Nr. 1 · marts 2010 · 38. årgang
Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening
• Akut kloakstrategi i Syddjurs Kommune • Årsmøde 4. juni 2010 • Få lokal glæde af regnvandet • Historien om Sorte Sø • Energibesparelser på Holstebro Centralrenseanlæg
Organ for medlemmer af
Indhold Leder...................................................................................................... 1 Akut kloakstrategi i Syddjurs Kommune ................................................ 2 Biogassen er på vej ud i naturgasnettet - Fredericia Spildevand A/S viser vejen..................................................... 4
Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352 - Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk
Årsmøde d. 4. juni 2010 på Djursland.................................................... 6 Indstilling af kandidater til Kemira Wather Danmark A/S Vandmiljøpris ........................................... 7 Få lokal glæde af regnvandet.................................................................... 8 Optimering og styring i afløbssystemet i Kolding.................................... 10 Fosforrensning af uafvandet slam........................................................... 14 Historien om Sorte Sø - Sørestaurering................................................... 16 Spildevandspumpestationer mangler en produktstandard !..................... 22
Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Tlf. 8652 4108 - Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives efter forudgående aftale med redaktøren. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Frans Balzer, Vordingborg Forsyning A/S Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S René Hansen, Frederikshavn Vand A/S Puk Skov, Hillerød Spildevand A/S Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Kommune Mads Leth, VandCenterSyd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune
Klimaændringer: En stor udfordring for Spildevandsvirksomhederne....... 25 Ny metode til kildesporing af tungmetaller i afløbssystemer.................... 28 Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2010.................... 32 Energibesparelser på Holstebro Centralrenseanlæg................................. 34 Landet Rundt.......................................................................................... 37 Produkt Information............................................................................... 42 Firma-nyt ............................................................................................... 45 Miljøkurser - Ferskvandscentret . ............................................................ 48 Medlemsnyt - Mærkedage...................................................................... 50 Planlagte aktiviteter 2010....................................................................... 52 Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om:..................................... 52 Deadlines og udgivelser i 2010............................................................... 52
DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER: 12. april 2010. Kontrolleret oplag (FMK): 1.685 stk. Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Stof til bladet sendes direkte til Redaktionen.
Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri A/S Tingvej 36, 8543 Hornslet Tlf. 7070 1208 . Fax 8699 5549 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S
Forsidefoto: Vinterbillede fra Kolding Renseanlæg. Foto: Karin Refsgaard.
Leder -
Mads Leth, VandCenter Syd (tidligere Odense Vandselskab)
Mads Leth, VandCenterSyd.
Så kom de meget ventede vandplaner endelig. I skrivende stund er planerne sendt i høring i kommunerne.
Senere på året kommer planerne også ud i offentlig høring. Planerne ser meget omfattende ud. Jeg kom til at trykke på print for planerne for Odense Fjord. 237 sider dumpede ud i printeren! Det bliver et stort arbejde at komme igennem alt det. Vandplanerne er blot en af mange store udfordringer, vi står over for i 2010. Mange steder i landet skal de nye selskaber finde deres ståsted. Selskaberne skal forholde sig til mange ting i den nye vandsektorlov, bl.a. regulatorisk åbningsbalance, prisloftsreguleringer, obligatorisk benchmarking osv. Der bliver
nok at se til på den administrative og regulatoriske side! Heldigvis er der også mange velkendte arrangementer i STF i 2010. Jeg glæder mig allerede til det kommende årsmøde den 4. juni i Grenå og døgnkursus til november. Her ud over er der Industridag i Odense den 16. marts og Slamflokken holder deres døgnarrangement i Nyborg den 4. - 5. maj. Af andre velkendte arrangementer glæder jeg mig også til den kommende IFAT messe, der afholdes den 13. 17. september i München. Lokalt her på Fyn er der sat gang i mange spændende
projekter på spildevandsområdet. Af særlig interesse bør nævnes en slamgruppe med deltagelse af selskaberne på Fyn, der skal undersøge mulige fælles slamdisponeringsmuligheder. Her har Kommunekemi i Nyborg meldt sig som en mulig interessant medspiller, idet der er planer om at opføre et slamtørringsanlæg med en årlig kapacitet på 100.000 tons slam. 2010 tegner til at blive endnu et spændende år i spildevandsbranchen!
MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46
ENERGIOPTIMERING
mjk@mjk.dk www.mjk.dk
- Connect® til styring af pumper
Der er mange grunde til at vælge en MJK Connect® til pumpestyring. Connect® er MJK’s nyeste pumpestyring baseret på mere end 30 års erfaring. Connect® har mange muligheder for tilslutning af ind og udgange, netværks forbindelser til ekspansion med flere Connect®, flow- og niveaumålere, frekvensomformere, en enkel betjening med overskueligt display, og en stabil kommunikation med GSM og GPRS. En unik funktion i Connect® er energioptimering. Tilsluttes Connect® frekvensomformere og flowmålere, vil algoritmerne i Connect® selv finde den mest optimale driftsform hvor der flyttes mest vand pr. KW uafhængigt af pumpestationens udformning, tilstrømning, slid på pumper, osv. Et eksempel på energioptimering er en mindre pumpestation med 2 stk. 5,5 KW pumper i en stor Nordvestsjællandsk kommune, hvor der efter montage af Connect® med frekvensomformere og flowmåler spares 35 % på energien i forhold til en almindelig on/off styring. Besparelsen svarer til 0,6 ton CO2 mindre pr. år.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
1
Akut kloakstrategi i Syddjurs Kommune Henrik Steen Hansen, Journalist (DJ) Syddjurs Kommune, der er en fusion af kommunerne Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs samt Rosenholm, er i fuld gang med at sammenkøre de fire kommuners kloaksystemer digitalt. Samtidig kører Syddjurs Kommune efter en klar saneringsstrategi, hvor man angriber de hårdest ramte områder først med tv-inspektion, saneringsplaner samt No-Dig-løsninger. Ca. 10 procent af de samlede ledningsnet i Syddjurs Kommune er renoveret
Ud over oversvømmelser, rotteproblemer og rigtig rørdimensionering af ledningsnettet, så står miljøet højt på dagsordenen, når Syddjurs Kommune konstant er i gang med at sanere og forny et hårdt plaget ledningsnet i samarbejde med Aarsleff. Et 600 km. langt ledningsnet, der mange steder i kommunen har det rigtig skidt. Men ifølge ingeniør John Madsen fra Syddjurs Kommune, så er det vigtigt, at påbegynde fornyelsen af de hårdest ramte områder først.
ningsfri fornyelse via såkaldte strømpeforinger, der står i spidsen for tv-inspektionen, udarbejdelsen af fornyelsesplanerne samt udførelsen af fornyelsen for de hårdt ramte områder i Syddjurs Kommune. Fornyelsesplanerne udarbejdes på baggrund af tv-inspektion i ledningsnettet, og giver John Madsen et samlet overblik over skaderne, tidsintervallet samt budgettet. - Når Aarsleff har udført tv-inspektion, så modtager jeg en rapport og fornyelsesplan for det aktuelle område. På den måde får jeg et hurtigt overblik over situationen – Via et skadesindeks, kan jeg se, hvilke skader der haster, hvor store er skaderne, og jeg får et samlet billede over de økonomiske rammer sammenholdt med andre kloakdata, forklarer John Madsen. Aarsleff deler skaderne på ledningsnettet op i et fysisk indeks fra 0-10, hvor 10 er rør i dårligste stand og behøver øjeblikke fornyelse. - Når vi udarbejder fornyelsesplaner, så deler vi kloakrørene op alt efter hvilken stand de er i, og det sker efter nogle helt specifikke, gældende standarder, der er gældende for al tvinspektion. På den måde finder vi ud af hvilke rør, der skal repareres øjeblikkeligt og hvilke rør, der eksempelvis godt kan vente fem år. Herved får Syddjurs Kommune et samlet overblik over situationen, og får også et økonomisk billede af, hvad det koster over de kommende år, forklarer salgsleder Arne Thomsen.
John Madsen ingeniør, Syddjurs Kommune.
-Vi har en klar strategi, hvor vi udvælger de byer, der har de mest markante problemer med forstoppelser, oversvømmelser, rotteproblemer mm. De rør, der ikke fungerer, fornyer vi øjeblikkeligt, og derefter går vi i gang med at udarbejde en overordnet plan for området. Det vil sige skadesrapporter på ledningsnettet samt klarlæggelse af kapaciteten i ledningsnettet i forhold til de stigende regnmængder i fremtiden, siger John Madsen. Indtil nu vurderer John Madsen, at ca. 10 procent af ledningsnettet i den nye Syddjurs Kommuner er fornyet. Samtidig er man stadig i gang med digitalt at sammenkøre de tidligere kommuners kort over ledningsnettet, så det hele samles i et digitalt kort. Den digitale sammenkøring betyder også, at det nu bliver muligt at kombinere det med tv-inspektioner, så man via tegningen kan klikke sig ind og se selve tv-inspektionen præcist det sted, man er på kortet.
Saneringsplaner Det er virksomheden Aarsleff, der er specialister i opgrav-
2
Klargøring til ”Strømpeforing”
Fornyelse via strømpeforinger Syddjurs Kommune sanerer store dele af deres ledningsnet via opgravningsfri fornyelse. Det betyder, at man kan udføre en fornyelse hurtigt og uden større gener for borgere og forretningsdrivende, da man ikke er nødsaget til at udføre gravearbejde. - Den opgravningsfri metode betyder, at vi krænger en polySpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.
esterforing ind i eksisterende, nedslidte kloakrør. Man laver simpelthen et rør i røret og sparer derved tid og omkostninger i forhold til opgravning af jord og asfalterede og flisebelagte områder. Samtidig kommer der et bedre flow i kloakkerne, da man ved denne metode undgår samlinger. Strømpeforingerne udføres efter forskrifterne udstukket af Kontrolordningen for Ledningsrenovering, siger Arne Thomsen. I Syddjurs Kommune har Aarsleff bl.a. fornyet ledningsnettet i hele Rønde by med strømpeforinger, bortset fra de steder, hvor dimensionerne skulle udvides. Der blev udført store omlægninger i Rønde Kommune, og man valgte her med stor succes også at inddrage borgerne i processen for at få nøjagtige tilbagemeldinger på problemernes omfang. - Vi bruger stadig meget tid på akut kloakrenovering, da vores kloakker er nedslidte. Utætte kloakrør medfører også store gener over for miljøet. Først og fremmest øger brud på rørene risikoen for, at der siver spildevand ud i undergrunden og derved også vores drikkevand. Derfor står fornyelsen af ledningsnettet meget højt på dagsordenen, siger John Madsen.
læg n generatoran zo o f a g in jn le Også ud kg/time - kapacitet 2,5 Kontakt:
Jensen & Nowak ApS
M: henrik@citat-kommunikation.dk T: +45-31233092 - F: +45-35821737
ingsklar enkelt- eller beltpumpestation i kunststof
Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 70 200 318 www.jnseparation.dk
Pumpestation CK 800 Pumpestation CK 800
Mulighed for brøndafdækning med kørebanedæksler i klasse A, B og D
Nem montering og løft med afbalanceret ophængningssystem
Tilslutningsklar enkelt- eller dobbeltpumpestation i kunststof.
Flere muligheder for tilslutning af indløb
Skråtstillet pumpe minimerer slam og skumdannelse
Pumpestation CK 800 anvendes til håndtering af vand/spildevand i forskellige sammenhænge. Den lette, tilslutningsklare kunststoftank minimerer monteringsomkostningerne. Ved hjælp af koblingsbeslag på bro over vandspejlet er stationen let at håndtere og servicere. Som standard indgår opdriftssikring. CK 800 kan evt. monteres med AMAPORTER ICS 400V grinderpumpe med indbygget styring. Fordelene er mange, kvaliteten er høj og forholdet mellem pris og ydelse er optimalt.
Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
3
Biogassen er på vej ud i naturgasnettet – Fredericia Spildevand A/S viser vejen Per Holm, Direktør Fredericia Spildevand A/S og Asger Myken, Dong Energy
I flere europæiske lande har der gennem længere tid været tilført opgraderet biogas til naturgasnettet, som benyttes til at distribuere biogassen ud til slutkunder, herunder til transportsektoren. I Danmark har det ikke hidtil været muligt på grund af de regulatoriske rammebetingelser, som kun gør det muligt at anvende biogas direkte til lokal kraftvarmeproduktion (den såkaldte kraftvarmebinding). I sit Grøn Vækst udspil i juni 2009 fastslog regeringen imidlertid, at der for at sikre en effektiv udnyttelse af det store biogasproduktionspotentiale i Danmark bl.a. skal indføres en tilskudsmæssig ligestilling af biogas afsat via naturgasnettet med biogas anvendt direkte til kraftvarmeproduktion. Nu er Danmarks første anlæg for tilførsel af opgraderet biogas til naturgasnettet på vej i Fredericia. Fredericia Spildevand A/S og DONG Energy underskrev i januar 2010 en aftale om levering af biogas fra Fredericia Centralrenseanlæg, som DONG Energy opgraderer til naturgaskvalitet og sender ud i naturgasnettet. Aftalen vil kunne forsyne ca. 500 husstande året rundt og spare miljøet for ca. 2.000 ton CO2 om året. Aftalen er et delresultat af en klimapartnerskabsaftale, som er indgået mellem Fredericia Kommune og DONG Energy i august 2008. Fredericia Spildevand A/S er ejet af Fredericia Kommune, der gennem flere år har produceret en stor mængde biogas på Fredericia Centralrenseanlæg på basis af spildevandsslam. Biogassen er et biprodukt fra renseprocessen. En del af biogassen anvendes allerede i dag til kraftvarmeproduktion og til procesvarme. Med den nye aftale udnyttes gasmængden bedre, og produktionen øges gennem procesoptimeringer på renseanlægget.
Initiativ med perspektiver "Fredericia Kommune var vores første klimapartner vest for Storebælt, og vi har været meget glade for samarbejdet. Nu tager vi hul på et nyt element, som vi ser betydelige perspektiver i,” siger markedsdirektør Allan Schefte fra DONG Energy og fortsætter: ”DONG Energy ønsker at aftage biogas fra producenter og afsætte gassen via naturgasnettet til slutkunder, herunder til vores samarbejdspartnere i klimapartnerskaberne. Der er ligeledes potentiale for biogas som drivmiddel til transportsektoren. Vi er via datterselskabet Fordonsgas Sverige AB allerede aktive på dette område i Sverige." For at gennemføre projektet må Fredericia Centralrenseanlæg optimere sin proces for rensning af spildevand, og samtidig må DONG Energy etablere et opgraderingsanlæg ved renseanlægget. ”Vores primære opgave er at rense spildevand. Men ved at optimere spildevandsrensningen får vi den sidegevinst, at pro-
4
Vue over Fredericia Centralrenseanlæg.
duktionen af biproduktet biogas øges,” understreger direktøren for Fredericia Spildevand A/S, Per Holm. Fredericia Centralrenseanlæg er et af Danmarks største renseanlæg, med en kapacitet på 420.000 PE. Den store dimension (Fredericia Kommune har ca. 50.000 borgere) hænger sammen med, at Fredericia huser en lang række meget store virksomheder. ”Med denne aftale har vi sat gang i en proces, som vi venter os meget af i Fredericia Kommune. Nemlig at producere så meget biogas som overhovedet muligt på renseanlægget og udnytte gassen som erstatning for fossile brændstoffer på flere felter. Bl.a. håber vi, at Fredericias bybusser kommer til at køre på naturgas, og at lovgivningen blødes op, så det store potentiale, der er for yderligere biogasproduktion på mange danske renseanlæg, vil kunne realiseres. Per Holm, E-mail: ph@fredericiaspildevand.dk
Nr. 5 · decem
ber 2009 · 37.
årgang
Medlemsblad Spildevandsteknisk for Forening
• Bakterier på vandvognen i Horsens • DANVA uddele r Energi Prisen til Esbjerg Forsyn ing • Døgnkursus 2009 - Refera ter • Brug af "Gulpl ade biler" i Herning Komm une
HUSK!!! HUSK!
stof til nr. 2 - 2010 skal være os i hænde senest 12. april 2010.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
5
Årsmøde d. 4. juni 2010 på Djursland – udstilling på AquaDjurs as, Fornæs Renseanlæg Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening
Vue over Fornæs Renseanlæg og omgivelser. (Foto Max V. Pedersen).
Når der skal lokkes turister til Djursland gøres det for tiden med sloganet ”Danmarks naturskønne næse”. At smuk natur er en af halvøen Djurslands helt store styrker, kan da heller ikke bestrides. Tænk blot på Nationalpark Mols bjerge og de mange kilometer strand. En prik yderst på Danmarks næse er byen Grenaa, som de danske spildevandsfolk kender særdeles godt fra mange års døgnkurser og andre kurser på COK - Den kommunale højskole. Det skal da også røbes, at COK kommer til at spille en vigtig rolle i årsmødet 2010.
AquaDjurs as, Fornæs Renseanlæg Den ubetingede hovedrolle som vært for årsmødet har AquaDjurs as, Fornæs Renseanlæg nord for Grenaa by. Smukt indpasset i de landlige omgivelser finder man Fornæs Renseanlæg med bygninger, der på afstand til forveksling ligner landbrugsbyggeri. Omkring renseanlæggets bygninger og bassiner er der store friarealer primært med græsbevoksning, og det er her selve årsmødeudstillingen skal foregå.
God men dog ikke ubegrænset plads
lægges parkeringsarealer. Udstillingen på AquaDjurs, Fornæs Renseanlæg anlægges ”inden for hegnet”, hvor der er relativt god plads, mens parkeringen derimod overvejende skal ske ”uden for hegnet”.
Bestil stand via dokument på Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside Nu er tiden kommet hvor de firmaer, som ønsker at udstille på årsmødeudstillingen, skal tilmelde sig. Fremgangsmåden er som de foregående år: Åbn bestillingsdokument på hjemmesiden g Udfyld de relevante felter g Gem dokumentet på egen PC g Mail dokumentet som vedhæftet fil til sek@stf.dk. Spildevandsteknisk Forening beder om at få alle bestillinger af stand via mail senest d. 22. april 2010.
Mere om årsmødet i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 - 2010 Program for årsmødet som helhed udsendes til alle foreningens medlemmer primo april. I det kommende nummer af Spildevandsteknisk Tidsskrift vil der være udstillerliste, udstilleromtaler samt en teknisk artikel om spildevandsrensningen i AquaDjurs as.
Der kræves mange kvadratmeter for at afvikle en årsmødeudstilling. Stande og færdselsområder for en ”normal” årsmødeudstilling beslaglægger til sammen ca. 5.000 m2. Hertil skal
6
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Indstilling af kandidater til Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøpris Som noget nyt er det nu mulig at nominere personer til Vandmiljøprisen, der uddeles i forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings årsmøde.
Historie: Vandmiljøprisen Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2009. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferksvandscentret, formand for kommunalteknisk chefforening Torben Nøhr samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.
Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Det skal være af almen gyldig interesse for spildevandsbehandlingsområdet. • Medvirker f.eks. med uddannelse eller anden videnformidling. • Praktiske, tekniske eller proces relaterede områder vægter højt. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Ansat på renseanlæg. Prisen kan også tildeles for en indsats før år 2009. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen, i særlige tilfælde, kan tildeles en gruppe eller et hold. Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Thomas Plesner på mail: tp@fvc.dk OBS! Sidste chance er d. 20. april 2010.
PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING
Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk
www.kompagniet.com
PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat
Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
7
Få lokal glæde af regnvandet Af Erling Holm, Erling Holm ApS Med denne artikel fra Erling Holm ApS, erling.holm@mail.dk, startes en serie af artikler, der sætter fokus på mulig-hederne for lokal afledning af regnvand (LAR). I stedet for at lede regnvandet til kloakken bruges det som en ressource, og der skabes mange blå-grønne, rekreative oase i haver, ved erhverv og i byområder.
Der er mange gevinster ved at regnvand bruges lokalt i stedet for at lede det til kloakken: • Der kommer ikke så meget regnvand til renseanlæg. • Der kommer ikke så meget spildevand i overløb til vandløb og andre recipienter. • Badevand bliver bedre. Det blå flag bliver mere sikkert. • Miljøet får det bedre. Driften af renseanlæg bliver bedre, og der spares penge. • Der sker større dannelse af grundvand lokalt. • Der skabes et bedre grundlag for beplantning, fugle og andre dyr. • Mange byområder bliver smukkere og mere spændende. Ofte stopper den lokale anvendelse af regnvandet, fordi ”nedsivning kan ikke lade sig gøre her”. Lokal anvendelse af regnvandet er imidlertid meget mere end alene nedsivning. Artiklerne vil vise, hvorledes forsinkelse og kombinationer af forskellige anlægstyper giver mange muligheder. Det er her mange af fordelene opnås, og de blå-grønne, rekreative oaser skabes.
* Render og grøfter * Grønne tage * Damme og bassiner * Regnbede * Nedsivning på græsarealer * Utætte overflader * Regnvandskassetter og stenfaskiner * Nedsivningsbrønde * Opsamling og anvendelse af regnvand
Render og grøfter Render og grøfter er ofte naturlige lavninger i terrænet eller gravede små render, opbygget af et tyndt muldlag øverst og neden under sand og grus for nedsivning. Vandet strømmer i renden, noget fordamper og optages i græssets rodlag, resten magasineres og siver ned til grundvandet. I stedet for muld og græs øverst kan der også anvendes et tyndt stenlag. Render og grøfter anvendes ved parcelhuse, men især inde i bebyggelser, mellem huse / etageejendomme og langs fortove, cykelstier og veje og P-pladser, samt ved erhvervsejendomme. Tagvand kan fx ledes direkte fra tagnedløb via en betonrende eller via et almindeligt afløbsrør eller som en lille grøft på den enkelte parcel. Vand fra parkering, stier mv. løber normalt direkte ned i grøften.
Anvendelsen af en række forskellige anlægstyper til lokal afledning af regnvand i byområder kan reducere eller forsinke mængden af regnvand til afløbssystemet og samtidig bidrage til et smukkere bymiljø.
Hvis renderne ikke skal være en direkte del af haveanlægget, kan de forsynes med randbeplantninger af forskellige lavtvoksende buske, fx efeu og buksbom, og med forskellige vilde græsser og blomster.
Fx. som anlæg, der er en del af haver, udendørs arealer ved erhverv og offentlige institutioner samt ved parkerings- og vejarealer. Dette gælder i villakvarterer, ved etageejendomme, erhvervs- og industriområder, i de fleste tættere bebyggelser og ved offentlige parker og grønne områder.
Nedsivningen i render og grøfter kan øges ved at opbygge et lag af filtergrus under rendens bund. Eller der kan lægges regnvandskassetter. Gruslaget / kassetterne er da et magasin, hvor regnvandet kan lagres, inden det siver ned. På denne måde forsvinder vandet hurtigere væk fra jordoverfalden, hvis dette ønskes. For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, bør der først udføres en prøve på jordens nedsivningsevne.
Hertil kommer, at vi er på vej ind i en tid med et nyt klima i Danmark. Varmere, vådere og mere blæsende. Vi må vænne os til mere regnvand over året og større regnskyl om sommeren. Forhold som vore kloakker ikke er beregnet til. Den lokale afledning af regnvand har også her sine fordele. De følgende metoder vil blive omtalt ét efter ét og med udvalgte billeder fra forfatterens store fotoarkiv, vise eksempler på de mange muligheder. Der er fokus på de ofte ret enkle løsninger med stor effekt.
8
Grøfter bruges til at nedsive mest muligt vand, men ofte også til på overfladen at lede større mængder regnvand til en dam eller et bassin. Her magasineres vandet, når det regner meget, og fremstår som en lille sø, indpasset i omgivelserne. Større vandmængder end der umiddelbart kan nedsives, kan ledes videre under jorden. I gruslaget et stykke under rendens bund lægges da et opsamlingsrør, som kan opsamle overskydende vand og lede det videre til andre anlæg for regnvand, fx en faskine eller et bassin. Opsamlingsrøret kan fx være et drænrør med slidser i toppen af røret.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
og der sker en stor fordampning. Normalt i alt 50-60 % af det regnvand, der falder på taget. Mængden af regnvand fra grønne tage reduceres derfor væsentligt. Grønne tage kan anvendes overalt. På enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv., og på såvel små som store bygninger. Grønne tage anvendes bedst på nye bygninger, men bygges også mange gange oven på eksisterende tage. Tagkonstruktionen skal være dimensioneret for den konkrete belastning fra det grønne tag inkl. vægten af det vand, der magasineres i vækstlag. Det store europæiske foregangsland for grønne tage er Tyskland. Op imod 10% af alle nye tage anlægges i dag som grønne tage. Tagene bygges med et stort spektrum af planter, og i mange udformninger. Fx specielle termotage, og tage med en tilbageholdelse af over 80% af regnvandet. Til egentlige taghaver anvendes mange forskellige beplantninger. Ofte sammen med mindre græsplæner. Endvidere buske og mindre træer, oftest i store krukker eller kummer med plads til den nødvendige jord. Det overskydende regnvand fra et grønt tags drænlag opsamles ofte via tagrender og anvendes til havevanding. Erling Holm ApS, erling.holm@mail.dk Foto: Erling Holm ©
Grøfterne opsamler og nedsiver vandet fra gang-, parkerings og vejarealer. Grøften er opdelt i sektioner, så alt regnvandet opsamles. Ekstra store vandmængder går i et forhøjet overløb og løber til anden nedsivning og forsinkelse i lokalområdet. På denne måde er der indbygget sikkerhed efter behov.
Alle rækkehusenes tage er grønne.
Grøfter for nedsivning langs veje i boligområde.
Grønne tage Grønne tage er tage med forskellige former for stenurter (sedum), græs, mos og andre mindre planter. Vegetationen plantes oven på den almindelige tagkonstruktion inkl. en vand- og rodtæt membran, og det grønne tag opbygges med forskellige tykkelser af drænlag og vækstlag afhængig af arten af beplantninger, der vælges. Fx hvid og rød stenurt, husløg og blåklokke. Især forår og sommer optager planterne store dele af vandet, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Grønne tage anvendes i stigende grad på mange slags bygninger.
9
Optimering og styring i afløbssystemet i Kolding Af Camilla Ravn, Kolding Kommune og Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Kolding Kommune har i løbet af de sidste par år sat fokus på optimering af afløbssystemet i Kolding. Dette er gjort for at optimere udnyttelsen af afløbssystemet og reducere aflastningerne til recipienterne. Vi har derfor opstillet en vision frem til 2020, som skal sikre en kontinuert udvikling og optimering af afløbssystemet i Kolding. Visionen er baseret på helhedstænkning, således at afløbssystem, renseanlæg og recipient ses som en helhed.
Vision 2020 Mål: • Opfylde funktionskrav: der må højst ske opstuvning til terræn hvert 10. år • Opfylde miljøkrav: der aflastes mindst muligt vand via overløb – dvs. mest muligt vand transporteres til rensning på Kolding Centralrenseanlæg. • Opfylde økonomiske krav: alle investeringer skal være vurderet ud fra en cost-benefit analyse • Opfylde krav fra driften: undgå direkte kontakt med spildevand Midler: • Optimal on-line styring ud fra regnprognoser og aktuel funktion af systemet • Forbedret planlægning baseret på integreret modellering af overfladeafstrøming, afløbssystem, renseanlæg og recipienter • Problemfri håndtering af oversvømmelseshændelser – beredskab • Mest miljø for pengene
Status Der er gennemført 2 projektmoduler med fokus på at nedbringe aflastningerne fra kloaksystemet i Kolding by gennem optimering og styring. Modul 1 I Modul 1 blev der udarbejdet en grov hydraulisk model for den fælleskloakerede del af afløbssystemet. Herved blev der skabt et overblik over kloaksystemet og aflastninger. Endvidere blev potentialet for bedre udnyttelse af afløbssystemet under regn i Kolding by afdækket.
Modul 2 De styringsmuligheder, der blev identificeret i Modul 1, førte til påbegyndelsen af Modul 2. Arbejdet blev indledt med en workshop med deltagelse af driftspersonale, planlægningsansvarlig og ledere og gav anledning til en lang række ideer og konkrete handlinger. Bl.a. udvidelse af et eksisterende bassin med ekstra ca. 2.000 m3 på Kolding forrenseanlæg, for at reducere aflastninger til Kolding Å. Udvidelsen betyder, at systemet bliver mere fleksibelt og sammen med aktiv styring giver det en yderligere optimering af systemet. For at begrænse forureningen mest muligt til recipienten kan aflastningerne med fordel ske efter forrenseanlægget, via dette bassin. På den måde gennemgår det meste overløbsvand en mekanisk rensning inden udledning, og der er mulighed for udbygning med yderligere rensetiltag. Der blev udført en detaljering af den hydrauliske model på to essentielle felter for at sikre en troværdig afløbsmodel af afløbssystemet. Optimal brug og vedligeholdelse af afløbsmodellen kræver en effektiv dokumentation over kalibrerede faktorer og informationer om valg og tilnærmelser under modelopbygningen. Dokumentationen gør kvalitetssikring lettere og danner grundlaget for en effektiv opdatering af de fysiske ændringer i systemet og reproduktion af modellen baseret direkte på ledningsregistrering. Da ledningsregistreringen er baseret på en GIS-database er modellen bygget direkte herpå. Access er anvendt som et redskab til opsætning af data og der genereres tabeller, der indeholder korrektioner og tilføjelse af afløbsstrukturer. Værktøjet anvendes til automatisk generering af modeller for hele oplandet til Forrenseanlægget. Derudover kan værktøjet anvendes til automatisk generering af mindre delmodeller, reducerede modeller af hovedstrukturen samt modeller for planlagte udbygninger i systemet. I modul 2 blev der lavet en ny detaljeret oplandsbeskrivelse med flere end 13.000 oplande. Modellen blev efterfølgende kalibreret og valideret på baggrund af niveaumålinger, overløbsregistreringer og flowmålinger. Oplandsbeskrivelsen er foretaget vha spektral-værktøjer til typegenkendelse af befæstede arealer via luftfotos. På den måde kan udviklingen i befæstede arealer løbende blive indarbejdet i afløbsmodellen. Overflademodellen er inddelt i kategorier for afstrømning fra hhv. hustage, veje, parkeringsarealer, samt øvrigt befæstede arealer og grønne områder. Fortsættes side 12 ...
Resultatet af modelleringen viste et stort potentiale for at optimere udnyttelsen af afløbssystemet i Kolding. Samtidig viste analyserne, at det var en forudsætning, at der blev etableret et mere detaljeret modelgrundlag inden egentlige implementering af tiltag.
10
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Tænker du på NATUREN! - tænker du også på dine børn og børnebørn....
NYHED:
KD 45 Teknisk Vand Unit
På alle såvel kommunale som industrielle rensningsanlæg, bliver der brugt store mængder af ”rent” drikkevand. Det rene vand bruges i mange tilfælde til opgaver hvor der i stedet kunne være brugt ”teknisk vand” Årsagen til at der ikke anvendes ”teknisk vand” skyldes som ofte problemer med tilstopninger, øget polymer forbrug, samt hensyn til driftspersonalet. Ved at anvende en Microfiltrerings løsning fra KD Maskinfabrik. Vil du kunne anvende ”tekniske vand”, (som der er rigelige mængder af) til en lang række formål, hvor du i dag anvender ”rent” drikkevand, og derved sparer du ikke kun på de naturlige resurser, men opnår samtidigt en økonomisk gevinst! Såfremt du ønsker yderligere informationer, står vi til din rådighed.
- Maskinudstyr til spildevandsbehandling KD Maskinfabrik A/S - Karetmagervej 25 - 7100 Vejle Tlf.: 76 43 23 23 - Fax 76 49 89 83 - www.kd-maskinfabrik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
KD Maskinfabrik 11
Fortsat fra side 10.
Resultater
Fremtidsperspektiv
Modellen blev anvendt til opstilling af en detaljeret global styrestrategi. Derudover blev styringspotentialet set i relation til forskellige scenarier for udvidelser af systemet (opdimensionering af ledninger, ombygninger, øget magasineringskapacitet etc.). Beregningerne viste, at implementering af styringskomponenter kunne reducere overløb til Kolding Å med over 35% globalt. Ved andre betydende overløb kan aflastninger reduceres med op til 50%. Endvidere kunne omfanget af fremtidige udbygninger i systemet reduceres og nødvendigt bassinvolumenen på enkelte lokaliteter mindskes med ca. 50%.
Ud over en opstramning omkring måleprocedurer og målinger i afløbssystemet overvejes det at etablere forbindelse mellem afløbssystemets SRO-anlæg (System 2000) og det eksisterende STAR2-system på renseanlægget. Denne forbindelse vil medføre, at der skabes et dynamisk overblik over afløbssystemet og at det grundlæggende er muligt at integrere styringen af renseanlæg og afløbssystem, se figur 1. Dette åbner en omfattende række af muligheder for optimal styring af renseanlæg og afløbssystem.
Fremtidsperspektivet er at indføre radarmålinger af regn og kombinere det med online styring af afløbssystemet. På den måde kan man styre vandføringerne i afløbsnettet mere effektivt og gøre det muligt at forudse samt eventuelt forhindre uønskede hændelser. Samtidig kan tømningen af bassiner i oplandet koordineres med renseanlægget og med prognoser for nedbøren. Camilla Ravn E-mail: cara@kolding.dk
Figur 1. Styringsoversigt i Kolding.
12
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Spildevandsanalyse er vores speciale! Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i europa
Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammoniumog nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold.
Alsidige fotometre Det robuste design, den enkle betjening og store fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder gør DR 2800 til et effektivt, sikkert og rentabelt fotometer til rutineanalyser.
Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!
Digitale kontrolenheder SC 100 og SC 1000 kontrolenhederne giver overblikket til procesoptimering. Rentabel, let at installere, nem at betjene og hurtigt klar til brug.
Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.
Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision.
www.hach-lange.dk Information: 36 77 29 11
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
13
Fosforrensning af uafvandet slam Erling Fundal, mag. scient
stort set betragtes som affald til deponi.
Teknologi til udvinding af fosfor eksisterer allerede (men skal intensiveres!)
Indledning Jeg læste med interesse artiklen i Spildevandsteknisk tidsskrift. Nr. 4/2009 med titlen ”Slam som et råstof?” Skrevet af Mette Dam Jensen og Nicholas Gurieff, begge fra Krüger A/S, men var efter endt læsning noget forvirret med baggrund i min viden om de 3 hovedpunkter i artiklen: 1. Slam er et energiholdigt affaldsprodukt. 2. Slam er en værdifuld produktionsressource. 3. Teknologi til udvinding af fosfor eksisterer allerede (men skal intensiveres!) I slutningen af denne artikel vil jeg, efter bemærkninger til de 3 punkter, omtale en alternativ metode til udvinding af fosfor fra uafvandet slam.
Afvandet slam er et energiholdigt produkt? Mine undersøgelser af afvandet slam fra mere end 30 anlæg i Danmark har vist følgende gennemsnitlige egenskaber: Vandindhold Uorganisk (fosfat, ler, kvarts m.m.) Organisk Aske på tørstofbasis Fosfat (P2O5) i aske Energi indhold (øvre brændværdi) Energi indhold tørt (effektiv værdi) Pyrolyserbart indhold på tørstof basis ”Trækul” indhold på tørstofbasis
80 % 10 % 10 % 50 % 20 % 3,5 MJ/kg 13 MJ/kg 38 % 12 %
Af tallene fremgår det, at slam ikke er god energikilde. Energiindholdet i tørret slam svarer til meget dårlige brunkul, og vil end ikke kunne bruges til fyring ved indblæsning i flamme. Ved udvinding af gas fra det afvandede slam vil der for hvert ton i allerbedste fald fremkomme et tørt restprodukt på i alt 125 kg bestående af 100 kg aske og 25 kg ”trækul”.
Slam er en værdifuld produktionsressource? Forfatterne fremhæver, at fosfor i slammet er en værdifuld ressource, og det er i princippet rigtigt, som det ses af tabellen. Efter den optimale biogasudvinding af 1 ton slam, er der som nævnt et restprodukt 125 kg. Heraf er de 100 kg aske sammensat af 20 kg fosfat af jern og /eller aluminium og 80 kg ler, kvarts m.m. og så 25 kg ”trækul”. Men fosfaterne i slamasken er meget tungtopløselige forbindelser, som slet ikke findes i naturlige råfosfat forekomster. Der eksisterer derfor heller ikke en kemisk industri til udvinding af fosfat fra disse forbindelser i slammet fra de kommunale rensningsanlæg, og i dette tilfælde vil produktet tillige være blandet med ”trækul”. Aske fra slamforbrænding kan derfor indtil videre
14
Det bringer os frem til det tredje punkt, der omhandler, at der allerede findes metoder til udvinding af fosfat fra slamasken, men at metoderne blot skal intensiveres. Mig bekendt har Kemira forsøgt sig med en i øvrigt meget uøkonomisk proces, hvor asken opløses med stærk syre og derefter fældes som fosfat, og jeg tror, det er den, der henvises til, når forfatterne siger, at den endnu ikke har været rentabel i anvendelse. En anden mulighed der kan være tænkt på, er omtalt i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 December 2009. Fosfor – en mangelvare, der bør genindvindes, skrevet af Søren Brønd, Envidan A/S. Ifølge den her skildrede metode fældes fosfat i mineralet struvit (et magnesium-amonium-fosfat) af rejektvandet på rensningsanlægget, som granuleres og kan derefter udspredes som kunstgødning. Forfatteren peger på nødvendigheden at et testpilotanlæg i Danmark, da der allerede kører anlæg i Canada.
Rensning af opløst fosfat ved metasomatose - ny metode I forbindelse med dimensionering af rodzoneanlæg har jeg haft anledning til udvikle en hidtil ikke benyttet metode til binding af fosfat i rejektvand m.v. ved metasomatose, som er et lånebegreb fra geologien, som blot betyder, at 2 ioner bytter plads ved en 0-ordens reaktion. Samme reaktionsmekanisme udnyttes i dag industrielt ved fx svovlrensning af røggasser med kalk eller Ca(OH)2, kendt som hhv. tør og våd svovlrensning. I det første tilfælde fortrænges CO2 og i det andet tilfælde H2O, og i begge tilfælde er slutproduktet gips. Efter omhyggelige gennemgang af naturligt forekommende tungtopløselige fosfater fandt jeg 2 egnede kandidater til metasomatisk optagelse af vandopløst fosfat, nemlig de to mineraler anhydrit (CaSO4) og brucit (Mg(OH)2 ). De teoretiske reaktionsforløb af disse to mineraler med Na-fosfat i opløsning er:
Mg(OH)2 + PO---+ 2Na+ + H+ + 7H2O → MgHPO4.7H20 + 2NaOH
(1)
3CaSO4 + 4PO--- + 8Na+ + 9H2O → CaH6 (PO 4)4. 7H2O + 3NaSO4 + 2NaOH
(2)
Man ser, at i begge tilfælde bliver rejektvandet svagt basisk, ved at der afgives NaOH, og ved reaktion (2) fås også Na-sulfat. Jeg har udført omfattende laboratorieforsøg med såvel formalet anhydrit som Mg(OH)2, og med sidstnævnte mineral er der også udført forsøg med pelletiseret materiale (piller). Jeg vil ikke gå i detaljer med resultatet af de mange forsøg i herværende artikel, men nøjes med at vise resultaterne af et accelereret forsøg, hvor en mættet opløsning (12,5 g Na-fosfat per liter) er blevet renset med 176 g Mg(OH)2 blandet med kvartssand. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Tilsat mg P
Rejekt Total. mg P
3250 1000 1000 2500 2750 ∑ 10500
12,7 169 364 1589 1648 ∑ 3782,7
%P fjernet
PH i rejekt vand
Reaktionstid i timer
99,6 83,1 63,6 36,4 40,0
pH = 10,9 PH = 11,4
12 2 2 2 2
pH = 11,4 pH = 11,2
Tabellen viser, at rensningsgraden aftager med antallet af rensninger med den mættede fosfatopløsning, og naturligvis at indholdet af opløst fosfat omvendt stiger i rejektvandet. Ved en massebalanceberegning, hvor der tages hensyn til den kendte specifikke overflade af reaktanten (de 176 g Mg(OH)2) kan det vises, at den metasomatiske reaktion (faststof diffusionen) stort set ophører, når der er dannet et reaktionslag på ca. 2 μm. Udfra kendskab til den samlede specifikke overflade af reaktanten (mineralet) beregnes den specifikke optagelse til 34.10-3 mg/cm2 for Mg(OH)2 og 17,4. 10-3 mg/cm2 for CaSO4. Til sammenligning er den specifikke optagelse for CaCO3 ved lignende forsøg målt og beregnet til 1,1. 10-3 mg/cm2. Calcit (kalk) er benyttet i mange rodzoneanlæg, men ved at bruge brucit, kan man således fange 30 gange mere fosfat for samme overflade. Det er samtidigt klart, at jo større specifik overflade, dvs. jo større mineral finhed, desto større udnyttelse af brucit eller anhydrit.
Industriel anvendelse af processen metasomatose Metoden rummer gode muligheder for fosforrensning af rejektvand på kommunale rensningsanlæg. Det friske slam med mere end 95% vand afvandes ved de kendte metoder, og rejektvandet vil kunne renses for fosfat ved metasomatose, og vil kunne opfylde kravene til maksimalt indhold af fosfat ved udledning til recipienterne. Ved at udsprede Mg(OH)2 på samme måde som ved kalktilsætning i forsurede søer, kan tilsætningen fx en sø renses for fosfat. Samtidigt sker der en neutralisering af søvandet, ved at der frigives OH-, dvs. forsurningstilstanden samtidigt ophæves. Alternativt til udspredning af brucit i søerne kan søvandet i stedet behandles ligesom rejektvandet på rensningsanlæggene, ved at søvandet pumpes igennem brucit reaktor.
Produktanvendelse: Den brugte blanding bestående af Mg(OH)2 og MgHPO4.7H20 er et nyt produkt, der kan tænkes videre behandlet til 2 formål. 1. Udspredning på landbrugsjord som langsomt virkende fosfatgødning, der især vil være nyttig på humusrige jorder, hvor humussyren medvirker til en langsom opløsning af fosfatet og dermed at gøre fosfor tilgængeligt for planSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
terne. Samtidigt tilføres jorden Mg. 2. Produktet sendes til fosfatudvinding på fosfatfabrikker, idet det formodes, at udvindingen af opløseligt fosfat fra de naturligt forekommende råfosfater (collophaner, Ca-fosfat) let kan omstilles til også at udvinde fosfat fra Mg-fosfater, da de to grundstoffer kemisk set opfører sig meget ens. Processen (den metasomatiske rensningsmetode) ved laboratorieforsøg, er omhyggeligt redegjort for i en upubliceret rapport (Fundal Consult: Fjernelse af fosfor fra spildevand ved metasomatose. Intern rapport 2000). Tilbage står en vigtig opgave med her i Danmark få metoden dokumenteret ved fuldskalaforsøg. Dvs. at få udført forsøg på et rensningsanlæg, fx i en bypass forsøgsopstilling med rejektvand, at udføre forsøg på landbrugsjord med produktet som fosfatkilde og endelige forsøge med et samarbejde med fosfatudvindingsanlæg om genvinding af opløseligt fosfatet fra Mg- fosfat. Den politiske opgave er således stort set den samme som for ovenomtalte metode med fældning af struvit. Erling Fundal. E-mail: erling@fundal-consult.dk
Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h. Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○
Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje
Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 15
Historien om Sorte Sø – Sørestaurering Red. J.H:
Baggrund. Under sidste istid var Østjylland dækket af is frem til den jyske højderyg. For omkring 1500 år siden blev klimaet varmere. Derfor begyndte isen at smelte og ”Isgrænsen” rykkede nordpå efter et kort ophold på linien mellem Ejer Baunehøj, Mossø og Knudsø ved Ry. Afsmeltningen fortsatte og isranden trak sig fortsat tilbage, så Nordjylland blev isfri. I denne periode udledtes smeltevandet til Limfjorden I takt med afsmeltningen fandt smeltevandet en kortere vej til havet via Randers Fjord den første spæde begyndelse til det, vi i dag kender som Gudenåen. Under afsmeltning af gletcherne blev der efterladt store klumper såkaldt ”dødis”. Afsmeltningen af dødisen efterlod store sænkninger i landskabet, som f. eks i dag ses som søerne omkring Skanderborg. Søerne omkring Skanderborg er et sammenhængende system med ”Store sø” som kernen, opdelt i små afsnit med navne, der henviser til deres beliggenhed i landskabet.
Historien om ”Sorte Sø”
ikke kunne gennemføres, grundet flydesand.
Som nævnt består søsystemet omkring Skanderborg af flere søer med forbindelse til Store Sø. I denne artikel er det ”Sorte Søs” historie, der skal fortælles. Sorte Sø udleder sit vand gennem en rørskov og Egholmsbækken til Lille Sø for derefter at ende i Store Sø. Søerne omkring Skanderborg har i tidens løb modtaget store mængder industri- og husholdningsspildevand fra byen og en ikke ubetydelig afstrømning fra de omkringliggende landbrugsarealer. Disse forhold kunne ikke fortsætte, og derfor blev i 1943 idriftsat et mekanisk biologisk renseanlæg, beregnet for 3.000 Pe., som betød en lille bedring for Lille Sø – Store Sø. Men byen voksede stadig og en ny bydel opstod med spildevandsafløb til Sorte Sø. Det blev derfor nødvendigt at afskære spildevandet til et ”Trixanlæg”, beregnet for 500 Pe. Desværre fik dette anlæg aldrig nogen funktion, da anlæggearbejdet
Altså indtil 1. afsnit af det nye Centralrenseanlæg blev sat i drift i 1967, har Sorte Sø således modtaget urenset spildevand fra hele den vestlige bydel. Som en parentes kan nævnes, at den østlige del af Sorte Sø tillige blev anvendt som kommunal losseplads. Undersøgelser i 1970’erne viste, at der er over 8-9 meter til fast bund i søen. Sorte Sø blev indtil maj 1977 ved ibrugtagning af det dengang ”Det nye Centralrenseanlæg” belastet med urenset og mekanisk biologisk renset spildevand fra Skanderborg by. Skanderborg Centralrenseanlæg har i de efterfølgende år gennemgået væsentlig ud- og ombygning, senest i 2004. Sorte Sø har et vandoverfladeareal på ca. 4,7 ha, men hele det sammenhængende vand/vådområde med rørskov er på ca. 15,5 ha. Hele området er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven.
16
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Der er nu tre tilløb til Sorte Sø fra regnbetingede overløb, hvoraf to er fra et fælleskloaksystem og det tredje fra udligningsbassinerne på Skanderborg Centralrenseanlæg, som er indrettet med fjernelse af "first-flush". Overløb fra udligningsbassinerne sker sjældent. Sorte Sø kan ikke overholde den lempede målsætning fra Århus Amts Regionplan 2005 pga. højt fosforindhold. Sorte Sø er tillige årsag til manglende målopfyldelse af den nedstrøms beliggende Skanderborg Lillesø pga. fosforfrigivelse fra sedimentet. Belastningen fra Sorte Sø udgør ca. 77% af den samlede eksterne belastning af Skanderborg Lillesø. For at undgå udledning af forurenet vand til det øvrige sø system blev hovedafløbet i syd afskåret i 1970’erne – 1980’erne og foregår nu gennem en meget tæt beplantning af tagrør og et mindre afløb i syd-øst. Den formodede rensningseffekt ved passage af rørskoven har øjensynlig ikke været tilstede. I en rapport fra 2005 estimeres fosforfrigivelsen fra Sorte Sø til at være ca. 556 kg/år, og at frigivelsen efter en eventuel oprensning forventes at være 35-45 kg/år.
Regionplan 2005 I regionplanen 2005 har amtet fastsat krav om en restaurering af Sorte Sø ved fjernelse af det forurenende sediment. Dette skal være udført senest med udgangen af 2009. Disse forhold gjorde, at Skanderborg Kommune Forsyningsog Miljøudvalg indstillede til byrådet, at en oprensning af Sorte Sø skulle igangsættes.
Forundersøgelser Sedimentundersøgelser udført i 2004 og 2005 har vist, at den langt overvejende del af total fosfor og mobilt fosfor ligger i det øverste 30-40 cm sedimentlag (meget stærkt forhøjet niveau). Under denne dybde er der et fosforniveau, svarende til det typiske for en næringsrig dansk sø. Lagdelingen er også gældende for tungmetallerne, PAH’erne og kulbrinterne. Sedimentet er fosfor-, tungmetal- og kulbrinteforurenet. Den samlede sedimentmængde er estimeret til ca. 104.000 m3. Det gennemsnitlige tørstofindhold i de øverste 40 cm sediment er ca. 10%, mens glødetabet er ca. 46%. Sediment består af minimum 75% silt (diameter: 0,002-0,06 mm). Der skal oprenses ca. 40 cm sediment og en videre fjernelse i dybden vil ikke have en betydende effekt på fosforbalancen og er kun relevant, hvis man ønsker en yderligere uddybning af søen. Den samlede mængde sediment, der skal fjernes, vil være ca. 20.000 m3, og inkl. medoppumpet vand forventes det at svare til ca. 80.000 m3.
Konsekvenser af oprensningen Med oprensningen forventes, at fosforfrigivelsen fra Sorte Sø reduceres så meget, at vandkvaliteten i både Sorte Sø og Skanderborg Lillesø forbedres kraftigt. Sorte Sø vil dog stadig fremstå som en næringsrig sø. Oprensningen vil på sigt forhindre yderligere tilgroning af søen og sikre et åbent vandspejl. Det forventes, at tilstanden vil blive så god og fosforkoncentrationen så lav, at vandplanter kan indfinde sig, og at der vil ske en indvandring eller rekruttering af fisk og bunddyr. Samtidig med oprensningen af sedimentet udfører Kloakforsyningen separering og etablering af bassinanlæg af de store byområder, hvorfra overløb fra fælleskloaksystemet i dag udledes til Sorte Sø. Desuden er der i projektoplægget angivet en aktivitet vedrørende en eventuel aluminiumsfældning i søen. Der vil formentlig kunne binde en væsentlig del af den resterende fosfor i søen, så den kommer hurtigere i balance. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Oprensningsprojektet Formål med oprensningsprojektet Hovedmålet med projektet er at forbedre miljø- og naturtilstanden i Sorte Sø og Skanderborg Lillesø. Sørestaureringen gennemføres for at minimere frigivelsen af fosfor fra sedimentet i Sorte Sø. Pilotforsøg Strategiplanundersøgelser har vist, at det kan betale sig at afvande sedimentet inden transport og bortskaffelse. På grund af forureningsindholdet i sedimentet er der få reelle bortskaffelsesmuligheder. På grund af usikkerheder vedr. oprensningsteknik kombineret med de mest relevante afvandingsteknikkers egnethed til sedimentet i Sorte Sø blev der udført laboratorie- og pilotforsøg med oppumpning og afvanding i fuldskala. Resultaterne af pilotforsøgene skulle bruges til en vurdering af bedste og billigst tilgængelige teknik for oprensningen og afvandingen af sediment fra Sorte Sø, og som grundlag for senere udbud. Fuldskala pilotforsøgene blev gennemført i maj/juni 2008 med en kombination af en oprensningsteknik og fire forskellige afvandingsteknikker. Optagningsteknik: Mudcat (flåde med tværstillet roterende snegl med pumpe der pumper sedimentet i land). Afvandingsmetoder: 1. AVC – afvandingscontainer med indbygget filter 2. Decantercentrifuge 3. Geotekstilposer 4. Sibåndspresse De afgørende vurderingspunkter var afvandings- og forvente-
17
Vurderingsparametre
AVC
Dekantercentrifuge
Geotekstilpose
Sibåndspresse
Kapacitet
Lav
Middel
Høj
Middel
TS% i afvandet sediment
Lav
Høj
Middel/Høj
Høj
Middel/Høj
Lav
Lav
Høj
Middel
Middel
Høj
Lav
Middel/Høj
Middel
Høj
Lav
-
Middel
Lav
Høj
Polymerforbrug Driftsstabilitet Enkelthed Økonomi (pris)
de resultater (TS% i afvandet sediment, kapacitet og polymerforbrug), driftsstabilitet af afvandingsmaskinel samt enkelthed og økonomi. Efter en vurdering af de opnåede resultater (se tabel herover), faldt valget på geotekstilposer som afvandingsteknik af nedenstående årsager: • Simpel teknik • Stor hydraulisk og procesmæssig kapacitet. Oprensningsmaskinel kan arbejde konstant, da geotekstilposerne ikke er begrænset af en stor indpumpningskapacitet. • Stort afvandingsvolumen sikrer hurtig gennemførelse af projektet. • Rent rejektvand til Skanderborg Centralrenseanlæg, eventuelt retur til Sorte Sø. • Ingen lugtgener. • Ikke mandskabskrævende under drift og ingen vedligehold. • Lavt energiforbrug – kun indpumpning af sø sediment. • Mindre mængde slam for transport og bortskaffelse. • Gennemprøvet teknik med referencer fra andre søprojekter i udlandet. • Henligger på areal uden nabobeboelser. • Økonomi.
I skrivende stund oktober/november 2009 er ”Cuttersuger” i fuld gang med oprensning af de øverste ca. 40 cm. Sediment, der via en flydeslange pumpes til et ventilarrangement, der fordeler slammet til ”poserne” for afvanding. Det er første gang i Danmark, at der anvendes geotekstilposer til afvanding af oprenset søsediment. Oprensningsprojektet blev udbudt som hovedentreprise efter forprojekt. Projektet blev opstartet i august 2009 med etablering af en plads til lægning af geotekstilposerne.
Geotekstilposer ”GeoTube ®” under fyldning Geotekstilposerne er placeret i en grav forseglet med plastmembran så udsivning undgås. Rejektet pumpes videre til renseanlægget. Ved færdig udført opgave forventes, at poserne ligger i tre lag.
Finansiering Projektet finansieres af Kloakforsyningen over vandafledningsbidraget iht. ”forurener betaler”-princippet i vandløbsloven (§68, stk. 2). Skanderborg Byråd har bevilget 16 mio. kr. over 2 år. Dette var beslutningen. Hvordan gik det så i praksis?
”Cuttersuger” i funktion.
18
Ventilbygværk og geotekstilposer i Sorte Sø projektet, foto 6/10-09 COWI:
Fuldautomatisk polymer doseringsanlæg kapacitet 0 - 16 m3/h. Polymertilsætning styret af kontinuerlig TS måling indhold Leverandør www.h2nordic.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Populærskitse af det samlede arrangement.
Data fra opgavens praktiske løsning: • Indpumpningshastighed/mængder? Arbejdets stade netop nu: - Der indpumpes med ca. 240-250 m3/time med et tørstofindhold på mellem ca. 1-5%.
TIL T F I SK
:
- Der er indpumpet ca. 35.000 m3 sediment inkl. vand svarende til ca. 40% af samlede mængde (pr. uge 45). • Polymertilsætning (automatisk på baggrund af flowmåler og tørstofmåler): - 4,1 kg aktiv stof/tons TS.
Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier
Autoriseret forhandler af:
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010 Hidrostal 04-2009.indd 1
Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien
Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk 19
08/09/09 9:03:57
• Afvandingens forløb: - Andet poselag er lagt op - pyramideform. - Gennemsnitligt tørstofindhold i pose 1 (udtaget i midterste indpumpningsstuds som søjle) målt den 2/11-09 var 17,5%. Indholdet den 20/10-09 var 17% lige inden installation af andet poselag var ca. 17%TS (20/10-09).
• Måske noget om tømning af slamlagrene efter endt tørring: - Når poser har ligget til afdræning i 6-12 måneder, skæres de op. Forventet tørstofindhold på minimum 35% TS. Sedimentet afgraves med gravemaskine og transporteres til bortskaffelse.
• Rejektvandets indhold af SS, fosfor mm: - De foreløbige analyseresultater indikerer rent rejektvand og har et forureningsindhold, der er på niveau med regnvand fra separat kloaksystem (for de stoffer man har tal for i det) iht. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 10, 2006 - naturligvis bortset fra fosfor som jo er højt i både søvand og sediment. Der er pt. prøver til analyse med en omfattende analysepakke krævet af myndighederne med bl.a. pH, SS, TP, TP-filtr., orto-P, TN, ammonium-N, COD, olie, ilt, sulfat, tungmetaller, acrylamid, akrolein, acrylonitril og acrylsyre. De fire sidstnævnte stoffer kan komme fra polymeren. Detektionsgrænser for tungmetaller og polymerstoffer ligger i ca. 1/400-del mikrogram/liter.
Selve oppumpningen af sedimentet blev afsluttet efter 3 måneder (lige før jul) helt efter planen. In-situ sedimentet havde et tørstofindhold på ca. 10%, mens det oppumpede sediment havde et gennemsnitsindhold på ca. 3,5% Umiddelbart efter indpumpningen i goetekstilposerne blev det målt ca. 15%, og efter 1 måned var indholdt forøget til ca. 22%. Nu henligger de fyldte poser så og afdræner i 6-12 måneder inden bortskaffelse. Der blev samlet oppumpet ca. 66.800 m3 og polymerforbruget til afvandingen var på ca. 11 tons.
• Efterbehandling på renseanlægget: - Rejektvandet pumpes i brønd for hovedledning 2 som en delstrøm sammen med det indkomne spildevand. - Rejektvandsanalyser skal vise om det må ledes retur til søen. • Andet af interesse som inspiration for andre i samme situation: - Der er store besparelser at hente ved grundig planlægning, forundersøgelser og udførelse af pilotforsøg samt udbud. - Der er flere fabrikanter af geotekstilposer på markedet. - Det er (derfor) vigtigt at sætte konkrete kravspecifikationsværdier (minimumskarakteristika og tolerancegrænser) til poserne, såsom materialestyrke, styrke af syninger, maskevidde, vandafledning, kapacitet m.v. - Kræv i tilfælde af udbud, at entreprenøren har tilstrækkeligt erfaring med dels oprensning (evt. et vist antal lignende projekter) og dels installation af og afvanding i geotekstilposer (evt. et vist antal posemeter). - Der kræves, afhængig af placering og områdeudpegninger, et pænt omfang af myndighedsbehandling.
HUSK ! 20
Omtale af de implicerede parters rolle i forløbet med: • Skanderborg Kommune, Vand- og Kloakforsyning er udbyder/bygherre, og har stået for og finansieret hele projektforløbet. • COWI A/S er bygherrerådgiver og fører pt. tilsyn samt udtager prøver af rejektvand, søvand og sediment. • Senere stå for afklaring og aftaler (evt. udbud) om afgravning, transport og slutdisponering af afvandede sediment. • Per Aarsleff A/S er udførende hovedentreprenør. • EnviDan Service er underleverandør til hovedentreprenør Per Aarsleff A/S med levering af geotekstilposer og drænmåtte og evt. projektrådgivning til Aarsleff. • Myndigheder: Skanderborg Kommune, ”Natur og Miljø”, ”Planlægning” og ”Vej og Park” samt Skov- og Naturstyrelsen. • E-mail adresser aht. opklarende spørgsmål: - Kasper Mølgaard, COWI A/S – kam@cowi.dk - Jens Schelde, Vand- og Kloakforsyning - jens.schelde@skanderborg.dk
HUSK!
Nr. 5 · decembe
r 2009 · 37. årga
ng
Medlemsblad for Spildevandstek nisk Forenin
g
• Bakterier på vandvognen i Horsens • DANVA udde ler Energi Prisen til Esbjerg Forsy ning • Døgnkursus 2009 - Referater • Brug af "Gulp lade biler" i Herning Komm une
Omslag 05-2009
ombrudt.indd
1
02/12/09 13:15:01
stof til nr. 2 - 2010 skal være os i hænde senest 12. april 2010.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Lad regnen sive - ned i grundvandet!
Miljøvenligt og enkelt Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og aflaster de allerede overfyldte kloakker, fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse! Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitetfor tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig infiltrationsevnesamt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere. Læs mere på www.uponor.dk.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Ad Regnvandskassette_187x270.indd 1
21
2009-04-21 11:10:02
Spildevandspumpestationer mangler en produktstandard! René Hansen, Frederikshavn Forsyning, Ole Ritter, Brønderslev Forsyning og Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab En lang række kommuner planlægger at bruge millioner af kroner på at lovliggøre pumpestationer. Mange anlæg er ganske enkelt ikke lovliggjort korrekt og mangler typisk CE-mærkning, men uden en produktstandard for spildevandspumpestationer tolkes lovgivningen forskelligt. Og det bør give anledning til omtanke.
Baggrund Kommunesammenlægningerne har mange steder medført strukturændringer, så kommunerne nedlægger små renseanlæg og etablerer nye pumpestationer. De eksisterende pumpestationer skal ofte passe ind i nye sammenhænge og omfattes af nye styringssystemer. Under dette arbejde viser det sig, at mange pumpestationer har problemer i et sådant omfang, at det er nødvendigt at opdatere til et tidssvarende og lovligt niveau. Problemerne omfatter både teknik og dokumentation. Mange anlæg er ganske enkelt ikke lovliggjort korrekt, og de mangler typisk CE-mærkning. Der findes ikke en produktstandard for spildevandspumpestationer, og derfor bøjes og tolkes lovgivningen forskelligt i hele Danmark. Det giver risiko for store fejlinvesteringer, hvis arbejdet med korrektion og opdatering ikke startes rigtigt. En lang række kommuner planlægger at bruge mange millioner på at lovliggøre pumpestationer, og det bør give anledning til omtanke. Fra 2012 er der dele af pumpestationen, der er omfattet af EN 13849-1, sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. Det er en bred tolkning, og det er vigtigt at overveje, hvor meget der er omfattet af de sikkerhedsrelaterede dele. Styringen af pumper, miljøhensyn, overløbsdetektering mv. må være omfattet.
Typiske problemer i pumpestationer Nedenfor er omtalt en række typiske problemstillinger: 1. Hvad er en maskine, og hvad er et bygværk? For at kunne lovliggøre pumpestationerne er det væsentligt at få defineret, hvad der er en maskine, og hvad der er et bygværk i den enkelte pumpestation. Det er vigtigt at beskrive en konkret skilleflade for den del af pumpestationen, der defineres som en maskine, og som dermed skal følge Maskindirektivet og EMC Direktivet. Eksempel: Der er ikke defineret en afgrænsning mekanisk, og der er sammenblanding af den elektriske maskininstallation og den elektriske bygningsinstallation. 2. Risikovurdering for placering af pumpestationstavle Eksempel: Tavle placeret tangentielt op til pumpebrønd med luge. Der er stor risiko for at træde ét skridt tilbage og dermed falde ned i pumpestationen gennem lugen. Skal et faldgitter lukkes, hvis der er en medarbejder nede i brønden? 3. Adgangsveje. Er stiger en del af maskinen eller en del af bygningen? Eksempel: Dybe teknikbrønde med almindelige stiger uden afskærmning. 4. Belysning i teknikbrønde. Kan der anvendes mobil medbragt belysning? Eksempel: Belysning udført som maskininstallation, som slukker, når maskinen afbrydes på hovedafbryder. Var dette udført som bygningsinstallation, havde der stadigvæk været lys til betjeningsenhederne, selvom maskinen var slukket. Det kræver en dyr og besværlig ombygning at etablere separat elinstallation, typisk pga. af pladsmangel i skab. 5. Der er uklarhed om, hvornår ATEX er relevant for pumpestationer. Arbejdstilsynet har udtalt, at store pumpestationer med huse er omfattet af ATEX. Eksempel: Der er mange pumpestationer uden huse, der opfylder betingelserne for, at ATEX skal anvendes.
Standard pumpestation i beton bygget på stedet.
22
6. Opdatering af gamle pumpestationer fra før 1995 over flere omgange. Hvornår er der tale om en egentlig levetidsforlængelse eller ”as new” renovering, der resulterer i, at pumpestationen bør CE-mærkes? Eksempel: Der er pumpestationer uden automatik fra før 1995, der senere er ombygget til semiautomatisk drift, og som indenfor de senere år er blevet totalt opdateret til fuldautomatisk drift med avanceret styring og overvågning. Dette er sket, uden der er udført CE-mærkning af det samlede ombyggede anlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
7. Teknikbrønde er populære, men også besværlige. Eksempel: Teknikbrønde udført med en så lille diameter, typisk ned til 2-2,5 m, og fyldt op med pumper og udstyr, så der ikke er mulighed for en acceptabel arbejdsplads. Der er nærmere tale om akrobatik, når der skal udføres service. 8. Ergonomiske forhold ved placering af afspærringsventiler. Disse er hyppigt placeret meget uhensigtsmæssigt for betjening, ofte skal man ned i pumpesumpen. Eksempel: Betjeningsventiler eller afspærringsventiler er ofte anbragt nede i pumpesumpen og drejet 45 grader. De skal betjenes stående på stige i en ergonomisk uhensigtsmæssig stilling. Selv helt nye pumpestationer ses udført på denne måde i stedet for med betjening fra oven. 9. Anvendelse af EN 60204-1 elektrisk udstyr på maskiner. Eksempel: Et elskab udført efter reglerne for bygningsinstallation uden nogen opmærkning af de elektriske installationer. Dokumentation er ikke til stede. 10. Hovedafbryder på maskine. Eksempel: Det er i flere tilfælde anvendt gruppeafbrydere, der ikke lever op til kravene for hovedafbryder på maskine. 11. Separation af kraftforsyning, styrekabler og bygningsinstallation. Eksempel: Alle ledninger ført gennem samme 110 mm plastrør fra elskab til teknikbrønd i en tilfældig oplægning. Der er ikke anvendt afskærmede kabler ved frekvensomformere. 12. Opmærkning af kabler og ledninger i tavlen iht. kredsskema. Eksempel: Der er ingen opmærkning af ledninger, eller opmærkning der anvender opmærkningssystemer, der er modstridende med EN 60204-1’s retningslinjer. 13. Aflastning af kabler og ledninger. Eksempel: Motorledninger med store ”fedtkager” aflastet på skarpe metaldele. 14. Risikogranskning som dokumentation for CE-mærkning. Eksempel: Bilag 1 fra Maskindirektivet er indført i skema udført i Word. Afkrydsning af alle risici, også modstridende og irrelevante, og udført uden bemærkninger. Der mangler yderligere skelnen mellem risikogranskning og risikovurdering.
Nyere design, Plastpumpestation klar til nedsætning i byggegrube.
forskellig opfattelse af, hvor meget der skal gøres, og hvilke overvejelser vi bør gøre os. Vi ved, at Arbejdstilsynet siger, lovgivningen skal overholdes, og at kommunale forsyningsvirksomheder ikke får særregler, men i praksis er der nogle gråzoner. Frederikshavn Forsyning, Brønderslev Forsyning og Hjørring Vandselskab har i gennem en periode haft et samarbejde med firmaet DK-Logic for i fællesskab at kunne opstille retningslinjer for lovliggørelse og CE-mærkning af pumpestationer og bassinanlæg. Skulle der være nogle, der har haft konkrete sager med Arbejdstilsynet eller Sikkerhedsstyrelsen omkring CE-mærkning af pumpestationer, vil det være fint at få det frem, så vi kan dele erfaringerne. Har nogen lyst til at træde ind i samarbejdet, der gerne skulle påvirke i en sådan retning, at vi med tiden får en produktstandard, så er det særdeles velkomment. Kontakt: René Hansen, Frederikshavn Forsyning: REHA@Frederikshavn.dk Ole Ritter, Brønderslev Forsyning: osr@bronderslevforsyning.dk Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab: ja@hjvand.dk
Opfordring Det er i samfundets og branchens interesse, at der kommer klare løsninger på de forskellige ovennævnte problemstillinger. Der er ikke i dag lavet en produktstandard, der er mulig at bruge ved gennemgang af pumpestationerne. Derfor er der Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
23
JYDSK PUMPE SERVICE A/S RENOVERING AF SPILDEVANDSPUMPER OG RESERVEDELE GENNEM 40 ÅR
JYDSK PUMPE SERVICE A/S HAR MERE END 60.000 NYE OG RENOVEREDE PUMPEDELE PÅ LAGER TIL BL.A. FLYGT, DESMI, PX PUMPER, GRUNDFOS, HIDROSTAL OG KSB JYDSK PUMPE SERVICE A/S - EGEGAARDSVEJ 3 - 9620 AALESTRUP TLF. 96 97 00 60 - WWW.JPS.DK
24
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Klimaændringer: En stor udfordring for Spildevandsvirksomhederne Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk. Alle sektorer – og også spildevandsvirksomhederne - må reducere udledningen af drivhusgasser med omkring 80-90% inden 2050.
Koncentrationen af drivhusgasser stiger Menneskehedens afbrænding af kul, olie og gas samt omdannelse af skov til landbrug har øget atmosfærens indhold af drivhusgasser - især kuldioxid. Drivhusgasserne bremser varmeudstrålingen fra jorden, og forårsager dermed opvarmning af kloden og klimaændringer. Drivhusgasserne er kuldioxid, methan, lattergas, CFC-gasser m.v., hvor kuldioxid kan blive i atmosfæren i tusind år, medens methan og lattergas hurtigere nedbrydes. Til gengæld har methan og lattergas en meget større drivhuseffekt en kuldioxid. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er nu vokset til 387 ppm ( parts per million) fra 280 ppm før den industrielle revolution og vokser med 2,2 ppm per år. Koncentrationen er i dag den højeste i 650.000 år og sandsynligvis den højeste i de sidste 20 millioner år.
Istiderne giver ny viden For 14.500 år siden toppede den sidste istid, og de store iskapper begyndte at smelte. Over nogle hundreder år i den såkaldte Bølling-Allerød varmeperiode steg koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren med ca. 40 ppm, temperaturen i Grønland steg ca. 15 grader og havniveauet steg med 5 meter/5/. Da det gik hurtigst, steg havet med en hastighed på ca. 3 meter per 100 år. For 125.000 år siden i den sidste mellemistid – ”Eemtiden” – var koncentrationen af kuldioxid omkring 280 ppm og havet stod ca. 5 meter højere end i dag /2/,/8/. Heraf bidrog mindre indlandsis på Grønland med ca. 1,5 meter og mindre is på
Isen på Grønland smelter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Vestantarktis med ca. 3,5 meter. For 3 millioner år siden var koncentrationen af kuldioxid omkring 320 ppm, den gennemsnitlige globale temperatur i bunden af oceanerne ca. 3 grader varmere end i dag, der var ingen is på Grønland, betydeligt mindre is på Antarktis, og havet stod formentligt omkring 25 meter højere end i dag /2//3/. Går vi endnu længere tilbage i tiden, var faldende CO2 koncentration hovedårsagen til den globale kølende tendens, som begyndte for omkring 50 millioner år siden, ifølge James Hansen fra NASA /2/. Planeten var isfri, temperaturen i dybhavet var omkring 12 grader højere end i dag, og havet stod omkring 65 meter højere end i dag. Først da CO2 koncentrationen faldt til 450 ± 100 ppm for omkring 35 millioner år siden, og temperaturen i dybhavet faldt til omkring 5 grader højere end i dag, begyndte Antarktis at blive dækket af is, og havoverfladen begyndte at falde.
CO2, iskapper og havniveau I tabel 1 ses denne udvikling tilbage gennem de mange istider til den isfrie planet for ca. 35 mio.år siden:
Tabel 1. Isdække, CO2 koncentration og havniveau tilbage i tiden/2//3/.
Af tabel 1 ses udbredelsen af iskapperne, CO2-koncentrationen i atmosfæren og havniveauet gennem tiderne i forhold til i dag. Af tabel 1 ses nedefra, at vores ellers isfrie klode med en 65 meter højere vandstand end i dag begyndte at få indlandsis på Antarktis for omkring 35 mio. år siden, da CO2koncentrationen i atmosfæren faldt til under ca. 450 ppm. I den lange periode fra 35 mio. år siden til omkring for 3 mio. år siden faldt CO2-koncentrationen til omkring 320 ppm og Antarktis fik mere og mere is, hvilket fik havniveauet til at falde til omkring 25 meter højere end i dag. Siden da er Antarktis blevet helt dækket af is og Grønland har fået sin indlandsis, alt imens CO2 koncentrationen gennem de skiftende istider er faldet til 280 ppm i de relativt varme mellemistider med et havniveau som i dag ± 5 m . Af tabel 1 ses derpå det foruroligende, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren i dag svarer til en delvis isfri planet med en havvandstand mellem 25 og 65 meter højere end i dag.
25
At havniveauet endnu ikke er steget så meget, skyldes forsinkelsen og inertien i jordens klimasystem. Der er så at sige nu påtrykt en stor koncentration af drivhusgasser, som medfører en betydelig ubalance i jordens energibalance. Derfor vil vi først over en vis tid opleve stigninger af jordens temperatur med smeltning af iskapperne på Grønland og Antarktis og følgende store stigninger i havniveauet.
Vi bør sigte mod 350 ppm og 80-90% reduktion af CO2 Disse forhistoriske klimadata fra især boringer i havbund og iskapper viser således, at hvis koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren stiger meget mere end det nuværende niveau, vil kloden gå mod den isfrie tilstand, og havet vil med tiden stige med 65 meter. Ifølge James Hansen skal atmosfærens koncentration af kuldioxid reduceres fra de nuværende 387 ppm til mindst 350 ppm, hvis menneskeheden ønsker at bevare en planet, som den civilisationen og livet på jorden er tilpasset/2//3/. Ifølge FNs Klimapanel skal udledningerne af drivhusgasser globalt begynde at falde de næste 10 år og skal i den rige del af verden reduceres med 80-90% inden 2050 /1/.
Drivhusgasser fra spildevand
Traditionelle velbyggede aktiverede slamanlæg har et elforbrug på omkring 2,0 kwh/kg BI5 svarende til 44 kwh/personækvivalent/år, hvilket forårsager en udledning på ca. 26 kg CO2 per personækvivalent/år. De dansk udviklede såkaldte LPD (Low Price Design) aktiverede slamanlæg har et energiforbrug på ca. det halve af traditionelle aktiverede slamanlæg på omkring 1,0 kwh/kg BI5 eller 22 kwh/personækvivalent/år /10/. LPD- anlægget udvikledes af Karsten Krogh Andersen og COWI i begyndelsen af 1990erne. Der er opført en række LPD anlæg i Danmark i 1990-erne til både husspildevand og industrispildevand - herunder renseanlæggene i Bjerringbro, Sæby, Hadsten og Branderup. Der er ligeledes opført LPD- anlæg i udlandet.
0-energi renseanlæg Renseanlæg kan imidlertid ombygges til rene 0-energianlæg - såkaldte ZEWAT-anlæg (Zero Energy Wastewater Treatment) – som udvikles af Institut for Bæredygtig Udvikling. ZEWAT-renseanlægget består af en vanddel og en slamdel. ”Vanddelen” består af forklaringstank, adsorptionstrin, procestank med højeffektive belufter-omrørersystemer og efterklaring i lamelseparator uden returpumpning af slam samt varmepumpe, se procesdiagram fig.1. ”Slamdelen” består af koncentreringstank, hydrolyse, rådnetank og gasgenerator.
Omkring 1,5% af verdens udledning af drivhusgasser stammer fra spildevand /1/. I Danmark stammer udledningen af: • Kuldioxid især fra elforbruget og processerne på renseanlæggene • Methan fra septiktanke, bassiner, slam m.v. • Lattergas fra luftning og behandling af spildevand Ca. 90% af udledningerne af kuldioxid fra spildevandsanlæggene stammer fra renseanlæggene. Heraf stammer ca. 70% fra el-forbruget og ca. 30% fra selve processerne, hvor iltning af organisk kulstof i luftningstanke og slambehandling producerer kuldioxid. Elforbruget i renseanlæggene stammer primært fra luftning og omrøring i procestankene.
Fig. 1. Procesdiagram for ZEWAT renseanlæg.
Det organiske kulstof i spildevandet – COD og BOD – udtages fra spildevandet ved bundfældning, adsorption og biologisk optag og omdannes ved udrådning til biogas, der brændes i gasmotorer til fremstilling af el og varme. Den producerede el kan derpå dække elforbruget til den videre rensning af det forbehandlede spildevand. Biomassen, der anvendes til adsorption og biologisk optag kræver ganske lidt luft, som indføres ved en nyudviklet højeffektiv diffusor–propeller teknologi. Procestankene er designet således, at det hydrauliske energitab til omrøring er minimalt. Varmen i det rensede spildevand udtages med varmepumper forsynet med el fra gasgeneratorerne. En varmepumpe trækker spildvarme ud af afløbsvandet til brug for fjernvarme.
Omkring 90% af kuldioxid fra spildevand stammer fra renseanlæggene.
26
Alt i alt vil renseanlæggene herved kunne ombygges fra store strømslugere og CO2 udledere til lokale kraft-varmeværker, der leverer strøm og varme til naboerne. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
De enkelte procestrin Bundfældeligt partikulært materiale fjernes ved primær bundfældning efter indløb, rist og sandfang. Ikke bundfældeligt suspenderet stof og kolloider fjernes efterfølgende i en adsorptionstank, indskudt mellem primær bundfældningstank og procestank. Ved at anvende et adsorptionstrin sikres, at mest mulig organisk stof bringes over i slamfasen, og kan udtages til fremstilling af biogas. I den efterfølgende procestank anvendes det opløste organiske stof i det forrensede spildevand, i rejektvandet og hydrolysevandet til fjernelse af ammoniak via iltning til nitrat og reduktion til atmosfærisk kvælstof. Fosfor fjernes primært biologisk af slammets skiftende ophold under anaerobe, anoxiske og oxiske forhold og tilgængelighed af letnedbrydeligt opløst organisk stof. Ved avanceret styring med on-line målere sikres dels, at der ikke frigives lattergas fra processerne, og dels at udledningen af CO2 minimeres. Mellemklaringen og efterklaringen sker i lamelseparatorer indbygget i adsorptionstanken og procestanken, hvorved der ikke bruges energi til pumpning, og mellemklaringstanke og efterklarinstanke spares væk /11/.
Energiregnskab for ZEWAT Fra slamproduktionen dannes biogas ved udrådning eller forgasning på omkring 24 liter gas per person per døgn svarende til et energiindhold på ca.134 wattimer per person per døgn. Fra biogassen produceres el med en gasgenerator svarende til ca. 34 wattimer per person per døgn ved ca. 25% effektivitet af gasgeneratoren. Den resterende ca. 75% af energien anvendes som varme dels til opvarmning af rådnetanken/ forgasseren og til bygninger på og udenfor renseanlægget. Af den producerede el anvendes ca. 20 wattimer per person per døgn til beluftning og omrøring og de resterende ca. 14 wattimer per person per døgn til øvrigt elforbrug på renseanlægget, til varmepumper på afløbsvandet eller til salg til elselskabet. Mængden af udnyttelig varme i det rensede spildevand afhænger af indsivningen, længden af kloakledningerne, årstiden og renseanlæggets evne til at holde på varmen. Overdækning med isolering af proces- og klaringstanke bør overvejes, hvis varmen i det rensede spildevand skal udnyttes med varmepumper.
Referencer: /1/
IPCC ” Climate Change 2007.The Physical Science Basis” 2007. /2/ J.Hansen m.fl. “ Dangerous human-made interference with climate: a GISS modelIE study” Atmos.Chem.Phys, 7, 2287-2312, 2007 /3/ James Hansen. “ Climate catastrophe”, New Scientist, july 2007 /4/ David Lawrence “Accelerated Arctic land warming and permafrost degradation during rapid sea ice loss” Geophysical Research letters , june, 2008. /5/ Z.Liu “ Transient Simulation of Last Deglaciation with a new Mechanism for Bølling-Allerød Warming” Science, Vol 325, july 2009 /6/ Aslak Grinsted “ Reconstruction sea level from paleo and projected temperatures 200 to 2100 AD” ” IOP Conf. Series: Earth and Environmental Science 6 ,2009. IPCC Climate Conference Copenhagen,2009. /7/ Jonathan Bambert m.fl. “ Reassesment of the potential contribution to sea level from a collapse of the West Antarctic Ice Sheet” IOP Conf. Series: Earth and Environmental Science 6 ,2009. IPCC Climate Conference Copenhagen,2009. /8/ Dorthe Dahl-Jensen ” Greenland ice cores tell tales on the Eemirian Period and beyond” IOP Conf.Series: Earth and Environmental Science 6,2009,IPPC Climate Conference Copenhagen,2009. /9/ Kurt Lambeck “ Sea level change as an indicator of cryosphere instabilities” IOP Conf. Series: Earth and Environmental Science 6 (2009), IPPC Climate Conference Copenhagen,2009. /10/ Andersen, Karsten Krogh m.fl. ” Energy Consumption at Wastewater Treatment Plants: The Danish experience” EU Energy Conference, Bilbao, June 1984. /11/ Andersen , Karsten Krogh “ Secondary sedimentation of activated sludge by a lamella separator placed in an oxidation ditsch” European water Pollution Control, vol 6, no.4, July 1996 Karsten Krogh Andersen, E-mail: karsten@disud.dk
senest den 12. april - Indlæg MAX 100 ord.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
27
Ny metode til kildesporing af tungmetaller i afløbssystemer Af Bent Skærlund, Driftsingeniør, Vesthimmerlands Kommune. Mikael Møller, Salgschef, Sorbisense A/S og Morten Haugaard Thomsen, Civilingeniør, COWI A/S Aalborg Ved hjælp af en ny metode er det lykkedes at spore en tungmetalforurening i spildevandsslam frem til kilden. Dette åbner nye muligheder for kildesporing generelt, fordi det er en billig og forholdsvis driftssikker metode.
Kildesporing i afløbssystemer beskrives i litteraturen som et temmelig vanskeligt forehavende, og det anbefales, at vægten lægges på tør kildesporing - dvs. undersøgelser ved skrivebordet, der kan kortlægge potentielle forureningskilder. I en ny undersøgelse fra 2009, som beskrives i denne artikel, er der anvendt en kombination af kloakhuds-/slamprøver, undersøgelser ved skrivebordet, interviews i lokalområdet og endelig en ny metode med brug af SorbiCeller.
Problemet i Aalestrup På Aalestrup Renseanlæg bliver der i 2007-2009 konstateret værdier af cadmium og kviksølv, der overskrider Slambekendtgørelsens grænseværdier for slam, der anvendes til jordbrugsformål. Renseanlægget har et tilhørende slammineraliseringsanlæg, hvor slammet opbevares. Når slammet derfra skal afsættes, kan det sandsynligvis ikke udbringes på landbrugsjord, og der må findes en anden slutdisponering. Forsyningen i Vesthimmerlands Kommune besluttede derfor at undersøge kilden til de forhøjede værdier af cadmium og kviksølv, og COWI i Aalborg blev sat til at udføre kildesporingen.
Screening af hovedstrømme Kloaksystemet i Aalestrup er fælleskloakeret. I første omgang blev fem afstrømningsområder i renseanlæggets opland identificeret ud fra kort fra spildevandsplanen og ledningsoplysninger fra ledningsdatabasen. For at indsnævre kildesporingen blev der foretaget en screening med målinger i brønde nedstrøms i disse fem afstrømningsområder, se figur 1. I brøndene blev udtaget kloakhuds-/slamprøver.
Det var ved screeningen temmelig svært at udelukke nogen af de fem hovedstrømme som potentiel forureningskilde, selv om der var indikation af, at område 1 havde forhøjet værdi af cadmium og område 3 havde forhøjet værdi af kviksølv. Område 2 var ud fra screeningsresultaterne ikke det første sted, der skulle ledes efter en forurening med hverken kviksølv eller cadmium. Vurderingerne blev opgjort dels på tungmetalmængderne, opgjort dels pr. kg. tørstof og dels pr. kg glødetab. I teorien skulle prøverne være mere sammenlignelige opgjort pr. kg glødetab, da prøverne ideelt set skulle være kloakhud, som akkumulerer tungmetaller. Prøverne var reelt set mere bundsediment i form af en blanding af slam og sand. Derfor blev vurderet, at en meget stor del af det tungmetal, som var i prøverne, ikke var organisk bundet.
Held eller dygtig improvisation? Screeningens resultater ville have været noget magre, hvis det ikke havde været fordi, at der tilfældigvis kunne udtages en prøve fra et lukket bassin, som var ved at blive tømt af en slamsuger på den dag, hvor screeningsprøverne blev udtaget. Da muligheden forelå, blev det besluttet at tage en prøve af det bundslam, som trods alt var tilbage på bunden af bassinet efter tømningen. Det skal her indskydes, at bassinet kun modtager spildevand fra områderne 2 og 3. Det viste sig, at bassinprøven var den eneste prøve af cadmium opgjort pr. kg tørstof, hvor værdien oversteg værdien på renseanlægget. For kviksølv oversteg bassinprøvens værdi pr. kg. tørstof også værdien på renseanlægget, men det var der flere slamprøver fra brøndene, som også gjorde. En af fordelene med bassinprøven var, at det var bundfald fra længere tids sedimentation, i modsætning til prøverne fra brøndene, som pga. af den manglende kloakhud til en vis grad var øjebliksbilleder. Der blev derfor i det videre arbejde lagt stor vægt på prøverne fra bassinet, og det vil sige, at virksomheder i område 2 og 3 stadig var i søgelyset.
"Tør" kildesporing Miljøafdelingen i Vesthimmerlands Kommune fremskaffede en liste over alle virksomheder i Aalestrup Renseanlægs opland, der inkluderede oplysninger om listepunkter for listevirksomheder og kloaktegninger fra byggesagsarkivet. Der var i alt 41 virksomheder, hvoraf 17 blev frasorteret ved skrivebordet ud fra listepunktsoplysninger og enkelte internetopslag. De resterende 22 virksomheder blev udtaget til nærmere undersøgelse.
Figur 1: Områder og hovedstrømme i oplandet til Aalestrup Renseanlæg.
28
Fortsættes side 30 ... Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
AVK og Vatech 2000 tilbyder:
Udluftningsventiler
Kontraventiler
Skydeventiler
Rørkoblinger
Butterflyventiler
Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
29
Fortsat fra side 28. b. Fra projektets start var en ansat i driften på Stistrup Renseanlæg med til at finde brønde og udtage prøver. Den driftsansatte, som er lokalkendt i Aalestrup, var derfor en uvurderlig hjælp i forbindelse med den tørre kildesporing. I løbet af en arbejdsdag rekognoscerede den driftsansatte og COWI de 22 virksomheder. Formålet var dels lavpraktisk at finde egnede brønde til evt. senere prøvetagning, og dels, ved at tale med de enkelte virksomheder, at finde ud af om de havde processer, hvorfra det var muligt, at der kunne udledes tungmetaller. Alle virksomheder var meget imødekommende, og da dagen var omme, var der skabt et godt grundlag for prioritering af prøvetagning på de enkelte virksomheder. Således blev det prioriteret, at der skulle tages prøver på fire virksomheder i første omgang, 13 virksomheder i anden omgang, hvis der ikke var "bid" i første omgang og endelig 5 virksomheder med tredje prioritet. Dog var der på rekognoseringsdagen en enkelt virksomhed, som tiltrak sig særlig opmærksomhed. I bunden af skelbrønden på Aalestrup Varmeværk blev der observeret større mængder gråligt slam. Derfor blev der udtaget en prøve af dette slam tillige med prøver fra en dynge med flyveaske og en dynge med slagger. På renseanlægget var der målt værdier af cadmium mellem 1,7 og 4,2 mg/kg TS. I det lukkede bassin, som modtager spildevand fra område 2 og 3 og modtager spildevand fra varmeværket, var der målt en værdi på 4,2 mg/kg TS. I kloakslammet fra Aalestrup Varmeværk blev målt en værdi på 7,9 mg/kg TS, og i flyveasken blev målt en værdi på 24,7 mg/kg TS. Resultaterne for kviksølv var derimod lave, tilmed lavere end på renseanlægget. På baggrund af oplysninger om produceret slammængde på renseanlægget, koncentrationen af cadmium i slammet på renseanlægget, en antaget baggrundskoncentration for cadmium i "normalt" spildevandsslam blev det beregnet, at der skal udledes 37 kg ren flyveaske pr. dag, hvis koncentrationen lå omkring 24,7 mg/kg/TS. Det blev i første omgang vurderet, at dette var usandsynligt, og samtidig var der ikke fundet en kilde til de forhøjede værdier for kviksølv. Derfor blev der iværksat prøvetagning med en ny metode.
a.
c.
d.
Figur 2: a. SorbiCell på monteringsudstyr, b. Principskitse for installation, c. Monterings-udstyr og sandsæk og d. Montage i brønd
ureningsmængden får målt en vandmængde - og dermed kan der beregnes en koncentration. SorbiCellen og montage i brønd fremgår af figur 2.
Ny metode til kildesporing i kloaksystemer anvendelse af SorbiCeller Inden den "tørre" kildesporing blev igangsat var der i COWI blevet vurderet på målemetoden for screeningen, og de uklare resultater gjorde, at der blev født en tanke om en bedre målemetode. Man måtte kunne sætte et filtermateriale - et såkaldt resin - ned i kloakken. De første tanker gik på blot at anskaffe et egnet filtermateriale og lægge det ind i et net eller en kasse, der var hullet som en si, så spildevandet ville kunne passere. Dermed ville man kunne måle på en akkumuleret mængde af et stof over tid, frem for kloakhuds-/slamprøverne, som til dels kun giver et øjebliksbillede. Det endte med at COWI fik kontakt til firmaet Sorbisense i Fovlum, som havde udviklet en såkaldt SorbiCelle, som bl.a. anvendes ved stofmålinger i vandløb og grundvand. Princippet er et lille rør, hvori der er et resin til adsorption af den eller de stoftyper, som man ønsker at opfange, men dertil er der et stof som opløses langsomt afhængig af vandmængden, som strømmer gennem røret. Dvs. at man sammen med for-
30
Figur 3: De violette farver markerer hhv. prøvetagningssteder, prøvenavne og den "streng", der løber fra fjernvarmeværket ned mod renseanlægget. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Skema 1: Resultater fra prøvetagning med SorbiCeller.
Der blev udtaget prøver i de offentlige brønde ud for fire virksomheder, og i brøndene fra område 3. Som det ses af figur 3, er der tre prøvetagningssteder nedstrøms varmeværket hhv. "Virksomhed B", "Virksomhed C" og "Virksomhed D" Resultatet var overraskende entydigt. Som det fremgår af skema 1 og figur 4 var de målte koncentrationer af cadmium, zink, og kviksølv mange gange højere i brønden ved varmeværket end den nedstrøms brønd ved "Virksomhed B", hvilket svarer til, at der er sket en fortynding af spildevandet fra fjernvarmeværket. Koncentrationen falder yderligere ned mod brøndene ved "Virksomhed C" og "Virksomhed D", svarende til yderligere fortynding. Bemærk, at koncentrationerne alle er væsentligt højere end for område 3.
Figur 4: Relative koncentrationer af tungmetaller i spildevandet i forhold til koncentrationerne på varmeværket (udarbejdet på baggrund af resultaterne i Skema 1).
Efterfølgende tiltag på varmeværket Med resultaterne fra SorbiCelle målingerne var der ikke længere tvivl. Kilden til de forhøjede værdier af tungmetaller måtte være varmeværket. Man kan undre sig over, hvorfor slamprøverne ikke kunne vise, at der var et højt indhold af kviksølv i spildevandet fra varmeværket. Man kan kun gætte på, at det kan skyldes, at kviksølvet har været udledt på en form, så det ikke har været bundet til bundslammet, eller at udledningen af kviksølv ikke er sket med en jævn koncentration. Forsyningen i Vesthimmerlands Kommune tog kontakt til Miljøafdelingen, og med rapport og resultater i hånden, blev der afholdt møde med varmeværket om fornyelse af udledSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
ningstilladelse og krav om tiltag til reduktion af udledningen uønskede stoffer til offentlig kloak. Varmeværket gik med det samme ind i en positiv dialog.
Erfaringsopsamling Resultaterne fra screeningerne med prøvetagning af kloakhud/ slam i brønde viste, at metoden i nogen grad er upålidelig. Ved fremtidig prøvetagning af slam i kloaksystemet er det, hvor det er muligt, en god idé at tage prøverne i bassiner, pumpesumpe og andre steder, hvor der gennem et stykke tid har kunnet sedimentere materiale. Resultaterne fra denne kildesporing med anvendelse af et resin til måling af forureningskomponenter i afløbssystemer er - måske - de første af sin art. I dette projekt var resultaterne entydige, sammenlignet med resultaterne fra kloakhuds-/slamprøverne, og det lover godt for fremtidig brug af metoden til kildesporingsopgaver. Prøverne kan sammenlignes i forhold til hinanden, hvilket i kildesporingen er et godt redskab. Metoden måler på koncentrationen i vandfasen, men det fortæller ikke nødvendigvis hele sandheden om stoftransporten på prøvetagningsstedet. Derfor kan supplerende slamprøver i bassiner, pumpestationer mv. og i brønde på mistænkte virksomheder fortsat være et godt supplement. Alternativt skal man have referenceværdier for, hvad der er høje og lave koncentrationer af tungmetaller i afløbssystemer målt med den specifikke metode. De første referenceværdier findes i skema 1. Selve opsætningen af monteringsudstyret i brøndene blev udviklet på meget kort tid. Installationen krævede, at der blev lavet en lille opstuvning, fordi der skulle være et vist vandtryk på cellerne. Dette blev gjort med fastgjorte sandsække, hvorfor det anbefales, at der holdes godt øje med vejrudsigten, særligt i fællessystemer, så udstyret kan tages op ved udsigt til kraftig regn. Dels fordi, det er ærgerligt at miste udstyr, og dels fordi løsrevet udstyr kan sætte sig fast i pumpestationer mv. I det hele taget skal der vurderes grundigt på risici ved længere tids installation af udstyr i kloakker. Selve metoden er god, som den er, men når det gælder den praktiske udformning af udstyr til montering i brønden, er der et udviklingspotentiale. Selve udstyret er billigt i brug. Hver prøve inkl. SorbiCelle og analyse af både cadmium og kviksølv fås for ca. 1000 kr. Dertil kommer en engangsinvestering i monteringsudstyr, som SorbiCellen monteres i. COWI har købt et antal af disse til fremtidige opgaver. Bent Skærlund. E-mail: bes@aarskommune.dk
31
Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2010 Red. J.H. Arkivbillede fra tidligere Årsmøde-udstilling.
Blad nr. 2 2009 udkommer umiddelbart før Foreningens Årsmøde den 4. juni 2010. Vært for årsmødet 2010 er AquaDjurs AS, Fornæs Renseanlæg. Udstillende firmaer, der ønsker det, opfordres til at fremsende korte indlæg, gerne med billede om deres aktiviteter på udstillingen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 har dead-line 12. april med udsendelse i uge 20. En sådan præsentation vil give de besøgende en forhåndsorientering om de muligheder, der er og få oplysninger om eventuelle forslag til løsninger på daglige problemer. Indlæg på MAX 100 ord kan sendes som E-mail til redaktionens adresse red@stf.dk eller på CD. Billeder modtages enten som foto eller som billedfil med min. 300 dpi-opløsning eller på CD. Såfremt tekst eller foto´s indleveres på CD, bør der vedlægges komplet udskrift.
Husk de korte indlæg sendes til redaktøren. Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri A/S: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk. Tlf. 7070 1208.
Sekretæren meddeler, at fristen for udstillertilmelding til årsmødet er:
senest 22. april.
Komplette Automationsløsninger • SRO-anlæg med IGSS, iFIX eller WinCC • Styretavler med PLCere fra Siemens, Allen-Bradley, Mitsubishi eller Omron • Pumpestyringer med Connect, PS416, Dedicated eller PLC
BR·29231
Vores referencer taler for sig selv. Karetmagervej 27 · 7000 Fredericia · www.etc-teknik.dk · Tlf. 75 94 43 55
32ETC Spildevandsannonce.indd
1
Projekt • Service • Software Vores viden - din løsning Spildevandsteknisk Tidsskrift 1 - 2010 28/09/09 nr.11:56:13
Bestyrelses medlem
Leder/direktør
Kundeservice/ Kommunikation
Administration
Dato
Driftsleder
vand og få glæde af andres erfaringer og idéer
Praktisk drift
Deltag i et DANVA arrangement om afløb og spilde-
Praktisk vedligehold og service
Styrk dit faglige netværk
Planlægning og projektering
Nye DANVA-arrangementer i foråret!
Afløb og spildevand 11. marts
Rotter i kloaksystemer - Temadag
18. marts
Forsyningstræf - Ringsted
Ny dato
Computeren i driften
24.25. marts
Behandling og anvendelse af spildevandsslam
25. marts
Begrænsning af miljøfremmede stoffer – Temadag
7.8. april
Kontakten til myndighederne - Spildevand
13.14. april
SRO – IT i driften af renseanlæg
18.20. maj
Grundlæggende afløbs- og spildevandsteknik
1.2. juni
Introduktion til DANDAS
9.10. juni
Introduktion til Fotomanualen
Du kan finde flere oplysninger om tid, sted og pris for de forskellige arrangementer på DANVAs hjemmeside (danva.dk). Tilmeld dig under Arrangementer.
Sådan læser du skemaet I DANVA opererer vi med 8 overordnede medarbejderprofiler. De 8 profiler ses øverst i skemaet og er hver symboliseret med sin farve. Denne inddeling giver et hurtigt overblik over, hvilke arrangementer de enkelte medarbejderprofiler med fordel kan deltage i. Hvis du har problemer med at finde dig selv i skemaet, kan nedenstående uddannelsesoplysninger måske hjælpe dig: Som kursusleder møder jeg mange forskellige folk fra branchen og det gør afstanden mellem DANVA og vores medlemmer mindre
TIL DRIKKEVAND
MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum
D A N VA kurser
Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46 mjk@mjk.dk www.mjk.dk
Forår
2010
Britt Dalén Munk, konsulent, DANVA
”DANVA kurser Forår 2010” er udgivet af DANVA, Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg, danva@danva.dk, tlf. 7021 0055. November 2009
Redaktion: Karin Larsen, Britt Dalén Munk, Lars Fischer, Niels Dengsøe, DANVA Fotos: Toke Hage Layout og tryk: Elbo Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk.
Connect har funktionalitet til styring og energioptimering af rå- og rentvandspumper, til styring af filtre med returskyld, eller til styring og overvågning af boosterpumper på vandforsyningsnettet. Connect håndterer også overvågning af vandtårne, indbrudssikring, opsamling og
lagring af måleværdier, registrering af natflow og optimering af energiforbruget. Med de enkle betjeninger, de mange funktioner og mulighed for sammenkobling i netværk med mange enheder, er Connect den ideelle enhed til det moderne vandforsynings system.
Medarbejderprofiler
Typisk uddannelse
Praktisk vedligehold og service
Ufaglært specialarbejder
Praktisk drift
Faglært, håndværker
Driftsleder
Faglært, maskinmester, ingeniør
Planlægning og projektering
Tekniker, ingeniør, maskinmester, AC
Administration
Tekniker, bogholder, HK
Kundeservice/kommunikation
HK, journalist, AC
Leder/direktør
Ingeniør, AC
Hvis du vil vide mere I DANVAs forårskatalog kan du læse meget mere om de forskellige arrangementer. Kataloget finder du på vores hjemmeside (danva.dk) under Arrangementer. Vi vil også meget gerne sende et eksemplar af kataloget til dig og dine kollegaer. Kontakt os på telefon eller e-mail, så modtager du kataloget i løbet af nogle få dage.
Bliv del af et stærkt fagligt netværk DANVA er først og fremmest medlemmernes forening. Ved at deltage i et af DANVAs arrangementer bliver du en del af et enestående netværk af engagerede fagfæller, der udelukkende beskæftiger sig med vand, afløb og spildevand.
Bestyrelsesmedlem
Karin Larsen Funktionschef
Britt Dalén Munk Konsulent Grundvand og drikkevand Jura, økonomi og ledelse
Niels Dengsøe Konsulent Spildevand og afløb Jura, økonomi og ledelse
Helle Benjaminsen Administrationsmedarbejder Spørgsmål vedrørende tilmelding og betaling
Tlf. 87 93 35 04 kl@danva.dk
Tlf. 87 93 35 66 bdm@danva.dk
Tlf. 87 93 35 68 nd@danva.dk
Tlf. 87 93 35 61 hb@danva.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
33
Energibesparelser på Holstebro Centralrenseanlæg Henry Kragelund, Driftsleder Spildevand Vestforsyning A/S
Holstebro Centralrenseanlæg er et recirkulationsanlæg på ca. 200.000 PE. Anlægget er bestykket med et forbehandlingsanlæg til rejektvand og spildevand fra en mælkekondenseringsfabrik, en biologisk del med 4 procestanke (luftningstanke) og 4 efterklaringstanke. I hver af de 4 procestanke var der 3 recirkulationspumper - 2 stk. på 3,1 kw og 1 stk. på 8,8 kw – altså 15 kw i alt. Pumperne løftede vandet op over kanten i zone 4, så det kunne løbe i et rør ud i zone 1 og blev styret trinvis - trin 1 er på 270 m3, trin 2 på 500 m3, trin 3 på 770 m3 og trin 4 på 1040 m3. I 1998 byggede vi om på luftningstanken i forbehandlingsanlægget, hvor der til recirkulationen blev anvendt 2 propelpumper, hvilket gav mig ideen til ombygning af de 4 procestanke. Projektet blev udført af Purac til vores store tilfredshed, så derfor henvendte jeg mig til Purac i Viborg for at få råd fra dem angående ombygning af de 4 procestanke. Purac’s første forslag var at skifte de 3 pumper/vandløfter ud med 2 propelpumper og en krontraklap i hver af de 2 rør – det var en noget dyr løsning. De kom så senere med en anden løsning – nemlig kun en propelpumpe i hver tank, derved kunne kontraklappen undværes. Det var væsentlig billigere og den løsning valgte vi og købte så en ekstra propelpumpe, så vi hurtigt kunne skifte, hvis en pumpe fik havari. I sommeren 2008 byggede vi 2 af procestankene om, og i sommeren 2009 blev de sidste 2 tanke bygget om. De 3 pumper på tilsammen 15 kw, hvor ydelsen er på 1040 m3, blev skiftet med en frekvensstyret propelpumpe fra Landia på 4 kw med en ydelse på maks. 1.500 m3, og der blev monteret en flowmåler på røret for at kontrollere recirkulationsmængden. Vi har målt effektforbruget på de ”gamle” pumper for at være sikre på, at energibesparelsen er korrekt. Energiforbruget på 3,1 KW pumper var på 3,0 KW Energiforbruget på 8,8 KW pumper var på 8,5 KW Ved beregning af energibesparelsen gik jeg ud fra, at propel-
34
pumpen brugte 2 KW ved et flow på 770 m3, hvilket svarer til 1 gl. pumpe på 500 m3 - 8,5 KW og 1 gl. pumpe på 270 m3 - 3,0 KW – altså en energibesparelse på 9,5 KWh/drifttime. Ved at gange drifttimer med KW for både de gamle pumper og nye pumper beregnedes, en besparelse på ca. 48.000 KWh om året pr. tank og det ville så blive til 4 x 48.000 KWh = 192.000 KWh om året. Efter 2 måneders drift med nye propelpumper i alle 4 tanke viser det sig at være endnu bedre – nemlig med en energibesparelse på ca. 224.000 KWh på årsbasis, og der er desuden nu en meget bedre styring af recirkulationen. Der er selvfølgelig også investeret en del penge i flowmålere, rør og propelpumper. Det beløber sig til ca. 900.000,00 kr. og den årlige besparelse er på ca. 180.000,- kr. d.v.s. en tilbagebetalingstid på ca. 5 år. Henry Kragelund E-mail: HNK@vestforsyning.dk HNK@vestforsyning.dk
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Annonce Vatech_Layout 1 22/02/10 14.01 Side 1
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
35
grundfos dedicated controls
for optimering af dit energiforbrug Dedicated Controls er blevet opdateret, og har fået nye unikke funktioner!
Adaptiv energioptimering!
Gennem få pumpecyklus, vil det målte flow og den tilførte energi blive vist som en specifik energikurve for systemet. Dedicated Controls vil efterfølgende benytte det mest energi optimale driftspunkt som reference. Læringens funktionen vil sker hvert døgn for optimal drift.
Øvrige nye funktioner
• Integration med MP 204 og CUE via GENIbus • Styring af op til 6 pumper, med mulighed for pumpegruppering • Flere brugerdefineret ind- og udgange • Skiftende startniveau • Anti-blokering af pumper med frekvensomformer (CUE) eller MP 204
For yderligere information, kontakt vores specialtist, inden for Dedicated Controls Salgsingeniør Christian Poulsen Tlf.: 2169 1854 Mail: chpoulsen@grundfos.com Grundfos DK A/S Telefon 8750 5050 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com
36dedicated_nyhed.indd
1
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010 28-01-2010 13:35:18
Landet Rundt
Red. J.H.
Renovering af tilløbsrenden til sand-fedtfang på Frederikshavn Centralrenseanlæg Betonen i tilløbsrenden til sand-fedtfanget var i så dårlig stand, at en reparation var nødvendig.Det blev derfor aftalt med ”Skagen Sandblæseri & Skibsservice”, som tidligere har udført arbejde på nogle af forsyningens pumpestationer, at firmaet skulle udføre en reparation af det beskadigede område. Arbejdet blev påbegyndt om morgenen og var færdig til fyraften, hvorefter renden blev sat i normal drift. Frederikshavn Centralrenseanlæg blev i efteråret 2009 kontaktet af Skagen Sandblæseri, der spurgte om, vi havde et bassin eller lignende, hvor betonen var ”slidt” og om de i givet fald kunne få lov til at lave en prøvereparation på. Da sandrenden i vores sand- og fedtfang efterhånden var noget ramponeret og der var en del revner i betonen, var det jo oplagt at forsøge sig her. Aftalen blev, at det ikke kun var en del af renden, der skulle prøves på, men hele renden. Arbejdet blev startet fra morgenstunden og inden fyraften var det hele i normaldrift igen. Indtil videre har det udførte arbejde svaret til forventningerne. Sand/vand løber lettere gennem renden, rengøringen er blevet lettere og der er ingen revner i betonen.
Sandrenden er malet/spartlet med sigmaguard 1091, der bl.a. udmærker sig ved: • Vanduigennemtrængelig polymer mørtel med fremragende rusthindrende egenskaber. • Egnet til beskyttelse af Stål og beton. • Resistens overfor slag og slid. • God vedhæftning under tørre og våde eksponeringsforhold. • Kan eksponeres til vand indenfor 30 minutter efter påføring. • Resistent overfor vand og sprøjt af milde kemikalier. Yderligere oplysninger: Skagen Sandblæseri & Skibsservice Driftsleder Tage Sørensen . mobil: 21 72 24 78. Mail-adresse: ts@skagensmaleren.dk www.skagensmaleren.dk
Arkil A/S og Grundfos DK A/S i fint parløb Da Arkil A/S vandt licitationen om udvidelsen af Reno Djurs I/S’ deponeringsanlæg i Glatved syd for Grenå, tog Arkil A/S’ projektchef Kent Frederiksen kontakt til Grundfos DK A/S. Samarbejdet omkring deponeringsanlægget startede med, at Grundfos leverede 2 Grundfos PE Flex-brønde med 2 traditionelt neddykkede grinderpumper, der skulle bruges til bortskaffelse af spildevand fra en mandskabsbygning og et værksted. Det var derfor oplagt, at Grundfos ligeledes fik overdraget opgaven med etablering af to nye pumpestationer til overpumpning af deponeringsanlæggets perkolat til kommunenes rensningsanlæg. Etablering af deponeringsanlæg Når man etablerer et deponeringsanlæg, planerer man først området og etablerer nogle volde. Derpå udlægges en ½ meter specielt ler på hele området. Derefter breder man en 1,5 mm plastikmembran ud, og til sidst lægger man ½ meter filtergrus.
Tilløbsrenden før p og efter udført reperationen q
Membranen sikrer, at der ikke siver perkolatvand ned og forurener grundvandet. Når det regner, fanger membranen perkolatvandet, og via et drænsystem bliver vandet ledt ned til en pumpestation. Godt arbejdsmiljø Perkulatvand er ofte et særdeles aggressivt medie, idet mediet bl.a. indeholder tungmetaller samt næringsstoffer som nitrat og fosfor. Denne mediesammensætning sætter specielle krav til udformningen, løbervalg på pumperne samt valg af trykrør i pumpestationerne. For at tilgodese et godt arbejdsmiljø for kommunens driftsfolk, som skal servicere pumpestationerne i fremtiden, blev der i samarbejde med rådgiver, bygherre og AquaDjurs valgt en løsning med tørtopstillede pumper. En tørtopstillet pumpestation er langt mere behagelig for driftspersonalet i forbindelse med service og vedligeholdelse, og risikoen for smittefare for driftspersonalet anses for væsentlig mindre end ved dykkede pumper.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
37
Et andet plus ved valg af tørtopstillede pumper i denne applikation er, at levetiden for pumperne vil være langt længere med en tørtopstillet installation, idet pumperne ”kun” er i berøring med mediet inde i selve pumpehuset.
Kommunen på banen Allerede ved projekteringen af pumpestationerne blev det besluttet, at kommunens forsyningsselskab Aqua-Djurs A/S skulle overtage driften af pumpestationerne og anlægget.
6-kantede tanke Pumperne er installeret i en 6-kantet tank fra Perstrup beton. Der er god plads i tankene, og det var nemt at placere styringstavlerne på de lige vægflader.
Derfor er der foretaget ændringer og udformningen, så pumpestationerne opfylder Aqua-Djurs A/S standarder, som de ønsker opfyldt i alle nyetablerede pumpeanlæg, hvor de skal stå for driften.
Det er Arkil A/S, der har leveret og nedgravet de 6-kantede Perstrup-tanke. Opstilling og montering af pumper og rørventiler m.v. har Grundfos stået for. Derudover har en elektriker taget sig af det styringsmæssige, og hele projektet er udført i samarbejde med COWI som rådgivende ingeniør på opgaven.
En spændende udfordring og et godt samarbejde mellem Grundfos A/S og Aqua-Djurs, Kent Frederiksen har fungeret optimalt, så der er opnået et tilfredsstillende resultat.
Fakta boks:
Eksplosionssikre pumper En speciel ting ved pumperne er, at de er eksplosions sikre. ”Det sker ikke så tit, at vi leverer pumper, som er EX-godkendt, normalt vil dette kun være i forbindelse med pumpestationer ved lufthavne og benzinstationer.
100% kundetilpasset løsning
Men det hænger igen sammen med, at perkolatvand kan være noget farligt stads. Vi har med et medie at gøre, som bl.a. kommer fra farligt affald.
• 2 komplette Perstrup-tanke • 2 tørtopstillet SEV 80.80.110.2.51D.EX i hver tank • Ø 1300 massiv pumpesump med glatte, rengøringsvenlige indvendige vægge med minimal slamaflejring • Specielt 12 kantet lugttæt aluminiumsdæksel, 2-delt med sikkerhedsrist
Skulle der komme en lille gnist, er pumperne bygget, så de ikke kan antænde. De er sikret fra A til Z,” siger Grundfos salgsingeniør.
Iben Glargaard Nielsen Direkte: (+45) 87 50 50 25 www.grundfos.dk . E-mail: iglargaard@grundfos.com
www.skagensmaleren.dk
Stensøvej 4 | 4900 Nakskov | +45 54 95 15 58 T 38
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
seepex SST på Sønderborg Renseanlæg I foråret 2009 blev driftsleder Svend Albrechtsen på Sønderborg Renseanlæg, som en af de første i landet, præsenteret for ”håndmodellen” af en ny type stator fra seepex. På dette tidspunkt havde SST princippet (Smart Stator Technology) kun været markedsført i Danmark i ganske kort tid. I Tyskland, Frankrig og England havde der, med stor succes, været adskillige SST-pumper i drift siden starten af 2008. Svend Albrechtsen var allerede ved præsentationen ikke i tvivl om, at de seepex pumper, der fremover skulle indkøbes til Sønderborg Renseanlæg, skulle være monteret med SST. SST står for Smart Stator Technology. Det er en Stator der på alle måder er besparende. Statoren er opdelt i 2 dele, der gør det nemt og hurtigt at udskifte statoren eller fjernelse af fremmedlegemer uden at skulle demontere pumpen fra den faste rørinstallation. Den er bedre for miljøet, da princippet i statoren gør, at det kun er selve gummien der bliver skiftet. Metaldelen (ågene) bliver genbrugt.
Installationen: Den 3. september 2009 blev den første BN 17-6LS pumpe med SST installeret på Sønderborg Renseanlæg. Pumpen er monteret med tørløbssikring og pumper slam til rådnetanken igennem en varmeveksler. Denne pumpe er, ligesom alle andre pumper på anlægget, monteret med flowmåler og erstatter en pumpe, der fik skiftet stator ca. hver 6. mdr. Det er nu snart 5 mdr. siden at Sønderborg Renseanlæg fik installeret sin nye seepex SST-pumpe og de har endnu ikke foretaget justeringer eller efterspændt statoren. Hvorfor skal der efterspændes? I takt med at statoren slides efterspændes de 8 skruer, der holder ågene på plads. Dette giver rotoren og statoren en længere levetid, da gummien bliver spændt ind mod rotoren, så tætningslinien opretholdes og flowet derved bibeholdes.
Fremtiden: Svend er en mand med mange bolde i luften og har allerede, i efteråret 2009, indkøbt yderligere 2 seepex SSTpumper. Planen er, at pumpe nr. 2 skal monteres i starten af 2010 som føde-pumpe til deres dekanter. Sønderborg Renseanlæg har et større projekt på tegnbrættet for 2010 og her håber Svend Albrechtsen også at kunne købe de nye serSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Retrofit-kit: SST leveres på nye pumper, men kan også eftermonteres på allerede eksisterende pumper med et ”retrofit-kit”. Seepex sender evt. gerne en servicemand ud til ombygningen.
vicevenlige SST-pumper fra seepex. Yderligere er det allerede nu besluttet, at der løbende skal udskiftes til SST på allerede igangværende pumper. Et seepex Retrofit-kit kan monteres på de fleste eksisterende seepex pumper fra størrelse 5-6L til 130-6L, uden at det påvirker rørinstallationen. Du kan også få din seepex pumpe ombygget til SST – kontakt seepex Nordic A/S . Tlf.: 49 19 22 00 og du får et attraktivt tilbud
Nyt samlet SRO-anlæg i Vejle
Ved kommunesammenlægningen i Vejle Kommune, hvor Egtved, Give, Jelling, Børkop og Vejle blev lagt sammen, blev 15 renseanlæg, ca. 350 pumpestationer og bassiner samt omkring 1.400 km hovedkloak samlet i en fælles drift. Dermed opstod behovet for et fælles SRO-anlæg, der kunne skabe en platform for overvågningen af det samlede anlæg. Baggrunden var især, at medarbejdere på tværs af team og geografisk driftsområde skulle kunne varetage opgaver på andre anlæg, end dem de var bekendt med før sammenlægningen og ikke mindst være i stand til at indgå i en ny opdeling af vagten, der sikrede en bedre dækning og mere forsvarlig belastning af den enkelte medarbejder. I samarbejde med vores rådgiver Niras fik vi udarbejdet to udbud. Først blev systemet udbudt, og her blev Proficy Ifix fra Novotek valgt som softwaredel. Herefter blev implementeringen af systemet udbudt, som Dansk Styringsteknik A/S (DS) vandt opgaven med at forestå. I slutningen af 2007 startede vi med Bo Sørensen som projektansvarlig og DS som udførende med at omlægge de gamle systemer til det nye Ifix. Selve løsningen består af i alt 7 servere, heraf 4 towerservere placeret på udvalgte renseanlæg (mødestederne) og 3 rackservere placeret på renseanlægget i Vejle, for hhv. terminal services, database og afvikling af kommunikation med pumpestationerne. For driften betyder det, at systemet virker som ét, men som i tilfælde af nedbrud kan operere i ”ø-drift”. Servere
39
Time Matters. Smart Stator Technology.
seepex er ledende indenfor ekscentersnekkepumper og har udviklet en forbedret pumpekonstruktion. Ved at opdele statoren i to dele opnås bl.a. følgende fordele: Nem vedligeholdelse • Statoren udskiftes uden demontering fra rørsystemet • Nemmere håndtering pga. meget lavere vægt • Hurtig og ukompliceret at skille ad for nemt vedligehold • Eftermontering er mulig på allerede eksisterende seepex pumper uden at ændre den faste rørinstallation
og operatør PC’er kommunikerer via et MPLS-netværk, og driftsoperatøren kan opkoble sig Secure Mobilnettet med sin bærbare PC. Dette giver en stor og bekvem sikkerhed, især hos vagten, at han kan overvåge og styre hele anlægget hjemmefra, og som forventes at spare et ikke ubetydeligt antal udkald og unødige driftsstop. Der er gjort meget ud af at udvikle og tilpasse billeder og grafik til driftens behov, og der er udvist stor samarbejdsvillighed fra både Novotek og DS til udvikling af løsninger, der også kan optimere sikkerhed og ”oppetid”. Blandt andet har Novotek udviklet en helt ny driverløsning til at håndtere kommunikationen mellem system og station. Kommunikationen med vores pumpestyringer fra MJK, PS4/416, ABS og andre simple SMS styringer sker både vha. radio, PSTN, GSM og GPRS. Af andre elementer, som DS har udviklet sammen med os, kan nævnes et POST-IT notes og dokumentstyringsarkiv samt tilgang til Google Earth fra brugerfladen. Selve implementeringen har vi fra start været bevidst om at skulle foregå i et meget nært samarbejde med DS og Novotek, og her har vores projektorganisation virkelig kommet os til gavn. Som før nævnt har vores egen projektleder styret opgaven, men i tæt samarbejde med teknikkerne fra DS, der fysisk har siddet på vores renseanlæg og arbejdet, og vores egne driftsfolk der løbende har testet de mange forskellige løsninger. Det tætte samarbejde har medført, at selv tunge problemstillinger har kunnet løses på en proaktiv måde, der har gjort overgangen til systemet sikkert og smidigt. Yderligere oplysninger. Niels Rasmussen, Teamleder renseanlæg og pumpestationer . E-mail: niera@vejle.dk
Betydelige besparelser • Servicetiden reduceres med op til 80 % – afhængig af pumpestørrelsen • Færre vedligeholdelsesomkostninger da rotor og stator har længere levetid • Lavere reservedelspriser og reduceret forbrug • Færre transporter og lavere transportomkostninger • Mindre pladskrav til installations- og serviceområde
Nr. 5 · decembe
r 2009 · 37. årga
ng
Medlemsblad for Spildevandste knisk Foreni
ng
• Bakterier på vandvognen i Horsens • DANVA udde ler Energi Prise n til Esbjerg Forsy ning • Døgnkursus
2009 - Referater • Brug af "Gul plade biler" i Herning Kommun e
Miljøvenlig løsning • Mindre CO2 udledning ved produktion af statorer • Det er kun gummidelen i statoren der skal udskiftes • Lavere vægt medfører mindre miljøbelastning under transport Omslag 05-2009
ombrudt.indd
1
HUSK!!! 02/12/09 13:15:01
seepex Nordic A/S Bakkegårdsvej 411, DK-3050 Humlebæk Tlf 4919 2200 info.nordic@seepex.com www.seepex.com
40
HUSK!
stof til nr. 2 - 2010 skal være os i hænde senest 12. april 2010.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Svovlbrinte er ikke noget man leger med! Når ilt eller nitrat mangler i spildevandet, opstår der hurtigt et anaerobt forhold, og livsfarlig svovlbrinte dannes. Ved lave niveauer mærkes en ubehagelig lugt, men ved høje niveauer bedøves lugtesansen, og netop derfor er svovlbrinte en lumsk gas. Svovlbrinte kan allerede ved lave koncentrationer og langvarig eksponering give varige og alvorlige skader på mennesker. Ved koncentrationer over 500 ppm fører gassen hurtigt til åndedrætsskader og død. Til trods for at svovlbrinte er en dødelig gas, er den almindelig forekommende i mange ledningsnet og på mange renseanlæg.
Foruden sundhedsrisiko forårsager svovlbrinte desuden betydelig korrosionsskader på beton, metaller og ikke mindst elektronisk udstyr. Svovlbrinte i indløbsvandet giver også uønskede driftsomkostninger for renseanlægget i form af øgede slammængder og højere forbrug af fældningskemikalier. Ved at anvende nitratforbindelsen Nutriox® kan anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte effektivt forebygges. Tag kontakt til os, så fortæller vi hvordan! Variation i svovbrinteniveau
Uden Nutriox®
Tid på dagen
Lugtgrænse Øjenirritation og påvirkninger af åndedrættet Påvirker blodværdierne Hygiejnisk grænseværdi Reduceret lungekapacitet Kroniske hjerne- og lungeskader Lugtesansen lammes Umiddelbar besvimelse Umiddelbar åndedrætsskader Død indtræffer efter meget kort tid
ppm H2S
ppm svovlbrinte 0,0001-0,15 0,7-4 3-5 10 10-50 50-100 100 300-500 500-1 000 >1 000
Med Nutriox® 00 02 04 06 08 10 12
14 16 18 20 22 24
Dankalk forhandler Nutriox® i Danmark
Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør · Telefon 3368 7400 · Telefax 3368 8990 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Telefon 72 20 74 00 www.yara.dk
41
Produkt Information Red. J.H.
”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.
OsiSense encoder familien udvides Schneider Electric udvider OsiSense XCC familien med en serie af absolut encoder samt en serie af justerbare inkrementelle encoder, hvor du selv kan indstille opløsningen. Serien af justerbare inkrementelle OsiSense encoder fås i størrelsen Ø58 med hul- eller massivaksel. Der findes fem varianter, der har justerbare indstillingsmuligheder fra 256-4096 og helt op til 5000-80.000 punkter. Dermed kan du med et typenummer dække mange opløsninger og reducere antallet af varenumre på lageret. De nye absolutte OsiSense encoder kan kommunikere direkte til PLC’en via enten CANopen eller PROFIBUS. Fordelene ved en abosolut encoder frem for en inkremental er, at den sender den unikke positionering videre til PLC’en, hvilket kræver mindre programmering af PLC’en. Alle modeller fås både med hul- og massivaksel. Christel Nygaard Engedal, Schneider Electric. Address: Industriparken 32, 2750 Ballerup. Phone: +45 4420 7227 | Mobile: +45 2788 1524. Email: christel.engedal@dk.schneider-electric.com Site: www.schneider-electric.dk
Insatech introducerer nu DPI620 HART kalibrator fra GE-sensing Druck. GE-sensing Druck sætter med DPI 620 HART standard for HART kommunikation, konfigurering og vedligehold. Håndholdt HART kommunikator med farve ”touch” brugerflade. Komplet DDL bibliotek til alle HART enheder. Robust, vejrbestandig og meget kompakt. Hurtig og fleksibel tilslutning – USB, WiFi, microSD og Memory Stick. Integreret 24V loop spændingsforsyning til forsyning af HART enheder og loops. Menu valgbar 250Ohm loop modstand – du vil aldrig miste den igen… Måler mA – du behøver ikke længere noget multimeter, når du trimmer dit udstyr. Måler og forsyner på samme tid de primære variabler til Sensor trimning og kalibrering, mA, mV, V, TC, RTD og frekvens – ingen behov for andet kalibreringsudstyr.
42
Insatech tilbyder opgradering af din DPI620CE til en HART kommunikator/kalibrator, hvorved du får flere trykkalibrerings funktionaliteter. Insatech A/S – Algade 133 – 4760 Vordingborg. www.insatech.com . Tel. 5537 2095.
Lufthastighedsmåling fra 0,2 til 20 m/s E+E Elektronik har lanceret to nye miniaturetransmittere til lufthastighedsmåling på luft og gasser. EE575 måler hastigheder op til 20 m/s og EE576 er specielt beregnet til lave hastigheder på op til 2 m/s. De nye transmittere finder især anvendelse i HVAC anlæg og ved styring og kontrol af ind- og udblæsning af luft samt måling af laminært flow. Transmitterne er udstyret med et nyt sensorhoved og E+E’s hot-film element, der er mindre følsomt overfor støv og snavs sammenlignet med traditionelle hot-wire sensorer. Med en probelængde på kun 150 mm og integreret elektronik gør det muligt at montere transmitteren, også hvor der er begrænsede pladsforhold. EE575/576 er udstyret med en hjælpelinie på sensor og flange der gør det nemt at orientere transmitteren korrekt. Kontakt Steen Holm Madsen hos Hans Buch A/S for yderligere information. Tlf. 43 68 50 00, - Email: shm@hansbuch.dk
fristen
senest 22. april. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Når vinteren rinder... YSI ProODO
Transportabelt instrument til måling af opløst ilt. ”Intelligente” sensorer med kalibreringsdata i sensoren.
DiaMonII
Den nye generation af analysatorer.
YSI Professional Plus Instrument til måling af DO, pH, ledningsevne, ORP, ammonium, nitrat, klor, salinitet, tørstofindhold og tryk.
ISCO 2150
Transportabelt flowmålersystem for midlertidig eller stationær måling med mulighed for fjernudlæsning.
Smeltevand er en ekstra udfordring for vores spildevandssystemer. Hans Buch Miljø kan hjælpe dig med at få styr på indsivningen!
INSTRUMENTERING
20-912 www.teknografik.dk
Hans Buch A/S Roskildevej 8-10 2620 Albertslund
Hans Buch A/S Finlandsvej 1 8660 Skanderborg
www.hansbuch.dk info@hansbuch.dk
Hans Buch Miljø - tlf. 4368 5266
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
43
Fuld finansiering af energieffektiviseringen e5 har lavet en aftale, som sikrer fuld finansiering, når du sammen med os energioptimerer forsyningen. Besparelserne på elregningen bruges til at betale investeringerne og når dette er klaret tilfalder de fremtidige besparelser naturligvis forsyningen.
Vi tager hånd om hele processen. De indledende undersøgelser, udarbejdelse af sparekatalog, implementering, drift, overvågning – og altså også finansieringen. Det bliver ikke lettere eller billigere at komme i gang med at spare energi og CO2 udledning!
e5 er et samarbejde mellem 5 førende virksomheder inden for energi- og forsyningsområdet. Vi har udviklet et nyt koncept, der er målrettet de danske renseanlæg, vandværker og kloaksystemer. Kontakt os når I vil gøre en indsats for miljø og klima, der betaler sig. Se mere på www.e-5.dk
Picca Peder Steffensen Jensen 8720 1400
440473 1/1 ann 184x270.indd
1
Stjernholm Kaj Stjernholm 7020 2505
DHI Peter Andreasen 8620 5100
Dong energy Mette B. Jepsen 9955 4123
Orbicon Johnny/Thomas 4630 0310
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010 25/02/10 13.31
Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden der er interessant.
Firma-nyt Red. J. H. HACH LANGE nomineret til miljøpris! Den miljøvenlige genanvendelse af kuvettetest har sikret HACH LANGE en nominering til German Sustainability Award 2009 – den tyske pris for bæredygtighed. Blandt mere end 400 virksomheder i Tyskland, har juryen belønnet HACH LANGE i kategorien ”Tysklands mest bæredygtige produkter og serviceydelser”. Begrundelsen for nomineringen skal findes i HACH LANGEs kuvettetest, hvor der tages hensyn til miljøpåvirkningen i hele produktets livscyklus. Kuvettetest med returbillet - Vi er meget glade og stolte over nomineringen siger direktør Heidi Wie fra HACH LANGE, og fortsætter: Minimering af kemikalier har altid været vigtig i udviklingen af vores kuvettetest. Hertil kommer at vi med vores affaldshåndtering har overtaget brugerens forpligtelser til korrekt bortskaffelse og genbrug. Brugerne sender blot deres brugte kuvettetest til os – så sørger vi for resten. I HACH LANGEs certificerede miljøcenter genbruges over 75% af en kuvettetest takket være specielt udviklede teknikker til reagensbehandling. Miljøcentret har i mere end 10 år været en certificeret affaldsbehandlingsvirksomhed.
Ny salgsdirektør hos Babcock & Wilcox Vølund A/S Mogens Tyllesen, 47 år, er den 1. januar 2010 startet som ny salgsdirektør hos Babcock & Wilcox Vølund, hvor han også er blevet en del af koncernledelsen. Babcock & Wilcox Vølund er blandt de førende virksomheder på globalt plan inden for udvikling og salg af viden, teknologier og udstyr til forbrænding af biomasse og stort set alle typer affald fra private husholdninger, fra industrien og af såkaldt farligt affald. Mogens Tyllesen får bl.a. ansvaret for at realisere virksomhedens ambitiøse vækstmål, som stiler mod en markant omsætningsstigning frem mod 2015 og en bundlinje, som følger samme udvikling - godt hjulpet på vej af det globale fokus på miljø og klimavenlige løsninger. Det vil ske via organisk vækst og via akkvisition. Således har Babcock & Wilcox Vølund netop overtaget Götaverken Miljö AB (GMAB) i Sverige, som er specialiseret inden for især rensning af røggasser.
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Nyt fra Stjernholm A/S Jim K. Jensen, 45 år, er tiltrådt som projektleder hos firmaet Stjernholm A/S med virkning fra 1. oktober 2009. Jim K. Jensen kommer fra eget firma, Ole Jensen´s Maskinfabrik, hvor Jim K. Jensen siden 2003 var direktør og daglig leder. Jim K. Jensen er uddannet tekniker og har 20 års erfaring indenfor spildevandsrenseanlæg og vandværker for drikkevand. Jim kan kontaktes på: Direkte tlf.: 99 74 65 03 Mobil: 99 74 65 03 . E-mail: jim@stjernholm.dk Christian M. Anker, 40 år, er tiltrådt som salgschef hos firmaet Stjernholm A/S i Ringkøbing med virkning pr. 1 januar 2010. Christian M. Anker har senest været ansat som salgsingeniør hos Grundfos DK A/S. Christian M. Anker er uddannet ingeniør og har mere end 13 års erfaring med salg til spildevandsbranchen i Danmark. Christian M. Anker bliver ansvarlig for Stjernholms salg af spildevandsprodukter, samt service og løsninger til den kommunale og industrielle sektor i hele Danmark. Christian kontaktes på: Mobil: 20 72 75 76 E-mail: cma@stjernholm.dk Stjernholm A/S . Telefon +45 70 20 25 05 E-mail: stjernholm@stjernholm.dk . www.stjernholm.dk
7-Technologies har udvidet medarbejderstaben med en række nyansættelser for at vækste virksomheden yderligere over de næste par år Kasper Rügge er ansat som teknisk designer i 7-Technologies’ Utilities afdeling. Kasper er cand.scient i geografi og geoinformatik. Kasper kommer fra en stilling som Data- og GIS-medarbejder i Energistyrelsen.
Srecko Rahimic er ansat som Area Sales Manager i 7-Technologies’ Utilities afdeling med ansvar for salg primært til Østeuropa. Srecko er uddannet Civilingeniør i International Teknologiledelse med speciale i Eksport og Ledelse og har senest været ansat som Area Sales Manger hos FLS Airtech.
45
Morten Aurelius er ansat som Sales Developer i 7-Technologies’ Automations afdeling, IGSS. Morten er uddannet maskiningeniør og har over 15 års erfaring fra automationsbranchen. De sidste 10 år har han fungeret som selvstændig konsulent for 7T’s samarbejdspartner Dansk Automation & Analyse. Martin Thomsen er ansat som Supporter i 7-Technologies’ Automations afdeling, IGSS. Martin er uddannet automatikmekaniker og har i løbet af de sidste 17 år været ansat hos bl.a. Unoplast, Maersk Medical and PL ConvaTEC (Unomedical). Martin har erfaring med adskillige SRO systemer, specielt Siemens produkter. 7-Technologies A/S . Bistruphave 3 DK-3460 Birkerød Tlf.: +45 45 900 700 . www.7T.dk
AVK Holding A/S køber 80% af anparterne i Vatech 2000 ApS AVK Holding A/S, der er en af verdens absolut største producenter af ventiler til vandforsyning, spildevand, gasdistribution og brandbekæmpelse, har opkøbt 80% af anparterne i virksomheden Vatech 2000 ApS i Middelfart. Opkøbet skal ses i lyset af AVKs ønske om en intensiveret indsats på spildevandssektoren - ikke kun i Danmark, men også i det øvrige Europa. Handelsvirksomheden Vatech 2000 ApS, der er etableret i 2003, har fra opstarten fokuseret på spildevandssektoren og har siden etablering haft positive tal på bundlinjen. I 2009 har virksomheden øget omsætningen med ikke mindre end 40% i forhold til 2008. Vatech 2000 ApS fortsætter under samme navn og på samme adresse. Den hidtidige ejer og stifter af selskabet, Allan Povlsen, fortsætter som administrerende direktør og beholder 20% af anparterne i selskabet. Vatech 2000 . Allan Povlsen Tlf. +45 64 40 20 60 . Mobile: +45 23 48 60 01 E-mail: ap@vatech.dk . www.vatech.dk
Ny medarbejder hos HACH LANGE Morten Kastrup, Servicetekniker til Midt- og Nordjylland. HACH LANGEs serviceafdeling er i de senere år løbende blevet udvidet, og senest er Morten Kastrup blevet ansat til at udføre ”on-site” serviceopgaver på renseanlæg, vandværker og i industrien i Midt- og Nordjylland. Morten er 27 år og uddannet automatikfagtekniker. Han kommer fra et job hos Aalborg Portland, hvor han bl.a. arbejdede med instrumentering. Morten kan kontaktes på mobil tlf. 51 84 96 66 og e-mail: morten.kastrup@hach-lange.dk. Servicechef Palle Kølln står til rådighed for generelle servicespørgsmål – mobil tlf. 40 32 72 09 eller email: palle.kolln@hach-lange.dk. HACH LANGE APS . Ellegårdvej 36, DK - 6400 Sønderborg . Mobile tel.: +45 29 48 70 33 E-mail: alan.mortensen@hach-lange.dk Web: www.hach-lange.dk
Søren Engelbrecht er tilbage hos Grundfos DK A/S Det er med stor glæde at Grundfos DK A/S byder Søren Engelbrecht velkommen tilbage. Søren startede d. 1. februar 2010 som salgsingeniør i Salgsteam Spildevand, hvor han i den sydlige halvdel af Jylland vil varetage ansvaret for kunder i den kommunale forsyningssektor samt på bygge- og anlægsmarkedet. Søren er 40 år gammel og har gennem sin tidligere ansættelse hos Grundfos samt hos andre brancherelaterede firmaer, erhvervet sig en stor erfaring inden for spildevandsområdet. Søren Engelbrecht træffes på mobiltlf: 40 32 95 07. E-mail: sengelbrecht@grundfos.com
46
Schneider Electric Øget fokus på sensorer i Norden Sebastien Lagouarde, 30, er udnævnt til Sensor Activity Manager Nordic og ansvarlig for salg og marketing af sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Sebastiens første opgave bliver at opbygge en specialiseret sensor-salgsstyrke i norden. Udnævnelsen er et led i Schneider Electrics globale fokus på sensorer. Sebastien Lagouarde kom til Schneider Electric i Danmark i 2005, hvor han var ansvarlig for forretningsudvikling inden for sensorer i de nordiske og baltiske lande. I 2007 blev han Produkt Marketingchef for Industri i Schneider Electric Danmark. Tidligere har Sebastian været Marketingkommunikationschef for en division af Saint Gobain i Holland. Sebastien er uddannet civilingeniør fra SUPELEC i Paris, Frankrig. Schneider Electric . Phone: +45 4420 7227. Mobile: +45 2788 1524. E-mail: christel.engedal@dk.schneider-electric.com www.schneider-electric.dk
Nyansættelse hos Landia A/S Thorkild Maagaard er pr. 1. februar 2010 ansat som salgs- og projektingeniør hos Landia A/S. Thorkild har tidligere, frem til august 2005, været ansat 8½ år hos Landia A/S og vil fortrinsvist komme til at arbejde med salg af løsninger til spildevand, biogas og industrielle applikationer i Danmark og udlandet. LANDIA A/S Tel.: +45 9734 1244 . Fax.: +45 9734 1698. www.landia.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Vinder af VandTek-konkurrence!
Vatech 2000
Ulrik Thygesen fra Greve Forsyning var den dygtige og heldige vinder af et slotsophold i forbindelse med HACH LANGEs konkurrence på VandTek-messen i Odense. Rigtig mange tog sig tid til at deltage i HACH LANGEs konkurrence på VandTek messen i Odense i november 2009. For at komme i betragtning til præmien, skulle man svare rigtigt på tre spørgsmål: 1. Hvilke former for vandanalyseudstyr sælger HACH LANGE? Svar: Både laboratorie- og procesudstyr. 2. Hvor mange års garanti yder HACH LANGE ved tegning af en servicepakke 3 kontrakt? Svar: 5 år 3. Hvor mange års erfaring har HACH LANGE med vandanalyse? Svar: (mere end) 75 år
Vatech 2000 i Middelfart har pr. 01. Januar 2010 ansat Jens Jørgen Udbye Nielsen som ekstern salgskonsulent. Jens Jørgen skal primært beskæftige sig med salg af Vatech’s produktprogram af ventiler, skydespjæld, tilbagestrømssikringer og rørtilbehør til renseanlæg, pumpefirmaer, industri og entreprenører med tilknytning til disse brancher. Jens Jørgen kommer fra en stilling som produkttekniker ved AVK International, og har dermed stor erfaring inden for Vatech’s produktområder. Vatech 2000 - Allan Povlsen Tlf. +45 64 40 20 60. Mobile: +45 23 48 60 01 E-mail: ap@vatech.dk www.vatech.dk
Præmien blev overrakt af Christian Andersen (til højre) fra HACH LANGE til Ulrik Thygesen, som ser frem til et par dejlige dage i baronens seng!
er den nye elev i klassen – men tasken er fuld af velkendte og nye leverandører af procesudstyr
Vi er ny forhandler af niveau-vipper/alarmer fra ATMI France.
Vi er ny agent i Danmark for tryk- og niveautransmittere fra STS AG.
Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 20 års erfaring og viden herom. Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon.
Vi har fra SGM-LEKTRA tilført markedet en på alle måder konkurrencedygtig flowmåler.
Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog.
...og som agent for LTHElectronics kan vi tilbyde alt til væskeanalyse - pH, redox, ilt, ledningsevne og tørstof.
å rmation p fo in re e Få m er på on.dk ell c a u q .a www 0123 tlf. 7217
AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
47
- kilden til et bedre miljø
Miljøkurser
Nr. 5 · decembe
r 2009 · 37. årga
ng
Medlemsblad for Spildevandste knisk Foreni
ng
• Bakterier på vandvognen i Horsens
Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus
• DANVA udde ler Energi Prise n til Esbjerg Forsy ning • Døgnkursus
Mikroskopering af aktivt slam........................................................8.-9. mar. Grundkursus i spildevandsrensning (intro 8.-9. mar.).........10.-12. mar. Praktisk lederskab: Dig selv som leder ...................................15.-16. mar. Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer .....................15.-16. mar. WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen .......................16. mar. Pumpetræf 2010, Ferskvandscentret...............................................18. mar. Procesteknik 1.................................................................................22.-24. mar. Pumpetræf 2010, Slagelse ..................................................................25. mar. Renovering af afløbssystemet..........................................................7.-8. apr. Procesteknik 1.......................................................................................7.-9. apr. Praktisk lederskab: Dialog og kommunikation ......................12.-13. apr. Betalingsregler/vedtægter for spildevand...............................13.-14. apr. Strategi for slamhåndtering ........................................................19.-20. apr. Nedsivningstilladelser .............................................................................4. maj. Praktisk lederskab: Samarbejde .................................................20.-21. maj. Tilsyn med anlægsarbejder..........................................................25.-26. maj. Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg..........................27. maj. Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..........27.-28. maj. Procesteknik 2.......................................................................................7.-9. jun. Spildevandsafledning i det åbne land.......................................10.-11. jun. Træf for renseanlægspersonale ..........................................................15. jun.
Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev
2009 - Referater • Brug af "Gul plade biler" i Herning Kommun e
HUSK!!! Omslag 05-2009
ombrudt.indd
1
02/12/09 13:15:01
HUSK!
stof til nr. 2 - 2010 skal være os i hænde senest 12. april 2010. Blad nr. 2 2009 udkommer umiddelbart før Foreningens Årsmøde den 4. juni 2010.
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
48
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
EnviAktiv
Portalløsning til benchmarking og værdisætning af anlægsaktiver Værdifastsættelse af anlægsaktiver og benchmarking bliver de helt centrale parametre for den økonomiske styring af de nye Vandselskaber. Derfor udvikler EnviDan, i samarbejde med forsyningsvirksomhederne, fremtidens løsning til værdisætning og benchmarking, der giver selskabernes ledelse helt nye muligheder for at holde fingeren på den økonomiske puls. Konceptet er klart! EnviAktiv er en løsning, der til enhver tid, vil leve op til det grundlag, som arbejdet omkring prisloft med tilhørende benchmarking baseres på. I EnviAktiv skabes dataflowet til pris og levetidskatalogerne på baggrund af et automatisk upload af ledningsdatabase for vand og afløb. EnviAktiv vil indeholde en gennemarbejdet metodevalgsflade, der sikrer en gennemsigtig opbygning af forudsætninger til værdiansættelserne. EnviAktiv hostes hos EnviDan og er uafhængig af selskabernes valg af værktøj til ledningsregistrering. Programopdateringer og løbende tilpasning til benchmarking mv. håndteres af EnviDan via portalen. Selskabernes adgang sker via en almindelig webbrowser og med ubegrænset flerbrugeradgang via brugernavn og password. Relevante benchmarks opstilles i henhold til kommende definitioner fra Forsyningssekretariatet i det omfang, at disse kan baseres på data fra selskabernes økonomisystemer og anlægsaktiver. Vil du også være med helt fremme, så kontakt Områdedirektør Ole Munk Nielsen hos EnviDan på 87 22 55 41 eller omn@envidan.dk og få indflydelse på fremtidens løsning – EnviAktiv!
Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44
Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44
www.envidan.dk 49
Medlemsnyt – Mærkedage Red. J.H. En historisk dag på Herning Renseanlæg. Frede Østergaard, Formand for Seniorklubben
®Herning Wastewater SeniorClub af 2009
Den 18. dec. var en historisk dag på Herning Renseanlæg, her blev der stiftet en seniorklub for de medarbejdere, der er gået på efterløn eller pension, - klubbens formål er at holde kontakten ved lige mellem Herning renseanlæg og de tidligere medarbejdere. Der er ligeledes muligheder for, at vi kan lave små arrangementer i fællesskab ude omkring i landet, - vi har bl.a. planer om flere besøg f.eks. Nordvestjysk Folkecenter i Thy, Flymuseet i Stavning, B&O museet i Struer, AQUA Ferskvands Akvarium i Silkeborg og Nationalparken i Thy, - vores hustruer skal selvfølgelig også være velkomne til at deltage i de forskellige arrangementer. Vi forventer at mødes 3-4 gange om året, - vi skal regne med, vi bliver ældre og mindre mobiler, - så ambitionsniveauet er sat efter vores nuværende fysik. Vi mener, det er vigtigt at have en seniorklub, - når vi alle gennem mange år har haft den store interesse i rensning af spildevand, - når vi er samlet, kan vi næsten ikke tale om andet end spildevand og de mange ”store bedrifter”, vi har udført, - det kan godt være, vores hustruer gerne vil have
andre emner bragt på banen, - det bliver der mulighed for nu, hvor interesseområdet vil blive lidt anderledes. Vi har selvfølgelig også vedtægter i vores klub, bl.a. optagelse af nye medlemmer, der er meget specifikt, - vores forening opkræver ingen kontingent, - vores arrangementer skulle gerne kunne dækkes ud af egen lomme, - skulle der være et firma, der gerne vil invitere, så tager vi gerne imod tilbuddet. I vores vedtægter er der ligeledes fastlagt generalforsamling hvert år, - det skal afholdes på Herning Renseanlæg i dec. måned, - her er den fungerende driftsleder udpeget til at være dirigent. Klubben har selvfølgeligt også fået et navn ”Herning Wastewater SeniorClub af 2009”, - det lyder meget internationalt, - vi mener, det klinger bedre, hvis vi skal en tur til Bruxelles efter midler til klubbens ”slunkne” pengekasse. Bestyrelsen består af formand, Frede Østergaard, sekretær, Ejgil Nielsen, - bestyrelsesmedlem, Kurt Øgelund. Det var lige lidt om, hvad der foregår ude i det ganske land, - hvis andre vil i gang med noget lignende, så er man velkommen til at tage kontakt med Herning Wastewater SeniorClub af 2009, - vi udlåner gerne vore vedtægter! Med venlig hilsen! Frede Østergaard - Australiavænget 26, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 19 . Mobil: 24839846 E-mail: h-f.ostergaard@mail.dk Seniorklubbens medlemmer: Fra venstre: Mads Pedersen, Eigil Nielsen, Frede Østergaard, Egon Bloksgaard, Kurt Øgelund. (Fraværende Peder Olsen).
50
Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Generationsskifte i Odder Spildevand A/S Jens Westergaard, afdelingsleder ved Odder Spildevandscenter, har efter 33 års ansættelse ved Odder Kommune, heraf 23 år som afdelingsleder på Spildevandscentret, valgt at gå på efterløn fra den 1. marts. I den anledning blev der afholdt en reception med deltagelse af mange gæster: Jens Westergård. leverandører, samarbejdspartnere, venner og personale. Af de mange taler fremgik, at Jens altid har været et respekteret og loyalt menneske, med en stor sans for både faglige og bløde værdier. Der var således mange ønsker om, at han vil få et godt og fortjent otium.
Michael Lind-Frandsen.
Endvidere var der præsentation af rensningsanlægget nye driftsleder Dorthe Baggesen, der har været ansat på spildevandscenteret som miljøtekniker i 19 år. Dorthe er jo kendt af de fleste som en kompetent og glad pige, så der er grund til at ønske hende held og lykke med den nye opgave.
Dorthe Baggesen.
Ved receptionen blev der tillige lejlighed til at præsentere Jens Westergaarsds afløser, Michael LindFrandsen, der bliver direktør i det kommende selskab Odder Spildevand A/S. Michael Lind-Frandsen har hidtil beskæftiget sig med kloakerings opgaver i Odder Kommune.
fristen senest 22. april.
M åli n g m ed n iveau Tryktransmitter Serie 46 X
Tryktransmitter Serie 36 XKY
Datakommunikationsenhed GSM-2
• Trykområde: 0…3 m H2O
• Ikke hæftende (Ingen aflejring på Kynor membranen)
• Data overførsel med email/SMS
• Samlet tilladt fejlmargin: 0,1 %FS • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485
• Linearitet: 1 %FS
• Let installation • Batteri forsynet (levetid i årevis)
• Trykområde: 0…30 m H2O • Udgange: 0…10 V 4…20 mA RS485
www.keller-druck.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
51
Planlagte aktiviteter i 2010
Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om:
Industri temadag:
* Optimering af polymer - Temadag - 14. dec. 2009 på Ferskvandscentret
16. marts 2010 i Odense. Se dagens program på www.stf.dk
* Indholdsliste STT 2009 og annoncører i 2009. - Indholdslisten kan læses på www.stf.dk
* Rensning ødelægges af for dårlige bundfældningstanke Præsentation af AquaDjurs a/s Fornæs Renseanlæg Forhåndsomtale af udstillinger på Årsmøde 2010
Slamflokkens døgnkursus: 4.-5. maj 2010 i Nyborg.
Medlemsnyt-Mærkedage Firma Nyt Produkt information Landet rundt
Årsmøde 2010:
Indlæg fra medlemmer
4. juni 2010 - Aqua Djurs A/S på Fornæs Renseanlæg.
Referat fra ”Pumpetræf 2010” Projekt ”Energiberegner”
Områderepræsentanter møde:
Kombibeluftning - udnyt fordelene ved rotor- og bundbeluftning
August COK.
Cellelysering (Efterprøvning af analysemetoder til bestemmelse af disintegration)
Erfaringer fra slammineralisering i Esbjerg Få glæde af regnvandet 2. Del
IFAT 2010:
Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.
München 13.-17. september.
* Indlæg kan allerede nu mailes som særtryk, kontakt redaktionen (red@stf.dk).
Døgnkursus 2010: 5.-6. november COK.
S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2010 Handling Dato år 2010
Bemærkninger
Deadline nr. 2 - 2010 12. april
Aht. Årsmøde 4. juni uge 22
Blad nr. 2 ud
Uge 20
Deadline nr. 3 - 2010 22. juni Blad nr. 3 ud
Uge 32
Deadline nr. 4 - 2010 1. september Blad nr. 4 ud
Aht. Døgnkursus 5.-6. november
Uge 42
Deadline nr. 5 - 2010 19. november Blad nr. 5 ud 52
Uge 51 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2010
Et stærkere valg I mere end 25 år har Agrometer leveret nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger til danske renseanlæg. Men vi vil være en endnu stærkere leverandør indenfor spildevandsudstyr. Derfor har Agrometer overtaget 2/3 af Dansk Smede- & Maskinteknik (DSM) i Rødding. Så nu tilbyder vi også vore kunder DSM’s velkendte og anerkendte løsninger indenfor spildevandsrensning. Og vi udfører nu også selv alt rørføringsarbejde i forbindelse med etablering af vore pumpestationer. For vore kunder betyder det totalløsninger fra én leverandør. Med meget større fleksibilitet, bedre overblik og lettere og mere smidige etableringsforløb. Oven i købet til en endnu mere attraktiv pris. Agrometer og DSM fortsætter som to selvstændige virksomheder – men i et meget tæt samarbejde. Begge virksomheders medarbejdere fortsætter i deres nuværende funktioner. Det er din garanti for fuld kompetence på alle områder. Vi glæder os til at bevise at Agrometer nu er blevet en endnu mere attraktiv samarbejdspartner indenfor spildevandshåndtering.
ID-NR.: 42793
UMM Magasinpost
Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens
Den første pumpe i verden med høj-effektiv IE3 motor Verdensnyhed Ny spildevandspumpe ABS XFP
•
Nydesignet hydraulik med min. 75 mm fri passage
•
Høj virkningsgrad bl.a. pga. af IE3 el-motor
•
Fremragende håndtering af spildevand med ristegods så som klude, papir, tøj, bleer osv.
•
Fremtidssikret design
•
Bæredygtig fremstilling og drift
•
Tørtopstillede pumper mindre end 9 KW behøver ikke kølekappe
www.desmi.dk Tlf. 72 44 02 50
Aalborg - Kolding - Århus - Odense - Hvidovre
Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.