SpildevandstekniskTidsskrift-2012-4 by susanne brandt

Nr. 4 · oktober 2012 · 40. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• VandTek 2012 – meget mere end en messe • Planlægningsmøde af Døgnkursus 2012 i Kolding • Rent badevand er en mærkesag • Kan vejkantsbede aflaste kloakkerne? • Vandmiljøplaner – i gamle dage og nu

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Mads Leth, Vandcenter Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Planlægningsmøde af Døgnkursus 2012 den 16. august i Kolding . . . 2 VandTek 2012 – er meget mere end en messe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Studietur til Ulefos Jernværk Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Rent badevand er en mærkesag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Marie Blanner (særlige vilkår) Naturstyrelsen Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning Tekst-deadline næste nummer: 19. november 2012. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Kan vejkantsbede aflaste kloakkerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Turen går til Island (Kemira Vandmiljøprisen 2010) . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Energibesparelser på Hedensted Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 "Spildevandets ildsjæle" – STF's jubilæumsbog kan rekvireres . . . . . . . 33 En retssag om vandmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Renseanlæg – Kina og Danmark har mere til fælles, end man skulle tro . 42 Nyt om love og bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Vakuumkloakering??? Problembarn – eller en af fremtidens løsninger . 50 til spildevandskloakering og kloakseparering Anna Marie Bøgh – 25 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Vandmiljøplaner – i gamle dage og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Udnyttelse af energi i restprodukter fra levnedsmiddelindustrien . . . . . 58 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Produkt Information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Annoncepriserne i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013 er uændrede fra 2012

Annonce-deadline næste nummer: 3. december 2012. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.650 i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Hallgrímskirkja, Skólavörðuholti, hallgrimskirkja@hallgrimakirkja.is Statuen foran kirken viser Leif Erricsson (Leifur Eríksson islandsk), den norske Viking der sejlede til Nord Amerika allerede i det 10. århundrede.

Leder

Mads Leth, Vandcenter Syd På det seneste afholdte bestyrelsesmøde foretog bestyrelsen en ændret konstituering, begrundet med ændringer i bestyrelsens sammensætning.

Kort efter seneste generalforsamling valgte Alan Rasmussen at trække sig fra bestyrelsen som suppleant, da han skifter branche. Suppleantposten står ubemandet til næste generalforsamling. Undertegnede overtager Alans plads i medieudvalget. Efter Karin Dalgrens udtrædelse af bestyrelsen er Naturstyrelsens repræsentant i bestyrelsen nu Marie Blanner. Marie Blanner arbejder i Miljøministeriet med bl.a. med tilpasninger til klimaforandringer og vandressourcer. Sidst, men ikke mindst, blev Karin Refsgaard genvalgt som næstformand. Det blev ligeledes besluttet, at Thomas H. Eriksson deltager som repræsentant for STF i Miljøministeriets innovationspartnerskab for genanvendelse af fosfor fra

kommunalt spildevand og, slam. Ligeledes repræsenterer Martin Thau fortsat STF i arbejdet under Dansk Standard og Vibeke Borregaard er vores repræsentant i IWA. Døgnkursus Som sædvandlig er der døgnkursus på vej for spildevandsfolket. Datoerne, den 2. og 3. november, bør derfor allerede stå reserveret i kalenderen. I skrivende stund er planlægning i fuld gang. Udstillerlisten og emnerne til året foredrag er fundet. Og der er virkelig noget at komme efter, uanset om man arbejder med kloaknettet eller renseanlæg. Vi skal bl.a. høre om Mariager Fjords helt nye renseanlæg. Det er første gang i mange år, der anlægges et stort, helt nyt renseanlæg i Danmark. Det bliver spændende at høre om hvilke tanker og løsninger, der indgår i det projekt. Et andet spændende emne bliver et par foredrag om slamafvanding. Skal man vælge dekanter eller skal man vælge skruepressen? Der er mange meninger og fordele og ulemper. Klimatilpasninger og udbud kommer vi heller ikke uden om. Vi er alle berørt af bl.a. voldsomme regnvejrshændelser og der findes ikke én løs-

ning, der løser alle problemerne. Udbud, intern overvågning og prislofter er også emner, vi alle bliver berørt af. Derudover skal vi høre om boosterpumper, vedligehold af udligningsbassiner, slamalderstyring og flere andre spændende emner. Se den fulde liste på STFs hjemmeside. Forhåbentlig er vi alle blevet meget klogere efter døgnkurset. Ud over dette er der selvfølgelig mulighed for at møde nye og gamle kolleager og hilse på 24 leverandører i udstillingsområdet. Personligt glæder jeg mig allerede! November byder også på VandTek 2012. Konferencen afholdes i Odense i dagene 20. – 23. november. Her mødes hele vandbranchen med udstilling, konferencer m.m. Det bliver også startskuddet for STFs nye arbejdsmiljønetværk, der står bag et spændende arrangement om arbejdsmiljø og spildevand. I skrivende stund er arrangementet under planlægning, og der er lagt op til en spændende og inspirerende dag. Vel mødt på Døgnkursus 2012

U LT R A LY D S N I V E A U M Å L E R

Shuttle® er et typisk MJK produkt med en enkel og logisk betjening, hvor forholdet mellem teknologi, kvalitet og pris er optimalt. 90

9 0 0 1- 2 0

Shuttle® adskiller sig fra de fleste andre ultralydsniveaumålere på markedet ved et meget kraftigt ultralydssendesignal, så stabile og pålidelige målinger opnås også fra turbulente og forurenede overflader.

Shuttle® er udviklet til måling af niveau i tanke med væsker og faste stoffer. Målingen er baseret på ultralyd, hvor sensoren ikke er i kontakt med mediet.

TIFIE

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk

90 -40 -30

-20 -10dB 30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Med adskilt sensor og elektronik kan sensoren vælges optimalt til opgaven. Shuttle® sensorer dækker applikationer fra niveaumåling i smalle brønde, bassiner med koncentreret slam, eller niveau i tanke med forurenede eller aggressive medier. Sensorerne dækker måleområder fra 0 - 10 cm op til 0 - 25 m med en spredning af lydsignalt fra 3° til 7°. Alle sensorer er IP 68 kapslet og tåler drukning.

Planlægningsmøde af Døgnkursus 2012 den 16. august i Kolding Red. J.H. Repræsentanter fra de lokale spildevandsforeninger mfl. mødtes torsdag den 16. aug. på hotel Comwell i Kolding. Her blev berettet om aktiviteterne i de forskellige lokale grupper og for senere i fællesskab at foreslå og udfærdige en foreløbig liste over emner, der kan forventes at danne grundlag for et godt Døgnkursus 2012. Med størst mulige hensyn til deltagernes forskellige interesser.

på at få et indblik i relevante områder og ikke mindst at skabe et integreret netværk mellem deltagerne.

Foruden denne opgave blev der foretaget udvælgelse af emner, som skal danne grundlag for to indlæg af 1.1/2 times varighed om arbejdsmiljø, som Spildevandsteknisk Forening skal fremføre på konferencen ”VandTek 2012” i Odense 22. november.

Valg af emner til indlæg på Døgnkursus, VandTek og lodtrækning om udstillerpladser.

Dagen indledtes med Jacob Andersens velkomst, der omtalte årets store begivenhed, Foreningens jubilæum, og fejring med årsmødet på Bornholm. Jacob omtalte konferencen VandTek 22. nov. i Odense, hvor Foreningens bidrag vil være foredrag om arbejdsmiljø. Et emne som passer særdeles godt til det nye initiativ, der er sat i gang i foreningsregi, med dannelsen af en Arbejdsmiljøgruppe i lighed med Slamflokken. Gruppen er i sin spæde opstart, men valget af styregruppen tegner lovende for gruppens fremtid.

Redaktørens bøn er, fortæl kollegaerne om aktiviteterne ved indlæg STT.

Dagens hovedopgaver:

Kristian Vestergaard var den kompetente ordstyrer, der som vanligt løste den vanskellige opgave, at finde de emner, der skal danne grundlag for et godt og interessant Døgnkursus. Emnerne var mangfoldige: Egne forslag, Medbragte forslag, Indsendte forslag fra rådgivere og leverandører.

Døgnkursus 2012 afvikles som sædvanligt. Forsøget med ændret kursusmateriale i 2011 fastholdes, da det ikke har givet anledning til særlige bemærkninger. Ved Døgnkursus 2013 vil det blive forsøgt at opdele enkelte foredrag i to linier, så man kan vælge efter interesse. Der blev gjort opmærksom på, at der kun er tale om en mindre del af dagens arrangement. Der har fra udstillerside været kritik af udvælgelsen af udstillingspladser. Derfor forsøger man nu, at forbigåede udstillere efter ønske kan få et ekstra lod ved dette års udtrækning af pladser. Driftslederuddannelsens kursusmateriale fik kritiske bemærkninger. Tilbagemeldinger fra kursister tyder på, at en kraftig sanering er nødvendig. Undervisningsmateriale og nutidens aktuelle krav stemmer ikke overens, derfor vil der i nær fremtid blive afholdt møde med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, FVC. COK og Foreningen.

Aktiviteter i de lokale grupper Det er som altid spændende at lytte til det arbejde, der udføres i de lokale grupper, fra næsten overaktivitet til dvaletilstand. Aktiviteter der viser STF’s. rolle som en sund og handlekraftig paraplyorganisation for det personel, der kender de praktiske problemer og har evner og vilje til at løse dem. Der blev i flæng nævnt emner som døgnkurser, udstillinger, foredrag, virksomhedsbesøg og fra den mere kuriøse side, svampetur for hele familien. Alle arrangementer med henblik

Det er svært at vælge rigtigt

Alle forslag blev fremført med tungtvejende argumenter. Naturligvis kunne alle ikke få deres forslag igennem, men ofte kunne flere forslag med fordel samles under en fælles overskrift. Resultatet blev efter en sindrig lodtrækning. En foreløbig liste til såvel Døgnkursus som til VandTek.

Døgnkursus arbejdstitler Foreløbig liste: 1. Døgnkursus: Mariager Fjord – et nyt moderne renseanlæg (10 stemmer) 2. Decanter eller skruepresser (8 stemmer) 3. Rengøring og vedligeholdelse af udligningsbassiner (8 stemmer) 4. Boosterpumper (7 stemmer) 5. Slamalderstyring (7 stemmer) 6. Klimatilpasning (7 stemmer) 7. Biologisk rensning af luft (5 stemmer) 8. Udbudsformer (5 stemmer) 9. Optimering og trimning af decantere (5 stemmer) Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

VandTek arbejdstitler foreløbig liste 1. Alenearbejde (13 stemmer) 2. Rundvisning på spildevandsanlæg (8 stemmer) 3. Beskyttelse mod farlige stoffer (6 stemmer) 4. APV på pumpestationer (6 stemmer) 5. Efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter (6 stemmer) 6. Lugt (5 stemmer) 7. Atex (5 stemmer)

Udgang fra = Udgang foredragssalen

Dagens spændende indslag

Hvilke udstillere skal vi glæde os til at se på Døgnkursus 2012?

Udtrukne udstillere Døgnkursus 2012 Resultatet blev: 1. DESMI Danmark A/S 2. Gasdetect 3. Textile Tube A/S 4. Grundfos DK A/S 5. Gustaf Fagerberg A/S 6. Axflow A/S 7 EnviDan A/S 8. Vatech2000 9. Agrometer a/s 10. Kemira Water Danmark A/S 11. Siemens A/S 12. Eurofins Miljø A/S 13. Dannozzle ApS 14. Signalix ApS 15. Landia A/S 16. Schneider Electric Danmark A/S 17. Otto P Vandteknik ApS 18. Danova ApS 19. Flygt, a xylem brand 20. Intego A/S 21. MJK Automation A/S 22. Krüger A/S 23. Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S 24. Diatom A/S De udtrukne firmaer er nævnt i forhold til standnumre.

5 6

14 15

De resterende 8 firmaer udgør ventelisten. Ventelistefirmaerne blev udtrukket i følgende rækkefølge og her er Vatech2000 trådt ind blandt udstillerne: 1. Vatech2000 2. ABB A/S 3. Aquasense 4. NISSEN energi teknik a/s 5. HACH LANGE ApS 6. Nordisk Aluminat A/S 7. Picca Automation A/S 8. Kaeser Kompressorer A/S På gensyn i Kolding 2.-3. november og VandTek 22. november. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

fra foredr

VandTek 2012 – meget mere end en messe Kina og konferencer - vandplaner og vådområder er bare lidt af det, der er på programmet, når den danske branche for vand og spildevand mødes på VandTek 2012 i Odense. Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening

til virkeligh n ed a Måling pl

Konferencer

Helhed & balance

Vækst & erhverv

Tema: Vandplaner

Miljø

ur t Na

God økologisk tilstand

Vedvarende energi

Klima Grønne værdier

De involverede organisationer bag messen inviterer til en række forskellige konferencer og møder, som alle løber af stablen i Odense Congress Center samtidig med VandTek 2012. Spildevandsteknisk Forenings bidrag til konferenceprogrammet er en minitemadag d. 22. november, hvor arbejdsmiljø

“ 4

Vandteknologi

i forbindelse med spildevandsrensning er i fokus. Programmet for dagen bekendtgøres elektronisk via STFs hjemmeside og nyhedsbreve.

Grøn teknologi

n o l

Konkurrencen hedder 24'hrs. Bedste hold kåres fredag den 23. november.

Forpligtelse & ansvarlighed

Te k

Med udgangspunkt i udstillernes produkter, teknologier og service skal de studerende finde frem til de bedste bud på en forretningsplan samt teknologitilpasning til at øge eksporten til Kina. Der dystes i tværfaglige hold og med en deadline inden for 24 timer.

Bindende juridiske mål

Hvordan kan dansk vandteknologi blive den næste eksportsucces i Kina? Det spørgsmål skal studerende fra landets universiteter give svaret på under VandTek i dagene 20.-23. november i Odense Congress Center.

Kina

Vandplan og vådområder VandTeks gennemgående tema på tværs af messen er; "Fra vandplaner til virkelighed". Temaet er højaktuelt,

Det er anden gang, at VandTek-messen finder sted. Første gang var i 2009, og ligesom dengang er konceptet bag VandTek 2012 skabt i fællesskab med MCH og DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Miljøteknologi, SSTT Scandinavien Society For Trenchless Technology, FVD Foreningen af Vandværker i Danmark, STF Spildevandsteknisk Forening og Dansk Byggeri – Rørtekniksektionen. Ny arrangør i forhold til sidst er KL Kommunernes Landsforening og som konferencearrangør tilføjes Danish Water Forum.

”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

da tiden for realiseringen af de danske vandplaner står for døren. Vandplanernes mål er at reducere med 9 mio. tons kvælstof inden udgangen af 2015. Det får indflydelse bredt i branchen og vil indgå på flere niveauer i konferenceprogrammet. Et konkret tiltag er etablering af vådområder, og det illustreres på messen med et temaområde, hvor der opbygges et 250 kvadratmeter stort vådområde. Her vil være daglige demonstrationer, hvor gæsterne kan bevæge sig rundt og møde arbejdende aktører, som alle spiller en rolle i at realisere vandplanernes mål om et renere vandmiljø. De besøgende kan se teknologier anvendt og stille spørgsmål til arbejdet.

stoffer til vores vandløb, søer, fjorde og havet. Der skal flere tiltag til, for at vi kan opnå en bedre vandkvalitet. Herunder kommer etableringen af vådområder, som skal være med til at omsætte næringsstofferne og dermed mindske belastningen af vandmiljøet, understreger faglig konsulent på Vand Tek's temaområde Gyrite Brandt.

- Det er utroligt vigtigt, at man tænker hele vandkredsløbet sammen, når konkrete projekter skal føres ud i livet. Med klimaforandrigerne vil vi se ændringer i vandkredsløbet, såsom mere voldsom regn og dermed udvaskning af nærings-

VandTek messen vil summe af liv når den på én gang sætter rammen for konferencer, udstilling, produktdemonstrationer og spændende events. Og med hele vandbranchen samlet på et sted er der rig lejlighed til at netværke og videndele.

Afslutning

Er det muligt at halvere energiforbruget på pumpning af spildevand? KSBs nye, patenterede spildevandssystem AmaDS3 separerer spildevandet, inden det løber igennem pumpen.

- Næsten ...

Med dette system kan energiforbrug (kWh/M3) næsten halveres.

AmaDS3 spildevandssystem

Derudover opnås mange andre fordele: · · · · · ·

Pumpen er tørtopstillet Pumpen kan leveres med en IE3 motor Ingen krav til fri passage igennem pumpe Mindre slitage Godt arbejdsmiljø Høj virkningsgrad

Kontakt os for yderligere information. Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

20.-23. november mødes en samlet branche for rent vand, afløb og spildevand Print dit gratis adgangskort på vandtek.dk

• Udstillling • Konferencer • oplevelser • nyheder • inspiration

Åbningstider: Tirsdag kl. 10.00 - 16.30 Onsdag kl. 10.00 – 16.30 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 Fredag kl. 10.00 - 15.00

Odense Congress Center 20. - 23. november 2012 vandtek.dk

Arrangører i samarbejde med MCH Messecenter Herning:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012 184x270mm_Vandtek_MBK.indd 1

01/10/12 13.51

Studietur til Ulefos Jernværk Norge Red. J.H. • 1877 Råjernsproduktionen ophørte, men støberivirksomheden fortsatte • 1952 Produktionen af (Gategods) starter og afløser bl. andet fabrikationen af brændeovne mm. Produktion af Sejjern startes. Der investeres løbende i årene fremover i nye teknikker for at forøge kvalitet og konkurrence evne: Elektriske smelteovne installeres, nyt formanlæg installeres • 2008 Installeres nye effektive smelte ovne. Fremtiden sikres ved stadig rationalisering, produktudvikling og udnyttelse af robotter

Ulefos Jernværk set fra Telemarks kanalen

Med opsamling af deltagere til studieturen til Ulefos Jernværk i Norge fra: Odder, Favrskov, Aalborg, Frederikshavn Forsyninger, samt Hjørring Vandselskab med Povl Erik Nielsen Ulefos som leder nåede vi 21 personer til Hirtshals færgehavn, hvor vi i ”Colorline Super speed færge” sejlede til Larvik på ca. 4 timer. Herfra fortsattes med bussen videre til Skien, hvor vi blev indkvarteret på hotel ved havnen. Transporten startede i Kolding kl. 06.30 og endte i Skien kl. ca. 17.30. Det var en længere tur, men der blev sørget godt for os undervejs, og i hyggeligt og gemytligt selskab går tiden hurtigt. Efter ankomsten blev der budt på middag. Med udsigt til morgendagens meget forcerede program, huskede man rimet: (Tidlig i seng og tidlig op, det er sundt for----). Så der blev ikke nattesæde.

Historik • 1652. Fundet af jernmalm på Fen ved Norsjø, 2,5 km fra Ulefoss blev starten til oprettelsen af Ulefos Jernværk. Ulefos havde de nødvendige forudsætninger, nemlig vandfald og store mængder trækul i de omkringliggende områder. • 1657 Ulefos jernværk blev etableret for at udnytte de lokale resurser • 1835 Ulefos jernværk købes af Didrik Cappelen. Ulefos NV ejes i dag 100% af Cappelen Holding.

2012 Visionen er at blive ”Best i gata” ved Kvalitetsstsikring, Produktkvalitet, Produktudvikling, Miljø og logistik. For at leve op til disse ønsker havde certificering og mærkning en fremtrædende rolle i foredraget, hvor der blev henvist til to certificeringstyper: Egen erklæring fra producenten blev omtalt (standard EN124), hvor det var tydeligt, at kontrol af neutral trediepart var at foretrække. Naturligvis var CO2 belastningen på miljøet også et emne, hvor det blev fremhævet, at Ulefos dokumenterede miljøbelastning er 9,563 kg. CO2. I modsætning Kinesiske produkter hvor alene transporten af Ø 600 mm. dæskel og karm udgør 28,327 kg. CO2. (Brug af kul på jernstøberier gør ikke sagen bedre)

Kl. 08.00 afgik bussen gennem Norges smukke natur til Ulefoss, hvor besøget jo gjaldt Ulefos Jernværk. her fik vi en hjertelig velkomst og en præsentation af dagens program af Rune Brændaas, Ulefos. Programmet var: Ulefos´s historie – Jernkvaliteter – EN 124 med tredieparts certificering – Produkter, og hvor bruger man de forskellige produkter. – Rundvisning på fabrikken fra A til Z og til sidst til Vrangfoss for at se Ulefos Kraftværk.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Jernets vej: Fra skrot. Via 2 elektriske smelteovne med en kapacitet på 8 ton/tim. Temperatur 1.500° C. Til aftapning af det flydende jern til videre forarbejdning.

Inden fortsættelsen med omtale af praktisk drift er det nødvendigt at belyse forskellen mellem Sejjern og Gråjern. Forskellen fremgår af grafen. I princippet kan gråjern i visse tilfælde erstatte sejjern, men vægten vil blive 25-30% større, hvorfor gråjern kun er en mindre andel af produktionen og anvendes kun til særlige formål. Jernværkets nøgletal er: • 95% sejgjern og 5% gråjern • 95% gatejern • 5% Industrigods/ovne • Kapacitet 14.000ton/år • 45% eksporteres til hovedsageligt til (SE/DK/FI/Bel) Jernværket præsenterede sig måske ikke på bedste måde ved sit udseende. Det blev der rådet grundigt bod på ved gennemgang af det meget spændende produktionsforløb, hvor vi fik vist forløbet fra indføring af råmaterialet: Skrotjern (og en mindre mængde råjern) til det færdige produkt. Støbeforme Efter aftapning af det flydende jern var næste punkt i processen støbningen af de ønskede emner. Selve støbningen foregik i todelte forme, hvor modellen af emnet bliver præget i sand tilsat vand, bentonit og sod.

Model og støbeform gøres klar til montage i den automatiske ”Formemaskine”

Støbning Selve støbeprocessen foregik for ikke mange år siden ved, at man i digler (store potter) transporterede det flydende jern hen til formen, hvor det

Som et kuriosum kan nævnes at, ”Vedovnen” brændeovnen model 1877 i (originale forme), stadig produceres dog i mindre omfang.

flydende jern blev hældt i. Et tungt, slidsomt og ikke ufarligt arbejde. Den tid er forbi, støbningen foregår nu i Automatmaskiner. Formene føres ind i støbemaskinen. Det flydende jern hældes i. Alt er automatiseret.

Modellens forside og bagside presses ned i hver sin sandform (under og overpart), hvor aftrykket bliver stående helt skarpt i sandet. Kapacitet ca. 100 forme i timen. Over og underpart samles og flydende jern hældes i formen. Herefter afkøling til ca. 500 gr.C., afkølingen varer ca. 2 timer. Herefter tages emnet ud af formen, sandblæses og maskinbehandles.

Efter afrensning af emnerne for rester af støbesand, måske lidt maskinbearbejdning og maling afsluttes med kvalitetskontrol, hvorefter varen emballeres klar til transport. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

og blev oprindeligt bygget af H.S.D. Cappelen i 1892, og senere udvidet og ombygget i 1962 til et moderne vandkraftværk med en kapacitet på 190 GWh/år. Kraftværket er bygget ind i fjeldet for at opnå den optimale udnyttelse af elvens fald på 23 m. Anlægget er forsynet med to Kaplandturbiner med en vandføring på 123 m3/sek ved 23 meter faldhøjde og en ydelse på 35 MW. Vandmængden gennem turbinerne søges holdt konstant indenfor snævre grænser ved regulering af vandhøjde i turbinesøen, uafhængig af elvens vandføring.

Reguleringsbygværk

Færdiggørelse For at leve op til tidens krav er funktionen optimeret med moderne finesser,. Efter den meget interessante rundvisning med mange spørgsmål og gode opklarende svar blev serveret frokost, inden næste punkt på programmet var.

Vrangfoss kraftværk/ Ulefos Kraftværk Anlæg af Sluseværk og opstemning som en del af ”Bandak-Nordsøkanalen, ” åbnet sep. 1892, blev insitamentet til udnyttelse af det 23 m. store fald fra søen til elven til kraftproduktion. Værket ligger indsprængt i fjeldet

Fordelingstavle

Efter indskrivning i ”den store bog” gik vi ind og ned, langt ned i fjeldet, for til sidst at nå maskinsalen, ”Værkets hjerte” hvor de to Kaplan turbiner dominerede. Her gav den tilsynsførende fra Norsk Hydro, der forestår drift og vedligeholdelsen af værket, en udtømmende forklaring på de særlige opgaver, der er tilknyttet et vandkraftværk. Efter en travl dag gik turen igen mod Larvik, hvor Color Line ventede for at bringe os hjem til Hirtshals. Det kan bemærkes, at det blev en frisk tur. Vindstyrken var 15 til 17 m/sek. Den store buffet, som vi gjorde et stort indhug i på vejen over, var pludselig ikke så interessant, hvorfor mon? Tilbage er at sige tak til Povl Erik og Ulefos for en meget stor oplevelse. Jeg har i tidens løb deltaget i mange studieture, men dette var Turen. Tak fra os alle.

En af to Kaplanturbiner.

Udligningsbygværk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Mød Fagerberg på Døgnkurset Kom forbi på vores stand på Spildevandsteknisk Døgnkursus i Kolding. I år præsenterer vi flere spændende nyheder.

Nye målinger til IQ Sensor Net Slamspejlssensor IFL 700 IQ Fagerberg introducerer en helt ny slamspejlssensor til IQ Sensor Net-systemet. IFL 700 IQ tilsluttes trådløst via Bluetoothkommunikation, eller direkte på tilsluttet netværk. Den nye sensor anvender nye teknikker der gør slamspejlsmåling driftsikker og økonomisk.

MAXX prøveudtagning MAXX lancerer en ny prøveudtagerserie: Den nye “generation 5” dækker over både stationære og transportable prøveudtagere med nye muligheder.

Krohne flowmåling

Komm til jul er

Fosforanalysator P700 IQ Sidst på året frigives den nye fosforanalysator. Den nye analysator er fuld integreret i IQ Sensor Net-systemet og leveres i kabinet til udendørs montering med integreret filtersystem og med et unikt lavt reagensforbrug.

WTW håndinstrumenter

Vores vindere fra konkurrencen på Årsmødet har til lejligheden brygget vinderøllene Øst og Vest, som vi glæder os til at servere for jer. I kan samtidig deltage i vores konkurrence. Vi glæder os til at se jer. Gustaf Fagerberg A/S - Kornmarksvej 8-10 - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 43 29 02 00 - Fax: +45 43 29 02 02 e-mail: fagerberg@fagerberg.dk - www.fagerberg.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Rent badevand er en mærkesag Kim Sundmark - Senior Procesingeniør Krüger A/S Morten Boel Andersen – Procesingeniør Krüger A/S Blåt flag for rent badevand er en mærkesag af høj signalværdi for danske kommuner. Det har fået nogle forsyninger til at tænke i nye baner. Det er kommunerne, der får æren for det rene badevand, men forsyningerne der skal skaffe det gennem investeringer i ny teknologi. Det er en udfordring, som flere forsyninger har taget op. ”Pengene finder vi bagefter,” lyder ræsonnementet flere steder. I 2011 gennemførte Krüger A/S i samarbejde med Naturstyrelsen, Hjørring Vandselskab, Vejle Spildevand, Middelfart Spildevand en række forsøg på afløb fra renseanlæg og overløb fra regnvandsbassiner hos de deltagende forsyninger. Forsøgene, som blev finansieret af deltagerne samt DANVA, Spildevandsteknisk Forening, Teknologisk Institut og RWO, skulle demonstrere tre metoder til desinfektion: • UV-belysning • Kemisk desinfektion ved dosering af et iltningsmiddel • Elektrokemisk desinfektion ved at lade en jævnstrøm løbe gennem vandstrømmen

Figur 2 UV-anlæg i testcontain Figur 2.

Sidstnævnte teknik er oprindelig udviklet til at behandle ballastvand i skibe og går ud på, at man sender jævnstrøm gennem vandet, hvorefter der dannes meget reaktive kemiske stoffer (radikaler) på elektroderne, som virker desinficerende. Forsøgene blev gennemført ved opstilling af en container med alt testudstyr etableret, hvilket gjorde opstillingen meget fleksibel og flytbar.

Figur 3 Filtrering og tank til kemisk desinfektion.

Figur 1 Testcontainer samt 10 m3-tank UV-anlæg til tilkørt vand fra regnvandsbassiner.

Figur 4 Elektrokemi: Jævnstrøm løber mellem fire sæt elektroder.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Målsætningen for forsøgene

Indløbsdata - overløbsvand fig. 6A 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000

Målt E.Coli

Da Badevandsdirektivet bruger E.coli og enterokokker som indikatorbakterier til fastsættelse af god badevanskvalitet, rettede analysen sig mod netop disse bakteriestammer. For så vidt angår renset spildevand, var det vores målsætning at desinficere ned til kravene for ”udmærket kvalitet” på 500 E-coli/100 ml og 200 enterokokker/100 ml. For overløbsvand fra regnvandsbassiner var målsætningen værdier på en faktor 10 højere, da overløb kun forekommer under regn, hvorfor der opnås en god fortynding i recipienten. ”Man behøver jo ikke at kunne bade lige i overløbet,” lyder ræsonnementet

800.000 600.000 400.000 200.000 0 1

målingsnr. (18 er middelværdi)

For at få overblik over, hvor mange bakterier der faktisk er i udløb fra renseanlæg og fra overfaldsbygværker i regnvandsbassiner, foretog vi en lang række målinger, som ervist på nedenstående figurer. Indløbsdata - udløb renseanlæg fig. 5A 40.000

Figur 6A Indløbsdata - overløbsvand fig. 6B 1.600.000 1.400.000 1.200.000

Målt Enterokokker

Tilløbskoncentrationer til desinfektionsanlæg

1.000.000 800.000 600.000 400.000

35.000 200.000

30.000

Målt E.coli

0 1

25.000

målingsnr. (16 er middelværdi)

20.000

Figur 6B

15.000

Overløbsvand fra regnvandsbassin: målinger af indløb til desinfektionen for henholdsvis E.coli(A) og enterokokker(B). Middelværdien er vist med den blå søjle.

10.000 5.000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35

Målingsnr. (35 er middelværdi)

Figur 5A Indløbsdata - udløb renseanlæg fig. 5B 40.000 35.000

Desinfektion – resultater Der blev opnået en god stabil drift på anlæggene med UV-belysning og kemisk desinfektion, mens elektrokemisk desinfektion gav praktiske problemer. Nedenfor vises den opnåede desinfektion ved de tre metoder. Resultaterne vises for hhv. ”Afløb fra renseanlæg” og ”Overløb fra Regnvandsbassiner”.

Målt Enterokokker

30.000 25.000

Afløb renseanlæg

20.000

UV-belysning Ved UV-belysning blev der som ventet opnået en meget effektiv og stabil desinfektion med et lavt energiforbrug.

15.000 10.000

UV - udløb renseanlæg fig. 7A

5.000

300

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Målingsnr. (33 er middelværdi)

250

Afløb fra renseanlæg: målinger af indløb til desinfektionen for E.coli (A) og enterokokker(B). Middelværdien er vist med den blå søjle.

200

Målt E.coli

Figur 5B

150 100 50 0 110 112 137 140 158 183 186 287 327 348 361 368 574 696

Dosis [Ws/m2]

Figura 7A Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

UV - udløb renseanlæg fig. 7B 200 180

Målt Enterokokker

160 140 120 100 80 60 40 20 0 110 112 137 140 158 183 186 287 327 348 361 368 574 696

Dosis [Ws/m2]

Figur 7B

Resultatet af forsøg med UV-belysning af udløbsvand fra renseanlæggene, som metode til at desinficere for E.coli (A) og enterokokker (B). Den blå linje viser den forventede afløbskvalitet

Data fra forsøg med pereddikesyre som desinfektionsmiddel mod henholdsvis E.coli og enterokokker. De blå linjer i A og B viser en forventet afløbskvalitet med en opholdstid på fire minutter. Med en dosering på 30 ml handelsvare pr. m3 og en opholdstid på fire minutter opnås den ønskede desinfektion. Omkostningen til kemikalier udgør ca. 30 øre/m3. Driftsomkostningerne til kemisk desinfektion er således væsentligt højere end til UV-belysning, men dette opvejes af en lav omkostning til etablering og vedligehold af anlæg. Med afskrivninger af standardanlæg, vedligehold af pumper mv. og kemikalier kan der med 15 års afskrivning beregnes en samlet udgift på ca. 0,40 kr./m3. Elektrokemisk desinfektion Ved elektrokemisk desinfektion anvendes jævnspænding og en strømstyrke op til 15 Ampere. Elektrokemi - udløb rensenalæg fig. 9A 16.000 14.000

Med UV-belysning opnås en effektiv desinfektion med doser ned til ca. 110 Ws/m2. Dosis svarer til et el-forbrug på ca. 10Wh/m3, hvilket igen svarer til ca. 1 øre/m3. Med afskrivninger af standardanlæg, vedligehold af lamper mv. og el kan der med 15 års afskrivning beregnes en samlet udgift på ca. 0,40 kr./m3. Kemisk desinfektion – pereddikesyre Til forsøgene med pereddikesyre (handelsvare) anvendte vi en 15 % opløsning med supplerende ca. 15 % indhold af brintoverilte.

Målt E. Coli

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 0-500 50010001000 1500 1500-

Effekt [W]

Figur 9A

Pereddikesyre - udløb renseanlæg fig. 8A

Elektrokemi - udløb renseanlæg fig. 9B #648811

Elektrokemi E coli Figur 9A

5.000

2.500

Målt Enterokokker

4.500

Målt E. coli

4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 20

Tilsat [ml/m3]

6 min. oph. tid 5 min. oph. tid 4 min. oph. tid 50

1.500 1.000 500

0-500 50010001000 1500 1500-

10 m3/h 5 m3/h 4 m3/h 3 m3/h 2 m3/h 1 m3/h

Effekt [W]

Figur 9B Pereddikesyre -Pereddikesyre udløbE renseanlæg fig. 8B coli Figur 8 A

#648811

Resultaterne af forsøg med elektrokemi til desinficering for henholdsvis E.coli(A) og enterokokker(B) i udløbsvand fra renseanlæg. De udførte forsøg viser, at metoden kan anvendes, men at strømforbruget er væsentligt højere end ved UV-belysning. Ved en omregning af afsat effekt pr. m3 pr. time kan det konkluderes, at der skal bruges ca. 200 Wh/m3 for at opnå det ønskede resultat. Dette svarer til 20 gange forbruget ved UV-belysning, men stadig kun en omkostning på ca. 20 øre pr. m3. Fordelen ved elektrokemisk desinfektion er, at vandet ikke behøver at være klart, som det er krævet ved UV-belysning. De samlede omkostninger til et anlæg er ikke beregnet, da der ikke findes et standardprodukt på markedet pt.

#648811

5.000 4.500

Målt Enterokokker

2.000

Figur 8A

4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 20

Tilsat [ml/m3]

6 min. oph. tid 5 min. oph. tid 4 min. oph. tid 50

Figur 8B

14 #648811

10 m3/h 5 m3/h 4 m3/h 3 m3/h 2 m3/h 1 m3/h

Elektrokemi Enterokok Figur 9B

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012 Pereddike Enterokokr figur 8B

Kemira DesinFix® – Miljøvenlig desinfektion af vand Rent vand er en global nødvendighed; essentielt for liv og trivsel. Hos Kemira er vi engageret i udviklingen af effektive og innovative teknologier til rensning af spildevand. Med vores desinfektionsløsning er det muligt at overholde krav til bakterier i renset spildevand, således at det kan genanvendes. Kemira DesinFix® er ”state-of-the-art” og er designet til at overholde de strengeste krav til miljøet.

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Pereddikesyre - overløb fig. 11B 180.000 160.000

Målt Enterokokker

Overløb fra regnvandsbassiner Ved test af overløb fra regnvandsbassiner skal det bemærkes, at det behandlede vand havde et bakterieindhold, som er ca. 50 gange højere end renset spildevand, og at vi derfor valgte at målsætte dosis efter at opnå en koncentration efter desinfektion på 10 gange værdien for renset spildevand. (E.coli – 5.000CFU/100 ml, enterokokker – 2.000 CFU/100 ml)

140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000

UV-behandling

UV - overløb fig. 10A

16.000

Tilsat [ml/m3]

Figur 11B

14.000

12 min. oph. tid 6 min. oph. tid 4 min. oph. tid 100

120

12.000

Data fra forsøg med pereddikesyre som desinfektionsmiddel mod af E.coli og Enterokokker. De blå linjer i A og B viser en forventet afløbskvalitet for en opholdstid på seks minutter. #650930

Målt E.coli

10.000 8.000

Pereddike Enterokok Figur 11B

6.000 4.000 2.000 0 111

117

175

216

222

233

259

287

324

373

432

560

574

648 1.120

Enterokokker synes som ved UV-belysning at være vanskelige at reducere, og der må anvendes ca. 60 ml handelsvare /m3, for at opnå det ønskede resultat. Det svarer til to gange dosis for renset spildevand.

Dosis [Ws/m2]

Elektrokemisk desinfektion Elektrokemi - overløb fig. 12A

Figur 10A 40.000

600.000

35.000

500.000

30.000

Målt E.coli

Målt Enterokokker

UV - overløb fig. 10B

25.000 20.000

400.000 300.000 200.000

15.000 10.000

100.000

5.000

240

309

432

117

175

216

222

233

259

287

324

373

432

560

574

648 1.120

Dosis [Ws/m2]

Figur 10B

Resultatet af forsøg med UV-belysning som desinfektionsmiddel mod E.coli(A) og enterokokker(B) i overløbsvand. Den blå linje viser den forventede afløbskvalitet. Enterokokker synes at være vanskeligere at fjerne ved høje koncentrationer, og der må anvendes en dosis på ca. 200Ws/ m2 for at opnå de målsatte værdier. Det svarer til to gange dosis for renset spildevand. Kemisk desinfektion – pereddikesyre

2160

Figur 12A Elektrokemi - overløb fig. 12B Elektrokemi E coli Figur 12A

#650930

120.000 100.000

Målt Enterokokker

111

720

Effekt [Wh/m3]

80.000 60.000 40.000 20.000

Pereddikesyre - overløb fig 11A 0

240

180.000

432

720

2160

Figur 12B

140.000

Målt E. coli

309

Effekt [Wh/m3]

160.000

120.000

#650930

Elektrokemi Enterokok Figur 12B

Resultaterne fra forsøg med elektrokemi på overløbsvand. Graferne viser resultaterne for henholdsvis E.coli(A) og enterokokker(B). De blå linjer viser en forventet afløbskvalitet.

100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 20

Tilsat [ml/m3]

100

12 min. oph. tid 6 min. oph. tid 4 min. oph. tid

Igen synes enterokokkerne at være vanskelige at fjerne ved høje koncentrationer, og der må anvendes en effekt på op til 2.000 Wh/m3 for at sikre et acceptabelt resultat.

120

Figur 11A

#650930

Pereddikesyre E coli figur 11A

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

På mange overfaldsbygværker er den årlige vandmængde beskeden, og metoden kan derfor være attraktiv, da vandet ikke skal være klart for at kunne behandles som ved UV-belysning, og der er ikke krav til et bassin som ved kemisk desinfektion. Metoden kan derfor på sigt vise sig attraktiv på lokaliteter med en lille årlig vandmængde og beskeden plads til installationer.

Kom ud af røret – og bliv klogere på alt, hvad der rør’ sig i jorden

Konklusion på forsøgene UV-belysning, kemisk desinfektion og elektrokemisk desinfektion er alle metoder, som kan sikre den ønskede desinfektionseffekt på både renset spildevand og overløb fra regnvandsbassiner. Det er bemærkelsesværdigt, at desinficering af overløbsvand fra regnvandsbassiner kræver ca. dobbelt dosis for at opnå en effekt med 10 gange højere bakteriekoncentration, end der kan opnås ved desinficering af afløb fra renseanlæg. Vores målinger fra afløb på renseanlæg viser en middelkoncentration af f.eks E.coli på ca. 15.000 E.coli/100 ml, mens der i overløb fra regnvandsbassiner måles ca. 600.000 E.coli/100 ml. Koncentrationen i overløb er således ca. 40 gange så høj. Sammenholdes det med, at overløb ofte har et meget stort flow i forhold til udløb fra renseanlæg, kan det umiddelbart forventes, at det generelt er overløbene, som er årsag til manglende badevandskvalitet. Dette er korrekt, når det gælder kystnære områder med stort vandudskifte. For udledninger til åer og søer vil det dog oftest være den konstante udledning fra afløbet i renseanlæggene, som ødelægger vandkvaliteten, da fortyndingen her er beskeden. Supplerende forsøg i Hjørring Som opfølgning på projektet har Hjørring Vandselskab og Kemira på Nr. Lyngby Renseanlæg udført forsøg med kemisk desinfektion med et produkt fra Kemira. Ved Kemiras løsning blandes de kemiske stoffer automatisk på stedet, og desinfektionen udføres med det dannede produkt, permyresyre. Resultaterne er meget overbevisende, og en kemisk desinfektion kan derfor være attraktiv, som erstatning for den nuværende desinfektion med brændt kalk. på Nr. Lyngby Renseanlæg

Se aKtuelle KurSuSdatoer på

wavin.dk

Trænger du til at få opdateret din viden om vand- og afløbssystemer, så du bliver endnu skarpere på rør, systemer og miljømæssige udfordringer? Så tag med på et af vores kurser.

Kim Sundmark, I.Krüger, E-mail: ks@kruger.dk

Scan koden, læs mere om kurserne og tilmeld dig på wavin. dk. Så garanterer vi, at du får viden, der holder vand.

Solutions for Essentials Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Wavin går med forrest i klimatilpasning

Kan vejkantsbede aflaste kloakkerne? installeres på et lille areal, ligesom den kun kræver et lille overfladeareal for effektivt at kunne aflede regnvandet. Analyser vil vise bedenes renseeffekt Vertikalbrønden giver desuden mulighed for at analysere det vand, der siver ned gennem filtermulden. Dermed kan Vejle Spildevand måle på vejkantsbedenes evne til at rense vejvandet. Pilotprojektet i Vejle er for en sikkerheds skyld lavet et sted, hvor der ikke er drikkevandsinteresser. Hvis resultaterne af analyserne viser, at bedene fungerer efter hensigten, vil man kunne etablere vejkantsbede alle steder.

Et nyt pilotprojekt i Vejle anvender vejkantsbede til at rense regnvandet fra vejarealer og lede færre mængder regnvand ned i kloaksystemet. Dermed håber man at kunne mindske risikoen for oversvømmelser og forurening.

Vertikalbrønd klarer de sidste 5% Vejkantsbedene er dimensioneret til, at ca. 95% af årsnedbøren nedsives og renses gennem filtermulden i bedene. De sidste 5% løber ned i en 6 meter dyb vertikal infiltrationsbrønd fra Wavin.

Vejle Spildevand har netop etableret de første to vejkantsbede i Danmark. Vejkantsbedene er resultatet af et pilotprojekt om nedsivning af vejvand, som Vejle Spildevand udfører i samarbejde med blandt andet Wavin.

Vertikalbrønden blev valgt, fordi den som den eneste på markedet, kan

Testet af brandvæsnet Vejkantsbedene blev på indvielsesdagen testet med hjælp fra Vejle Brandvæsen og vandet løb, som det skulle, ned gennem ristene og videre ind i bedet. Nu håber Vejle Spildevand, at projektet kan danne grundlag for flere vejkantsbede i området, så man undgår at lede urenset spildevand i fjorden. Christina Jørgensen Marketing koordinator Direkte +45 8963 6213, cjo@wavin.dk, www.wavin.dk

Nedsivning skal beskytte Vejle Fjord Baggrunden for pilotprojektet er at en væsentlig del af det regnvand, som løber ned i kloaksystemet kommer fra vejarealer. I forbindelse med kraftige regnskyl belastes renseanlæggene i Vejle så meget, at det forurener Vejle Fjord. I de områder hvor jordbunden har en god infiltrationsevne, vil man derfor forsøge at nedsive regnvandet lokalt. Det skal aflaste kloaksystemet og skåne Vejle Fjord for urenset spildevand. Rensning af vejvand Vejkantsbedene indeholder en såkaldt filtermuld bestående af sand, muld og kalk, som kan rense vejvandet for blandt andet tungmetaller, inden det nedsives til grundvandet. I bedene er der sat planter, som kan tåle de omskiftelige forhold i bedene.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

DanVandGraf er kommet - Styrker vandforsyninger i hele landet DanVandGraf = VandGraf + DANVAND Orbicon har udnyttet erfaringerne fra det populære ledningsregistreringssystem VandGraf og flyttet det over på branchestandarden DANVAND. Det er blevet til DanVandGraf. Det ultimative værktøj til ledningsregistrering og data management for vandforsyninger. DanVandGraf er brugervenligt og effektivt og danner bl.a. grundlag for driftshåndtering, påvisning i forbindelse med gravearbejder, og er derudover et essentielt værktøj i forbindelse med værdifastsættelse af forsyningens anlægsaktiver. DanVandGraf – en naturlig del af Det Digitale Vandselskab, leveret af Orbicon

www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Kemira Vandmiljøprisen 2010

Turen går til Island

Thingvellír, Tingsletterne - demokratiets vugge

Det er den 13. maj 2011, og jeg befinder mig på STF’s årsmøde i Aarhus – kåringen af årets Kemira Vandmiljø prismodtager skal til at finde sted. Jeg står i folkemængden på Memory Lane, hvor jeg har fundet en gammel gymnasiekammerat, Thomas Leth, der også er havnet i spildevandsbranchen. Formanden for STF, Jacob Andersen, benytter efterhånden en sammenhæng af ord, der giver mig en fornemmelse af deja-vu, idet det så småt begynder at gå op for mig, at det er undertegnede der tales om – Før jeg ved af det, står jeg på podiet som prismodtager og det der normalt var en veltalende yngre mand, er nu nærmest stum, da han skal forsøge at sige pænt tak – lige i det øjeblik ved man, hvordan det føles at stå med bukserne nede… på den gode måde. Resten af dagen går med lykønskninger samt et live-interview til den lokale radio, som beder mig tage stilling til, hvor det medfølgende rejselegat skal anvendes, svaret er givet på forhånd - Island.

Destinationen Island har længe været foretrukket rejsemål – lidt atypisk har jeg igennem længere tid haft en sidebeskæftigelse i slægtsforskning og har herigennem konstateret, at familien på min fars side har dybe rødder på øen. Her kort tid efter at Vandmiljøprisen 2011 har fundet sin nye ejer, bliver turen til Island en realitet. Den 29. juli glider flyveren fra Iceland Air henover et barskt månelandskab – periodisk, når hullerne i skyerne tillader det, afsløres sneklædte tindinger samt et nærmest kardiologisk kredsløb af smeltevandskanaler – her alene råder kun naturen. Efter en behagelig landing i Keflavik går turen de cirka 40 km ind mod Reykjavik. Ruten er udelukkende flankeret af mosbevoksede lavasten så langt øjet rækker, og med tilbagevirkende kraft får jeg sympati med de entreprenører, der engang har sået vejen i dette landskab. Træer og andet grønt synes ikke at være en del af habitatet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Klettagarðar Renseanlæg

Efter en halv times kørsel dukker de første huse op og i horisonten anes øens metropol ”Vigen af røg” – jeg ser frem til en spæn dende uge med arktisk vind i håret og et stænk af svovl i næsen. Efter indlogering på Grand Hotel Reykjavik er det tid til rekognoscering i storbyen, der med sine ca. 180.000 indbyggere huser 60 procent af landets indbyggere. På vej ned mod centrum passerer jeg forbi et bemærkelsesværdigt skilt, henvisende til det phallologiske museum – her udstilles penis i alle størrelser fra mere end 260 arter. Med denne interessante oplevelse i rygsækken, er det tid til at rense sjælen, og hvad bedre end at lægge turen forbi Reykjaviks vartegn Hallgrimskirken, der med sit 74 meter høje orgellignende betonorgan strækker sig op mod Gud. Nederst i smørhullet i bunden af gågaden finder jeg det sted, hvor jeg rent kulinarisk bosætter mig det meste af ugen - The Muffin Bakery byder på friske muffins af ypperste kvalitet, og med en størrelse på en fuldvoksen mands knytnæve efterlader de en solid bund - absolut et besøg værd. Reykjavik centrum efterlader et multiekspressionistisk indtryk på den observerende, ikke kun fordi at husene fremstår i alle regnbuens farver, men også grundet de overdimensionerede firhjulstrækkere der periodisk skygger for solen, når de majestætisk klemmer sig ned igennem hovedgadens små sprækker – Reykjavik er med på noderne. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Orkuveita Reykjavíkur, Reykjavik Energi Tirsdag den 31. juli har jeg fået en aftale med Reykjavik Energi og bliver afhentet af en ualmindeligt dansk veltalende Ólafur Tryggvason – evnen til at føre det danske sprog har Ólafur bevaret fra dengang, han fik sin uddannelse som elektroingeniør i Aarhus. I dag fungerer han som tilsynsførende med kloaksystemet i Reykjavik efter i mange år at have arbejdet med drikkevandsområdet. Det er kendt for alle, at den finansielle krise fik fat i mange lande og ikke mindst Island. Orkuveita Reykjavik er ingen undtagelse, og for at imødekomme udfordringen efter finanskrisen i oktober 2008 måtte selskabet i 2010 - 2012 gennemgå en større organisationsændring, hvor antallet af ansatte blev reduceret fra 600 til 400 medarbejdere. I samme ombæring måtte Ólafur tilsvarende skifte forsyningsområde. Med en tilsvarende høj forsyningsgæld er der sat en stopper for alle større investeringer, og der spenderes udelukkende penge på drift og vedligehold – de kreative gener hilses velkomne.

Klettagarðar – et humant renseanlæg I firhjulstrækker går turen til Klettagarðar Renseanlæg, der sammen med Ánanaust Renseanlæg står for rensningen af spildevandet fra Reykjavik og opland – Vi bliver hilst velkommen af driftsleder Kristján ”Kiddi” Tomasson, der har fejret 25 år i branchen.

Inden vi går i gang med de tekniske detaljer, skal vi dog lige have undersøgt, om der findes en familierelation, og Ólafur logger derfor ind i Islendingabók, en slægts-database forbeholdt islændingene. Overraskende nok viser det sig, at Ólafur og undertegnede har fælles aner tilbage i 1600-tallet - nu hvor vi er i familie, kan vi med afslappethed begynde rundturen.

Klettagarðar Renseanlæg er et moderne mekanisk anlæg med en kapacitet på 260.000 PE, etableret for kun 12 år siden. Anlægget fremtræder ultra renholdt og al rensning foregår under tag. Driften af renseanlæggene samt de 26 pumpestationer varetages af i alt 6 medarbejdere. Den mekaniske rensning af spildevandet foregår ved passage af de 5 stk. 6mm riste samt efterfølgende behandling i 3 sandfang. Fedt, sand og ristestof havner i deponi på lossepladsen. Lugtbehandlingen på anlægget har stor prioritet og brugen af Natriumhypochlorit til fjernelse af lugtgenerne er blevet udfaset, og i stedet anvendes nu et Waterco-produkt ”Elimin8”. Fra anlægget pumpes det mekanisk rensede spildevand via 3 stk. 400 kW ABS-pumper med en kapacitet på 3600 l/s ud i en Ø1400 mm havledning. Med en ledningslængde på 5,5 km, og diffusorer placeret på den sidste kilometer, efterlades spildevandet på 32 meters dybde i Faxebugten (Faxeflói). Månudur Svifagnir

Klettagarðar er et humant renseanlæg, der fungerer som varmestue for de eksotiske fisk, der af mystisk årsag er havnet i kloakken. En enkelt af dem er blind efter pumpepassagen, men det betyder ikke, at de ikke kan få et godt liv her på Klettagarðar. En del af budgettet går hertil.

Placeringen af renseanlæggene i Ánanaust og Klettagarðar og de respektive udløbsledninger

Fita

COD

mg/L mg/L mg/L mg/L mg/L

Mai

77 39 133 0.9 10.1

Juni

104 19 305 1.7 14.9

September 64 24 443 3.1 15.7 December 78 24 239 1.8 9.7 Afløbskoncentrationer fra Klettagarðar Renseanlæg 2011, Svifagnir = SS, Fita = Fedt

Når man tænker på, at der udelukkende er tale om mekanisk rensning, så fremstår tallene for TP og TN ganske flotte, og de ligger ikke langt fra kravene på de større danske renseanlæg på hhv. 1,5 og 8 mg/L – en årsag til dette kan være opspædnings-graden i spildevandet, hvor bidraget fra regnvand, smeltevand og fjernvarmevand har en fortyndende effekt. Udledningseffekten i det arktiske havmiljø i Faxebugten omkring udløbene fra de 2 renseanlæg er blevet grundigt undersøgt og afrapporteret i 2006.

Antallet af fækalcoliforme bakterier udenfor fortyndingszonen skal i 90 % af tiden overholde 1000 pr. 100 mL ved et prøveantal på 10 prøver. I rekreative områder samt i områder med fødevarevirksomheder er det tilsvarende krav på 100 pr. 100 mL. Rapporten konkluderer med sammenhold af målinger og simuleringsmodeller, at kravene overholdes.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Spildevandspumper og slampumper

Lej en pumpeløsning. Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Salg, service og reservedele. PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING Tlf. 5850 6065

Vi løser alle pumpeopgaver

www.rhpumper.dk

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid. Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave. De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select

ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven. Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe.

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Foruden de bakterielle analyser er der også foretaget tilbundsgående undersøgelser af næringsbelastningen samt akkumuleringen af en række miljøfremmede stoffer i de bundlevende dyr – også her konkluderes værdierne acceptable, sammenholdt med standarderne i Skandinavien. Separeringen af Reykjavik blev påbegyndt 1967 og vurderes at udgøre cirka 50 procent af kloaknettet – resten er fortsat fælleskloakeret, hvilket giver problemer i forbindelse med sneafsmeltningen i de varme vintre, som opleves nu til dags. Grundvandssænkning bruges stort set ikke ved gravearbejder, da teksturen i undergrunden primært består af sand og basalt. På den opgravningsfrie front har 2 islandske firmaer specialiseret sig i strømpeforinger, en teknik der har vundet frem i de senere år.

Kogende vand Vi forlader kloakken for at se nærmere på varmeforsyningen, der i modsætning til Danmark er en anelse mere energineutral. På en af mine gåture i Reykjavik har jeg bemærket en række små futuristiske bygninger, der med deres design og udseende minder mest om noget, der er taget ud af en science-fiction film. Ólafur inviterer mig indenfor i en af de metalliske sheltre og afslører, at der er tale om en termisk pumpestation, hvorfra der oppumpes 135 grader varmt vand direkte fra undergrunden, cirka 200 meter nede. Råvandet er naturligvis for varmt for den enkelte forbruger, og på den bagvedliggende central opspædes det kogende vand med returvandet, der har en temperatur på 40 grader, hvorefter forbrugsvandet opnår ca. 80 grader. Ólafur fremviser blandt andet tavlerummet, hvor hans egen far, Tryggvi Tor Jónsson, engang arbejdede som elektriker. Langt fra alt returvandet anvendes som opspædning, og en stor del returneres til kloaksystemet og bringes til rensning på et af de 2 renseanlæg – dette er man ikke nødvendigvis superbegejstret for i spildevandssektionen.

De gamle skrifter og andre perler Onsdag den 1. august er dedikeret til de gamle sagaer og der er besøgstid i håndskriftssamlingen i kulturhuset ” Þjóðmenningarhús”, hvor 10 af værkerne undertiden er på den skiftende udstilling. Den næsten komplette samling af sagaer opbevares til dagligt på Arni Magnusson Instituttet, hvor kyndige konservatorer forsigtigt holder liv i de 800 år gamle værker. Efter Islands selvstændighed i hhv. 1904 (hjemmestyre) og 1944 (republikdannelse) påbegyndtes den politiske kamp for at få sagasamlingen retmæssigt returneret til arnestedet først i 1971 blev første del af overleveringen en realitet. De svagt belyste glasmontrer indeholder porøse værker af Snorri Sturluson, som i tidernes morgen blev adopteret af mine forfædre – På de ældede sider kan jeg genkende familiens navne, der med sirligt omhu er smukt ornamenterede med en arkitekts perfektion. Heltegerninger, hævndrab og dødelige dyster har dannet grobund for disse storslåede beretninger. Det bliver også til et besøg i Perlan, magasinet for lagringen af byens varme vand. Foruden lagertankene, der med cylindrisk ynde skaber rammerne for bygningen, er der også gjort plads til kunstudstilling og sagamuseum, og som prikken på i’et er der øverst på udsigtspunktet placeret cafe og restaurant med 360 graders view over Reykjavik.

Østisland – hjem igen Torsdag er det tid til at trække stikket ud af storbyens kontakt. Med en times indenrigsflyvning fra Reykjavik til Egilsstadir og herfra videre i lejet bil med kurs mod Eskifjordur – er vi nu på egen hånd og overladt til naturen, hvor temperaturen udenfor nu er faldet til 8 grader. Lad det være sagt med det samme – ”Det kræver sin chauffør at føre bil i dette landskab, når man på samme tid gerne vil følge med i sceneriet udenfor”. Der er ikke kørt mange kilometer før de første fritgående får dukker op i vejkanten. Med en bestand på 800.000 får over-

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

stiges befolkningstallet markant, akkurat som det i Danmark tangeres af svin – stod valget imellem uld og bacon, var jeg ikke i tvivl om udfaldet! Min tip-tip oldefar Edvard Magnus Andersen blev født i Eskifjordur i 1829 og var søn af den islandske købmand Kjartan Isfjord, der i 1802 etablerede handel på stedet. Med sit skib Charlotte Amalie fragtede Kjartan som kræmmer ofte silke og klæder imellem Island og København, og det var også her, han mødte Edvards moder, der blev husbestyrerinde i hjemmet i Eskifjordur – resten kan man selv tænke sig til.

Hólmar Kirkegård, Reydarfjordur.

Efter respektfuldt at have hilst Kjartan farvel, forlader vi de asfalterede veje og fortsætter på grus langs kysten med fokus rettet mod mineområdet ved Helgustadir, her i håb om at finde flotte mineraler. Evnen som stenhugger blev ikke givet til mig ved min fødsel, men ved hårdt arbejde når man langt og resultatet ikke så dårligt endda – får man først brudt et par af de store sten åbnes en verden af krystaller i sorte, grønne og lilla nuancer. Turen tilbage til Egilsstadir foregår i niveauet over skygrænsen samt igennem en bjergtunnel med kun ét farbart spor og muligheden for modkørende trafik – først da har man mærket livet.

I baggrunden ses Alcoa Fjardaál, en Aluminiumsfabrik der dagligt producerer 940 tons aluminium og beskæftiger 450 medarbejdere. Grundstoffet Aluminium er ikke en del af Islands naturlige reserve, men leveres fra områder som New Zealand – raffineringen kan foregå på Island på grund af den geotermiske fordel.

Hvalsafari & Den gyldne cirkel

Eskifjordur er i dag et lille fiskerleje med ca. 1000 indbyggere, der ligger i læ af bjergene og især med Hólmatindur, der med sine 985 meter værner om fiskerlejet. Midt i byen på grunden, hvor Edvard voksede op, ses et mindesmærke for Kjartan Isfjord, der blev sat ved 200 års jubilæet for handelen i Eskifjord – På det gamle maritime museum finder vi en akvareltegning af Kjartan fra 1842, hvor han står foran købmandsgården med Dannebrog vejrende i baggrunden.

De reserverede fugle strejfer omkring båden i nysgerrighed og sender os med denne hilsen videre ud på dybt vand.

Kjartan Isfjord døde i 1845 og blev begravet på den gamle Hólmar Kirkegård, der ligger isoleret og øde på den modsatte side af fjorden. Gravstenen er der minsandten endnu, vindblæst og ætset af 167 vintre, men af gravteksten, der er på dansk, kan man se, at han var elsket og afholdt. Efter Kjartans død flyttede familien tilbage til Danmark og jeg fornemmer, at vi er de første gæster her siden 1845. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Fredag står i turismens tegn og starter i det akvatiske miljø – Med Elding Tours forlader vi havnen i håb om at spotte nogle hvaler. Vejret er perfekt – ultimativt havblik og med indsejlingen i bakspejlet passerer vi snart nogle småøer, som er hjem for de eksotiske søpapegøjer – lunterne.

Vi har efterhånden sejlet i 45 minutter og har efterhånden det indtryk, at man er havnet i en turistfælde, men en flok fugle vil det anderledes. Med et vertikalt dyk fra stor højde indikerer en koloni af Suler, at der er fisk i området og hvor der er fisk, er der stor chance for hvaler. Skibsmotoren tager en pause, og de godt 100 passagerer stimer sig sammen i forstævnen på det gode skib. Stilheden er så enorm, at man ville kunne høre en fjer ramme vandet, og så sker det – en ung vågehval på 7-8 meter lader sin ryg og finne hilse på os, og stilheden brydes med et kæmpe suk fra dækket. Episoden gentager sig et par gange med samme ”sukkende” resultat, og med dette poetiske skue skal vi tilbage på land igen.

Med en mageløs marin oplevelse i kufferten går turen videre til en tre i én oplevelse – den gyldne cirkel. I en pakket bus med en fortællelysten turguide går ruten mod Thingvellir.

Den gyldne cirkel har imponeret og sætter en tyk streg under, at når alt kommer til alt, så er vi mennesker ubetydelige små organismer i Moder Naturs domæne.

Ikke alene har Thingvellir været fødested for mange politiske debatter og love igennem 1000 år, men også det sted i Norden hvor to kontinentalplader har deres indbyrdes territoriale kamp. Den eurasiske og den amerikanske plade deler landskabet i to og imellem dem et gabende tomrum af en kløft. Soklen bevæger sig gennemsnitligt 2 cm om året og nogle gange så meget, at det vækker underverdenen til live.

Dette bekræftes endnu en gang, idet vi på hjemturen til Reykjavik passerer nogle geotermiske landsbyer, der ernærer sig ved drivhusdrift og varmtvandsleverance.

Idet vi passerer kløften og efterlader den 120 meter dybe slette-sø beder turguiden os bemærke den lave naturlige bevoksning i området og kommer med følgende gode råd: ”Hvis man farer vild i en islandsk skov….skal man bare rejse sig op”.

Med energien direkte under gulvet fortæller turguiden køligt om forbrugsudgiften i hans egen 3-værelses lejlighed, hvor bidraget til varme og el udgør i omegnen af 2000 kr. pr år der bruges ikke tid på årsaflæsning og afregning. Det kunne de danske forsyningsselskaber jo godt lade sig inspirere af.

På kompasset sættes destinationen til Gullfoss, det vi i Danmark ville kalde et større vandløb – Med en gletcher i oplandet ydes et middelflow på 109.000 liter pr. sekund og en maksimalafstrømning på 2 millioner liter pr. sekund. Sammenholdt med danske forhold, afleder Danmarks vandrigeste åre - Skjern Å, i middel ca. 37.000 liter pr. sekund. Fossen falder hele 32 meter, fordelt over to trin med kort distance og aerosolerne, der forlader kløften farvesætter kulissen med en smuk regnbue. Med dette in mente stiger svovlkoncentrationen proportionelt, som vi nærmer os det sidste naturfænomen, gejserområdet Geysir. Fra i går at have vandret rundt i 8 graders køligt klima i Østisland er temperaturen nu oppe og runde de 20 grader, og de klimatiske forandringer synes også at have en effekt på vulkanøen, idet det nu kun er den ene af de 2 gejsere, der er aktive. Ikke desto mindre formår den sidste kogende fontæne at imponere skuepladsen med få minutters mellemrum - dette med et udbrud der henligger arealet i en dunst af Sulphur, og man får en pludselig trang til en æggemad med mayonnaise og purløg.

Flere af husejerne i området måtte forlade deres ejendomme, eftersom varmt vand fra undergrunden trængte op igennem gulvene – med støtte fra staten og en række private fonde blev de hjulpet på plads igen.

Med Island i bakspejlet og blod på tanden. Efter at have brugt lørdagen på at behandle de mange fantastiske indtryk og de ømme fødder, er det tid til at drage hjem til landet, hvor jorden kun flytter sig, når der luges eller der skal laves nye kloakledninger. Dagligt har mine tanker strejfet Island og de mennesker jeg mødte på min vej - lysten til at vende tilbage er alle-stedsnærværende, og mon ikke det gode skib ”Charlotte Amalie” engang igen får vind i sejlene. Til sidst skal der lyde en stor tak til Ólafur Tryggvason, Sigurður Skarphedinsson og Kristján Tómasson fra Orkuveita Reykjavikur for med stor interesse at dele deres viden med mig. Også en tak til Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet for at skabe forbindelsen til de islandske drenge i OR, samt en tak til Kemira for at gøre turen til en realitet. Peter Berg Frederikshavn Spildevand A/S pebe@forsyningen.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Målesystemer til ferskvand, havvand, procesvand og spildevand Transportabel flowmåler ISCO 2150 - Flow, hasitghed, niveau, pH, ledningsevne, turbiditet, i ét batteri drevet instrument.

Til online måling S::CAN Ionselective elektroder til online måling af vandkvalitet.

M SO G Å N S OG EJNI L UD

Aquasense · Tlf. 42425080 e-mail info@aquasense.dk · www.aquasense.dk

Automatisk bumptest og kalibrering Vi gemmer al dokumentationen for dig

Mere end 87.000 gasdetektorer tilmeldt iNet

GasDetect · www.gas.dk · Tlf. 42425070 · e-mail info@gas.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Energibesparelser på Hedensted Renseanlæg Af driftschef Ulrik Folkmann, Hedensted Spildevand A/S og projektleder Ole Aslak Mortensen, Orbicon A/S. Kapaciteten på Hedensted Renseanlæg skulle tredobles og det har Hedensted Spildevand i samarbejde med Orbicon udnyttet til at få optimeret energiforbruget og udnytte energipotentialet på hele Hedensted Renseanlæg. Der er både arbejdet med kendte og velafprøvede energitiltag, og med helt nye teknikker som f.eks. jordvarmeteknik til udnyttelse af varmen fra procestankene og udnyttelse af vandets energi i afløbet vha. den geometriske faldhøjde.

Lige fra projektets begyndelse har Hedensted Spildevand ønsket at blive CO2-neutral samt reducere udgifterne til opvarmning af renseanlæggets bygninger. Der var i forhold til de eksisterende forhold på Hedensted Renseanlæg store muligheder for at reducere energiforbruget. På Hedensted Renseanlæg var der oprindeligt fire ringkanaler på 5.200 m3 med en vanddybden var ca. 2,5 m og med overfladerotorer til beluftning. Samtidig var de fleste bygninger opvarmet med elvarme.

Indledning

Markedet screenes (IFAT i München og Shanghai)

I 2009 blev det besluttet, at Hedensted Renseanlæg skulle udbygges fra den nuværende kapacitet på 15.000 PE til en fremtidig kapacitet på 45.000 PE. Udbygningen af selve renseanlægget omfatter etablering af 2 nye procestanke á ca. 7.200 m3 samt en ny slamafvandingsbygning på ca. 1.320 etage m2. Desuden inkluderede projektet en udvidelse af den eksisterende mandskabsbygning og etablering af bygning til administrationspersonalet i Hedensted Spildevand A/S.

På IFAT-messen i München i år 2010 fik vi et godt overblik over muligheder for bundbeluftningsudstyr, primært pladebeluftere samt blæseraggregater. Planlagte møder i Kina med Orbicons kunder gjorde det muligt også at besøge IFAT-messen i år 2011 i Shanghai. Der var dog ikke noget nyt, som umiddelbart ville kunne anvendes i forbindelse med udbygningen af Hedensted Renseanlæg, men til gengæld var der meget spændende og billigt udstyr, som måske kunne have et potentiale til andre formål.

Sunde procestanke nedlægges Der blev i de indledende faser foretaget overvejelser, om de eksisterende procestanke skulle bibeholdes, og i den forbindelse blev konklusionen, at der skulle etableres helt nye procestanke. Baggrunden for dette valg var:

• En fortsat anvendelse af de eksisterende ringkanaler vil indebære betydelige udgifter til vedligeholdelse og renovering/fornyelse af kanalanlæg og procesudrustning. • Med fokus på energioptimering ville vi med etablering af dybere tanke og bundbeluftning kunne opnå en væsentlig reduktion i energibehovet. • Procesmæssigt kunne en udskiftning af de gamle procestanke give bedre mulighed for at etablere biologisk fosforfjernelse og opnå et optimalt proces layout. Den samlede merudgift til at sløjfe ringkanalerne og erstatte disse med nyt procesvolumen blev beregnet til at have en tilbagebetalingsperiode på ca. syv år.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Varmeslanger gøres klar til indstøbning

Nye muligheder for energioptimering Beslutningen om at etablere nye procestanke satte en masse tanker i gang med at foretage energioptimering, så udover de mere ”traditionelle” beslutninger om at etablere dybe tanke med bundbeluftning, så blev der også arbejdet med mere utraditionelle metoder: Procestanke giver varme Med inspiration i et traditionelt jordvarmeanlæg, som benyttes til opvarmning af bygninger, blev et koncept til at foretage udtræk af varme fra procestankene udviklet. I stedet for at trække varmen ud af jorden, vil varmen blive udtrukket af spildevandet i procestankene. Fordelen ved at udtrække varmen herfra er, at spildevandets temperatur er noget højere end jordens temperatur, som kun ligger på ca. 6 -8°C. Ved at udnytte den noget højere temperatur fra spildevandet skal der anvendes mindre energi til opvarmning af vandet i den efterfølgende varmepumpe. Udnyttelse af turboblæsernes procesluft Procestankene tilføres luft fra tre stk.

high speed turbokompressorer med magnetiske lejer, som er noget mere energi- og vedligeholdelsesbesparende end de traditionelle kapselblæsere. Lejetypen sikrer, at rotor og impeller ikke har mekanisk kontakt med resten af kompressoren under drift, hvilket er den væsentligste årsag til det lavere energiforbrug. Samtidig medfører det en vibrationsfri drift. På manifolden fra turboblæsere bliver der indkoblet to stk. luft-/vandvarmevekslere. Hermed skabes mulighed for at udnytte energien fra den varme luft, som overføres i varmevekslerne og anvendes til opvarmning af varmt brugsvand og varme på Hedensted Renseanlæg. Luften fra disse indgår sammen med varmeslangerne fra procestankene i det samlede anlæg til opvarmning af samtlige bygninger på Hedensted Renseanlæg og til varmt brugsvand. Slamafvandingsanlæg med reduceret energiforbrug I forbindelse med valg af slamafvandingsudstyr faldt valget på en tyrkisk fabrikeret dekanter, som forhandles af

en dansk leverandør. Udover at dekanteren forhandles til en konkurrencedygtig anskaffelsespris med lave serviceringsomkostninger, medfører dens ”State of the art” design af kugle og transportør et lavt energiforbrug pga.: • Lille diameter på transportøraksel, hvilket medfører reduceret energiforbrug til acceleration af slam/polymer • Hovedmotor og Direct backdrive system med energieffektive IE2 elmotorer • Kombinationen af høj G-kraft (>3000G), kraftig Cyclo gearkasse (>12 kNm) og kuglens konusvinkel Reducering af energitab i elkabler Ved at ændre dimension på de vigtigste forsyningskabler (turbokompressorer, slamafvandingsudstyr, omrørere mv.), kan energitabet reduceres. Når det drejer sig om modstand i elkabler gælder de samme forhold som modstand i rør, at når dimensionen øges, reduceres tabet. Derfor vil der på anlægget blive etableret elkabler, hvor dimensionerne på disse er større end en normalt projekteret installation. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

BlomI nfo

Dorte Juul Sørensen Ekspertisechef Afløb og Spildevand T: 9630 6541 E: uls@niras.dk Dorthe Pinholt Hansen Projektchef Afløb og Spildevand T: 8732 3216 E: dpi@niras.dk

Uvedkommende vand – også dit problem?

Mange forsyninger kender til problemer med uvedkommende vand i kloakken, fra indsivning, dræn eller egentlige fejlkoblinger i form af regn i spildevandssystemet og spildevand i regnvandssystemet. Uvedkommende vand kan forårsage meget alvorlige problemer. Derfor giver det god mening målrettet og systematisk at lokalisere, hvor det stammer fra og få problemerne udbedret. Resultat: forbedret vandmiljø, øget serviceniveau for borgerne og optimeret drift. Vi ved hvordan…

NIRAS A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

SPV_184x270_03_2012_AFVE_MET_VIG.indd 1

www.niras.dk

26-09-2012 12:29:58

der kom til i 2011, er der lagt op til, at afgifterne ligeledes skal stige fremover. Beregninger har vist, at solceller på den tagflade af slamafvandingsbygningen, som vender mod syd, kan producere ca. 25.000 kWh pr. år, hvilket er tilstrækkelig til at drive den varmepumpe, som skal give varme og varmt brugsvand til samtlige bygninger på Hedensted Renseanlæg.

Finanskrisen giver mere energioptimering

Forberedelse til rentvandstest af beluftningsudstyr (Bemærk de personlige værnemidler).

Udnyttelse af vandets energi i afløb Inden det rensede spildevand afleveres i recipienten omsætter den geometriske faldhøjde energi til kinetisk energi, som omsættes til produktion af elektricitet via en turbinepumpe. Når denne kører baglæns, virker elmotoren som en generator, der producerer elektricitet, som sendes på nettet. Energieffektivisering af beluftningen I forbindelse med etablering af procestankene besluttede Hedensted Spildevand, at der udover etablering af beluftning i N-tankene også skulle etableres beluftning i DN-tankene. Det giver mulighed for at foretage simultan nitrifikation og denitrifikation i DN-tankene. Beluftningen foretages ved meget lave iltkoncentrationer og det medfører en meget høj energieffektivitet af beluftningen. Lufttilførslen styres af via ilt- og nitratmåleren, som regulerer en motorventil for lufttilførseltil DN-tanken. Etablering af belufningskapacitet i DN-tankene kombineret med etablering af separat tilløb til DN-tankene giver også mulighed for at foretage regnstyring i procestankene. Regnstyringen foretages ved følgende procesomlægning: – anvendelse af DN-tankene til nitrifikation – N-tankene kører med meget lidt beluftning (simredrift) og kan dermed benyttes til bundfældning

– efterklaringstankene anvendes primært til efterpolering.

Etablering af solceller Udover ovennævnte tiltag for at spare energi planlægger vi at etablere solceller på taget af den nye slamafvandingsbygning.

De tiltag, som Hedensted Spildevand har gennemført for at blive CO2 neutral har naturligvis ikke været helt billige. Når man alligevel har satset på disse, skyldes det bl.a., at tilbudspriserne fra de afholdte licitationer har ligget væsentlig under overslagspriserne, hvilket vi mener skyldes den finansielle krise. Det er pga. af disse besparelser, at vi har haft mulighed for at foretage de ekstraordinære tiltag for at opnå energibesparelser. Beregningerne for ovennævnte tiltag har vist, at tilbagebetalingstiderne ligger fra ca. 5-8 år, hvilket er acceptabelt i forhold til udstyrets levetider. Ulrik Folkmann, Driftschef Hedensted Spildevand A/S ulrik@sufolkmann.dk

Gennem de sidste årtier har elpriserne i Danmark været stigende, og denne tendens ser ikke ud til at ændre sig. I perioden 2001 – 2011 er elprisen steget med ca. 40 %. Med den nye regering,

Figur 1 - Elprisudviklingen fra 1997 - 2010. [Energistyrelsens rapport; Energistatistik 2010]. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

”Spildevandets ildsjæle” – STF's jubilæumsbog kan rekvireres Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening få bogen med hjem. Jubilæumsbogen vil også være ”ta’-selv-tilgængelig” i forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings kommende Døgnkursus i november 2012.

Bogen er gratis, men… Personer, der ikke deltager på STF's Døgnkursus, har mulighed for at rekvirere jubilæumsbogen via STFs sekretariat. Selve bogen er gratis, men der skal betales et administrationsgebyr for at få bogen tilsendt.

Brug for et eksemplar? Fremgangsmåden er følgende: Send bestilling (= navn og modtageradresse) samt kr. 50,- i ”løse” frimærker til: STFs sekretariat v/ Susanne Brandt Balløjvej 2, Kolsnap 6500 Vojens …som ved førstkommende lejlighed emballerer og sender bogen til dig.

I anledning af Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum i år har foreningen ladet forfatteren Anders Wedel Berthelsen skrive jubilæumsbogen ”Spildevandets ildsjæle”. Den 72 sider store bog omhandler såvel foreningens som spildevandsrensningens historie og

er rigt illustreret med både historiske og nutidige fotos. Jubilæumsbogen udkom i forbindelse med foreningens årsmøde på Bornholm i juni. De personer, der var til stede ved årsmødet, havde mulighed for at

Unikke Automationsløsninger SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC

Brug for flere eksemplarer? Hvis der i firmaet eller forsyningsselskabet er brug for flere eksemplarer af jubilæumsbogen kontakt venligst sekretariatet pr mail eller telefon for nærmere aftale om pris, fremgangsmåde og levering.

”Vi er en servicevirksomhed med speciale i E-automation”

Styretavler med PLC’ere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron

Vi er mere end din leverandør Vi er din servicepartner

Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC

Karetmagervej 27 ◦ 7000 Fredericia ◦ www.etc-teknik.dk ◦ tlf. +45 75 94 43 55 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Projekt ● Service ● Software

Vores viden - din løsning 33

Flygt Experior

Inspired by you. Engineered by us.

Velkommen til fremtiden. Flygt Experior er: • Adaptive N (tidl. Flying-N) - Branchens eneste mekanisk selv-rensende pumpehjul, der gør den ekstremt velegnet til frekvensstyring! • IE3 motorer - Verdens første LSPM motorer til spildevandspumper. Op til 4% bedre virkningsgrad end andre typer IE3 motorer! • SmartRunTM - Patenteret ny pumpestyring, med indbygget frekvensomformer, der automatisk finder det optimale energimæssige driftspunkt, samtidig med at den dagligt sikrer at pumpe, sump og rør renses, så du får en problemfri drift uden tilstopninger.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

En retssag om vandmiljø Jacob Andersen, Produktionschef Hjørring Vandselskab A/S Hjørring Vandselskab havnede i en situation, hvor der var behov for kvalificeret juridisk assistance. Som i mange af livets forhold er personlige relationer afgørende for valgene i svære situationer. Et mangeårigt samarbejde, ikke mindst udsprunget af Spildevandsteknisk Forening, var således afgørende for, at advokat Pia Lisbeth Nielsen, Molt Wengel Advokataktieselskab, repræsenterede Hjørring Vandselskab A/S. Mandag den 13. februar 2012 blev der afsagt dom i en retssag mod Hjørring Vandselskab A/S. Naturstyrelsen havde på grund af tre forskellige tilfælde af driftsforstyrrelser politianmeldt Hjørring Vandselskab A/S. To af driftsforstyrrelserne skete på Hjørring Renseanlæg, der ligger ved Hæstrup Mejeri By syd for Hjørring. Den tredje ramte kloaksystemet tæt ved en pumpestation med tilhørende forsinkelsesbassin og overfaldsbygværk.

af suspenderet stof. Det viste sig senere, at et stykke af skraberen fra bunden af efterklaringstanken var knækket af og blokerede returpumpningen. Dette burde i sig selv ikke have medført de store problemer, da tanken sagtens kunne tages ud af drift, men driftslederen havde dagen forinden fravalgt udringning af alarmer fra turbiditetsmåleren, da der blev arbejdet med håndtering af flydeslam. Alarmen var ikke blevet genindkoblet. Problemet blev derfor registreret med flere timers forsinkelse.

Den første hændelse skete den 11. maj 2010. En af fire efterklaringstanke på Hjørring Renseanlæg havde dagen før været tømt ned for en akut reparation. I den anledning havde driftspersonalet på renseanlægget frakoblet alarmerne, der er tilknyttet den pågældende efterklaringstank. Da tilløbet til tanken blev åbnet, glemte driftspersonalet at sætte returslampumpen i automatik og at aktivere alarmerne. Dette medførte et tab af den letteste del af det suspenderede stof, da slamspejlet nåede overløbskanten. Normalt ville dette blive fanget i de efterpoleringslaguner, der er på Hjørring Renseanlæg, men da temperaturen var stigende i perioden, var lagunerne forbikoblede, for at undgå udvaskning af ammoniak. Tabet af suspenderet stof blev opdaget af lystfiskere på morgentur og ikke af driftspersonalet. Den lokale lystfiskerforening valgte at melde sagen til den kommunale miljøvagt og Naturstyrelsen i stedet for at melde observationen til driftspersonalet på renseanlægget eller Hjørring Vandselskabs vagt.

Hjørring Vandselskab blev efterfølgende politianmeldt af Naturstyrelsen. I anmeldelsen angav Naturstyrelsen, at styrelsen mente, der forelå 3 overtrædelser af miljøbeskyttelseslovens § 27 om forbud mod tilledning af stoffer til overfladevand, idet der efter styrelsens opfattelse, var udledt ”slam”. Endvidere fandt styrelsen, at vandselskabet havde overtrådt miljøbeskyttelseslovens § 71, om underretning af tilsynsmyndigheden ved driftsforstyrrelser eller væsentligt forurening. Politiassistenten, der som led i politiets klargøring af sagen til retten, havde til opgave at optage rapport om det passerede, havde ingen særlig viden om miljøjura, miljøforhold og endnu mindre viden om håndtering og rensning af spildevand.

Den anden hændelse indtraf den 29. maj 2010. En pumpestation blev ramt af en kortslutningsskade under et tordenvejr. Svigtet på pumpestationen medførte udløb af spildevand på terræn fra en brønd på kloaksystemet 160 m. fra pumpestationen. Brønden ligger lavt i terræn ud til et engareal.. Overløb burde ikke kunne forekomme, men dels må ledningen til bassinet med overløbsbygværket være stoppet og dels var et tæt og aflåseligt dæksel løsnet. Det vides ikke af hvem. Der var fornyligt udskiftet PLC i eltavlen på pumpestationen, men uheldet ville, at en på dette tidspunkt ikke opdaget programmeringsfejl i systemet, gjorde at systemet meldte, at alt var godt. Lækagen blev igen opdaget af lystfiskere, der gik ved et nærliggende vandløb. Denne gang var det lugt af spildevand og ikke noget synligt afløb af spildevand til bækken, der viste lækagen. Igen valgte lystfiskerforeningen at melde sagen til kommunens miljøvagt og ikke til Hjørring Vandselskab. Denne gang nåede Hjørring Vandselskab dog selv at melde sagen til Naturstyrelsen.

Tiltalen blev således udformet i overensstemmelse med Naturstyrelsens udgangspunkt. Tiltalen lød således på, at Vandselskabet skulle dømmes for i tre tilfælde at have overtrådt miljøbeskyttelseslovens § 27 som følge af udledning af slam og for i samme tre tilfælde ikke at have overholdt indberetningspligten i miljøbeskyttelseslovens § 71.

Den tredje hændelse skete natten mellem den 3. og 4. maj 2011. Renseanlægget havde i en periode været ramt af en voldsom opblomstring af trådformede bakterier, dårlig bundfældning og en del flydeslam. Returpumpningen fra en af efterklaringstankene svigtede, hvilket medførte en medrivning

Det kunne heller ikke påvises, at der var sket skadevirkning af vandløbet, der i øvrigt i den dagældende regionplan (som landsplandirektiv) var målsat som spildevandsbelastet og uden fiskeinteresser. Det var endvidere ikke muligt at dokumentere størrelsen af transporten af stoffer.

Dette betød, at der fra politiets side reelt ikke skete en undersøgelse og dokumentation af forholdene – men at man i anklageskriftet alene lagde sig op af Naturstyrelsens ikke dokumenterede sagsfremstilling.

Der blev afholdt retsmøde i sagen december 2011. Ved retsmødet stod det klart, at politiet alene byggede sagen på Naturstyrelsens anmeldelse. Naturstyrelsen blev afhørt og i vidneafhøringen var det tydligt, at styrelsen i meget vidt omfang havde støttet sig op af Lystfiskerforeningens beskrivelser, men styrelsen havde ikke foretaget prøvetagning – hverken i forbindelse med driftsforstyrrelserne eller senere. Naturstyrelsen havde heller ikke forud for anmeldelsen foretaget en sammenholdning med renseanlæggets data i forbindelse med hændelserne.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Kompressoren,

derøger fremragendeydeevne

The Heart of Your Process

Velkommen til den nye generation af turbokompressorer i verdensklassen I to årtier har vi været de førende inden for turbokompressorer til spildevandsbeluftning. Nu kommer ABS turbokompressor HST 20 fra Sulzer Pumps, der er tredje generation af vores fuldstændigt luftkølede teknologi. Med uovertrufne besparelser fra elmåler til luft giver vores nye turbokompressor dig mere effekt for hver kilowatt.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Og ved at indbygge lyddæmpere og andet tilbehør opnås der en mindre, mere lydløs og omkostningseffektiv installation.

Sulzer Pumps www.sulzer.com

Dertil komme de magnetiske lejers stabilitet og den intuitive styring til optimering af din proces. Derfor udgør ABS turbokompressor HST 20 selve definitionen på fortsat lederskab.

Du kan finde flere løsninger i verdensklassen på www.ABSEffeX.com

Fra vandselskabets side blev det gjort gældende, at transporten af stoffer under hændelserne var minimal set i forhold til den kontinuerte udledning, der er fra selv et velfungerende renseanlæg. Tiltalen vedrørende udslippet fra pumpestationen af opspædet spildevand fra en brønd på kloaksystemet viste sig at rumme et underholdende paradoks. Da der er tale om en del af ledningsnettet, er der selvfølgelig ikke en udledningstilladelse til pumpen. Det er kommunen, der er tilsynsmyndighed for vandselskabernes ledningsnet, og det burde således have været kommunen, der som tilsynsmyndighed burde have håndhævet hændelsen og ikke Naturstyrelsen. Med dommen blev Hjørring Vandselskab frifundet for tiltalen for at have overtrådt miljøbeskyttelseslovens § 27 i alle 3 tilfælde, idet det ikke fandtes bevist, at der var sket en udledning i strid med udledningstilladelsen og dermed i strid med § 27. Dog fandt retten, at Hjørring Vandselskab ved den første hændelse i maj 2010, ved anmeldelsen fra kommunens miljøvagt burde have vurderet, at der var tale om en driftsforstyrrelse, der kunne indebære væsentligt forurening eller overhængende fare herfor. Retten fandt således, at det forhold, at hændelsen først blev anmeldt mere end 24 timer efter renseanlæggets personale blev bekendt med forholdet var i strid med miljøbeskyttelseslovens bestemmelse. Hjørring Vandselskab blev derfor idømt en bøde på 20.000 kr. for dette forhold. Det kan diskuteres, hvorvidt der overhovedet skulle være foretaget en underretning til Naturstyrelsen. Underretninger skal efter miljøbeskyttelseslovens § 71s ordlyd kun sendes til Naturstyrelsen/MC ved væsentlig forurening eller overhængende fare herfor, og retten fastslog jo netop ved dommen retrospektivt, at der ikke var dokumentation for, at der var sket en væsentlig forurening – hvorfor det kunne argumenteres, at der heller ikke havde foreligget overhængende fare herfor. Hjørring Vandselskab valgte imidlertid at acceptere dommen på dette punkt.

Hvad har vi så lært af denne sag? Det er jo aldrig rart at skulle hænge snavset vasketøj til tørre til offentlig beskuelse – og Hjørring Vandselskab er naturligvis ikke glade for denne plet på renomméet. Når vi har valgt at skrive denne artikel, er det fordi, der er flere ”learning points”, som vi mener, andre driftsledere, der måtte komme i denne situation vil kunne have gavn af:

1. Når uheldet er ude!! På det lovpligtige driftsleder kursus bliver kursisterne grundigt undervist i, hvad miljøbeskyttelseslovens § 71 betyder

– og hvordan man skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser, nedbrud eller udslip fra renseanlægget. I lyset af dommen fra Hjørring kan det konstateres, at informationer om håndteringen af miljøbeskyttelseslovens § 71 ikke kan gentages for ofte!! Naturligvis skal der først ske afværgeforanstaltninger i henhold til den beredskabsplan, der forhåbentligt er udformet for renseanlægget. Men så snart afværgetiltag er igangsat eller foretaget og det er muligt at komme til en PC/telefon/fax – så skal MC/ Naturstyrelsen underrettes om driftsforstyrrelsen, fordi miljøbeskyttelseslovens foreskriver, at der straks skal ske underretning til tilsynsmyndigheden. Straks er ikke defineret i loven, men det fortolkes i bestemmelsens forarbejder således, at ”straks” skal forstås som så snart, man bliver bekendt med forholdet. Man skal kun efter miljøbeskyttelseslovens § 71 give underretning om ”væsentligt forurening eller overhængende fare for væsentligt forurening”. Dette er et meget svært skøn at foretage på et tidligt tidspunkt, hvor afværgetiltag mv. måske fortsat pågår. Det skal derfor anbefales, at man for ikke at blive fanget af, at man ikke har foretaget tidsmæssig korrekt underretning hellere underretter en gang for meget end en gang for lidt og at man samtidig angiver, at man ikke er sikker på, om der er tale om væsentligt forurening, men at man gør dette for en sikkerheds skyld. Miljøbeskyttelseslovens § 71 angiver, at der skal gives information om alle relevante aspekter af situationen. Denne formulering rummer en hel del skøn – og det er typisk sådan, at jo hurtigere man underetter tilsynsmyndigheden jo større chance/risiko er der for, at man ikke har overblik over alle detaljer. Det kan derfor anbefales, at man laver en kort beskrivelse af det opståede problem og evt. foretagne afværgetiltag – men at man begrænser underretningen til sikker viden om problemet på renseanlægget og de tiltag, der er gjort eller i gang. Miljøbeskyttelseslovens § 71 siger kun, at der skal ske underretning – men ikke noget om, at der skal være en fysisk modtager i den anden ende – f.eks. når det er uden for ”åbningstid”. Selvom det således må antages at være formålet med underretningen, at Naturstyrelsen kan tage ”bestik” af situationen og få dokumentation for det skete, så må det med bestemmelsen og forarbejderne til bestemmelsen lægges til grund, at det ikke er et krav. I lyset af sagen fra Hjørring kan det imidlertid anbefales, at driftslederne for det første tager en samtale med tilsynsmyndigheden om, hvordan underretningen skal foregå og laver en helst skriftlig aftale med tilsynsmyndigheden om formen og håndteringen af de fremtidige underretninger i overensstemmelse med § 71. Når der er lavet en sådan aftale, skal alle medarbejdere gøres bekendt med aftalen og med hvem, der er ansvarlig Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

400 grønne pletter Gennem de sidste 20 år er der kommet ﬂere end 400 grønne pletter i Danmark. Det er der, man har valgt Agrometers tørtopstillede pumpestationer. Med et unikt arbejdsmiljø, stærke pumper og høj driftssikkerhed. Skal den næste grønne plet være jeres?

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger - designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

for denne underretning – og hvor vigtigt det er denne foretages. Det er dog vigtigt at sige, at alle medarbejdere skal være bemyndiget til at foretage en underretning, således at en underretning ikke afventer en bestemt person. I sagen fra Hjørring lagde retten til grund, at ansvaret for overholdelse af de tidsmæssige krav til underretningen efter § 71 ikke lempes, fordi driftslederen ikke var til stede på renseanlægget den pågældende dag og derfor først var i stand til at foretage anmeldelsen senere. Hjørring Vandselskab har efter sagen taget en snak med tilsynsmyndighederne og konklusionen af denne snak blev, at Hjørring Vandselskab fremtidigt skal informere både Kommune og Naturstyrelsen i tilfælde af driftsforstyrrelser og at det ikke kan forventes, at der er en dialog mellem de to parter i en beredskabssituation.

2. Tænk før du taler Hjørring Vandselskab har altid haft et godt samarbejde med sin tilsynsmyndighed og havde derfor ikke inde i sine tankebaner, at tilsynsmyndigheden ville politianmelde vandselskabet. Hjørring Vandselskab udformede således i sagen i flere tilfælde ekstra redegørelser til Naturstyrelsen på styrelsens anmodning. Disse redegørelser brugte Naturstyrelsen i sin politianmeldelse af selskabet. Dette er ikke lovligt i henhold til tvangsindgrebslovens § 10. En tilsynsmyndighed kan ikke pålægge at give oplysninger i en sag uden at oplyse, at oplysningerne vil kunne blive brugt i en straffe sag. Ligesom i amerikanske krimifilm har man en ret til ikke at udtale sig, hvis der er en risiko, for at man bliver sigtet i sagen. Dette kom Retten i Hjørring også frem til i sagen – og de ulovligt opnåede forklaringer blev udeladt af sagen. Et godt råd fremadrettet er på denne baggrund, at hvis man i en kommunikation med tilsynet er i tvivl om, hvad tilsynet vil bruge udbedte informationer til, så skal man bede om, at tilsynet bekræfter, det ikke er til brug for en politisag. Dette skal naturligvis altid ske skriftligt! Tænk før du taler gælder også i tilfælde af, at politiet ønsker at foretage afhøringer. Man har ikke pligt til at udtale sig som sigtet ej heller overfor politiet – men hvis man gør, skal man være meget nuanceret, og sikre sig, at det man siger, også bliver nedfældet helt korrekt. Dette gør man ved at bede om, at man får rapporten til gennemsyn, når den er ”renskrevet” af den afhørende politimand, såle-

des at alle unøjagtigheder i en fremstilling mv. korrigeres korrekt. I den forbindelse skal man ikke gå på kompromis med tekniske fagudtryk mv. for at være pædagogisk. Hvis man er i tvivl om de strafferetlige ting, der angives i en sådan rapport, så søg rådgivning. Lad være med at skrive under på en rapport, hvor der er noget, der ikke er forståeligt.

3. Presse Der var et stort lokalt presseopbud ved retsmødet – hvilket naturligvis er et pejlemærke for stor interesse for disse sager. Det er også et tegn på, at vandselskaberne skal vænne sig til at være meget mere ”synlige” i omverdenen med et deraf følgende krav om, at man måske planlægger ”pressestrategier” for tilfælde, hvor der ikke er tale om rene solskinshistorier. Selvom Hjørring Vandselskab blev frikendt for forureningstiltalerne i sagen og kun blev dømt for at have været for længe om at underrette tilsynsmyndigheden– som 1 forhold ud af 6 havde den lokale avis den følgende dag følgende overskrift: ”Hjørring Vandselskab dømt for forurening”. Man kunne fristes til at sige, at hvis sandheden ikke sælger aviser, så forvent den ikke. Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Et godt råd er derfor at forsøge at opbygge en kontaktrelation til pressen helt generelt ved at inddrage/indtænke pressen i selskabets aktiviteter. Med gode kontaktrelationer generelt, er der større håb for en mere nuanceret dækning af begivenhederne, når det er andet end succeshistorier, der skal formidles.

4. PS Ovenstående kunne måske tolkes, som om Hjørring Vandselskab har et anstrengt forhold til Naturstyrelsen. Det er absolut ikke tilfældet. Vi har et glimrende samarbejde til daglig og en meget konstruktiv dialog om et fælles mål. I denne sag var indgangsvinklerne bare forskellige. Der skal heller ikke herske nogen som helst tvivl om, at Hjørring Vandselskab til stadighed hver dag arbejder for at forbedre og sikre, at der ikke opstår driftsforstyrrelser – som dem, der skete på Hjørring Renseanlæg. Driftsforstyrrelser, der er forårsaget manuelt er helt uacceptable. Den slags må ikke finde sted. Jacob Andersen, Produktionschef Hjørring Vandselskab A/S ja@hjvand.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

kompromisløs og pålidelig spildevandshåndtering Med den fornyede SE- og SL-serie har vi arbejdet målrettet for at udvikle nyskabende og banebrydende teknologier på spildevandsmarkedet, højne ambitionsniveauet og sætte nye standarder for anlæg og løsninger til pumpning af spildevand:

S tube: Med S tube-løberen får du optimal hydraulisk virkningsgrad og pumpning uden tilstopning.

AUTOADAPT: Er betegnelsen for de intelligente styringer, som Grundfos-pumpeanlæg og -løsninger bruger til selv at optimere driften til dynamiske driftsforhold.

Grundfos Blueflux®: Er din garanti for, at den anvendte motorteknologi ligger langt over de nuværende standarder på markedet.

smartdesign: Er vores term for produkternes funktionelle design. Designet medfører nemmere og mere brugervenlig montering, betjening og vedligeholdelse.

SE- og SL-spildevandspumperne er beregnet til transport af dræn- og overfladevand, husholdningsspildevand, kommunalt spildevand, industrielt spildevand samt procesvand.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012 SE-SL annonce.indd 1

9/28/2012 1:57:00 PM

污水處理廠 eller Wūshui chuli chang

eller på dansk, renseanlæg – Kina og Danmark har mere til fælles, end man skulle tro Udarbejdet af: Sille Bendix Larsen og Gert Petersen, EnviDan A/S Indledning Der er langt fra Danmark til Kina, både kulturelt, sprogligt og geografisk. Men der er også lighedspunkter imellem det store kontinent i midten og vores lille nordiske land. Miljøbeskyttelsen i Kina fra 1970’erne og 1980’erne var primært fokuseret på genplantning af træer samt håndtering af affald, hvor propagandaen fra kommunistpartiet var præget af plakater tilsvarende de nedenstående.

redelse på den kommende åbning af landets grænser, var Danmark optaget af vandmiljøplaner og skrappere krav til landbug og renseanlæg. Danmark har haft et Miljøministerium siden 1971 og en overordnet Miljølov siden 1973, men miljøpolitikken var længe et område, der ikke blev højt prioriteret i det politiske system. Især spildevandsudledningen var et voksende

Billede 1: Billeder fra den kinesiske propaganda. Billede til venstre: ”Vær med til at sikre drikkevand i de ødeliggende landsbyer!” og billede til højre: ”Gør vores moderland grønt! – det er alles ansvar at beskytte træerne”.

Mens den kinesiske folkerepublik i 1970’erne og 1980’erne var fokuseret på drikkevand, genplantning af træer, genanvendelse af metaller samt forbe-

problem, og flere redegørelser i miljøog landbrugsministerielt regi i 1983-84 førte til en handlingsplan kaldet NPOplanen til begrænsning af udlednin-

gen af næringssalte. Men da Folketinget i 1985 skulle behandle spørgsmålet om finansiering af de 3,5 milliarder kroner, virkeliggørelsen af NPO-planen formodedes at koste, strandede det hele. De døde hummere i Gilleleje som i 1986 gav anledning til den debat, der resulterede i en vandmiljøplan til 12 milliarder kroner. På baggrund af den massive presseomtale blev der på ny forhandlet i folketinget og dette vedtog den 4. juni 1987 et kompleks af love, der blev kendt som Vandmiljøplanen. Målsætningen om at reducere fosforudledningen med 80 procent på fem år lykkedes, men den ikke mindre vigtige målsætning om at nedbringe kvælstofudledningen med 50 procent blev en fiasko, i og med at man her ikke kunne spore nævneværdige ændringer. [1] Forbedringerne på kvælstofsiden er sidenhen blevet implementeret på de danske renseanlæg. Udviklingen i kravene til de danske renseanlæg ses i tabellen på næste side. Den teknologiske udvikling, samt befolkningstilvæksten i Kina, har medført voldsom forurening af ferskvandsressourcerne, hvorfor ferskvand i nogle områder er en knap ressource. En gennemgang

Billede 2: Mange husker de døde hummere i Gilleleje Havn. Billede til venstre: Oversigt over iltsvindet i de danske farvande i 1981. Billede i midten: De døde hummere i Gilleleje Havn. Billede til højre: Døde rødspætter i Kattegat.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Parameter

Dansk ingeniør forening, 1946

Miljøstyrelsen, 1974

Regeringen, 1987

NH3-N [mg/l]

2-?

2/4

T-N [mg/l]

8 **

T-P [mg/l]

1-?

1,5

BOD [mg/l]

30-40, i tørvejr

20-400, afhængigt 15, afhængigt af af recipient recipient

COD [mg/l]

75*

SS [mg/l]

Afhænger af recipienten

* Kom senere, ** gælder for anlæg > 5.000 PE

fra 2002 af ferskvandsressourcerne i Kina viste; at 75 % af søerne er så forurenet, at vandet ikke kan drikkes, 35 % af vandet i floderne kan ikke drikkes og 35 % af grundvandet kan ikke anvendes til drikkevand uden omfattende rensning. Ca. 40 % af de kommunale spildevandsmængder behandles med biologisk rensning på renseanlæg, hvorimod de resterende mængder bliver udledt urenset direkte til recipienten. Dette, samt hygiejniske overvejelser har medført, at man fra kinesisk side ikke alene har stillet krav om en udvidelse af renseanlæggene, men også skærpet kravene til afløbskvaliteten af det rensede spildevand. [2] Kina skal således indhente, hvad der svarer til den danske udvikling igennem de seneste 30 år, i de kommende få år. De nuværende kinesiske krav til afløbskvaliteten svarer til de krav, der under EU direktivet 91/271/EEC indføres i EU, senest i 2015. [3]

Arbejdet er støttet af det danske Uden rigsministerium igennem Danidas Busi ness 2 Business (B2B) projekt, hvor der ydes støtte til teknologitransfer imellem EnviDan og vores kinesiske partner. Vidensoverførelse fra EnviDan til vores partner skal gøre denne i stand til at forklare EnviDan’s teknologier overfor kunderne såvel som lokale design institutter. De lokale designinstitutter skal godkende designet af nye renseanlæg i den respektive region, hvor de er tilknyttet. Det er vigtigt, at disse får en forståelse for EnviDan’s teknologier. En vigtig parameter, når der arbejdes sammen med kinesiske firmaer, er tilliden til og respekten for hinanden, hvilket skal komme fra både den kinesiske og den danske side. EnviDan har arbejdet længe med at skabe gensidig tillid og respekt imellem EnviDan og vores partner.

Parameter

Kinesisk A1 standard

Kinesisk B1 standard

EU direktiv 91/271/EEC 2015

NH3-N [mg/l]

T-N [mg/l]

15/10 *

T-P [mg/l]

1/0,5 **

1,5

2/1 *

BOD [mg/l]

COD [mg/l]

125

SS [mg/l]

* det bagerste tal gælder for anlæg > 100.000 PE, ** gælder nye anlæg.

EnviDan’s kinesiske eventyr gør en forskel i Kina EnviDan har i de seneste år arbejdet på at videreføre den omfangsrige viden og erfaring, vi har opnået gennem vores arbejde med vores danske kunder og øvrige samarbejdspartnere, til vores kinesiske partner, Aihua – et kinesisk ingeniør firma, som har base i Tianjin en mindre by i udkants Kina med blot 8 mio. indbyggere. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Igennem talrige træningskurser er vores kinesiske partner blevet trænet i EnviDan’s højt specialiserede processer så som Aktiv Retur slam Proces (ARP), Side Strøms Hydrolyse (SSH) og EnviStyr (avanceret online styring af renseanlæg). Alle er produkter og processer, der er velkendte på det danske marked og som EnviDan har stor erfaring og succes med at implementere på danske og svenske renseanlæg.

Billeder fra træning af EnviDan’s kinesiske partner i Danmark og Kina.

Miljøstyrelsen deltager også i det kinesiske eventyr EnviDan har, sammen med vores kinesiske partner, i 2010 opnået støtte fra Miljøstyrelsen til gennemførelse af et fuldskalatest- og demonstrationsprojekt. Samtidig med, at projektet tager udgangspunkt i et test- og demonstrationsprojekt, sigter projektet også imod at udvikle og afdække kriterierne for en fælles ARP/SSH proces, hvor biologisk fosforfjernelse kombineres med organisk- og eller hydraulisk kapacitetsudvidelse. Den biologiske fosforfjernelse kommer dermed til at foregå under forskellige redox forhold (anaerobe, aerobe og anoxiske), hvorfor projektet afdækker hydrolysehastigheden under disse forhold. I maj 2012 har EnviDan, sammen med Aihua, implementeret EnviDan’s processer på Wangjiashan Renseanlæg i byen Maanshan, i Nanjing provinsen i det sydlige Kina. Processerne er implementeret på anlægget med henblik på følgende:

• Optimering af den biologiske kvælstoffjernelse • Optimering af den biologiske fosforfjernelse • Besparelse i energiforbruget til de biologiske processer Anlægget var oprindeligt en trippel kanal, bygget efter danske dimensioneringsprincipper. Eftersom trippel kanalen blev for lille, er anlægget sidenhen udvidet til et Orbal anlæg med tre cirkulere tanke indeni hinanden. Spildevandet blandes, efter forbehandling, med retur slammet i en selektor tank, herefter ledes det videre til den yderste ring i Orbal tanken og derfra falder det nedover to faste kanter og ind imod midten, hvorfra det ledes til efterklaringstanken. Anlægget er bygget til at udføre simultan nitrifikation og denitrifikation. Billeder af anlægget ses nedenfor.

EnviDan har ombygget den gamle trippel kanal (som faktisk er dimensioneret af Bent Tholander, der også er med på det nuværende projekt, 75 år and still going strong, så efterløn er ikke interessant!) til en kombineret ARP/SSH tank, hvor der udføres biologisk slamhydrolyse, kvælstoffjernelse samt COD fjernelse. Tanken styres med faste anaerobe faser, samt faser hvor beluftningsudstyret styres af en ammoniummåler. Hovedanlægget styres af EnviDan’s EnviStyr, der med sit avancerede kvælstofmodul har sænket kvælstofudledningen fra anlægget.

EnviDan fortsætter det kinesiske eventyr

Efter implementeringen af EnviDan’s processer på renseanlægget har det været muligt at sænke afløbsresultaterne til nedenstående værdier.

Referencer

Det er kombinationen af alle EnviDan’s processer (ARP/SSH/EnviStyr), der har medført reduktion af nitraten på 50 % i afløbskoncentrationerne på Wangjiashan Renseanlæg.

EnviDan fortsætter det kinesiske eventyr og sigter efter at underskrive kommercielle kontrakter med flere kunder i indeværende år. Der samarbejdes omkring indgåelsen af disse kontrakter med vores partner firma, kunder, lokale vandselskaber og lokale miljøstyrelser. Samarbejdet indebærer tekniske tiltag såvel som sociale arrangementer, hvor karaoke er en yndet aktivitet.

[1]: http://www.detstorebedrag.dk/ nyheder/et-justitsmord-fylder-25-aar. aspx [2]: Water supply and Wastewater Treatment Market in China, U.S department of commerce, International Trade Administration, Washington DC, 2005 [3]: http://ec.europa.eu/environment/ water/water-urbanwaste/index_en.html

Parameter

Inden implementering af EnviDan’s processer (Gennemsnit fra 2011)

Efter implementering af EnviDan’s processer (Gennemsnit fra maj 2012)

NH4 [mg/l]

3 mg/l

0,7 mg/l

NO3 [mg/l]

14 mg/l

7 mg/l

T-P [mg/l]

2 mg/l

1,1 mg/l

BOD [mg/l]

7 mg/l

Ingen data

COD [mg/l]

23 mg/l

Ingen data

SS [mg/l]

5 mg/l

Ingen data

Billeder fra Wangjiashan Renseanlæg i Kina. Ovenstående billeder viser en såkaldt Orbal Kanal.

Billedet til højre er den oprindelige trippel kanal, der er omlagt til kombineret ARP/SSH tank.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Nyt om love og bekendtgørelser Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirma Energi og Miljø Vand Juli Ny dom om opkrævning af tilslutningsbidrag ved byomdannelse Østre Landsret har afsagt en ny dom om opkrævning af tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykning af en ejendom, som tidligere havde status som erhvervsejendom. Landsretten fastslog, at spildevandsselskabet var berettiget til at opkræve tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykning af en erhvervs ejendom, idet ejendommen i henhold til en lokalplan var udlagt til boligformål. Østre Landsrets dom er afsagt med dissens. Resultatet i Østre Landsret er i modstrid med Vestre Landsrets dom om samme emne, som er omtalt i Advokatfirmaet Energi & Miljøs nyhedsbrev for marts 2012. Vestre Landsrets dom er anket til Højesteret. Vandselskabers pligt til at oplyse om kapaciteten og oversvømmelsesrisiko for kloakanlæg Naturstyrelsen har sendt udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven, oversvømmelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen i høring med det formål, at vandselskaberne kan pålægges at indsende oplysninger til kommunalbestyrelsen om kapacitetsproblemer. Formålet med ændringsforslaget i miljøbeskyttelsesloven er at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen har mulighed for hos spildevandsforsyningsselskaberne at indhente nødvendige oplysninger og kort om sandsynligheden for oversvømmelser som følge af kapacitets problemer i spildevandsanlæg. Høringsudkastet til ændring af spildevandsbekendtgørelsen beskriver rammerne for, hvad kommunerne kan pålægge spildevandsforsyningsselskaberne i forhold til udarbejdelse af oplysninger og kort vedrørende oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer samt fastlægger almindelige straffebestemmelser i forhold hertil. Endelig indeholder udkastet et forslag til ændring af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, som bemyndiger ministeren til at stille krav til formater i forbindelse med kommunernes fremsendelse af risikostyrings planer. Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft 1. december 2012.

hvorfor det heller ikke fremgik tilstrækkeligt klart, at det ville være nødvendigt at etablere en ny pumpe på ejendommen. Sagen angik overordnet anlæg af en ny spildevandsledning, hvortil den pågældende ejendom skulle tilsluttes. Det var samtidig nødvendigt at etablere en minipumpestation på ejendommen, da spildevandet ikke kunne bortledes ved gravitation. Ekspropriation hertil var sket med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 58. Ejeren klagede over ekspropriationen. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ekspropriationen og henviste til, at det om den pågældende ejendom i spildevandsplanen var oplyst, at den var ”spildevandskloakeret alene”, hvorimod det ikke fremgik, at det var planen, at den skulle tilsluttes den nye spildevandsledning. Det gjaldt i modsætning til de 3 tilstødende ejendomme, hvorom det i planen var anført ”fremtidig spildevandskloakeret”. Herudover var spildevandsledningen ikke indtegnet på kortbilaget til spildevandsplanen. Nævnet fandt på grundlag heraf ikke, at spildevandsplanen kunne anvendes som ekspropriationsgrundlag over for den pågældende lodsejer, da de mulige konsekvenser for ham ikke fremgik med den fornødne tydelighed af planen, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 7. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 14. juni 2012 (NMK-10-00103) findes her. http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?docId=nmk 20120614-000m-full

VAND August Bekendtgørelse og vejledning om miljø- og servicemål i høring Naturstyrelsen har sendt en bekendtgørelse om driftsomkostninger til miljø- og servicemål med tilhørende vejledning i høring. Bekendtgørelsen udmønter den kompetence, som miljøministeren ved en ændring af vandsektorloven i sommeren 2012 have fået til at udstede regler om miljø- og servicemål. Bekendtgørelsen om miljø- og servicemål fastsætter regler om, hvad der kan anses som indregningsberettiget miljø- og servicemål, hvordan miljø- og servicemål fastsættes og kravene til dokumentation for miljø- og servicemål.

https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/ Fakta.aspx?hpid=2146003584

Bekendtgørelsen indeholder ikke en udtømmende opregning af, hvad der er miljø- og servicemål, men alene et krav om, at aktiviteterne skal gennemføres for at opnå bedre miljø, sundhed og herunder klimatilpasning eller en bedre service for forbrugerne eller samfundet. I den tilhørende vejledning er indeholdt eksempler på miljø- og servicemål.

Ekspropriation til spildevandsanlæg tilsidesat Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet en ekspropriation af arealer til anlæg af en ny minipumpestation, idet det ikke af spildevandsplanen fremgik med den fornødne klarhed, at det var hensigten at tilslutte ejendommen til en ny spildevandsledning,

Ifølge reglerne i bekendtgørelse kan miljømål fastsættes enten af staten eller kommunen enten ved lov, påbud, plan eller aftale. Servicemål kan derimod fastsættes af enten kommunen eller selskabets bestyrelse eller generalforsamling ved påbud, plan eller aftale.

Høringsudkast til bekendtgørelse og lovændring kan læses her.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Energieffektive løsninger der gør en forskel i nærmiljøet

Åbne og fremtidssikrede løsninger, der giver optimal udnyttelse af energien og gør vand- og spildevandsbehandling sikker, effektiv og miljøvenlig Aldrig mere driftsstop

Ejby Mølle på Fyn er VandCenterSyds største renseanlæg og behandler mere end 20 millioner m3 spildevand om året. I samarbejde med Schneider ElectricTM har VandCenterSyd fået et nyt slamafvandingsanlæg der er åbent og fremtidssikret og giver optimal udnyttelse af energien. Det nye anlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og sikre mod driftsstop med ét sammenhængende system for hele rensningsprocessen. Resultatet har betydet 1/3 mindre slam og en optimeret proces med mulighed for at øge kapaciteten til at håndtere slam fra yderligere 120.000 personer.

Overvåg, analysér og bliv bedre Ved at måle og analysere energiforbrug, spændingskvalitet, motorbelastning og logge data, optimeres energiforbruget. Alle komponenter fra procesinstrumenter, frekvensomformere, maksimalafbryder, PAC’er og motorstartere kan derfor tilgås via netværk. Alt er styret via Schneider Electrics PAC’er, motorer reguleres med AltivarTM frekvensomformere og beskyttes med intelligente motorstartere, TeSysTM U, og overvåges via ethernet.

“VandCenterSyd har fået et rigtig godt værktøj for optimal udnyttelse og analysering af energiforbruget” Anders Hjadstrup Hansen Afdelingsleder, EL & SRO VandCenterSyd

Make the most of your energySM Se videoen om hvordan overvågning og styring kan hjælpe vandforsyning og renseanlæg. Deltag samtidig i lodtrækningen om at vinde en iPad 2! Besøg www.SEreply.com og tast koden 13933p ©2012 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, Altivar, TeSys, and Make the most of your energy are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are the property of their respective owners. Industriparken 32 2750 Ballerup Tlf.: +45 44 20 70 00 www.schneider-electric.com/dk • 998-2548_DK_B

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Spildevands_Teknisk_Tidsskrift_DK_13928p.indd 1

2012-04-13 14:46:03

Driftsomkostninger til et miljø- og servicemål kan tillægges prisloftet i det år, hvor udgiften afholdes. Et budget for udgiften skal indsendes til Forsyningssekretariatet, sammen med dokumentation for, at miljø- og servicemålet er lovligt og lovligt fastsat i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse. Forsyningssekretariatet skal endvidere have et regn skab for de faktiske udgifter til miljø- og servicemålet i overensstemmelse med reglerne i prisloftbekendtgørelsen. Høringsudkast til bekendtgørelse om miljø- og servicemål med tilhørende vejledning kan læses her. https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/ Fakta.aspx?hpid=2146003653 Ny forbrugervalgbekendtgørelse for vandselskaber Naturstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om valg af forbrugerrepræsentanter til vandselskabernes bestyrelse, som samtidig ophæver den tidligere bekendtgørelse om samme. I forhold til den tidligere bekendtgørelse om valg af forbrugerrepræsentanter til vandselskabets bestyrelser er der følgende ændringer og præciseringer: • Definitionen af multiforsyninger er udgået • Mulighed for valg af fælles forbrugerrepræsentanter både i selskaber, som er koncernforbundet på vandområdet som i selskaber, der er koncernforbundet på varme og el-området • Krav om valg af to forbrugerrepræsentanter i bestyrelser, også selvom der i bestyrelsen er medarbejderrepræsentanter valgt på baggrund af vedtægtsbestemmelser herom • Hvis medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen er valgt efter selskabslovens § 140, gælder kun krav om valg af 1 forbrugerrepræsentant • Krav om, at forbrugerrepræsentanten skal indtræde i bestyrelsen senest 6 måneder efter valget, dog senest på første ordinære generalforsamling efter valget • Mere detaljerede regler om, hvilke regler vedtægterne eller valgregulativet skal indeholde om forbrugervalg • Lempeligere regler for, hvordan forbrugerne skal informeres om valget, idet såvel annoncering digitalt og på tryk er lovligt, og der er ikke krav om, at hver enkelt forbruger skal informeres direkte • Mulighed for at nedsætte et råd af forbrugere – men dog ikke mulighed for at erstatte kravet om direkte forbrugerrepræsentanter med et forbrugerråd • Fortsat en frist for gennemførelse af forbrugervalg inden udgangen af 2013 Forbrugervalgsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 812 af juni 2012, kan ses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=141704 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering i høring Som led i opfølgningen af de statslige vandplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Bekendtgørelsen indeholder kriterier for, hvilke kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, der kan opnå statstilskud.

Ifølge bekendtgørelsen skal kommunerne ansøge Naturstyrelsen om tilskud til vandløbsrestaurering. Naturstyrelsen skal foretage den faglige vurdering af ansøgningen og herefter indstille til NaturErhvervssyrelsen. NaturErhvervssyrelsen meddeler det endelige tilsagn eller afslag på tilskud. Høringsudkast til bekendtgørelsen kan læses her. https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/ Fakta.aspx?hpid=2146003716 Tillæg til prisloftet for udgifter til tømning af slambede og regnvandsbassin Forsyningssekretariatet har givet Roskilde Spildevand et tillæg til prisloftet efter prisloftloftbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 1 for selskabets udgifter til tømning af slambede og regnvandsbassiner. Forsyningssekretariatet konstaterer indledningsvist, at det er en betingelse for at få tillæg til prisloftet § 8, at Roskilde Spildevand A/S kan dokumentere at have periodevise drifts omkostninger til oprensning af slambede og til oprensning af regnvandsbassiner, som udgør mere end 3 pct. af de pris- og effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i indtægtsrammen, og som ikke allerede er medregnet i prisloftet. Roskilde Spildevand A/S’ ansøgning byggede på en opgørelse over slambeholdningen i selskabets bassiner. Omkostningerne til tømning var beregnet på grundlag af det skønnede slam indhold i bassinerne beregnet ud fra arealet af bassinerne og dybden af sedimentlaget. Omkostningerne består, dels af en anslået deponeringsafgift på 700 kr. pr. ton, dels af omkostninger til oprensning og retablering udført af fremmed entreprenør efter indhentet tilbud. Endvidere oplyste Roskilde Spildevand A/S, at selskabet ikke tidligere havde tømt sine slambassiner. Forsyningssekretariatet kunne på grundlag af selskabets oplysninger og fastsatte tømningstidspunkter i bilag 1 beregne et bidrag til tømning af bassiner. På det grundlag kunne Forsyningssekretariatet beregne et tillæg til prisloft 2012 for periodevise driftsomkostninger til tømning af bassiner i årene 2012-21, idet omkostninger oversteg 3% af selskabets samlede driftsomkostninger. Forsyningssekretariatets afgørelse af 20. juni 2012 kan læses her. http://www.kfst.dk/fileadmin/webmasterfiles/Tilsyn/ Benchmarking_2013/Endelig_afgoerelse_af____8_ansoegning_Roskilde_spildevand.pdf En udvidelse af forsyningsområdet gav ikke grundlag for tillæg til prisloftet Forsyningssekretariatet har meddelt afslag på Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S’ ansøgning om tillæg til prisloftet for øgede driftsudgifter efter § 8, stk. 1, som følge af selskabets udvidelse af forsyningsområdet. Forsyningssekretariatet fastslår indledningsvist, at en forøget kloakering af det åbne land vil kunne anses for en udvidelse Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

af forsyningsområdet, ligesom en forøget separatkloakering af spildevand og regnvand som en forøgelse af forsyningsområdet. Investeringerne til separatkloakering kan indregnes i prisloftet via dettes tillæg for investeringer. Dernæst konstaterer Forsyningssekretariatet, at spildevandsselskabet kan få et tillæg til prisloftet til de forøgede driftsomkostninger herved, hvis forøgelsen af forsyningsområdet er væsentlig, og de forøgede driftsomkostninger ligeledes er væsentlige. Forsyningssekretariatet vurderede konkret, at spildevandsselskabets udvidelse af forsyningsområdet må anses som væsentlig. Dernæst vurderede Forsyningssekretariatet, at de øgede driftsomkostninger, der er en konsekvens af det øgede forsyningsområde, ikke kan anses som væsentlig. Vurderingen bliver foretaget på grundlag af en sammenligning med driftsomkostningerne i perioden 2003-2005. I den sammen hæng indgår spildevandsselskabets effektiviseringer, såle des at selskabets effektiviseringer i perioden efter 2005 bliver modregnet i driftsomkostninger ved udvidelse af forsyningsområdet.

TIL T F I SK

Forsyningssekretariatets afgørelse viser, at spildevandssel skaber, som er drevet effektivt og har gennemført effektivi seringer efter 2005, straffes i forhold til prisloftreguleringen. Forsyningssekretariatets afgørelse af 2. juli 2012 kan læses her. http://www.kfst.dk/fileadmin/webmasterfiles/Tilsyn/Endelig__ afgoerelse____8_ansoegning_Halsnaes_Kommunale_ Spildevandforsyning.pdf

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster påbud om sikring af dræn mod tilstopning Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 23. august 2012 kan læses her. http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc. aspx?docId=nmk20120823-000g-full Pernille Aagaard Truelsen E-mail: paa@energiogmiljo.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 49

08/09/09 9:03:57

Vakuumkloakering??? Problembarn – eller en af fremtidens løsninger til spildevandskloakering og kloakseparering Arne Kristensen Steel ApS ak@steel-engineering.dk • • • • • •

Erfaringer fra Syddjurs - og Guldborgsundforsyning Vakuumkloakering. Historik og erfaringer Problem områder Hvorfor bruge vakuumkloakering. Verden Rundt Fremtiden.

Syddjurs Forsyning -- Udskiftning af ventiler Syddjurs forsyning har i Fem Møller området et vakuumkloakeringsanlæg, der er godt 20 år gammelt. Anlægget består af 25 opsamlingsbrønde i beton, der betjener 195 boliger og et hotel, fortæller Jørgen Pedersen fra Sydjurs Forsyning. Spildevandet løber til brøndene gennem en normal gravitations ledning og bliver via en ventil forbundet til vakuumledningsnettet. Vakuumledningsnettet er placeret i de lavest. liggende dele af området og transporterer spildevandet til en central vakuum -og pumpestation. Der er ikke behov for yderligere pumpestationer.

lingskammer i stedet for etablering af nedsivnings anlæg til det grå spildevand. Opsamlingskammeret modtager både det sorte og det grå spildevand. Via en vakuumventil ledes dette ud i vakuumledningsnettet. Områdets spildevands ledningsnet er imidlertid ikke dimensioneret til at tage det grå spildevand fra alle husene, uden at der skal lægges større rør. Opsætningen af disse kamre er en afprøvning af deres funktion til opsamling af alt spildevandet fra en husstand. Erfaringerne herfra kan evt. danne grundlag for beslutninger, om hvordan kloakeringen i området evt. skal være i fremtiden.

Da vi ikke længere kunne få reservedele til den eksisterende styring og overvågning i brøndene, var det nødvendigt at tænke alternativt. Vi fandt en membranventil med indbygget overvågning af ventilen og en styring, der ligesom den gamle styring, bliver aktiveret via et vandsøjletryk, der opbygges i et stigerør, når vandstanden i brønden stiger. Vi foretog i slutningen af oktober en prøve installation i en af vores brønde. Efter en tilfredsstillende test periode, fik vi, i samarbejde med STEEL ApS, lavet et udskiftnings kit til alle 25 vakuumbrønde. De nye ventiler og styringer blev installeret og tilkoblet vores centrale overvågnings system i perioden fra december til februar. De forløbelige resultater er lovende. Ventilerne er tætte og det medfører, at driftstiden på vakuumpumperne er reduceret med 60- 70 %. Service niveauet har været meget lavt. En enkelt brønd har i perioden skulle genstartes og har derefter kørt problemfrit. Til dato har der ikke været udkald til de 25 brønde i Fem Møller, til trods for en relativ våd sommer. Med de gamle ventiler var der daglige udkald.

Guldborgsund Forsyning – funktionsafprøvning I den nordlige del af Marienlyst området i Guldborgsunds forsynings område ligger områderne Elkenøre og Sildestrup. Her er nedsivnings forholdene ikke optimale, grundet en ringe afstand til grundvandsspejlet. Disse områder er spildevands kloakeret med vakuum, men kun til det sorte spildevand. D.v.s. at vakuumledningsnettet er direkte forbundet til ventilen, der er indbygget i husets toiletter. Det grå spildevand ledes til et nedsivningsanlæg. Guldborgsundforsyning har forløbelig 4-5 nybyggede sommerhuse i området foreskrevet anvendelsen af opsam-

Figur 1. Opsamlingskammer med adskilt sump og ventil kammer. Sumpen tømmes helt ved afslutningen af hver cyklus

Vakuumkloakering historik og erfaringer. For en 20-35 år siden lavede man i Danmark en del vakuumkloakerings anlæg, enten med opsamlingsbrønde, hvor flere huse er tilsluttet med normal faldledning som i Fem Møller eller kloaknet, hvor vakuummet er direkte tilsluttet husets toilet(ter) og kun tager spildevandet fra disse (det sorte spildevand) som i Guldborgsund. Den sidste type er normalt kun blevet anvendt i sommerhusområder, hvor et nedsivnings anlæg så klarer husets grå spildevand (bad, køkken, vaske- og opvaskemaskiner) Denne type vakuumanlæg giver de lokale driftsfolk en del arbejde, dels fordi ventilerne på toiletterne sidder inde i husene og derfor er svært tilgængelige for fejlfinding, dels fordi rør, der kun transporterer toiletvand med høj urin koncentration, har en tendens til at stoppe til i løbet af nogle år. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

itale dig

EnviPortal - Forsyningens overblik! Bevar overblikket med førsteklasses softwareløsninger. EnviPortalen giver dig en nem webbaseret adgang til flere unikke programmer, som:

Kom og hør mere om EnviPortal produkterne. Vores teknikere er parate til at demonstrere programmerne og drøfte, hvorledes de kan hjælpe netop dig i din hverdag.

Vi ses på VandTek messen i Odense Congress Center! Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th. DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

I de anlæg der er bygget med opsamlingskamre, der samler alt huset spildevand – kommer der ikke belægninger i rørene. Derfor kræver ledningsnettet her meget lidt vedligeholdelse. Problemerne med disse anlæg knytter sig til ventilen, styringen af denne, samt evt. indtrængning af uvedkommende vand, enten fra utætte kamre eller fra evt. ulovligt tilført regnvand fra enkelte parceller. Ventilen er ofte en stempelventil, der i forskellige situationer kan fange faste dele af spildevandet. Derefter kan ventilen ofte ikke lukke tæt. Styringen er ofte en flydekontakt, der giver signal til at åbne ventilen, også selvom der ikke er tilstrækkeligt vakuum på nettet til en effektiv transport. Det kan medføre en overfyldning af ledningsnettet, som kun kan afhjælpes ved tilførsel af luft. Kamrene er ofte almindelige betonbrønde med en bund, der ikke sikrer en komplet tømning ved endt cyklus. Se fig 2.

Dette er årsager til, at der i områder opstår problemer med nedsivningsanlæg, både til det grå og sorte spildevand. Nogle steder sænker man grundvandsspejlet ved dræning af området for at få nedsivnings anlæggene til at fungere, andre steder bygger man miler på 1-1,5 meter over jordniveau, for at få den nødvendige afstand på ca. 1,5 meter ned til højeste grundvandsspejl. I mange af disse områder kan det på sigt blive nødvendigt at se på en form for spildevandskloakering. Der er stadig væk mange sommerhuse i Danmark, der slet ikke er tilsluttet offentlig kloakering, men nedsiver alt spildevandet på deres grund og/eller får tømt deres bundfældnings tanke med slamsuger.

Hvorfor bruge vakuumkloakering? Det er en lang række fordele ved vakuumkloakering, som naturligvis kun kommer til deres ret, når teknikken fungerer og den er udført, så serviceringen er enkel, sikker og hygiejnisk.

Fig 2. Beton kammer med kammer og sump i samme rum, der ikke tømmes helt ved afsluttet cyklus

Problemområde: Der er en lang række grunde til, at der er begyndt at opstå problemer med nedsivningsanlæggene i nogle lavtliggende områder. • Stigende grundvands stand – medfører reduceret kapacitet på nedsivningsanlæg • Relativ tæt bebyggelse, som giver problemer med afstandskrav mellem nedsivningsanlæggene • Husenes anvendelsesperiode i løbet af året er væsentligt øget • Større huse med plads til flere person enheder (PE) • Flere opvaske- og vaske maskiner. • Flere og større sanitære installationer - bad og toiletter • Stigende vandforbrug

Her er lidt fordele ved vakuumkloakering, når den er udført rigtigt: • Lukket system: Ingen lækager af spildevand, ingen lugtgener fra ledningsnettet • Central maskininstallation med energi effektive pumper • Den høje transport hastighed 3-5 m/s forhindrer sedimentation og tilstopning. • Fleksibel rørlægning: Den specielle effektive savtaks lægge profil gør det let at undgå forhindringer i jorden. • Kun nødvendigt med elektrisk tilslutning til vakuum stationen. De enkelte kamre behøver ingen el installation. ( Dog skal der trækkes en 6 volt duplex ledning til evt. anvendelse af overvågning) • Rør med lille diameter (d90 til d200), HDPE (SDR11) eller PVC (PN10, SDR21) • Lille lægge dybde og bredde af lægge kanal – minimal opgravning / reetablering. • Få problemer med grundvand grundet lille gravedybde på max. 1,2 m. • Bæredygtigt fremtidsorienteret koncept • Let og hurtig installation af hustilslutningskamrer • Ikke nødvendigt at have kontrolbrønde, (inspektions rør anbefales, men er ikke nødv.) • Ingen ud trængning af spildevand og derfor ingen forurening af drikkevand eller drænvand • Ingen indtrængning af regn- og grundvand og derfor lavere belastning på renseanlægget • Minimalt service behov på tilslutnings kamre, behovet for maskinservice er kun på et centralt sted – vakuumstationen. • Let fejlfinding ved anlæg med overvågning og inspektions rør • Enkel og hygiejnisk service af ventiler og kammer. • Der er ikke behov for kran og slamsuger ved servicering af kammeret • Hustilslutnings kammeret fås i en udgave, der også fungerer problem frit ved en evt. oversvømmelse. Et moderne hustilslutnings kammer fungerer ved, at spildevandet løber til et opsamlingskammer, der er udformet således, at Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

det bliver tømt helt efter hver transport cyklus. Det fjerner lugtgener fra stillestående spildevand. Ventilen og dens styring bør være placeret i et separat kammer, helt adskilt fra spildevandet, således at serviceringen er let og hygiejnisk. Se fig 1. Styringen bør tage hensyn til det aktuelle vakuum niveau i ledningsnettet og tilpasse mængden af væske / luft til dette vakuumniveau.

nitrat til det lokale havmiljø. I flere af disse områder vil det være vanskeligt / dyrt at udføre kloakering ved gravitation, bl.a. grundet problemer med grundvandet ved gravearbejdet. Kloakering med tryksatte systemer giver ingen sikkerhed for at der ikke kan ske en udsivning ved evt. utætheder af ledningsnettet.

Fremtiden

Vakuumkloakeringen giver udsivnings sikkerhed og kan etableres uden dybe og bredde udgravninger. Der er sket en væsentlig udvikling i udformningen af kamre og valg af materialer, således at der i dag findes opsamlingskamre, der m.h.t. funktion og servicering er fuldt på højde med andre kloakerings former (figur 1.). Derfor fremstår nogle vakuumkloakering systemer som fuldgyldige og ofte billigere alternativer til andre former for kloakering. Giv vakuumkloakering en chance ved jeres næste kloakerings projekt i flade områder med høj grundvandsstand. Få en vurdering af mulighederne i jeres fremtidige kloakeringsprojekter eller renovering / ombygning af eksisterende anlæg.

I flere af vores kystnære sommerhusområder vil det være nødvendigt at udføre spildevandskloakering, bl.a. for at sikre badevands kvaliteten og reducere tilledningen af fosfor og

Arne Kristensen Steel ApS ak@steel-engineering.dk Se også www.steel-engineering.dk

Hvis vakuum niveauet er for lavt, skal ventilen ikke åbne, da ledningsnettet herved overfyldes. Kammeret skal være let at tilpasse til forskellige dybder for tilgang og afgang, for at gøre installationen og den senere service enkel og let. Kammeret skal kunne forsynes med overvågning, således at det er hurtigt og let at fejlfinde på vakuumsystemet. Både sump, ventilkammer og rørsystem er fremstillet i holdbare og lette plast materialer.

Dæksler og spjæld

Planforsænket KD Dæksel med integrerede hængsler og aflastningsfjeder. Se teknisk film på www.raingates.dk Raingates A/S Mobil: +45 24 97 04 66 Tel.: +45 76 43 23 23 erikadam@raingates.dk www.raingates.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Karetmagervej 25 DK-7100 Vejle

Lindø Industripark Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo

• Raingates er en del af KD Group •

Spjæld KD 05.1/05.2 til afspærring og regulering med KD-pakningsprofil.

raingates

Anna Marie Bøgh – 25 års jubilæum Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening I 25 år som ansat hos Kemira har Anna Marie kørt Danmark tyndt og været allestedsnærværelse på de danske renseanlæg, i undervisningssammenhænge og i forbindelse med udstillinger og lignende. Den engagerede fysiske og altid smilende tilstedeværelse kombineret med Anna Maries stærke personlighed har gjort hende til en af de mest kendte personer indenfor spildevand.

Anna Marie fik en unik glasskål da ”Slamflokken” markerede sit 20 års jubilæum.

Indenfor spildevand er der personer, der skifter job med få års mellemrum, men der er også dem, der bliver i deres firma eller forsyning i så mange år at personens navn bliver nærmest uadskilleligt fra firmaets navn. Ligeså er der indenfor spildevand personer, der er relativt anonyme og ukendte af det store flertal, men der er også dem, som alle kender.

Også blandt renseanlæggenes menige personale nyder Anna Marie stor respekt for sin faglige viden og for sin imødekommenhed. Højst usædvanligt så har Anna Maries relationer til laboranter og driftsfolk mere kollegial karakter end de har kundeforholdskarakter. Anna Maries hjerte banker i særdeleshed for den laboratoriemæssige del af spildevandsrensningen. Tilbage i 1991 var Anna Marie hovedinitiativtager til dannelsen af netværksgruppen ”Slamflokken” i regi af Spildevandsteknisk Forening. Jubilarens særlige engagement i forhold til Spildevandsteknisk Forening, betyder at der fra Spildevandsteknisk Forening og Spildevandsteknisk Tidsskrift på denne plads hermed sendes den hjerteligste lykønskning til Anna Marie Bøgh i anledning af 25 års jubilæet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

rv ice alu |V e|

s Re

po ns ibi lity

Teknologier til det energiproducerende renseanlæg • Styringssystemet STAR Control® reducerer energi forbruget i procestankene med op til 30% • Exelys™ producerer op til 50% mere biogas og reducerer slammængden med 30%

Løsninger for bedre økonomi og miljø • Avanceret online styring • Optimering af beluftning • Øget biogasproduktion

• Forfiltrering mindsker energiforbruget med 30% og øger gasproduktionen med op til 60% • ANITA™ Mox reducerer kvælstof belastningen med op til 15% www.kruger.dk/tema Tlf: 39 69 02 22

• Rejektvandsbehandling • Slam til plast

Mød os på VandTek messen d. 20.-23. november

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Vandmiljøplaner – i gamle dage og nu Af Bent Lauge Madsen, biolog mag.scient I dag er landbrugets husdyrgød ning ofte til mere besvær end gavn. Mængden af husdyr, der må produceres, er begrænset af, hvor stort et areal man kan fordele gødningen på, og der er en lang række regler for, hvordan man må bruge den. Sådan har det ikke altid været. For ikke særlig længe siden var landbrugets produktion begrænset af, hvor megen gødning man havde til afgrøderne. For 100 år siden var der stort set ikke fosfor i jordbunden. Den smule, der var, blev hjulpet fri af jordpartiklerne ved hjælp af mergel. Men det var kortsigtet: ”Mergel giver en rig far og en fattig søn”. At udnytte næringsstofferne i gødningen så effektivt som muligt kunne være forskellen på liv og død i gamle dage. Næringsstoffer, der endte i vandmiljøet, måtte man med stor omhu hente hjem igen. Det skete fx, når engene blev beriget med N og P ved vinterens oversvømmelser. De kom så med sommerens hø igennem kreaturerne, og derfra ud på møddingen, for at ende på de højtliggende udpinte marker. ”Eng er agers moder”, kaldte man det kredsløb. En englod hørte med til enhver gård. Den gang havde søerne og fjordene klart vand. Det fik ende, da fosfor og kvælstof ikke længere var en mangelvare. I mange år er fosfor fra spildevand og kvælstof fra markerne, og de senere år har markernes overskuds-kvælstof fået følgeskab af fosfor fra marker: I dag er der ca. 1.5 tons overskudsfosfor i hver ha agerjord. Og det skal ikke hjælpes ud med mergel! En gammel vandmiljøplan For at begrænse gødningens uheldige virkninger har vi siden 1987 foreløbig fået tre vandmiljøplaner. Hvorfor vi ikke havde brug for vandmiljøplaner i gamle dage, kan vi læse om i bogen ”Praktisk landbrug. Haandbog for den danske landmand. Udarbejdet af fagmænd. Grønvald Fynbos forlag, Vammen 1910”. Dengang holdt man på gødningens næringsstoffer.

I gamle dage var ajle og fast gødning adskilt. Her bringes den kostbare ajle ud. Nu er det hele blandet sammen i gyllen.(foto Bent Lauge-Madsen)

Fagmanden til kapitlet om gødningen er landbrugskandidat Christensen Daugbjerg, Kærgaard pr. Sparkær, og han lægger ud med at konstatere, at ”Tit og mange gange er de iagttagelser, man ofte får lejlighed til at gøre ude i naturen, i høj grad storslåede og tildels uforståelige.” Blandt det storslåede er, at 3 pund kålroefrø kan give 8 – 10.000 pund kålroer. Det uforståelige er, hvad der sker inde i planten, og det lader han ligge for at gå over til det væsentlige.: Kålroen får sine næringsstoffer fra: to store forrådskamre: Luften og jorden. ”Det er begribeligvis derfor af stor betydning, at der altid er rigeligt med fødemidler i disse kamre, thi så kan man vente en stor afgrøde.” Mens luften er et uudtømmeligt kammer, så ”må vi have hele vores opmærksomhed henvendt på et andet forrådskammer: Jorden. Her må vi stadig anstrenge os med hensyn til at forøge dennes beholdning af plantenæring.” Midlerne er fornuftig brug af gødningen, suppleret med bælgplanter, der selv kan binde kvælstof Hvad der nu følger af råd og formaninger i den gamle bog, er næsten fra ord til andet de regler om gødning, vi har lavet i vor tids vandmiljøplaner. Rådene dengang og reglerne i vandmiljøplanen har samme formål: At

begrænse tabet af næringsstoffer til omgivelserne. Dengang for at landmanden kunne overleve. I dag for at begrænse skaderne i omgivelserne. At fabrikere billigt og sælge dyrt Et af virkemidlerne i vandmiljøplanerne er at bruge foder, der giver mindre indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Her ville Christensen Daugbjerg nok rynke brynene: Han skriver tværtimod, at man skal fodre, så der kommer så meget kvælstof og fosfor som muligt i gødningen. Produktionen af gødning af høj kvalitet var lige så vigtig som produktion af mælk af høj kvalitet: ”Der er to ting, som enhver fabrikant stræber efter, når han vil tjene penge, og det er: At fabrikere billigt og at sælge dyrt”. Det skal landmanden også gøre, når han producerer gødning. Billigt foder er ikke det, som koster mindst pr 100 pund i indkøb. Det som tæller, slår kandidaten fast, er gødningsværdien og foderværdien. Og det illustreres af konkrete tal, thi også dengang blev der forsket i landbrug: Mens malkende køer selv bruger godt halvdelen af foderets ”tørstof”, så går ¾ af kvælstoffet og næsten al fosforen videre til gødningen. Derfor gjaldt det dengang om at bruge så kvælstof- og fosforrigt foder som muligt. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

At sælge gødningen dyrt vil sige ”at få den afsat til de kunder der giver den højeste pris, og som betaler den kontant.” Med andre ord: Den skal bruges til de afgrøder, der giver det bedste udbytte hurtigt. Det er dem, der optager og omsætter mest muligt af gødningen i den første sommer. Dengang og i nutidens vandmiljøplan gælder det om at bringe gødningen ud på markerne, når vandet med næringsstofferne går opad i planterne, ikke nedad mod grundvandet. Ajlen var særlig værdifuld. Den skulle opbevares i en tæt beholder. Og med tæt mente man også et tæt tag, ellers ville ammoniakken fordampe. ”Lad os skrive os dette bag øret”, formanede Christensen-Daugbjerg med henvisning til erfaringen fra Askov forsøgsstation: Da ajlen skulle på marken 27. marts, viste analyserne, at mere end 20 % af kvælstoffet var forsvundet, åbenbart op i den blå luft. Dette til trods for at beholderen var lavet efter alle forskrifter med et helt tæt tag dækket af tagpap. Men der var et hul til ajlepumpen på 6 gange 3 tommer- og det var altså nok til at en femtedel af det kostbare kvælstof var undsluppet. Fra utroværdig kilde forlyder det, at i gamle dage kunne det betale sig at hyre en daglejer til at sætte sig på et hul i ajlebeholderen for at hindre, der slap ammoniak væk. (Tegning Jens Olesen).

Når gødningen skal ud Om det grundlæggende princip for brug af gødningen i gamle dage (og nu) står der: ”Gødningen skal sælges dyrt”. Den skal ud til afgrøderne på et tidspunkt, hvor de kan optage så meget som muligt. Dvs. i vækstperioden. Dengang for at få det bedste udbytte. Nu også for at mindske tabet til omgivelserne. En forudsætning for at udnytte den bedste vækstperiode er, at beholderne er store nok til at rumme gyllen indtil den bruges. Vandmiljøplanen kræver således en ”opbevaringskapacitet” for gylle på mindst 9 måneder.

Heller ikke det gamle landbrug kunne undvære kunstgødningen: Skønt vi alle kan blive enige om, at vi i fremtiden bør drive vort landbrug således, at indkøb og forbrug af fremmede foderstoffer til vore husdyr og planter aftager i stedet for at tiltage, så må vi dog erkende, at hjælpestoffer er på sin plads. Gennem kunstgødningen kan man nemlig tilføre jorden de næringsstoffer, den muligvis mangler.”

Den vise brug af ajlen sammenfatter Christensen-Daugbjerg: ”Altså: Vinterbeholdningen af ajle anvendes på græsset i april. Hvad man samler til hen i juli-august bringes ud på roerne. Ajlebeholderen skal derfor være stor nok til at rumme ajlen fra august til april.” Tæl selv efter: 9 måneder.

”Afgrødens størrelse er bestemt ved det næringsstof, der er til stede i mindst mængde i forhold til plantens behov.

Ajlen var rig på kvælstof, men den skulle straks harves ned, så ammoniakken ikke forsvandt op i den blå luft.

Og så beskriver Christensen Daugaard, hvordan man kan indrette en lille forsøgsmark som et skakbrædt, hvor to felter ikke får gødning, og resten gødes med kombinationer af kvælstof, fosfor og kalium af de typer, man nu havde dengang.

Kunstgødningen ”Kunstgødning spiller jo en ganske betydelig rolle i landbruget, idet forbruget deraf er tiltaget enormt i de sidste årtier. Ja, sådan kunne man skrive for et århundrede siden! I 192o-erne udgjorde kunstgødningen pr ha 6 kg kvælstof, 7 kg fosfor og 3 kg kalium.

I 1840 havde den tyske kemiker Justus Liebig formuleret sin minimumslov, der i den gamle bog kaldes gødningslærens ABC:

Denne regel må vi stille klart for os, thi deri ligger nemlig kunsten at kunne anvende en gødning, således at den giver overskud.

Når man så ved høsten vejer udbyttet, finder man den bedste måde at gøde på. Selv spildevandet var værdsat: Om engvanding kan vi læse, at heldig er den landmand, hvis å har passeret en by. Thi den gør vandet rig på næring. Bent Lauge Madsen, biolog mag. scient E-mail:bent@laugemadsen.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Udnyttelse af energi i restprodukter fra levnedsmiddelindustrien John Sørensen, COWI A/S I Danmark er der en del store og mellemstore levnedsmiddelindustrier og denne artikel er hovedsagelig henvendt til medlemmer fra industrigruppen. Fælles for alle industrierne er, at de i forbindelse med produktionen får nogle restprodukter. Nogle restprodukter destrueres, nogle genbruges til dyrefoder, nogle afgasses i biogasanlæg og produkter genbruges direkte på landbrugsarealer. Sådan er det foregået i mange år. For nogle af restprodukterne kan det overvejes, om der er andre og bedre alternativer. Det forholder sig nemlig sådan, at de fleste restprodukter fra levnedsmiddel industrien indeholder så meget energi, at energibehovet for flere tusinde husstande kan dækkes. Energien, der er bundet i restprodukterne, kan frigives ved at afgasse restprodukterne i et biogasanlæg. Efter afgasning kan restprodukterne genbruges til andre formål.

Det er blevet mere attraktivt og rentabelt at producere biogas i Danmark I foråret 2012 vedtog Folketinget en ny energi politik. Der blev åbnet mulighed for at opnå op til 30% støtte til anlæg af nye biogasanlæg, ligesom afregningsprisen for 1 kWh blev hævet til 115 øre. Samtidig har Naturstyrelsen en målsætning om, at omkring halvdelen af alt gylle i Danmark skal bio forgasses inden 2020. Der produceres ca. 30 millioner ton gylle om året, og kun 6-7% af gyllen tilføres i dag biogasanlæg. Disse tiltag gør, at der forventes en stor vækst i antallet af fælles biogasanlæg i Danmark.

Der bliver efterspørgsel på restprodukter fra industrien De fleste levnedsmiddelindustrier kan nok ikke få en fornuftig økonomi ved selv at etablere biogasanlæg, men der vil være store muligheder for at afsætte restprodukter til fælles biogas anlæg, hvor restprodukterne blandes med gylle. Gylle alene giver nemlig ikke meget biogas, men gasproduktionen stiger væsentligt, hvis gylle blandes med rest biomasse fra levnedsmiddel industrien. Kommende fællesbiogasanlæg vil stå i kø for at modtage levnedsmiddel industriens rest produkter.

Sådan fungerer biogas processen Biogasprocessen foregår i 3 trin, som det er illustreret i figur 1. Hydrolyse: Ved hydrolyse nedbrydes proteiner og fedtstoffer til bl.a. aminosyrer og fede syrer. Denne proces forløber villigt og giver stort set aldrig problemer.

Figur 1. De enkelte trin i en biogas proces.

Syre trinnet: I syretrinnet omdannes aminosyrer, fede syrer mv. til bl.a. flygtige syrer som eddikesyre, propionsyre, smørsyre. Det er særlige bakteriegrupper, der udfører denne omsætning. Disse bakterier ved selvfølgelig ikke, at de udgør en vigtig del af den kæde, der til sidst producerer biogas, men bakterierne gør det udelukkende, fordi de kan opnå en energigevinst ved at nedbryde aminosyrer og fede syrer. Energien bruger de bl.a. til at formere sig med. De syredannende bakterier er rimeligt robuste og producerer villigt syrer. Gastrinnet: I gastrinnet omdannes flygtige syrer til metan gas under iltfrie forhold. Det er en særlig gruppe bakterier, der er i stand til at udføre denne proces. Metan gas er et restprodukt fra den bakterielle omsætning af flygtige syrer, og de metan producerende bakterier laver denne omsætning for at opnå energi. De metan producerende bakterier er relativt følsomme overfor driftsforhold, der tilbydes dem i et biogas anlæg. F.eks. er de følsomme overfor temperatursvingninger, pH og overfor kemikalier mv. Det sker af og til, at de går i stå og ophører med at producere metan gas. Til gengæld fortsætter de syredannende bakterier med at danne syrer og så løber biogastanken sur og pH falder til under pH 5. Det gælder derfor om ikke at overfodre biogastanken, så den løber sur.

Hvilke produkter kan biogasanlæggene bruge? Det er selvfølgelig ikke alle biomasse rester, der er lige velegnede til biogas produktion. Men der er allerede gode erfaringer med at anvende biomasse rester fra bl.a • • • • •

Slagterier Kødforarbejdningsindustri /pålægsfabrikker Garverier Fjerkræslagterier Mejerier

På grund af EU´s biprodukt forordning, der skal sikre mod spredning af smittefare, kan der være produkter fra en virksomhed, som man ikke må behandle direkte i et biogasanlæg uden en forudgående hygiejnisering af biomassen. De fleste store fælles biogas anlæg i Danmark har allerede etableret mulighed for at hygiejnisere rest biomasse fra industrien. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Gade- og Teknikskabe ● ● ● ●

Kabelfordelingsskabe Styreskabe til spildevandpumpestyringer Trafik og gadebelysningsanlæg Tele og bredbåndsinstallationer

Fibox A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Tlf. 43 71 80 55 | ordre@fibox.dk

www.fibox.dk

Biomasse med højt indhold af protein og fedt Der er mange erfaringer med at lave biogas fra protein og fedtholdige produkter og få et godt gas udbytte herfra. Som eksempler på restprodukter kan nævnes • • • • • •

visse former for slagteriaffald; gødning fra stalde på slagteriet; rester fra kødforarbejdning/pålægsfabrikker; limlæder, hår og afskæringer fra bearbejdning af huder; rester fra fjerkræslagterier; slam fra renseanlæg på mejerier;

Indenfor samme gruppe af biomasse vil der også være store biogas potentialer i rester fra • • • •

fiskeindustrien; kartoffelmelsfabrikker konservesfabrikker; grøntsagsfremstilling;

Den afgassede biomasse vil indeholde N og P og vil kunne være et gødningstilskud på landbrugsjord.

Biomasse med lavt indhold af protein og fedt Normalt vil valle fra osteproduktion blive genbrugt i mejeribranchen, men biogasanlægget i Måbjerg har som det første biogasanlæg lavet aftale med Arla om, at valle tilføres biogasanlægget. Valle indeholder hovedsageligt mælkesukker og kun meget lidt protein og fedt, da disse stoffer udnyttes til produktion af mælk og ost. Valle giver en rimelig gas produktion.

Biomasse med højt celluloseindhold Der findes nogle former for celluloseholdige restprodukter, der er lidt vanskeligere at håndtere, da cellulose ikke umiddelbart er tilgængelig for biogas bakterierne. Cellulose er en kompleks sammensætning af sukkerstoffer, der vil kræve en forbehandling, før biogas bakterierne kan få fat i sukkerstofferne. Cellulose findes bl.a. i korn og halm og et betydelig biogas potentiale ligger bundet i mask, der er et restprodukt fra ølproduktion. Masken er allerede varmebehandlet på bryggeriet og derved gøres sukkerstofferne i cellulosen tilgængelige for biogasproduktion. Der er endnu ikke gjort fuldskala erfaringer med at lave biogas fra mask i Danmark, men flere udenlandske bryggerier har allerede denne erfaring.

Hvor meget gas kan der produceres? Den mængde biogas der kan dannes ud fra gylle alene er minimal i forhold til den biogas mængde, der kan dannes ud fra restprodukter fra levnedsmiddelindustrien.

I nedenstående tabel 1 er der givet eksempler på biogas potentialer fra gylle og forskellige biomasse rester fra levnedsmiddelindustrien, og det ses tydeligt, at restprodukter fra industrien giver betydeligt mere biogas end gylle gør. Type

Gas produktion, Nm3/ton

Energi indhold, kWh/ ton

Antal ton til dækning af en husstands energibehov

Gylle

12-30

Ca. 160

Slagteriaffald

70-80

Ca. 480

Valle

35-40

Ca. 240

Slam fra mejerier

55-60

Ca. 360

Mask fra bryggeri

90-110

Ca. 640

Tabel 1. Biogaspotentiale i gylle samt forskellige rest produkter fra levnedsmiddelindustrien

Hvor meget energi kan der produceres? I tabel 1 er energiindholdet vist under forudsætning af, at der er omkring 60-65 % metan i gassen. Omregnet til energiforbrug i en standard husstand ses det, at der skal bruges ca. 31 ton gylle for at producere den mængde energi, der bruges i et parcelhus, medens det er tilstrækkeligt med 8 ton mask for at producere den samme energimængde. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor meget biomasse der kan tilføres biogasanlæg, men det vil være adskillige ton og der vil være grundlag for at dække flere tusinde husstandes energiforbrug ved at lave biogas af restprodukter fra industrien.

Konklusion Der sker meget på det danske biogasmarked i disse år, og det er vigtigt, at levnedsmiddelvirksomhederne er bevidste om, at restprodukter fra produktionen er blevet værdifulde og at efterspørgslen på sådanne produkter vil stige. Det kan derfor være en god ide at gennemgå virksomhedens restprodukter, for at se om der kunne være nogle iblandt, der med fordel kunne bruges på et biogas anlæg. Tidligere har mange industrier måttet betale for at få rest produkter behandlet på et biogas anlæg, men da efterspørgslen på restprodukter fra levnedsmiddelindustrien vil stige de kommende år, vil det være naturligt, at behandlingsprisen falder, eller at det bliver uden omkostning for industrien at aflevere rest produkter til bio gas anlæggene. Der er i hvert tilfælde grundlag for en forhandling med biogas anlægget. John Sørensen, E-mail: jws@cowi.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Bæredygtig vandbehandling Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde. Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient. Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

Du kan finde flere oplysninger på: www.siemens.com/sensors/environmental

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Firma Nyt Red. J. H: Dansk Brandteknik køber forretningsområde af FLSmidth Dansk Brandteknik a.s., etableret i 1947, overtager med virkning fra 1. juli 2012 FLSmidth A/S’ aktiviteter inden for gasdetektion. FLSmidth Gas Analysis Technology ønsker at fokusere på gasanalyseudstyr til kraftværker, forbrændingsanlæg og cement- og mineralindustri og overdrager derfor en række serviceaftaler inden for detektion af bl.a. kulilte, svovlbrinte, ammoniak m.m. til Dansk Brandteknik a.s., som i dag har 40 biler på gaden med levering og vedligeholdelse af brandsikringsudstyr. Direktør Ralf Dujardin, Dansk Brandteknik a.s., udtaler i den forbindelse: ”Vi ser nogle meget interessante perspektiver med at udbygge området for gasdetektion, og vi glæder os til at kunne føje FLSmidth A/S’ serviceaftaler til vores i forvejen 20.000 serviceaftaler indenfor brandsikring og -alarmering”. Det passer perfekt ind i den familieejede virksomheds langsigtede strategi. Dansk Brandteknik a.s. Supplerende oplysninger kan indhentes hos: Ralf Dujardin Mobil: 20 90 93 00 Email: ralf@danskbrandteknik.dk

Et kendt ansigt er tilbage i branchen Diatom A/S Janne Pedersen, kendt af de fleste fra hendes mangeårige ansættelse hos HACH LANGE ApS, tiltrådte 6. august 2012 en stilling som produktchef med ansvar for filtreringsløsninger hos Diatom A/S. Diatom forhandler allerede i dag flere spændende agenturer inden for filtrering, her iblandt AMIAD filtre (ARKAL, AMIAD og Filtomat). Diatom kan tilbyde selvrensende filtre til fremstilling af teknisk vand til alle former for opgaver bl.a.: • Opblanding af polymer • Spuling og rengøring • Beskyttelse af dyser i forafvandere, sibåndspresser, tromlefiltre & dekantere Janne vil fokusere på at yde kompetent rådgivning inden for valg af filterløsninger samt at opbygge en endnu stærkere serviceorganisation. Hun vil naturligvis holde sig opdateret på, hvad der ”rører sig” når det gælder filtrering og glæder sig til i fremtiden at kunne præsentere jer for nye filterløsninger og

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden, der er interessant.

leverandører. Janne glæder til at møde alle de ”gamle” venner i branchen på Døgnkurset i Kolding. Janne Pedersen, produktchef Diatom A/S Tlf: 3679 0004 (direkte) / Mobil: 2074 2911. email: jp@diatom.dk www.diatom.dk

Grontmij A/S ansætter Maskiningeniør hos Grontmij i Kolding Jakob Reinholdt Knudsen er pr. 30. juli 2012 ansat som ingeniør i Grontmijs afdeling for Forsyningsteknik i Kolding. Jakob er 30 år, nyuddannet maskiningeniør fra VIA UC Horsens og skal hos Grontmij primært arbejde med projektering og design af pumper og pumpestationer. Projektleder hos Grontmij i Haderslev Sune Hald er pr. 1. august 2012 ansat som projektleder i Grontmijs afdeling for Forsyningsteknik i Haderslev. Sune er 42 år, uddannet civilingeniør og skal hos Grontmij primært arbejde med projektledelse, planlægning og projektering af kloak fornyelsesprojekter samt byggemodning, byggeledelse og tilsyn. Sune kommer fra en stilling hos Haderslev Forsyning (Provas), hvor han arbejdede med renovering og nyanlæg af kloak- og vandforsyningsanlæg. Grontmij A/S, +45 8228 1422, www.grontmij.dk

I. Krüger A/S ansætter Projektingeniør Rasmus Mørch, El-installa tør 2007 fra Københavns Maskinmesterskole, er ansat i afdelingen Spildevand Øst i Krüger i Søborg. Rasmus skal arbejde med PLCprogrammering og udarbejde tavle- og elspecifikationer og kommer fra en stilling hos Haldor Topsøe. Projektleder Bo Eckhardt, Stærkstrømsinge niør Diplom 2002, er ansat i afdelingen Spil devand Øst i Krüger i Søborg. Bo skal arbejde med projektledelse og koordinering af el-projekter og kommer fra en stilling som projektleder hos ICOPAL.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Projektingeniør Thomas Saksager Jensen, Maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole 2008, er ansat i afdelingen Spildevand Øst i Krüger i Søborg. Thomas skal arbejde med PLC-programmering og kommer fra en stilling hos Alfa Laval.

Projektingeniør Torben Hansen, Elektronik tekniker 1988. Torben skal arbejde med PLCprogrammering og kommer fra en stilling hos ICOPAL.

Michael Lothar Petersen er ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløb Øst i Søborg. Michael er uddannet som Diplomingeniør inden for byg i 2011. Michael skal deltage i videreudvikling af Krügers avancerede softwareplatforme samt med oversvømmelsesberegninger. Michael har været ansat i Krüger som studentermedhjælper i en årrække.

7 – Technologies har ansat ansat 3 nye udviklere For yderligere at styrke automationsafdelingen (IGSS) har 7-Technologies, som nu er ejet af Schneider Electric,

Martin Porup er ansat Som el/PLC tekniker. Martin er 29 år og er uddannet som styrings&reguleringstekniker i 2004, og han har efterfølgende arbejdet ved Intego og Vestas. Han får Aarhus som primært arbejdssted og starter mandag den 21. maj.

Projektingeniør Ole Gjørup, uddannet i 1988 inden for el-området, er ansat i afdelingen Spildevand Vest i Krüger i Aalborg. Ole skal arbejde med projekter inden for el- og PLC området, og kommer fra en tilsvarende stilling ved Strøm-Hansen. Ole har tidligere været ansat i Krüger. Per Noer-Hansen er ansat som senioringeniør i Krüger i Søborg. Per er uddannet Akademiingeniør (B) i 1986 og skal arbejde i afdelingen Vand&Jord. Per skal arbejde med projektering og tilsyn vedr. bygningsarbejder i forbindelse med vandforsyning. Per har tidligere været ansat i Krüger. Ole Kraglund Faaborg er ansat som Super visor i Krüger i afdelingen BioSolids i Aalborg. Ole er uddannet som Maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole i 2010. Ole skal forestå planlægning, montage og indkøring af Krügers termiske slambehandlingsløsninger BioCon og Exelys i såvel indland som udland. Ole gennemførte i 2010 sit afsluttende praktikophold i Krüger og var efter endt uddannelse kontraktansat på Krügers Exelys demonstrationsanlæg i Hillerød. Katrine Skovbo er ansat som projektingeniør i Krüger i afdelingen Afløb Vest i Aarhus. Katrine er uddannet i fysik og matematik ved Aarhus Universitet og har siden taget en PHd. i astronomi i 2011, hvor megen tid blev anvendt på avanceret programmering. Katrine skal i Krüger arbejde med udvikling af software til styring af renseanlæg og afløbssystemer, hvor hendes store erfaring med programmering kommer til sin ret. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Jan Hjort Petersen er uddannet svagstrømsingeniør og har tidligere været ansat som systemudvikler hos G4S Security Services. Sigurdur Jonsson er uddannet svagstrømsingeniør og har tidligere været ansat som software designer hos bl.a. Motorola, Tellabs og L.M. Ericsson.

Mikkel Aabo Jensen er nyuddannet Diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København. 7-Technologies A/S Phone: +45 45 900 700 Direct: +45 45 900 728 | Web: www.7T.dk

Ansat hos EnviDan A/S: Anders Stougaard er ansat som projektingeniør hos EnviDan i Silkeborg. Anders er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling hos Krüger, hvor Anders har arbejdet med hydrauliske beregninger i bla. Mike Urban. Hos EnviDan skal Anders fortsat bruge sine hydrauliske kompetencer på vores mange afløbstekniske løsninger indenfor fx klimatilpasning. Daniella Bensimon Shaker er ansat som projektsekretær på EnviDans kontor i Kastrup. Daniella har en Cand.ling merc i kommunikation & formidling, og kommer fra et job hos Ernst & Young, hvor hun har arbejdet med salgs- og tilbudssupport. Hos EnviDan skal Daniella også arbejde med salgs- og tilbudsopgaver, ligesom hun støtter op i marketingsafdelingen omkring kommunikation.

Martin Eis Hansen er ansat som projektingeniør i EnviDan Kastrup. Martin er uddannet diplomingeniør i maskinteknik ved Syddansk Universitet i Odense, ligesom han tidligere er uddannet elektriker. Hos EnviDan skal Martin arbejde med maskintekniske løsninger indenfor afløbs- og renseanlægsområdet. Carsten Søndergaard er ansat som Senior ingeniør i EnviDans afløbsafdeling i Silkeborg. Carsten er uddannet ingeniør på Ingeniør højskolen i Horsens, og har siden arbejdet i Cowi, Krüger og hos Orbicon, hvor han har opnået stor erfaring indenfor det afløbstek niske område. Henning Haar er ansat som Senioringeniør i EnviDans renseanlægsafdeling i Silkeborg. Henning er uddannet civilingeniør, HD og har tidligere arbejdet med renseanlægsopgaver hos Krüger og Norconsult.

Kim Skals er genansat som projektingeniør hos EnviDan i Aalborg. Kim vender tilbage efter en periode hos COWI, Aalborg. Kim er uddannet civilingeniør og indgår i vores dygtige team af planlægningsingeniører, hvor han specielt varetager behandling af borgerhenvendelser. Kim læser HD, hvorfor han også forestår såvel projektrelaterede som afdelingsbetingende økonomiopgaver. Mareike Arensman er ansat som projekt ingeniør på EnviDans kontor i Aalborg. Mareike har det sidste halve år i samarbejde med EnviDan skrevet afgangsprojekt på Vand- og Miljø-linjen i computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold. Hos EnviDan skal Mareike være model- og datasystematiker, samt deltage i et VTUF-projekt vedr. netop fjernovervågning af pumpesystemer. Lise K. Hughes er ansat som projektingeniør hos EnviDan i Silkeborg. Lise er uddannet miljøingeniør og kommer fra et job som miljøingeniør i spildevandsgruppen hos Grontmij A/S, hvor hun har arbejdet med mange forskellige opgaver indenfor spildevandsrensning, planlægning og myndighedsbehandling. Hos EnviDan bliver Lise en del af vores renseanlægsteam i Silkeborg/Aarhus.

Thorkild Nielsen er ansat som it-supporter hos EnviDan i Silkeborg, hvor Thorkild bliver en del af vores it-supportteam med primær fokus på servicering, drift og udvikling af vores interne værktøjer. Thorkild kommer fra en stilling som it-supporter hos Ikast-Brande kommune, og har tidligere været it- og produktudviklingsansvarlig i en tekstilvirksomhed i det midtjyske. Arvid R. Bruhn er ansat som projektingeniør på EnviDans kontor i Kastrup. Arvid har tidligere arbejdet hos både Weishaupt og Krüger A/S, hvor han har arbejdet med projektledelse indenfor tilbud og projektering af gasløsninger og renseanlæg. I EnviDan skal Arvid arbejde som projektingeniør/projektleder på opgaver indenfor både afløb og renseanlæg. Anders Munk Rediin er ansat som projektchef i EnviDan i Silkeborg. Anders kommer fra en stilling hos Niras, hvor han har arbejdet med kloak- og renseanlægsopgaver. Anders er uddannet anlægsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens, og skal hos EnviDan indgå i vores afløbsteam som projektleder og ansvarlig for salg og kontakt til flere af vores kunder. Benedikte Foldby Jakobsen er ansat som projektingeniør på EnviDans kontor i Aalborg. Benedikte er et kendt ansigt hos EnviDan, idet hun har været i praktik det seneste år. Benedikte har læst byggeledelse som overbygning til Vand og Miljø-linjen på Aalborg Universitet, og skal hos EnviDan arbejde med opgaver indenfor strukturplanlægning og andre planlægningsmæssige udfordringer. Michael Lysbjerg Brund er ansat som teknisk designer i EnviDan i Silkeborg. Michael er uddannet bygningskonstruktør og har erfaring med projektering af tekniske installationer og afløb, beregninger, økonomi etc. Endvidere har Michael gennemført kloakmesteruddannelsen. Hos EnviDan skal Michael bidrage til vores afløbsteam, hvor han skal deltage i afløbstekniske projekter for vores kunder. Simon Toft Ingvertsen er ansat på EnviDans kontor i Kastrup som projektingeniør. Simon har en PhD i Renseteknologier til regnafstrømning i byområder. Det seneste år har Simon arbejdet som post doc og projektleder på innovationsprojektet under ”vand i byer” hos KU. I EnviDan skal Simon arbejde med Klimatilpasning og LAR-løsninger. Han fortsætter også på deltid i KU regi, som projektleder på innovationsprojektet. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Excentersnekkepumper Maceratorer

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Kontakt: Thorbjørn Schrøder Maskinmester, EBA Tlf. 5017 4018 · ths@summit.dk www.copenhagenpump.com Copenhagen Pump er en forretningsenhed under Summit Electronics ApS Summit Electronics ApS Stamholmen 147 2650 Hvidovre Telefon 48 47 59 19 summit@summit.dk

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

www.summit.dk

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Ansat hos EnviDan Water A/S Mette Gram er ansat som projektleder hos EnviDan Water og skal sidde på vores Kastrupkontor. Mette er Geolog og kommer fra en stilling hos Rambøll. Hun kommer til at arbejde med grundvandsrelaterede opgaver, men skal samtidig også være inde i alle de forskellige portalløsninger som EnviDan tilbyder herunder specielt EnviTronic, EnviDrift og KeyZones.

EnviDan A/S byder pr. 1. november 2012 velkommen til Bjarne Hjorth som ny teamleder på vores kontor i Aarhus. Bjarne kommer fra en stilling som Projekt- og afdelingschef hos Grontmij A/S og skal hos EnviDan være med til at styrke vores renseanlægsteam på Aarhus kontoret.

Nye kræfter hos Danfoss VLT ®Drives

Johan Hybertz Lassen er ansat som projektingeniør hos EnviDan Water med arbejdsplads på vores kontor i Aarhus. Johan er nyuddannet fra Aalborg Universitet som Civilingeniør i Vand og Miljø, og han vil primært arbejde som data- og modelspecialist.

Jan Gyldenløve Roetink, 34 år, er blevet ansat som Key Account Manager. Jan Roetink er udannet stærkstrømingeniør og har en HD i afsætning. Han kommer fra en stilling som Sales Manager hos ABB og har tidligere været ansat hos Grundfos.

Anne Pernille Thomsen er ansat som projektingeniør hos EnviDan Water til vores kontor i Aarhus. Pernille er nyuddannet fra Aalborg Universitet som Civilingeniør i Vand og Miljø. Hun kommer til at arbejde bredt med vandforsyning herunder modellering, databearbejdning og planlægning.

Jens-Christian Strate, 34 år, er blevet ansat som Key Account Manager. Han er uddannet maskinmester og kommer fra en stilling i Emerson som Area Sales Manager, hvor han har arbejdet med salg til marineindustrien.

Stine Uhre Kristoffersen er ansat som projektleder på EnviDan Waters kontor i Aarhus. Stine er Civilingeniør og kommer fra en stilling som projektleder hos ALECTIA. Hun vil styrke vores projektlederteam og skal hjælpe med at få afviklet store projekter for TRE-FOR Vand A/S og Århus Vand A/S.

Stig Kæseler Grønborg, 25 år, er startet som intern sælger. Han har en professionsbachelor i International handel og markedsføring fra Aarhus Erhvervsakademi. Han har tidligere været ansat som salgsassistent hos EDC-mæglerne. Danfoss A/S Salg: +45 8948 9111

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

8°

10°

8°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

Aerzen Scandinavia Filial Danmark 56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer. I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

www.faaborg-jern.dk

54°

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk

Din komplette levarandør af oliefri luft til dine processer Vi tilbyder: Delta Hybrid, Delta Screw, Delta Blower G5 samt Aerzen Turbo Blower Vi hjælper dig med at spare penge med den absolut mest optimale løsning! Vi udfører autoriseret service på samtlige Aerzen produkter - 24 timer i døgnet Kontakt os for at spare energi og penge! Aerzen Scandinavia | Filial Danmark Postboks 710 | 5210 Odense NV Tlf: Allan Jensen 23 40 50 50 Tlf: Dennis Bager 21 68 08 28

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Se alle kursusudbud på www.fvc.dk/kursus

Kender du Dankalk’s brede produktprogram af hjælpestoffer til spildevand og rensningsanlæg?

Tal med os om: Slamafvanding og sedimentation med Praestol® polymer Polymerdosering med Dosatron doseringsapparatet Svovlbrinteforebyggelse og – bekæmpelse med Nutriox® (Nitrat), Jernklorid og Jernsulfat Kemisk fældning med Jernsulfat, Jernklorid og Polyaluminiumklorid Slamstabilisering, hygiejnisering og alkalinitetsforbedring med Hydratkalk, Brændt kalk og Danchalk

Vi samarbejder med COK om ledelseskurser

Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Skumdæmpning med Antispumin® Forebyggelse af Struvit med Polystabil® Dankalk. Aggersundvej 50. 9670 Løgstør Tlf. 3368 7400 www.dankalk.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Produkt Information Red. J.H. EnviStyrWeb Det nye EnviStyr Web indeholder styringselementer for alternerende og recirkulerende anlæg, hvor den nyeste viden om bakteriepopulationers funktion og optimale vækstforhold uden unødvendig energiforbrug anvendes.

Styringen veksler intelligent mellem denitrifikation, nitrifikation og anaerobe forhold til BioP, så spildevandets organiske stof udnyttes optimalt. Samtidig anvendes beluftningen kun ved behov. Dette giver en kombination af god og sikker afløbskvalitet, større rensekapacitet, optimal biologisk fosforfjernelse og lavest mulige energiforbrug. Endvidere indeholder EnviStyr et nyt koncept, der indregulerer slammængden i anlægget ud fra de aktuelle vækstforhold for nitrificerende bakterier, og anvender således onlineværdier for ilt, ammonium og temperatur til identifikation af det optimale overskudsslamudtag. Højere kapacitet på efterklaringstankene, med jævnere drift og et farvel til slamflugtshændelser, opnås ved at styre returslampumpningen, så der pumpes efter det reelle behov ud fra den slammængde, der er ophobet i efterklaringstanken. EnviStyr Web tilgås via internettet og du kan dermed følge processerne overalt, hvor der er internetadgang.

Schneider Electric SCADA-systemet IGSS En stor del af den danske vandbranche bruger SCADAsystemet IGSS, og den kan nu se frem til en nye version af den populære software. Den 25. september lanceres IGSS V10, som nu kommer med en ny, forbedret grafik, nye features, der gør livet lettere for systemintegratorer og en ny playback-funktion, som sikrer en ny og hurtigere vej til at analysere og udbedre fejlmeldinger. 7-Technologies har arbejdet, udviklet finpudset IGSSsoftwaren gennem 28 år, og den nye version markerer ikke bare næste skridt i udviklingen af den markedsførende software. Lanceringen er samtidig et nyt kapitel i den danske succeshistorie fra Birkerød. 7-Technologies er nemlig en del af Schneider Electric, som nu ser meget frem til at integrere IGSS i sin omfattende produktportefølje til den danske vand - og spildevandshåndtering. Schneider Electric Email: pelle.fischer-nielsen@schneider-electric.com www.schneider-electric.com

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

KURZ Masseflowmålere. GasDetect har den glæde at kunne meddele, at vi nu har fået eneforhandlingen af KURZ masseflowmålere i Danmark. KURZ masseflowmålere anvendes til flow måling af alle slags gasser, inklusive luft, i industriel målestok, og fås både som stationære og håndholdte instrumenter. Flowmålerne bygger på det anerkendte termiske princip, der muliggør flowmålinger selv ved meget lave hastigheder. Målerne anvendes bredt inden for industrien til blandt andet luftstyring til brændere, styring af gastilførsel, måling af emissionsflow fra skorstene, styring af luften til beluftningsanlæg ved spildevandsbehandling, i fødevareindustrien (kvælstof, kuldioxid) o.l. For yderligere information kontakt GasDetect, Søren Torsbjerg Møller. Telefon 42 42 50 30 – E-mail: stm@gasdetect.dk. Se også www.gasdetect.dk

Indstiksflowmålere til store rørdimensioner Med en nøjagtighed på bedre end +/- 2% er disse målere helt unikke til flowmåling i rør med diameter over 500 mm. Flowmåleren kan monteres på et eksisterende rør med et metalbånd og en anboring gennem ventil. Måleren kan på grund af den avancerede signalbehandling indsættes på rørstrækninger hvor det ikke er muligt at overholde de ellers krævede ligeløbsstrækninger før og efter måleren. Måleren kan indsættes både stationært og som en midlertidig målestation. Dette har eksempelvis sparet mange penge i forbindelse med renovering af rørledninger eller ved etablering af helt nye rørledninger. Flowmåleren kan også lejes inklusive opsætning og nedtagning. For yderligere information kontakt Aquasense, Søren Torsbjerg Møller, Telefon 42 42 50 30 – E-mail stm@aquasense.dk Se også www.aquasense,dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Teknikhuse Teknikhuse fra Intego er fleksible plug and play løsninger til beskyttelse af teknisk udstyr. Det færdige teknikhus bliver, sammen med den tilhørende tekniske installation, testet og afprøvet, før det forlader fabrikken. Det betyder, at huset er klar til idriftsættelse, så snart det bliver leveret på installationsstedet. Anvendelsesmuligheder: • Pumpehuse • Ventil- og elskab • Bulderhuse • Teknikhuse til f.eks. tankstationer • Etc. Vi kan bl.a. tilbyde: • El-installationer • VVS-installation • Ventilation/Lavenergikøling • ABA, ADK, AIA sikringsløsninger

Tlf. 99 36 40 00

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

www.intego.dk

Grundfos har godt nyt på VandTek Tæt på en spildevands-revolution Introduktionen af Grundfos S-tube spildevandspumper op til 30 kW har vakt international opmærksomhed. På VandTek bliver der mulighed for at se den revolutionerende nye pumpe efter i sømmene. ”Det handler bl.a. om en helt ny løberkonstruktion med en virkningsgrad, der er bedre end nogen anden, og det handler om en helt nyudviklet motorteknologi,” forklarer salgschef for spildevand til forsyningsområdet Tom Thomsen. ”Med S-tube serien er der mulighed for en AUTOADAPT installation, hvor pumpen sammen med styringer og frekvensomformer automatisk tilpasser sig det aktuelle behov. Efterfølgende indstiller pumpen selv start/stop-niveauerne, hvilket sikrer, at pumpen altid er optimeret til den mest energiøkonomiske drift.”

NYHED fra Vatech Vatech letter din hverdag med vakuum. Vatech kugleløfter for kuglekontraventiler DN 25-200 mm. Vatech 2000 Tlf. +45 64 40 20 60 E-mail: ap@vatech.dk www.vatech.dk

Teknikhuse fra Intego er fleksible plug and play løsninger til beskyttelse af teknisk udstyr Intego er specialiseret i at levere nøglefærdige løsninger. Det færdige teknikhus bliver, sammen med den tilhørende tekniske installation, testet og afprøvet, før det forlader fabrikken. Det betyder, at huset er klar til idriftsættelse, så snart det bliver leveret på installationsstedet.

www.grundfos.dk

Nye målinger til IQ SensorNet Slamspejlssensor IFL 700 IQ: Fagerberg introducerer en helt ny slamspejlssensor til IQ Sensor Net systemet. IFL 700 IQ tilsluttes trådløst via Bluetooth kommunikation, eller direkte på tilsluttet netværket. Den nye sensor anvender nye teknikker der gør slamspejlsmåling driftsikker og økonomisk.

Anvendelsesmuligheder: • Pumpehuse • Bulderhuse • Teknikhuse til f.eks. tankstationer • Etc. Vi kan bl.a. tilbyde: • El-installationer • VVS-installation • Ventilation/Lavenergikøling • ABA, ADK, AIA sikringsløsninger Fosforanalysator P700 IQ: Sidst på året frigives den nye Fosforanalysator. Den nye analysator er fuld integreret i IQ SensorNet systemet og leveres i kabinet til udendørs montering med integreret filtersystem og med et unikt lavt reagensforbrug.

Vores lavenergi teknikhuse består af materialer af høj kvalitet med fokus på miljøet. Den høje kvalitet sikrer vedligeholdelsesfrie teknikhuse med lang levetid, hvor konstruktionen kan tilpasses det aktuelle behov. Størrelse, farve, beklædning og andre ønsker afklares ved projektering.

Mød Fagerberg på døgnkurset 2012 og hør om alle fordelene, eller kontakt os på tlf. 43290200

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Con

...fra kontrol til styring

Flowmåler til indløb, slam, returslam etc. Pmag er en flowmåler, der kan levere det som de fleste har brug for i forbindelse med en flowmåling. En god nøjagtighed (0,5%), en 4-20 mA. udgang samt en impulsudgang for opsummeret mængde – og det hele til en overkommelig pris.

Tilbudspriser: 9.500,00 /stk.

Pmag DN100 (4”) HG liner, Flanger

10.500,00 /stk.

Pmag DN150 (6”) HG liner, Flanger

11.500,00 /stk.

Pmag DN200 (8”) HG liner, Flanger

14.500,00 /stk.

Pmag DN300 (12”) HG liner, Flanger

18.500,00 /stk.

Niveautransmitter til f.eks. pumpestyringer

Tilbudspris for 5 stk.

ATM.ECO/N er en særdeles pålidelig transmitter, der bl.a. udmærker sig ved at være robust og langtidsstabil.

DKK

Den er kompatibel med alle andre fabrikater, og vi bistår gerne med tilslutningsanvisninger til eksisterende pumpestyringer, samt referencer på andre installationer.

12.500,-

2-leder 4-20 mA / 10 m. PUR kabel / valgfrit måleområde

Tilbudspris for 10 stk.

Niveaualarmer til start/stop af pumper el. overløbsalarm MS1 er en niveauvippe specielt udviklet til spildevandsapplikationer. En høj egenvægt, via en integreret vægtklods, og dens dråbeformede konstruktion, sikrer en stabil og pålidelig skiftefunktion.

DKK

4.500,med 10 m kabel

MS1 er et sikkert alternativ til en meget fordelagtig pris…A

Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 25 års erfaring og viden herom. Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon. Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog.

VandTek

[Alle anførte priser er i DKK. ekskl. moms og levering.]

Pmag DN80 (3”) HG liner, Flanger

Odense Congress Center 20.-23. november 2012

Mød os på stand C3036

AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

Planlagte aktiviteter i 2012-2013 Døgnkursus 2012 Comwell Kolding 2.-3. november VandTek – i Odense Congres Center 20. - 23. november Årsmøde 2013 – i Herning 31. maj 2013

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: • Referater fra Døgnkursus 2012 • Referat fra temadag slamstrategi • Avanceret rensning af spildevand renseanlæg • Tilbageløbssikring af spildevand DS 1717 • Eftersyn af nedgravede kemikalietanke krav og kontrol • Omtale af spændende entreprenøropgave • Medlemsindlæg • Medlemsnyt - Mærkedage • Produkt - Information • Firma Nyt * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt. Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

Annoncepriserne i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2013 er uændrede fra 2012

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2012 Handling

Dato år 2012

Tekst-deadline nr. 1 - 2012

6. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2012

20. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2012

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2012

30. april

Blad nr. 2 ud

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2012

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2012

9. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2012

10. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2012

1. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2012

19. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2012

3. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 7.-8. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

CHOPPER-

PUMPER OMRØRERE BELUFTERE PROCESANLÆG Besø gL på VA andia NDT EK Stan d A1222

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2012

www.landia.dk

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Til venstre: Områdeleder Søren Vestergaard Til højre: Driftsleder Ole Ritter

DESMI som systemleverandør i forbindelse med ombygning af pumpestation i Brønderslev Spildevand med installation af DESMI EVAK (tørtopstillet system) Hos Brønderslev Spildevand er det vigtigt for driftspersonalet og driftsleder Ole Ritter, at nye tiltag i form af både renoveringer og nyetableringer tilgodeser de værdier, som Brønderslev Spildevand har defineret som mål, herunder godt arbejdsmiljø, lave levetidsomkostninger og stor driftssikkerhed. På pumpestation Manna skulle en traditionel tørtopstillet pumpestation ombygges. Udfordringen med tørtopstillede pumper er altid, at der kan være risiko for udkald, når pumperne taber vandet, såfremt de ikke er selvansugende, udtaler driftsleder Ole Ritter. Stationen er kritisk i forhold til ”nedetid”, da den bortpumper spildevand fra et stort opland og samtidig ligger op til Ryå. I den henseende var vi interesserede i et Evakueringsanlæg.

Pumpestation Manna

I forhold til at tilgodese arbejdsmiljø, levetidsomkostninger og driftssikkerhed blev DESMI valgt som systemleverandør. I perioden fra idriftsættelsen januar 2012 og frem til juli 2012, har Brønderslev Spildevand ikke haft udkald til pumpestationen, udtaler Ole Ritter. I den forbindelse har DESMI i høj grad levet op til deres slogan om pumpesystemløsninger som kan henføres til: • • •

Troværdighed Tillid Førende samarbejdspartner

Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, som giver kunden værdi for pengene i den daglige drift.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

EVAK unit (rustfrit rør)

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.