Det er også vigtigt at være opmærksom på de udsving i density, som en digital trykmaskine naturligt har. Undersøgelser som IPA’s »Digital Print Forum« shoot-out tidligere i år har vist, at density-variationen over et oplag på 1000 ark i digitaltryk tåler sammenligning med en offsetmaskine. Dog har printere ofte et stort udsving over de første print, specielt ved kold start. Det kan være en god idé at få testet, hvordan ens printer varierer ved

Resumé Denne artikel beskriver tre forskellige »udvidelser« til traditionel farvestyringssoftware, der alle kan være med til at farvekalibrere digitale tryk med højere kvalitet end normalt.

start, så man ved hvor mange ark, man skal printe, inden man kalibrerer. RIP Farveprintere til produktion eller prøvetryk leveres så godt som altid med en professionel RIP, som EFI’s Fiery og Splash, Creo Spire eller Xerox Freeflow. En grundfunktion i RIP’erne er, at de skal understøtte en instrumentbaseret kalibrering. Procedurer, som er baseret på, at man scanner et ark på printerens scannerenhed, er ikke godt nok. Derudover skal RIP’en understøtte farvestyring. Det vil sige, at der er mulighed for at aktivere både simulerings ICCDECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

profiler og printer/papir ICC-profiler. Desuden skal det være muligt at printe testkort til ICC-profilering med kalibrering, men uden anden ICC-baseret farvestyring når man skal opmåle sine profiler. Sammen med en software pakke til at skabe disse ICC-profiler, har man dermed alt, man behøver for at farvestyre printeren. I princippet. De fleste brugere opdager imidlertid hurtigt, at det ikke altid er nok. Med en profileringspakke og lidt tid kan man sagtens få produceret gode print. Men skal man få forskellige digitale trykmaskiner til at producere nøjagtigt samme farver, eller producere print, der også kan opmåles og godkendes på samme måde som offsettryk eller inkjet prøvetryk, kommer man ofte til kort. Skal man undgå at bruge alt for mange timer og alt for mange testprint på manuelle korrektioner i ICC-profiler og RIP-kurver, kræves det ofte, at man supplerer med andre funktionaliteter:

Iterativ ICC-profilering Hvad gør man når man har ICC-profileret sin printer, men ikke får et godt nok resultat målt i CIELAB-værdier? Enten kan man udføre manuelle korrektioner, eller også så starter man forfra igen. En af årsagerne til at systemer til inkjet prøvetryk er blevet så farvekorrekte, er at high-end systemerne alle har fået en mulighed for iterativ justering af profilerne. Det vil sige, at man kan printe et nyt testkort ud efter første profilering og opmåle dette. Softwaren sammenligner så det faktiske resultat med det ideelle resultat, og kommer automatisk med forslag til justeringer i farveprofilen. Processen kan gentages i flere runder, indtil man har et print, der lever op til tolerancerne. Dermed er det muligt for alle brugere at kalibrere ind til et farve-

resultat, som ofte er bedre, end det en ekspert ville bruge timer eller dage på at opnå med manuelle justeringer. I inkjet RIP’erne er denne funktion indbygget. Ønsker man at gøre det samme med digitaltryk, kræves det som regel, at den software man bruger til at opmåle ICC-profilerne, har en funktion til iterativ justering. To farvestyringspakker, der har denne funktion, er Heidelberg PrintOpen og basiCColor Print med MatchPatch. X-Rite’s ProfileMaker software, der er meget udbredt også til digitaltryk, har desværre ikke denne funktion. Men man kan nok godt gætte på, at dette vil være en mulighed, når firmaet på et tidspunkt lancerer den profileringspakke, der skal afløse de nuværende Monaco og ProfileMaker produktlinier,

• Gråbalancejustering • Iterativ justering i software til at skabe ICC-profiler • Farverserver med iterativ profilering Hurtig og nemt: Gråbalancejustering Når formålet først og fremmest er at få et visuelt pænt digitaltryk uden farvestik, kan det være nok at supplere med et værktøj til gråbalancejustering. Disse fungerer ved, at man printer en testkile med CMY-kombinationer, der skal give en neutral grå, og derefter får korrektionsforslag i form af procentkorrektioner til en kurvejustering. Der findes flere værktøjer af denne type, der typisk er beregnet til justering af offsettryk (IDEAlliance Curves, TGLC Curves, PrintSpec med Neutralise). Disse kan udmærket godt anvendes også til digitaltryk. Opmåling og korrektion til gråbalancejustering kan udføres i løbet af nogle få minutter, og resulterer i et neutralt print uden farvestik. Det vil derimod ikke nødvendigvis resultere i et print, hvor man kan måle CIELAB-værdier og DeltaE-afvigelser, der er gode nok til et certificeret prøvetryk. DECEMBER 2008

Med gråbalancejustering kan man hurtig og nemt både fjerne farvestik, og opnå den korrekte visuelle kontrast i printet. Her skærmbilleder fra PrintSpec Neutralise...

... og fra TGLC Curves

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

da X-Rite har udviklet teknologi til dette. Iterativ profilering er muligt med den nye ColorMunki løsning fra XRite, og lanceres også som en del af den nye i1Prism profileringssoftware (som foreløbigt kun er tilgængelig for OEMleverandører).

sende dette videre til print. Til digitaltryk er det som regel nødvendigt, at man kan bibeholde informationer som antal, papirbakke, klammehæftning etc. Med PressMatcher styres dette gennem, at alle de disse printinformationer bibeholdes i filen også efter farvestyring.

Farveserver med iterativ justering En iterativ justering af ICC-profilen er nem at udføre, men det er selvfølgelig en delvist manuel proces. Den kræver også, at man har en trænet operatør til at udføre processen, så den nye ICCprofil aktiveres korrekt på RIP’en. Et alternativ er at sætte en farveserver op som en black box mellem brugerne på netværket og RIP’en. Det kan gøre korrektionerne nemmere, idet man ikke selv skal installere og aktivere de nye profiler, men blot igangsætte en kalibreringswizard og derefter følge instruktionerne på skærmen. Et eksempel på en sådan løsning er ORIS PressMatcher fra CGS. Her fungerer farvekalibreringen ved hjælp af en iterativ proces, på samme måde som i ORIS ColorTuner til styring af inkjet prøvetryksanlæg. Det specielle ved løsningen er, at den er tilpasset de krav, der stilles i en digital printafdeling, hvor det ikke er godt nok blot at farvestyre input’et til en bestemt hotfolder og

Laserproof? At toner-baseret digitaltryk kan levere print i offset-kvalitet, er der ikke længere så meget diskussion om. Spørgsmålet er hellere, om laserprint nu også kan anvendes til prøvetryk med de samme krav til nøjagtighed, som vi stiller til inkjet print? Det kan beviseligt gøres i dag. Udfordringen er mere at få udvalgt en stabil printer og opsætte kalibreringsprocedurer, som gør, at man kan opretholde dette niveau i daglig produktion. Derudover skal man ikke undervurdere de visuelle elementer i printkvalitet, som jævnhed i rasterflader og forløb, punktskarphed etc. Her vil mange laserprintere, på samme måde som offset, få problemer med at matche de bedste inkjetplottere. Omvendt har laserprint den fordel, at gengivelsen visuelt ligner offset, specielt til ubestrøgne kvaliteter. At man ofte kan printe på det samme papir som i offset taler også til laserprinternes fordel.

IPA Digital Print Forum Vil man studere de tekniske forskelle mellem offset og toner-baseret digitaltryk nærmere, kan en god start være hæftet Digital Print Forum 2008 fra det amerikanske prepress forum IPA. Her findes både fysiske prøver og statistik og sammenligninger mellem traditionelt offsettryk og en række tonerbaserede maskiner. Blandt de tekniske kriterier, der beskrives, er både farvestabilitet, farveomfang, jævnhed i rastertoner, gnidefasthed og lysægthed. Nærmere oplysninger: www.ipa.org/knowledge-center/ color-management/digitalprint

Toner-baseret laserprint kan i dag kalibreres ind efter samme snævre tolerancer, som vi kender fra inkjet prøvetryk. Her et eksempel på en simulering af Fogra 39 på en produktionsmaskine, opmålt efter tolerancerne fra prøvetryksstandarden ISO 12647-7.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

DECEMBER 2008

DET ER TID TIL AT SÆTTE NYE STANDARDER Når det drejer sig om hard - og softwareudvikling starter Konica Minolta der hvor andre har nået deres grænse. Det er den eneste måde vi kan opnå vores mål: At være din pålidelige partner så du forøger din indtjening. Konica Minolta Production Printing Produkter Levere topkvalitet • Tillader dig at forøge dit output • Hjælp til forbedring af dit workflow • Vil „booste“ din effektivitet Ring 72 21 21 21 og hør hvad vi kan gøre for din forretning.

Konica Minolta Business Solutions a/s • Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

TEMA: FARVESTYRING

Hvor er min

ICC-profil? ICC-profiler findes i overflod, og når der installeres en enhed eller en applikation på en computer, installeres der ofte ICCprofiler uden brugeren er blevet gjort opmærksom på dette. Disse profiler har ingen indflydelse på hinanden, ej heller er der nogen begrænsninger for, hvor mange profiler en computer kan indeholde, men for et overbliks skyld er det hensigtsmæssigt at begrænse mængden, da disse optræder i menuer, når farvestyring benyttes på forskellig måde.

Photoshop kan ikke se min profil! Har man installeret en profil, som Photoshop ikke kan »se«, så kan det være, fordi navnet på profilen er ændret på en forkert måde. Hvis en leverandør leverer en ICC-profil, der skal bruges til farvestyring, som er omdøbt til et andet navn end oprindeligt bl.a. for at huske leverandørens specifikke profilnavn, opdateres navnet ikke, når profilens navn omdøbes. Det skyldes, at ICC-profiler har både et internt og et eksternt navn, og bl.a. Adobe Photoshop viser kun det interne navn. Dette kan bl.a. give flere profiler af samme navn i de forskellige menuer, der bruges til farvestyring, og

For at ændre navnet skal filnavnet ændres, og derefter ændres det interne navn under »Locallized description Strings«, og det er meget hensigtsmæssigt at bruge samme navn ekstern og internt.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Resumé Artiklen giver et overblik over ICC-profilers placering både på Windows og Macintosh. Samtidigt vises en løsning på problematikken om navngivning af ICC-profiler, der har både et internt og et eksternt navn.

lg@meditconsult.dk

I ColorSync er det også muligt at sammenligne ICC-profiler, så det rent visuelt i 3D kan ses, at f.eks. AdobeRGB-farverummet er en del større end sRGB.

DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

X-rite har et produkt, der hedder ProfileMaker, som er et professionelt værktøj til at korrigere eller genere ICC-profiler.

der er det så ikke muligt at se hvilken profil, der er den rigtige. Det eksterne navn kan ændres på normal vis både på Macintosh og Windows, men det interne navn kan kun ændres af nogle mere professionelle værktøjer. Selv en stor standard som European Color Initiative’s (ECI) »Isocoated_V2_ eci.icc« har et noget anderledes internt navn end det eksterne, hvilket kan give baggrund til en del forvirring. Den hedder »Iso Coated v2 (ECI)« internt, og det er præcis det navn, der kommer frem i menuerne i de forskellige appli-

kationer. Det er ikke hensigtsmæssigt at ændre på standardernes navne, da ICC profiler bør følge med, når der udveksles filer, og det vil kunne skabe forvirring og fejl, hvis flere afarter af samme profiler figurerede i diverse applikationer. På Macintosh er det muligt at ændre navnet i ColorSync Utility, som er det standardprogram ICC-profilen åbnes i, og det følger med som en »standardutillity« på Mac OSX. På Windowsplatformen er det straks lidt mere vanskeligt, men det kan lade sig gøre. X-rite har et produkt, der hed-

der ProfileMaker, som er et professionelt værktøj til at korrigere eller generere ICC-profiler. Det kan downloades gratis fra deres hjemmeside, og det er en pakke med flere applikationer til brug for kalibrering og ICC-profilgenerering. Blandt det installerede er ProfileEditor, der ligesom resten virker begrænset i demo-mode. Hvis navnet på en ICCprofil ændres eksternt, kan denne applikation opdatere profilens navn til også at gælde for det interne navn. Denne fremgangsmåde virker også på Macintosh.

For at se det interne navn på f.eks. Microsoft Vista, holdes cursoren over filen og dennes interne navn vises. På billedet kan ses det oprindelige eksterne navn, filens ændrede eksterne navn og dennes uændrede interne navn.

Efter opdatering i ProfileEditor er der overensstemmelse i navngivningen.

DECEMBER 2008

- og i Photoshop er profilens navn også opdateret.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

Placering af ICC-profiler ICC-profiler, der anvendes hyppigt i bl.a. Photoshop, kan placeres i Recommended-mappen (fremhævet i oversigten nedenfor): Mac OS X

Library\ColorSync\Profiles Library\Application Support\Adobe\Color\Profiles Library\Application Support\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Mac OS 9

System Folder\Color Sync Profiles System Folder\Application Support\Adobe\Color\Profiles System Folder\Application Support\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Windows Vista

C:\Windows\System32\Spool\Drivers\Color C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles (Dansk: Programmer\Common Files\Adobe\Color\Profiles) C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended (Dansk: Programmer\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended)

Windows XP

Windows 2000

C:\Windows\System32\Spool\Drivers\Color (Photoshop 6) C:\Windows\System32\Color (Photoshop 7+) C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Windows 98 and Me

C:\Windows\System\Color C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Windows NT 4.0

C:\Winnt\System32\Color C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Profiles\Recommended

Installation af ICC-profiler: Windows: Højreklik og vælg »Installér profil«. Profilen lægger sig i den korrekte mappe i systemet, og kan derefter bruges efter genstart af applikationen. Nogle applikationer behøver dog ikke genstart, da de først »ser« i mappen med profiler, når en funktion dertil aktiveres. Macintosh: Placér i en af Profiles mapperne. Husk at Mac OSX altid er et flerbrugersystem, så profil-mapperne findes både i hovedsystemet, og i hver enkel brugers bibliotek. Ved installering af visse applikationer, printerdriver eller scanner/digitalkamera, vil der typisk blive installeret ICCprofiler i systemet uden umiddelbar advisering. Hvis trangen til oprydning i profilerne presser på, er min anbefaling at fare med lempe og sikre de profiler, der bruges aktivt, da farvestyringen ellers kan give uønskede resultater. Adobes recommended mapper: ICC-profiler, som anvendes ofte, kan med fordel placeres i Recommendedmappen. Dels fordi de kommer øverst i profil-listen under »Convert to Profile« kommandoen, dels fordi de så også er synlige for brugere, som ikke klikker på »More options« under Color Settings. Indtil man trykker på »More Options«, er det ICC-profilerne fra Recomended-mappen der vises:

Placering af csf-filer Color Settings Files er færdige »indstillingspakker«, der styrer farveindstillingerne i Adobes programmer. Aktivering via Adobe Bridge eller den enkelte Adobe applikation - med »indbygget« ICC-profiler. Mac OS X

Library\Application Support\Adobe\Color\Settings Library\Application Support\Adobe\Color\Settings\Recommended

Windows Vista

C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Settings C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Settings\Recommended C:\Users\”brugernavn”\AppData\Roaming\Adobe\Color\Settings NB! Skjult mappe

Windows XP

C:\Program Files\Common Files\Adobe\Color\Settings C:\Program files\Common files\Adobe\Color\Settings\Recommended

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

DECEMBER 2008

WWW.PINE.DK - INFO@PINE.DK

It-løsninger til marketing, trykkerier og reklamebureauer siden 1993 1. Administrator forbereder master-layout i InDesign og uploader til Dynamic Publisher. 2. Bruger logger ind via Web-browser og vælger opgave (master-layout). 3. Vælger billeder og grafik der må bruges (evt. direkte fra mediadatabase m. metadata).

4. Indtaster eller vælger tekst (skriftforme er låst til korrekt skriftsnit i layout). 2. Korrektur som PDF og godkendelse. 3. PDF til trykkeri, website eller avis.

MEDIACREATOR

PROJECT WORKFL OW

KAN ADMINISTRERES OG VEDLIGEHOLDES AF VIRKSOMHEDENS EGNE MEDARBEJDERE. PÅ SERVER I VIRKSOMHEDENS EGET NETVÆRK, ELLER SOM ASP/HOSTET LØSNING. TILPAS DESIGN PÅ LØSNINGER EFTER VIRKSOMHEDENS EGNE DESIGN GUIDELINES.

Navigation og design på brugergrænseflade tilpasses virksomhedes design guidelines.

MEDIADATABASE

Alle kan udarbejde løsblade, annoncer og brochurer i overensstemmelse med virksomhedens designmanual.

Overblik og struktur på samarbejdet på bureauet, trykkeriet og virksomhedens interne marketingafdeling.

Øjeblikkelig adgang til virksomhedens billeder, tekster, logoer, grafik, layouts, præsentationer, film etc

Kontrol med hvordan elementer, layouts, skrifter, billeder og grafik benyttes internt og eksternt.

Overblik og struktur på arbejdsprocesser, workflow og planlægning internt og eksternt.

Kontrol med hvilke elementer, der benyttes internt i virksomheden, såvel som eksternt.

Benyttes af mere end 700 virksomheder i Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Holland og USA. Unik Pine Tree as er en del af it-koncernen Unik System Design, med mere end 100 ansatte i Vejle og København. UNIK PINE TREE AS - BOULEVARDEN 19 E - DK-7100 VEJLE - WWW.PINE.DK - TLF: 7642 1188 - INFO@PINE.DK

TEMA: FARVESTYRING

kunst Begrænsningens

Ned med maksimal farvemængde, op med kvaliteten For at få en god farvereproduktion, og undgå problemer med afsmitning og langsom tørring, gælder det om at finde det korrekte niveau for den maksimale farvemængde. Det gælder, uanset om man arbejder med en traditionel trykteknologi som offset, eller en digital teknologi som inkjet.

Når man genererer eller vurderer ICCprofiler til tryk, indstiller en farveserver, eller kalibrerer en inkjet plotter eller digital trykmaskine, er det en vigtig del af opgaven at finde den korrekte maksimale farvemængde. Det gælder for stort sæt alle trykteknologier, at man ikke kan producere med den teoretisk maksimale farvemængde på 400 %. Har man farvefelter, hvor der ligger 100 % af alle fire procesfarver, giver det produktionsproblemer: Offset: I offsetmaskiner vil en for høj maksimal farvemængde give afsmitning og langsom indtørring. Derudover giver en høj farvemængde også problemer med farvestik i skyggetonerne. Med for høj samlet farvemængde vil det være umuligt for trykkeren at holde de mørkeste 32

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

skyggepartier neutrale, da farverne ligger og svømmer oven på hinanden. Inkjet: I inkjet printere giver for høj farvemængde problemer med blødende print og for højt blækforbrug. Ved proofing får man også problemer med at matche de mørkeste felter i referencen, hvis farvemængden er sat forkert. Det er specielt afslørende med den nye Ugra/ Fogra MediaWedge version 3 kontrolkile til prøvetryk. Laser-baseret digitaltryk: Her ligger der typisk en begrænsning i den tilhørende driver / controller, så man ikke kommer over en grænse på ca. 250-260 %. Man får derfor ikke problemer med afsmitning eller for højt tonerforbrug. At undersøge niveauet kan alligevel være aktuelt ved ICC-profilering af printeren. Her kan metoden anvendes til at generere specialtilpassede målekort til profilering, til erstatning for standard testkort som ECI2002-kortet. TICTAC Kært barn har mange navne, og niveauet for total farvemængde kan ses omtalt som: • • • • •

Topsværtning Maksimal farvemængde TAC (Total Area Coverage) TIC (Total Ink Coverage) TIL (Total Ink Limit)

Resumé Artiklen beskriver skridt for skridt, hvordan man finder frem til den korrekte maksimale farvemængde for en given kombination af farve, papir og trykmaskine eller printer.

Skal man være helt nøjagtig, er det forskellen på det kromatiske sortpunkt (den maksimale farvemængde, som skal anvendes til en neutral dybsort farve) og den maksimale farvemængde i de kulørte toner (den maksimale farvemængde, som skal anvendes til det mørkeste ikke-neutrale parti). Desværre er det de færreste farveservere og programmer til generering af ICC-profiler, der har en indstilling til at skelne mellem disse to. I resten af artiklen taler vi derfor kun om at finde den maksimale farvemængde, uden denne skelnen.

Det gælder om at finde det korrekte niveau for den maksimale farvemængde DECEMBER 2008

TEMA: FARVESTYRING

Procedure Mange inkjet RIP’er indeholder en funktion, så man kan printe et testkort til visuel vurdering af farvebegrænsning. De kan bruges til at forhindre blødende farver, men er ikke nøjagtige nok til opsætning til prøvetryk eller meget krævende opgaver i produktionen. Uanset hvilken tryk- eller printteknologi, man bruger, kan den følgende procedure anvendes:

Figur 1 Medit Consults testkort til opmåling af TAC-niveau.

1. Print af TACfinder testkort

Figur 2

Først skal et testkort med forskellige niveauer af maksimal farvemængde og sortgenerering printes eller trykkes. Det er meget vigtigt, at man anvender et testkort, som også har forskellige niveauer af sort. Når resultaterne senere vurderes, bliver det nemlig meget tydeligt, at man ikke kan bestemme et TAC-niveau, uden først at bestemme, hvor »lang« den sorte farve skal være. I programmer til at skabe ICC-profiler har man flere indstillingsparametre for sort trykfarve:

Både farveservere og software til generering af ICCprofiler indeholder typisk en indstilling til hvor »lang« den sorte skal være. Denne bestemmer i stor grad hvilket TAC-niveau man kan vælge. Skærmbilledet her er fra Alwan CMYK Optimizer.

• »Bredden« på den sorte bestemmer hvor meget sort der skal komme i de kulørte partier i billeder • »Sort start« bestemmer hvor tidligt den sorte farve træder ind. Sætter man denne til 5 % vil der anvendes sort farve eller blæk i højlyset. Sætter man derimod sort start til 40 % vil lyse partier (som hudtoner) tegnes med CMY, men ikke sort. • »Sort slut« eller »længden på sort« definerer hvor den sorte farve stopper. Sætter man grænsen til 85 %, kommer der ingen partier i trykket hvor der er mere sort en 85 % i rasterfelter. En meget lang sort vil gå helt til 100 %, dvs. at man kan få partier hvor der er 99 % raster eller 100 % heldækkende sort. Ændrer man denne grænse fra 100 % til 95 %, eller måske 85 %, får det betydning for TAC-niveauet. Det skyldes, at det først og fremmest er den sorte farve, der giver mørkhed i skyggepartierne. Se figur 1 og 2. Når testkortet printes eller trykkes, er det vigtigt at det ikke gennemgår yderligere farvekorrektioner end de evenDECEMBER 2008

Figur 3 TAC testformen scannes med X-Rite ColorPort.

tuelle CtP-kurver i et normalt produktionsjob vil blive påført. I offset er det meget vigtigt, at testkortet bliver kørt med standard density-værdier. Ved print på digitale maskiner skal linearisering og density-kalibrering udføres først, så man ikke efterfølgende ændrer de betingelser, testformen blev produceret under.

2. Opmåling Testformen i dette eksempel opmåles med EyeOne Pro og X-Rite’s ColorPort software, og dataene gemmes til nærmere analyse. Som altid ved farvemåling er det en fordel at benytte et gennemsnit af en række enkeltmålinger. Se figur 3. GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMA: FARVESTYRING

TAC-reduktion er kun en lille del af ... trykfarvebesparelser

3. Vurdering af resultat Første del af analysen af trykresultatet er at vurdere, om testformen er produceret under standard konditioner. For et trykark gælder det, at CIELAB-værdier og density-tal skal matche den valgte reference. Se figur 4. For inkjetprint og lasertryk gælder det, at man som minimum kan printe med et farveomfang, der omfatter hele referencefarverummet. Til vurdering af korrekt TAC-niveau anvender vi en række diagrammer, hvor den blå streg viser graden af mørkhed (Darkness) for CMYK-kombinationer med stigende total farvemængde. Den grønne vandrette streg viser det mørkeste neutrale sortpunkt i referencen (i dette tilfælde ISO Newspaper / ISO 12647-3), og den røde vandrette streg

viser mørkheden af 100 % sort i referencen. Se figur 5. Når kurven ligger under den grønne streg, trykker vi for lyst. Omvendt bruger vi unødvendigt meget farve, når vi ligger over stregen, da vi her trykker nogle farvenuancer, der ikke findes i originalmaterialet. Illustrationen viser tydeligt, hvor vigtigt sort slutpunkt er for TAC-niveauet. Hvis den sorte farve køres helt til 100 %, kan man i denne avisrotation uden problemer trykke skyggepartier, der er lige så mørke som i ISO Newspaper referencen, selv med en TAC på under 215 %. Reducerer man derimod slutpunktet for sort til 90 %, skal vi op til ca. 250 % i TAC for at trykke lige så mørke skyggepartier. Til inkjet plot kan denne TAC-finder-test, som nævnt, være til stor hjælp

Figur 4 Første skridt er en kontrol af, at testformen er kørt under de rigtige konditioner.

under linearisering og grundkalibrering. Når man skal opmåle en ICC-profil til printeren, vil det i mange tilfælde også svare sig at anvende testresultatet til at generere et eget testkort til profileringen. I stedet for at anvende et standard testkort som ECI2002, kan man med programmer som X-Rite ProfileMaker (MeasureTool) generere sit eget testkort med en bestemt sortgenerering og TAC. At fremstille et sådant specielt testkort med samme indstillinger, som man senere vil anvende til at skabe ICCprofilen, giver en ICC-profil, der farvemæssigt er mere nøjagtig. Specielt når printeren skal anvendes til prøvetryk, vil det gøre, at man hurtigere opnår en god kalibrering med korrekt simulering af den valgte reference.

Ink Saving? Der tales meget om TAC-reduktion i forbindelse med besparelser på trykfarve, som er et omdiskuteret emne i branchen i øjeblikket. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at trykfarvebesparelser i stor grad handler om at anvende en kraftig akromatisk repro (GCR). TAC-reduktion er kun en lille del af dette. Selvfølgelig sparer man noget farve i de helt mørke partier, specielt der hvor layoutere eller billedbehandlere har anvendt en uhensigtsmæssig ICC-profil. I nogle tilfælde, f.eks. storformat print af mørke billeder og flader, kan TAC-reduktion påvirke blækforbruget positivt. Men i offset er de positive effekter af TAC-reduktion først og fremmest mindre afsmitning, og mere neutrale skyggetoner. De store trykfarvebesparelser kommer først, når man anvender en meget kraftig GCR i alle toner i trykbilledet.

Figur 5. Dernæst bestemmer man hvor »lang« man ønsker at den sorte separation skal være, og udlæser det passende TAC-niveau.

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

DECEMBER 2008

Elsket af både frøer og printere. Vi som fremstiller MultiCopy går højt op i to ting. Den ene er, at producere et ”first class” papir, som er yderst velegnet til alle kontormaskiner samt diverse trykmaskiner. Det andet er, at producere et ”first class” papir, der er elsket af naturen. Vores omtanke har resulteret i et pålideligt total klorfrit papir, som er mærket med både EU-blomsten og Svanen. MultiCopy Original fungerer perfekt i alle kontormaskiner, og er lige godt, uanset om det bruges til farveprint eller sort/hvid. Derudover er MultiCopy Original også en af markedets bedste preprintkvaliteter. MultiCopy, er derfor et naturligt valg for alle. MultiCopy Original findes også med FSC-mærkning. Læs mere om Svanen og vores andre miljømærkninger på www.storaenso.com/multicopy

Det pålidelige papir.

TEMACASE: FARVESTYRING

»Vi kalder det produktion« DATAGRAF AUNING Nærmere præsentation af Datagraf turde næsten være overflødig. Fra hovedsædet i Auning på Djursland har virksomheden gennem en lang årrække markeret sig stærkt som leverandør af kommunikationsløsninger i høj kvalitet. Hvordan man sikrer det på den trykte del af produktionen, tog Grafisk Workflow til Auning for at finde ud af. Når Datagraf tilbyder sine ydelser til en ny kunde, er det med det meget klare formål, at kunden skal opnå mindst én af følgende tre ting: • Bedre kommunikation. • Bedre proces. • Bedre økonomi. Det efterlader umiddelbart et helt naturligt spørgsmål til Henning Millard, direktør i og medejer af Datagraf: Hvorfor står der ikke »bedre kvalitet« nogen steder? 36

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Svaret er kendt af de fleste på forhånd: Alle grafiske virksomheder kan i dag levere tryksager af samme høje kvalitet. Det kan de bl.a., fordi alle har mulighed for at investere i udstyr og teknologi, der kvalitetsmæssigt svarer til det, man i dag betjener sig af hos Datagraf. Kvalitet er med andre ord ikke en salgsparameter i dag, og forsøger man alligevel at inddrage kvalitet som en afgørende faktor, ender kundens fokus uvilkårligt på prisen. Når alle producenter kan levere den samme høje kvalitet, bliver kundens interesse naturligvis at få den billigst muligt. Med mindre der følger andre ting med! Kommunikation Datagraf er en kommunikationsvirksomhed. Man stræber efter at være det bedste tilbud til ambitiøse kunder, der ønsker deres kommunikationsstrategi omsat til konkrete løsninger på papir eller internet. Kundernes virksomhedsstrategi lader Datagraf andre om at udvikle, men til gengæld håndterer man alt det, der vedrører de efterfølgende processer frem til publicering på tryk eller web. Høj kvalitet i hvert eneste led er en selvfølge, og virksomhedens støtte fremgang vidner om, at man evner at gøre det til kundernes tilfredshed.

Resumé Hos Datagraf kontrollerer man teknisk komplekse processer gennem en høj grad af automatisering. Sammen med standardisering af produktionen efter ISO 12647 er det med til at sikre et højt og konstant kvalitetsniveau.

Af Steen Hansen Steen Hansen er chefkonsulent hos Medit Consult, hvor han bl.a. varetager projektledelse og udviklingsopgaver inden for procesog workflowoptimering samt forretningsudvikling. sh@meditconsult.dk

Indadtil vokser kommunikationsopgaven imidlertid også, og med overtagelsen af Delta Grafisk i Århus og det tidligere SAS Media i Sverige og Norge nærmer antallet af medarbejdere i koncernen sig 350 fordelt på tre lande. Jo tættere disse medarbejdere befinder sig på den tekniske del af den grafiske produktion, det være sig som designere, grafikere eller lignende, desto vigtigere er det, at de er grundigt informerede om alle tekniske kvalitetsparametre, at de forstår dem, og at de anvender dem korrekt. Enhver, der har været beskæftiDECEMBER 2008

TEMACASE: FARVESTYRING

get med denne kommunikationsopgave, ved hvor vanskelig den er, og hvordan misforståelser og fejltagelse alt for ofte kan føre til dårlige produktionsmæssige resultater. Thomas Storgaard, premediachef, og Thomas Brinch Hansen, teknisk grafiker, er nogle af nøglepersonerne i bestræbelserne på at skabe et produktionsmiljø, hvor kreative medarbejdere skal bekymre sig så lidt som overhovedet muligt om teknik. Premedia kommunikation Grundstammen i Datagrafs premediateknologi er et Prinergy workflowsystem fra Kodak, og generelt er det deres ønske at samle og administrere prepremedia og prepress-workflowet i Auning, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre. I konfigurationen af Prinergy-workflowet finder man 10 servere plus et SAN (Storage Area Network). Serverfunktionerne spænder fra at drive Datagrafs InSite-løsning, der giver kunder mulighed for at uploade, kontrollere og godkende dokumenter, og til 2 EVO-servere, der modtager 1-bit TIFF-filer fra Prinergy og videresender dem til belysning på CTP-anlæggene. Den ene EVO-server er placeret hos Delta Grafisk i Århus, og generering af 1-bit TIFF-filer hertil skete i første omgang for at sikre pladeproduktionen, hvis fiberforbindelsen mellem Auning og Århus skulle komme ud af drift. Da man havde etableret det setup, varede det ikke længe, før også CTP-produktionen i Auning blev baseret på 1-bit TIFF-filer. Procestiden er simpelthen kortere ved generering af 1-bit filer, og da man samtidig opnår større fleksibilitet, var der ikke langt til at træffe den beslutning. Før overtagelsen af Delta Grafisk var begge virksomheder kendt for at levere tryksager af høj kvalitet. Generaliserer man, kunne man også finde to forskellige indgangsvinkler til at opnå den høje kvalitet: Den industrielle overfor den håndværksmæssige for nu at udtrykke det særdeles firkantet. Ifølge Henning Millard var det imidlertid meget vigtigt at videreføre viden og erfaring fra begge virksomhederne, og man gjorde simpelthen følgende: Sammensatte ud fra fagspecialer et antal små DECEMBER 2008

arbejdsgrupper fra de to virksomheder, og lod disse grupper, hvoraf nogle var på bare 2 personer, sammenligne håndteringen af alt fra rasterfinheder og udskydninger til gråbalancer og falsemetoder. De teknikker og processer, der var bedst egnet til at imødekomme kravene i den nye virksomhedskonstruktion, videreførte man. Resultaterne vendte begge veje. Eksempelvis blev en lidt varm gråbalance hos Delta Grafisk ændret til den mere neutrale, som Datagraf anvender, mens standard rasterfinheden i begge virksomheder i dag er 100 linjer, som man længe havde brugt det hos Delta Grafisk. Det medførte så i øvrigt, at man i dag overvejer at hæve »standard-opløsningen« på billeder i virksomhederne til 400 ppi. Tommelfingerreglens 300 ppi kan give kvalitetsmæssige problemer ved en rasterfinhed på 100 linjer - og gør det med sikkerhed, når man producerer tryksager med 10 my stokastiske raster. Industriel prepress under overfladen Indtil for blot få år siden var det medarbejderne i Datagrafs premediaafdeling, der stod for al generering af PDF-filer. Når en designer havde afsluttet en opgave, og den var klar til produktion, blev den overdraget til en medarbejder i premediaafdelingen. Denne medarbejder, der måske her så opgaven for første gang, skulle nu sikre sig at alle dokumenter, billeder, grafikstumper, skrifter, etc. var til stede, så PDF-filer kunne genereres korrekt. I den proces var der mange muligheder for misforståelser og fejltagelser, og det resulterede for ofte i problemer og forøget tidsforbrug. I princippet måtte det være langt enklere for designeren at generere PDF-filerne direkte i det miljø, hvor dokumenterne var skabt. I praksis skal der i den proces foretages en række præcise valg relateret til den specifikke produktion, og fejler man, bliver produktet i bedste fald af en ringere kvalitet - i værste fald uacceptabelt. Hos Datagraf har man formået, at forenkle disse processer gennem en høj grad af automatisering. Teknikken, der virker under overfladen og muliggør det, er til gengæld uhyre kompleks.

Til at sikre et konstant højt kvalitetsniveau på reproduktionen af farver og billeder har man dels en server, hvorpå Alwans CMYK-optimizer software er installeret, og dels en server med GMG’s ColorServer og ColorProof. Den bestykning vidner måske mest af alt om virksomhedens kompromisløshed på dette vitale område. Da man for nogle år siden for alvor begyndte at interessere sig for at optimere TAC (Total Area Coverage) til helt specifikke produktioner og papirtyper, fandt man simpelthen, at Alwans teknologi var det bedste til formålet. Når det kommer til farvekonvertering af billeder eller dokumenter, mener man til gengæld at opnå bedre resultater med GMG’s ColorServer, ligesom det også er GMG’s ColorProof, der anvendes til farvestyring af virksomhedens prøvetryk. Ud fra en antagelse om, at det måtte give mere troværdige prøvetryk at lade data hertil RIP’pe på fuldstændig samme vis, som data til CTP-plader bliver det, er GMG-RIP’pen koblet fra og dataearbejdningen overladt til Prinergy-workflowet. Den antagelse føler man sig i dag i høj grad bekræftet i. Det fysiske output har man plottere fra både HP og Epson til at generere i såvel Auning som i Århus, København, Stockholm og Oslo. Man kan blive helt forpustet, når man læser foranstående gennemgang af Datagrafs prepress-setup, men for virksomhedens designere er brugen af det uhyre enkelt. Under overfladen tager produktet Switch fra Enfocus/ Gradual nemlig ansvaret for, at en lang række teknisk komplekse valg og databearbejdninger finder sted. Sindrige hot-folder baserede Switch-workflows håndterer eksempelvis: • At filer til farvekonvertering havner i de rigtige GMG-køer • At PDF-dokumenter til produktion hos et udenlandsk trykkeri opsplittes i enkeltsider og navngives efter komplekse algoritmer • At »flattening« af PDF-dokumenter ikke sker i Acrobat, der helt uden for brugerens vidende og kontrol anvender JPEG-komprimering i middel-kvalitet på billeder i den proces

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

TEMACASE: FARVESTYRING

Samt meget andet... Internt anvender man ydermere produktet PrintSure fra virksomheden Devzerog (der i dag ejes af Adstream), når designeren skal sende en PDF-fil til CTP-udkørsel. Gennem PrintSures pålægges brugeren at foretage nogle få valg ved upload af en PDF, og disse valg vedhæftes til forsendelsen som XMPdata, der efterfølgende medvirker til at guide filen korrekt gennem workflowet.

Den standardisering af produktionen efter ISO 12647-2, som man har gennemført i løbet af de sidste par år, er selve grundlaget for en uhyre stabil produktion med små udsving og få fejl men med de kvalitetsmæssige begrænsninger der ligger i en sådan heatset-maskine. Virksomheden producerer ca. 150 periodiske udgivelser i form af fagblade, virksomheds- og branchemagasiner, tidsskrifter, kataloger, etc., og et typisk setup er, at omslag til en udgivelse produceres i en arkoffsetmaskine og indholdet i heatset-rotationen. Det kunne give store kvalitetsforskelle mellem omslag og indhold, men man kan ved selvsyn konstatere, at det gør det ikke. Den umiddelbare lighed er meget stor.

Den tidligere trykkerihal danner i dag rammen om et åbent og livligt produktionsmiljø.

forventede resultat, hvis der tages udgangspunkt i standardindstillingerne. I daglig praksis betyder det selvfølgelig, at der kun produceres prøvetryk i begrænset omfang. Tilliden til kvaliteten i produktionsprocessen er stor, og skulle der alligevel opstå tvivl, er et reproducerbart prøvetryk det ideelle udgangspunkt for fejlsøgning. Det betyder imidlertid ikke, at man ligger på den lade side med yderligere kvalitetsmæssige tiltag. Udvalgte produktioner opmåles f.eks. løbende og analyseres i forhold til ISO 12647-2 med programmet pressSIGN. Det har gjort kommunikationen omkring »trykkvalitet« meget håndgribelig i trykkeriet, og man forventer sig en del af den kommende mulighed for at opsamle statistik over længere perioder. Det store tiltag i øjeblikket er imidlertid den installation af Q. I. Press Control, der i skrivende stund er igangsat på Datagrafs heatset-rotation. Med opmåling af trykket vha. video direkte på papirbanen og under produktion, tilbyder løsningen helt nye muligheder for yderligere at reducere makulatur og tidsforbrug ved opstart og korrektioner. Erfaringerne hermed håber vi at kunne videregive på et andet tidspunkt – men forventningerne er store.

Et trekløver bestående af produktionschef Claus Studsgaard, trykkerfaktor Kjeld Schouv Kjeldsen og premediachef Thomas Storgaard har gennem de sidste 3 år været ansvarlige for, at anstrengelserne blev omsat til tryk af høj kvalitet. Det synes de i høj grad er lykkedes - og det har de svært ved at skjule deres stolthed over. Datagraf råder over 2 Man Roland arkoffset-maskiner med hhv. 5 og 8 farveværker - sidstnævnte også med mulighed for at trykke på papir i rulle. Hertil kommer en Man Roland Polyman rulleoffset-maskine med en kapacitet, der langt overgår de to andres tilsammen,

Pointen Under mit besøg spurgte jeg på et tidspunkt Thomas Storgaard, hvordan de i grunden internt betegner de ting, vi talte om: Kalder de det farvestyring, kvalitetsstyring, kvalitetsikring eller anvender de er helt fjerde udtryk. »Vi kalder det produktion«, var hans meget enkle svar. Lige præcis så enkelt fremstår den standardiserede grafiske produktion i Datagraf faktisk også, uanset hvilken del af den man fokuserer på. At det har krævet omfattende teknisk viden og erfaring samt en stor og engageret arbejdsindsats på tværs i produktionen at nå her til, er så en helt anden historie.

Resultaterne Måden man har valgt at angribe problemstillingerne på i Datagrafs premedia-afdeling, kan ikke undgå at imponere. At det eliminerer en lang række kommunikationsmæssige problematikker i det daglige, er der ingen tvivl om. Men kan det også producere kvalitet?

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Der ligger selvsagt et utal af testtryk, opmålinger og justeringer bag dette resultat, men den standardisering af produktionen efter ISO 12647-2, som man har gennemført i løbet af de sidste par år, er selve grundlaget for en uhyre stabil produktion med små udsving og få fejl. En af de helt skelsættende konsekvenser heraf er, at man i dag kan fremstille et prøvetryk, som man ved, at man kan eftergøre i virksomhedens trykmaskiner. Når et prøvetryk er blevet verificeret efter standarden, bliver det således den fysiske dokumentation for, at alle premedia-processer er forløbet korrekt, og at trykningen kan føre til det

DECEMBER 2008

Korrekte farver i print At opnå tilfredsstillende farver, originallighed, kvalitet og stabilitet i print, kræver viden, procedurer og en vis værktøjskasse.

»Superbruger«

Eksempel

Måleudstyr og software til at udføre gråbalancebaseret justering af digitaltryk. På få minutter kan du udføre gråbalancekalibrering, så print fremstår visuelt pænt og uden farvestik. Pakken indeholder: • Spektrofotometer (til kalibrering af printere og skærme) • Software til gråbalancebaseret kalibrering • Software til skærmkalibrering • Dansk manual samt on-site træning Bundlepris: 16.000,- DKK

Pakke 1

Denne løsning passer for: • Printafdelinger og inhouse afdelinger • Serviceteknikere

»Expert«

Eksempel

Måleudstyr og software til kalibrering og ICC-profilering af printere. For de som vil kunne selv. Pakken indeholder: • Spektrofotometer (til kalibrering af printere og skærme) • Software til ICC-profilering af printere/trykmaskiner • Software til iterativ optimering af ICC-profiler for perfekt match • High-end software til skærmkalibrering • Software til kvalitetskontrol af print og prøvetryk (licens til Ugra/Fogra MediaWedge inklusive) • Software til måling og kontrol af lysforhold • Dansk manual samt installation og on-site træning • ColorStation: Bærbar PC med al software færdig installeret Bundlepris: 37.000,-

Pakke 2

Optioner: iO robotarm: 15.000,- DKK 1 dags ekstra træning i prepress - farvestyring og PDF-håndtering: 9.500,- DKK

»Produktion«

Eksempel

Farveserver der automatisk tilpasser output på laserprintere og digitale trykmaskiner. Automatisk farvestyring uden bryderi for brugerne. Pakken indeholder: • Farveserver • Spektrofotometer til kvalitetskontrol af print og skærmkalibrering • Automatisk spektrofotometer til kalibrering af printer • Software til kvalitetskontrol af print og prøvetryk (licens til Ugra/Fogra MediaWedge inklusive), samt Dymo Labelprinter • 1 års servicekontrakt på software • Installation og on-site træning Bundlepris: 120.000,- DKK

Pakke 3

Optioner: Licens til ekstra printere Farvestyringsundervisning i prepress

Denne bundle passer for: • Printafdelinger og prepress afdelinger med høje krav til printkvalitet og produktivitet • Digitaltrykkerier

Medit Consult er Danmarks førende grafiske konsulenthus, og tilbyder uvildig rådgivning og konsulentbistand, indenfor såvel forretningsmæssige som teknologiske aspekter af grafisk industri Vi dækker alle aspekter af grafiske produktionsforløb, og har bl.a. tekniske spidskompetencer inden for områder som farvestyring, PDF, web-to-print, ISO12647, print og digitaltryk – hvor vi siden år 2000 har løst mange større og mindre opgaver for virksomheder og organisationer i ind- og udland. Bl.a. har Medit Consult udarbejdet den grafiske kvalitets-standard for tryk og print, som anvendes i Sverige, på vegne af den svenske brancheforening.

Strategisk og teknologisk rådgivning og konsulentbistand

Medit Consult Strategisk og teknologisk rådgivning og konsulentbistand. www.meditconsult.dk Medit Academy Konferencer, uddannelse og kompetenceudvikling. www.meditacademy.dk Medit Publishing Faglitteratur, herunder tematidsskriftet Grafisk Workflow. www.meditpublishing.dk Medit Solutions Udvikling af specialapplikationer og værktøjer til den grafiske branche. www.meditsolutions.dk Sankt Knuds Vej 21 DK-1903 Frederiksberg C Tlf. +45 3321 0740 Fax +45 3379 5174 mail@meditconsult.dk www.meditconsult.dk

gør forskellen

Mediet er budskabet (1) Tryksagens konkurrent er nettet. Tag kampen op. Med det rigtige papir. Forløberen for internettet kom til Danmark i form af telegrafen, The Victorian Internet, som den er blevet kaldt af eftertiden. Da telegrafdirektør Peter Faber (der skrev om voldsom trængsel og alarm) i 1853 havde demonstreret telegrafen for H.C. Andersen, skrev denne i et brev til en ven: »Jeg følte mig saa underligt overvældet af Opfindelsens Storhed; det var, som stod jeg under Vingeslaget af en uendelig mægtig Aand«. Hvad skal vi så sige i dag? Mennesker og medier I sin stadig meget omdiskuterede bog Mennesket og Medierne (1964) citerede filosoffen og forfatteren Marshall McLuhan den da fremtrædende typograf Beatrice Warde, der kort før bogens udgivelse havde beskrevet en elektrisk forevisning af bogstaver, malet med lys. Hun skrev i den anledning: »Undrer det Dem, at jeg kom for sent i teatret den aften, når jeg fortæller, at jeg så to klumpfodede ægyptiske A’er der vandrede af sted arm i arm med et varieté-pars umiskendelige overlegne slentren? Jeg så basseriffer trukket sammen som af balletsko, så at bogstaverne bogstaveligt talt trippede af sted sur les pointes (på tå) ... efter fyrre århundreder med det nødvendigvis statiske alfabet, så jeg hvad dets bestanddele kunne 40

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

gøre i fjerde dimension, i tidsforløbet, bevægelsen, »flux«. Man kan godt sige, jeg var elektrificeret.« Intet kunne være fjernere fra den typografiske kultur med dens plads til alt, og alt på sin rette plads. Beatrice Warde havde studeret typografi hele sit voksne liv, og hun var forbløffet over at se bogstaver, der ikke var trykt med typer, men malet med lys. McLuhan beskæftigede sig på overordnet plan med, hvordan datidens (dengang nutidens) teknologier og meddelelsesmidler udvikler en ny kultur med andre vaner og forestillinger, og når man genlæser hans bog, kan man uden videre tænke teorierne ind i de nyeste medier. Han så vores tekniske hjælpemidler som udvidelser af os selv og dermed af vores bevidsthed. For ham var medier alt, der forlænger menneskekroppen: skruetrækkeren som forlænger af hånden, en skarp kniv som forlængelse af tanden, mens fjernsynet en en forlængelse af synssansen. »Gennem fem århundreder har udtrykkelige kommentarer til og bevidsthed om det trykte ords virkninger på den menneskelige følsomhed været yderst sjældne. Men samme bemærkning kan gøres om alle menneskets udvidelser, fra klædedragten til regnemaskinen.« Siden er der skrevet utallige spaltekilometer om nyere medier og deres indflydelse på mennesker, ikke mindst radio, tv og film samt internettet med dets nemme adgang til gode og dårlige informationer samt professionelle og

Prisvinder fra Papyrus Award 2006: XL 105, Delta Grafisk AS

Papiret

Resumé Papirvalget kan være altafgørende for, om budskabet når frem, og om det afsætter det rigtige - eller det forkerte indtryk hos modtageren.

sociale netværk som LinkedIn og Facebook, mens brugen af postvæsenet og telefonen i høj grad er blevet afløst af e-mail og sms. Radioen kunne ikke bruges til at forklare tv’s budskab, ligesom tv ikke kan forklare spændingen ved et hørespil. Trykte ord kan ikke forklare avis- og bogløse kulturers hemmeligheder. Ved hjælp af ord kan vi skrive alt det ned, som vi oplever, så det kan læses af vores efterkommere, der sandsynligvis vil undre sig over vores, som vi i dag undrer os over, hvordan man klarede sig uden elektrisk lys i 1800-tallet. Med tv kan vi bevare specielle begivenheder, og via internettet kan vi skrive og vise video af mange begivenheder, som vi deltager i, ligesom vi altid kan finde andres videoer af andre begivenheder, og vi kan finde alle mennesker og virksomheder i hele verden, hvis de er på nettet. DECEMBER 2008

McLuhan søgte i sine analyser efter den indflydelse, medier har på et samfund, på os hver især. Sådan analyserede han sig frem til sin senere så berømte metafor »The Medium is the Message«. Indholdet af medierne er ikke alene om at forme samfundet, for selve mediet spiller også en rolle. Som tidligere dominerende medier har Internettet fået mennesker til at kommunikere med hinanden på en anden måde. I den vestlige verden, eller rettere sagt den rige del af verden, har det længe været sådan, at vi søger svar på nettet, hvis vi skal finde en adresse eller et telefonnummer og til en vis grad også, hvis vi vil vide noget.

modtage et brev - og hvile øjnene på en avis indimellem. Kommunikation på tryk er ord og billeder i et grafisk udtryk, som kan forbedres og forstærkes med farver og typografiske virkemidler plus det ekstra pift, som papiret kan give - den ekstra opmærksomhed, som papiret kan give. Under konferencen PrintBuyer fik deltagerne på det ene spor anskuelsesundervisning i, hvor meget der kan gøres med få midler, bare man har ideerne. I en sand tour-de-force tog konsulent Janne Høgshøj fra Papyrus deltagerne med på et ridt gennem sandt overflødighedshorn af eksempler på tryksager,

- Papirproducenterne sidder ikke med hænderne i skødet, mens andre medier boltrer sig i levende billeder. Nej, over hele verden præsenteres jævnligt flotte, kreative og fantastiske papir- og kartonkvaliteter på messer og konferencer. Kvaliteter, der kan skabe opmærksomhed og forøge tryksagens værdi og levetid, siger Janne Høgshøj. Lilla er den nye sort - Her tænkes i stedet på at udvikle produkter i andre farver, med anderledes strukturer og andre overflader. Mange af producenterne holder skarpt øje med, hvad der sker i livsstils- og mode-

Et lille udpluk af papir fra Gmund. Fra venstre papirtyperne Connect, Gmund Environmental Charta, Savanna og Stone. Valget af papir kan gøre en stor forskel, når budskaberne skal præsenteres.

Medierne og deres brugere masserer det samfund, de indgår i, og det er blevet sagt, at de ikke blot er »the message«, men også »the massage«. Hvad det på langt sigt betyder for vores og for den opvoksende generations bevidsthed, er der allerede skrevet mange sider om. I en tid, hvor mange taler om noget, der kaldes »Web 2.0«, er det rart at se, hvor megen inspiration og opfindsomhed, der stadig udfolder sig i papirets verden.

Mediet gør forskellen - papiret er budskabet Hvor internettet er set som den moderne tromme, der er på vej til at genskabe stammesamfund og lade stammerne fordele sig i lige så mange emner og grupper, som Facebook’s server tillader, og hvor de kan vise alverden, hvilke idealistiske sager de støtter, er vi stadig nogen, der elsker at læse en bog og DECEMBER 2008

som er produceret på mange forskellige typer papir til mange forskellige formål. Lader papiret tale Mange af de designere og konsulenter, der til dagligt arbejder med bestilling - eller salg - af tryksager, må først tage stilling til, hvem målgruppen er for den givne tryksag og overveje, hvordan papiret kan blive en del af formgivningen. Hvilken følelse skal papiret formidle - skal det virke eksklusivt, eller er der tale om et dokument? Skal der trykkes i sort/hvid eller farve, og er kvaliteten i billedgengivelsen af stor vigtighed, eller skal der lægges mere vægt på, at papiret egner sig til store tekstpartier? Hvis det er en brochure, er holdbarhed og levetiden sikkert vigtig, og skal den så lakeres helt eller delvis? Og skal den hæftes, limbindes eller trådbindes? Skal den distribueres med postvæsenet, er gramvægten ikke helt uinteressant, og hvor fint raster skal der trykkes med, og hvilke krav stiller det til papiret?

branchen og hos trendspotterne for at finde frem til de ideer og designs, der vil kunne bruges til kommende tryksager, grafiske designere og tryksagskøbere. Meget papir anses for at være smart og moderigtigt, og hvem har ikke modtaget en sort kuvert med en hvid etiket fra en grafisk designer, et reklamebureau eller en virksomhed. Det vil måske snart ændre sig. Janne Høgshøj fortæller: - I papirverdenen siger vi, at »lilla er den nye sort«. Det er et begreb, vi har hentet fra modebranchen, og hvis man beder om at se udvalget af papir hos en forhandler, lægger man da også straks mærke til, at flere papirkvaliteter - både med og uden bestrygning - fås i modefarver som lilla, pink, kiwigrøn og hvilke kulører, der ellers er set på årets modeuge i København. - Modeugen er nemlig et godt sted at besøge, hvis man vil se, hvilken vej vinden blæser med hensyn til det kommende års farver, materialer og strukturer. GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Ingen fedtede fingre Som eksempel på en af de producenter, der laver papir med pangfarver, kan nævnes Arjo Wiggins, der har udviklet kvaliteten Skin i flotte og iøjnefaldende modefarver med en silkeblød overflade. Dertil kommer, at papiret er hærdet og resistent mod fingeraftryk, så det er velegnet til bl.a. flotte modekataloger. Mediefænomenet Paris Hilton brugte pink Skin-konvolutter, da hun skulle invitere til sit modeshow. En fantastisk fotobog om Kina blev udgivet af et billedbureau i anledning af OL, og den er fyldt med flotte, kontrastfyldte fotos, der kalder på eftertanke, altså noget helt andet. Til den brugtes papiret rød Skin

Systemet kaldes 2/200, og dermed menes, at du modtager papiret 2 uger efter bestillingen, og at du skal købe 200 kg, hvilket svarer til 1000 ark, i 300 gr., 1500 i 200 gr., og 3000 ark i 100 gr. Da det leveres i formatet 70 cm x 100 cm, har du derefter selv mulighed for at designe dine egne, unikke tryksager og emballage i unikt papir. Gmund fremstiller kreativt papir til både offset og digitaltryk. Det vil sige papir med metal, perlemor, øl, bomuld eller fløjl, spændende partikler, flotte strukturer, der ligner træ, læder, stof, jord og sten med stjerner, striber og spændende mønstre i mange farver og gramvægte.

da også skiftet ud med en retro skuldertaske med karduspapir udenpå og rødt plastik indeni. Ret smart, så den type emballage kommer vi til at se mere til. Årsberetninger og bøger I en del år er der gjort stadig mere ud af årsberetninger, ikke mindst valget af papir. Det skal passe til virksomhedens produkt, værdier eller den stemning, man ønsker, at målgruppen skal komme i, når de modtager den. Mange årsberetninger trykkes også på en blanding af papirkvaliteter, så de tørre tal kan stå på en type og de flotte farvefotos på en anden type. Salzer Papier, som herhjemme leve-

Her er nogle af prisvinderne fra Papyrus Award 2006: Penelopes Web, CRD/Galleri Asbæk. Plastik kirurgi - kalender, Peter Leth. DR’s årsberetning 2005, DR. Casebook09 (identitetsprogrammer), re-public. Eksemplerne viser, hvad man kan med papir, når der er en kreativ designer med i planlægningen.

som omslag, mens Cyclus genbrugspapir fra Dalum Papirfabrik i Odense, blev taget i brug til indmaden. En stærk kombination. Dalum er i øvrigt verdens mest miljøvenlige papirproducent og tillige CO2 neutral. Dertil kommer, at de nok har branchens mest velindrettede showroom med spændende tryksager fra hele verden - bl.a. fra Diesel, Versage, Ikea og Toyota. Standard eller unikum Hvis ikke de mange stardardpapirer frister, har virksomheden Gmund udviklet et system, hvor du selv kan skræddersy dit eget papir og fra eksempler i en bog med små blokke vælge den struktur, som er den rigtige til dit formål - læder, bomuld, træ, sten, krøllet mm. Samt naturligvis farve og gramvægt, og der er 100.000 valgmuligheder i mappen. 42

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Hvad med miljøet? Mange taler om miljøet, men kun få gør noget ved det. Dalum er som før nævnt en af de virksomheder, der gør noget, og når der er stor fokus på miljøet, er det ikke sært at genbrugs- og miljøpapir er udviklet, så det i dag blevet flottere og hvidere - og meget moderne. Da Designskolen i Kolding havde været en tur i New York, valgte de til deres flotte bog om turen miljøpapiret Green, der indeholder både genbrugsfibre og FSC fibre fra skove med miljøvenlig produktion. En anden miljøting, som er i fokus, er de mange plasticposer, vi slæber hjem fra supermarkederne og andre indkøbscentre. Her kunne man lære noget af de grafiske udstillinger, hvor langt de fleste poser er af kraftigt papir med mere eller mindre opfindsomme påtryk af uddelerens firmanavn og logo. På årets modemesse var bæreposerne

res af Papernet, har fremstillet bogpapir siden 1798 og betoner deres ekspertise i at lave grundlaget for en perfekt tryksag. Slutproduktet skal være bøger, der frister til at blive læst og bladret i igen og igen. Bøger, man har lyst til at åbne, og som tåler at blive læst og set i gang på gang. Det kræver en ubestrøget, blød overflade, der gengiver enhver detalje uden genskin, og som er rar at have mellem hænderne. Det skal ses og føles, at papiret har stort format. En høj bulk giver papiret fylde, og det har holdbarhed og styrke, så det tåler at blive brugt, gemt og rørt gang på gang igennem mange år. Uanset hvilken tryksag det gælder, så giv papiret den overvejelse, det fortjener. Tidsforbruget tjener sig hjem igen, når du har valgt det rigtige papir til din opgave.

DECEMBER 2008

Get Prinected!

For at dit trykkeri kan være perfekt udrustet til at opfylde markedets krav, skal alle processer i virksomheden være gennemskuelige og lette at reproducere. Derfor har Heidelberg udviklet Prinect til dig: Prinect integrerer, styrer og fremskynder den totale produktionsproces. På den måde kan du være sikker på et gnidningsløst workflow, der giver dig den højest mulige kvalitet og fleksibilitet.

Heidelberg Danmark A/S Industriparken 20 C • 2750 Ballerup • Tlf.: 4487 8200 • www.dk.heidelberg.com

Alternative Mediet er budskabet (2) Et af de områder i medieverdenen, hvor papiret stadig er fremherskende, er bøger. Den trykte bog har overlevet radio, tv, grammofon, båndoptager, biograf, spil, internettet - og elektroniske bøger. Bogen har altid fået god hjælp fra de andre medier, men efter internettets fremkomst, går det endnu bedre, både med hjælpen og med salget.

If you can’t beat them, join them! Den gamle sandhed kunne også gælde for bogverdenen, hvor forlag og andre udgivere i stigende grad har fået øje på de muligheder, som internettet giver dem. Bortset fra det, tyder intet på, at den danske, trykte bog er i krise. Tværtimod. Om den også er dansk trykt, er et andet spørgsmål, som ikke skal besvares her. Både skønlitteratur, faglitteratur og skole- og lærebøger fik flotte fremgange, og det gjaldt såvel for stykafsætningen som kroneomsætningen. Kroneomsætningen steg således 9% og styksalget 4%, skrev Forlæggerforeningen i deres rapport om bogsalget i andet kvartal 2008. I styktal steg skønlitteratur og 44

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

bøger

faglitteratur nemlig med tilsammen godt 500.000 styk, mens bogklubbøgerne kun gik 200.000 styk tilbage. Kronemæssigt gik skønlitteratur og faglitteratur 29 mio. kr. frem tilsammen, mens nedgangen for kun var 13 mio. kr. for bogklubbøgerne. Skole- og lærebøger viste en fremgang på 18 % i kroneomsætning og 12 % i stykantal. Det skal dog også ses på baggrund af en stor tilbagegang i sammenligningskvartalet i 2007, hvor effekten af kommunesammenlægninger og bortfald af statslige særbevillinger til indkøb af bøger til de naturvidenskabelige fag skabte en tilbagegang på over 20 % i styksalg og kroneomsætning af skole- og lærebøger i 2. kvartal 2007 i forhold til 2. kvartal i 2006. Der er således set markant fremgang inden for skønlitteratur og faglitteratur, men et fald i salget i bogklubberne, mens omsætningen udtrykt i kroner gik fint frem på de tre salgskanaler: boghandlere inkl. internetboghandel, supermarkeder og kiosker og ved forlagenes direkte salg til slutkunder. Vi kan sikkert alle nævne et par forfattere, som har været med til at hæve salgstallene. Peter Øvig, Liza Marklund, Jan Guillou, Stieg Larsson er bare nogle få aktuelle eksempler. E-bøger, nej tak Dansk RessourceCenter for e-bøger i Randers er holdt op med at opdatere deres hjemmeside, hvor man dog stadig kan læse udgangsbønnen: Siden 2001

Resumé Salget af trykte bøger er gået strygende i første halvår og nyudviklede bogkoncepter gør deres til at lokke kunderne hen til boghandleren - eller til netbestilling.

har »Dansk RessourceCenter for ebøger« (DRC) fungeret som videns- og formidlingsressource for de biblioteker og enkeltpersoner, der end måtte have spørgsmål at stille om e-bøger, drevet af men uden påvirkning fra Randers Bibliotek. Nu er epoken så slut med udgangen af 2007, hvor pengene fra Biblioteksstyrelsen ikke længere bliver givet til centeret. Dermed er det økonomiske grundlag for projektet fjernet og konsekvensen uundgåelig.« Der er mange kommentarer på siden til det delvise farvel, delvise fordi der stadig vil blive udsendt et reduceret nyhedsbrev, men neddroslingen er et meget godt fingerpeg om e-bogens storhed og fald. Dens storhed var for ti år siden, da alle pr-folkene havde sat turbo på tekstbehandlerne, og sprøjtede den ene pressemeddelelse ud efter den DECEMBER 2008

anden med budskabet om, at den trykte bog ville være død og borte om få år og e-bogen have overtaget. Hvordan de kunne tro, at boglæserne ville slæbe rundt på en elektronisk dims og forsøge at læse bøger på en ulæselig grå skærm, når de kunne have den ægte vare med sig, vides ikke, men det skulle være smart, fordi man kunne have flere bøger med sig på lille plads. Som nævnt lever den trykte bog i bedste velgående, den elektroniske venter stadig på sit gennembrud, adskillige biblioteker har slet ikke e-bøger i sortimentet, og samtaler med nogle bibliotekarer afslører, at de ikke efterspørges. I en anmeldelse af den sidste nye e-bogs-læser, Amazon Kindle, skriver anmelderen Martin Thorborg fra USA - ham med Jubii og Spamfighter: »Den er hverken særligt pæn, den kan ikke særligt meget, og så er den rimeligt dyr (359 dollars). Så hvorfor overhovedet beskæftige sig med den? Det skal man, fordi man her ser bogens fremtid, og fordi den er så fucking fantastisk!« For otte år siden bandede man ikke på samme måde, men ellers var retorikken tilsvarende. Kindle kan ikke læse pdf, og den kan ikke bruges i Danmark, men måske ændres der på det til næste år. Sony Reader Digital Book (299 dollars) kan læse pdf. Skønlitterære e-bøger kan typisk købes til næsten halv pris af de trykte, og det er jo fint nok, men indgangsbilletten svarer altså til et par dages dagløn efter skat - eller mere. Min første lommeregner, der beherskede fire regnearter samt kvadratrod og procent, kostede i begyndelsen af 1970’erne det samme, som en Sony Reader gør i dag. Tilsvarende fås nu til mindre end 100 kroner, og personligt venter jeg hjertens gerne i andre 30 år, før jeg overvejer at investere i en e-bogslæser. Nutidstrykt bog I mellemtiden kan vi glæde os over, at opfindsomme udgivere har fundet på andre fornyelser af bogen. Cathy’s Book, eller Cathys bog, som den naturligt nok er kommet til at hedde på dansk, er en ny type bog, som mest henvender sig til piger i aldersgruppen 15-16 år. Nu regner vi ikke med, at mange fra den målgruppe læser DECEMBER 2008

Med Cathys Bog følger en masse bilag, som læseren selv kan arbejde videre med, ligesom der er opgivet nogle hjemmesider og telefonnumre, man kan frekventere.

dette, men hensigten er heller ikke at anmelde bogen. Anledningen til at omtale den er i højere grad det, der adskiller bogen fra andre bøger til samme aldersklasse, eller for den sags skyld fra de fleste andre bøger. Cathys Bog er en trykt bog til piger, i de rigtige farver og med det rigtige indhold og et flot tidssvarende layout, men så er det også slut med det banale. På bagsiden af bogen står der: »Hvis du ikke er Emma, så læg denne bog fra dig, SKRID, og ingen vil komme til skade.« Med bogen følger mange hemmelige og sære papirer, fotografier, avisudklip og en serviet med læbestift. Og det har altsammen med bogens historie at gøre. Bogen tilhører gymnasiepigen Cathy, der lever i sus og dus, lettere kaotisk måske. Hun har svære problemer og er bagud med sit hjemmearbejde. Moderen er delvist fraværende, og faderen er død. Vi driller lidt Cathy vågner en morgen med et stikmærke på sin ene arm. Dagen før slog hendes kæreste Victor op med hende, og Cathy er dybt ulykkelig. Cathy undrer sig over, hvor stikmærket kommer fra. Hun opsøger Victor i hans onkels store palæ, som Victor låner. Hun bryder ind i huset og finder alle hans breve og billeder, der finder hun et billede af Victor og hans eventuelle

kone og barn. Bianca er pigen, og Gieselle er konen, det står der bag på billedet. Hun finder også hans kalender og bladrer den igennem. Hun ser, at han har en aftale med en, der hedder Carla, og der bliver hun for alvor mistænksom, omkring hvem Victor i virkeligheden er. Men der er noget mystisk ved det, fordi hun havde læst, at Carla var død. Hun var blevet skudt i maven 2 gange. Cathy ser, at Victor og Carla har haft mange aftaler lige inden hendes død, og lige pludselig stopper aftalerne. Cathy mistænker Victor for at have dræbt Carla. Hun løber ud af huset, fordi hun hører trin uden for huset. Hun tager alt det, hun kan nå at putte ned i sin taske. Resten må du selv - eller din datter - læse i bogen, der ligner en oplagt julegave. Du kan læse mere om Cathys bog på disse sider: cathysbook.com og cathyskey.com desuden ligger der en del læservideoer på Youtube.com. Et spil i en bog I bogen har man forsøgt sig med at lave et »cross over« mellem forskellige medier, så der fremkommer en form for virkelighedsspil. Bogen vrimler med links til hjemmesider, og der følger som nævnt et stort antal bilag med bogen, indsat i en plasticlomme. Forlaget beskriver bogen som en ungdomsthrilGRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Hjemmesiden blurb.com modtager gerne de bøger, som du har skrevet og sat op, klar til tryk. Bøgerne trykkes på HP Indigo maskiner og dette er kun et af mange eksempler på, hvordan man i dag kan bestille sine egne bøger via en hjemmeside.

ler, der begynder, da Cathy vil finde ud af, hvorfor Victor slog op med hende og hun vikles ind i et spind af løgne og uigennemskuelige hændelser. Ved hjælp af bilagene og internettet kan læseren selv forsøge at løse mysteriet om Victor. I den forbindelse kan man studere hjemmesider og ringe til telefonnumre. Bogen har været et stort hit blandt andet i USA, og det skal blive interessant at se, om den slår an i Danmark, nu da Politiken har udgivet den på dansk og om flere af lignende type bøger følger efter. I skrivende stund kan jeg kun komme i tanker om fagbøger, der er tænkt sådan fra forfatterens side, og her er det ikke mindst Kay Werner Schmidts store værk om grafisk design, jeg har i tankerne, men også en bog om korstogstiden har fået en fortsættelse på internettet. Ingen af disse lægger dog op til, at man skal løse et mysterium. Der er snarere tale om, at det nye stof, som kunne have været medtaget i en ny udgave, ligger på nettet i stedet for på papir. Medmindre man selv printer fortsættelsen, bliver fortsættelsen med andre ord ikke til en bog, men den kan blive det.

Personlige bøger Ellers ligger der en del andre interaktive ting på nettet, som har med bøger at gøre. På web-siden min-bog.dk finder man således adskillige bøger til børn, hvor de selv er hovedpersonen, forstået på den måde, at deres navn er med i bogen. En Zoo-bog begynder således med ordene »Katrine besøger Zoologisk have«. Og der er nok at vælge imellem, som f.eks.: Adoptionsbogen, Babybogen til piger - til enlige mødre, Babybogen til piger - til par, Babybogen til drenge - til enlige mødre, Babybogen til drenge - til par, Bondegårdseventyr, Cirkusbogen, Dinosaurbogen, Dyrenes Eventyrland, Sølvtårnet, Fiskebogen til børn, Fodboldbogen, Fødselsdagsbogen for børn, Juleevangeliet, Juleønsket ... osv. Virksomheden, der står bag, hedder X-Press IT, som man finder på x-pressit.dk. Bøgerne fortrykkes, så de enkelte bøger kan printes med de rigtige navne, hvilket foregår i samarbejde med H.O. Tryk i Odense. Blandt de nyeste titler er Cirkusbogen, hvor man oplever forskellige ting og Trafikbogen, som lærer børnene at begå sig i trafikken. På web-siden tictacphoto.dk, som er ejet af det belgisk firma Kordell & Kordell, kan man forvandle sine digitale billeder til personlige fotoalbums, kalendere eller kort. De trykkes og sendes til bestilleren i løbet af få dage, hvad Xerox og DHL sørger for. Printerfabrikanten er også medspiller, når der bestilles fotobøger hos myphotofun.dk (NTK Print) og mittrykkeri.dk (LaserTryk).

Personlige børnebøger for enhver smag fås på hjemmesiden x-press-it.dk og min-bog.dk. Her er vi kommet en tur i Tivoli.

Andre bøger og forlag Web-siden navnloes.urbanblog.dk er, som navnet antyder, en blog, men den

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

har en fint afsnit om »Interaktive bøger vi gerne vil se«, og det er vældig hyggeligt, at vi gamle bogelskere bliver henvist til trykte bøger, når vi bruger for megen tid på nettet: »Det startede med, at der var et par forskellige af slagsen. Så greb det om sig, og snart hoppede enhver børnebog med på vognen. Flapvognen. Der er selvfølgelig tale om fænomenet »bøger med flapper og klapper og drejehjul og følesjov og farveskift, og jeg skal i den grad komme efter dig med ubrugelig interaktivitet. Men når nu disse interaktive bøger alligevel er så populære, hvorfor laver man dem så ikke til voksne? Vi river da ikke flapper i stykker eller tygger siden med badekarret til ukendelighed, fordi svampen er rar at bide i. Hvilket bringer os til: Rør og føl: Kvindens anatomi. En glimrende konfirmationsgave udført i vaskbart materiale til famlende teenagedrenge...« Resten må du selv finde .... Andre forslag er: Krads og snus: Håndbog i personlig hygiejne, Flapper: DR-nyhedsværter - Undressed samt Småtteri og paplegetøj: Tænk, hvis du var… Peter Asschenfeldt. Osv... Web-siden boennespiren.dk siger »Velkommen til Boennespiren.dk - Danmarks nye hjemmeside med kristne børnebøger!«, og her er bøgerne ganske vist ikke interaktive, men man kan købe en bibel, som er forsynet med håndtag og lås, så barnet kan tage den med sig rundt. Den sidste mulighed for at bestille sine egne bøger er blurb.com, som udelukkende lader de bestilte bøger printe på udstyr fra Indigo. Jo, der er mange steder at hente inspiration til julegaverne. DECEMBER 2008

Den direkte vej til kemifri CTP

ter Vi forsæt n : ’e succes

Spar 0 kr. 100ø.0b 0 ved k 12 inden 31/

UDVIKL STÆRK UDV BÆREDYGTIGHED OG BÆ INDTJENING MED IND PRESSTEK CTP LØSNINGER PRE NU - ved kun at benytte vand - er det enkelt og ufarligt at fremstille plader, som tilgodefrem ser dagens miljøkrav. Presstek’s ægte kemifri CTP løsninger er overkommelige i pris og lette at betjene. Plus de giver hurtigere indretningstid i trykmaskinen, kan håndteres i dagslys og er resistent overfor UV farver og opløsningsmidler. Dette er bare et eksempel på hvordan Presstek CTP kan gøre din forretning bedre egnet, mere rentabel og konkurrencedygtig. Find din vej til styrken på www.chemistryfree.com

Vector TX52

Dimension Excel

Ring til os på: 72 40 62 42

Presstek ægte kemifri CTP løsninger er gode for miljøet og for din forretning

Baldershøj 11D • 2635 Ishøj • T: 72 40 62 42

2.0

Web-to-

whatever Arbejder du med produktion

af tryksager - sådan i bred forstand? Og planlægger du at gøre det de næste fem år? Eller de næste ti år måske? Så er det lige nøjagtig i dag, at du skal begynde at fordybe dig i, hvilken indflydelse brugen af internettet vil få på din planlægning. Uanset verdens tilstand her og nu, så er inter-

nettet som sådan den mest indflydelsesrige faktor på produktionen af tryksager i fremtiden. Årsskifter er beregnet til statusopgørelser og kig i krystalkugler, og således forholder det sig også med årsskiftet 2009. Man skal råde over en stærkt synshæmmet krystalkugle, hvis man ikke kan få øje på den faktor, der vil komme til at påvirke branchen mest i det nye år. Finanskrisen, som den bl.a. er blevet kaldt, opfører sig ganske vist temmelig ustyrligt, men en ret sikker spådom for 2009 er dog, at vi vil opleve en generel afmatning i samfundet, og det får selvsagt hurtigt konsekvenser for en konjunkturfølsom branche, som den grafiske. Afmatning i samfundet fører til fald i efterspørgslen på de ydelser, som den grafiske branche kan tilbyde. Faldende efterspørgsel fører lige så sikkert til pres på priserne, og uanset om vi vil det eller ej også til prisfald på branchens ydelser. De kan simpelthen ikke blive billigere, 48

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

vil mange fastholde, men det retter priserne sig desværre ikke efter, og de vil krybe nedad - uanset om vi kan lide det eller ej. Skal man afslutningsvis gøre målet fuldt, kan man tilføje, at det generelle omkostningsniveau forbundet med grafisk produktion vil stige, bl.a. forårsaget af en renteudvikling, der trækker i den gale retning. Er spådommene dystre for det kommende år, så ved vi til gengæld helt sikkert, at finans- og-andre-kriser altid afløses af - noget andet! Hvor længe vi skal leve med de nuværende betingelser, og hvordan tingene vil komme til at se ud på den anden side, diskuterer eksperter dagligt i landets medier. Er man en grafisk virksomhed, og ønsker man også at være det om både fem og ti år, så må man imidlertid tage bestik af situationen, som den tegner sig her og nu. • Operationelt må man ruste sig til faldende indtjening gennem yderligere optimering af tryksagsproduktionen. Samtidig må man forholde sig til, at kundernes forretning også er under pres, og at deres behov for optimering derfor også er stort uanset om man taler om bestående eller eventuelle nye kunder. • Strategisk må man nødvendigvis tænke fremad. »Krise-håndtering« er vigtig, men lader man »krisetankegang« være enerådende i sin virksomhedsstrategi, så er man ikke klædt på til at møde den tid, hvor krisetilstanden er blevet afløst af »en anden« tilstand. Man skal ikke se sig meget omkring, for at finde fællesnævneren for operatio-

Resumé

Internettet bliver i stigende grad den medieplatform, som information målrettes til og skabes på. Web 2.0 koncepter breder sig, og begynder at vinde indpas i erhvervsmæssig brug. Det er tiden for de grafiske virksomheder at få deres web-strategi udfordret.

nelle såvel som strategiske tiltag: Internettet er både platformen for optimering her og nu, og forudsætningen for at producere tryksager i fremtiden.

Web-to-print Når dette læses, er det 6 år siden, at Grafisk Workflow første gang i mere koncentreret form omtalte internetbaserede ydelser, som grafiske virksomheder kunne servicere deres kunder med. Tidligere havde vi mere sporadisk behandlet sådanne løsninger i magasinet, men i et temanummer om korrektur-løsninger gjorde vi det klart, at web-baserede serviceydelser efter vores opfattelse var nøglen til fremtidens samarbejde med kunderne. Naturligvis havde branchen anvendt internettet til forskellige formål tidligere. Mange var startet op yderligere nogle år i forvejen, og måden som bruDECEMBER 2008

gen af internettet siden har udviklet sig på, er illustreret i figur 1. Figur 1 viser, at grafiske virksomheder i overvejende grad anvender internettet som kilde til indhentning af information og som værktøj til kommunikation. Anvendelsen af internetbaserede værktøjer, der sætter en kunde i stand til at deltage mere eller mindre aktivt i produktionen af en tryksag, er ganske vist ingen ny forekomst. Ser vi på et kendt dansk produkt som f.eks. WebProof fra IBW, er første version faktisk tæt på at have 10 år på bagen. Siden denne løsning blev lanceret, er der næppe én dansk grafisk virksomhed, der ikke er blevet gjort bekendt med begreber som online korrektur og online godkendelse. Alligevel er det stadig langt den overvejende del af godkendelsesmaterialet, der

Interaktion

Web-to-print bliver til Web-to-whatever. En endnu stærkere konkurrenceparameter - krisetid eller ej bedre stillet, end den kunde der skal kæmpe med overfyldte mailbokse eller besværlige FTP-servere for at gøre det samme. Den kunde, der kan lave korrekturrettelser i sine dokumenter online, er bedre stillet, end den kunde der først skal hente en tung PDF i sin mailboks, og siden bøvle med at få den printet og med at få indtelefoneret rettelser. Den kunde, der kan godkende farver på en skærm i et kalibreret miljø, er bedre stillet, end den kunde der må vente på at få et prøvetryk tilsendt med posten. Sådan kunne man blive ved, og det gør leve-

Figur 1: Branchens brug af internettet kan illustreres i en pyramideform.

Produktion Kommunikation Information ekspederes af »kommunikationslaget« på de grafiske virksomheders internetplatform, og udveksles via e-mail. Mange grafiske virksomheder er dog godt med på dette område, specielt de virksomheder der benytter sig af workflow-systemer fra de større leverandører. Internetbaserede adgangsveje for kunderne til upload af ordremateriale, onlinekorrekturer og godkendelsesværktøjer har været normen i disse systemer i adskillige år, og efterhånden har de grafiske virksomheder også lært sig at tilbyde dem til deres kunder. Benytter en grafisk virksomhed sig ikke af sådanne muligheder, er den ilde stedt - specielt i krisetider. Den kunde, der blot skal lægge sin færdige PDF i en mappe på sin desktop for at få den uploaded til leverandørens system, er DECEMBER 2008

randørerne i øvrigt også i øjeblikket. Årets Drupa-messe viste i denne forbindelse to interessante tendenser. Den ene tendens blev afspejlet i en hal fyldt med små udviklingsbetonede virksomheder, der viste internetbaserede løsninger til håndtering af alt fra dynamiske dokumenter, print med variable data og tekstoversættelse i teamwork, til projektstyring, brand management, etc. Den anden tendens stod de store traditionelle leverandører af workflowsystemer for. De leverer nu rendyrkede web-to-print løsninger som en del af deres systemer - mig bekendt første gang, at man fra denne kant rækker helt ud for at understøtte selve dokumentskabelsen. Internetbaserede løsninger rettet mod tryksagsproduktion vinder med andre ord frem på såvel smalle,

nichebetonede områder, som på brede generelle områder. De kunder, der får muligheden for at anvende sådanne løsninger, stilles bedre end kunder, der ikke får muligheden. Web-to-print bliver til Web-to-whatever. En endnu stærkere konkurrenceparameter - krisetid eller ej.

Web 2.0 I 2003 blev begrebet Web 2.0 lanceret. Mange lærde har siden diskuteret, hvad der helt præcist ligger i begrebet, og fuld enighed opnår man næppe nogensinde. Umiddelbart markerer versionsnummeret under alle omstændigheder, at internettet er vokset ud af version 1.0, hvor funktionen som gigantisk informationslager var det bærende. Web 2.0 knytter sig hverken til en speciel teknologi eller til en standard, men skal opfattes som et koncept, der omfatter web-baserede »fællesskaber« (communities) og andre hostede »sociale« miljøer, mange af disse oven i købet med deres egne underliggende teknologiske platforme. Et par eksempler kan måske understøtte forståelsen, men det skal understreges, at de er helt tilfældigt valg ud af et meget stort udbud: • Facebook, hvor man kan kommunikere med venner og interessefæller. • Second Life, den virtuelle verden • Linkdin, hvor man kan pleje sine professionelle netværker. • Flickr, hvor man kan dele sine fotografier med andre. • YouTube, hvor hvem som helst kan dele videooptagelser af hvad som helst med hvem som helst. • Wikipedia, verdens største online encyklopædi, som alle kan redigere i. • Arto, ungdommens mødested på nettet. • Et utal af blogs, diskussionsfora, boards og lignende

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

Interaktion Figur 2:

Produktion Kommunikation

I fremtiden bliver fokus på internettet brugernes mulighed for at interagere med hinanden.

Information

Listen er overvældende lang og vokser med eksponentiel hast. Centralt står social interaktion og det forhold at brugerne selv skaber indholdet på de respektive sites, og det er nærliggende at overveje, hvilken indflydelse det boom, man oplever på sådanne Web 2.0-forekomster, får på tryksagen, som sådan. Det kan der igen være flere forskellige svar på.

Intelligent integration stillet til rådighed af www.qoop.com

I et særtryk af »The Seybold Report«, udgivet i forbindelse med Drupa-messen, omtales eksempelvis nogle grafiske virksomheder, der gennem forskellige specielle ydelser søger at komplettere sociale Web 2.0-tjenester. Hvor hovedparten af de »traditionelle« web-to-print ydelser er rettet mod B2B-markedet, er ydelserne fra de pågældende virksomheder målrettet specifikt mod det B2Cmarked, der udgøres af den stigende 50

GRAFISK WORKFLOW · NR. 45

mængde af det, man kunne kalde »social consumers«. Web 2.0 tjenester muliggør, at disse »sociale forbrugere« kan udgive og dele deres tanker, interesser, holdninger, etc. med interesserede på internettet, men samtidig bindes disse forbrugeres virtuelle identitet selvsagt til nettet. Hvis tryksagen er integreret i de pågældende Web 2.0 tjenester i tilstrækkelig intelligent grad, muliggør den netop, at forbrugerne også kan dele deres digitale indhold, når de er offline. Denne intelligente integration er netop, hvad f.eks. virksomhederne MOO (www.moo.com), Blurb (www.blurb. com) og QOOP (www.qoop.com) stiller til rådighed. Gennem forskellige typer af partnerskaber med Web 2.0 tjenester har virksomhederne skabt sig adgang til systemerne, og det betyder, at brugerne i dag har nem online-adgang til at bestille en lang række af specielle tryksager. Virksomheden Blurb integrerer således deres løsning direkte til flere af de mest benyttede blog-teknologier, og muliggør derved udgivelse af dagbøger, debatbøger, fotoalbums, kogebøger, etc. med indhold hentet direkte fra »sociale websites«, eller uddannelsesmateriale med indhold kompileret fra forskellige »wikies«. Web 2.0 er stadig i sin vorden, men innovative grafiske virksomheder

har allerede vist, at der ligger forretningsmuligheder i at understøtte den sociale forbrugers webaktiviteter med tryksager.

Web-to-whatever 2.0 Web 2.0 afspejler en radikal ændring af vores adfærd på nettet fra at være, hvad man kunne kalde, »read-only« til at være »read/write«. Ændringen afspejles i en blomstrende og engageret aktivitet hos brugerne og en dramatisk voksende mængde af de tidligere nævnte sociale tjenester. Den aktivitet er selvsagt blevet interessant i andre sammenhænge, og såvel store som små virksomheder, organisationer og institutioner afprøver i dag, om sådanne samarbejdsformer kan overføres til arbejdsmæssige sammenhænge. I samme takt, som noget sådant vinder indpas - og vinde indpas vil det gøre - på de arbejdssteder, der også er tryksagskøbere, må den grafiske branche være i stand til at understøtte det. Forholdet er illustreret i figur 2, hvor fokus på brugen af internettet i bogstaveligste forstand er stillet på spidsen. Som branchefolk har vi tendens til at opfatte tryksagen, som fødekilden til de informationer, der senere kommer til at optræde i forskellige andre sammenhænge på andre medier. Med Web 2.0 slås det fast, at internettet i fremtiden om noget er det sted, hvor informationer skabes. Den situation må branchen allerede nu begynde at ruste sig til. For relativt få år siden lød spørgsmålet til de grafiske virksomheder: »Har I et website?« Kunne man svare ja til det, var den hellige grav vel forvaret, og man kunne haste videre i produktionen. Spørgsmålet må i dag nødvendigvis lyde: »Har I en webstrategi?«. Hvis svaret her også er ja, så er det på høje tid at få den udfordret, og denne artikels forfatter stiller gerne op, som udfordrer. Er svaret nej, så skal man overveje sine planer om at være til stede i branchen om fem år, endsige ti.

Spørgsmålet må i dag nødvendigvis lyde: »Har I en webstrategi? DECEMBER 2008

FARVESTYRING på bureauet

K O N F E R E N C E

S KU RSU G O AR SEMI N

Seminaret hvor farvestyring bliver grundigt og praktisk gennemgået i de grafiske programmer, du anvender. PROGRAM

TID OG STED

MYTER OG FAKTA OM FARVESTYRING

Århus: Tirsdag d. 20. januar ’09, kl. 10.00 til 15.00 Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C

Bliver farverne ikke, som du vil have dem? Er ICC, rendering intent og kolorimetriske værdier sort tale? Farveteori og farvestyring er svært stof - her gør vi det forståeligt! • • • •

Frigør dig fra »ICC-kaos!« ISO 12647 forenkler samarbejdet med trykkeriet. Er troværdig farvevisning på print og skærm mulig? RGB-workflow og det medieuafhængige masterdokument.

STEP-BY-STEP - I RGB OG CMYK Holder du dig til det velkendte CMYK-workflow? Kunne du med fordel udnytte fleksibiliteten og medieuafhængigheden i RGB? Væsentlige beslutninger skal træffes på baggrund af reel viden - og den får du her. • RGB-workflow i CS3/4 - step by step. • CMYK-workflow i CS3/4 - step by step.

MÅLGRUPPE Alle, der arbejder med layout, billeder og dokumenter til tryk, fra bureauer, forlag og inhouse marketing. PRIS

TRYKKLARE PDF’ER Undgå de almindelige farvestyringsproblemer. Lær at fremstille dine PDF’er med korrekte farveindstillinger - og lær at kontrollere dem, inden du sender dem af sted til tryk eller print. • • • •

København: Torsdag d. 22. januar ’09, kl. 10.00 til 15.00 Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Kr. 1.650,- excl. moms, incl. bogen »Grafisk Kogebog«, værdi kr. 399,- + moms

TILMELDING Begrænset antal pladser, tidlig tilmelding anbefales.

Kontrol af dokumenter. Kontrol af prøvetryk. Live preflight i InDesign CS4. Kontrol af farver med preflight i Acrobat 9.

• Online på www.coloracademy.dk • Tlf. +45 3321 0740 / Fax +45 3379 5174 • mail@meditacademy.dk

VIDERE MED FARVESTYRINGEN Når de grundlæggende ting er på plads, kan man se på specialiteterne inden for farvestyring. • Håndter Pantone og spotfarver så de altid bliver ens. • Lad de kreative være kreative: Automatisér din farvestyring! • Høj kvalitet og få problemer med farvestyringsservere.

Læs mere og tilmeld dig på:

www.coloracademy.dk

Grafisk Workflow nr. 46 udkommer februar 2009 · TEMA: Papir og andre materialer Grafisk Workflow er den professionelle grafiske branches tematidsskrift. Hvert nummer behandler indgående ét aktuelt emne. Artiklerne skrives af konsulenter, fagspecialister og eksperter i det specifikke tema. Grafisk Workflow udkommer med 6 temanumre om året. 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8:

PDF Farvestyring Variabelt Digitaltryk Workflow systemer Input-teknologi Output-teknologi PDF II Tryk

9: 10: 11: 12: 13: 14: 15: 16:

Grafisk IT Korrektur Preflight WCM PDF III CIP4 Skrifter Prøvetryk

17: 18: 19: 20: 21: 22: 23: 24:

Tendenser Billeder Digitaltryk Computer to Plate PDF IV Tryk II Ombrydning Farvestyring

25: 26: 27: 28: 29: 30: 31: 32:

Grafisk portal DAM Papir Standardisering Digitalfoto Buyer’s Guide Workflow Layout

33: 34: 35: 36: 37: 38: 39: 40:

Digital print JDF Grafisk Toolbox HiFi PDF V Spotcolors Web-to-Print ISO 12647

Bestil tidligere tematidsskrifter på www.grafiskworkflow.dk

41: Buyers Guide 42: Digitaltryk 43: 44: 45: 46:

MIS Grafisk Toolbox Farvestyring Papir og andre materialer (udkommer feb. 2009)

Grafisk Workflow IDnr. 46391

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST

Returneres ikke ved varig adresseændring. Kontakt venligst Grafisk Workflow

www.manroland.dk

Kun ganske få tryk er ikke lavet af manroland. Der er de tryk som kun bliver set af ganske få, men vores bliver set af millioner - dag efter dag. Vi er verdens næststørste producent af arkoffset maskiner - og verdens største af weboffset maskiner. På vores maskiner bliver der bl.a. trykt kataloger, blade, bøger og aviser - i både småt og stort. Man kan vist godt sige: manroland Danmark A/S, Kirke Værløsevej 36, 3500 Værløse, Telefon +45 44 35 55 55