Nr. 4 · november 2010 · 38. årgang
Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening
• Trådløs telemetri ind i kampen mod regnvandet i Greve • STF's Døgnkursus anno 2010 • Industrigruppens besøg på De Danske Gærfabrikker A/S • Stjernholm-dagen i Randers den 2. september 2010
Organ for medlemmer af
Indhold Leder - Puk Skov..................................................................................... 1 Trådløs telemetri ind i kampen mod regnvandet i Greve ........................ 2 Vandplaner kræver grundig viden om hydraulikken i ledninger og vandløb............................................................................ 6
Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk
Cellelysering........................................................................................... 10 Få lokal glæde af regnvandet - III . ......................................................... 12 Etablering af et nyt projekt: Mikrobiologisk Database for Biogasanlæg............................................... 16 STF's Døgnkursus anno 2010.................................................................. 18 Artikel om CatLiq-teknologien - Fra biomasse til grøn bio-olie................ 19 Den "Mikrobiologiske database over danske renseanlæg" - En status.... 20 Ferskvandscentret står stadig for branchens bedste efteruddannelse....... 24 Planlægningsmøde for Døgnkursus 2010 den 19. august i Kolding........ 26 Industrigruppens besøg på De Danske Gærfabrikkeri A/S i Grenaa......... 28
Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives efter forudgående aftale med redaktøren.
Kombi-beluftning: Samtidig overflade- og bundbeluftning - en god mulighed for kapacitetsudvidelse............................................................ 32
Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Frans Balzer, Vordingborg Forsyning A/S Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S René Hansen, Frederikshavn Vand A/S Puk Skov, Hillerød Spildevand A/S Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune
Træf for renseanlægspersonale 2010...................................................... 44
Stjernholm-dagen i Randers den 2. september 2010.............................. 36
Wavin indvier nyt uddannelsescenter torsdag den 16. sept. 2010........... 50 Døgnkursusudstilling - 5.-6. november 2010 i Kolding............................ 52 Landet Rundt.......................................................................................... 54 Firma-nyt................................................................................................ 56 Produkt Information............................................................................... 58 Planlagte aktiviteter 2010-2011.............................................................. 60 Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om...................................... 60 Deadlines og udgivelser i 2010............................................................... 60
Tekst-deadline næste nummer: 19. november 2010. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. Annonce-deadline næste nummer: 6. december 2010. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:
Kontrolleret oplag (FMK): 1.665 stk. i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri A/S Sortevej 40, 8543 Hornslet, Tlf. 87 85 72 09 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S
Forsidefoto: Fra Industrigruppens besøgsdag på De Danske Gærfabrikker, Grenaa.
Leder -
Puk Skov
Puk skov.
Så blev det atter min tur til at forfatte en leder, og gøre mig mine tanker om vores forening. Og hvad er mere nærliggende at tænke på, end at vi nærmer os det årlige døgnkursus. Der er mange emner, jeg synes det kunne være spændende at høre om fra vores fag, men det er ikke nødvendigvis det samme, som du finder spændende. En anden pro-
blematik er, at nogle har været mange år i branchen, og derfor har set/hørt om nogle emner mange, mange gange; andre - der er da heldigvis kommet mange nye til - hører om div. emner for første gang. Derfor er det hvert år en udfordring at beslutte, hvilke emner der skal med på vores døgnkursus, en udfordring som vi i udvalget tager op med glæde. Et godt udgangspunkt er, når vi får mange tilbagemeldinger fra Jer medlemmer, så udvalget har noget at gå efter, og der kommer da heldigvis nogle spændende forslag, f.eks. ”Beredskabets indsats ved oversvømmelser”. For jeg skal da ellers love for, at vi har fået regn - der er vist ikke nogen, der er gået ram forbi. I min kommune bor en familie, der solgte deres gamle hus, fordi det havde været oversvømmet et par gange. Ved sidste regnvejrshændelse, var deres nye hus så blevet oversvømmet. Sådan noget trækker
tårer – det er slemt, når alle ens ejendele bliver oversvømmet af spildevand, og så for 3. gang. Jeg tror, vi med sindsro kan se frem til endnu et herligt døgnkursus i gode kollegers selskab, peppet op af udstillernes nyheder, god mad og gamle traditioner. UPS – gamle traditioner? Vi har flyttet døgnkurset til Kolding; hvordan skal det nu gå? Forhåbentlig rigtig godt – det ligger centralt i landet, så man kan komme mere CO2-neutralt frem med toget. Og forhåbentlig vil alle synes lige så godt om forholdene, som vi i bestyrelsen og døgnkursusudvalget. I det daglige har vi hvert vores at se til. Selv har jeg brugt en del energi på at udrede forskelle i målinger i spildevand, afhængig af, hvem der måler. For vores eget vedkommende har et skift af kontrollaboratorium betydet, at vi nu reducerer kvælstof 10-15% dårligere, end med det gamle
kontrollaboratorium. Det er da en tanke værd? Og hvad angår analyser: Kære Slamflok, det er skønt at kunne ”komme ud med det”, når frustrationerne tager til. I er en herlig gruppe at mødes med hvert år. Tænk at kunne møde forståelse for irritation over, at den ene analyse viser 2 mg/l mere end den anden. I det hele taget får vi rigtig meget ud af vores møder, både fagligt og socialt. Der kan gå noget tid mellem at jeg tjekker vore side på FaceBook. Men den er der, og den giver mulighed for at komme i kontakt med hinanden på en hurtig og uformel måde. Alle i Slamflokken kan blive medlem af gruppen – send en besked til en af administratorerne af siden – den hedder Slamflokken. Jeg håber, at alle har haft en god sommer – der har da været rigtig gode perioder med sol og varme. Vi ses til døgnkurset – nu i Kolding.
MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46
ILTM ÅLER, TIL M ÅLING AF OPLØST ILT
mjk@mjk.dk www.mjk.dk
3 ÅRS GARANTI PÅ SENSOREN
Oxix® sensoren er både nøjagtig, praktisk taget vedligeholdelsesfri og kræver ingen kalibrering.
Oxix® sensoren har indbygget luft eller vand rensesystem for at mindske vedligeholdelsen.
Oxix® sensoren er designet til 10 års kontinuerlig drift uden udskiftning af membraner, optik eller andet.
Oxix® konverteren har samme design som MJK flow- og tørstofmålere, kan arbejde i netværk og dele et fælles display.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Oxix® retrofit sæt tillader montage på samme holder og armatur som benyttes til de mest udbredte iltmålere i Danmark.
1
Trådløs telemetri ind i kampen mod regnvandet i Greve Peter Bisgaard-Franzen, Journalist
Oversvømmelse i boligkvarter og ved Greve Bibliotek. I 2002 blev Greve oversvømmet efter usædvanlig kraftig regn, 100 mm på tre timer og igen i 2007 2.-5. juli 2007 væltede 110 mm regn ned over Greve. Det kunne kloak- og afløbssystemet ikke klare, og mange hjem blev oversvømmet
67 telemetri moduler skal hjælpe Greve Forsyning med at overvåge effekten af fremtidens nedbør og forhindre oversvømmelser som i 2002 og 2007. Greve får dermed den bedste og tætteste overvågning af regnvandsløb i Danmark. Signalix leverer telemetri måleudstyret. En tæt overvågning af vandstanden i afløbene skal i kombination med en opgradering af afstrømningssystemerne, fremover sikre borgerne i Greve mod at få oversvømmet deres bolig, som det skete i 2002 og 2007. Greve Kommune besluttede kort efter en plan, der skal forhindre oversvømmelser i fremtiden. Kommunen har blandt andet sikret sig områder, hvor regnvand kan ledes hen uden at gøre skade, og før regnen sætter ind kan vandløb og regnvandsløb pumpes ned til et minimum. Centralt i dette beredskab er et måleprogram med godt 100 målepunkter i regnvandssystemet. 37 gamle radiomoduler udbygges med 67 nye telemetrimoduler. De gør flowet og tilstanden i vandløb og kloaker i Greve til det nok bedst og tættest målte i Danmark.
2
Trådløs telemetri sparer os for mange timers arbejde i det daglige. Samtidig kan vi tæt følge vandstanden i afløb og overløbsbassiner og reagere, før problemerne når at udvikle sig, siger Ulrik Thygesen, Greve Forsyning. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Et godt miljø kan måles! TurbiTech turbiditetsmåler
anvendes til måling af suspended solids og turbiditet
ISCO 2150
Transportabelt flowmålersystem for midlertidig eller stationær måling med mulighed for fjernudlæsning
ISCO Glacier
Prøvetager med aktiv køling (min. 48 timer) Udtager prøver i 10 eller 20 liters flasker
MX4 iQuad™
gasmonitor Måler fra 1 til 4 gasser: O2, brændbar gas og giftige gasser som CO, H2S eller NO2
Hos Hans Buch Miljø finder du alle de instrumenter og den ekspertise, der er nødvendig for at rådgive om og levere udstyr til effektive og pålidelige analyser af gasser samt flydende og faste medier i naturen, proces-, brugs- og spildevand.
Hans Buch A/S Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Finlandsvej 1, 8660 Skanderborg Telefon: +45 4368 5000 www.hansbuch.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010 Miljø.indd 1
Part of Fritz Schur Technical Group 04-10-2010 15:18:54
3
Fortsat fra side 2 ...
Den intensive monitorering er blandt andet muliggjort af ny, men gennemprøvet telemetri teknologi, der er langt billigere at anskaffe og sætte i drift. Samtidig byder telemetrien på bedre funktionalitet såsom fjernkontrol og fjernstyring. Opbygning blev indledt i august 2009 og er helt på plads i 2012. Af de 100 målepunkter er 60-70 flow-målere, resten er niveaumålere eller sladrehanke, som Ulrik Thygesen, projektleder i Greve Forsynings kalder dem. - Hele den store oversvømmelsesplan skal være færdig i 2018 med et budget op mod 300 millioner kroner.
-Når den er monteret, kan jeg fjernstyre modulet fra min pc, på kontoret eller hjemmefra og bede det åbne/lukke, tænde/ slukke, kontrollere osv. - Denne tætte overvågning ville være for dyr at udbygge med eksisterende systemer og for ufleksibelt. Traditionelle plc’er med modem, ledningsbaseret kommunikation mm. ville kræve, at vi skulle ud og have fat i modulerne hver gang. - Med den pris, vi betaler for et modul, med skalerbarheden og den driftssikkerhed og service med korte leveringstider, er det virkelig anbefalelsesværdigt. Understreger Ulrik Thygesen, Greve Kommune.
▼
- Dataindsamlingen er en del af første fase, og vi vil have gode data, så vi kan beslutte nødvendige ændringer og forebyggende tiltag. Det får vi med Signalix udstyr. Måleudstyret giver os i sammenhæng med numeriske modeller oplysninger til at tegne et præcist billede af trusler og muligheder, siger Ulrik Thygesen og fortsætter:
enkelte opsætninger. Modulet skal døbes, indgangene stilles, og de mange analoge og digitale indgange giver en stor fleksibilitet.
- Signalix’erne sender hvert femte minut en melding om flow, vandstand mm. til en server. Dels til analyse dels til at følge udviklingen. Ved afvigelser sendes en alarm, som den vagthavende kan reagere på. Overvågningen er således kernen i, at beredskabet sættes i gang.
Signalix modulet måler vandniveauet i pejlebrønden og rapporterer trådløst til den centrale overvågning. Opkoblingen på mobilnettet betyder stor fleksibilitet og sikkerhed.
Tidsbesparende - Afvigelser er tegn på problemer, for eksempel kan vi afsløre sedimenter, brud og utætheder mm., der skal handles på. Vi kan sende mandskab ud og rense riste for grene og affald, når det er nødvendigt. Vi kan således sikre, at ledningssystemet er i top.
▼
Alt i en. Signalix modulet er et sammenbygget IO modem, PLC og logger. De mange analoge og digitale indgange giver mange muligheder og gør installation sikker og økonomisk
- Den nye telemetri er meget tidsbesparende. Modulet er standard hardware med tilførende standard software. Jeg kan selv sætte modulerne op, og der skal kun foretages nogle
Pris og funktion sætter plc`er under pres Prisen for tilstandskontrol og overvågning med telemetri er nu under en fjerdedel af en traditionel plc-løsning. Et køreklart Signalix modul, trådløst, opkoblet til serveren kan installeres klar til brug for 6-12.000 kroner pr. målepunkt afhængig af, hvor meget modulet skal kunne. En plc løsning koster med færdig installation og integration op mod 50.000 kroner pr. målepunkt. Da den samtidig er meget mere enkel at anvende, ventes de traditionelle plc’er at komme kraftigt under pres. Prisforskellen hænger sammen med, at telemetri er i rivende udvikling og vækst, og udviklingen åbner en række spændende muligheder. Modulerne udstyres med SIM-kort og faste IP-adresser. De er prækonfigurerede som ”out of the box”, hvor du ikke selv skal have besvær med at opsætte GPRS- funktionaliteten. Kommunikationen kører i et lukket privat net. Eksempelvis har Signalix et privat net via TDC, så prisen for transmission er meget lav. - Mobilteknologien giver større fleksibilitet og frihed til at placere målemoduler samt en langt billigere sammenkobling
4
til en central server, siger Frode Sørensen fra Signalix og fortsætter: - Med telemetri overfører vi automatisk måledata, og den centrale server opsamler og behandler disse data. Telemetrimodulet kan indstilles til at sende en datapakke ved en alarmtilstand og til at øge hyppigheden af meldinger, hvis en alarmtilstand indtræder. - De gammeldags plc-moduler fungerer ved, at du sender en forespørgsel og får svar tilbage. Med mange plc’er i en installation spørges de typisk i en forudbestemt sekvens. Det vil sige, du får ikke melding om fejl, når den er ved at ske, men først når det pågældende modul står for tur. Det kan forsinke alarmen i den type installationer. Og forsinkelsen kan koste dyrt. Modulernes trådløse kommunikation via mobilnettet betyder, at der ingen begrænsninger er for afstanden mellem modul og den centrale server med overvågning eller på antallet af moduler i et netværk. Nærmere oplysninger ved Info@signalix.com www. Signalix.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
NFP flowmåler til fuldtløbende rør Ø100–Ø800 mm
Høj nøjagtighed gennem krydskorrelation
Kompakt udformning letter installationen
Simpel installation sparer tid og penge
Samme sensor til alle rørdiametre fra Ø100 til Ø800
Få MÅLT dit flow - ikke beregnet Vi sender gerne certifikat af uvildig test foretaget hos Force Technology
info@danova.dk www.danova.dk tlf: +45 66 14 93 23 fax: + 45 66 14 93 06
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
5
Vandplaner kræver grundig viden om hydraulikken i ledninger og vandløb Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling. www.disud.dk
Vandplanerne bliver en stor og dyr udfordring for Spildevandsforsyningerne. Vandplanerne foreskriver mindre for-urening med spildevand, men øger samtidig risikoen for oversvømmelser og mere uvedkommende vand.
Vandplaner og kommunale handleplaner De 8 ugers forhøring af vandplanerne i kommunerne er gennemført, hvorefter følger et halvt års offentlig høring. Når vandplanerne er færdige, skal hver kommune i løbet af 6 måneder udarbejde en handleplan for, hvordan vandplanen og indsatsprogrammet vil blive realiseret. Kommunen skal vedtage handleplanen senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse.
periode. Ved efterfølgende renoveringer med strømpeforinger m.v. er det uvedkommende vand elimineret, og man har kunnet undgå at bygge dyre spildevandsbassiner i byområder.
Vandplanerne opererer med følgende indsatser: Mindre forurening med spildevand: • Reduktion af overløb • Rensning eller afskæring af spildevand i det åbne land • Forbedret rensning på små renseanlæg eller afskæring Opnåelse af bedre fysiske forhold i vandløbene: • Ophør af vedligehold af vandløb og fjernelse af spærringer • Vandløbsrestaurering og etablering af 10 m brede bræmmer Reduktion af landbrugets udvaskning af kvælstof: • Etablering af vådområder langs vandløb • Skærpede krav til vinterafgrøder
Tilsyn med on-line måler til sporing af uvedkommende vand
Mange overløb aflaster for hyppigt og for meget til recipienten. Reduktion af overløb med spildevand kan ske ved: • Fjernelse af uvedkommende vand i kloaksystemet • Bygning af spildevandsbassiner • Separering af fælleskloakerede oplande • Mere nedsivning i fælleskloakerede oplande • Etablering af større hydraulisk kapacitet i det nedstrøms kloaksystem
Der kan være mange forskellige kilder til uvedkommende vand i spildevandsledninger. To væsentlige kilder til uvedkommende vand er dels indtrængende vand fra vandløb og dels indtrængende grundvand. Vandplanerne foreskriver ophør af vedligehold af mange vandløbsstrækninger. Dette vil føre til højere vandspejl i vandløbene under regn samt til højere sekundært grundvandsspejl i nedbørsrige perioder. Hvor der eksisterer spildevandssystemer i nærheden af sådanne vandløb, vil mængden af uvedkommende vand i spildevandssystemet øges på grund af indtrængende åvand og grundvand i nedbørsrige perioder. Dette vil derpå føre til større overløb andre steder i spildevandssystemet, større belastning af renseanlæggene og til oversvømmelse af kældre.
Uvedkommende vand
Spildevandsbassiner
Under regn er 60-90% af flowet uvedkommende vand i spildevandsledninger i typiske danske byer med blandede separat- og fælleskloakerede områder. Sporing af dette uvedkommende vand kan effektivt ske med on-line målinger af flow og niveau kombineret med hydrauliske modelberegninger. Eksempelvis er i Holbæk sporet store mængder, uvedkommende vand ved systematiske on-line målinger og hydrauliske modelberegninger gennem en 3-årig
På mange overløb af spildevand skal der etableres nye eller større spildevandsbassiner samt eventuelt nye eller opgraderede pumpestationer. Anlægsudgiften for et spildevandsbassin med pumpestation ligger ofte på omkring 10 - 25 mio. kr. Hertil kommer så årlige driftsudgifter til pasning, vedligehold, oprensning og el.
Reduktion af overløb med spildevand
6
Fortsættes side 8 ... Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Spildevandsanalyse er vores speciale! Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i europa
Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold. Digitale kontrolenheder SC 100 og SC 1000 kontrolenhederne giver overblikket til procesoptimering. Rentabel, let at installere, nem at betjene og hurtigt klar til brug. Alsidige fotometre Det robuste design, den enkle betjening og store fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder gør DR 2800 til et effektivt, sikkert og rentabelt fotometer til rutineanalyser.
Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!
Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.
Servicekontrakt: Få 5 års garanti! Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision.
www.hach-lange.dk Information: 36 77 29 11
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
7
Fortsat fra side 6 ...
Ophør af vedligehold af vandløb Ophør af vedligehold af vandløb vil som nævnt føre til øget vandspejl og højere sekundært grundvandsspejl under store nedbør og i nedbørsrige perioder. Nedbøren over byområder og marker vil vanskeligere kunne afledes, da koteforskellen til vandspejlet i vandløbet bliver for lille. Herved vil der skabes øget risiko for oversvømmelser af infrastruktur, bygninger og marker. Klimaændringernes større og mere intense nedbør vil yderligere øge risikoen for oversvømmelser.
Spildevandsbassin med pumpestation og overløb under P-plads i Gilleleje.
Mange eksisterende spildevandsbassiner virker ikke efter hensigten, fordi der ved dimensioneringen ikke var tilstrækkelig viden om relationerne mellem nedbør, flow og niveauer. I nogle spildevandsbassiner kommer der derfor næsten aldrig spildevand, medens andre bassiner alt for ofte er overbelastede med store overløb til følge. Da en stor del af flowet som regel er uvedkommende vand, vil dimensionering ud fra reducerede arealer af de fælleskloakerede områder føre til fejldimensionering. Da endog afløbskoefficienterne og den hydrologiske reduktionsfaktor ofte er skønnet og ikke målt, fører denne store usikkerhed også til fejldimensionering af spildevandsbassiner i rene fælleskloakerede områder. Korrekt dimensionering af spildevandsbassiner kræver en nøje viden om relationerne mellem nedbør, flow og niveauer. Den nødvendige hydrauliske viden til korrekt dimensionering er kun mulig ved forudgående on-line målinger og hydrauliske modelberegninger. Eksempelvis er i Gilleleje og i Holbæk udbudt etablering af spildevandsbassiner på grundlag af sådanne on-line målinger og hydrauliske modelberegninger. De hydrauliske modelberegninger kan foretages enten med SWMM eller MOUSE. SWMM har den fordel at være gratis at downloade, er ideel til hurtigt at opbygge og afprøve alternative hydrauliske modeller og kan i samme model regne på både nedbør, afstrømning, kloakker, vandløb og grundvand. Herved kan det integrerede vandkredsløb modelleres. Da det uvedkommende vands veje er komplicerede og ofte ukendte, er det vigtigt i den hydrauliske model nemt at kunne afprøve forskellige hydrauliske hypoteser.
Spildevand fra det åbne land I følge vandplanerne skal der udledes mindre spildevand fra det åbne land, hvilket enten kan ske ved at afskære spildevandet til nærmeste kloaksystem eller ved at etablere lokal rensning af spildevand. Begge dele er dyrt og koster per husstand anlægsudgifter på 50.000 - 250.000 kr. og driftsudgifter på 1.500 kr.- 4.000 kr om året. DISUD har derfor udviklet et simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land og afprøver i år en protype i samarbejde med Miljøstyrelsen, Halsnæs Spildevandsforsyning og Wavin.
8
Tilbagestuvning gennem regnvandsledninger fra dårligt vedligeholdte vandløb fører til oversvømmelser.
For at imødegå sådanne oversvømmelser kan der gøres følgende: • Udvide hydrauliske flaskehalse i vandløbene i bredden • Etablere vådområder eller kunstige søer til opmagasinering af vand • Bygge diger langs vandløbene • Plante skov langs vandløbene • Udføre differentieret vedligehold af vandløbene For at kunne vælge de rette løsninger til at undgå oversvømmelser er det nødvendigt at skaffe en grundig hydraulisk viden om vandløbene. Til brug herfor er on-line målinger af flow og niveau med hydrauliske modelberegninger et godt værktøj.
Økonomi Udgifterne til reduktion af overløb med spildevand og øgede mængder uvedkommende vand i spildevandssystemerne er meget stor. Eksempler fra 3 Spildevandsforsyninger viser at udgifterne ligger i størrelsesordenen på omkring 500 mio. kr. per Spildevandsforsyning. For hele landet svarer dette til en udgift på omkring 50 mia. kroner ! Med det nye prisloft skal disse udgifter lånefinansieres - men vil staten tillade det, og er der nogen der vil låne ud ? For at få mest miljø for pengene er det nødvendigt at finde optimale løsninger for det samlede system af kloakker, renseanlæg og vandløb i et åbent og kreativt samarbejde mellem miljøforvaltningen og Spildevandsselskabet. I sidste ende er det kommunens borgere, der betaler, ligegyldigt om det er over skatten eller brugerfinansieringen. Karsten Krogh Andersen: karsten@disud.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
TIL T F I K S
:
Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier
Autoriseret forhandler af:
Hidrostal 04-2009.indd 1
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien
Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk 08/09/09 9:03:57
9
Cellelysering Anne-Marie Truelsen, Hobro . amt68@live.dk Indledning Disintegrationsanlæg anvendes på flere renseanlæg, bl.a. for at reducere mængden af overskudsslam. Et problem ved disintegration er bestemmelse af energipotentialet. Når der skal konkluderes, hvilket disintegrationsprincip der giver den bedste nettoenergiudbytte, er det væsentligt at vide, hvor stor virkningsgraden er. ”Müller et al” har beskrevet en kemisk metode, hvor disintegrationseffekten analyseres og beregnes som koefficienten, DDCOD.
Faktaboks: Cellelysering omtales også som cellesprængning, hydrolyse, disintegration eller proteaseaktivitet.
Hydrolysegrad % som funktion af tid 100
DDCOD eller COD opløst synes at være det mest anvendte analyseresultat på renseanlæg med disintegrationsanlæg i Danmark. Der blev under et studieprojekt udført en række supplerende analyser på flere renseanlæg for at afdække eventuelle begrænsninger i den kemiske metodes anvendelse. De undersøgte disintegrationsanlæg var installeret til at disintegrere biologisk overskudsslam før rådnetank.
Cellelysering samt kvantificering Aktivt slam er komplekst sammensat og kan i slamflokke bestå af mikroorganismer, bakterier, uorganiske partikler, EPS1 og mange andre stoffer. Ved disintegrationsbehandling af aktivt slam vil koncentrationen af letnedbrydeligt stof forøges. Dette skyldes primært cellelysering. Ved perforering af en celles cytoplasmamembran vil cellen dø. En celle defineres død, når der ikke kan påvises metabolisk aktivitet eller hvor cellens morfologiske integritet er tabt. Perforeringen vil medføre, at der udsiver intracellulære bestanddele, som kan analyseres som opløst stof. Kvantificeringen af opløst stof sker i de fleste tilfælde gennem en fraktionering af slammet med efterfølgende kemisk analyse (COD). Hvad fortæller disse kemiske analyseresultater?
Prøveudtagning Der findes ikke egentlige standardiserede procedurer for prøvetagning af det relativt heterogene slam. Prøvetagningsproceduren afhænger i et vist omfang af disintegrationsanlæggets driftsbetingelser. Inden prøve til en analyse udtages, skal det sikres, at anlægget er i optimal drift. Endvidere bør første stikprøve kasseres, da opholdstiden i røret til prøveudtagning kan påvirke prøven. Betydning af tiden, fra prøven udtages til den analyseres, kan teoretisk estimeres vha. vant Hoffs eksponentielle udtryk (figur 1). Det viser, at der vil ske en cellelysering, hvis prøven henstår. Der skal derfor overvejes, hvordan prøven udtages og hvor lang tid prøven henstår, inden den analyseres. Slammet kan evt. sættes på køl (ikke frysning!)
Fraktionering Opløst COD måles ud fra en fraktion, der er 0,45 µm filtreret. De fleste bakterier bliver tilbageholdt og små organiske partik-
10
Hydrolyseringsgrad
DDCOD = CODudløb-CODtilløb CODNaOH-CODudløb
80 60 10 grader C
40
15 grader C
20 0 0
100
200
300
Timer Figur 1. Teoretisk hydrolysehastighed.
ler, proteiner etc. der er frigivet i forbindelse med en cellelysering vil kunne analyseres i permeatet. En prøve, der er filtreret gennem eksempelvis en 25 µm filterpapir vil ikke kunne sammenlignes med en 0,45 µm filtreret prøve. Fraktioneringen af slammet kan også gennemføres via en centrifugering, kombineret med en efterfølgende filtrering. Forsøg med centrifugering mellem 8.000 og 22.000 g viste dog ikke et entydig analyseforskel mellem en ren filtrering og en kombineret centrifugering/filtrering. Det var forventet, at centrifugeringsmetoden ville give en højere opløst COD koncentration i forhold til filtreringsmetoden, da de intracellulære stoffer i de lyserede celler som f.eks. proteiner, enzymer, nukleinsyrer og lipider ville blive slynget ud i supernantanten. Det var ikke tilfældet.
Kemisk hydrolyse af slam Ved tilsætning af NaOH i slam, vil der ske en kemisk hydrolyse. I den beregnede DDCOD koefficient indgår der en kemisk hydrolyseret COD koncentration. Der skal tilsættes en 1,0 M NaOH i forholdet 1:1. Altså en del slam til en del 1,0 M NaOH. En slamprøve der eksempelvis er tilsat 0,5 M NaOH vil ikke kunne sammenlignes med en slamprøve der er tilsat 1,0 M NaOH. Det viste sig endvidere, at COD-analyserne i Dr. Langes testSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
kit LCK 114 afhænger af fortyndningen i en 1,0 M NaOHslamsuspension. Vær derfor opmærksom på interferens. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at tilsætning af NaOH i forholdet 1:1 fortynder prøven. Derfor skal analyseresultatet i denne analyseprøve altid multipliceres med mindst 2.
med et disintegrationsanlæg; men en cellelysering. Generelt, vil den kemiske metode kun give en vejledende disintegrationseffekt på enhedsoperationen. Udføres den ens hver gang, vil den måske kunne anvendes som vejledende værdi for det specifikke anlæg.
Diskussion af den kemiske metode
Alternativ analysemetode
Den kemiske metode er en hurtig metode; men det er næppe muligt at ekstrahere andet end vejledende værdier. Den målte koncentration af den opløste COD har ikke ens afvandingsbetingelser før og efter disintegrationsanlæg, da afvandingsudbyttet er hurtigere for aktivt slam end for disintegreret slam. På figur 2 er en generel cellesammensætning skitseret. En celle indeholder ca. 3 % lipider. Ved en kemiske hydrolyse, sker der en saponifikation af lipid. NaOH hydrolyserer esteren og fedtets hydrofobe egenskaber opløses (opløser cellevæggen). Cellemembranen er bl.a. opbygget af hydrofobe fosforlipider. På fosforlipiden danner de fede syrer den hydrofobe ende og glycerol samt fosfaten danner den hydrofile ende. Problemet er, at denne lipidfraktion, som eksempelvis også vil være biogastilgængelig ved en cellelysering, ikke vil opløses i en vandig fase.
Hele opløsningseffekten af disintegrationsanlægget kan sandsynligvis bedre analyseres ved måling af biogaspotentiale. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på bestemmelsen af den totale anaerobe bionedbrydelighed; men blot henvise til DS/ EN ISO metode 11734.
Vand 80%
Lipider 3%
DNA 5%
Proteiner 12%
Figur 2. Generel cellesammenslutning.
DDCOD er en beregnet koefficient, der skulle vise effekten af et disintegrationsanlæg baseret på kemiske målinger. Det er tvivlsomt, hvad denne koefficient viser, hvor betingelserne og miljøet er forskelligt (basisk og neutralt). I DDCOD – koefficienten indgår hydrofile og hydrofobe fraktioner, der ikke har haft samme opløsningsbetingelser, derfor vil der næppe findes den korrekte COD koncentration i den vandige fase. Det største problem er, at COD-opløst udgør en meget lille mængde af den totale COD. Det er derfor meget usikkert at konkludere noget om nettoenergiudbytte eller en bionedbrydningsgrad fra et disintegrationsanlæg. COD total har andre fraktioner, som ikke er med i den opløste COD analyse. En slamflokdeling vil i optimal drevne rådnetanke ske om alle omstændigheder, da syntrofi mellem de forskellige bakteriegrupper i rådnetank kræver opdeling af flokken. Syntrofi vil være muligt i en varm rådnetank med omrøring og tilstrækkelig opholdstid. Derfor kan slamfloksdeling næppe være målet Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Hvis I er interesseret i rapportens undersøgelser og konklusioner, kan den rekvireres ved henvendelse til Anne-Marie Truelsen, E-mail: amt68@live.dk 1 EPS (extracellular polymeric substances) eller glycocalyx.
Saponifikation: Forsæbning Lipid: samlet betegnelse for fedtstoffer Hydrofobe: vandskyende Syntrofi: når to eller flere mikroorganismer samarbejder om at nedbryde et stof Hydrofil: vandelskende
Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h. Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje
Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 11
Få lokal glæde af regnvandet - lll Erling Holm, Erling Holm ApS . Billed-©
Dette er tredje artikel fra Erling Holm ApS, erling.holm@ mail.dk, med fokus på mulighederne for lokal afledning af regnvand (LAR). Denne gang drejer det sig om faskiner og anvendelse regnvandet, og der sættes fokus på vejvand. De tre artikler har givet en lang række af eksempler på, hvorledes det er praktisk muligt at anvende regnvand som ressource. I stedet for ukritisk at lede det til renseanlæg eller recipienter med de problemer dette kan give.
Regnvandskassetter og stenfaskiner En faskine skaber et hulrum i jorden, hvor regnvandet opsamles. Faskiner kan bygges dels med sten, som ikke pakkes for tæt, men skaber mange hulrum, dels med forskellige typer af plastkassetter. Eller som nedsivningsbrønde, se efterfølgende. Hulrummet til regnvand er ofte 3 gange så stort ved plastkassetter som i stenfaskiner. Regnvandet fylder først hulrummene, og herfra siver det ud i jorden og ned til grundvandet. Nedsivningen kan ske over tid og uden at genere anvendelsen af arealerne på jordoverfladen. Faskinen kan placeres hvor det passer bedst, fx også under et parkeringsareal for lettere trafik.
Regnvandskassetter og stenfaskiner har bred anvendelse til nedsivning især ved parcelhuse og mindre ejendomme, men også ved etageejendomme og erhvervsejendomme. Sammenbygges de med fx regnbede, render, tørre bassiner og utætte overflader kan såvel mulighederne for forsinkelse og nedsivning udvides væsentligt. En faskine består typisk af et 1-2 meter dybt hul eller en rende i jorden, der er foret med geotextil (fiberdug) og fyldt med sten eller plastkassetter. Fiberdugen skal lægges omhyggeligt hele vejen rundt om stenene / plastkassetterne, så det forhindres, at jord trænger ind. Hele faskinen dækkes med jord. Drosling af afløb med en flowregulator fra regnvandskassetter kan i mange situationer være en velegnet metode til at reducere og udjævne tilløbet, hvis der er tilslutning til et afløbssystem.
Nedsivningsbrønde En nedsivningsbrønd er en faskine, bygget op som en brønd af ringe. Den runde brønd giver et forholdsvist stort areal til nedsivning i bunden og i siderne, når brøndringene har huller ud til den omliggende jord. Nedsivningsbrønde er fx ved villaer en god metode, hvis pladsen er sparsom, da metoden kombinerer nogle m3 volumen til forsinkelse og en stor overflade til nedsivning. Nedsivningsbrønden skal være stor nok til at rumme såvel regn fra ét regnskyl, som fra et efterfølgende regnskyl kort tid efter. Dette skyldes, at vandet ofte tager en del timer om at sive ud og ned i jorden. Grundvandet bør ligge mindst 1 meter under bunden af faskiner og nedsivningsbrønde for at sikre en god nedsivning. Ved højere grundvandsstand kan nedsivningen være ret begrænset, da der kun kan ske nedsivning fra den del, der ligger over grundvandsspejlet. Sand og grus er meget velegnet til nedsivning, mens morænejord og ler kræver større faskiner. I meget tæt lerjord kan vandet ikke sive ud af faskinen. For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, bør der først udføres en prøve på jordens nedsivningsevne (infiltrationstest).
Opsamling og anvendelse af regnvand Opsamling og anvendelse af regnvand kan ske til havevanding, bilvask, toiletskyl, tøjvask mv.
Lange, smalle faskiner har store sideflader og er derfor en fordel frem for mere firkantede faskiner (Nyrup Plast)
12
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Tagvand opsamles til havevanding i en beholder, koblet direkte på det enkelte tagnedløb. Ved at opsamle regnvand til havevanding spares der drikkevand. Da regnvand ikke indeholder kalk, kan det også med fordel anvendes til bilvask. Opsamling kan ske ved enfamiliehuse, etageejendomme, erhvervsejendomme med egnede tage, fx tegl, beton og skiffer. Til en køkkenhave må ikke anvendes regnvand fra tage / tagrender af zink og kobber, og regnvand opsamlet fra veje og andre arealer, hvor der kan være olie mv. Det samme gælder regnvand fra eternittage ældre end slutningen af 1980’erne. De indeholder asbest. Fra tage med tagpap kan der de første år frigives forurenende stoffer. Da beholderen ofte er fyldt i perioder med meget nedbør, kan den forsynes med et overløb foroven, hvorfra vandet i et rør eller en slange kan løbe til planter, der kan tåle meget vand. Fx til et regnbed i haven, se tidligere artikel. Løber vand fra overløbet ud over jorden tæt på en bygning, skal der være mindst 20 o/oo fald på jorden væk fra huset, så fugtskader undgås. Regnvand fra egnede tagflader med tegl, beton og skiffer må anvendes til toiletskyl og tøjvask. Vandet kan desuden bruges til vask af biler, maskiner mv. samt til forskellige former for vanding på fx idrætsanlæg og boldbaner. Der må aldrig anvendes regnvand opsamlet, andre steder, som fx. fra veje og pladser. Regnvand fra taget ledes via tagrender, tagnedløbsrør og afløbsrør i jorden til en lagertank. Den bedste løsning er at grave tanken ned i jorden for at holde vandtemperaturen lav. Alternativt kan tanken placeres i et uopvarmet kælderrum. Temperaturen skal dog holdes så lavt som muligt og under 180C for at begrænse bakterievækst i tanken. For at fjerne blade og andre urenheder, skal vandet passere et
Opsamling af regnvand til havevanding. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Skitse af anlæg til opsamling af regnvand til anvendelse ved toiletskyl og tøjvask (Nyrup Plast)
filter, før det når lagertanken. Filtret anbringes enten på nedløbsrøret eller indbygges i en brønd i jorden. Det er vigtigt at anvende specielt konstruerede filtre, så vandet renses tilstrækkeligt. Lagertanken skal have et overløb, så overskydende vand kan ledes bort, når det regner mere, end tanken kan rumme. Overløbsvandet og vand med urenheder fra filteret skal passere en brønd, før det ledes til f.eks. nedsivning i faskiner eller til afløbssystemet. Fra lagertanken fordeles vandet til de tilsluttede toiletter og vaskemaskiner til tøj. Dette sker med en pumpe, der styres af et styresystem. I længerevarende perioder med tørvejr er der mulighed for at supplere regnvandsanlægget med drikkevand fra vandforsyningen. Anlæg, hvor der anvendes regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine, skal ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 1449, 2007) være udført i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Alle synlige installationer, rør, haner og aftapningssteder med regnvand skal mærkes med ”Ikke drikkevand”, så der ikke er risiko for forveksling mellem regnvand og drikkevand eller risiko for fejlkoblinger, specielt hvis der senere skal ændres på en vandinstallation. Mængden af alt vand, der ledes til kloakken, skal måles gennem en vandmåler. Anlægget skal derfor være forsynet med to vandmålere. En der måler vandmængden fra lagertanken, og en der måler den drikkevandsmængde, der bruges til at supplere med i tørre perioder. Regnvandsanlæg skal udføres af autoriserede mestre for henholdsvis vand og afløb. Regler for installation, måling vandmængder, betaling af afgifter mv. skal afklares med det lokale forsyningsselskab. For alle filtre, tanke, pumper og øvrige installationer skal leverandørens anvisninger for montering, drift og vedligeholdelse følges nøje. Pasningen af anlæg til opsamling af regnvand er specielt vigtig, da vandet direkte anvendes. Tagrender, filtre og sandfang skal tilses og renses nogle gange om året. En gang om året skal lagertanken tømmes og efterses, og de øvrige installationer checkes.
13
▼
Regnvand løber til regnbede og vander træer.
▼
Specielt filter til tagnedløb (Nyrup Plast)
Tagvand og vejvand Ved grundvandsinteresser, ved forurenet jord og ved overløb til recipienter kan der være restriktioner i anvendelsen af regnvand. Der kan helt naturligt skelnes mellem følsomme og mindre følsomme recipienter i såvel jorden som vandløb. Afhængig af de aktuelle stoffer tillades ofte 5-10 gange så store koncentrationer udledt til mindre følsomme recipienter. Tagvand og vejvand kan imidlertid anvendes lokalt i langt de fleste tilfælde. For tagvand er det især indholdet af kobber, zink og bly, der må have opmærksomhed. I vejvand kan der være tale om mange forskellige stoffer. Koncentrationerne afhænger i sagens natur meget af trafikbelastningen, og for fx oplags- og parkeringsarealer er der stor afhængighed af typen af oplag, køretøjer mv. Regnvand fra områder med tung industri, trafikterminaler og lignende med stor trafikbelastning vil ofte indeholde en del forurening. I boligområder og andre mindre trafikerede områder er forholdene anderledes. Der er således et godt belæg for en differentiering af den lokale anvendelse af vejvand ved en gruppering af vejene. Fx at der kan ske nedsivning og anvendelse af bassiner uden rensning ved veje og lokale gader med en trafikbelastning op til 15.000 biler pr. døgn. Ved større trafikbelastning på gennemfartsveje mv. skal der ske en rensning afstemt efter indholdet i regnvandet før den lokale anvendelse af regnvandet. Mange af metoderne til lokal anvendelse af regnvandet har indbygget en ofte ganske effektiv rensefunktion. Fx via nedsivningen gennem græs og jordlag og bundfældning i damme og bassiner. Opbygges bassiner hydraulisk effektivt, fx med barrierer til opdeling og styring af strømningen, vil mange metaller, bakterier, sedimenter mv. tilbageholdes med 90-95 % i bassiner. Ved nedsivning på græsarealer ses ofte, at langt størstedelen af forurenende stoffer tilbageholdes i de øverste 20-30 cm, og en meter under terræn er der kun få spor tilbage. Mange af metoderne til lokal anvendelse af regnvandet klarer således selv en rensning. Specielt når der bygges mange mindre anlæg i stedet for større centrale anlæg. Ved større anlæg kan der med fordel anvendes fx forbassiner, hvor rengøringen er enklere. Endvidere kan anvendes sandfang, olieudskillere og forskellige typer af filtre mv. efter behov.
14
Vandet strømmer her fra parkeringen til små grønne render, og videre til et bassin, hvis det ikke kan nå at sive ned.
Den mest effektive sikring imod forurening er dog rensning ved kilden. Dvs. fejning af vejene og tømning af vejbrønde. Halvt fyldte vejbrøndes tilbageholdelse af sand mv. er meget begrænset. – Ved at forureneren fejer for egen dør sikres pæne og ordentlige omgivelser og mulighederne for lokal afledning af regnvand i blå-grønne, rekreative oaser forøges.
Vend P-pladsen Et afsluttende eksempel kan passende være parkeringspladser. Det er et af de steder, hvor der kan fjernes rigtig meget regnvand fra afløbssystemet. I dag har en P-plads oftest riste til afløb jævnt fordelt hen over kørearealet. De nærmest suger vandet væk fra arealet. I stedet kan bygges små anlæg mellem rækkerne af biler. Her kan vandet løbe ind via mellemrum i kantsten. Anlæggene kan opbygges som regnbede med forskellige beplantninger, eller render med nedsivningsarealer, evt. som regnvandskassetter eller andet nedenunder. Ikke nok med at sådanne anlæg kan klare regnvandet. De oftest kedelige grå-sorte parkeringsarealer bliver væsentlig smukkere at se på. Erling Holm ApS, erling.holm@mail.dk (Foto copyright Erling Holm)
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Polyamin Kemira har i mange år været førende indenfor fældningsmidler, derfor er det også naturlig for os at arbejde med flokkulanter, såsom forskellige typer af polyaminer og polymerer. Udviklingen har gjort os førende på afhjælpning af problemer med suspenderet stof og flydeslam i det rensede spildevand uanset om det skyldes hydraulisk overbelastning eller dårlige bundfældningsegenskaber.
Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 2300 København S Tlf.: 3313 6711 www.kemira.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
15
Etablering af et nyt projekt: Mikrobiologisk Database for Biogasanlæg Per Halkjær Nielsen, Sektion for Biolteknologi, Aalborg Universitet Aalborg Universitet har gennem flere år udviklet en ”Mikrobiologisk database for danske renseanlæg” med fokus på aktiv slam renseanlæg med N og P-fjernelse (www.microbialdatabase.dk), se andetsteds i dette blad. Vi etablerer nu en lignende database for biogasanlæg generelt, og i første omgang med udgangspunkt i rådnetanke fra kommunale renseanlæg.
Baggrunden er, at der for øjeblikket sker en stor udbygning af biogasreaktorer (rådnetanke) i Danmark og udlandet pga. stigende opmærksomhed om øget energiproduktion fra renseanlæg, gylle og andre former for affald. Driftsstabiliteten af disse reaktorer er ikke altid særlig stor og problemer kan sandsynligvis ofte tilskrives mikrobiologiske forhold. Imidlertid er vor viden om mikrobiologien meget begrænset, især fordi der er stor variation mellem de forskellige typer reaktorer mht. type, procesdesign, drift samt spildevandssammensætning. Fra aktivt slam renseanlæg ved vi nu, at der er relativt få dominerende bakteriearter, som til gengæld er tilstede i næsten alle anlæg. Vi ved også, hvilke der er ”gode” og ”dårlige”, ligesom vi i et vist omfang kan styre sammensætningen af bakteriepopulationerne, så en god drift kan sikres. Vor viden om biogasanlæg er langt mindre, men vi håber noget lignende er tilfældet på bestemte typer af biogasanlæg - og det skal projektet bl.a. afdække. På længere sigt forventes denne vidensopbygning at kunne forbedre drift af biogasanlæg og dermed øge produktion af biogas til nytte for udvikling af energiproduktion fra affald og spildevand. Et lignede projekt har aldrig været lavet hverken i Danmark eller i udlandet, hvorfor nyhedsværdien i projektet vil være meget stor, også internationalt set. Projektet vil blive gennemført på Aalborg Universitet, Sektion for Bioteknologi i samarbejde med Krüger A/S. Aalborg Universitet står for de mikrobiologiske undersøgelser, mens Krüger A/S vil indsamle og bearbejde anlægs- og driftsdata. Projektet har to faser: Gennem en indledende fase 1 på 2 år identificeres de dominerende bakterier i udvalgte biogasanlæg, ligesom en screening af alle tilmeldte anlæg foretages med henblik på at undersøge bakteriesammensætning samt gennemføre en foreløbig undersøgelse, om der findes en
HUSK!
sammenhæng mellem forekomsten af specifikke bakterier og biogasanlæggets type, procesdesign, drift, spildevandssammensætning samt driftsproblemer. Dernæst gennemføres fase 2 på baggrund af resultaterne fra fase 1, og den vil omfatte mere detaljerede undersøgelser i de følgende år i flere biogasanlæg, fx tidsmæssige undersøgelser af driftsstabilitet og mikrobiologi. Her udvikles forventeligt mere generelle anvisninger om optimering af drift og gasproduktion samt værktøjer til trouble-shooting. Deltagelse Over 20 renseanlæg har allerede tilmeldt sig projektet. Prisen for deltagelse bliver 50.000 kr. pr år for de anlæg, som undersøges i detaljer gennem fase 1, mens prisen bliver 25.000 kr pr år for de anlæg som i fase 1 blot screenes. Hvis man allerede er med i ”Mikrobiologisk database for danske renseanlæg,” vil der opnås en god synergieffekt ved at være med begge steder. Det skyldes, at driften af renseanlægget påvirker driften af rådnetanken, ligesom det modsatte også er tilfældet (fx via rejektvand). Vi er opmærksomme på, at deltagelse i begge databaser kan være en betydelig udgift for det enkelte anlæg, så der bliver en rabat for de anlæg, som er med begge steder. Hvor stor den bliver, vil vi beslutte på baggrund af antallet af tilmeldinger. Der vil blive afholdt 2 gratis temadage for alle deltagende partnere gennem fase 1. Tilmelding Kontakt Marianne Stevenson, Sektion for Bioteknologi, AAU, e-mail: ms@bio.aau.dk Sidste frist for tilmelding er 1. november 2010. Nærmere oplysninger Per Halkjær Nielsen, Sektion for Bioteknologi, AAU tlf. 2173 5089, e-mail: phn@bio.aau.dk Vibeke Borregaard, Krüger A/S, tlf. 6038 4151, e-mail: VRB@kruger.dk
HUSK !
- deadlines nr. 5/2010
Tekstmateriale skal være os i hænde senest 19. november 2010. Annoncemateriale skal være os i hænde senest 6. december 2010. 16
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
JYDSK PUMPE SERVICE A/S RENOVERING AF SPILDEVANDSPUMPER OG RESERVEDELE GENNEM 40 ÅR
JYDSK PUMPE SERVICE A/S HAR MERE END 60.000 NYE OG RENOVEREDE PUMPEDELE PÅ LAGER TIL BL.A. FLYGT, DESMI, PX PUMPER, GRUNDFOS, HIDROSTAL OG KSB JYDSK PUMPE SERVICE A/S - EGEGAARDSVEJ 3 - 9620 AALESTRUP TLF. 96 97 00 60 - WWW.JPS.DK
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
17
STF's Døgnkursus anno 2010 Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening
Indgangspartiet til Hotel Comwell i Kolding hvor årets døgnkursus afholdes.
Når du sidder med dette blad i hånden, er STF's Døgnkursus nært forestående. Måske, eller rettere forhåbentlig, er du allerede tilmeldt. Hvis ikke, så er det sidste udkald for i år. STF's Døgnkursus afholdes d. 5.-6. november 2010 i Kolding.
alle. Det bliver dejligt at kunne sige ”ja” til alle deltagere med hensyn til deltagelse i den faglige del af arrangementet.
Værelser i Kolding 2010
Arrangementet hedder Døgnkursus. ”Døgn” kommer af, at arrangementet varer et døgn: fra frokost dag 1 til frokost dag 2. ”Kursus” er i virkeligheden misvisende, for der er ikke tale om et kursus i traditionel forstand. Men når nu arrangementet er kendt i branchen under det navn, og har heddet sådan i årtier, så er det ikke noget man uden videre piller ved. I det hele taget foretages der kun ændringer i konceptet for Døgnkursus efter meget grundige overvejelser.
Det første år i Kolding kan dog potentielt give lidt udfordringer med hensyn til indkvarteringen. Forlods er reserveret alt hvad det var muligt at reservere af ledige værelser på de fire hoteller i Koldings midtby, nemlig 295 værelser. Hvis tilmeldingerne går ud over dette, bliver der tale om at transportere de sidst tilmeldte til hotel udenfor bymidten. Særligt her det første år i Kolding er det derfor meget velkomment, at nogle siger ja tak til at bo i delt dobbeltværelse. De, der siger ja tak til at dele dobbeltværelse, får dels afslag i deltagerprisen, dels bliver de indkvarteret på Comwell Kolding. For de følgende år er der reserveret flere værelser, så på sigt er også indkvarteringen helt i orden.
Nu foredragssal med plads til alle
Årets emner
STF's Døgnkursus har i mange år været afholdt på Den kommunale Højskole i Grenaa. Stedet har generelt været en god ramme om arrangementet, men pladsen har de senere år været for trang. Blandt andet har foredragssalen været ”lidt for intim”. Der har været flere tilløb til at finde et større sted til arrangementet, og i år er det så lykkedes at finde stedet, som kan opfylde alle foreningens krav i forbindelse med arrangementet. Noget af det, der glæder bestyrelsen allermest, er, at det nye sted, Comwell Kolding, råder over en meget stor og teknisk velfungerende foredragssal med garanteret plads til
De faglige emner for årets STF Døgnkursus spænder vidt: Der er slamafvanding og polymer. Nedbrydning af de miljøfremmede stoffer. Noget om samstyring af kloak og renseanlæg. Noget om varmegenindvinding fra spildevand. De evigt aktuelle svovlbrinteproblemer. Og hvad med smittefarerne? Et kig til udlandet, nærmere bestemt Holland, skal vi også have. Endelig er der det ikke-faglige indlæg fredag aften efter middagen. I år skal vi høre praktiserende humorist Rune Green blandt andet fortælle om hvad humor kan gøre for os i hverdagen, og ikke mindst hvad humor kan gøre for os i vanske-
Kender du STF's Døgnkurs?
18
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
lige situationer. Alle kan helt sikkert lære noget, og alle kommer helt sikkert også til at grine undervejs.
Pauserne er også vigtige I pauserne mellem de faglige indlæg vil der være mulighed for at besøge en firmaudstilling, hvor 24 firmaer (mod tidligere 18) vil fremvise nogle af deres produkter og samtidig danne rammen om en del af det kollegiale samvær. Snakken med både gamle og nye kollegaer i branchen er super vigtig. Det er den snak, der giver viden, indsigt og stærke relationer. De, der gerne også vil motionere lidt i løbet af døgnkurset, har f.eks. mulighed for at dyrke svømning eller bordtennis på Comwell Kolding og/eller at deltage på morgenmotionsturen.
Al tilmelding via Conference Manager® Spildevandsteknisk Forening gør i år for første gang brug af tilmeldings- og administrationssystemet Conference Manager®. Der er opsat unikke websider og unik tilmeldingsformular i systemet. Fra STF's hjemmeside www.stf.dk er der tydeligt linket til tilmeldingssitet, som også rummer detailprogram og praktiske oplysninger. På gensyn på STF's Døgnkursus, som endnu en gang arrangeres i samarbejde med Ferskvandscentret.
Artikel om CatLiq® teknologien - Fra biomasse til grøn bio-olie SCF technologies har udviklet et koncept, hvor organiske affaldmaterialer og biomasse i et lokalt område kan indsamles og centralt omdannes til en grøn bio-olie, der efterfølgende kan anvendes til at erstatte den fossile olie, der anvendes i det lokale kraft/varmeværk. Hermed får man løst et affaldsproblem og samtidigt fremstillet et grønt brændsel, der kan bidrage til at nedsætte landets forbrug af fossile brændsler.
Virksomheden SCF Technologies A/S i Herlev har siden 2007 drevet et pilotanlæg, der kan omdanne organisk affald og biomasse til bio-olie i en bæredygtig proces. Virksomheden har erfaring med omdannelse af mange forskellige materialer til miljøvenlig olie såsom slam, gylle og organiske restprodukter fra produktionsvirksomheder. Virksomheden har haft succes med at omdanne spildevandsslam til bio-olie. Spildevandsslammet bliver transporteret fra forskellige spildevandsrensningsanlæg til SCF Technologies, hvor det bliver kørt igennem pilotanlægget. Anlægget kan behandle op til 20 kilo spildevandsslam i timen; det kommer der ca. to kilo olie ud af. Alle typer organisk affald og biomasse kan i princippet omdannes i processen, men SCF Technologies’ særlige CatLiq® teknologi er specielt velegnet til vådt affald og biomasse.
CatLiq® processen Den miljøvenlige olie fremstilles ved en proces kaldet CatLiq®processen, som SCF Technologies har udviklet og også har fået patent på. I processen forbehandles det organiske materiale først, så det Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Birgit Lledo, SCF Technologies A/S
bliver flydende. Derefter opvarmes ”grøden” til 350 grader og sættes under tryk ca. 250 bar. I en særlig reaktor kommer ”grøden” i kontakt med en katalysator. Dette bevirker populært sagt, at de lange molekyler bliver klippet over og derpå sættes sammen på en ny måde, der er lig med molekylerne i råolie. Herefter afkøles massen og trykket reduceres, hvorefter massen separeres til olie, vand samt de mineraler, der var i det organiske materiale. I CatLiq®-processen fraspaltes desuden forurenende stoffer som klor og svovl, hvorfor CatLiq® olie forbrændes med mindre forurening end fossil råolie. I store byer bliver spildevandsslam i dag ofte bortskaffet via et forbrændingsanlæg, der er en dyr løsning. Uden for de store byer både i Danmark og i resten af verden bliver spildevandsslam overvejende kørt ud på markerne. Der er i den forbindelse mange diskussioner omkring ophobning af tungmetaller, giftstoffer og medicinrester i fødekæden, hvorfor denne bortskaffelsesmetode potentielt i fremtiden kan blive forbudt. ”I SCF er vi stolte af, at vi har udviklet en teknologi, der har potentiale til at løse slambortskaffelsesproblematikken på en både økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde” udtaler Ulrik Jensen, Adm. direktør for SCF Technologies. Med venlig hilsen www.scf-technologies.com E-mail: bll@scf-technologies.com
19
Den ”Mikrobiologiske database over danske renseanlæg” – En status Per Halkjær Nielsen, Artur T. Mielczarek og Caroline Kragelund Den mikrobiologiske database over danske renseanlæg har nu været i gang siden 2006, og vi giver her en lille status på projektet. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Dansk Spildevandsteknisk forening, Krüger AS, Kemira AS samt omkring 50 danske renseanlæg med næringssaltfjernelse og heraf mange med biologisk fosforfjernelse. Af særlig vigtighed har været 7 større renseanlæg, som vi har undersøgt intensivt gennem det meste af perioden: Aalborg Øst og Vest, Hjørring, Ejby Mølle, Skive, Egå og Bjergmarken.
eller biologisk fosforfjernelse, kan oversigten over andre anlæg benyttes som en guide til anlæg, som ligner ens eget, og hvor man måske kan få gode råd.
Dansk standardslam i anlæg med biologisk P-fjernelse
7%
Denitrifikanter
27%
18%
Vi har fra alle anlæg modtaget en række informationer om anlæggets udformning og drift, spildevandssammensætning og renseeffektivitet, ligesom vi har fået prøver af det aktive slam til nærmere mikrobiologisk analyse.
• Et overblik over hvilke bakteriearter, som typisk findes på danske kommunale renseanlæg indenfor flere vigtige bakteriegrupper: nitrifikanter, denitrifikanter, fermenterende bakterier, hydrolyserende bakterier, polyfosfat-akkumulerende bakterier, glykogen-akkumulerende bakterier, samt trådformede og skumdannende bakterier • Vi ved nu i hvilke mængder bakterierne forekommer indenfor de forskellige grupper– og dermed det ”normale” niveau i et velfungerende anlæg (dansk ”standardslam”) • Bundfældningsegenskaberne på renseanlæggene er nu velbeskrevne og vi kender næsten alle typer af trådformede bakterier, ligesom vi ved, hvilke der forårsager problemer (skum og dårlig bundfældning) • Vi har fået en bedre viden om årstidsvariationer i de undersøgte bakteriegrupper og generelt er bakteriesammmensætningen overraskende konstant i de forskellige anlæg • Vi har fået en meget bedre forståelse for en række af de forhold vedr. drift, anlæg og spildevand, som betinger tilstedeværelse af de forskellige bakteriearter På anlæggene kan man umiddelbart bruge resultaterne på følgende måde: • Til en vurdering af om anlægget ligger over eller under de typiske niveauer for slamegenskaber og for tilstedeværelse af de enkelte bakteriegrupper. Dermed kan det vurderes, om der er noget, man skal være opmærksom på i forbindelse med optimering af anlægget • Er der driftsproblemer, kan en analyse af slammets bakteriesammensætning med genprober give et godt bud på, om det er, som det plejer, eller om der er sket ændringer, som måske forårsager problemerne – og dermed også et bud på hvordan problemerne skal løses. • Hvis der er driftsproblemer med bundfældning, nitrifikation
20
PAO GAO Fermenterende
13%
Hydrolyserende Trådformede
28%
Projektet har indtil videre givet en række vigtige informationer:
Nitrifikanter
3% 3%
Andre og ukendte
Figur 1. Gennemsnitlig sammensætning af forskellige bakteriegrupper i 25 danske anlæg med biologisk P–Cernelse. En stor del af de ukendte arter er denitrifikanter – i alt udgør denitrifikanterne 50-‐60%. En stor del af de trådformede bakterier er også hydrolyserende (omsæMer store forbindelser som protein Nl små organiske stoffer, som bakterierne kan optage).
Vi har observeret, at alle danske renseanlæg med biologisk P-fjernelse har en relativ ens bakteriesammensætning. For 3 år siden beskrev vi vores bedste bud på dette ”standard aktivt slam”, altså en typisk sammensætning af bakteriesammensætningen i de danske anlæg med P-fjernelse (1). Siden da har vi fået en noget større viden, og et revideret bud på sammensætningen, ses i figur 1. Den største gruppe af bakterier er stadig denitrifikanterne, efterfulgt af en stor mængde trådformede bakterier. De mange trådformede bakterier er overraskende, men det behøver ikke altid at være dårligt for slammets egenskaber. Langt de fleste af trådene gemmer sig nemlig inde i slamflokkene og er med til at gøre disse stærke. Vi har ikke tidligere været i stand til at se mange af disse arter, fordi de genprober vi brugte for 3 år siden ikke var gode nok. I mellemtiden har vi fået udviklet nye prober og det har givet disse lidt overraskende resultater. Vi kan også se, at de bakterier, som er vigtige for den biologiske P-fjernelse (polyfosfat-akkumulerende organismer, PAO), udgør en væsentlig del, omkring 10%, mens de bakterier, som kan være ødelæggende for denne proces, de glykogenakkumulerende organismer (GAO) kun er til stede i lavt antal. I nogle anlæg er der dog relativt mange, mens der i fleste anlæg slet ikke er nogen. Overordnet set giver disse bakterier dog ikke nævneværdige problemer i danske anlæg i modsætning til mange udenlandske anlæg, især i de varmere lande.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Hvert anlæg har en overraskende stabil bakteriesammensætning Bag gennemsnitstallene for dansk standard aktivt slam gemmer sig nogle forskelle mellem de enkelte anlæg. Det er i høj grad de samme bakteriearter, vi ser i alle anlæggene, men de er til stede i forskellig mængde. Og denne sammensætning er overraskende stabil. Figur 2 viser sammensætningen af forskellige bakterier i 2008-2009 i Ejby Mølle renseanlæg, og det ses, at de enkelte arter er til stede i nogenlunde konstante mængder gennem hele perioden. Kun enkelte arter – og det er især blandt de trådformede bakterier, sker der væsentlige
variationer gennem perioden. Det tyder på, at de bakterier, som er særlig meget involveret i de væsentligste processer, nemlig fjernelse af N og P, er ret stabile, mens de trådformede bakterier, som ikke på samme måde er involveret i disse processer, varierer mere. Det er meget interessant, at bakteriesammensætningen er så konstant på de enkelte renseanlæg. Det betyder, at der tilsyneladende er en god stabil drift på de fleste af de undersøgte anlæg. Det er interessant, at sammensætningen er ret konstant på et givet anlæg og samtidigt lidt forskelligt fra andre anlæg. Hvert anlæg har dermed en bestemt bakteriesammensætning, et slags fingeraftryk, og denne bakteriesammensætning er sandsynligvis bestemt af den konkrete spildevandssammensætning eller driftsform. Vi kan også se, at større ændringer i fx belastning på et anlæg tydeligt kan give anledning til ændringer i bakteriesammensætningen. I forbindelse med troubleshooting på de enkelte anlæg er dette en uhyre vigtig information. Man kan nemlig hurtigt se, om noget er gået galt, hvis man kender den normale sammensætning af de forskellige bakterier. Hvis nitrifikationen for eksempel ikke virker så godt som normalt, er det nemt at se, om det skyldes, at antallet af nitrifikanter er lavere end normalt.
Projektet fortsætter
Figur 2: Mængde af forskellige bakteriegrupper gennem 2 år i Ejby Mølle renseanlæg. Figuren viser den procentvise andel som specifikke arter udgør af alle bakterier i anlægget. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Den mikrobiologiske database for danske renseanlæg fortsætter indtil videre. Der vil fortsat blive afholdt temadage og skrevet danske artikler om de opnåede resultater, så det kan komme anlæg og rådgivere til gode (se www.microbialdatabase. dk). Desuden kan vi fortsat løbende tilbyde at undersøge slamprøver med genprober, når behov opstår. I forbindelse med de mange informationer vi får fra undersøgelsen, har vi udarbejdet flere videnskabelige artikler, som beskriver resultaterne i flere detaljer. En særlig vigtig artikel, som lige er udgivet i tidsskriftet ”Water Research”, beskriver en overordnet økosystemmodel af
21
disse renseanlæg (2). Vi kan nemlig betragte et renseanlæg med biologisk P-fjernelse som et økosystem på linje med fx en sø, og vi har i den model sammenholdt det meste af vor viden om de vigtigste bakterier, deres hyppighed og levevis samt de overordnede massebalancer på hele anlægget (især ind- og udløb). Denne model vil vi fremover benytte til bedre at forstå, hvad der er vigtigt for forekomsten af de enkelte bakterier i anlæggene, og hvilke ændringer i drift og/eller spildevand der skal til for at ændre bakteriesammensætningen. Udviklingen vil bl.a. også ske i regi af det nye strategiske forskningscenter ”Design af mikrobielle samfund i MBR-reaktorer”, et center som lige er startet op (se www.ecodesign.aau.dk). Desuden vil projektet blive tæt koordineret med den nye ”Mikrobiologisk database for biogasanlæg”, som er ved at starte – se andetsteds i bladet. Se side 16. 1. Nielsen, P.H., M. Stevenson, A. T. Mielczarek (2007): Den mikrobiologiske database: Dansk ”standard” aktivt slam. Spildevandsteknisk Tidsskrift, Spildevands Teknisk Forening 35 (5): 46-47. 2. Nielsen, P.H., A.T. Mielczarek, C.Kragelund, J.L.Nielsen, A.M. Saunders, Y. Kong, A.A. Hansen, J. Vollertsen (2010): A conceptual ecosystem model of microbial communities in enhanced biological phosphorus removal plants. Water Research (in press)
Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.
Kontakt:
Jensen & Nowak ApS
Per Halkjær Nielsen, E-mail: phn@bio.aau.dk
Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 70 200 318 www.jnseparation.dk
ULEFOS NV Luftfilter Luftfilteret anvendes i nærheden af pumpestationer, på udluftningssteder for afløb og alle private eller offentlige steder hvor mennesker bliver udsat for ubehagelig lugt fra kloakker. Filterindsatsen anbringes i karmen hvor den støttes af den medfølgende anlægsring. Luftfilteret er tilpasset nordiske vejrforhold med store variationer i temperaturer og fugtighed. Lugtmængden som afgives nede i brønden vil effektivt blive neutraliseret på vej op Konstrueret til at dræne overfladevand gennem et afløbsrør med lugtlås Kan eftermonteres i alle faste og flydende karme fra Ulefos NV. Luften filtreres gennem et kammer med aktivt stenkul. Sammenlignet med andre filtermaterialer, udmærker aktivt stenkul sig som yderst effektiv i neutralisering af afløbsgasser. Vi benytter en kulsammensætning udviklet specielt for Ulefos NV Luftfilter. Bestillingsnummer: FILTER 600 VVS nr.: 222766600
0910
Ring for yderligere informationer.
22
Industriholmen 3-5 • 2650 Hvidovre • Tlf. 3649 6111 • Fax: 3649 0891 www.ulefosnv.dk • email: post@unv.dk • DS/EN ISO 9001:2000 Godkendt. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Nyhed! Supa Maxi™ universale trækfaste koblinger
Supa Maxi™ sætter en ny standard med de unikke egenskaber: •
Patenteret SupaGrip™ tætningssystem med fleksibel klemkrans
•
Fuld trækfasthed og ±4° afvinkling op til PN 16 i alle dimensioner
•
Permanente beskyttelseskapper med aftageligt midterstykke
•
Løfteøje på alle koblinger over 10 kg
•
Leveringsprogram: Koblinger, flangeadaptorer, slutmuffer, koblinger med PE-ende.
•
Dimensioner: Fra DN 50 – DN 300 (46 – 356 mm.)
Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
23
Ferskvandcentret står stadig for branchens bedste efteruddannelse Af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret Ferskvands centrets hovedbygningen set fra havesiden.
Ferskvandscentrets kursusudbud har uformindsket bredde, dybde og faglighed til spildevandsbranchen. Ad forskellige skriftlige kanaler kunne man ellers få det indtryk, at det nu er andre, der står for efteruddannelsen på spildevands- og afløbsområdet. Det er ingenlunde tilfældet.
Skriverierne rundt omkring har givet anledning til spørgsmål om Ferskvandscentret da ikke længere udbød kurser om spildevand? Jo, da! Ferskvandscentret har lavet spildevands- og afløbskurser i snart 19 år, altid i tæt samarbejde med branchen selv, og det bliver vi ved med. Mere end 300 undervisere er med til at præge kurserne om spildevand og afløbssystemer. Ofte er kurserne udviklet i samspil med STFs ildsjæle, og samarbejdet med STFs kursusudvalg er godt og konstruktivt.
af spildevand og Prøvetagning af spildevand som relevante for Spildevandsoperatører. En række AMU-kurser fra de tekniske skoler i Århus og Hillerød kan også bruges. Tager man Grundkurset i spildevandrensning plus to-tre af de andre kurser nævnt herover, får man et spildevandsoperatørbevis, beviset for de grundlæggende kompetencer på et renseanlæg.
Spildevandsoperatøruddannelsen – også på Sjælland Ferskvandscentret udbyder fortsat Spildevandsoperatøruddannelsen, den bedste efteruddannelse, man som tekniker kan få i en spildevandsforsyning. Spildevandsoperatøruddannelsen er en del af overenskomsten mellem 3F og Kommunernes Landsforening (KL). Ferskvandscentrets Grundkursus i spildevandsrensning eller tilsvarende erfaring med spildevandsrensning bliver nævnt i overenskomsten som en grundlæggende forudsætning. Derudover nævner overenskomsten specifikt følgende kurser fra Ferskvandscentret: Procesteknik 1, Procesteknik 2, Drift af pumpestationer (1), Praktisk drift af afløbssystemer, Analyse
24
Fra dette efterår afholder Ferskvandscentret også grundkurset på Sjælland, i Roskilde. Er der opbakning fra Sjælland, følger de væsentligste Spildevandsoperatørkurser med. Komplet kursusudbud? STF hjælper på vej Rækker interessen videre, har både Ferskvandscentret og Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
andre udbydere en lang række fagligt stærke kurser. Med hjælp fra branchens bedste folk reviderer vi løbende kurserne, så de er opdaterede og passer til kursisternes behov, og her spiller Spildevandsteknisk Forening og dens medlemmer en stor rolle. Vi har aftalt med STFs kursusudvalg, at vi tre gange årligt, i forbindelse med STFs bestyrelsesmøder, mødes for at få input til kurserne på Ferskvandscentret. Det gælder både indholdet af eksisterende kurser og udvikling af nye kurser. På den måde sikrer vi sammen, at foreningens medlemmers behov tilgodeses. Se det aktuelle kursus program her
Lederkurser tilpasset spildevandssektoren Det er ikke bare teknikerne, der kan finde uddannelse på Ferskvandscentret. En lederuddannelse, målrettet og tilpasset driftsledere og lignende, er også en mulighed. Ferskvandscentret har flere gange haft ledelse som tema på det årlige driftsledertræf, og hver gang har det givet god respons og smag på mere. Derfor undersøgte vi blandt mere end 200 deltagere i branchen, hvilke ønsker der var til lederkurser. Det er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, der har dannet grundlag for de kurser, Ferskvandscentret nu udbyder: Et lederkursus på 3 x 2 dage sammen med fire værktøjskurser om svære samtaler, lederstil, konflikthåndtering og korpsånd. JobAdviceManagement, der har mere end 20 års erfaring med dette område, er den faglige ansvarlige for ledelsesindholdet.
- kilden til et bedre miljø
Miljøkurser
Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Afløbsjura - hvad er praksis?.......................................................26.-27. okt. Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg 1.-2. nov. Nødsituationer på pumpestationer ...............................................2.-3. nov. WinSpv brugerkursus - spildevandsdata på Miljøportalen .........3. nov. Håndtering af regnafstrømning .....................................................3.-4. nov. Videregående rensning af regnvand...................................................5. nov. Drift af pumpestationer 1..............................................................8.-10. nov. Sæt power på dit lederskab, Roskilde.........................................9.-10. nov. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak..................................11.-12. nov. Kemi og procesteknik....................................................................15.-16. nov. Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer......................22.-23. nov. Rådnetanke ......................................................................................23.-24. nov. Temadag om rotter og rottebekæmpelse .......................................25. nov. Administration af kloak................................................................29.-30. nov. Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer ....................30. nov. Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Roskilde .......................2. dec. Optimering af pumpestationer .......................................................6.-7. dec. Procesteknik 2 ......................................................................................6.-8. dec. Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand ................8.-9. dec. Sæt power på dit lederskab, FVC....................................................8.-9. dec.
Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING
Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk
www.kompagniet.com
PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat
Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
25
Planlægningsmøde for Døgnkursus 2010 den 19. august i Kolding Red. J.H. Som vanligt mødtes repræsentanter for Regionernes ERFA grupper og Foreningens bestyrelse med Kristian Vestergaard som tovholder til planlægningsmøde for at vælge blandt de fremkomne forslag, der skulle danne grundlag for det bedst mulige program for årets døgnkursus. Således også i år. Men her hører ligheden op. En tid er forbi og en ny begynder.
Døgnkurset, som gennem mange år har været afholdt på SOC i Grenå, er flyttet til tidssvarende forhold på Hotel Comwell i Kolding. Flytningen betyder at: • For de flestes vedkommende en mere central placeringen i landet. • Overnatning er enten på Comwell Hotel eller i ”gåafstand” til tilsvarende faciliteter. • Pladsforhold, ventilation, lyd, mm. i foredragssalen er af en sådan kvalitet, at man kan få det fulde udbytte af indlæggene. • Plads forholdene for udstillere og besøgende giver god plads til socialt samvær. Formanden Jacob Andersen bød velkommen og gav en kort orientering om Foreningens aktiviteter og forventningerne til valget af Comwell som Døgnkursets nye placering Dette ledte hen til en rundvisning, der koncentrerede sig om Teatersalen, hvor foredragene holdes, foyerområdet hvor udstillingen skal være, restauranterne hvor der skal spises frokost og middag, og de områder der vil være oplagte til aftenhygge og socialt samvær. Efter denne rundvisning fortsatte Torben Plesner fra Ferskvandscentret med en kort gennemgang af Ferskvandscentrets aktiviteter og påtænkte initiativer, hvor der bl. andet blev
henvist til det tætte samarbejde, der består mellem FVC og Foreningens kursus udvalg. Det blev betonet, at man var stærkt interesseret i forslag til nye kurser, temadage mm., der kunne indpasses i fremtidens kursusprogram.
Aktiviteter i ERFA grupper og lokale sammenslutninger. Som det har været tilfældet tidligere år må man beundre den aktivitet og den kreativitet, der trives under ”Foreningens Paraply”. Initiativer der vidner om den basis, der findes for Foreningens fortsatte eksistens som selvstændigt samlingssted for personale med miljø og spildevandsrensning som deres arbejdsfelt. At nævne alle de afholdte aktiviteter, der har været afholdt, skal blot nævnes nogle f. eks Døgnkurser, ERFA-møder med foredrag om relevante emner og socialt samvær, udstillinger, virksomhedsbesøg, besøg på udenlandske rensningsanlæg, sociale arrangementer mm.. Som det forstås, er der mange arrangementer hvert år. Få områder ligger helt stille, hvilket kan skyldes forskellige årsager, men med god vilje til at starte op på ny. Med Kristian Vestergaard som ordstyrer påbegyndtes ”Dagens Hovedopgave”. Det var svært blandt de mange stillede for-
▼
Der diskuteres ivrigt, er det nu det rigtige emne.
▼ Rundvisning i teatersalen. (Bemærk faste borde som det vil være ved foredragene).
26
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
slag, der blev fremført med vægtige argumenter fra medlemmer, rådgivere og leverandører, at udvælge emnerne, der vil give Døgnkursus 2010 en interessant og passende fordeling mellem de aktiviteter, der præger vores hverdag. Ved en energisk indsats lykkedes det at nedbringe forslagenes antal til ca. 25, hvorfra der på demokratisk vis blev valgt: Følgende faglige emner ("arbejdstitler") er udvalgt til behandling på Døgnkursus 2010: • Beredskabets indsats ved oversvømmelser • Optimering af polymertilsætning • Erfaringer med svovlbrintebekæmpelse i trykledninger og pumpestationer • Smitterisiko og smitteveje på renseanlæg • Varmegenvinding fra spildevand • Ledelse, samarbejde og trivsel på arbejdspladsen • Styring af spildevandssystemer (3.generation) • Fjernelse af miljøfremmede stoffer i renseanlæg • Udenlandske erfaringer med spildevandsbehandling • Forafvandingsteknologi • On-line styring efter slamalder
Kristian Vestergaard Tænkepause !
Kristian Vestergaards opgave bliver nu at skaffe foredragsholdere, der kan fortælle om de enkelte emner på en kvalificeret måde. Som i alle planer findes der en plan B med reserveemner, så resultatet skal nok blive godt og interessant. Så velkommen til ”Døgnkursus 2010” Omstående firmaer (udvalgt ved lodtrækning) udstiller og byder velkommen til Døgnkursus 2010:
UDSTILLERE ved Døgnkursus 2010: 7-Technologies A/S ABB A/S Agrometer A/S BioKube A/S BV Electronic A/S Dansk Automation & Analyse A/S Dansk Styringsteknik A/S Desmi Danmark A/S EL:CON Automation A/S EnviDan Service A/S Eurofins Miljø A/s ITT Water & Wastewater - Flygt
Grundfos DK A/S HACH LANGE ApS KomTek Miljø A/S Lobe ApS MJK Automation A/S Nordisk Aluminat A/S Picca Automation A/S Pumpteknik ApS Signalix ApS Stjernholm A/S Textile Tube A/S Vatech 2000 ApS
Se oversigt over standene på side 52 ...
T O TA L L Ø S N I N G E R I H Å N D T E R I N G A F VA N S K E L I G E M E D I E R
75 års erfaring i pumpning og omrøring af vanskelige medier. • • • •
Omrøring og opblanding Strømningsdannelse Recirkulation Pumpning og findeling
Chopper pumper med knivsystem Vi har løsningen til alle opgaver, hvor der pumpes medier med store tørstofpartikler og højt tørstofindhold. Med Landia pumper sikres tilstopningsfri pumpning i: • spildevand med grove tørstofpartikler, bl.a. septisk slam • pulp, slam og spildevand i fødevareog papirindustrien • modtagetanke i biogasanlæg
Mixere og strømningsdannere Med et komplet program af motorer fra 1,1 kW til 18,5 kW og propelomdrejningstal fra 16 - 3.000 rpm kan vi altid tilbyde den teknisk bedste løsning og garantere: • optimal virkningsgrad • minimalt strømforbrug • driftssikkerhed
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Landia A/S Industrivej 2 DK-6940 Lem St. Tel.: +45 97 34 12 44 Fax: +45 97 34 16 98 e-mail: info@landia.dk www.landia.dk
27
Industrigruppens besøg på De Danske Gærfabrikker A/S i Grenaa 1. september Red. J.H.
Et vue ud over det samlede fabriksanlæg.
Efter at Susanne Brandt meget kort havde budt velkommen og givet nogle praktiske bemærkninger, blev ordet givet videre til Carsten Glarmbæk, der indledte med en præsentation af virksomhedens historie fra 1973 til 2010. Virksomheden har i perioden haft skiftende ejere og er i dag en del af koncernen ”Lallemand”. Et navn der på dansk ikke lyder særlig flaterende, derfor kræves en nærmere forklaring som er. En tysker emigrerede til den fransk talende del af Canada, hvor han blev omtalt som ”Tyskeren”. Deraf navnet som på fransk er Lallemand, men med en absolut anden udtale end på dansk (udtalen overlades til fransk kyndige). Når vi på indkøb lægger en pakke gær i indkøbskurven, er det bare noget, man gør, uden at tænke nærmere over det.
Derfor var det også en stor og uventet oplevelse at få præsenteret fabrikkens produkt sortiment, for gær er meget mere end den lille firkantede pakning, som vi bruger i husholdningen. Der er et stort antal gærvarianter, afhængig af formålet, som det ses på figuren her nederst til venstre. At der er tale om stordrift ses af den årlige produktionskapacitet, der er: Fordelt på nedenstående produkter: Bagegær i 1 kg, 50gram, 20 kg pakning og gærfløde Gærspecialiteter: Mineralberiget gær, Gærekstrakt, Cellevægge og derivater, Inaktiveret gær Tørgær: Ca. 150 forskellige varianter til vinproduktion, Gær til ethanolfremstilling herunder bioethanol, Foder produkter Melasse sprit 96% Biprodukter CO2, Vinasse og Kalinnasse Efter denne præsentation var det tid at bese fabriksanlægget. Men først efter en indskærpelse af at: der af hensyn til eksplosionsfaren ikke måtte ryges på anlægget, ikke fotograferes og ikke bruges mobiltelefoner (både fotoudstyr og telefoner blev deponeret i mødelokalet). Efter iklædning med kittel og hue, udlevering af høreværn og overtræks sko var det tid at gå i fabrikken, med Carsten Glarmbæk som fører og Poul Friis-Hansen som bagtrop, hvis opgave var at ingen blev glemt. Heldigvis havde vi fået en grundig information om processerne for støj gjorde, at yderligere information var meget vanskellig. Efter en stroppetur på vindeltrapper og risteværk fra kælder til 5 sal for at bese de store fermenteringstanke med et tilsy-
28
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
EnviPortal – fremtidens digitale knudepunkt! Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal
Saml trådene med blandt andet: EnviTrix Online styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik, samt 2-vejs kommunikation mellem database og kørende enhed. Automatisk opdatering af ejendoms- og ejeroplysninger. EnviDrift Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften på kloaksystemer, inkl. automatisk opdatering af ejendomsoplysninger, kort-modul og muligheden for at sende opgaver direkte til den eller de samarbejdspartnere, som skal afhjælpe problemet. EnviTronic Elektronisk driftsjournal til renseanlæg, vandværker etc., som let håndterer registrering/lagring af interne og eksterne data samt værdier fra SRO-anlæg, og genererer brugerdefinerede rapporter til benchmarking etc. ED ProjektBank Database til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen. Endvidere får du integreret helpdesk, mulighed for spørgeskemamodul, altid nyeste programversion og automatisk backup af alle data.
Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44
Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44
www.envidan.dk 29
Fortsat fra side 28 ...
neladende virvar af rør og ventiler var det forfriskende at se resultatet af anstrengelserne i pakkeriet, hvor fÌrdigvarerne blev emballeret, klar til at blive kørt ud til kunderne.
Flowdiagram af produktionsprocesserne, hvor fermenteringsprocessen er starten til det videre procesforløb.
30
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Et vue over et i dag noget utraditionelt renseanlæg, men det virker.
Spildevandsbehandling Rensningsanlægget er et laguneanlæg med 2*11.000m3 luftningstanke (forsynet fra 4*3.500 m3 /t og 1*7.000m3/t turboblæsere) beregnet for en belastning på 50.000 Pe, 1.500 m3vand/ dag med en opholdstid på 5-6 døgn og en tilløbstemperatur på 20-50oC og en temperatur i lagunerne på 10-30o C, afhængig af årstiden. Den producerede slammængde afvandes til 5-7% TS, ca. 8.000 t/år, inden udbringning på landbrugsjord. Det rensede spildevand pumpes direkte til havet (uden afgift). Det ville være fornuftigt at overpumpe dele af spildevandet til rensning på Fornæs Renseanlæg, men et stort indhold af lettilgængelig kulstof ville af afgiftsmæssige grunde gøre dette uforholdsmæssig dyrt. Her er et af de skattemæssige paradokser. Det offentlige renseanlæg har behov for kulstof, som de må tilkøbe – altså en omkostning. Gærfabrikken har en spildevandsstrøm, bestående af vand + letomsætteligt kulstof (”surt kondensat”), som den selv renser p.g.a. taksering af
spildevandsafledning til offentligt renseanlæg – altså en omkostning og øget CO2-udledning for gærfabrikken. Set i det store samfundsøkonomiske billede har både gærfabrikken og brugerne af det offentlige renseanlæg øgede omkostninger. Den samlede CO2-afledning fra de 2 renseanlæg bliver højere, end hvis man nyttiggjorde gærfabrikkens kulstof i det offentlige renseanlæg. Kan man nu forstå det? Til slut skal der lyde en stor tak til De Danske Gærfabrikker A/S, Carsten Glarmbæk og Poul Friis-Hansen for en rigtig god dag, hvor vi fik set og hørt om meget, vi normalt ikke får indsigt i. Tak.
En i hånden er bedre end...? Håndholdt tørstof- og slamspejlsmåler Der præcist kan måle og registrere mængden af suspenderede stoffer (partikler) i en væske. • Real-time SS for bedre processtyring • Samme apparat kan benyttes til flere målesteder • Kan gemme op til 50 måle-resultater • Eliminerer behovet for daglige laboratorie analyser • Inkl. software for dataoverførsel til PC kr.
9.850,-
Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 20 års erfaring og viden herom. Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon.
Håndholdt clamp-on flowmåler Clamp-on flowmåler til udvendig montering på eksisterende rør installationer. • Måleområde/hastighed <32 m/sek. • Nøjagtighed ±1% • Kan logge op til 2000 måleværdier • Inkl. software for dataoverførsel til PC • Fra DN15 til DN4000
kr. 19.925,-
Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog.
Inkl. sensor sæt DN50 - DN700
å
Klik ind p
Tilbuddene gælder til og med 31.12.2010. Priser er excl. moms.
...fra kontrol til styring
uacon.dk
www.aq
og ætningen Fuldend s gen om dtræknin lo i g a lt de sker vin 10 x 2 fla
AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
31
Kombi-beluftning: Samtidig overflade- og bundbeluftning – en god mulighed for kapacitetsudvidelse. Peter Andreasen, DHI Mette Brynjolf Jepsen, DONG Energy Tom Jespersen, Forsyning Ballerup, Måløv Renseanlæg Måløv Renseanlæg har en kapacitet på 70.000 PE, og behandler typisk 4,3 millioner m3 spildevand per år med et samlet energiforbrug på 43 kWh/PE per år. Måløv Renseanlægs aktiv slamanlæg har to linjer med to tanke (hver 4000 m3 og med en dybde 3,6 m), og hver tank har to rotorer med 45 kW én hastighedsmotorer til iltning. I perioder overstiger belastningen iltningkapaciteten, og driftledelsen har for N år siden selv etableret en ekstra kapacitet i form af et beluftningssystem, som består af to 19 kW kompressorer, som hver forsyner et tanksæt og tilhørende to sektioner af bundbeluftere/rørbeluftere per tank. Kompressoren forsyner alene en sektion bundbeluftere under nitrifikationsfasen, mens den i mellemfasen med nitrifikation i begge tanke forsyner begge sektioner. Den ekstra installerede iltningskapacitet har mindsket problemet med manglende iltningskapacitet, og anlægget har leveret gode renseresultater. Forsyning Ballerup, DONG Energy og DHI besluttede sig for at undersøge: 1. Kapacitetsudvidelsen og effektiviteten af kombinationsbeluftningen 2. Muligheden for at anvende en VLT til at regulere iltningskapaciteten af rotorerne 3. Energibesparelsen ved at skifte en tungere rotor til en lettere rotor.
Figur 1. Måløv Renseanlægs fire aktiv slamtanke med tilhørende beluftningsudstyr.
Kapacitetsudvidelsen og effektiviteten af kombinationsbeluftningen Begge rotorer fik først monteret en VLT til regulering af frekvensen og omdrejning af rotorerne. Dernæst blev der installeret effektmålere på rotormotorerne og på kompressoren til et tanksæt. Beluftningsystemets iltningskapacitet og
Procestanke med rørføring til bundbelufterne.
32
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
u
UDSTYR TIL BELUFTNING
Overflade beluftning:
KD Maskinfabrik har gennem mange år produceret og installeret overfladebelufter af type Maxirotor KD 31 og Midirotor KD 32, fælles for disse rotorer er en meget lang levetid samt lav service faktor, fordele ved overfladebelufter er simpel vedligeholdelse samt konstant effektivitet!
:T
Type
KD Maskinfabrik har fået forhandlingen af AEROSTRIP DIFFUSERS som er en særdeles højeffektiv stribe belufter. Aerostrip Diffusers KD 41 er en ”stribe diffuser” der leveres i længder fra 1-4 meter med et spring på 0,5 meter, Aerostrip Diffusers KD 41 fås i 2 typer, type Q er fremstillet helt i PVC samt type T er fremstillet i syrefaststål Aisi316, lufttilslutning kan enten udføres som PP rør eller i rust/syrefast stål. Membranen i polyrethan eller silikone.
e:
Bund beluftning:
Ty p
u
Q
B
el u
ft K nin D g 36 su
ni t
KD Maskinfabrik producerer også komplet Beluftningsunit KD 36 som består af enten en Maxieller en Midirotor indbygget i stålbro komplet med aluminiumsafdækning, ledeplader, aerosol skærme samt rækværk adgangstrappe osv. Dette sikrer en meget hurtigt og let montage, og kan udføres på tankanlæg under drift.
Fordelen ved et Aerostrip Diffusers KD 41 er at diffusorer kan monteres direkte på tankbunden hvilket sikrer maksimal udnyttelsesgrad af tankvolumen, systemet kan såfremt det ønskes også udføres optageligt. Aerostrip Diffusers KD 41 hører til de mest effektive diffusersystemer O2/KW. For yderligere information/rådgivning omkring beluftning kontakt venligst KD Maskinfabrik.
- Maskinudstyr til spildevandsbehandling KD Maskinfabrik A/S - Karetmagervej 25 - 7100 Vejle Tlf.: 76 43 23 23 - Fax 76 49 89 83 - www.kd-maskinfabrik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
KD Maskinfabrik 33
Fortsat fra side 32 ...
effektivitet blev målt i henhold til standarden ASCE-18-96 ”Standard guidelines for in-process oxygen transfer testing”, 1996. Denne standard beskriver, hvordan man via geniltningsforsøg eller off-gasmålinger kan måle iltningskapacitet (kg ilt per time, ved 0 O2 mg/l) og -effektivitet under procesforhold (kg ilt/kWh, ved 0 O2 mg/l). Rotorens iltningskapacitet er afhængig af neddykningen af rotorbladene. Målingerne er tidskrævende og forsøgene forløb over en tre ugers periode i april-maj 2009 ved en temperatur på 13°C. Den rigtige neddykning er ca. 2 cm mindre end angivet på figur 2 og 3, men der er alene tale om en forskydning af målepunkterne, hvilket ikke påvirker resultaterne, men forskyder punkterne 2 cm. Figur 3. Iltningseffektiviteten kg ilt/kWh mod neddykning og frekvens på rotormotorerne.
De indrammede data for 50 Hz nederst på figur 3 viser, at iltningseffektiviteten er mellem 1,05 og 1,15 kg ilt/kWh (0 mg ilt/l) ved anvendelsen af rotorerne alene. Anvendelse af kombi-beluftningen får iltningseffektiviteten til at stige fra 1,23- 1,33 kg ilt/kWh, hvilket svarer til en stigning på omkring 15%.
Figur 2. Iltningskapacitet (0 mg ilt/l) som funktion af rotorneddykning og frekvens på kompressormotoren.
Figur 2 viser, at iltningkapaciteten ved den samtidige drift af rotor og bundbelufter forøges fra 62-66 (rotorer) til 90-110 kg ilt/time (rotorer og bundbeluftning), hvilket ses af de to indrammede dataserier ved 50Hz. Dette svarer til en stigning ved samme neddykning på mellem 45-67%. Stigningen bliver mindre, når rotorerne kører med mindre end 50 Hz. Såfremt frekvensen øges til mere end de normale 50 Hz fås der yderligere en stigning i iltningskapaciteten. Kombibeluftningen har således udvidet beluftningskapaciteten væsentligt og i en grad, at det ca. svarer til en ekstra rotor.
Iltningseffektiviteten øges yderligere ved at nedregulere rotorbeluftningen fra 50 Hz til 40Hz. Derved øges iltningeffektiviteten med op til 30% (28 cm neddykning). Anvendelsen af de 40 Hz forudsætter naturligvis, at den krævede iltningskapacitet under drift er til rådighed. Det skal retfærdigvis nævnes, at man efter forsøget har flyttet VLT’erne til andre motorer, og derfor driver man alene anlægget ved 50 Hz.
Besparelsen ved at skifte fra tungere rotor til lettere rotor Effekten af at udskifte en ældre tung rotor med en lettere rotor, delvist udført i plast, blev også vurderet under drift. Den ene rotor (her kaldet rotor 1) vejer ca. 1,7 ton. Den anden rotor (her kaldet rotor 2) vejer ca. 1,0 ton. Rotorerne er drevet af to ens motorer.
Frekvensreguleringen har ligeledes en essentiel effekt og kan anvendes til regulering af rotorernes iltningskapacitet, og desuden er der mulighed for at øge kapaciteten ca. 10% (fra 107 til 120 kg/h) ved at øge frekvensen til 57 Hz frem for de normale 50 Hz. I den normale opsætning kan iltreguleringen enten være to, én eller ingen rotor i drift, hvilket er en enkel regulering. Anvendelsen af VLT/frekvensregulering åbner mulighederne for en mere energi- og procesmæssig fordelagtig regulering.
Iltningseffektivitet ved kombi-beluftning I forbindelse med en vurdering af, om man vil anvende en kombi-beluftning i en normal driftssituation afhænger det desuden af iltningseffektiviteten, kg ilt/kWh. Figur 3 viser iltningseffektiviteten mod neddykning og afhængigheden af den anvendte frekvens på rotormotorerne.
34
Figur 4. Effektforbruget på motorerne til rotor 1 – vægt 1,7 ton og rotor 2 – vægt 1 ton.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Målt over et døgn var besparelsen ved den lettere rotor 2 minimal og i størrelsesordenen 1%.
Besparelse i kWh
25,15
Besparelse i %
1,14%
deres anvendelse er dokumenteret og velfungerende. Fire forskellige typer bundbeluftere blev installeret, og effekten af skiftet var en hurtigere opiltning og en yderligere energibesparelse. Vi overvejer at følge op på dette ved senere at måle iltningseffektiviteten på de forskellige systemer. Peter Andreasen, E-mail: pea@dhi.dk
Konklusion Flere års positiv drift på Måløv Renseanlæg har vist, at en kombination af overflade- og bundbeluftning er en brugbar vej til at udvide et anlægs beluftningskapacitet. Denne erfaring er nu underbygget med målinger, som bekræfter, at det er en god måde, som har øget kapaciteten med ca. 50%, og driften bliver mere energieffektiv. Såfremt man samtidig anvender en VLT, kan energieffektiviteten yderligere forbedres og samtidig blive mulighederne for en finjustering af rotorernes iltning en god mulighed.
BEMÆRK VENLIGST:
Udskiftning af en sædvanlig rotor med en vægt på 1,7 ton til en lettere på 1 ton giver en minimal energi-effektivitetsstigning på ca. 1%.
2149 9031
REDAKTIONEN:
Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer
Efter målingerne er de ældre bundbelufterne udskiftet, da
M åli n g m ed n iveau Tryktransmitter Serie 46 X
Tryktransmitter Serie 36 XKY
Datakommunikationsenhed GSM-2
• Trykområde: 0…3 m H2O
• Ikke hæftende (Ingen aflejring på Kynar membranen)
• Data overførsel med email/SMS
• Samlet tilladt fejlmargin: 0,1 %FS • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485
• Linearitet: 1 %FS
• Let installation • Batteri forsynet (levetid i årevis)
• Trykområde: 0…30 m H2O • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485
www.keller-druck.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
35
Stjernholm-dagen i Randers den 2. september 2010 Red. J.H.
Stjernholms udvidede domicil i Randers. Nu på 1.200m2
Med mere end 60 deltagere afholdt ”Stjernholm” den sidste af tre temadage i Randers. De øvrige dage blev afholdt i Slagelse og Ringkøbing med et deltagerantal på i alt 120130 personer.
Programmet for temadagene var: • Optimering af sandfang på renseanlæg • Varmepumper og genanvendelse af den ”indvundne energi” • Beluftning – optimale installationer og resultater • De bløde værdier som fundament for de hårde resultater • Skyllesystemer og overløbsriste til udligningstanke og bassiner • Oplandsstyring af udligningsbassiner og pumpestationer Efter Kaj Stjernholms velkomst, hvor han udtrykte sin glæde over, at så mange havde deltaget i de tre temadage og den store støtte han havde fået fra personale og foredragsholdere, fortsatte man med dagens første indlæg der var.
Optimering af sandfang på renseanlæg et af Kajs yndlingsemner. Hvad er et sandfang? Spørgsmålet blev belyst med omtale af forskellige konstruktioner, de forskellige driftsformer og afsluttet med endnu et spørgsmål. Hvad er formålet? At et Sandfang fungerer optimalt er forudsætningen for, at renseanlæg fungerer efter hensigten. Derfor er optimal drift en forudsætning for det videre procesforløb. Der blev nævnt
36
mange ting, hvis drift skal gå op i en højere enhed for at opnå et godt resultat f.eks.: • Sandpumper- mammutpumper/centrifugalpumper, (med hver deres fordele og ulemper), • Luftindblæsning • Opholdstid • Bundfældningshastighed • Korrekt dimensionering Der er mange ting, der skal tages hensyn til for at opnå det ønskede resultatet nemlig: Fjerne sand og grus, Fjerne fedt i kombinerede sand- og fedtfang, Holde det organiske materiale opblandet. Sandfangets funktion har ikke tidligere fået nogen nævneværdig interesse. Sandfanget var bare noget man gik forbi uden den store interesse, blot det boblede og så ud, som det plejede. I det seneste tiår har interessen været skærpet, ikke mindst fordi man ser den skade ikke udskilt sand påfører de senere installationer i renseanlægget, slamaflejringer i procestanke, der reducerer det effektive volumen, slid på pumper og installationer. Drivkraften er måske en øget forståelse af, at der er god økonomi i at have et velfungerende anlæg. En væsentlig forudsætning for at opnå en optimal bundfældning er samspillet mellem gennemstrømningshastighed og beluftning. For at belyse dette forhold er der adskillige målinger, som vist på eksempel øverst på næste side. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
▼
Mørk farve kraftig beluftning, kraftig beluftning, mere turbulens.
Det lyder da enkelt, men det er det ikke. Kombinationen varierer fra anlæg til anlæg, afhængig af f.eks. sandets kornstørrelse og form. Yderligere er man blevet opmærksom pa, det fældede materiale ikke kun er sand, idet tilsatte fældningskemikalier og kalk genfindes i en glødet syrerest. Et forhold der ligeledes påvirker synkehastigheden.
Sandprøver fra procestank på et renseanlæg ”Afsyret gløderest”
Fremtidens optimale sandseparation! Hvorfor er vore sandfang i dag som de er. Er det en tilfældighed? Måske er det tiden at undersøge nye former. Måske er fremtidens optimale sandseparation f. eks.: Sandcykloner <0,1 mm Hvirvelseparatorer <0,1-0,15 mm Beluftet sandfang < 0,2mm Cirkulærsandfang 0,2 mm (vortex princip)
Som det ses af resumeet, er tiden, hvor man bare tager et sand- fedtfangs korrekte funktion som en given ting forbi. Sandfangets opgave er den samme som tidligere, men forståelsen for vigtigheden af den optimale funktion er kommet i fokus. Dette kræver en løbende og skærpet kontrol i den daglige drift og øget opmærksomhed på rigtig og optimal dimensionering af sandfang i forhold til flow og hydraulisk belastning.
Resume: Giv sandfanget ligeså stor opmærksomhed som efterklaringstanken: Ingen slamflugt = ingen sandflugt.
Sandvaskere Indlægget afsluttedes med en omtale af sandvaskere. Der kunne tyde på en øget opmærksomhed. Har virkningen været tilfredsstillende, Har det givet negative påvirkninger, Hvordan er styringen i tørvejr/regn, Hvordan fungerer vaskeren ved ekstern sand. Svarene på disse spørgsmål er ikke entydige og fortjener derfor en nærmere undersøgelse af påvirkninger på renseanlæggets drift. Nogle af svarene får vi nok på Stjernholmdagene i 2011. Kaj Stjernholm, E-mail: kss@stjernholm.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
37
Varmepumper og genanvendelse af den ”indvundne energi” Mette B. Jepsen, Dong Energy Mette refererede i sit indlæg om et Varmepumpeanlæg (900 kWvarme) projekteret og etableret i 2009 med prøvestart okt. 2009 udført jf. aftale mellem Forsyningen i Frederikshavn og DONG Energy med: DONG Energy (Power), bygherre Fredrikshavn Forsyning, operatør COWI, Bygherre rådgiver GEA leverandør Samlet anlægssum incl. bygherrerådgivning – budgetteret til 4,6 millioner.
stiger temperaturen og denne varme ”veksles” i kondensatoren til 80oC varmt vand der sendes ud i fjernvarmesystemet. COP effekten er på 2,75, hvilket vil sige at for hver kW strøm der tilføres overføres 2.75 kW som varme til fjernvarme forsyningen. Filosofien bag projektet er at. • Varmepumpen er i drift når strømmen er billig (Vindmøllestrøm) • Varmepumpen tages ud af drift når strømmen er dyr (og fjernvarme produceres i stedet på Naturgas) Økonomien i varmepumper afhænger af, hvilke brændsler de erstatter. Bedst opnåelige økonomi er, når varme fra en varmepumpe erstatter naturgasbaseret varmeproduktion.
Men først sådan virker varmepumpen: 1. Varmepumpen opsamler energien. I dette tilfælde fra renseanlæggets udløbsvand. 2. I fordamperen overføres varmeenergien til varmepumpens kølemiddel her CO2 3. I kompressoren hæves trykket, så kølemidlets temperatur hæves betydeligt, inden det i kondensatoren afgiver varmeenergien til fjernvarmesystemet Ca. 80oC 4. I ekspansionsventilen sænkes trykket, og kølemidlet bliver nedkøles, så det igen kan optage maksimal varmeenergi i fordamperen.
Indlægget afsluttedes med en omtale af driftsresultater og forventningerne til fremtiden Mette B. Jepsen, giver gerne yderligere oplysninger på E-mail: metje@dongenergy.dk
Dagens tredje indlæg omhandlede
Beluftning - optimale installationer og resultater ved Peter Andreasen, DHI
Overskriften: Nu kører Danmarks første kæmpevarmepumpe på billig vindmøllestrøm Varmepumpen som en del af Frederikshavns fjernvarmeforsyning. Det rensede spildevand fra Frederikshavn Centralrenseanlæg udledes normalt direkte i havnen med en temperatur på mellem 8-15oC, afhængig af årstiden. Opgaven er at udnytte denne energimængde ved i varmepumpen at komprimere en brine (CO2) op til 180 bar. Herved
38
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
OPTIMERING af dit ENERGIFORBRUG GRUNDFOS DEDICATED CONTROLS
Dedicated Controls er blevet opdateret, og har fået nye unikke funktioner!
adaptiv energioptimering! Gennem få pumpecyklus, vil det målte flow og den tilførte energi blive vist som en specifik energikurve for systemet. Dedicated Controls vil efterfølgende benytte det mest energi optimale driftspunkt som reference. Læringens funktionen vil sker hvert døgn for optimal drift.
For yderligere information, kontakt vores specialtister, inden for Dedicated Controls Vest: Flemming Bonkegaard Tlf.: 2485 7822 fbonkegaard@grundfos.com
Øst: Christian Poulsen Tlf.: 2169 1854 chpoulsen@grundfos.com
Øvrige nye funktioner • Integration med MP 204 og CUE via GENIbus • Styring af op til 6 pumper • Flere brugerdefineret ind- og udgange • Skiftende startniveau • Anti-blokering af pumper med CUE eller MP 204
Grundfos DK A/S Telefon 8750 5050 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
39
Så kører KSB-bussen igen!
Kom og vær med Gå ikke glip af denne chance for at se kvalitetsprodukter fra KSB - en af verdens største producenter af pumper - når vi kommer rundt i landet med KSB-bussen.
Vi ses!
I uge 44 vil vi være at finde i Jylland og på Fyn, og i uge 45 kører vi på Sjælland. Se det fulde program på vores hjemmeside www.g-s.dk.
Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk 40
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Fortsat fra side 38 ...
Dagens emne var: - Energi- og procesoptimering – forskelle mellem overfladeog bundbeluftning, - Måling af beluftningseffektivitet, - Resultater fra Egå Renseanlæg, - Århus Vand, Hvordan kan vi få viden om iltningseffektiviteten er mindsket og der eventuelt skal skiftes membraner, - Står vi ved en skillevej ved valg af beluftning. Hvad er forskellen mellem de to typer beluftning? Overfladebeluftere: • Mekanisk virker på overfladen • Minimalservice • Middel effektivitet: 1-1.5 (undtagelsesvis 2) kg ilt/kWh • Afgiver aerosoler og støj • Køler luftningstanken 1-2oC om vinteren (Afkølingen kræver øget slamalder grundet nedsat organisk aktivitet med 10-30% om vinteren) • Højere alfa faktor (0,7-0,9%)
ningsudstyrs effektivitet på basis af udførte ”Off-gas” målinger på Randers, Vejen og Holsted renseanlæg. Kan man kombinere overflade og bundbeluftning? På Måløv renseanlæg har man i en årrække skaffet en ekstra beluftningskapacitet til rotorer i form af bundbeluftning. Dong og DHI har lavet en række test” • Iltningstest er udført med og uden bundbeluftning • Test af anvendelse af VLT til rotormotorerne • Kapacitet ved 57 Hz • Elmotor til overfladerotor udskiftet til sparemotor Opnåede resultater blev vist ved kurvediagrammer
Bundbeluftere (finboblede diffusorer) • Monteres ofte i sektioner med tilhørende omrørere eller dækkende det samlede areal • Mindre støj • Højeste effektivitet 2-3,5 kg ilt/kWh • Lavere alfa faktor (0,3-0,8 - afhængig af overflade aktive stoffer mm) • Mere vedligeholdelse • Vanskelligere rengøring eller skift af membraner, tømning af tanke. Indlægget afsluttedes med optimeringsforslag, som vist på figuren. Læs også om Kombi-beluftning - side 32. Alfa Faktor: Alfa faktoren er forholdet mellem iltningskapciteten i kg ilt/h i spildevand divideret med iltningskapciteten i kg ilt/h i rent drikkevand. Test udføres generelt i rent vand, som så regnes om til spildevand. Red. Som det ses, er der intet entydigt svar. ovenstående figur søger at give svaret.
En del af svarene kan opnås ved at måle energieffektiviteten på installationerne f.eks ved: Rent vands test – ved opstart – kun den ene gang, Måling under drift – iltningstest og effektmålinger, Hvad er bedst: Sammenligning af to ens linjer med samme type spildevand, Følge udviklingen i effektforbrug og modtryk – Modtryksændring er ikke nødvendigvis tegn på gamle udslidte membraner, Iltningssystemers effektivitet kan kun vurderes ved special målinger, I det daglige kan man sædvanligvis kun konstatere om der renses tilfredsstillende – men ikke om der mistes kapacitet, Hvornår skal man skifte membraner efter 3,4,5,6, eller flere år? Der blev herefter givet en del eksempler på måling af beluftSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Peter Andreasen E-mail: pea@dhi.dk
De bløde værdier som fundament for de hårde resultater Henrik Taastrøm, Groome Indlægget var lidt svært at forholde sig til, men Henrik Taastrøm søgte med mange eksempler at belyse de enkelte udsagn og sammenspil, der foregår mellem vor personlige dagligdag som medlem af en familie i ro og harmoni og arbejdspladsens krav til målrettet adfærd og effektivitet. En spørgeskema-undersøgelse har vist, at mellem de mange udsagn er prioriteringen:
41
Et moderne skyllesystem er designes til implementering i: Bassiner, Runde og rektangulære udligningstanke og større Ledningssystemer. Alfa og Omega i et velfungerende skyllesystem er at ”skyllebølgen” udløses momentant indenfor 0,5-0,6 sek., samt at der er mulighed for at bestemme skylleventilens åbning og tidspunkt for åbning i det enkelt anlæg. Vigtigst af alt er, at skyllebølgen kommer med ”Tsunami effekt”, så alt: sten, grus, slam og andre uhumskheder er skyllet ud, så bassinet klar til næste fyldning. Der blev vist video-optagelser med eksempler på forskellige skyllesystemer og deres funktion. Ikke mindst bemærkes nødvendigheden af en hurtigvirkende ventilfunktion ved åbning, i dette tilfælde en Vakuum styret ventil. Ærlighed (86%) Loyalitet (74%) Arbejdsomhed (60%)
Hjælpsomhed(60%) Dygtighed (60%)
(Måske dækker den gamle sætning stadig, at var der ro og balance på hjemmefronten, var man også i stand til at udføre et godt og positivt arbejde også på sin arbejdsplads) Desværre er redaktøren ikke i stand til at give et fyldestgørende referat af indlægget, derfor opfordres interesserede til at kontakte Henrik Taastrøm E-mail: henrik@groome.dk
Skyllesystemer og overløbsriste til udligningstanke og bassiner Chr. Anker Stjernholm
Riste. De senere års voldsomme regnhændelser belaster renseanlæg og kloaksystemer hårdt. Der er derfor et øget behov for velfungerende tekniske løsninger til frasortering og automatisk afskrabning af opsamlet ristegods inden indløb i renseanlægget, pumpestationer og overløb til recipienten. Indlægget afsluttedes med ved videofilm og praktiske eksempler at vise forskellige typer: Overløbsriste, Ristenes funktion, Tekniske opbygninger, Materialevalg, og programmering af mulighederne for ristenes funktion i forbindelse med de aktuelle driftsforhold. Chr. Anker Stjernholm, E-mail: cma@stjernholm.dk
Oplandsstyring af udligningsbassiner og pumpestationer Niels Henrik Johansen, ENVICLEAN
Indlægget var en præsentation af de mange skyllesystemer, der findes til rengøring af tanke og bassiner efter endt funktion. Alle systemer har det fælles formål, at bassinet efterlades rent efter hvert regnskyl, uden driftspersonalet er i direkte berøring med spildevandet. Sneskraberens funktion som redskab til rengøring af tanke er forbi.
Her vist et meget atypisk skyllebassin fra Spjald Renseanlæg.
42
Figurens postulat er nu ikke bare noget, man forventer. De senere års udvikling har vist, at det er en realitet, vi må forudse. Med dette som baggrund er der fra Miljøministeren udtalt krav om at: • Der skal etableres 1250 bassiner • Det forventes, at dette vil koste 180 mio. kr. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
• I KS pris og leveringskatalog er volumenprisen sat til 11.000kr/m3 • Nøgletallet for volumenprisen/m3 ligger på 7.000 – 15.000 kr., afhængig af placering i land eller by • De fleste bassiner skal placeres i byområder • Hvis vi følger pris/levetids kataloget og der skal der bruges 180 mio. kr. i alt., vil gennemsnitsstørrelsen af de 1250 bassiner blive: 17,6 m3/bassin
Som eksempel er vist fra området vest for Kystbanen
Det holder ikke! Hvis gennemsnitsvolumenet er 5.000 m3 skal der bruges 7.000 mio. kr. der er noget galt med regnefærdighederne. På basis af disse fremtidsudsigter og beregninger berettede Hans Henrik Johansen om udførte arbejder i Hørsholm Kommune, hvor der efter en sektoropdeling af kommunen, indførelse af nedbørsregistrering og integreret styring af afløbssystemet var sket en opgradering af renseanlægget regnvandskapacitet fra 3.000 m3/t til 4.000m3/t. Indlægget blev ledsaget af et stort antal illustrationer og målte data.
Som styringsværktøj var anvendt DIMS (Dynamisk Integreret Moniterings System), der er et værktøj til at danne løsninger, der omformer data til informationer, som dels kan anvendes som styringsredskab og dels kan anvendes i en operationel sammenhæng. Hans Henrik Johansen, E-mail: nhj@enviclean.dk Efter en interessant dag var det tilladt at tage en karton øl (2 stk. fra Randers Bryghus) med hjem, hvis man havde været tilfreds med dagen forløb. PS. Der var ingen øl tilbage.
Komplette Automationsløsninger • SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC • Styretavler med PLCere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron • Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC
BR·30128
Vores referencer taler for sig selv. Spørg gerne efter løsningsforslag og tilbud. Karetmagervej 27 · 7000 Fredericia · www.etc-teknik.dk · Tlf. 75 94 43 55
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Projekt • Service • Software Vores viden - din løsning 43
Træf for renseanlægspersonale 2010 Red. J.H. Træf for renseanlægspersonale blev afholdt på 15. juni på Ferskvandscentret i Silkeborg med ca. 40 deltagere. Det begrænsede deltagerantal havde den umiddelbare fordel, at der var god plads, men også og ikke mindst var der rig mulighed for en god udveksling af erfaringer om dagligdagens mange gøremål.
Dagens program var: - Driftsopgaver kontra myndighedsopgaver - Implementering af arbejdsmiljø - Fremtidens rensning - MBR – avanceret spildevandsrensning - Ny vejledning til slambekendtgørelsen - MILTEK Pernille Aagaard, Advokatfirmaet Energi & Miljø redegjorde i sit indlæg om problemstillingen ved identificering, adskillelse og fordeling af opgaver mellem henholdsvis kommune og forsyning, som en følgevirkning af den pålagte selskabsdannelse jf. vandsektorloven §15. Den juridiske ramme er: Krav om selskabsdannelse • Kommunerne må ikke deltage i aktiviteter, forbundet med vand og spildevandsforsyning • Omfatter egentlige driftsaktiviteter og hermed forbundne aktiviteter • Undtagelse, for så vidt angår visse administrative opgaver, jf. bkg. 1468/2009 Grænser for sideordnede aktiviteter i spildevandsselskab • Med mindre det fremgår i (kommende) bekendtgørelse Krav om hjemmel • Ved indgreb overfor private, herunder krav til forsyningen om udførelse af bestemte opgaver • Ved delegation til forsyningen af myndighedsopgaver • Myndighedslignende opgaver kan uddelegeres i konkrete tilfælde Indlægget fortsatte herefter med eksempler på Myndighedsopgaver, Driftsopgaver og Grænser. I afsnittet om myndighedsopgaver blev omtalt de opgaver, som i praksis udføres som myndighedsopgaver: • Opgaver der regulerer borgernes rettigheder og pligter på grundlag af gældende offentlige retsregler. • De opgaver, som i henhold til miljøbeskyttelsesloven og betalingsloven, er henlagt til kommunalbestyrelsen. • Generelt anvendelig, da konsekvensændringerne til vandsektorloven forudsættes at skelne mellem myndighed og drift Der blev givet eksempler på indenfor hvilke grænser de praktiske myndighedsopgaver håndhæves:
44
Figuren viser klart de opgaver, der er pålagt udført som driftsopgaver. Det kan da ikke være så svært, men som foredraget skred frem med undtagelser og særregler mm., blev det specificeret, at en juridisk embedseksamen vil være et nyttigt redskab for fremtidens driftsledere. Indlægget afsluttedes med en anbefaling af, at der mellem kommune og forsyning fastlægges retningslinjer for: ”Hvad kan vi og Hvad må vi” Ved et så omfattende emne kan det anbefales at søge den hjælp, som Pernille Aagaard gerne giver på E-mail: paa@energiogmiljo.dk
Driftschef Erik Jørgensen, Haderslev Forsyning. Indlægget havde det klare mål at ændre holdningerne til arbejdsmiljøet og synliggøre sikkerhedsorganisationernes arbejde. Der er rigtig mange, der ønsker at fortælle os: Hvad vi skal, Hvordan vi skal og Hvornår vi skal. Alt for mange henvendelser fra myndighederne indledes med: ”I henhold til bekendtgørelse.... Strafferammen for undladelse er..” er det en rigtig måde at motivere på? Der må være andre og bedre måder at motivere på: Det skal være en ledelsesopgave at vende dette fokus fra regler til fokus på holdninger og den daglige drift. Målet er ambitiøst, men realistisk. • Ofte har vi været meget fokuseret på det tekniske: men har efterfølgende kunnet konstatere, at det var helt andre ting, der ”væltede” læsset. • Ved at forankre processen blandt medarbejderne skulle vi gerne sikre, at den får et liv – og ikke kun bliver et ringbind på reolen. • Når tingene skal gøres anderledes, er efteruddannelse og læring en god tryg indgangsvinkel. Derudover har vi den holdning, at vi skal blive klogere af alt, hvad vi foretager os. • Vi ønsker med et bredt hold at angribe problemerne fra flere sider. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Erik fortsatte med at berette om det store arbejde, der gøres for at få medarbejderne til at være aktive medspillere i sikkerhedsarbejdet, så dette får sin helt naturlige plads i det daglige arbejde.
Indlægget afsluttedes med en omtale af relevante målsætninger for sikkerhedsarbejdet og relaterede opgaver for sikkerhedsorganisationen f. eks. Vaccinationer, Glatførekurser, 1.hjælpkurser mm. Kun fantasien sætter grænser. (Erik er rigtig god til at formidle budskabet, han vil sikkert være et aktiv ved planlægning af en ERFA dag i regionerne. Spørg ham) Erik Jørgensen har e-mail: ejo@haderslev.dk
Kim Sundmark, I Krüger var næste indlægsholder med ”Fremtidens spildevandsrensning”
Emnerne var: - Integreret styring af afløbssystem og renseanlæg - Bæredygtig spildevandsrensning - Optimeringsmuligheder for større kapacitet - Det energineutrale/producerende renseanlæg Klimaændringerne med de forventede forøgede nedbørsmængder og større intensitet har skabt øget fokus på håndtering af regnvandshændelserne. Fra tidligere hvor overløb fra kloaksyststemet med opstuvning i kældre, aflastning fra kloaksystemerne og udslip af slam fra renseanlæggene var noget, der bare skete med mellemrum. Gennem de senere år er der sket en stærk udvikling fra en simpel pumpestation og en model (et godt gæt) på det videre forløb. Til nutidens teknologi, hvor der sker omfattende forsøg med sammenkobling af vejrmodeller+radar, nedbørsmodeller og en samlende model, kan der dannes grundlag for en prognose til styring af det samlede afløbssystem. Her kan man ved udnyttelse af kloaksystemets forskellige magasiner styre tilløbet til renseanlægget, så utilsigtet aflastning kan undgås. En sidegevinst ved de nye teknologier er, at større områder kan anvendes til rekreative formål eks. badning i København Havn, Blå Flag strande mm. Men selv om der er sket store fremskridt, er der stadig langt til det optimale styringsanlæg. Bæredygtig spildevandsrensning. Der blev givet bud på fremtidens renseanlæg: med mindre energiforbrug, mindre CO2 udledning, mindre ressourceforbrug og større energiproduktion, uden at gå på kompromis med en sikker og stabil rensning og høj forsyningssikkerhed. For at få et samlet overblik over mulighederne for energibesparelser udbød DANVA i 2008 en opgave til belysning af, hvorledes der kan opnås energibesparelser og energi-rigtig planlægning og drift af renseanlæg. På baggrund af udbuddet udviklede Krüger A/S sammen med DANVA og forsyningerne i Aalborg, Vejen, Tønder, Slagelse og Køge i 2009 et værktøj i form af et Excel-regneark kaldet ”Energiberegneren”. Læs indlægget Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 2010, side 20 om Energiberegneren. Herefter omtaltes en lang række eksempler på teknologier og udstyr med det fælles formål at reducere energiforbruget, øge energiproduktionen og mindske CO2 belastningen.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
45
Til sidst et kig ind i fremtidens fagre verden.
▼ Kim Sundmark Krüger A/S E-mail: ks@kruger.dk
Per Elbjerg Jørgensen, DHI Group. MBR – avanceret spildevandsrensning Indlægget begyndte med en teknisk gennemgang af MBR princippet (Membran Bio Reaktor). En teknologi der må forventes at vinde stigende udbredelse i de kommende år. (Et MBR anlæg til 50.000 Pe. installeres i sommeren 2010 på Renseanlæg Lundtofte).
MBR teknologien har yderligere den fordel at: • Membranen giver en god fjernelse af mikroorganismer. • En forbedret effektivitet for efterfølgende poleringsstrin (UV trin Oxidations trin) og heraf følgende forøget potentiale for genbrug af renset spildevand. • En meget kompakt udførelse giver mulighed for indbygning i eksisterende anlæg uden omfattende byggearbejder.
Kernen i MBR anlægget er ”membranen”, der fås sammenbygget som kassetter i forskellige udformninger, som plader eller nedhængende gardiner. Membranen er et element, der afhængig af tætheden, tillader mikro eller ultra filtrering ned til 1 mikrometer 1/100 mm. Derfor kan et MBR element f. eks., ved montage i en efterklaringstank, fuldstændig frafiltrere slam, så SS afløbet fra tanken er lig 0.
Men der er naturligvis ingen roser uden torne, således heller ikke her. Ulemperne er: • Fouling (tilsmudsning, kræver periodisk returskylning) • Forøgede investerings- driftsomkostninger • Mindre hydraulisk fleksibilitet • Begrænset erfaring MBR teknologien er allerede meget udbredt i udlandet, således høstes stadig nye erfaringer og priserne er for nedadgående. Potentialer: Kommunalt spildevand: Badning tæt på store byer, Rekreativt vand, Lokal rensning og afledning, Genbrug - Vanding etc. Industrielt spildevand: Direkte udledning, Genbrug – Køletårne etc. Indlægget afsluttedes med en omtale af BioBooster som et eksempel på udnyttelse af MBR teknologien. (omtalt blad 3 2010) Per Elbjerg Jørgensen, E-mail: pjo@dhigroup.com
46
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
MONSTERREGN KAN TÆMMES
Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk Susanne Nielsson Teamchef, Vand & Forsyning T: 4810 4395 E: sln@niras.dk
OVERSVØMMELSER I VORE BYER SKYLDES OFTE OVERBELASTEDE KLOAKKER. NIRAS ER EKSPERTER I AFLASTNING AF REGN- OG SPILDEVANDSSYSTEMER, VED AT HÅNDTERE VANDET LANGS TERRÆN OG GENNEM JORDMATRICEN. HERMED UNDGÅS OVERSVØMMELSER OG BEHOVET FOR FORBEDRINGER AF KLOAKSYSTEMERNE, REDUCERES MED STORE BESPARELSER FOR FORVALTNING OG FORSYNING TIL FØLGE. SAMTIDIGT KAN DER OPNÅS FORBEDRINGER AF NATUR, MILJØ OG REKREATIVE VÆRDIER. NIRAS A/S
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr.1 4 - 2010 SPV_184x270_10_2010.indd
www.niras.dk
47
28-09-2010 13:06:59
Fortsat fra side 46 ...
Ny vejledning til Slambekendtgørelsen Inge Werther, DAKOFA 1
Indlægget var en minutiøsgennemgang af - Status for slamregulering DK og EU - Slambekendtgørelse og ny slamvejledning - Slamdirektivet - Slamanvendelse i EU
2
Omlægning af affaldsforbrændings-afgiften til energiafgift - Affaldsforbrændingsafgiften - Energiafgiften - Konsekvensen af omlægningen
3 Slam og problematiske stoffer - Miljøfremmede stoffer - Medicinrester, plejemidler mm. Der blev ved fremlæggelse af et stort antal illustrationer gjort rede for: Slambekendtgørelsen: Kvalitet af affaldet, Krav til affaldsproducent, Krav til affaldsbehandleren, Krav til slutbruger. Status for slamregulering: Ny slamvejledning. Nuværende vejledning er fra 1990 med mange ændringer. Udkast til ny vejledning i høring fra december 2009 med frist for svar 1. februar 2010. Forventes offentliggjort sommer 2010. Indlægget fortsatte med at forklare status for slamregulering. Afgifter før og efter omlægning, Slam og problematiske stoffer og meget mere, illustreret med et stort antal eksempler. Som bilag blev fremlagt Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), som ved flittig læsning sikkert giver svar på mange af de uklare spørgsmål Inge Werther, DAKOFA E – mail: iw@dakofa.dk
Per Overgaard, Aarhus Vand A/S gav I indlægget ”Miljøeffektiv teknologi til videregående rensning af overløbsvand og spildevand” et indblik i projekt ”MILTEK” udarbejdet i samarbejde med: I. Krüger A/S, Århus Vand, Udviklingssamarbejdet mellem Københavns Energi, Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre. DTU udførte som kontrollerende enhed analyse af hormonforstyrrende stoffer. Indledningsvis blev omtalt de renseteknologier, der efter afslutning af et omfattende pilot forsøg havde været anvendt eks.: • Sandfiltrering (Egå Renseanlæg) • Actiflo®Turbo/ Actiflo®Carb-processen/ Actiflo®Bio processen • Hydrotech Skivefilterprocessen
Sammenfatning og hovedkonklussioner: • Sandfilter: Det er muligt at øge renseeffektiviteten af et sandfilter med hensyn til bakterier ved dosering med pereddikesyre foran filtret. Derfor kan denne dosering især bruges i sommerperioder for at opnå badevandskvalitet, mens anlægget kan omstilles til traditionel sandfilter resten af året. • Actiflo®Turbo kan nemt omstilles mellem rensning af biologisk renset spildevand til efterpolering i tørvejr og overløbsvand i regnvejr. Kravene mht. vandkvalitet for begge typer vand overholdes med forskellige kemikaliedoseringer. • Actiflo®Carb til efterpolering af biologisk renset spildevand og Actiflo®Bio til rensning af overløbsvand og stadigvæk opnå den ønskede vandkvalitet med hensyn til SS, COD og total Fosfor. Flere forsøg vil være nødvendig for at bekræfte proceseffiktiviteten med hensyn til bakterier og især hormonforstyrrende stoffer. • Hydrotech Skivefilter kan nemt omstilles fra en type vand til en anden ved anvendelse af samme filterdugsstørrelse. Det er fundet at 18µm er velegnet til omskiftning; den optimale konfiguration for Hydrotech Skivefilter er dog afhængig af kravet til bl. a. fosforreduktion. Afhængig af kravene til filtreringen skulle udføres med eller uden 1 eller 2 trin kemisk forbehandling, både til rensning af biologisk renset spildevand og overløbsvand. Per Overgaard Pedersen, Århus Vand A/S E-mail: pop@aarhusvand.dk og Mai Sørud, Krüger A/S, E-mail: MUS@kruger.dk giver gerne yderligere oplysninger eller se: Rapporttitel: MILjøeffektiv TEK nologi til vidergående rensning af spildevand MILTEK. Journal nr.: BLS-403-00037/By og Landskabsstyrelsen.
Der blev herefter gjort rede for opnåede resultater ved de forskellige processer og varierende driftsbetingelser.
48
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Dansk udviklet web-baseret baseret software - Dansk pproduceret
Generelt for Overløbsmåler og H2S-Warn - Nem og enkel isætning af Sim-kort - Måleresultater sendes via GPRS-modem til server - Enkelt og let forståeligt dansk software - På samme skærmbillede vises alle de vigtige funktioner - Automatisk opdatering af graf efter dataoverførsel - Alarmer via SMS/e-mail for overløb/H2S, batterikapacitet, telefonforbindelse m.m. - Lang batterikapacitet på genopladelige batterier
NYHED HOS ABC-MILJØ - Spar omkostningerne til nedgravning af el-kabel og el-tilslutning - Overløbsmåler på batterier eller solceller overødiggør 230V tilslutning - Web-baseret software til registrering af overløb og varighed - SMS/e-mail besked for overløb og normaltilstand - Service fri
- Leveres med 2 meter antennekabel
H2S-Warn ed Muligh rførsel ve ekte o SRO for for dir il data t e af måle af kemikali g in r y st ing doser - Va Valgfrie algfrie tidspunkter for dataoverførsel Brugerbestemte - Br rugerbestemte logge-intervaller afhængig afh hængig af H2S koncentrationerne
/ H2Sr e l å m s b ø l r Ove www.abc-miljo.dk ww Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Warn
I dé
og
g iklin udv
af A
iljø -M C B
Emilsgave 28 4130 Viby Sj tlf. 36 78 71 31 e-mail: mail@abc-miljo.dk 49
Wavin indvier nyt uddannelsescenter torsdag den 16. september 2010 Red. J.H. Torsdag den 16. september var en festdag. Wavin fejrede åbningen af sit nye uddannelsescenter med Miljøminister Karen Ellemann som hædersgæst og i overværelse af indbudte gæster.
▼
Efter lidt vanskelligheder er båndet nu klippet over.
Adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen bød de mange gæster velkommen med ordene ”Uden vand intet liv”. I den senere tid er der kommet rigelige mængder vand, hvor man tidligere har kunnet aflede både spildevand og regnvand i de eksisterende kloaksystemer, har især den senere tids stigende nedbørsmængder, med oversvømmelser af hele bydele til følge, sat udsagnet i et særligt perspektiv. Wavin har valgt at tage denne udfordring op med skabelse af dette nye træningscenter, der skal være et forum for opklassificering af kompetencer og en formidling af, hvordan man håndterer de stigende regnmængder. På dette 300m2 store træningscenter vil kursisterne fremover blive klædt på til at løse udfordringerne med regnvandshåndtering. I forbindelse med åbningen af uddannelsescentret har Nordisk Wavin bl. andet ønsket at bidrage til at finde løsninger på problemer med håndtering af de store regnvandsmængder ved at udskrive en konkurrence for studerende med en præmie sum på 25.000 kr., hvor tidsfristen er senest 31. januar 2011. Her efter blev ordet givet videre til Miljøminister Karen Ellemann der takkede for invitationen til at være tilstede ved indvielse af dette nye kursuscenter. Et initiativ der var særdeles aktuelt, henset til den senere tids store nedbørmængder, der vil stille nye krav til håndtering af denne ”Monsterregn” i fremtiden og gerne på en smartere og billigere måde, udenom det egentlige kloaksystem. Miljøministeren erklærede herefter, ved klipning af det røde bånd, uddannelsescentret for åbnet. Adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen overrakte herefter Miljøministeren en aktuel gave en avanceret regnmåler, som Ministeren modtog med glæde, da hun indrømmede, at hendes nuværende regnmåler var den kendte udgave i plast. Kursus tilmelding: Kursusadministrator Bente Jacobsen E-mail: bja@Wavin.dk
Udsnit fra ”Rørgraven” hvor der er rige muligheder for opbygninger af forskellige løsninger.
I det 300m2 store træningscenter byder de fysiske rammer på alle moderne faciliteter til installation af regnvandssystemer. Et internt pumpesystem, netværk og 1,4 m dybe installationsgrave med fleksibel opbygning sørger for meget virkelighedstro konstruktioner, der giver plads til praktisk uddannelse i hele Wavins produktsortiment indenfor vand- og afløbssystemer.
50
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, forsyning og miljø. Den tilgang giver de bedste resultater – miljømæssigt, økonomisk og socialt. Det handler om at tage ansvar overfor dig som kunde, overfor brugerne og omgivelserne. Vi rådgiver om: • Vand- og kloakforsyning samt renseanlæg • Energioptimering i anlæg og bygninger • Klimatilpasning og vandhåndtering • Natur- og vandplanlægning • Grønne og blå byrum • Infrastruktur • Arbejdsmiljø • Bæredygtigt byggeri Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed.
Sammen kan vi mere www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
51
Døgnkursusudstilling
5.-6. november 2010 i Kolding
= Udgang fra foredragssalen 7
1
8
Stand nr. / Udstiller:
2 9
4. Desmi Danmark A/S
10 11
5
2. Pumpteknik ApS 3. 7-Technologies A/S
3 4
1. ABB A/S
5. EL:CON Automation A/S 6. EnviDan Service A/S 7. Dansk Styringsteknik A/S 8. Grundfos DK A/S
12
9. Dansk Automation & Analyse A/S
6
10. Nordisk Aluminat A/S 11. Signalix ApS 12. MJK Automation A/S 13. Stjernholm A/S 14. HACH LANGE ApS 15. Textile Tube A/S
13 20 17 14
18
16. ITT Water & Wastewater - Flygt 17. BV Elektronic A/S
21
18. BioKube A/S
22
20. Agrometer A/S
19. Vatech 2000 ApS 21. Eurofins Miljø A/S
15
19
23
22. Lobe ApS 23. Picca Automation A/S
16 52
24
24. KomTek Miljø A/S Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Det energiproducerende renseanlæg NYE og kendte teknologier
Ny teknologi til slambehandling
Forfiltrering Effektiv forfiltrering med Hydrotech filtre forøger biomassen med 40-70%
I forhold til traditionel udrådning producerer Exelys, DLD 50% mere biogas og reducerer slammængden med yderligere 30%
Optimering af beluftningsudstyr
Online styringssystem
STAR gør det muligt at spare op til 30% af energiforbruget i procestankene
Ved at optimere beluftningssystemet mindskes energiforbruget med 20-35%
Få en vurdering af jeres energipotentiale Kontakt Sjælland: Peter Tychsen, ptt@kruger.dk, tlf.: 52 13 04 35 Jylland: Mikael Møller, mim@kruger.dk, tlf.: 52 13 04 44
Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg www.kruger.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
53
Landet rundt Red. J.H.
Deltagergebyret dækker undervisning, materialeforbrug, dokumentationsmaterialer, forplejning og udlån af arbejdstøj og sikkerhedssko. Prisen er eksklusiv moms.
Grundfos Pumpeskole klar med et nyt, Ekstra kurser spændende uddannelsesprogram Siden 2007 har mere end 1.000 fagfolk deltaget på kurser på Grundfos Pumpeskole. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive, og derfor er kursusrækken blevet videreudviklet. Det sker med både nye emner, nyt indhold i eksisterende moduler og genkendelsens glæde ved gennemprøvede succeser.
Der er et begrænset deltagerantal på hvert kursus, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Men vi opretter gerne ekstra kurser, hvis der er behov for det. Følg med i det aktuelle udbud af kurser på www.grundfos.dk. Læs mere om de enkelte moduler på grundfos.dk under pumpeskole eller ring på 87 50 50 60 og bestil et gratis eksemplar af kursuskataloget, der dækker kurserne i sidste halvår 2010 og første halvår 2011.
Wavins Innovative trænings- og uddannelsescenter står nu klar til fremtidens regnvandshåndtering Miljøminister Karen Ellemann klippede torsdag d. 16. september snoren ved indvielsen af Wavins nye uddannelsesog træningscenter, hvor kommuner, rådgivere, kloakmestre og entreprenører fremover kan uddanne sig i et både praktisk og teoretisk træningscenter for bl.a. regnvandshåndtering.
Byg videre på dét, du kan Pumpeskolen er modulopbygget, hvor indholdet i det enkelte modul er specialiseret inden for et fagområde. Det betyder, at du kan søge viden om lige præcis det, der interesserer dig. Nogle kurser fungerer som en overbygning på andre, men det er ikke et krav, at du har deltaget i de forudgående moduler eller i kurset med den grundlæggende pumpeteori.Der er kurser for alle, som beskæftiger sig med pumper – på alle niveauer – fra nybegynderen til den erfarne specialist, fra rådgiveren til den udførende, fra grossisten til indkøberen.
Teori i praksis Alle kurser indeholder en blanding af teori og praktiske øvelser – med vægt på praktikken og de gode værktøjer. Undervisningen foregår i flotte, moderne værksteder og undervisningslokaler, som giver mulighed for, at den enkelte deltager kan indøve meget af den nye viden på stedet. Underviserne er garvede, erfarne salgsingeniører fra Grundfos, som både kender produkterne til bunds og har føling med, hvad der rører sig på markedet.
Fokus på energioptimering Energibesparelser går som en rød tråd gennem kurserne på Grundfos Pumpeskole – fordi gevinsten ved energioptimering af pumpeanlæg overrasker de fleste. Så det er mere end deltagergebyret, der hurtigt tjener sig hjem. 750 kr. pr. modul
54
Det nye træningscenter er det første af sin art og er allerede fra starten bygget til at finde nye løsninger og bud på håndtering af regnvand – fra det lille kredsløb i baghaven til de store bymæssige udfordringer. Wavin har den vision for centret, at det skal være et forum til opkvalificering af kompetencer og formidling om, hvordan man håndterer de stigende regnmængder. ”De nye kursusfaciliteter vil give vores kursister og øvrige besøgende optimale betingelser for at dygtiggøre sig indenfor kloak- og regnvandssystemer” siger administrerende direktør Ole Arenfeldt Jensen. Wavin i Hammel har bl.a. hentet inspiration til det nye center i Wavins franske søsterselskab, der i flere år har haft et velfungerende uddannelsescenter. I det 300m2 store træningscenter vil kursisterne fremover blive klædt på til at løse udfordringerne inden for regnvandshåndtering. De fysiske rammer byder på alle moderne faciliteter til installation af regnvandssystemer. Et internt pumpesystem, netværk og 1,40 m dybe installationsgrave med fleksibel opbygning sørger for meget virkelighedstro konstruktioner, der giver plads til praktisk uddannelse i hele Wavins produktsortimenter inden for vand- og afløbssystemer. Hvert år besøges Wavin af ca. 4.000 gæster fra ind- og udland, og i det nye træningscenter kan kurserne afholdes hele året rundt, da faciliteterne er opvarmede. På Wavin i Hammel introduceres mange danske skoleklasser endvidere til, hvordan drikkevand håndteres fra vandværket til vandhanen – og hvordan spildevandet behandles lige fra toilettet til rensningsanlægget. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Udfordringerne inden for afledning af regnvand er til at tage at føle på. Større regnmængder og kraftigere regnskyl sammenholdt med nedslidte og underdimensionerede danske kloaker stiller krav om alternative måder at håndtere regnvandet på. Helt aktuelt barsler miljøminister Karen Ellemann med et nyt lovforslag, der skal presse danskerne til at lede regnvandet uden om det overbelastede kloaksystem ved brug af lokale faskiner, så regnvandet kan sive ned til grundvandet, hvor det falder.
Åbningen den 16. september markeres på selve dagen med indbudte gæster, taler af miljøminister Karen Ellemann og adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen samt guidede ture. Det er også på selve åbningsdagen, at navnet på det nye center afsløres. Yderligere informationer Ole Arenfeldt Jensen, Adm. direktør Wavin - Wavinvej 1 - 8450 Hammel Tlf. 89 96 20 00 - www.wavin.dk
leverandør aF råKemI og produKter tIl rengørIng, desInFeKtIon og tøjvasK Novadan er en dansk produktions- og servicevirksomhed. Vi har egen udviklingsafdeling og et moderne produktionsapparat, hvor vi fremstiller og tapper et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til rengøring, tøjvask og desinfektion. Vi kan også tilbyde et bredt råkemi sortiment i dunke, tromler eller palletanke.
Få 50% rabat på dIn Første bestIllIng
Indtil 15.9 2010 giver vi 50% rabat på alle desinfektions og tøjvaske produkter, hvis du henviser til denne annonce.
Kontakt os på 76 34 84 97 og få tilsendt vort katalog.
Novadan – Platinvej 21 – 6000 Kolding – Tlf. 76 34 84 97 – www.novadan.dk Novadan • Platinvej 21 • 6000 Kolding • Tlf.: 76 34 84 00 • www.novadan.dk
Annonce_oplæg_184x133_juni2010.indd 1
28-06-2010 10:36:03
RH PUMPER ENGINEERING
PUMPEX
Spildevandspumper og slampumper. Bredt program til omgående levering. Tlf. 5850 6065 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
www.rhpumper.dk 55
Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden der er interessant.
Firma-nyt Red. J. H. KSB køber sig ind hos drev-producent Tyske KSB AG, som i Danmark repræsenteres af Grønbech & Sønner A/S, har netop erhvervet aktiemajoriteten i Itaco/ Reel s.r.l. Det italienske firma kan se tilbage på 25 år som leverandør af kundespecifikke automatiserings- og drevløsninger til det internationale marked. KSB har arbejdet sammen med Itaco/Reel som leverandør af komponenter - og har været samarbejdspartner i forbindelse med udvikling af integrerede el-drev til pumper - i mere end 5 år. Med nye teknologiske tilgange for motor- og drevløsninger, har firmaerne sammen udviklet et pumpedrev, bestående af en el-motor med integreret frekvensomformer og styring, som overholder selv de skrappeste krav i EU direktivet 2005/32/EC for højeffektmotorer. Elektriske motorer for såvel pumper som kompressorer, står for størstedelen af energiforbruget i industrien. Dette har ført til stadigt voksende krav om energibesparende væsketransportsystemer. KSB Etanorm PumpDrive pumper kan leveres med de nye højeffektmotorer fra Itaco/Reel allerede i dag. Spørgsmål til indholdet kan rettes til Grønbech & Sønner A/S, Teknik Division, 33 26 63 00.
B.V. Electronic A/S & Enfor A/S indgår strategisk samarbejde B.V. Electronic A/S, der udvikler software og SRO løsninger til forsyningsbranchen og industrien, har netop indgået en samarbejdsaftale med virksomheden Enfor A/S, som betyder at B.V. Electronic A/S er systemhus for PRESS på det danske marked. PRESS er et system til opnåelse af store energibesparelser i fjernvarmedriften. Systemet sørger for en automatisk regulering af fremløbstemperaturen, således at nettab minimeres, og store omkostninger til opstart af spidslastkapacitet minimeres. PRESS er markedets mest optimale løsning til styring af fremløbstemperaturen og sikrer derfor den størst mulig besparelse på nettabet. Selvlærende – baseret på virkelige forhold PRESS systemet baserer sig på avancerede matematiske modeller udviklet på DTU, feedback i form af temperaturmålinger på ”kritiske” lokationer i nettet, samt lokale meteorologiske data og vejrprognoser. Derved er systemet helt selvlærende, og der skal således ikke bruges ressourcer på at opbygge dyre net-modeller med begrænset anvendelse. www.bve.dk
56
Yderst aktuel ph.d.-afhandling om håndtering af regnvand Cand. scient. Jan Jeppesen forsvarer fredag d. 20. august 2010 kl. 9:00, Århus sin ph.d.afhandling med titlen: ”Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark” ved et offentligt forsvar på Geologisk Institut, Aarhus Universitet (bygning 1671, rum 137). Jan Jeppesen er ansat i rådgivningsvirksomheden ALECTIA og har gennemført ph.d.-studiet ved Geologisk Institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Forskningsarbejdet omhandler studier af vandkredsløbet i København og de hydrologiske muligheder for at håndtere regnvandet lokalt ved nedsivning, fordampning eller forsinkelse som et alternativ til at aflede det direkte til kloakkerne, som kan løbe over og medføre oversvømmelser i de store regnhændelser – et problem som vil forværres med klimaændringerne. Yderligere oplysninger: Kontakt Jan Jeppesen på mail jaje@alectia.com og mobil 27 138 033.
Chefrådgiver hos Grontmij | Carl Bro i Glostrup Tommy Wincent Sander-Storm er pr. 1. juli 2010 ansat som chefrådgiver inden for området Forsyningsteknik hos Grontmij | Carl Bro. Tommy er 34 år og uddannet diplomingeniør. Tommy skal arbejde som projektleder på vandog spildevandsprojekter og indgå i planlægningen af afdelingens ressourcer. Tommy kommer fra en stilling hos Cowi A/S, men har tidligere været ansat i 7 år hos Grontmij | Carl Bro. www.grontmij-carlbro.dk
25 års jubilæum i MJK Automation Produktchef Kaj Jyde har i juni måned rundet 25 års ansættelse hos MJK. Kaj har om nogen fulgt og været med til at præge MJKs udvikling gennem årene; fra de første simple pumpestyringer til de produkter vi fremstiller i dag. Kaj er af de fleste kendt som MJK salgsingeniøren, der rejste Danmark tyndt i begyndelsen af 90’erne og underviseren på en række kurser i ind- og udland.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Signalix trådløs telemetri kan bidrage til store besparelser og rationaliseringer
Udnævnelse MJK Automation Salgsingeniør Niels Mølgaard er pr. 1. august i år udnævnt til Salgschef for Danmark. Niels har været ansat i MJK fra 2003, hvor Niels startede som intern salgsingeniør. Et par år efter fik Niels ansvar for eksternt salg på Sjælland med øer og senere Fyn. Niels blev umiddelbart efter sommerferien i år udnævnt til salgschef med ansvar for salg i hele Danmark. Begivenhederne blev fejret ved en reception 23. september, afholdt på domicilet: Byageren 7, 2850 Nærum. Med venlig hilsen MJK Automation A/S MJK - din partner for instrumentering og overvågning www.mjk.com
Uden geografiske begrænsninger: • • • • •
får du øjeblikkelig viden om forsyninger og forbrug løbende opsamle data • fjernstyre • overvåge følge drift og processer • tank beholdninger temperatur • tryk • flow • niveau i brønde modtage service kald og alarmer m.m.
Lyt til dine maskiner og installationer - de gemmer viden for millioner!
Nyansættelse hos GEMÜ GEMÜ har pr. 1-8-2010 ansat Søren E. Christensen for at styrke salg og service på kunderne i Danmark. Det primære område for sin fremtidige virke er for produkterne ventiler, automation, måling og regulering til forskellige procesindustrier. Søren E. Christensen har en lang og alsidig baggrund inden for automatisering, og vil fremover få ansvaret for GEMÜ`s kunder samt forretningsudvikling på Fyn samt Jylland. Informationer om GEMÜ fås på www.gemue.dk eller ved kontakt til Søren E. Christensen på tlf. 30 582 200.
Ulefos NV A/S har pr. 1. sep. ansat Lars Skjoldborg Jørgensen som salgskonsulent jylland/fyn. Det sker som et led i opbygningen af ny VA afdeling. Lars kommer fra en stilling som produktassistent indenfor VA området i Sanistål A/S. Mobil: 3085 8198 mail: lsj@unv.dk www.ulefosnv.dk
Hvorfor er det attraktivt at benytte Signalix’ tilbud?
BEMÆRK VENLIGST: REDAKTIONEN:
Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer
• Signalix løsninger består af “ALT I ET” • Signalix moduler har flere intetelemetri moduler (standard hardware grerede standard funktioner. & software). Projekteringsarbejde klares med markering med flueben i relevante felter. • Moduler tilpasses nemt og hurtigt af enhver faglært person til de fleste • Steder uden strømforsyning klares med industrielle behov - med en brugerbatteri moduler. venlig software.
2149 9031 Naverland 31, DK-2600 Glostrup, tlf.: +45 7023 7878 www.signalix.com, info@signalix.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
57
Produkt Information Red. J.H.
Ny spalterørspumpe iht. API 685 Nikkiso-KSB GmbH har lanceret en ny pumpetype til brug i den kemiske og petrokemiske industri. Pumpen overholder de strenge krav til API 685 standard. Pumpeserien, der omfatter 27 størrelser, er designet til min. 20 års heavyduty drift på raffinaderier, og til tryk på mindst 40 bar. Den nye pumpetype genererer et max. flow på 350 m³/h og max. løftehøjde på 200 meter. Max. væsketemperatur er +450°C. Med tilladte omgivende temperaturer på ned til -50°C kan pumpen også klare hårde klimatiske forhold. Pumpen er lækagefri og derfor uden akseltætning. Motoren er flanget direkte til pumpen, og et spalterør i højt legeret krom-nikkel stål sørger for tætning ind mod motorviklingen. Motoreffekter op til 132 kW, også i ATEX udførelse. Pumpen forhandles i Danmark af Grønbech & Sønner A/S, tlf. 33 26 63 00.Spørgsmål til indholdet kan rettes til Grønbech & Sønner A/S, Teknik Division, 33 26 63 00.
Håndholdt multiparameter analysator
”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.
Radar sensor til vand industri Sammenlignet med den tidligere ultralyds teknologi, giver radar betydelige fordele i mange applikationer i vandbehandlings- og spildevandsanlæg. Design og pris er optimeret til denne branche. Fordel ved radar-teknologi i vand / spildevand sektor: I dag anvendes hovedsagelig ultralyds sensorer og hydrostatiske tryktransmittere i vand / spildevands sektoren. Radar teknologi giver betydelige fordele i forhold til ultralydssensorer. Målingen med radar er upåvirket af temperatur påvirkninger, vind, tåge eller regn. Selv med små skum dannelser, har radar sensorer fordele mod ultralyd på grund af den høje følsomhed. Især ved flowmåling i åbne render, er en radar sensor mere præcis end et ultralyds instrument, fordi temperatur påvirkninger har en meget stærk effekt i de små måleområder. Med ultralydssensorer der kan være målefejl på mere end 20% på grund af solens stråler på transduceren. Anvendelsesmuligheder: Pumpeaksel, overfyldnings bassin, flowmåling i åbne render, niveaumåling og afstandsmåling (positionering) Insatech A/S – Algade 133 – 4760 Vordingborg www.insatech.com – Tel.: 55 37 20 95
ed YSI Professional Plus M Quatro Cable kan den håndholdte analysator Professional Plus anvendes som en multiparamter analysator af vandkvalitet. Quatro Cable er en universal probe med plads til fire udskiftelige sensorer, hvoraf de to er beregnet til måling af DO og temperatur/ledningsevne. De to andre sensorer kan frit vælges for måling af pH, ORP, ammonium, nitrat eller klor. Proberne er monteret i et kraftigt, beskyttende rør, der samtidig fungerer som vægt, når Quatro med kabel sænkes ned i vandet i en dybde på op til 30 meter. Med MIL-specificerede og vandtætte konnektorer udgør YSI Professional Plus sammen med Quatro Cable et robust analysesystem, der modstår de barske driftsmiljøer, der kan forekomme ved feltmålinger. Med Quatro Cable og den intuitive betjening der karakteriserer YSI Professional Plus er det muligt at opsamle data for flere samtidige parametre til on-line bearbejdning eller senere analyse i YSIs Data Manager software. Kontakt Majbritt Hye hos Hans Buch A/S for yderligere information. Telefon: 43685266, mail: mh@hansbuch.dk
58
HUSK!
- deadlines nr. 5/2010
Tekstmateriale skal være os i hænde senest 19. november 2010. Annoncemateriale skal være os i hænde senest 6. december 2010.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
WTW MultiLine 3000 med ny optisk iltsensor Det nye digitale håndinstrument fra WTW er uden tvivl et af de mest fleksible og unikke multiinstrumenter på markedet. Instrumentet kombinerer helt nye digitale sensorteknologier i WTW’s velkendte robuste og vandtætte instrumentkvalitet. Instrumentet anvender den nye kalibreringsfrie optiske iltsensor FDO® 925 og de nye digitale elektroder til måling af ledningsevne og pH/redox. o o o o o
Vandtæt instrument (IP67) Op til 4 parametre samtidig Indbygget datalogger med plads til 10.000 logninger Tapning af data direkte på USB-nøgle i Excelformat Indbygget kontrolfunktion til tjek af online FDO® iltsensorer –––––––––
Ny generation af stationære og transportable prøveudtagere fra MAXX Den nye generation prøveudtagere består af en opdateret udgave af den mest anvendte stationære prøveudtager SP4-S i rustfast stål, og derudover en helt ny serie af transportable og kompakte stationære prøveudtagere i plast.
Kontakt Fagerberg for yderligere information på tlf. 43 29 02 00.
Gustaf Fagerberg A/S - Kornmarksvej 8-10 - 2605 Brøndby Telefon: 43 29 02 00 - Fax: 43 29 02 02 - www.fagerberg.dk - fagerberg@fagerberg.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
59
Planlagte aktiviteter i 2010-2011
Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om:
Døgnkursus 2010:
550 danske renseanlæg til spildevand solgt til Polen
5.-6. november 2010 - Comwell Kolding
Medlemsnyt-Mærkedage
* Indholdsliste STT 2009 og annoncører i 2009. - Indholdslisten kan læses på www.stf.dk
Firma Nyt
Industri-temadag:
Produkt information
Antagelig marts måned 2011
Landet rundt
Slamflokkens døgnkursus:
Træf i Storstrøms Spildevandsforening
Indlæg fra medlemmer:
Referat fra Døgnkursus 2010
Antagelig maj/juni måned 2011
* Indlæg kan allerede nu mailes som særtryk, kontakt redaktionen.
Årsmøde i Århus - 13. maj 2011: Tangkrogen nær Marselisborg Renseanlæg
Særligt interesserede kan ved henvendelse få udskudte indlæg tilsendt som PDF filer - red@stf.dk
BEMÆRK VENLIGST:
Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.
REDAKTIONEN:
Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer
2149 9031
Foto: Stjernholmdagen i Randers.
S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2010 Handling Dato år 2010 TEKST-deadline nr. 5 - 2010
19. november
ANNONCE-deadline nr. 5 - 2010
6. december
Blad nr. 5 ud
Uge 51
60
Bemærkninger
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2010
Et perfekt flow
Det er hvad Forsyning Ballerup har fået med sin nye gennemløbsstation på Præstevænget. Den tidligere, næsten 50 år gamle pumpestation er nu væk og afløst af en moderne station med 33% større kapacitet og et rent og behageligt arbejdsmiljø.
”Agrometer vandt totalentreprisen med deres bud på en tørtopstillet pumpeløsning. Baseret på vore ønsker og fælles erfaringer, skabte vi i fællesskab en optimal pumpestation. Løsningen betyder at vi har kunnet holde stationen i drift under anlægsfasen. Ombygningen har forløbet tilfredsstillende, og vi glæder os meget over det endelige resultat.” Tom Jespersen, driftsleder Forsyning Ballerup Agrometer har fjernet den næsten 50 år gamle station og erstattet den med en ny og moderne pumpestation, udstyret med Gorman Rupps tørtopstillede, selvansugende spildevandspumper. En fremtidssikret pumpeløsning med et rent og tørt arbejdsmiljø.
ID-NR.: 42793
UMM Magasinpost
Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens
Den første pumpe i verden med høj-effektiv IE3 motor Verdensnyhed Ny spildevandspumpe ABS XFP
•
Nydesignet hydraulik med min. 75 mm fri passage
•
Høj virkningsgrad bl.a. pga. af IE3 el-motor
•
Fremragende håndtering af spildevand med ristegods så som klude, papir, tøj, bleer osv.
•
Fremtidssikret design
•
Bæredygtig fremstilling og drift
•
Tørtopstillede pumper mindre end 9 KW behøver ikke kølekappe
www.desmi.dk Tlf. 72 44 02 50
Aalborg - Kolding - Århus - Odense - Hvidovre
Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.