SpildevandstekniskTidsskrift-2011-4 by susanne brandt

Nr. 4 · oktober 2011 · 39. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Verdens mest energiffektive forbrændingsanlæg er klar til brug • Jagten på de 25% er gået ind! • Når rørene lukker til – problemer med struvit i slamafvanding • Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm

Organ for medlemmer af

Indhold Leder - Karin Refsgaard.......................................................................... 1 Jagten på de 25% er gået ind!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Regnvandsbassiner – rekreative tekniske anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune

Rensning af spildevand i det åbne land. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Temadag om Slammineralisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kan rottespærrer løse rotteproblemet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Når rørene lukker til – problemer med struvit i slamafvandingen. . . . . . 26 Referat Marselisborg Renseanlæg Årsmøde 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Slamflokkens døgnarrangement den 7.-8. juni 2011. . . . . . . . . . . . . . . 32 Slamflokkens årsmøde 2011, Ebeltoft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Energibesparelser på R/A Bjergmarken, Roskilde Spildevand A/S. . . . . . 36 Det store flow-mysterium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Planlægningsmøde: Døgnkursus 2011 – den 18. august i Kolding. . . . 42 Automatisk kloakflowmåling ved Spildevandscenter Avedøre. . . . . . . . 44 På Skanderborg Renseanlæg ”blæser” de ikke på energibesparelserne. 46 Vi skal tænke smart og langsigtet for at sikre vigtige råstoffer . . . . . . . 48 Spildevandstræf på Faxe Renseanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Skal levnedsvirksomheder have lov til at træde ud af kloakforsyningen?. 52 Firma-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Mærkedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Produkt Information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Planlagte aktiviteter i 2011/2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Deadlines og udgivelser 2011/2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Tekst-deadline næste nummer: 21. november 2011. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. Annonce-deadline næste nummer: 5. december 2011. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.665 stk. i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Rislefilter stadig i drift på Ejby Mølle Renseanlæg.

Leder

Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S

Sommeren er ovre – hvilken våd sommer vil mange nok sige. For mit eget vedkommende synes jeg, det har været en dejlig sommer. En ferie i Norge, godt nok med masser af regn, men det ødelægger ikke oplevelsen af at være væk hjemmefra. Og selvom jeg er på ferie, så holder jeg et vågent øje, hvis jeg ser noget, der bare ligner et renseanlæg. At se noget andet end det derhjemme er dejligt. Men det er også dejligt at komme tilbage på arbejdet, klar til masser af udfordringer i løbet af efteråret.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Udfordringer har der været mange af i forbindelse med den mest våde sommer i mands minde – ikke siden 1980 er der faldet så meget regn som i sommer. Den officielle måling fra DMI siger 321 mm, som landsgennemsnit. Selv Kolding, som er billigt sluppet, har fået mere – 340 mm. Og det er ingenting i forhold til Gedser, som har været landets topscorer med 608 mm. Heldigvis har vi i Kolding ikke haft de store skybrud. Og så har vi implementeret STAR 2 afløb lige før sommerferien, hvor vi styrer på udvalgte bassiner i Kolding midtby. Så nu er det os, der bestemmer, hvor vandet skal være. Jeg ser frem til at få en masse driftserfaringer med systemet. For nogle år siden havde vi en oversvømmelse i Christiansfeld, som også hører under os. Det gav nogle ekstra timers arbejde, men langt fra de tilfælde vi har hørt og set andre steder fra i år. Det er voldsomme kræfter, der er på spil, når vandet presser sig på. Det glemmer vi ind i mellem, når vi arbejder med spildevand. Men når så massive

regnskyl kommer, så giver det masser af opgaver for os rundt i forsyningerne. Selvom sommerens kraftige regnskyl har været abnorme, så har det også haft en anden effekt. Vores arbejde med at sikre samfundets spildevand bliver renset, er kommet meget i fokus. Nye kloakrør er nødvendige, flere sparebassiner eller opsamlingsbassiner til at hindre overløb, lyder det fra politikerne, der har fået syn for sagen, hvis de nødvendige installationer ikke virker. Og de døde rotter og oversvømmelser har fået mange politikere til i debatten om at øge væksten i Danmark at love milliarder af kroner til investeringer i vores branche. Og de løfter er meget velkomne. For det vil give mange spændende projekter i vores branche med renovering af kloakkerne. Men løfter er én ting, handlekraft er noget andet, når der skal prioriteres i fremtiden. Spørgsmålet er dog, hvem der

skal betale regningen? Hvordan vil det påvirke prisloftet? Så selvom løfter lyder lovende, så er der lige spørgsmålet om pengene. Det må andre så have en mening om! I skrivende stund er valgkampen i fuld gang. Det bliver spændende at se, hvem der løber af med sejren – hvilken betydning får det for os i den nærmeste fremtid? Bliver regionerne nedlagt, bliver de statslige miljøcentre nedlagt. Nye afsnit i fortællingen må vise os, hvad der sker. Men uanset hvad, så har klimaets påvirkninger gjort, at vi er blevet meget mere interessante for andre end os selv. Apropos os selv. Så nærmer tiden sig for døgnkurset. For anden gang skal det afholdes i Kolding. Igen med 24 udstillere og et bredt udsnit af emner. Jeg tror og håber på, at det bliver lige så godt, som det plejer. Vi ses i Kolding, håber jeg!

Jagten på de 25% er gået ind! Ved Erik Jørgensen og Malene Staub, Provas samt Søren Brønd, EnviDan A/S Jagten på de 25% energibesparelse gik for alvor ind på Haderslev Renseanlæg (med Haderslev Forsyning i spidsen) i efteråret 2008. Alle implicerede parter var 100 % dedikeret til opgaven, ikke mindst på grund af Haderslev Forsynings forarbejde, som blev belyst i artikel 1 i denne serie (se Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3, 2009).

Da der kun er små afvigelser mellem de 2 analyser, kan det derfor konkluderes, at et groft estimat udmærket kan anvendes til at belyse, hvor der skal gøres en indsats med hensyn til fremtidige energibesparelser. Når der skal sættes ind på de andre renseanlæg i kommunen, kan der derfor spares en del ressourcer hertil.

Der var indledningsvis i processen en formodning om, hvor hunden(e) lå begravet på Haderslev Renseanlæg. Og det var da også her, at driftsledelsen i samråd med personalet foretog en grov screening af anlægget. Mærkeffekter blev sammenholdt med registrerede driftstimer på de 8 største energislugere, og screeningen blev holdt op mod den senere detaljerede kortlægning af anlægget, for at belyse om sådanne grove estimater med rimelighed kan anvendes til at danne et retvisende billede af energifordelingen på anlægget.

Undersøgelsen viste, at beluftning og pumpning af vand og slam tager langt hovedparten af energiforbruget. Vil man opnå besparelser af mærkbar karakter, slipper man ikke uden om at optimere på disse felter. Denne konklusion er i overensstemmelse med flere tilsvarende undersøgelser fra andre anlæg.

I den detaljerede kortlægning blev den optagne effekt for alle væsentlige komponenter målt. Effektoptag på små komponenter som lamper, radiatorer mv. blev ikke spot-målt. I denne proces indgik Enervision A/S som en vigtig partner, da de forestod alle målingerne. Figur 1 viser driftsledelsens screening samt resultaterne af de detaljerede analyser. Det skal bemærkes, at Haderslev Renseanlæg anvender snekker ved indløb, mellempumpestation og returslamføring. Som det ses, lå driftsledelsens estimater ved undersøgelse af de 8 største komponenter meget tæt på de detaljerede analyser.

Besparelsespotentiale Efter finkæmningen blev alle de væsentlige komponenter gransket med henblik på energibesparende tiltag, og tiltagende blev derpå evalueret. I evalueringen indgik besparelsespotentialet (kWh/år), økonomien der måtte vedrøre eventuelle ombygninger herunder tilbagebetalingstider, mandskabsmæssige ressourcekrav for implementeringen – men også forudsætningerne for succesfuld gennemførelse af tiltagende blev inddraget som en meget vigtig faktor. Specielt var der fokus på, at indsatsen på energiforbedrende tiltag ikke måtte have negativ effekt på andre områder. F.eks. vurderes det kritisk, om udskiftning til et energibesparende pumpehjul ville resultere i flere udkald til servicering som følge af tilstopninger. Ej heller må processerne i anlægget påvirkes i en sådan grad, at rensningen forringes.

Spotmålinger vs. Driftsledelsens screening

Figur 1. Driftsledelsens indledende analyse sammenholdt med de uddybende resultater af spotmålinger.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Tiltag i forbehandling og sparebassiner

Anslået besparelse [kWh]

Point

Frekvensstyring af blæsere (sand/fedtfang)

50.000

Timerstyring af blæsere (sparebassiner)

30-50.000

Timerstyret ventilation – forbehandling

20.000

Ændring af start/stop setpunkter (indløbspumper)

17.000

Tiltag i procestanke

Anslået besparelse [kWh]

Point

Optimering af driftstider for omrørere

15.000

Timerstyring af blæsere (afløbsrende)

34.000

Online styring efter ammonium og variabelt ilt-setpunkt

Ledeplader efter rotorer

Samlet besparelse med online styring og ledeplader efter rotorer: 150.000

Ændring af start/stop setpunkter (mellemsnekker)

17.000

Generelle tiltag

Anslået besparelse [kWh]

Point

Slukke omrører i rådnetank

22.000

El-radiatorer

Varmeblæser i slambehandling slukkes

12-000

Belysning (lysfølere, reducere antal lamper mm.)

Sparemotorer

Tabel 1. Indsatsområder i prioriteret rækkefølge.

Under evalueringen blev der givet point til hvert af de foreslåede tiltag, og tiltagende blev prioriteret herefter. I tabel 1 er vist de opsummerede resultater fra kortlægningen med pointgivning i en skala fra 1 til 5, hvor 5 gives til de mest attraktive tiltag. Kun de områder, der fik 3 point eller mere under evalueringen er vist i tabellen.

Følgende figur 1 viser resultater fra ét af forsøgene (til info var tendensen på figuren den samme hos alle snekkepumperne på anlægget). Effektforbrug på retursnekker ved forskellige niveauer i sump

Hvis alle tiltagende i tabellen implementeres, anslås den totale årlige besparelse til at ligge på ca. 20 %.

Overraskende resultater På Haderslev Renseanlæg er der 3 snekkepumpestationer - 2 indløbs-, 3 mellem- og 3 retursnekker. Disse 8 snekker beslaglagde ca. 25 % af anlæggets samlede energiforbrug. Som udgangspunkt var vores forventning, at dykkede centrifugalpumper med fordel kunne installeres som supplement til snekkerne i perioder med tøjrvejrsflow. Dette viste sig dog ikke helt at holde stik! Den generelle antagelse blandt mange spildevandsfolk omkring driften af snekkepumper er, at de i perioder med lav vandføring står og ”søber” i relativt lidt vand i pumpesumpen, og dermed også er meget energiineffektive i disse situationer, da der ikke rigtigt bliver flyttet noget vand. For at belyse hvor ineffektive de egentligt er, lavede vi derfor forsøg med snekkerne, hvor samhørende målinger af vandstand i pumpesump, optaget effekt og flow blev udført i ”steady-state” situation, dvs. hvor der har indfundet sig en ligevægt mellem alle parametrene.

Figur 1. Effektforbrug målt på mellemsnekker som funktion af niveau i pumpesumpen.

De anvendte snekker har en teoretisk optimal neddykning ved 70 cm. Her er målt et effektoptag på 17 kW ved pumpning af 750 m3/h og med en løftehøjde på 5,4 m. Det giver et nøgletal 4,2 W/m3 pr. meters løft. Som tommelfinger anvendes normalt 5 W/m3 pr. meters løft for snekker, så de målte værdier lå i den gode ende energimæssigt. Hvordan så effektoptaget så ud ved lavere flow? I figur 2 er vist de samhørende målinger af flow og effektforbrug ved 1 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Vandmængde m3/h

Fraktil %

Løftehøjde m

Effektoptag kW

Effektoptag W/m3 pr. m's løft

Antal snekker

150

5,80

5,2

5,8

200

5,75

6,1

5,4

300

5,70

7,1

5,0

750

5,40

4,2

750

5,40

4,9

Tabel 2. Målte og beregnede driftstal for retursnekker i funktion.

henholdsvis 2 snekker i drift. Som det ses af figur 2 er effektoptaget stort set lineær proportional med den oppumpede vandmængde. Tomgangstabet for 1 snekke er ca. 2,1 kW. Af figuren ses ligeledes, at 1 snekke bør anvendes frem for 2 parallelle i så stort et flowbånd som overhovedet muligt. Ved samme vandmængde, er der et større energiforbrug på ca. 3 kW ved at anvende 2 snekker frem for 1. Effektforbrug på retursnekker ved forskellige vandmængder

På baggrund af målingerne kunne vi opgøre effektforbruget ved de lave vandmængder for at vurdere, om anden pumpetype skulle installeres. I tabel 2 er disse beregninger vist, idet fraktilen for returslamføringen samtidig er anført. Vi har indhentet data fra pumpeleverandører, der viser, at der kun vil være en marginal besparelse i effektforbruget ved installation af centrifugalpumper på den givne installation for drift ved lave flow. Besparelsen stod slet ikke mål med investeringens størrelse. Konklusion På baggrund af resultaterne kunne vi bl.a. konkludere følgende: • Beluftning og pumpning ”sluger” ca. 75 % af energiforbruget på Haderslev Renseanlæg. • Der er muligt at opnå 20 % energibesparelse ved iværksættelse af identificerede tiltag - tilbagebetalingstid ca. 2,5 år. • Det var ikke attraktivt at installere centrifugalpumper for lavlastdrift ved snekkerne.

Figur 2. Effektforbrug ved 1 henholdsvis 2 snekker som funktion af oppumpet vandmængde.

De nævnte tiltag i tabel 1 er aktuelt under implementering, og i næste artikel vil vi fortælle om det er muligt at opnå en energibesparelse på 25 %. Erik Jørgensen diekjo@haderslev.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Effektiviseret bundfældning med polymer Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Det omfatter også viden om tilsætning af den rette polymer, der udover effektivt forbedret bundfældning i efterklaringstankene også sikrer anlæggene en stabil proces og god driftsøkonomi. Flokkulanten afhjælper effektivt problemer med suspenderet stof i det rensede spildevand - uanset om det opstår på grund af hydraulisk overbelastning eller dårlige bundfældningsegenskaber. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 2300 København S Tlf.: 3313 6711 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening

Renseanlæg og personale byder velkommen til et besøg.

Det er allerede sagt mange gange, og det vil blive gentaget ved enhver given lejlighed de næste ni måneder: Årsmødet 2012 afholdes i Rønne på Bornholm, og samtidig fejres foreningens 40 års fødselsdag. De, der ikke allerede har noteret tidspunktet, bedes skrive 7.-8. juni 2012 i deres kalender.

Tankerne bag programmet At foreningens runde fødselsdag er sammenfaldende med at årsmødet skal afholdes på Bornholm, har sat tankerne i gang, både i bestyrelsen og hos årsmødekoordinatorerne. Det har hele tiden været intentionen, at netop dette årsmøde skal være noget særligt, og at det skal indeholde noget ”ekstra”, som både kan markere jubilæet og tiltrække de besøgende. For om man vil det eller ej, så er Bornholm langt væk for de fleste og kun et sted man kommer efter en vis forberedelse. Det faktum at mange slet ikke, eller kun få gange tidligere, har været på Bornholm er tænkt ind i programmet på den måde, at det som en del af det officielle program bliver muligt at opleve lidt af Bornholm.

Appetitvækker til programmet Sløret kan nu officielt løftes for hvilke programpunkter, der venter de besøgende på det meget anderledes årsmøde: Torsdag d. 7. juni 2012 bliver foreningens 40 års fødselsdag markeret med en jubilæumskonference med et spændende og vedkommende tema. Efter konferencen afholdes foreningens generalforsamling på traditionel vis. Om aftenen bliver

Hammershus et af Bornholms vartegn

der mulighed for – både bogstaveligt og i overført betydning – at få en ”bid” af Bornholm ved at deltage i programpunktet ”Bornholmsaften”. Fredag d. 8. juni 2012 vil der være traditionel årsmødeudstilling, som dog vil have længere åbent end sædvanligt, da generalforsamlingen jo er afviklet dagen før. Ledsagere og andre, der ikke orker en hel dag med spildevandsteknik, har mulighed for at melde sig til ”alternativ eftermiddag”, som vil have turistmæssig karakter. Fredagen slutter med traditionel årsmødefest, inklusiv festmiddag og danseorkester.

Læs mere om årsmødet i Spildevandsteknisk Tidsskrift i december, i marts og i maj Der vil blive skrevet nyt om det kommende årsmøde i hvert af de kommende numre af Spildevandsteknisk Tidsskrift. En række praktiske oplysninger, herunder blandt andet om rejsemuligheder og tilmeldingsperiode vil blive bekendtgjort i decembernummeret. Det står dog klart, at tilmeldingsfristerne bliver fremrykket i forhold til et normalt årsmøde. Det endelige program for konferencen kan sandsynligvis først bekendtgøres i martsnummeret af Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Havudsigt fra Rønne Renseanlæg.

Hjemmesiden vil ligeledes blive benyttet til at bekendtgøre nyt om årsmødet. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Verdens mest energieffektive forbrændingsanlæg er klar til brug Af Jens Kjær Christensen, informationsmedarbejder i Lynettefællesskabet Miljøet er den helt store vinder, da Kronprins Frederik torsdag den 1. september indviede Lynettefællesskabets nye forbrændingsanlæg, der udnytter slam til fjernvarmeproduktion. Ny teknologi har ført til udviklingen af verdens mest energieffektive anlæg til slamforbrænding. Et bidrag til København som grøn pionerby.

Københavnerne kan glæde sig over et nyt energivenligt vartegn ved indsejlingen til byens havn, hvor en ny 27 meter høj bygning rejser sig. Bag glasfacaden gemmer der sig et stort forbrændingsanlæg, der erstatter de 30 år gamle ovne, der tidligere stod for at afbrænde slammet i det spildevand, der hver dag udledes af hovedstadsområdets indbyggere. Energien fra forbrændingen anvendes til fjernvarme, og med det nye forbrændingsanlæg kan Lynettefællesskabet nu alene fra slamforbrænding levere fjernvarme til 3.000 husstande årligt mod de tidligere 1.000 husstande. Hemmeligheden bag den øgede energiproduktion er udvinding af varme fra den røg, der opstår i forbindelse med forbrændingen. Det er første gang, at denne metode bidrager til fjernvarmeproduktion. ”Lidt forenklet går det ud på, at vi kondenserer røggassen fra forbrændingen. Tidligere gik denne energi tabt i form af vanddamp, der blev udledt gennem skorstenen, men nu udnytter vi varmen og genbruger den til fjernvarme” siger Torben Knudsen, direktør i Lynettefællesskabet. Selve ovnen gør også anlægget mere miljøvenligt. Det sker ved at blæse forvarmet luft ind i bunden af ovnen, hvilket sparer på brændsel til ovnen. ”Luften blæses ind på et sandlag, som bliver så varmt, at varmetilførslen fra sand til slam sker øjeblikkeligt. Det sikrer en langt mere effektiv forbrændingsproces end tidligere,” siger Martin Hostrup, chefkonsulent hos Rambøll, der har været rådgivere på projektet. Det nye slamforbrændingsanlæg er blevet bygget til tiden og har kostet 430 millioner kroner inklusiv nedrivning af det gamle anlæg. Byggeriet begyndte i juli 2009, blandt andet for at imødekomme myndighedernes skærpede miljøkrav, og fordi de eksisterende ovne var teknologisk udslidte efter mange års drift.

Kronprins Frederik indvier officielt det nye anlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Kunsten at pumpe nedad bakke i lange kloakpumpeledninger Af Torben Larsen professor, civilingeniør Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet tl@civil.aau.dk - www.civil.aau.dk På grund af udbygningen og centraliseringen af kloaksystemerne etableres der i disse år mange lange transportledninger, oftest som fuldtløbende pumpeledninger. 5 – 10 km lange ledninger er ikke ualmindelige. Den gode gamle praksis med at pumpe hvor ledningen stiger og at lade vandet løbe ved gravitation på de faldende strækninger er dyr både i etablering og vedligehold i forhold til en enkelt sammenhængende ledning og tilhørende pumpestation. Desuden vil et sådant system være gunstigt med hensyn til energiforbrug og dermed også i relation CO2 udledning. I en del tilfælde vil transportledningen skulle transportere fra en højere kote til en lavere, hvor pumpning alligevel er nødvendig for overvinde friktionstabet i røret og/eller i det hele taget for at starte systemet op. Med andre ord skal pumpesystemet samlet set pumpe nedad bakke. Det lyder som en simpel sag, men det er det langt fra. Problemet er, at der i sådanne ledninger let optræder undertryk, som det kan være vanskeligt at håndtere.

Virkning af undertryk i rørledningen Kavitation Tager man hensyn til atmosfæretrykket og damptrykket af vand ved 10 – 20° C, kommer man frem til, at det undertryk, hvor vandet begynder at koge, svarer til ca. – 10,2 m Vs. (vandsøjle). Dette betyder, at det laveste tryk, der kan eksistere i en rørledning, netop er – 10.2 m Vs. Falder trykket ned til dette punkt, dannes et hulrum, en såkaldt kavitet, som kun indeholder vanddamp. Fænomenet betegnes kavitation og det optræder i en del rørledninger, hvor kaviteten kan opnå en størrelse på fra få liter op til flere m3. Når trykket så senere stiger, klapper kaviteten næsten momentant sammen og der kan opstå et lokalt trykstød med høje overtryk med rørbrud som yderste konsekvens. Normalt er kavitation uønsket i den almindelige driftssituation for pumpesystemer, men i visse tilfælde accepteres det. I sjældne ekstreme situationer for eksempel ved strømudfald og lignende, såfremt rørets styrke er tilstrækkelig. Luftansamlinger Luft opløses i vand på samme måde som sukker og salt. Opløseligheden vokser med stigende tryk. Vand, som løber længere strækninger i åbne ledninger med frit vandspejl, vil ofte være mættet med opløst luft, svarende til atmosfæretrykket. Udsættes dette vand for undertryk, vil vandet nu være overmættet med luft og luften vil boble af, som man ser, når man åbner en sodavand. Stiger trykket, kan luften så opløses igen, men opløsningsprocessen sker langsomt og gradvist. Dette at luften hurtigt kan frigives og kun langsomt opløses, giver mulighed for, at der i rørledninger kan dannes luftansamlinger i højdepunkter, selv om trykket det meste af tiden er større end atmosfæretrykket, og at der kun kortvarigt opstår undertryk for eksempel ved pumpestop. Luftansamlinger kan skylles ud af højdepunkterne i rørene, hvis strømhastigheden er stor og langvarig nok, hvilket i prak-

sis er stort set umuligt på grund af døgnvariationen i vandføringen i de fleste kloakpumpeledninger. Luftansamlinger er uønskede, fordi de giver større strømningsmodstand i rørene og fordi de kan forstærke de trykstød, der særligt opstår, når pumper stopper. Der findes en række udmærkede både manuelle og automatiske udluftningsventiler til placering i højdepunkter i ledninger. Først og fremmest må man sikre sig, at de er egnede til at fungere med urenset spildevand. Manuelle ventiler er ofte nødvendige, når et tomt system skal fyldes op. De automatiske ventiler fungerer normalt ikke, medens vandet strømmer, fordi luften ikke er, hvor ventilen er. Der er således meget blandede erfaringer med udluftningsventilers evne til at holde ledningerne fri for luft. Pumpesystemets driftsfaser Lange kloakpumpeledninger udføres i dag oftest af PE (polyethylen), som er et forholdsvis elastisk materiale. I disse rør vil en trykbølge forplante sig med en hastighed på omkring 250 m/s. Hvis ledningen for eksempel er 8 km lang, vil der derfor gå 8000/250 = 32 sekunder fra, at man starter med at pumpe i den ene ende, til vandet begynder at løbe ud i den anden ende. Derfor må man forvente, at lange ledninger skal bruge relativ lang tid til at starte op og bremse ned igen og derfor er det vigtigt, at det samlede system herunder ikke mindst at størrelsen af pumpesump og oppumpningsbrønd svarer til den langsomme reaktion af systemet. På grund af variationerne i vandføringen over døgnet kan start og stop af systemerne selv med omdrejningsregulerede pumper, sjældent undgås. Man kan derfor opdele pumpesystemets drift i følgende 4 faser: 1. Systemet er i ro, medens pumpesumpen fyldes op. Kontraventilen er lukket og trykniveauet nedstrøms er det samme lig koten til vandspejlet i oppumpningsbrønden. Hvis der er dele af røret, som ligger højere end vandspejlet i oppumpningsbrønden, vil der her være undertryk (figur 1). 2. Pumpen starter og systemet starter gradvist op, ved at en trykfront bevæger sig frem i ledningen. I perioden, hvor ledningen starter op, er trykket højere end det (senere) stationære pumpetryk. Der vil normalt ikke være yderligere undertryk i denne fase i forhold til fase 1. 3. Systemet kører stationært og trykniveauet falder fra pumpen mod oppumpningsbrønden. Hvis der er dele af røret, som ligger højere end tryklinien, vil der her være undertryk. (figur 2) 4. Pumpen standser og en negativ trykfront bevæger sig frem i ledningen. I denne ikke-stationære fase er der mulighed for undertryk i de højest beliggende dele af røret. På alle figurer (nr. 1 til 4) er det forudsat, at der ved pumpen som sædvanligt er placeret en kontraventil. For disse 4 faser må man herefter vurdere i hvilket omfang, der optræder undertryk i ledningen og hvilke konsekvenser, dette i givet fald har. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men...

Klimatilpasning med integreret styring er fremtiden ►► Optimal►udnyttelse►af►kloak►systemets► og►renseanlæggets►kapacitet ►► Forebyg►►oversvømmelser►og►aflast► til►den►mest►robuste►recipient ►► Markante►besparelser►på►anlæg►og►drift

Klar til handling? Det er vi... Læs mere på www.kruger.dk

Krüger A/S Gladsaxevej 363 2860 Søborg Tel.: 3969 0222

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Haslegårdsvænget 18 8210 Århus V Tel.: 8746 3300

Indkildevej 6 C 9210 Aalborg SØ Tel.: 9818 9300

Figur 1. Tryklinie ved standset pumpe.

Figur 2. Tryklinie ved pumpning.

Løsningsmuligheder Som udgangspunkt må man naturligvis altid overveje om den traditionelle løsning, hvor ledningen opdeles i en stigende trykledning og en faldende gravitationsledning, kan være hensigtsmæssig. De øvrige muligheder er følgende: Løftning af oppumpningsbrønd Den simpleste løsning vil naturligvis være at løfte oppumpningsbrønden op i et tårn, som har den nødvendige højde til at undgå, at undertryk optræder. Men herved tabes så de energimæssige fordele ved den oprindelige løsning.

edb-simulering med de omtalte driftsfaser for opnå en præcis timing af, hvorledes ventilen skal opereres i forhold til start og stop af pumperne. Desuden må man sikre sig, at ventilen lukkes i tilfælde af strømudfald, så oversvømmelse undgås. Man skal lægge mærke til i figur 3, at ledningen står under tryk, selv om pumpen er standset. Dette skyldes, at både kontraventilen ved pumpen og at den styrede ventil nedstrøms er lukkede. En lang plastledning har en elasticitet, svarende til et ikke uvæsentligt volumen, som muliggør, at trykket kan holdes i længere tid. Det kræver naturligvis, at pumpen kører et antal sekunder efter, at ventilen er lukket.

Styret ventil ved oppumpningsbrønd En mere sofistikeret løsning vil være at placere en styret ventil ved oppumpningsbrønden og sørge for, at denne ventil er afspærret, når pumpen er standset. Desuden kan tilføjes et permanent enkelttab for at holde trykket højere. Herved er det muligt at opnå, at der aldrig optræder undertryk i systemet, som ses på figur 3 og 4. På grund af den lange lednings langsomme respons, er det nødvendigt at foretage en omhyggelig

Som det fremgår af ovenstående, handler kunsten at pumpe nedad bakke primært om at undgå, at der opstår undertryk i systemet. Kan man det, er det langt fra umuligt at pumpe fra et højere niveau til et lavere i lange pumpeledninger, såfremt løsningen planlægges og gennemtænkes grundigt. Torben Larsen, professor, civilingeniør tl@civil aau.dk - www.civil.aau.dk

Figur 3. Tryklinie ved standset pumpe og lukket ventil.

Figur 4. Tryklinie ved pumpning og åben ventil med enkeltmodstand.

RH PUMPER ENGINEERING Spildevandspumper og slampumper. Salg, service og reservedele. Tlf. 5850 6065 12

www.rhpumper.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

HVORNÅR SKER DET IGEN?

NIRAS Sjælland Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk NIRAS Jylland/Fyn Jan Scheel Teamchef, Anlæg & Forsyning T: 9630 6554 E: jns@niras.dk

DANSKE KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER STÅR OVERFOR STORE UDFORDRINGER OMKRING KLIMATILPASNING AF VORE BYER, KLOAKRENOVERING, UDVIKLING AF INFRASTRUKTUREN OG OPFYLDELSE AF VAND- OG NATURPLANERNE. VED AT SAMMENTÆNKE DISSE UDFORDRINGER I DE KOMMUNALE STRATEGIER OG HANDLINGSPLANER KAN VI OPNÅ OPTIMEREDE LØSNINGER. DETTE KRÆVER HELHEDSORIENTERET PLANLÆGNING, HVOR INDSATSER OMKRING HÅNDTERING AF VAND, MILJØFORBEDRING, NATUR, REKREATIVE VÆRDIER OG KULTURHISTORIE INTEGRERES I FÆLLES LØSNINGER. DER ER PENGE AT SPARE. OG VI HAR IKKE RÅD TIL AT LADE VÆRE.

NIRAS A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011 SPV_184x270_04_2011_AFVE_LYN_VIG.indd 1

www.niras.dk

13 22-09-2011 09:49:11

Regnvandsbassiner – rekreative tekniske anlæg Af Peter Berg, Frederikshavn Spildevand A/S

Regnvandsbassin, Ellehammervej – Frederrikshavn (§3)

Regnvandsbassiner, regnvandssøer, tekniske anlæg - kært barn har mange navne. Med Naturklagenævnets afgørelse af 3. juli 2007 blev der lagt op til, at man imellem Forsyning og myndigheder finder fællesnævnere, der gør det muligt at skabe grundlag for sameksistens af både natur og hydraulik, når man planlægger restaurering af ældre bassiner samt ved etablering af nye anlæg, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. For at imødegå disse udfordringer har man i Frederikshavn Spildevand A/S igangsat et samarbejde med den kommunale naturmyndighed med henblik på at få skabt retningslinjer for oprensning, samt drift og vedligehold af de enkelte bassiner – Målet er på sigt at få lavet konkrete plejeplaner for de enkelte bassiner, således at man undgår at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang, der opstår behov for drift og vedligehold af bassinet. Workshoppen blev indledt med et brainstormmøde, under ledelse af en ekstern rådgiver Grontmij, der skulle guide processen og samle trådene mellem parterne, der af naturlige årsager ser tingene fra hvert deres perspektiv: Forsyningen ”At sikre afledningen af overfladevand sker i overensstemmelse med givne tilladelser under anvendelse af minimal drift og vedligehold” versus Naturmyndigheden ”at dette sker under hensyntagen til livet i og omkring bassinet”. Resultatet af workshoppen blev en lang række undersøgelsespunkter, der skal danne grundlag for udarbejdelse af plejeplanerne.

For at kunne nå til plejeplanen, skal der foretages en kortlægning af det enkelte bassin, således at der kan tegnes en bassinprofil.

Bassinprofil

• Hydraulisk profil

Bassin ID Bassin ID’en indeholder gængse basisoplysninger om bassinets DANDAS-nummer, adresse, kaldenavn, bassintype (tør/våd) samt spildevandstype (opspædt spildevand / overfladevand).

• Bassin ID • §3-Udpegning • Biologisk profil • Toksisk profil • Rekreativ profil • Drikkevandsprofil • Bassin-målsætning • Plejeplan

§3-Udpegning En vurdering af om bassinet egentlig er udpeget som §3-område. Hydraulisk profil Den hydrauliske profil består af en oplandskarakteristik, der typisk indeholder en kort beskrivelse af deloplandene til bassinet, et bassinvolumen, reference til udledningstilladelsen, samt erfaringer med oversvømmelser i nærområdet. Sidstnævnte forhold er altafgørende for, om en eventuel oprensning af bassinet overhovedet er nødvendig. Biologisk profil Forekomsten af arter omfattet af EU Habitat-direktivets bilag 4, samt rød- og gullistearter er en afgørende faktor for plejeplanens endelige udseende. Frederikshavn Spildevand A/S planlægger i denne sammenhæng en screening af flora og fauna i bassinerne. Undersøgelsen foretages af den kommunale naturmyndighed samt af eksterne specialister. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

www.envidanservice.dk

Giv dit slammineraliseringsanlæg et pusterum med TenCate Geotube® De fleste slammineraliseringsanlæg har mere end godt af et pusterum om vinteren. Hvorfor ikke afvande slammet på en GeoTube i vinterhalvåret ? Så kan slammineraliseringsanlægget køre optimalt om sommeren, hvor der er god vækst i planterne. TenCate GeoTube® har mange fordele: Afvanding og opbevaring af slam sker i én og samme proces GeoTube® kan anvendes i det omfang du har behov for slamafvanding – hverken mere eller mindre GeoTube® virker på alle typer slam GeoTube® kræver ingen permanente anlæg GeoTube® er testet i Danmark med gode resultater Det er nu du skal planlægge vinteren, og her kan GeoTube® være den perfekte aflastning for netop dit anlæg. Kontakt Jan K. Pedersen på 40 31 69 88 eller Peter Andreassen på 40 94 74 75 og hør mere om de mange muligheder med TenCate GeoTube®

EnviDan Service A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Vejlsøvej 23

8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

Stor vandsalamander er et eksempel på en bilag IV art, der kan forekomme i regnvandsbassiner. Klokkefrøen, en anden bilag IV art, er faktisk fundet i vores bassin, beliggende ved Trafikcenter Sæby Syd ved motorvejen. Toksisk profil Den toksiske profil er den af profilerne, der kan vise sig at være af største betydning for forsyningsvirksomhederne, idet den ofte er forbundet med store økonomiske udgifter. Erfaringsmæssigt viser det sig, at bassinsedimentet ofte indeholder så høje koncentrationer af især bly og tjærestoffer og kulbrinter, at det skal bortskaffes efter jordflytningsbekendtgørelsen. Viser det sig, at bassinsedimentet indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der ikke kan holdes indenfor kategori 1 og 2 i jordflytningsbekendtgørelsen, kan deponi på en kontrolleret affaldsplads være den eneste løsning. Prisen herpå er typisk i størrelsesorden 800-1000 kr. pr. ton. I denne sammenhæng er det vigtigt at lade sedimentet afvande i en længere periode (6-12 måneder), da tørstofindholdet typisk ligger på 10%. Samlet set kan udgifterne til prøvetagning, jordanalyser og deponering af bassinsediment nemt bringe et oprensningsprojekt op i millionklassen – alternativt bør det undersøges, om sedimentet kan bortskaffes efter reglerne i slambekendtgørelsen.

høringsfase, hvor de kan komme med forslag til udnyttelsen af bassinet som et rekreativt islæt. Som udgangspunkt er de fleste af bassinerne i dag hegnet og anbragt bag lås og slå. Dette er gjort med hensigten om ikke at indbyde legende børn til at færdes i bassinet under regn, hvor dybden flere steder kan nå op på 5-10 meter. Ofte er bassinerne udført med skråningsanlæg, der afviger fra det anbefalede anlæg på 1:5.

Her ses tørbassinet på Fabriksvej i Gærum, hvis stejle skråninger har medført en hegning af bassinet. Sikkert, men knap så rekreativt. At vores regnvandsbassiner kan være et rekreerende habitat for andet end mennesker, er billedet herunder et godt bud på.

Vandfasen i bassinet kan i særlige tilfælde også vise sig problematisk. Specielt i okkerpotentielle områder kan vandfasen indeholde koncentrationer af ferrojern, der overskrider de vejledende krav for det vandområde, hvortil der udledes, hvilket påvirker levevilkårene for ørredbestanden samt de bundlevende invertebrater. Et eksempel på dette kan findes i analysedata for regnvandsbassinet ved Tuenvej i Elling, Frederikshavn, og som endda ikke er beliggende i et okkerpotentielt område. De vejledende krav for Fe(II) i recipienten Elling Å ligger på 0,2 mg/liter, og prøver fra bassinets afløb viser koncentrationer af Fe(II) i intervallet 0,9 til 1,2 mg/liter. Målinger i åen nedstrøms udløbet fra bassinet viser, at det vejledende krav på 0,2 ikke umiddelbart kan overholdes. Dette forhold skal tages i betragtning i forbindelse med en kommende oprensning af bassinet, idet der ved opgravning af sedimentet kan forventes en frigivelse af yderligere ferrojern, hvorfor afløbet sandsynligvis bør afblændes under processen. Rekreativ profil På workshoppen blev der lagt en del vægt på den rekreative værdi af regnvandsbassinerne, herunder tilgængeligheden for de omkringboende. I forbindelse med nyanlæg eller restaurering af eksisterende bassiner bør offentligheden inddrages i en

I forbindelse med en matrikulær registrering af regnvandsbassinet på Vendsysselvej i Fr. Havn. har min kollega John Ammonsen her fået et idyllisk snapshot af et sammenrullet dåkid i kantvegetationen. Drikkevandsprofilen Drikkevandsprofilen, der mest er minded på nyanlæg, skal sikre at bassinet ikke ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, eller i indvindingsoplandet til et vandværk. Såfremt bassinet anlægges i et område med eller uden drikkevandsinteresse, kan man som regel undlade at forsyne bunden med en miljømembran. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Plejeplan Plejeplanen, der er et produkt af en hensyntagen til et sammensurium af de ovenstående betragtninger, skal i sidste ende manifestere sig som en dispensation til drift og vedligehold af det enkelte bassin, godkendt af naturmyndigheden. Planen forventes at indeholde retningslinjer for arealpleje, herunder græsslåning og buskrydning samt træfældning, foruden generel håndtering af områder med habitat arter. Et er at få beskrevet og kortlagt de ovenstående forhold, et andet er at komme i mål med projektet.

Firmaet AGROBASE på membranarbejde.

Bassin-målsætning Selve bassin-målsætningen indeholder de planer og visioner, som Forsyningen og Naturmyndigheden måtte have for bassinet. Dette kunne eksempelvis være en vision om, at et eksisterende tilgroet og indhegnet tørbassin substitueres med en ny naturtype – et regnvandsbassin med permanent vandspejl og tilgængeligt for offentligheden. Mulighederne for gennemførsel af sådanne visioner er naturligvis betinget af en række økonomiske forhold samt beliggenheden af bassinet.

Frederikshavn Spildevand A/S har efter hånden fået den første dispensation til oprensning af det tidligere nævnte regnvandsbassin i Elling. I dispensationen lægges der vægt på, at oprensningen sker etapevis i en todelt fase med en 3-årig pause – dette for at sikre, at området reetablerer sig igen. Processen smidiggøres, da området blev kortlagt som artsfattigt, hvorimod forundersøgelser af sedimentet indikerer udfordringer med forurenende stoffer. Peter Berg Frederikshavn Spildevand A/S pebe@forsyningen.dk

Spildevand

System 2000 reducerer oversvømmelser System 2000 version 11 har integreret tilbageløbsstop. Det tillader midlertidig forhøjet vandstand i alle spildevandsforsyningens bassiner, så den fulde opbevaringskapacitet udnyttes og antallet og omfanget af overløb minimeres og helt kan forhindres i miljøkritiske områder

Andre fordele: • God oversigt over alle stationer og deres bindinger • Hurtig opsætning af den enkelte understation • Hurtigt opsætning af logik • Kommunikations og logik styring til mere end én understation

Læs mere om det nuværende System 2000 v10 på www.bve.dk eller ring på 5374 5408 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

B.V. Electronic A/S · Østerbro 5 · DK 7800 Skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

Rensning af spildevand i det åbne land Af Karsten Krogh Andersen. DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk Vandplanerne, som nu skal udmøntes i de kommunale handleplaner, kræver en øget indsats for rensning af spildevand i det åbne land.

Vandplaner På et halvt år fra omkring oktober 2011 til april 2012 skal kommunerne udarbejde de såkaldte kommunale handleplaner for, hvordan kommunerne kan leve op til statens vandplaner. Statens Vandplaner kræver god økologisk kvalitet i vandløb, søer og havet. For at opnå dette, skal overfladevand belastes mindre med spildevand. Spildevandsforsyningerne skal derfor reducere overløb af spildevand under regn og forbedre rensningen af spildevand i det åbne land.

Udleder ikke metan Anlægget behøver ingen indløbspumpe eller nogen anden form for pumper og ventiler. Anlægget behøver heller ingen bundfældningstank eller septiktank før indløb, og udleder således ikke metan fra det bundfældede slam. Metan er en meget kraftig drivhusgas med en drivhuseffekt 22 gange stærkere end kuldioxid. Uden bundfældningstank skal anlægget dog have slamsuget overskudsslam ca. 2 gange om året, men kun ca. 1 gang om året med bundfældningstank.

Ø 125 cm plastbrønd uden mekanik og el

Dyrt at rense i det åbne land

Anlægget består af en Ø125 cm plastbrønd med kegle, hvori er indbygget en separator, diffusor og eventuelt et kemikalierør. Blæser og tidsur kan placeres enten ved nærliggende bygning, ovenpå anlægget eller lige under dæksel. Det eneste synlige af anlægget er et Ø 60 cm plastdæksel. Biobrønden er omkring 220 cm høj, hvilket kræver en vis udgravning. Såfremt, der ønskes en mindre udgravning og/ eller tryk på udløbsvandet, kan der etableres en lille pumpestation foran anlægget.

Mindre udledning af spildevand fra det åbne land, kan ske ved at afskære spildevandet til nærmeste kloaksystem eller ved at etablere lokal rensning af spildevand. Begge dele er dyrt og koster per husstand anlægsudgifter på 50.000 250.000 kr. og driftsudgifter på 1.500 kr.- 4.000 kr. om året. DISUD har derfor udviklet et simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land og har afprøvet en protype i samarbejde med Miljøstyrelsen, Halsnæs Spildevandsforsyning A/S og Wavin A/S.

Anlægget fungerer som et kontinuert lavt belastet aktiv slamanlæg. Størstedelen af biobrønden indeholder lavt belastet aktivt slam, hvilket vil sige, at der er en meget stor koncentreret mængde mikroorganismer til at rense spildevandet. Efterklaringstanken er i biobrønd anlægget erstattet af en lille specielt udviklet separator uden mekanik. Papir og lignende organisk materiale nedbrydes biologisk af det aktive slam, hvorfor der ikke behøves nogen rist i anlægget.

Biobrønd

Renser som store aktiverede slamanlæg

Et lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til spilde vand i det åbne land, kaldet ”Biobrønd”, blev færdigudviklet og testet på en privat ejendom ( Kongsgården) udenfor Hundested i Halsnæs Kommune i Nordsjælland i vinterhalvåret 2010-2011. Anlægget er en slags moderne beluftet septiktank. Rense metoden kan anvendes til en eller flere enkeltejendomme, sommerhuse, små erhvervsvirksomheder, landbrug og små bysamfund.

Anlægget ( prototype 2) blev i driftsperioden drevet uden fosfor - og kvælstoffjernelse og overholdt kravene til renseklasse O og SO med god margen med udløbskoncentrationer i middel på 51 mg COD/l og 0,25 mg NH4-N/l. En tidligere udgave af anlægget ( prototype 1) blev i 2002 i Græsted testet med kemisk fældning ( aluminiumsulfat), hvorved anlægget også overholdt kravene til renseklasse OP og SOP samt Vandmiljøplanens udlederkrav til store renseanlæg til kvælstof og fosfor med udløbskoncentrationer i middel på 8 mg Tot-N/l og 0,7 mg Tot-P /l. Hvis biobrønd skal fjerne fosfor, forsynes anlægget med et kemikalierør, hvori der manuelt en gang om måneden isættes en Al-kemikalicylinder af dimensioner på Ø10 cm x 15 cm. Anlægget overholdt udlederkravene og renser spildevand for organisk stof og ammoniak lige så godt som store kommunale renseanlæg af typen lavt belastet aktiv slamanlæg.

Renser godt om vinteren

I en Ø 125 cm standard plastbrønd med kegle monteres separator til prototype hos Wavin A/S i Hammel.

På trods af den meget lange og kolde vinter 2010-2011 opretholdt anlægget en stabil og fuldstændig fjernelse af ammoniak gennem hele vinterperioden. Anlægget fungerede driftsikkert og stabilt og var uden behov for reparation eller lignende i testperioden. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Overskudsslammet kan enten fjernes via tømningsordning eller udbringes direkte på landbrugsjord. Ved udbringning på landbrugsjord genbruges slammets indhold af næringssalte og organiske materiale. Ved udtag af overskudsslam lades ca. 1/3 af det aktive slam tilbage i biobrønd, således at anlægget kan køre videre med fuld rensning.

Lavt energiforbrug Anlæggets energiforbrug er lavt, idet det eneste elforbrug stammer fra en lille 50 W blæser, som kører ca. 1/2 af døgnet. Det årlige elforbrug er således ca. 200 kWh om året.

Typegodkendelse I følge afgørelse fra EU´s certificeringsorgan skal anlægget ikke typegodkendes, da det er meget simpelt og delvist samles på stedet. Anlægget skal i stedet godkendes kommunalt på baggrund af driftsanalyser fra lignende anlæg.

Økonomi

Biobrønd installeres på Kongsgården uden for Hundested i Halsnæs Kommune.

Anlæggets totale samlede nøglefærdige pris inklusive indbygning og installation er ca. 45.000 kr. ekskl. moms. Ved masseproduktion kan anlægsprisen formodentlig blive mindre. Driftsudgifterne er ca. 2.000 kr./år , hvis overskudsslam fjernes ved tømningsordning og ca. 1.500 kr./år, hvis overskudsslam udbringes på landbrugsjord. Hvis der skal være kemisk fældning øges driftsudgifterne med ca. 500 kr/år.

Overskudsslam

Reference:

Anlægget skal delvist tømmes for overskudsslam ca. 2 gange om året, hvis ingen septiktank foran anlægget og 1 gang om året med septiktank foran. Overskudsslammet er stabilt og lugtfrit, og skal ikke behandles yderligere før afvanding.

Andersen, Karsten Krogh ”Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land” Miljøstyrelsen, Ecoinnovation, april 2011, se Miljøstyrelsens hjemmeside for Ecoinnovation.

Annoncepriser Spildevandsteknisk Tidsskrift 2012 Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Efteråret er tiden for at melde næste års annoncepriser ud. 2012-priserne for at annoncere i Spildevandsteknisk Tidsskrift bekendtgøres denne gang udelukkende elektronisk samt via denne notits.

Prisnedsættelse Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse har besluttet at sænke priserne for visse annoncetyper i Spildevandsteknisk Tidsskrift. Alle annoncer i farver, dog undtaget bagsiden, bliver kr. 200,- billigere pr styk, mens priserne for alle annoncer i sort-hvid forbliver uændrede i forhold til 2011. Prisnedsættelsen sker på baggrund af en mindre prisnedsættelse hos foreningens grafiske samarbejdspartner.

Rabat Der ydes fortsat 10 % rabat til annoncører med annonce i alle årets fem udgivelser af Spildevandsteknisk Tidsskrift. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Rabatten beregnes på den fulde annoncepris og udløses i forbindelse med årets sidste udgivelse af Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Prisliste 2012: FORMAT Bagsiden (specialmål) 1/1 side 1/2 side tvær- eller højformat 1/4 side tvær- eller højformat Alle priser er ekskl. moms.

FARVER SORT/HVID Kr. 11.500 Kr. 9.800 Kr. 6.000 Kr. 7.800 Kr. 4.500 Kr. 5.800 Kr. 3.000

Komplette mediaoplysninger De komplette mediaoplysninger for Spildevandsteknisk Tidsskrift 2012 findes via: stf.dk/Forside/SpildevandstekniskTidsskrift/Omtidskriftet.aspx

Temadag om Slammineralisering HedeDanmark a/s og Orbicon A/S og Greve Forsyning Red J.H. Temadagen blev afholdt den 1. september i et samarbejde mellem Greve Forsyning, HedeDanmark a/s og Orbicon A/S med et stort antal deltagere. Dagen indledtes med velkomst af Anne-Mette Mølholt Greve forsyning, der berettede om Greve Slammineraliseringsanlæg.

Anlægget blev etableret år 1999 med Orbicon som rådgiver ved: Anlæg, Indkøring, Tømning, Genindkøring, Undervisning og Drift af anlæg. Anlægget består af 10 bassiner, hver med et areal på 1.700 m2. Kapacitet 1.000 tons tørstof. Slamtype Bioslam fra efterklaringstank. Tømt 2010 (Bassin nr. 3, 5 og 7), 2011 (Bassin nr. 1 og 2) Efter denne korte indledning fortsattes med en præsentation af Slammineraliseringens principper og Orbicon A/Ss indsats på området med rådgivning ved anlæg og drift, såvel i Danmark som i udlandet. Efter en opdeling af deltagerne i tre hold fulgte en rundvisning på anlægget med en grundig orientering om forudsætningerne for: Et mineraliseringanlægs konstruktion og rette drift. En omtale af eventuelle driftsproblemer og deres afhjælpning.

Prøvegrav. Bemærk den homogene struktur.

En efterårstømning kan normalt udbringes direkte på landbrugsjord. Til gengæld er genvæksten ringe. Undertiden har frost gjort genplantning nødvendig.

Det var meget interessant at se bassinerne i forskellige driftsstadier, især gav tømning af et bassin (se foto) årsag til mange spørgsmål og der blev givet mange gode svar. Når tømning af bassin er forestående, er det vigtigt at danne sig et billede af opgaven. Hvordan er indholdets struktur og for at få dette oplyst, graves der prøvehuller, udfra hvilke arbejdets omfang planlægges (se foto). Skal der graves til bassinbund, eller er der mulighed for mindre afgravning for derved at opnå genvækst afhængig af rodnettets tilstand. Skal der tømmes om foråret eller om efteråret? En forårstømning forudsætter ofte, at materialet skal henlægges i mellemdeponi. Til gengæld er genvæksten efter tømning ofte så stor, at tagrørene har opnået en højde på 1,5 m. på bare tre måneder og hurtig kan komme i drift igen.

Tømning af bassin nr. 10. (01.09.2011) Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

På spørgsmålet om økonomien ved de to metoder var svaret, at der ofte ikke var nogen synderlig forskel. Drift af et sådant anlæg er en kompliceret sag, der kræver en forud fastlagt strategiplan, der med opkobling til et SRO anlæg, via flowmåler, styrer indpumpning af slam og returpumpning af rejektvand til Greve Renseanlæg gennem ca. 3 km. lange pumpeledninger .

Steen Nielsen fra Orbicon fremhævede at planerne har alle et godt formål, men væsentlig er, at de overholdes, så man har en løbende status for de enkelte bassiners: Driftssituation, Status og Vurdering af slamproduktion, slamkvalitet, belastningsudvikling, arealbelastning mv. At man har en opgørelse over hvilken slammængde og arealbehov, der er kapacitet til. I planen bør indgå evt. forventninger til den fremtidige udvikling i belastningen på renseanlæg og den forventede tilvækst i slamproduktionen. Tømningsopgaver erfaringer fra praksis Bjarne Sørensen HedeDanmark berettede om erfaringer set fra entreprenørens side med referencer fra ca. 105 tømte bede på 28 anlæg ud af ca. 110 anlæg i Danmark. Konklusionen: Fokuser på slutresultatet af tømningen, med hensyn til økonomi og fremtidig drift, hvor stikordet er:

”Blå hold” får informationer om pumper og ventilers funktion

Kvalitet • Høj TS = bedre afsætning • Sparring med entreprenøren om metoden • Se præsentationer og billeder på www.spildevandsslam.dk Dagens sidste indlæg var "Muligheder for strategisk partnering i forbindelse med drift og tømning” Tømning. Hvor det traditionelle samarbejde baserer sig på en tømningsaftale med slutdeponering ofte indgås efter ”fastprisbetingelser” dvs.: Kr/ton. Samlet pris vil afspejles af faktisk mængde og eventuelle tillægsarbejder. Tømningsrådgivning sker ofte efter samme principper dvs. Kr/time. Disse forhold gør, at spildevandsselskabet har to aftaler. Dette vil ikke nødvendigvis sikre, at partnerne arbejder sammen. En ændring af betingelserne kan ofte være vanskelige. Derfor foreslår HedeDanmark en ny partneringsmodel vist som nedenstående. (OPP=Offentlig Privat Partneringsmodel).

Efter en god og grundig information blev temadagen flyttet til HedeDanmarks faciliteter i Roskilde, hvor programmet var: • Strategi ved tømning og drift. Steen Nielsen Orbicon • Udfordringer ved tømning af Slammineraliseringsanlæg. Bjarne Sørensen HedeDanmark • Muligheder for strategisk partnering i forbindelse med drift og tømning. Sune Aagot Sckerl • HedeDanmark Strategi for tømning og drift Forudsætninger for udarbejdelse af en strategiplan er mange f.eks.: • Optimeret drift (belastning) • Forbedret afvanding • Forlænget driftsperioder • Højere tørstofindhold i slam • Bedre slamkvalitet • Tømningsvilkårene forbedret • Reducerede omkostninger Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

En god dag er slut. En dag der viste os, at slammineralisering er en miljørigtigt løsning, men ikke er bare lige til.

Kan rottespærrer løse rotteproblemet? Sammen med Københavns Kommune og Århus Universitet har Københavns Energi gennemført Europas første praktiske forsøg med rottespærrer. Forsøgene viser, at rottespærrer er et godt hjælpemiddel til at holde rotterne væk fra boligen, men at tætte kloakrør fortsat er det vigtigste element i forebyggelsen af rotter i kloakken. Rottespærrer kan således ikke stå alene.

Rottespærreprojektet blev iværksat i 2008 for at undersøge, hvor godt rottespærrer virker under københavnske kloakforhold. Projektets resultater præsenteres i dag på konferencen ”Rottespærreprojektet i København”, som afholdes hos Teknologisk Institut i Taastrup. Projektleder Margit Lund Christensen fra Københavns Energi siger om projektet: ”Vi opsatte forskellige typer rottespærrer forskellige steder i København. Det gjorde vi for at finde ud af, om de kan holde rotterne væk fra folks boliger og måske reducere bestanden mere varigt. Vi ville også undersøge, om de giver problemer i kloaksystemet som for eksempel tilstopninger.” Resultaterne viser, at: 1. Alle typer rottespærrer er næsten tætte mod rotter – men ikke fuldstændigt. Forsøgene viser, at enkelte rotter passerer spærrerne, f.eks. hvis deres funktion hindres af toiletpapir eller lignende.

2. Rottespærrer kan ikke selvstændigt reducere rottebestanden og fjerne rotter fra kloakken. 3. Det vigtigste er, at kloakrørene er tætte. Tætte kloakker reducerer rotternes mulighed for at bygge rede i jorden ved hullerne, og samtidig holdes rotterne inde i kloaksystemet og slipper ikke ud til borgerne. 4. De afprøvede typer spærrer er nogenlunde lige effektive. Men plads- og faldforholdene i kloakken er afgørende for hvilke typer, der er bedst egnet det pågældende sted. 5. Rottespærrer kan øge risikoen for oversvømmelser ved voldsomme skybrud, fordi spærren udgør en hindring for vandets frie løb i kloakrørene. 6. Rottespærrer giver øget risiko for tilstopninger i kloakrørene. ”Der kan nemlig samle sig skidt ved spærren. Derfor skal man som grundejer være opmærksom på, at den private stikledning hyppigere får behov for at blive renset,” oplyser Margit Lund Christensen. Resultaterne vil nu indgå i den kommende rottestrategi for København, som ventes udarbejdet af Københavns Kommune i løbet af 2011. ”Men Københavns Energi arbejder selvfølgelig kontinuerligt på at komme rotterne til livs. Først og fremmest ved at holde de københavnske kloakker tætte og i god stand,” siger sektionsleder Sonia Sørensen fra Københavns Energi og understre-

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Flere gode løsninger til spildevandet I mere end 25 år har Agrometer leveret nyskabende og miljøvenlige løsninger til de danske renseanlæg. Og det fortsætter vi med. AGM Macerator og AGM Tilbageløbssikring er de nyeste løsninger, fra Agrometer, der hjælper dig til en lettere arbejdsdag.

AGM Macerator Et effektivt knuseværk, udviklet på baggrund af den robuste og velkendte AGM rotationspumpe. Kan anvendes ved næsten alle flydende medier, og sikrer dig mod tilstopninger i dine pumpe- og rørsystemer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

AGM 80/4 Tilbageløbssikring Boosterstation med et højt tryk, så du kan foretage en grundig rengøring, helt uden at spekulere på bakterier og smittefare. VA-godkendt til brug i kategori 5 miljøer jævnfør DS/EN 1717.

ger, at det dog er den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde de små stik fra skelgrænsen og ind mod bygningerne. ”Hvis stikket er i orden, kan grundejeren vælge at lade en autoriseret kloakmester montere en rottespærre i sit tilløb til skelbrønden - som en ekstra sikkerhed mod indtrængning af rotter,” foreslår Margit Lund Christensen. Københavns Energi tjekker systematisk det offentlige kloaknet i København og bruger i størrelsesordnen 50 millioner kroner om året på at vedligeholde det. Det offentligt ejede kloaknet, som består af ca. 1.100 km hovedledning og 260 km stikledninger, er derfor i en god og tæt tilstand. Københavns Kommune finder dog årligt ca. 50 utætheder forårsaget af kloakrotter på det offentligt ejede kloaknet. Rottehullerne repareres så snart Københavns Energi får viden om dem.

Fakta om rottespærreprojektet: Fakta - forsøget: • Ca. 150 spærrer og fælder indgik i undersøgelsen. • De testede spærrer var placeret ved stik på skoler, restauranter og etageejendomme i København samt villaområder i Lyngby og Høje-Taastrup. • Der er udført fem forskellige forsøg med forskellige typer af spærrer. • Spærrerne blev sat op i 2009, og forsøget opsamler derfor erfaringer gennem ca. et år.

Fakta- spærrene: • Der indgik i alt fire forskellige typer spærrer og én type dræbende fælde. • Nemlig: o 3 typer flytbare spærrer der kan placeres i et eksisterende kloaksystem. Spærrerne skubbes ind i tilløbet til brønden, og spærrens 2 klapper forhindrer rotten i at passere fra systemet i vejen og op i det private system. o 1 type spærre med vandlås og højdetab, som udgør selve skelbrønden, og som derfor bedst indbygges helt fra starten af byggemodningsprocessen. o 1 type dræbende fælder, som dræber rotter, der forsøger at passere ved at sænke en række spyd mod rotten, så den dræbes øjeblikkeligt. o Alle typer viste sig effektive til at holde rotterne tilbage. Forsøgenes hovedkonklusioner: • Flytbare rottespærrer i fællessystemer er overordnet set rigtig gode til at holde rotter tilbage, men ingen af de undersøgte fælder/spærrer sikrer fuldstændig mod gennemtrængning af rotter. • Flytbare rottespærrer i fællesystemer medfører forøget risiko for tilstopninger, men den er ikke stor. • Vandlåsmodellen medfører risiko for tilstopninger, hvis den anvendes ved parcelhuse, der er separatkloakerede. I den gennemførte undersøgelse var der dog flere uheldige forhold, der bidrog til den forøgede risiko. • Den testede dræbende fælde er effektiv til at slå kloakrotter ihjel, men følsom elektronik kan medføre problemer med driftssikkerheden. • Antallet af fældenedslag ved den testede dræbende fælde er langt større end antallet af dræbte rotter. • I områder med permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger. • I områder uden permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet ikke kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger • I dag er det ikke muligt, at fjerne en rottebestand helt fra kloaksystemet i København, på grund af mange utilgængelige ledninger og rottens bevægelsesadfærd. Efter endt bekæmpelse med den dræbende fælde, og med centralt fungerende fælder i funktion, var kloakrottebestanden efter 6-8 uger igen oppe på normal niveau. • Installering af rottespærrer i et kloaksystem betyder generelt nedsat vandføringsevne. • I ældre parcelhusområder i København, hvor der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 1-6 kloakrotter pr. 100 m hovedledning. • I boligområder i indre København, hvor der er et mere forgrenet privat ledningsnet, og der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 5-10 kloakrotter pr. 100 m hovedledning. Kontaktinformation: Sammenfattende rapport såvel som forsøgsrapporter for de enkelte forsøg kan hentes på KE´s hjemmeside www.ke.dk/rottesparre fra 11. maj 2011. Pressekoordinator Astrid Skotte 27952132.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

VATECH 2000 De rigtige forbindelser over - og under jord

ARPOL rustfrie og syrefaste koblinger for alle rørtyper

AVK SupaMaxi™ trækfaste rørkoblinger for alle rørtyper

Leveringsprogram: • Flexkoblinger • Trækfaste koblinger • Koblinger for rør med forskellig udv. dia. • Reparationskoblinger • Koblinger med gevindafgang • Koblinger med flangeafgang

Leveringsprogram: • Lige koblinger • Reducerede koblinger • Flangekoblinger • Slutmuffer • Transitionskoblinger

Udførelser: • Op til DN 2000 mm. • Hus af AISI 304, AISI 316, Stål • Tætning af EPDM, NBR, Silicone • Temperaturer op til 245° C.

Fordele • Tolerance op til 42 mm. • ±4° afvinkling. • Pe rmane nte beskyttelseskapper • Arbejdstryk 16 bar for alle dim.

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Når rørene lukker til – problemer med struvit i slamafvandingen Af Rasmus Johansen EnviDan A/S Høje tørstofprocenter og en stabil drift er drømmescenariet i slamafvandingsprocessen på alle renseanlæg. Ofte spænder struvitudfældninger ben for de gode resultater, men det kan man heldigvis gøre noget ved.

Hvad er struvit? Struvit er en mineralsk udfældning, bestående af magnesium, ammonium og fosfat (MgNH4PO4,6H2O). De krystalliske udfældninger er typisk hvide eller grålige og meget hårde. Udfældningerne ses ofte på renseanlæg med anaerob udrådning, og udfældningerne optræder som regel i rejektvandssystemet efter afvanding af slammet. Dannelsen af struvit er meget afhængig af koncentrationen af magnesium, ammonium, fosfat og opløsningens pH. I alle de nedenstående ligevægtsudtryk, der har betydning for dannelsen af struvit er det vist, at disse ligevægte er meget pHafhængige. pH-afhængigheden ses af brintionens eller hydroxidionens tilstedeværelse i ligevægtsudtrykkene. pH-værdien spiller derfor en væsentlig rolle for, om struvit vil udfælde og hvor meget struvit, der kan udfælde.

Ligevægtsudtrykkene kan opstilles i et pC-pH diagram (se tekstforklaring til Figur 1), således struvit-udfældningens afhængighed af pH illustreres, jf. Figur 1. Opløselighedsproduktet er simpelt forklaret et ligevægtsudtryk for det enkelte stofs ligevægt mellem fast stof og ionform. Opløselighedsproduktet er afgørende for, hvornår et stof fælder ud. I nedenstående tabel er der foretaget nogle få stikprøvemålinger (3 med og 3 uden lufttilførsel) i en homogeniseringstank inden slutafvanding. Middelkoncentration af ammonium og fosfat for de 3 målinger med og uden luft i slammet til slutafvandingen samt estimeret magnesiumkoncentrationsniveau fra 10 – 30 mg/l er vist i Tabel 1.

Figur 1: pC-pH diagram, hvor –log til koncentrationen, pC, er afbilledet som funktion af pH.

pH i stikprøverne lå på ca. 7,5 (uden luft)og ca. 8,5 (med luft). Beluftningen i homogeniseringstanken medfører en CO2stripning fra slammet, hvilket forskyder carbonatsystemets ligevægte, således der fjernes syre fra væskefasen, hvilket forårsager den observerede pH stigning på ca. 1. Såfremt ionproduktet (koncentrationen af ionerne) er større end opløselighedsproduktet er betingelserne for struvitudfældning i opløsningen teoretisk til stede, idet der haves en overmættet opløsning, jf. Figur 2.

Figur 2: Angivelse af ion- og opløselighedsprodukt for struvitudfældning. De to sorte streger viser driftspunktet med og uden luftindblæsning i slammet før slutafvanding ved en Mg-koncentration fra 10-30 mg/l.

Såfremt ionproduktet (koncentrationen af ionerne) er større end opløselighedsproduktet er betingelser for struvitudfældning i opløsningen teoretisk til stede, idet der haves en overmættet opløsning, jvf. Figur 2. I slamfasen er der mange andre ioner til stede, der påvirker ionstyrken, hvorfor man reelt set bør arbejde med de enkelte stoffers aktiviteter og ikke stofkoncentrationer. På almindelig dansk betyder det, at der i virkeligheden skal en lidt højere koncentration til, før en udfældning vil finde sted. Det svarer

Mg [mg/l]

NH4-N [mg/l]

PO4-P [mg/l]

Ionprodukt MgxNH4xPO4 [M]

pC (-log C)

Slam uden luft (pH = 7,5)

1120

490

1,3x10-7

7,0

1120

490

4,0x10-7

6,5

Slam med luft (pH = 8,5)

1040

500

1,3x10-7

6,9

1040

500

3,8x10-7

6,4

Prøve

Tabel 1. Slam tlført dekanter.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

til, at de røde bånd bliver trukket en anelse længere ned på Figur 2. Dette forklarer også hvorfor, der opstår problemer med struvitudfældning ved pH 7,5 i rejektvandssystemet og ikke ved pH 8,5.

en reduktion af fosfatkoncentrationen på omkring 90 %. Herved reduceres fosfatkoncentrationen til omkring 50 mg/l.

Ved pH 7,5 (uden lufttilførsel) er betingelserne for struvitudfældning i slamfasen ikke umiddelbart til stede. Ved centrifugering af slammet frigives overskudsgassen fra slammet og pH stiger pga. CO2-stripning. Potentialet for en efterfølgende struvitudfældning i rejektvandssystemet er derved til stede. Dette svarer til de observerede forhold. Ved pH 8,5 fælder struvit ud i decanteren og fjernes med det afvandede slam. Herved fjernes reelt set potentialet for en efterfølgende struvitudfældning i rejektvandssystemet.

Case: Renseanlæg Øst – Aalborg På Renseanlæg Øst i Aalborg er der problemer med udfældning af struvit i slamafvandingprocessen. Når struvitten ophober sig i maskiner og rør, skaber det driftsproblemer, og er skyld i driftsstop og øgede udgifter til vedligeholdelse. Derfor har EnviDan fortaget en analyse af renseprocessen og fundet ud af, at man i Aalborg får problemer, når man vælger at belufte slammet, inden det sendes videre til slamafvandingsdecanteren. Ved beluftning stiger pH-værdien, pga. afgasning af CO2, i tanken så meget, at det sætter gang i udfældningsprocessen for struvit, og dette sker netop i decanteren, hvilket forringer afvandingen. Dilemmaet opstår, når man stopper beluftningen, men ikke har held til at fjerne problemet. Det viser sig nemlig, at man ved at stoppe beluftningen blot flytter stuvitudfældningen til efter slamafvandingen, hvor det i stedet giver problemer i rejektvandsrørene etc., idet afgasningen af CO2 blot sker i forbindelse med centrifugeringen af slammet i stedet for. Det betyder, at man på Renseanlæg Øst er nødt til at gøre noget ved renseprocessen på den ene eller den anden måde, hvis man vil struvitten til livs, og dertil findes flere forskellige løsningsscenarier. Hvordan fjernes struvit – og skal det fjernes? Der er flere ting man kan gøre for at komme problemerne med struvit til livs, men overordnet kan man enten forhindre at det opstår, eller man kan kontrollere udfældningen, så struvit, eller den fosfor som er en stor bestanddel af struvit, kan genvindvindes. 1. Styret udfældning af struvit på tilløbssiden af dekanteren Det er muligt at styre udfældningen af struvit på tilgangssiden af dekanteren ved tilsætning af luft og en magnesiumkilde, jf. Figur 3. Magnesium tilsættes, idet magnesiumkoncentrationen er begrænsende for struvitudfældningen, og luften tilsættes med henblik på at hæve pH ved CO2-stripning for optimering af struvitudfældningen. Til dette formål skal der etableres 2 tanke for at sikre en komplet efterfældning i slammet, således denne ikke finder sted i centrifugen. Der kan ved denne proces opnås Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Figur 3: Styret struvitudfældning.

2. Styret udfældning af struvit på rejektvandssiden af dekanteren Umiddelbart efter rejektet afledes fra dekanteren er det muligt at integrere en mindre fluidized bed reaktor, der genindvinder ammonium og fosfat fra rejektvandsstrømmen. Ved dosering af magnesium og base til pH-justering opnås optimum for struvitudfældning. De hydrauliske forhold gør, at struvit dannes som små hårde kugler. Fluidized bed reaktoren styres mht. upflow-hastigheden, således den dannede struvit opnår den ønskede kuglestørrelse. Det dannede produkt er et meget velegnet gødningsprodukt med langsom frigivelse af næringsstoffer. Der opnås en fjernelse af fosfat på op til 90 % samt fjernelse af op til 20 % ammonium ved denne proces. Ved implementering af denne proces vil der ikke udfældes struvit i de efterfølgende rørsystemer. Samtidigt er den interne belastning af fosfat og ammonium væsentligt reduceret. 3. Tilsætning af JKL til lagertanken Ved dosering af JKL i lagertanken vil det ligeledes være muligt at immobilisere fosfaten og dermed hindre struvitudfældningen eller i det mindste reducere struvitudfældningen. Dosering af JKL vil modvirke en pH-stigning i buffertanken. Reduktion af beluftningen i lagertanken vil ligeledes mindske pH-stigningen og dermed mindske struvitudfældningen. 4. Tilsætning af et anti scaling produkt til rejektvandet. Et anti scaling middel er som regel en polymer med negative overfladeladninger (anionisk) og virker på følgende måder: • Struvitkrystallerne opnår ikke en kritisk størrelse for udfældning • Bevirker at dannede krystaller frastødes fra hinanden, således der ikke dannes større agglomerater • Nedsætter dannede krystallers evne til at hæfte på rørvægge og lignende. 5. Fortynding af rejekt med renset spildevand Ved fortynding af rejektvandet med renset spildevand kan koncentrationen af magnesium, ammonium og fosfat blive så lav, at struvit ikke fælder ud. Hverken punkt 4 eller punkt 5 ændrer dog ved afvandingsforholdene eller den interne belastning. Rasmus Johansen EnviDan A/S

Referat Marselisborg Renseanlæg Årsmøde 2011 Red. J.H. I forbindelse med Årsmødet var der arrangeret guidet rundvisning på Marselisborg Renseanlæg. Marselisborg Renseanlæg, oprindelig påbegyndt bygget 1962, er med sine 200.000 PE Aarhus Vand A/S største renseanlæg.

indløb på anlægget, til udløbet i Aarhusbugt via ”Bugtrøret” som renset spildevand. Fra indløbet renses det rå spildevand mekanisk i et kombineret ristebygværk og et sand- fedtfang, inden den biologiske rensning påbegynder nedbrydningen af organisk materiale og kvælstof i et såkaldt ”biodinitroanlæg”. Spildevandets indhold af fosfor fjernes ad kemisk vej ved dosering med jernchlorid, der sammen med fosforpartiklerne udskilles som kemisk slam. Efter afsluttet biologisk kemisk rensning passerer vandet efterklaringstankene, inden rensningen afsluttes i et sandfilteranlæg, der finpolerer og fjerner eventuelt ”svæv”, inden udledning.

Det er nu lidt svært at forstå, det med proces.

Det ved renseprocessen dannede slam tilføres tre rådnetanke på hver 200 m3. Den ved udrådningen dannede biogas udnyttes i gasmotorer 2*250 kWh og 1*300 kWh og et kedelanlæg på 2*1 mWh. Den producerede slam (ca. 10 tons TS/dag) afvandes i 2 stk. Alfa Laval dekanter centrifuger, inden afhentning af et slambehandlerfirma for kompostering og senere udbringning på landbrugsjord.

Der var arrangeret to rundvisninger med en så stor deltagelse, at rundvisningerne måtte dubleres. Deltagerne blev af kyndige guider ledt rundt på anlægget, fra det snavsede spildevands

Som nævnt har Marselisborg Renseanlæg en lang historie bag sig. En historie som tillige afspejler spildevandsrensningens udvikling fra ca. 1962 til 2011.

Det første Marselisborg renseanlæg var et rent mekanisk anlæg under bygning ca. 1962 – 1963, placeret på den yderste bred mod havet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Også anlæggets ”kælder” blev grundigt inspiceret

Siden sin bygning har der været udført mange ud- og ombygninger, således påbegyndtes allerede i 1976 (På et inddæmmet areal i Århusbugt) bygningen af det nuværende renseanlæg. Senere efterfulgt af stadige opdateringer af aktuelle processer, svarende til tidens krav om optimal spildevandsrensning. Seneste tiltag er bygning af to nye efterklaringstanke på hver 4.000 m3 og et kontaktfiltrerings anlæg, så anlægget i dag er fuldt udbygget med hensyn til overholdelse af nyeste afløbskrav og den forventede større nedbørsmængde. Et af tidens emner er en indsats for at reducere anlæggets energiforbrug. Som det ses, er nytænkning og opdateringer en fortsat proces. Det bliver derfor spændende at se, hvad fremtiden vil bringe indenfor spildevandsrensning, ikke mindst håndtering af forventede store nedbørsmængder. En stor tak til guiderne for tålmodighed og fortællelyst om det efterhånden ikke helt nye, men stadigt velplejede og nydelige renseanlæg.

Husk Årsmøde 2012 7.-8. juni i Rønne på Bornholm 30

Marselisborg Renseanlæg 2010. Sidste nye: To efterklaringstanke til venstre i billedet.

Uddrag af nøgletal Marselisborg Renseanlæg 2010 Årsvandmængde i udløb m3 12.004.210 Total udg. drift og vedligehold/m3 Behandlet vand 1,51 Elforbrug kWh/m3 behandlet sp. vand 0,35 kWh/kg COD fjernet 0,29 kWh/kg N fjernet El-produktion kWh/m3 gas 1,97 kWh/tons TS 862 Fosforfjernelse Kg P/fjernet 0,52 Mol Me/molP 0,45 Slambehandling Kg TS/kg BOD fjernet incl. Kemi 0,76 Polymerforbrug Forafvanding. Kg aktiv P/tons TS 3,5 Slutafvanding Kg aktiv P/tons TS 9,4 TS afvandet slam 27,5 Gasproduktion Gas m3 gas/tonTS 438 Liter gas/Pe 7.203

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Fortrådet eller trådløs ? – har du opgaven, så leverer vi løsningen

Gasdetektorer

Sensorer med monitor

Gastransmittere

Analysatorer

Analoge og digitale kontrolenheder

Hos Hans Buch finder du den ekspertise, der er nødvendig for at rådgive om og levere udstyr til effektive og pålidelige løsninger indenfor miljøanalyse og -overvågning. Hans Buch A/S Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Finlandsvej 1, 8660 Skanderborg Telefon: +45 4368 5000 www.hansbuch.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011 Spildevandsteknisk nr 3.indd 1

Part of Fritz Schur Technical Group 29-09-2011 09:15:57

Slamflokkens døgnarrangement den 7.-8. juni 2011 Af: Hanne Rørdam Poulsen, AquaDjurs as, Karina Vellejus Jensen, Aarhus Vand A/S, Kirsten Nørgaard & Ulla Svendsen, Randers Spildevand A/S samt Lilian Pérard Kloster, Syddjurs Spildevand A/S. Pilotanlægget består af en reaktor med luftindblæsning, der tilføres rejektvand fra dekanter. Der doseres magnesiumklorid og lud i passende mængder. Magnesium + fosfor+ ammonium + vand = Struvit + syre. Den dannede Struvit opsamles i reaktorbunden. Struvit indeholder 12,6% P, 5,6% N og 10 % Mg. Projektet viser, at processen nemt kan styres, og at der kan fjernes 30-40 % af hele anlæggets P-belastning. Tungmetalanalyse af Struvit’en viser, at indholdet ligger langt under kravværdierne for slam og kan bruges som gødningsprodukt. I Japan, Canada og Holland har man anlæg i fuldskala til struvitproduktion. Plangruppen

For 20 år siden, den 14. marts 1991, blev netværksgruppen ”Slamflokken” dannet. Hovedinitiativtager var Anna-Marie Bøgh, dengang og nu ansat i Kemira Miljø / Kemira Water Danmark A/S. Slamflokkens medlemmer består for hovedparten af laboranter og miljøteknikere, ansat på renseanlæg. Formålet med netværket er at udveksle erfaringer, dels på det store fælles årlige Slamflok-møde, dels i løbet af året i mindre og geografisk opdelte Slamflok-grupper. Første dags faglige indlæg blev indledt med temaet ”Analysekvalitet”. Ønsket var at komme lidt dybere ind i betydningen af følgende, skrevet på analyserapporterne ”Um(%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%”. Jess Brink, kvalitetschef hos Eurofins, ledte os gennem bekendtgørelser og statistiske beregninger, for til sidst at lande på vores analyserapport med det målte resultat +/- usikkerheden. Der var en længere debat omkring prøveudtagning. Vi prøvede at få defineret, præcist, hvad en akkrediteret prøveudtagning indeholder. Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S, fortalte om Struvit, især kendt som problemvolder ved rådnetanksdrift, og med udgangspunkt i et projekt der er udført på Åby renseanlæg i foråret 2011. Anlægget har Bio-P fjernelse og termofil udrådning af slam. Gennem en årrække har der været problemer med Struvit udfældninger i rådnetanken, i rørstrækninger og i varmevekslere. Struvit er et gråligt produkt, som er tungtopløseligt og udfælder ved ”overmætning”. Udfældninger kan ses både som sandlignende aflejringer med en kornstørrelse på 1-2 mm og som tykke og faste belægninger i rørinstallationer.

Ulla Lund, Eurofins Miljø, fortalte om Naturstyrelsens Referencelaboratoriums arbejde med at klarlægge problematikken omkring erstatning af COD- med en TOC(NVOC)-analyse. Målinger har vist, at genfindingen ved de testkit, som vi benytter på vores anlæg, er på højde med den, man finder på de akkrediterede laboratorier. Den overordnede konklusion er, at det kan godt lade sig gøre at lave en faktor COD/TOC(NVOC) og at denne vil være specifik for hvert enkelt anlæg. Som reglerne er i dag, vil man godt kunne benytte en TOC(NVOC)-analyse som alternativ til CODanalysen. Man skal så én gang for alle fastlægge en omregningsfaktor ved analyse af 12 prøver. Det anbefales at inddrage tilsynsmyndigheden, når der konkluderes på faktorens størrelse. Indlægget kan nok give nogle interesse for at afprøve de nye muligheder. Per Overgård Pedersen, Aarhus Vand A/S, fortalte om erfaringerne med kemisk desinfektion af spildevand på Åby og Viby Renseanlæg. Et projekt der er udført i 2009-10. Baggrunden for projektet er, at Aarhus kommune har visioner, om at Brabrand sø, Aarhus Å og de bynære havnearealer skal kunne benyttes til rekreative formål, bl.a. svømning og kajak. Spildevandets hygiejniske vandkvalitet skal leve op til EU’s badevandsdirektiv. Kemisk desinfektion har vist sig mere hensigtsmæssig frem for UV-behandling. Spildevandets høje indhold af mangan kræver hyppig rengøring af UV-lamperne i syre. Desinfektionsmetoden er afprøvet med forskellige produkter, doseringsmængder, belastnings- og driftsformer. Den bedste desinfektions effekt blev opnået med Degaclean, der består ca. 15% pereddikesyre, ca. 22% brintoverilte og ca. 18% eddikesyre. Restperoxid var mindst ved dosering før sandfilteret i forhold til indblanding i strømmen fra afløbet. Desinfektionsmetoden kræver godkendelse hos flere myndigheder. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Der doseres kun i badesæsonen. Afløbsniveauer for E. coli og Enterokokker er målt. Der blev opnået reduktionsgrader på 95-100 % på E. Coli. Det er muligt at nå en afløbskvalitet, der svarer til ”God vandkvalitet” i EU’s Badevandsdirektiv. Første dags eftermiddag blev afsluttet med et lokalt indslag omkring Nationalpark Mols Bjerge. Erling Post, formand for Nationalparken og samtidig formand for Syddjurs Spildevand A/S, fortalte om Nationalparken fra første tanke til nu. Vi fik et klart billede af, at bureaukrati fylder meget i opstartsfasen af et sådant projekt.

Næste morgen sad tilhørerne klar til at lytte til indlæg om ”On-line målere”. John Sørensen, Cowi, havde fokus på hensigtsmæssig placering af målerne og den bedst mulige udnyttelse af de informationer, de kan give. Emnet er velkendt, men en løbende udvikling af on-line målere gør det evigt aktuelt. Nye målere med stabil drift og kortere responstider giver os flere muligheder i diverse styringer, og dermed bedre trimning af vore renseanlæg. John løftede afslutningsvis sløret for at erstatte eller supplere on-line-styring med modellering af procesforløb ud fra laboratorie- eller on-linemålinger og anlægserfaringer. Emnet ”Arbejdsmiljø” havde tre underemner: Rundvisninger, stinkskabskontrol og brugen af personlige værnemidler. Anita Tiittanen, Aarhus Vand A/S, orienterede om proceduren for ”Rundvisning på renseanlæg”. Aarhus Vand har valgt at udpege 2 renseanlæg som besøgsanlæg, Viby og Egå renseanlæg. Der er bygget nye besøgshuse, indrettet som undervisningslokale med undervisningsudstyr, køkken og toiletter. Udenfor på anlæggene er der på strategiske steder lavet særlige plateauer med ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Afhængig af vindretning, står man på den ene eller den anden side af procestankene, og begrænser derved risikoen for indånding af aerosoler. På bygninger og lokaler hænger der plancher med sikkerheds - og hygiejneregler for besøgende og lokaliteter er mærket

”Lilian Pérard Kloster var guide på en lille tur langs Ebeltoft Vig

Efter indlægget var der tid til afslapning, gåtur langs Ebeltoft Vig med lokal, autodidakt guide, eller en tur på de toppede brosten i Ebeltoft by. Der blev budt på festmenu i anledning af 20-års jubilæet med festtale af Anna-Marie Bøgh. AnnaMarie havde gravet gamle minder og gode billeder frem fra Slamflokkens fortid, som hun præsenterede i veloplagt stil. Som tak for sin indsats modtog Anna-Marie en skål skabt af lokale glaskunstnere, og med motiv inspireret af aktivslamflokke. Vejret var med os og resten af aftenen forløb med hygge og livlig snak.

Kender du Dankalk’s brede produktprogram af hjælpestoffer til spildevand og rensningsanlæg?

Tal med os om: Slamafvanding og sedimentation med Praestol® polymer Polymerdosering med Dosatron doseringsapparatet Svovlbrinteforebyggelse og – bekæmpelse med Nutriox® (Nitrat), Jernklorid og Jernsulfat Kemisk fældning med Jernsulfat, Jernklorid og Polyaluminiumklorid Slamstabilisering, hygiejnisering og alkalinitetsforbedring med Hydratkalk, Brændt kalk og Danchalk Skumdæmpning med Antispumin® Forebyggelse af Struvit med Polystabil® Dankalk. Aggersundvej 50. 9670 Løgstør Tlf. 3368 7400 www.dankalk.dk

Anna - Marie Bøgh med skål Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

som rødt, gult og grønt område, som igen henviser til smitterisiko og hvilke specielle forholdsregler, der skal tages. For lettere kommunikation fra rundviser til gæst udleveres høretelefoner. Inden besøget udleveres en sikkerhedsforskrift, som skal gøre lærere og besøgende opmærksom på proceduren ved besøg, og hvilke sikkerheds- og hygiejneregler, der skal overholdes. Det er nogle af de tiltag, som er lavet efter en sikkerhedsvurdering i forhold til farer, problemer og forsikringer. Heri er det også slået fast, at rundviseren ikke har noget ansvar i relation til lærere og elever. Henrik Nielsen, Arbejdstilsynet, gav sin tolkning af reglerne for servicekontrol af stinkskabe. Lovgrundlag og retningslinjer har været gældende siden 1995. Som udgangspunkt skal de kontrolleres én gang årligt og som minimum bestå af røgprøve og lufthastighedsmålinger. Denne årlige kontrol er normalt tilstrækkelig, dog kræves sporgasprøve efter DS 457, som dokumenterer stinkskabets effektivitet ved: 1. Installation af nyt stinkskab. 2. Ændringer omkring arbejdet i stinkskab. Det kan være ny forsøgsopstilling eller ved anvendelse af mere skadelige stoffer. 3. Afvigelser på mere end 10 % af tidligere målte værdier, ved den årlige kontrol af røgprøve og lufthastighedsmålinger. 4. Ibrugtagning af gamle stinkskabe.

Erfaringsudveksling om brugen af personlige værnemidler i det daglige laborantarbejde foregik i plenum. Det viser sig, at vi gør tingene på mange forskellige måder og fokuserer forskelligt på farerne. Der kom mange gode input og konklusionen var, at emnet kunne være relevant at tage op igen. anske kort blev indberetning af spildevandsdata til WinSpv G berørt. Danmarks Miljøportal er i fuld gang med at udfærdige en ny og tidsvarende punktkildedatabase. I samme forbindelse er der udarbejdet et udkast til ny dataansvarsaftale, der forholder sig til, hvem der skal indberette hvad. Det har manglet siden både kommunesammenlægningen og skilsmissen mellem myndighed og drift. Årsmødet blev som altid afsluttet med medlemsmøde og formand Lotte Larsens beretning. Lotte Larsen blev genvalgt som formand for de næste to år og fik den velfortjente applaus. Arrangører af Slamflokkens årsmøde 2012 bliver gruppen fra Midt-Vest Jylland. Fra planlægningsgruppen siger vi tak til alle indlægsholdere for de mange rigtig gode indlæg, og tak til deltagerne for ivrig spørgelyst, faglig snak og hyggeligt samvær.

Ipek TV-inspektion Ipek AGILIOS System TM

• Stik på stik skubbeanlæg • Kontrolboks m. indbygget MPEG 4 optager, tekst og rapporteringssoftware • 60 meter rørål på aluminiumstativ med hjul • 75 mm drejeligt kamera med stav til stikledning • Robust touch skærm med virtuel tastatur • USB interface til overførsel af fotos og optagelser på USB stik • Indbygget sonde - vælg frit mellem 512 Hz, 640 Hz • Anlægget strømforsynes fra 220 V eller det indbyggede batteri

AL Laser A/S 34

Håndværkerbyen 37 DK-2670 Greve

Tel +45 43 90 40 05 www.al-laser.dk

JKL Teknik A/S

Industrimarken 2C DK-9530 Støvring

Tel +45 98 37 36 55 www.jklteknik.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Slamflokkens årsmøde 2011, Ebeltoft Formandens beretning v/Lotte Larsen Tak til planlæggerne og Susanne for dette års arrangement, som har været et rigtig godt og interessant temadøgn. Godt nyt fra person-certificeringsordningen, der nu har fået bedre vilkår for at komme i gang, efter at vi alle er blevet til selskaber. Det forholder sig nemlig således, at virksomheder må lave deres egne egenkontroller, hvis det står i deres udledningstilladelser. Derfor er man nu i Naturstyrelsen interesserede i at få ændret spildevandsbekendtgørelsen, så den svarer til vores behov. Karin Dahlgren fra Naturstyrelsen har oplyst mig om, at hun i nærmeste fremtid vil kontakte Spildevandsteknisk Forening og DANVA, for at høre hvor stort behovet er for selv at lave egenkontrolprøver. Karin fortalte til STF´s årsmøde i år, at hun havde modtaget i alt 4 breve fra forskellige forsyninger med en opfordring om at revurdere spildevandsbekendtgørelsens krav til akkrediterede analyser frem for analyser, udført af certificerede personer. Et af brevene kommer fra os i Roskilde Forsyning. I brevet til Naturstyrelsen gør vi opmærksom på, at driftspersonalet på de forskellige renseanlæg i Danmark i mange år har deltaget i præstationsprøvninger, og at vi derfor mener, at deres analyser er fuldt på højde med de akkrediterede laboratoriers. Jeg opfordrer andre forsyninger til at gøre som os og skrive et brev til Naturstyrelsen og opfordre til at ændre i spildevandsbekendtgørelsen, så de kan se, at personcertificeringsordningen stadig er noget, vi gerne vil. I 2011 er By- og landskabsstyrelsen blevet slået sammen med Skov- og Naturstyrelsen og hedder nu Naturstyrelsen. Samtidig er Miljøcentrene rykket ind under Naturstyrelsen. Før Miljøstyrelsen. Den varslede takststigning på spildevandsafgiften til SKAT på 50 %, som skulle have været gældende pr. 1. januar 2011, er udsat og afventer godkendelse i EU. I ”Laboranten” fra april 2011 kan man læse om den nye klassificeringsbekendtgørelse, der bl.a. indebærer, at der skal udpeges en ansvarlig, der sikrer, at opbevaring af giftige stoffer sker i henhold til bekendtgørelsen. Ligeledes er det et nyt krav, at der ved mistanke om tyveri af giftige stoffer sker en politianmeldelse. Dette som led i Regeringens handleplan for terrorbekæmpelse. I ”Laboranten” fra maj 2011 kan man læse om Gittes arbejdsdag på renseanlægget i Ringkøbing. Hun fortæller bla. om det gode netværk, vi har gennem Slamflokken. Hvis ikke I har bladet, kan det bestilles via Dansk Laborant Forening.

– opnå kendskab til mikroorganismerne i mesofile og termofile rådnetanke – opnå kendskab til den typiske drift og hyppige driftsproblemer – finde sammenhænge mellem forekomst af specifikke bakterier, anlæggenes type, procesdesign og drift. Den 2. fase handler desuden om at udvikle en model over de mikrobielle økosystemer og finde løsningsforslag til driftsoptimering og problemløsning. Spildevandsteknisk Forenings døgnkurset er blevet flyttet fra den tidligere Kommunale højskole i Grenå til Comwell i Kolding. Det har bl.a. givet plads til flere udstillere, samt en hurtigere adgang for de mange deltagere fra foredragssal til udstillingsområde. Transportmæssigt ligger Kolding også mere centralt for alle, syntes jeg. Hjemmesiden er blevet moderniseret, så det nu bl.a. er blevet nemmere at tilmelde sig de forskellige arrangementer. STF har en aktivitetspulje. Det er blevet besluttet, at den skal bruges til at støtte op om projekter, som gavner arbejdsmiljøet. Studerende kan få op til 10.000 kr. i støtte. Den bedste ide vil blive belønnet med et beløb på 25.000 kr. I september 2010 mødtes repræsentanter for STF og DANVA og blev enige om at igangsætte et fælles afklaringsarbejde omkring uddannelsesbehovet. Ligeledes vil de i fremtiden mødes og diskutere emner af fælles interesse. Specielt skal der drøftes kulturforskelle. Yderligere er Karin fra Kolding R/A, som sidder i STF´s bestyrelse, kommet med i DANVA´s kursusudvalg. Som noget af det sidste spurgte jeg om, der var nogen, der var interesseret i at overtage min post som formand/kontaktperson for Slamflokken. Posten indebærer ikke meget arbejde, og en gang om året deltager man, sammen med bestyrelsen, i planlægningen af døgnkurset. Her har man chancen for at komme med gode input. Der var ingen der meldte sig, så jeg fortsætter med glæde min post. Bente & Jan fra Silkeborg, Tina fra Herning, Gitte fra Ikast/ Brande, Else fra Skive og Gitte fra Ringkøbing meldte sig til at planlægge næste års temadøgn. Det vil vi glæde os til. På gensyn i 2012. Lotte Larsen lottel@roskildeforsyning.dk

Rådnetanks-projektet er startet op på Ålborg universitet. Der er 18 deltagende anlæg, her i blandt et svensk. De første prøver er sendt ind og universitet er godt i gang med undersøgelserne. Projektet foregår i samarbejde med Krüger og STF. Projektet er delt op i to faser, hvor den 1. fase handler om at: – etablere en mikrobiologisk database, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Energibesparelser på R/A Bjergmarken, Roskilde Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Driftsleder Renseanlæg Bjergmarken Roskilde Spildevand A/S I 2008 indgik Roskilde Forsyning et samarbejde med DONG og DHI om gennemgang af energiforbrug og vurdering af eventuelle muligheder for energibesparende tiltag på vandbehandlingsdelen. Baggrunden for arbejdet er Regeringens aftale fra februar 2007 om effektivisering af vandsektoren - populært betegnet serviceeftersyn.

Fakta om R/A Bjergmarken Bjergmarken er et Biodenipho anlæg, bestående at tre volumenmæssigt ens linjer. Anlæggets nuværende kapacitet er 125.000 PE. Råspildevandet behandles mekanisk med tre 3 mm stepscreens, efterfulgt af et beluftet sand- og fedtfang. Efter den mekaniske rensning blandes spildevandet med returslam, inden det ledes til en anaerob tank, til forberedelse af biologisk fosforfjernelse. Herefter fordeles vandet til tre parallelle linjer. Hver linje består af to procestanke, der alternerer mellem nitrifikation og denitrifikation. Linje 1 og 2 afleder til ni rektangulære klaringstanke og linje 3 til én cirkulær klaringstank. Principskitsen nedenfor illustrerer anlæggets opbygning.

Kortlægning af energiforbruget Arbejdet indledtes med at indsamle data om procestankene og motorbestykningen i de tre linjer. Disse er vist i nedenstående skema. Omrøring (Antal x effekt)

Injektor (Antal x effekt)

Rotorer (Antal x effekt)

Anaerob tank

4 x 2,2 KW

–

Procestank 1

2 x 5,0 KW

1 x 81 KW

2 x 45 KW

Procestank 2

2 x 5,0 KW

1 x 81 KW

2 x 45 KW

Procestank 3

2 x 5,0 KW

1 x 81 KW

2 x 45 KW

Procestank 4

2 x 5,0 KW

1 x 81 KW

2 x 45 KW

Procestank 5

2 x 4,5 KW

–

3 x 45 KW

Procestank 6

2 x 4,5 KW

–

3 x 45 KW

Elforbruget til omrøring i tankene var konstant, da omrørene var i uafbrudt drift. Effektforbrug og optimeringsmuligheder, i forhold til beluftningen, analyseredes ved en række iltningsforsøg i procestankene. Forsøgene udførtes, under normal drift, både i den gamle og den nye procestank. Baggrunden for dette er dels en forskel i dybden på de oprindelige og på de nye tanke, samt forskelligt beluftningsudstyr. De oprindelige procestanke er 5 meter dybe og iltes ved hjælp af to rotorer og en injektor. De nye tanke er 3,5 meter dybe og iltes ved hjælp af tre rotorer.

Injektor beluftning Oprindeligt var R/A Bjergmarken dimensioneret til 80.000 PE, der udover riste, sand- og fedtfang også havde forklaring, en anaerob tank, to alternerende linjer, 1 og 2, og ni rektangulære klaringstanke. Grundet en stigende belastning, i takt med byens udvidelse, både boliger og erhvervsliv, har det været nødvendigt at øge anlæggets kapacitet ad flere omgange. Den første udvidelse gjordes ved at indføre avanceret processtyring, baseret på on-line målinger af O2, NH4+ og NO3-. Derud over øgedes beluftningen ved installering af en injektor i hver procestank. Dette gav en samlet forøgelse af kapaciteten til 92.000 PE. Ved en senere og mere omfattende udvidelse nedlagdes forklaringen og linje 3 blev anlagt. Denne udvidelse gav yderligere 21.000 PE, til en samlet kapacitet på 113.000 PE. I 2008 etableredes, i en gammel forklaringstank, Aktiv Returslam Proces, ARP. Dette har yderligere øget anlæggets kapacitet til i alt 125.000 PE.

En generel tommelfingerregel for injektorers iltningseffektivitet er ca. 0,9 kg O2/kWh, hvilket er noget lavere end ved rotorer, som er ca. 1,4 kg O2/kWh. Derfor var det ventet, at injektorernes bidrag til iltningen ville være noget mindre end rotorernes. For at vurdere injektorernes bidrag til iltningen udførtes et forsøg, hvor en procestank iltedes ved brug af to rotorer til deres maksimale niveau, som måltes til 5,3 mg O2/l. Herefter blev injektoren slået til og koncentrationen af ilt, over et fastlagt tidsrum, blev målt. Forsøget viste, at injektoren kunne hæve koncentrationen af ilt med 0,5 mg O2/l, svarende til ca. 10%. Den benyttede injektortype har en motoreffekt på 81 KW. Denne effekt skal ses i forhold iltningseffektiviteten fra de to rotorer, hver med en motoreffekt på 45 KW. Det høje strømforbrug og lave bidrag til iltningen viser en begrænset effekt af injektoren. Forsøget viser ikke injektorens iltningseffekt ved lavt ilt niveau. Men injektorens effektivitet skal ses i forhold til den samlede iltning, hvilket sker tilstrækkeligt hurtigt, alene ved brug af rotorerne. Ved at slukke injektorerne estimeredes en reduktion i elforbruget på 450.000 kWh/år. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Rotornedsænkning Nedsænkningen af en rotors skovle har betydning for modstanden, og dermed elforbrug, samt iltningseffektivitet. Derfor udførtes iltningsforsøg med varierende nedsænkningsdybde. Afløbet fra procestankene styres ved hjælp af motorstyrede kippe. Ved at variere stoppositionen for udløbskippet kunne nedsænkningsdybden varieres og dermed give mulighed for at måle elforbruget under iltning. For de oprindelige procestanke viste forsøgene en optimal iltningseffekt ved den allerede benyttede dybde. For de nye procestanke viste forsøgene en optimal iltningseffektivitet ved en reducering af dybden med 4 cm. Herved kunne elforbruget reduceredes med ca. 13% og stadig opnå samme iltningseffektivitet. Ydermere indikerede forsøget i de nye tanke, at den midterste rotor ikke var nødvendig i perioder med lavt iltforbrug. Ved reduceret nedsænkning af rotorerne i de to nye procestanke estimeredes en reduktion i elforbruget på 90.000 kWh/år.

Ilt- og hastighedsprofiler For at opnå en god biologisk rensning skal opblandingen af biomasse og koncentrationen af ilt være jævnt fordelt i procestankene. En fuldstændig opblanding sikrer biomassen de bedste vilkår for tilgang til føde og ilt, samt at risikoen for anaerobe eller anoxiske zoner minimeres. For vurdere suspensionen af biomassen og iltens fordeling i tankene udførtes målinger af ilt og flowhastighed for hver halve meter i tankens fulde dybde i både en oprindelig og ny tank. Resultatet af målingerne i begge procestanke viste, at to rotorer er tilstrækkeligt til et sikre en jævn fordelt iltkoncentration og holde biomassen i suspension. På baggrund af disse resultater blev det valgt at indføre on-off styring af omrørerne i procestankene. Under nitrifikation slukkes omrørerne. 10 minutter efter faseskift til denitrifikation startes omrørerne. Ved at indføre on-off styring af omrørerne estimeredes en årlig besparelse på 335.000 kWh/år.

Processtyring Processtyringen sker ved on-line måling af en række parametre, hvoraf de væsentligste er O2, NH4+ og NO3-. Oprindeligt forløb processtyringen med en masterlinje og to slavelinjer. Koncentrationerne af O2, NH4+ og NO3- i master-tanksættet afgør, hvilken fase N eller DN og hvileperioder der skal sættes i gang, mens de to slavelinjer følger valget i master-tanksættet. For at kunne vælge et vilkårligt tanksæt til master, blev samtlige procestanke udstyret med on-line målere af O2, NH4+ og NO3-. Ud fra de registrerede data fra hver linje konstateredes ofte store koncentrationsforskelle i O2, NH4+ og NO3- i en eller begge slavetanke, i forhold til mastertanken. Omsætningen i linje 3, hvor procestankene har lav bund, er markant bedre.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

De registrerede forskelle skyldes variationer i de biologiske processer, på trods af ligelig flowfordeling og ens procesvolumen i alle tanksæt. Eneste forskel er beluftningen, i linje 1 og 2 iltes ved hjælp af to rotorer og en injektor i hver tank. I linje 3 bruges tre rotorer i hver tank. På baggrund af de mange observationer af varierende koncentrationer i master og slavelinjerne, i forhold til aktuel fase, samt de udførte målinger af elforbruget til beluftning. Det vurderedes at elforbruget kunne reduceres yderligere ved at omlægge processtyringen til individuelt styrede linjer. Besparelsespotentialet blev estimeret til 200.000 kWh/år. Dertil kommer, at tre individuelle linjer vil reducere stofudledningen og dermed reducere punktafgifterne til Staten, samt at den optimerede biologiske rensning vil reducere elforbruget. Ud fra procesdata og forsøget der indikerede, at den midterste rotor i de to nye procestanke ikke var nødvendig ved et lavt iltbehov, blev det besluttet helt at slukke de midterste rotorer under normal drift. De ovenfor beskrevne tiltag, alle implementeret i løbet af sommeren og efteråret 2008, er samlet i nedenstående tabel sammen med de estimerede besparelser. Besparelse (kWh/år) Omører – on-off drift

335.000

Individuelle linjer - udbygges

200.000

Injektorer – slukkes

450.000

Rotorneddykning – tilpasses I alt

90.000 1.075.000

Procestank 5

2 x 4,5 KW

Procestank 6

2 x 4,5 KW

De estimerede besparelser i elforbruget, ved implementering af tiltagene, er alle teoretiske. Den faktisk besparelse kan kun opgøres efter nogle års drift, dels fordi vand- og stofmængden varierer fra år til år og dels fordi eventuelle utilsigtede og uønskede måske først viser sig over tid.

Driftserfaringer Da det var usikkert om on–off styring af omrørene eller slukning af det udpegede beluftningsudstyr ville indvirke negativt på biologien og eventuelt medfører, øgede udgifter andre steder, f.eks. i slamhåndteringen, blev de biologiske processer og slammets egenskaber fulgt nøje i den første tid efter implementeringen. Efter knapt to et halvt års drift, med de valgte tiltag, er der hverken konstateret utilsigtede effekter, negative ændringer i de biologiske processer eller ringere slamhåndtering. Derfor anser vi de gennemførte tiltag for en succes, som har reduceret energiforbruget betragteligt.

Vand (mio. m3) El (mio. kWh) kWh/m3 PE kWh/PE

2007

2008

2009

2010

Reduktion

6,6

6,8

6,2

7,4

–

3,95

3,83

3,76

3,23

18 %

0,6

0,56

0,61

0,44

27 %

94.415

93.624

100.230

91.507

–

14 %

I tabellen ovenfor er vist elforbrug og behandlet vand- og stofmængde i perioden 2007 til og med 2010. Kolonnen yderst til højre viser besparelsen i forhold til 2007.

Det samlede arbejde omfattede udover iltningsforsøg med forskellige fastsatte parametre også en vurdering af koncentrationen af biomassen i procestankene og betydning heraf for iltoptaget og dermed elforbruget. Disse forhold er udeladt.

Inden vi indledte de ovenfor beskrevne forsøg, var forventninger små til, at der kunne findes omfattende besparelser. Forsøgene og den efterfølgende driftsperiode har vist, at der for R/A Bjergmarken vedkommende var indlejret nogle sikkerhedsfaktorer i dimensionering og maskinbestykning, som har ”skjult” nogle håndtag. Forsøgene”afslørede” disse håndtag, som efterfølgende er anvendt til at reducere elforbruget. Ud over besparelserne har arbejdet medført, at alle involverede i den daglige drift er begyndt at se nye muligheder med henblik på yderligere reduktion i energiforbruget. Mindre og overskuelige forsøg udføres, når tiden er til det, mens større forsøg forberedes og planlægges til senere gennemførelse.

De involverede parter Dataindsamling og forsøg blev udført af Peter Andreasen, DHI, og Mette Brynjolf Jepsen, DONG, i tæt samarbejde med RegTek. Samt driftsassistent Brian Olsen, miljøteknikkerne Lotte Larsen og Stella Sørensen, alle tre ansatte i Roskilde Forsyning A/S. Bearbejdning og evalueringen af forsøgsresultaterne, samt beregninger af elforbrug og besparelsespotentiale er udført af Mette Brynjolf Jepsen og Peter Andreasen. Thomas Hvass Eriksson E-mail: thomase@rosforsyning.dk

Amarex/KRT spildevandspumpe Effektiv spildevandspumpe Spildevandspumper fra serien Amarex/KRT med energibesparende motorer opfylder kravene til virkningsgrad for standardmotorer i den nye europæiske IE3 (Premium Efficiency) bekendtgørelse. Motorerne fås både med og uden eksplosionsbeskyttelse. Selvom pumpen opererer ved driftpunkt eller reduceret flow, overgår effektiviteten (virkningsgraden) en standard dykket pumpe, men er lige så robust. Ved at optimere det elektriske og magnetiske design af pumpeserien KRT, er det allerede lykkedes producenten at opfylde virningsgradskravene i IE3 op til en driftsydelse på 150 kW. Tørtopstillede pumper op til 45 kW kan også operere med KSB’s ”SuPremE” motor, som kan køre yderligere 15% mere effektivt end de højeffektive IE3 motorer. Med disse motorer er det muligt allerede i dag at bruge teknologi, som overholder mere end de fremtidige lovmæssige krav til virkningsgrad fastsætter.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk 38

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Den første

Dedikation til en udfordrende mission og viljen til at udføre det, førte til den første erobring af Mount Everest. På en meget mindre men stadig vigtig skala, er verdens første dykkede spildevandspumpe med Premium-efficiency motor, lanceret af ABS, en stor udfordring indenfor spildevandshåndtering. ABS EffeX sortiment af dykkede spildevandspumper tilbyder dig overholdelse af kommende lovgivninger og fordele ved ydelser af:

Vælg dette hvis du vil være først... ... eller endnu bedre vil du være bedst så vælg dette!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

pumpe med premiumefficiency motor var en stor udfordring indenfor spildevandshåndtering.

• • • • •

Stor driftssikkerhed Større energibesparelse Fremragende håndtering af ristegods Fremtidssikret design Bæredygtig produktion og drift

www.pyramid.se

bestigning af Mount Everest var en stor udfordring.

Besøg os på www.ABSEffeX.com hvis du vil vide mere og se en demonstration.

Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands (ABS, Scanpump og andre kendte produktnavne).

Det store flow-mysterium Af Helle Friemann Nielsen I Odense ved man, at flowet i spildevand kan være svært at måle. Her har man i årevis forsøgt at måle flowet i oplandet til et rensningsanlæg - uden held. Derfor var skepsis også stor, da man blev præsenteret for en løsning, der virkede. Leverandøren var derfor nødt til at foretage et større detektivarbejde med at bevise, at målingerne var både nøjagtige og pålidelige. Flow kan være en rigtig besværlig størrelse at måle. Når det så ydermere drejer sig om flowmåling af spildevand, der varierer voldsomt over tid og som desuden indeholder slam og til tider mange andre bestanddele - bliver opgaven bestemt ikke nemmere. Det var konklusionen hos VandCenter Syd as i Odense efter i en længere periode forgæves havde forsøgt at måle flowet forskellige steder i oplandet til Ejby Mølle Rensningsanlæg. Der var afprøvet talrige måletyper og teknologier - uden held. Derfor besluttedes det, at ingen data var at foretrække frem for fejlagtige og misledende data, fortæller Annette BrinkKjær, der er specialist i hydraulisk modellering.

umiddelbart være et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Især fordi forskellen var forsvindende lille. Men det var stadig ikke helt nok for VandCenter Syd. Belært af mange års fejlagtige flowmålinger var vi stadig skeptiske. Jeg kan godt se, at vi har været ret stride og har sat mange krav. Men vi behøvede en tredje kontrolenhed for at blive fuldt overbevist, siger Annette Brink-Kjær. Og for at overbevise Annette samt hendes to kollegaer på projektet miljøtekniker Per Rasmussen og miljøassistent Benny Olsen valgtes et helt tredje måleprincip: At punktmåle de forskellige lag i vandflowet med en mobil enhed. Enheden blev monteret på en stang og derefter sænket ned i hvert rør, indtil en måling i bund, midt og top var fundet. Der blev derefter brugt meget tid med at behandle dataene fra de tre forskellige målinger: Målingen i det samlede indløb, de fire tilløb samt punktmålingerne fra den mobile enhed. Forskellen var næsten ubetydelig. Med tre uafhængige målinger med tre forskellige måleprincipper var VandCenter Syd endeligt forsikret om, at det godt kan lade sig gøre at måle flowet i et indløb. Og tilmed nøjagtigt.

Stor skepsis Men ønsket om at måle flowmængden til rensningsanlægget Ejby Mølle, der modtager spildevand fra 120.000 personer fra Odense midtby og opland - heriblandt et par store virksomheder - var der stadig. Da en leverandør fortalte om en flowmåler, der kunne klare udfordringen, var skepsis hos VandCenter Syd stor. Det var et scenarie, der havde udspillet sig mange gange i årenes løb uden den store succes. Så hvorfor i alverden stole på endnu en løsning, der ikke kunne løse opgaven. Heller ikke, da flowmålerne var installeret i rensningsanlæggets fire indløb og målingerne viste yderst fornuftige resultater, var man helt overbevist. De fire indløbsrør løber alle ind i et samlet indløb til rensningsanlægget, hvor det samlede flow måles under kontrollerede forhold med to magnetiske induktive målere. Og selv om måleresultaterne fra de fire indløb stemte pænt overens med den kontrollerede måling, var det altså stadig ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der sat et større detektivarbejde i gang med at dokumentere flowet og derved forsikre VandCenter Syd om, at den altså var god nok.

Detektivarbejdet

Grafen viser indløbsmålerne: Den sorte graf viser data fra de induktive målere i det samlede indløb til rensningsanlægget. Den røde graf er summen af de fire Danova kilesensorer i hver af de fire indløb. Den røde graf stiger før den sorte, fordi disse fire målere rent fysisk sidder før den sorte graf’s måler.

Ude i den virkelige verden Jeg vidste jo godt, at OCM Pro CF kunne levere varen, siger en beskeden Tommy. Men en ting er selvfølgelig at basere dette på test foretaget under kontrollerede forhold, hvor vandet løber med en konstant hastighed og er rent. Noget helt andet er at lave samme test ude i den virkelige verden, hvor utilsigtede ting sker. I Odense blev det virkelig en kamp til stregen.

Manden, der blev sat til at agere den store detektiv, var Tommy Petersen fra Danova ApS. Selv var han ikke i tvivl om, at Danovas flowmålere i de fire indløb målte korrekt - men ikke desto mindre gik han i gang med at dokumentere, at målerne leverede varen og målte det korrekte flow. Det var en lidt omstændelig opgave, indrømmer Tommy Petersen og fortsætter: Jeg havde målingerne fra de induktive målere i det samlede indløb på selve rensningsanlægget. Og jeg havde data fra de fire Danova-flowmålere i de fire rør. Det i sig selv burde jo

Kilesensoren Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Eksempelvis er det teoretisk mest optimalt at placere sensoren så langt nede i bunden af røret som muligt. Men da bunden i dette tilfælde konstant er dækket af et slamlag, blev der bygget et specielt konsol til sensorerne for at hæve dem over slamlaget. Men det viste sig, at konsollen bremsede slammet i en sådan grad, at sensoren blev helt dækket af slammet i løbet af et par timer.

Flow-løsningerne De fire indløbsrør på Ejby Mølle Rensningsanlæg har forskellige diametre: ø1.100, ø1.400, ø1.600 og ø450. I de tre største rør sidder der stationære målere OCM Pro CF og i det lille rør sidder der pt. en mobil sensor plus PCM4 flowmåler. Planen er dog, at denne skal skiftes til samme type stationære flowmålere som i de tre andre rør. Med rør af denne størrelse er det ikke altid tilstrækkeligt at måle en gennemsnitsværdi af flowet. Der kan nemlig være stor forskel på flowet i bunden, midten og toppen af røret. Eksempelvis har vandet en lavere hastighed i bunden af røret, fordi det naturlige slamlag i bunden af røret sænker flowet. Kilesensorerne - også kaldet mus - fungerer efter krydskorrelationsprincippet, der opdeler vandstanden i op til 16 individuelle lag. Ultralydstransmitteren udsender en ultralydspuls ind i flowet og pulsen reflekteres af partikler, luft eller gasbobler. Med dette måleprincip opnås en ganske præcis strømningsprofil for hvert lag og derved et nøjagtigt situationsbillede af flowet.

To mus på et bånd: I ø1.600 indløbet har Danova valgt at placere to kilesensorer på et beslag.

Derfor blev sensorerne flyttet ud i siden af røret umiddelbart over slamlaget ved at placere sensorerne på et beslag - og her har de fungeret fint lige siden.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Tommy Petersen, Danova (tv) og Benny Olsen ved kontrolpanelet OCM PRO - der opsamler data fra det ene indløbsrør. Alle data sendes desuden videre til rensningsanlæggets SRO system.

Kontakt:

Læs mere om næste års annoncepriser i Spildevandsteknisk Tidsskrift på side 19. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 41

Planlægningsmøde Døgnkursus 2011 – den 18. august i Kolding Red. J.H. Vanen tro var repræsentanter fra ”Erfa” grupperne og STF`s bestyrelse med Kristian Vestergaard som koordinator samlet på hotel Comwell i Kolding for at udvælge de emner, der skal danne grundlaget for et interessant døgnkursus, hvor flest mulige interesser tilgodeses. Formanden Jacob Andersen indledte dagens møde med at byde velkommen og berettede om hovedpunkterne fra gårsdagen bestyrelsesmøde, hvor Karin Refsgaard blev udpeget som Foreningens næstformand. Efterfulgt af en gennemgang af de faste udvalg, deres opgaver og medlemmer. Desuden fortsætter Martin Thau som repræsentant for Foreningen i Spildevandskomiteen og Vibeke Borregaard fortsætter med at repræsenterer Foreningen i IWA = International Water Association www.iwahq.org/1nb/home.html

Alle blev fremført med vægtige argumenter fra medlemmer, rådgivere og leverandører. Alle kunne naturligvis ikke få deres ønsker opfyldt, men det skønnes, at de valgte forslag vil danne grundlag for et godt og givtigt Døgnkursus 2012.

Kristian Vestergaard, er det nu det rigtige valg

Jacob gav en grundig omtale af planerne for Foreningens 40 års jubilæum, der skal afholdes den 7.-8. juni 2012 på Bornholm i forbindelse med Årsmødet. Der planlægges en oplevelse udover det sædvanlige, som man kan glæde sig til. Hjemmesiden og Spildevandsteknisk Tidsskrift vil løbende bringe nyt om programmet. Døgnkurset 2011 vil, som det er kendt, blive afholdt på Hotel Comwell. En gennemgang af sidste års evalueringsskemaer var overvejende meget positive. Der er som ventelig nogle ting, der skal have et nærmere eftersyn. Dette er gjort og vil forhåbentlig blive til alles tilfredshed. Som noget nyt på Døgnkurset vil ”Bilagsmappen” udgå og blive erstattet af en kort introduktion og vejviser til de enkelte indlæg. Indlæggene vil blive vist på Hjemmesiden til egen udprintning af relevante indlæg.

Aktiviteter i de lokale grupper Det var meget spændende at følge den aktivitet og den kreativitet, der udfoldes i de mange grupper under ”Foreningens Paraply”. Initiativer der sender kraftige signaler om Foreningens fortsatte eksistens som en sund og handlekraftig organisation for det personel, der kender de praktiske problemer og har evner og vilje til at løse dem. Det er ikke muligt at nævne de mange aktiviteter, der spænder fra døgnkurser, udstillinger, foredrag og virksomhedsbesøg. Alle med formålet at få indsigt i relevante områder, men også som en meget vigtig faktor, som et godt og givtigt netværk medlemmerne indbyrdes. Der er dog stadig nogle få grupper, der mangler at komme op i gear.Derfor hjælp hinanden med nye initiativer. Og hjælp redaktøren med at berette om afholdte aktiviteter til inspiration for andre grupper. NU til dagens hovedopgaver: Valg af emner til indlæg på Årsmødet og lodtrækning blandt de, glædelig mange udstillere, der har ønsker om en udstillingsplads. Med Kristian Vestergaard som den kompetente tovholder påbegyndtes den svære opgave at finde de indlæg, der afspejler mest mulig af de mange fremsatte ønsker. Det var en meget vanskelig opgave. Forslagene var mangfoldige.

Følgende emner blev valgt efter et sindrigt point system og afstemning blandt deltagerne. Bemærk der er tale om arbejdstitler. De endelige valg vil bliv vist på hjemmesiden www.stf.dk • Genvinding af fosfor fra slam og spildevand • Energioptimering af beluftning (eventuelt som minitema med flere erfa-indlæg) • Tavlemøder og teams • Dyrkning af alger/bregner i efterklaringen • Håndtering og prioritering af alarmer • Rensning af hospitalsspildevand • On-line styring på store og små renseanlæg • Konflikthåndtering i forhold til borgere PS. Redaktøren modtager gerne forslag til indlæg i bladet med emner fra de skuffede. Nu til det spændende. Hvilke udstillere skal vi glæde os til at se på Årsmødet? Udvælgelsen foregik som vist på billedet med alle 34 ønsker i forseglede kuverter anbragt i papirkurven, hvorfra deltagerne trak de 24 heldige udstillere ved Døgnkursus 2011. Det blev: 7 T | ABB A/S | ABC Miljø | Agrometer A/S | Aquasense BV Electronic A/S | Contech Automatic ApS | Dannozzle DANVA’s kursusafdeling | DESMI | EnviDan Service A/S GasDetect | Gerhardt Christensen af 2011 A/S HACH LANGE ApS | Kaeser Kompressorer A/S Kemira Water Danmark A/S | MJK Automation A/S NCH Europe ic | NISSEN energi teknik a/s Picca Automation A/S | Pumpteknik ApS Siemens A/S | Signalix | Vatech 2000 På gensyn i Kolding Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Ny standard for fremtidens renseanlæg Slut med driftsstop, større kapacitet, mindre spild og et nedsat energiforbrug er nøgleordene for VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg. Schneider Electrics løsninger har effektiviseret og strømlinet processerne, hvilket betyder en forventet besparelse på 4-5 millioner kroner På Fyn tænker man fremad, meget langt fremad, når det gælder håndteringen af slam og spildevand fra samtlige borgere i Odense og omegn. Så langt, at VandCenter Syd har brugt 50 millioner kroner på et helt nyt slamafvandingsanlæg.

Løsningen > VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og for at sikre mod driftsstop. Derfor har man delt processen op på fire nøjagtig ens systemer med hver sin tavle og komplette driftsforløb. Processerne bliver styret med

Modicon PLC’er, mens motorerne reguleres med Altivar frekvensomformere og beskyttes med de intelligente TeSys U motorstartere, alt sammen fra Schneider Electric. Desuden sørger Compact NSX maksimalafbrydere og Preventa sikkerhedsrelæer, også fra Schneider Electric, for beskyttelse af både installationer, mennesker og maskineri.

Resultatet > Det nye anlæg byder på en række fordele for VandCenter Syd. Ikke blot i form af reduceret energiforbrug, men også i form af øget effektivitet, en meget høj driftssikkerhed og muligheden for løbende at optimere systemer og processer.

Se hvordan Vandcenter Syd har sat ny standard for fremtidens renseanlæg Gå til www.SEreply.com Kode 96624T

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Automatisk kloakflowmåling ved Spildevandscenter Avedøre Af Søren Torsbjerg Møller, Aqasense

Spildevandscenter Avedøre.

Spildevandscenter Avedøre opsamler spildevand fra et opland på 400 km2 gennem et netværk af rør på over 2.300 km. Området bebos af 345.000 personer, og renseanlægget behandler 25 millioner m3 spildevand om året. Rørledninger og rensningsanlæg ejes og drives af 10 kommuner, der har fælles ansvar for at identificere og reducere mængden af regnvandstilstrømning og infiltration (I & I). Pålidelige og nøjagtige flowmålinger er derfor vigtigt for denne type af overvågning. Alle rørstrækninger, hvor der er indikationer af uvedkommende vand, vil blive betragtet som en prioritet ved den generelle renovering af rørledningerne.

Nyt partnerskab løste opgaven med stor succes! Teledyne Isco har arbejdet tæt sammen med DHI Danmark for at tilvejebringe den nødvendige flowovervågningsteknologi og -kontrol på Spildevandscenter Avedøre. DHI er en af de føren de inden for flowmodellering og softwareudvikling og er på verdensplan et anerkendt miljøkonsulentfirma. 2150 Flow Logger og 2103G GSM-modul monteres.

Der er installeret en række Isco 2150 flowmålere i området for at detektere flow af både overfladevand og spildevand. Flowdata fra disse loggere hentes automatisk via GSM nettet med Isco´s 2103G modem moduler, der nemt og hurtigt stakkes oven på flowmålerne.

Fuldautomatisk batteridrevet system Hele systemet er batteridrevet, og for at reducere strømforbruget i modem´erne er disse kun aktiveret på de tidspunkter, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

der i softwaren er angivet for indhentning af data. Når data er indhentet, bliver de importeret til den hydrauliske modelleringssoftware, der leveres af DHI. Isco 2150 Flow dataloggere er blevet valgt til dette projekt af DHI og Avedøre renseanlæg på grund af deres konsekvente ydeevne, pålidelighed og præcision i marken, samt den lethed hvormed de monteres og data kan hentes.

at være i drift på fuld kapacitet under hele regnvejrsbegivenheden, hvilket resulterer i en stigning i driftsomkostningerne samt en dårligere rensning af spildevandet. I områder, hvor kloaknet vedligeholdes og håndteres korrekt, reduceres effekten af regnvejrsbegivenheder, og driftsomkostningerne bliver hermed også væsentligt reduceret.

Feedback og kommentarer: ”Isco 2150 loggeren er en konkurrencedygtig datalogger i forhold til de data, vi skal bruge til vor modelleringssoftware for Avedøre renseanlæg” Niels Henrik Eisum, forsker, DHI. ”Vi er meget glade og overraskede over, hvor nemt det er at installere og konfigurere 2150 flowmåleren, og vore installationer fungerer rigtigt godt ...med 2103G modem´erne har vi virkelig reduceret vore driftsudgifter til at hente data fra flowmålere. På grund af de fleksible og robuste installations værktøjer kan vi nå at installere op til 6 flowmålere på en arbejdsdag « Jakob Nørremark, Spildevandscenter Avedøre

Typisk modelleringssoftware

Flowdata bruges til tidlig varsling om oversvømmelser Isco 2150 flow data bruges også sammen med regnvejrsmålinger, til et ”tidlig varslingssystem” hvor en særlig software kan identificere områder i netværket, hvor der kan opstå flaskehalsproblemer, vel at mærke før de opstår. Dette er et vigtigt redskab i vedligeholdelsen af et spildevandsnetværk. Modelleringssoftwaren kan dermed med stor sandsynlighed forudsige kommende oversvømmelser i lokalområder. Alle afsnit af nettet, hvor flowhastigheder og niveauer overstiger det forventede vil blive markeret i oversigten og man kan så iværksætte vedligehold og udbygning på de markerede dele af nettet, for at afværge potentielle oversvømmelser, blandt andet ved at reducere mængden af uvedkommende vand.

Teledyne Isco kloakflowmålere forhandles og serviceres i Danmark af Aquasense. Søren Torsbjerg Møller, stm@aquasense.dk +45 42 42 50 30 www.aquasense.dk

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

En regnvejrsbegivenhed dokumenteret af 2150 flowlogger

Store besparelser ved overvågning og bedre styring Når store mængder af regnvand eller uvedkommende vand tilføres ukontrolleret til et renseanlæg, kan anlægget forventes Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

På Skanderborg Renseanlæg ”blæser” de ikke på energibesparelserne Af Dennis Møller, Salgsingeniør ITT Water & Wastewater Linie 1. bestykning • 1 stk 75 kw kapselblæser med frekvensomformer. Blæser 1 • 1 stk 60/75 kw load/unload kapselblæser. Blæser 2

Linie 2. bestykning • 1 stk 55 kw skrueblæser type ZS55-700VSD. Blæser 1 • 1 stk 60/75 kw load/unload kapselblæser. Blæser 2 Skrueblæseren blev sat i drift i maj måned 2011 og alle involverede var meget spændte på at få data ud af SROén. Ivan ville dog gerne vente med at konkludere noget, før skrueblæseren havde bestået sin eksamen, som jo var Skanderborg Festivalen i august måned. Målingerne for august måned viser følgende. Ivan Andersen, Driftsleder Skanderborg Renseanlæg og Dennis Møller, Salgsingeniør ITT

Er kurven knækket? Sådan lyder en af overskrifterne i Dansk Vand nr.1 fra februar 2011. Svaret er, Desværre nej. Spørgsmålet går på, om energiforbruget i den danske vandsektor er faldende. Konklusionen i artiklen er, at energiforbruget til rensning af spildevandet tværtimod er stigende! I 2009 var den specifikke energi 1,6 kwh/m3 solgt vand. Heraf udgjorde energiforbruget til rensning af vandet mere end 60%. Optil 70% af et renseanlægs energiforbrug bruges til beluftning af spildevandet, hvilket gør energibesparelser i denne proces yderst interessante. ITT Water & Wastewater indledte i år 2010 et verdensomspændende samarbejde med Atlas Copco. Under et kundebesøg på Skanderborg Renseanlæg introducerede salgsingeniør Michael Christensen driftsleder Ivan Andersen for vort samarbejde med Atlas Copco og fordelene ved skrueblæserne fra Atlas Copco, som er de mest energirigtige blæsere på markedet. Ivan fortæller, at blæserparken på Skanderborg Renseanlæg hvert år trækker store ressourcer, især under Skanderborg Festivalen, hvor belastningen på renseanlægget øges betydeligt. Havarier på blæserne under Skanderborg Festivalen var mere reglen end undtagelsen, så han var derfor meget interesseret i at høre om, hvad vi kunne tilbyde ham. På Skanderborg Renseanlæg er der to identiske linier i den biologiske process. Begge linier var bestykket med hver en VFD drevet kapselblæser og en on/off blæser med 2-trins regulering. Når den VFD drevne blæser ikke længere kan følge med, starter on/off blæseren og tilsammen klarer de belastningen. ITT Flygt – Atlas Copco og Skanderborg Forsyning blev enige om at udskifte den ene VFD drevne kapselblæser til fordel for en Atlas Copco skrueblæser på proceslinie 2.

• Linie 1: Har tilsammen et forbrug på 19.989 kwh. Driftstiden fordeler sig således, at blæser 1 har kørt 554 timer og blæser 2 har hjulpet til i 72 timer. • Linie 2: Har tilsammen et forbrug på 13.857 kwh. Drift tiden fordeler sig således, at blæser 1 har kørt 488 timer og blæser 2 har hjulpet til i 20 timer. Dette medfører en energibesparelse på intet mindre end 31% alene i august måned. Den gennemsnitlige besparelse for den periode, som blæseren har været i drift, ligger på 27,5%. Med målsætningen om at spare 25% i vandsektoren ligger der her en energibesparelse lige til højre benet og med tilbagebetalingstider på under 2 år, er det, som Ivan Andersen udtrykker det, ” bare om at komme i gang”. Næste step på optimeringen af beluftningsdelen på Skanderborg Renseanlæg er allerede undervejs, så besparelserne ender ikke her.

Opsummering Beluftningsdelen på renseanlægget bærer som nævnt det største energiforbrug, og det er derfor af største betydning, at dette optimeres, for at vi i branchen når energibesparelsen på de 25%, som er målsætningen fra Danva. Beluftningsdelen og den biologiske proces består ikke kun af blæsere, men også af bundbeluftere, mixere/strømdannere og rørsystemer m.v., så der er nok at tage fat på, når vi skal energioptimere på denne proces. ITT Flygt / Atlas Copco står i denne henseende til rådighed, og vi kigger gerne på mulighederne for at energioptimere jeres anlæg. Dennis Møller dennis.moeller@itt.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Beluftningstanke & rensningsanlæg

En samlet systemløsning Mixere, beluftere og blæsere fra én leverandør: størst mulig procesoptimering & -garanti

For mere information kontakt din lokale sælger: Nordjylland: Dennis Møller, tlf. 23 20 90 51 Midtjylland: Michael Christensen, tlf. 20 18 55 82 Sønderjylland & Fyn: Lars Rasmussen, tlf. 21 63 37 67 Sydsjælland & Øer: Jørgen Petersen, tlf. 21 74 61 74 Nordsjælland: Jørgen Sundt, tlf. 51 22 64 94 www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Vi skal tænke smart og langsigtet for at sikre vigtige råstoffer Af Julie Schou Christiansen og Bjarne Larsen, KomTek Miljø Vi er håbløst afhængige af grundstoffer som fosfor, kvælstof, kalium m.m. – uden disse grundelementer kan mennesker, dyr og planter ikke eksistere. Men hvad er den smarte og langsigtede plan for fortsat råderet over disse grundstoffer uden at tilsidesætte miljø og sundhed? •R åfosfor-reserverne er mere begrænsede end f.eks. olieressourcerne. • P roduktion af kvælstofgødning er en meget energikrævende proces. •A nvendelsen af spildevandsslam reducerer indirekte energiforbruget. Vi ved alle, at spildevandsslam indeholder væsentlige mængder af fosfor, kvælstof samt mange essentielle næringsstoffer herunder også kulstof, hvilket vil sige, at slam er et produkt med gødningsmæssig værdi i forhold til planteproduktion. Men også et produkt, som der bliver øget fokus på, når der skal produceres flere fødevarer ved hjælp af mindre arealer som følge af faktorer som globale klimaforandringer, mindre landbrugsareal og behov for øget fødevareproduktion. Spørgsmålet er: hvordan får vi næringsstofferne recirkuleret optimalt og på en sikker måde?

elle slams kvalitet, risiko og værdi.

Den direkte vej Direkte anvendelse af slam er den kortteste vej til en god ressourceudnyttelse samt en økonomisk billig løsning. Men der kan være betingelser, som gør, at dette ikke altid er den bedste løsning. Der kan være risiko for en øget miljøbelastning enten som følge af ringe slamkvalitet, eller at det areal, hvorpå det tænkes anvendt, er ekstra følsomt. I sådanne tilfælde tænker de fleste, at så må det brændes, hvilket dog ikke altid er den korteste vej til fornuftig genanvendelse.

Den korteste omvej Kompostering er både i Danmark og globalt en anerkendt behandlingsform, som sikrer at både næringsstoffer og kulstof genanvendes. I Danmark er der i dag 6-8 både private og kommunalt ejede anlæg, der oparbejder slam ved kompostering. Hvor mange anlæg, som findes i verden eller Europa vides ikke, men i EU har vi The European Compost Network, som forsøger at samle og dele viden. KomTek har gennem mere end 12 år arbejdet med at opsamle faglig viden i samarbejde mellem forskere og medarbejdere fra forsyningsverdenen i komposteringserfagrupper, brancheforening og BioSafe netværk. Hvilket betyder, at vi har været med til at løfte slamkvaliteten, i form af Biokompost, til et produkt, som planteavler ser som en værdifuld ressource og gerne anvender, da det er god gødning – mange føler, at virkningen er bedre end råslam, desuden er det lugtfrit og nemt at dosere og sprede samt mere hygiejnisk rent end råslam.

Fosfor er et af de råstoffer, hvor det er meget vigtigt at sikre en stabil genanvendelse, da det er en af de absolut vigtigste ressourcer i verden, som der kun er en relativ lille mængde råstof tilbage af. Fosformængden i dansk spildevandsslam svarer cirka til mængde fosforgødning, som blev importeret til dansk jordbrug i 2010 jf. dansk statistik. Der ligger en væsentlig problemstilling, når der snakkes fosforgødning og mål af plantetilgængelighed. Hvilket med de i dag anerkendte analysemetoder er utroligt svært, hvorfor der fejlagtigt kun tales om plantetilgængelighed, når der måles vandopløseligt fosfor.

Den længste omvej

Man kan blive grebet og imponeret af flotte tekniske løsninger, men hvis løsningerne betyder, at vi mister ressourcer, taber vi på den lange bane.

Der er ingen tvivl om, at der er noget slam, som bør brændes, da noget slam udgør en for stor risiko for både miljø og sundhed. Men dette gælder kun en mindre del af vores totale slammængde.

Vi står i en unik situation I Danmark er vi så privilegerede, at slamkvaliteten overordnet set de sidste 15 år er blevet bedre og bedre, blandt andet fordi man siden 1970’erne begyndte at risikovurdere de kemiske stoffer, som industrien må anvende. Dette giver en særlig mulighed for at anvende slam som en ressource frem for som affald, der skal bortskaffes. Sådan en ren slamtype giver også flere muligheder i forhold til genanvendelse og recirkulering. Men på trods af en flot slam kvalitet og forskning på området, er der fortsat nogle, der ønsker at brænde alt slam. Hvilken vej der vælges, i forhold til håndtering af slammet, hænger ofte sammen med følelser eller forældede slamhistorier frem for vurdering af den aktu-

Men hvorfor gøre det vanskeligere end det er – anlægge store nye forbrændingsanlæg og bruge en masse energi på at tørre slammet, for at det kan brænde og derefter genindvende noget af den tabte energi ved forbrænding, og derefter bruge ressourcer på at udvinde fosfor fra asken. Fosfor kan måske udvindes af asken, men mange andre næringsstoffer og kulstoffer går tabt. Vil man brænde slam og udnytte fosfor, er der vigtigt at pointere, at det kun foregår på monoanlæg, hvor asken ikke forurenes. Alt forsvinder ikke ved afbrænding, men spredes til miljøet via luften.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Hvad skal vi vælge Skal man sikre miljø og sundhed samt en god bæredygtig ressourceudnyttelse er valget ikke kun mellem direkte genanvendelse eller forbrænding. Der er behov for en mere åbenhjertet og intelligent dialog, hvor det primære omdrejningspunkt er viden og fakta. To vigtige værktøjer i dialogen om hvorledes slam anvendes er: 1. Den viden, som er udarbejdet i forbindelse med f.eks. vandmiljøplaner og ligger til grund for landbrugets brug af husdyrgødning samt 2. Den organiske trekant, hvor de forskellige affaldsressourcer inddeles efter ”farlighed”.

- kilden til et bedre miljø

Den organiske trekant, hvor de forskellige affaldsressourcer inddeles efter ”farlighed”. Dette betyder med andre ord, at oparbejdet slam af høj kvalitet kan anvendes på relativt miljøfølsommere områder, mens godt råslam måske kun kan anvendes på områder, som hverken har OSD, nitrat- eller fosforfølsom karakter. Hvorimod slam fra område med kemiske fabrikker eller store sygehuse nok skal brændes. Så skal vi sikre en smart og langsigtet udnyttelse af vore ressourcer, ikke mindst fosfor bliver vi nødt til at være mere nuanceret i vores valg af slamløsninger, end det som vi ser i den danske debat lige nu. Julie Schou Christiansen julie@komtek.dk

Nr. 4 · oktobe

r 2011 · 39. årgang

Medlemsblad Spildevandsteknisk for Forening

HUSK!

stof til nr. 5 - 2011 skal være os i hænde senest 21. november 2011.

• Verdens mest energiffektive forbrændingsanlæg er klar til brug • Jagten på de 25% er gået ind! • Når rørene lukker til – med struvit i slamaf problemer vanding • Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm

Miljøkurser

Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Revision af spildevandsplanen...................................................................24.-26. okt. Håndtering af regnafstrømning.........................................................31. okt.-1. nov. WinSpv brugerkursus - spildevandsdata på Miljøportalen........................1. nov. Nødsituationer på pumpestationer..............................................................1.-2. nov. Videregående rensning af regnvand .................................................................2. nov. Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg ...............2.-3. nov. Procesteknik 2 - SPILDEVANDSOPERATØRKURSUS.................................7.-9. nov. Administration af kloak.................................................................................9.-10. nov. Administration af tømningsordninger ...........................................................10. nov. Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer ...................................15. nov. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak ...............................................16.-17. nov. Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer.............................21.-22. nov. Administration af vandforsyningsloven.................................................23.-24. nov. Takstfastsættelse efter vandreformen............................................................24. nov. Praktisk drift af afløbssystemer - SPILDEVANDSOPERATØR ...........28.-29. nov. Det energiproducerende renseanlæg?....................................................28.-29. nov. Afløbsjura - hvad er praksis? ..............................................................30. nov.-1. dec. Prøvetagning af spildevand - SPILDEVANDSOPERATØRKURSUS........5.-7. dec. Optimering af pumpestationer......................................................................6.-7. dec. Grundlæggende hydraulik...............................................................................5.-6. dec. Tryksatte spildevandssystemer ............................................................................7. dec.

Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Spildevandstræf på Faxe Renseanlæg Preben Kosiara, Emeritus driftsleder Stevns Renseanlæg Spildevandsforeningen Storstrømmen havde som sædvanlig sat hinanden stævne den 2. torsdag i september. I år var det Faxe Forsyning og dermed Faxe Renseanlæg, som var udvalgt til at være stedet, hvor vi mødtes. Her i landet er vi glade for traditioner og en af dem er, at det er godt vejr på denne dag. Denne tradition var godt nok ved at blive brudt i år. Det regnede fra morgenstunden, men omkring 10 tiden klarede det op og vi fik solen at se. Det begyndte først at regne, da vi skulle hjem. Lars Hansen bød velkommen til de 112 fremmødte, på vegne af spildevandsforeningen og Faxe Forsyning, Lars er formand for foreningen og også driftsleder på Faxe Renseanlæg. Dette spildevandstræf har igennem årene haft et nogenlunde fast program og det var der også i år. Der blev startet med morgenkaffe og brød. Efter kaffen var Forsyningsdirektørerne fra Guldborg Forsyning Flemming Bak og John Buur Christensen Faxe Forsyning gået sammen om et indlæg som omhandlede situationen, set fra forsyningsdirektørens stol. Foredragsholderne havde delt det op imellem sig på den måde at John Buur Christensen talte om den lovgivning, vi har for forsyningerne og de udfordringer der ligger i fremtiden. Flemming Bak talte mere om det, der foregår her og nu og hvordan alle skal få økonomi ind i billedet.

John Buur Christensen fortæller om økonomi styring

Efter disse indlæg var der lejlighed til at bese de 10 inviterede firmaers stande. Firmaerne var blevet bedt om at vise noget frem, som folk kunne pille ved. Firmaerne havde forstået budskabet og viste mange nye ting frem. Alle havde gjort sig meget stor umage med deres stande. Det var Watergroup – Hach Lange – Flygt – Aarslev – Ruma – Grundfoss – Arsima – Munck – Abs og Endress & Hauser.

Special-entreprenør / slamhåndtering Totalløsninger til offentlige og private virksomheder Oprensning eller etablering af :

Distribution af :

• • • • • •

Slammineraliseringsanlæg Regnvandsbassiner Søer, vandløb Strande Havne Specialopgaver med Long Reach

Spildevandsslam Sø-sediment Klassificerede jordtyper Eksport af slam m.v. Nyttiggørelse af slam m.v. Opbevaring på K5 depoter

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød Tlf.: 48 17 17 75 - Fax.: 48 17 19 13 www.fmtas.dk - mail fmt@fmtas.dk 50!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

!!!

Der har igennem de senere år været afholdt en konkurrence, hvor man skal svare på en række spørgsmål. Disse spørgsmål kan kun besvares, hvis man har besøgt de forskellige stande og udvalgte steder på renseanlægget. Det er et sjov indlæg, som alle er glade for. Sidst på dagen var der lodtrækning imellem de rigtige besvarelser, der var et flot gavekort på højkant.

Kl. 1130 var der dejligt smørrebrød til alle. Efter spisninger var der igen lejlighed at besøge standene. Kl. 1315 fortalte Sille Bendix Larsen fra Envidan om Intelligent spildevandshåndtering, hvad var nu det, kan spildevandshåndtering nu også være intelligent. Det kan det faktisk, der har været en lang række forsøg bl.a. på Renseanlæg Lynetten, som Sille kunne berette om, eks. på hvordan man på en intelligent måde kunne udnytte de mange analyser og målinger, som rigtigt mange anlæg har, men måske ikke rigtig bruger til ret meget. Lars Hansen sluttede dagen med at trække en heldig vinder i konkurrencen og sige tak for i dag. Han benyttede lejligheden til at sige tak til Faxe Redningsberedskab for den fine forplejning, som vi havde fået igennem dagen, ligeledes fik hans personale en stor tak for den fine indsats, de havde ydet for at få dagen til at fungere. Undertegnede vil også benytte mig af lejligheden til at sige tak for en god dag, jeg fik rigtigt hygget mig og er meget glad for at blive inviteret. Preben Kosiara, e-mail: kosiara@privat.dk

Er der en lille smule tvivl?

TIL T F I SK

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 51

08/09/09 9:03:57

Skal levnedsvirksomheder have lov til at træde ud af kloakforsyningen – fordele/ulemper? Af John Sørensen, COVI A/S Water and Wastewater Før forsyningsselskaberne blev etableret, var det kommunerne, der varetog spildevandsrensningen, som en service overfor borgere og virksomheder. Kommunerne foretog de nødvendige investeringer i nye renseanlæg og nye teknikker og sikrede, at alt spildevand blev renset på en miljømæssig og økonomisk tilfredsstillende måde. Udgifterne til at drive renseanlæggene blev hovedsagelig dækket af vandafledningsbidraget, og det var en lokalpolitisk beslutning, der fastslog, hvor stort dette bidrag skulle være ud fra et “hvile i sig selv” krav. Efter dannelsen af forsyningsselskaberne kan rensning af spildevand stadig opfattes som en service overfor borgere og virksomheder, men det nye er, at hvert forsyningsselskab skal drives som en forretning. Nu er der prisloft på vandafledningsbidraget og selskabet skal drives på forretningsmæssige vilkår. Det er nye udfordringer for flere forsyninger.

Det er dyrt at rense spildevand Afledningsbidraget ligger som gennemsnit omkring 30-35 kr./ m3. Nogle steder lavere og andre steder lidt højere. Dette er forsyningens væsentligste indtægtskilde til drift af renseanlæg og ledningssystemer. En anden indtægtskilde er særbidrag for høj forurening. Lovgivningen kræver, at der etableres en særbidragsordning for høj forurening. De lovmæssige krav til en særbidragsordning er imidlertid meget fleksible, dog skal det sikres, at de faktiske ekstraomkostninger ved at behandle særligt forurenet spildevand er dækket af forureneren. Et særbidrag betales ud over vandafledningsbidraget. Særbidrag pålægges stort set alle levnedsvirksomheder. Det er således ikke ualmindeligt at en levnedsmiddelvirksomhed skal betale 35-40 kr./m3 spildevand, der afledes til det offentlige.

Levnedsvirksomhedernes spildevandsafledning Levnedsmiddelvirksomheder har almindeligvis et stort vandforbrug og de producerer derfor meget spildevand. Det er ikke ualmindeligt, at en større levnedsvirksomhed producerer 1.000 - 1.500 m3 spildevand/døgn og at virksomheden må betale 40-45.000 kr./døgn for at få spildevandet behandlet hos forsyningsselskabet. En større levnedsmiddelvirksomhed kan således på årsbasis nemt betale omkring 14-15 millioner kr. for at få behandlet spildevand. Det er mange penge for en virksomhed og samtidig en god indtægt til forsyningen. Netop de økonomiske forhold ved at behandle spildevand hos forsyningerne har fået flere virksomheder til at overveje, om de kan behandle spildevandet billigere selv. For levnedsmiddelvirksomheder med eget renseanlæg vil afløbskvaliteten ofte være mindst ligeså god som den, der opnås på forsyningernes renseanlæg. Der er især to forhold, der gør det enkelt at rense spildevand fra levnedsmiddelindustrien. Det ene er, at temperaturen i spildevandet er mindst 25° C året rundt, hvilket giver grundlag for en hurtig omsætning og en hurtig biologisk vækst i

renseanlæggene. Et andet forhold er, at sammensætningen af spildevandet gør det muligt at opnå en særdeles effektiv fjernelse af kvælstof og fosfor. Der vil oftest være et overskud af letomsætteligt organisk stof, og det giver et godt grundlag for en optimal denitrifikation og biologisk fosforfjernelse. Kunsten ved at drive et industrirenseanlæg godt er at passe på, at det letomsættelige organiske stof ikke spildes på vejen fra virksomheden til de biologiske processer i procestankene. En af de største syndere for spild er udligningstankene, der findes på de fleste industrirenseanlæg. Der er en tendens til at holde en relativ stor vandmængde i udligningstankene for at opnå bedst mulig udligning. Men konsekvensen er, at omsætningen af spildevandet begynder i udligningstanken, og det er det letomsættelige organiske stof, der fjernes først. Ved for lang opholdstid i udligningstankene fjernes således en del at det organiske stof, der kunne have gavnet de biologiske processer som denitrifikationen og den biologiske fosforfjernelse. Moderne levnedsvirksomheder har stor fokus på BATteknologier (Best Available Technology) for at optimere produktionen. BAT teknologier er med til at holde fokus på vandforbrug, energiforbrug, brug af kemikalier m.m., så mængden af spildevand minimeres mest muligt. Dette er med til at reducere størrelsen på de renseanlæg, der bygges.

Udtræden af kloakforsyningen - fordele Fordelene ved at etablere private rensningsanlæg hos levnedsmiddelindustrien er følgende.: 1. Miljøbelastningen fra et industrirenseanlæg er ofte mindre end fra et offentligt rensningsanlæg af samme størrelse, da industrianlæggene kan rense længere i bund. Det giver samlet set en lavere miljøbelastning i forhold til at få industriens spildevand renset på forsyningens renseanlæg; 2. Der opnås reservekapaciteter på forsyningens renseanlæg. 3. Spildevand kan renses for omkring 10 kr./m3 på et industrianlæg og virksomheden vil spare penge, hvis spildevandet renses på eget renseanlæg. Selv om virksomheden skal investere i et renseanlæg og selv om virksomheden vil have driftsomkostninger, vil der kunne opnås betydelige besparelser i de fleste tilfælde. Det er en fordel for industrien; 4. Levnedsvirksomheden vil kende omkostningen til spildevandsrensning mange år frem i tiden; 5. Levnedsvirksomheden vil opnå uafhængighed ved at drive og eje eget renseanlæg; De fleste fordele kan således tilskrives industrien.

Udtræden af kloakforsyningen - ulemper Ulemperne ved at lade en levnedsmiddelvirksomhed udtræde af kloakforsyningen er følgende: 1. Der kan mangle en god kulstofkilde, der er med til at sikre en god og effektiv rensning for kvælstof og fosfor; 2. Der kan opstå en meget stor reservekapacitet på forsyningens renseanlæg; Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

KONTRAKLAPPER · LEJDERE DÆKSLER · SKYDESPJÆLD

Regulering a and fv

Gerhard Christensen af 2011 A/S Landholmvej 10 · 9280 Storvorde · gc@gc.dk · www.gc.dk Tlf. +45 98 31 67 33 · Fax +45 98 31 67 33 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

3. Forsyningen vil miste en indtægt til drift af forsyningens renseanlæg. 4. Der sættes krav til industrien om at have kompetent personale til at drive renseanlæggene. Der er således både fordele og ulemper, hvis en levnedsvirksomhed ønsker at udtræde af kloakforsyningen.

Regler for udtræden af kloakforsyningen Der er derfor også fastsat regler for, hvornår en virksomhed kan træde ud af en kloakforsyning. Som udgangspunkt er en levnedsmiddelvirksomhed en del af en kloakforsyning, og kan ikke uden videre beslutte at rense spildevandet selv. Det vil kræve, at virksomheden ansøger om at træde ud af kloakforsyningen og søger om tilladelse til selv at etablere et renseanlæg. Ifølge lovgivningen kan virksomheder udtræde af kloakforsyningen hvis: 1. Det er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand (dvs. der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der muliggør en udtræden); 2. Der er enighed mellem virksomheden og kommunalbestyrelsen/forsyningen; 3. Der ikke sker nogen væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede økonomi; 4. Kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt; 5. Den samlede spildevandsmængde ikke bliver renset dårligere end den nuværende rensning;

En win-win situation - et aktuelt eksempel Det har tidligere været meget vanskeligt for en levnedsmiddelvirksomhed at få tilladelse til at træde ud af en kloakforsyning. De fleste afslag gives ofte med en begrundelse i en forringelse af forsyningens samlede økonomi efter en levnedsvirksomhed træder ud eller som følge af, at et renseanlæg vil komme til at stå med for stor en reservekapacitet og dermed spilde investering og en vanskeligere driftssituation. Der er dog eksempler på, at en kommune/forsyning og en levnedsvirksomhed har opnået enighed om, at virksomheden kan træde ud af kloakforsyningen og etablere eget renseanlæg. Aktuelt har Assens Kommune stillet sig positiv overfor, at Bryggeriet Vestfyen kan træde ud af kloakforsyningen, såfremt nogle givne forudsætninger kan opfyldes. Processen er i fuld gang og når processen er færdig, kan bryggeriet opnå store besparelser til spildevandshåndtering hvert eneste år fremover. Samtidig sikres det gennem udledningstilladelsen, at miljøet ikke belastes mere, end det gør i dag. Forsyningen har ligeledes fordele af, at bryggeriet fremover renser spildevandet selv. Den kapacitet, der bliver ledig, når bryggeriet udtræder, kan bruges til at behandle spildevand fra mindre renseanlæg, der er planlagt nedlagt i Assens Kommune, uden at forsyningen behøver at udbygge Assens renseanlæg. Bryggeriet har ikke produceret spildevand i weekends og det har påvirket renseresultaterne på Assens renseanlæg. En mere ensartet belastning over ugen forventes at give en mere stabil drift af Assens renseanlæg. Det er således en win-win historie, hvor begge parter opnår fordele.

Hvad kunne fremtiden bringe?

HJORTKÆR maskinfabrik a/s +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

Som nævnt i begyndelsen af artiklen, så skal forsyningerne i dag drives som en forretning og historien med Bryggeriet Vestfyen fortæller, at der kan være en god forretning for begge parter ved at tænke alternativt. Det kunne f.eks. være i forbindelse med implementering af de mange strukturplaner, der er blevet udarbejdet. Der kunne indarbejdes løsninger, hvor større levnedsvirksomheder selv håndterer spildevandet, hvis de ønsker det. Herved opnås reservekapacitet til at håndtere spildevand fra mindre anlæg, der nedlægges og det kan i mange tilfælde undgås at udbygge renseanlæggene. Samtidig bibeholdes en relativ stor vandmængde i det lokalområde, vandet oprindeligt er taget fra. Miljøbelastningen bliver reduceret ved sådan en løsning. Dels kan levnedsmiddel virksomhedens renseanlæg ofte rense kvælstof længere ned end forsyningens renseanlæg og dels vil spildevandet på mindre renseanlæg oftest blive renset bedre på et større anlæg under forsyningen. Som eksemplet fra Assens viser, så er der nye muligheder for at tilrettelægge en fremtidig spildevandsstruktur i et forsyningsområde. John Sørensen jvs@covi.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver. Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø. Vi bygger en grøn fremtid sammen

www.orbicon.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Firma-nyt

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden der er interessant.

Red. J.H.

Gerhardt Christensen A/S gik konkurs den 31. maj 2011

2Water ApS – Process & Piping

Til vore kunder og forretningsforbindelser Firmaerne Maskinfabrikken Faust ApS, NIS Nordjyllands Industriservice ApS og Poul Erik Christensen har købt Gerhardt Christensen A/S. Firmaet drives videre under navnet: Gerhard Christensen af 2011 A/S med Poul Erik Christensen som administrerende direktør. Det ny firma fører de samme hovedprodukter: Dæksler, skydespjæld, lejder og kontraklapper. Firmaets ejerskab, der består af 2 erfarne produktionsvirksomheder samt grundlægger Poul Erik Christensen af Gerhardt Christensen A/S, vil sammen med de vigtigste kernemedarbejdere gøre Gerhard Christensen af 2011 A/S endnu stærkere på markedet. Det ny Gerhard Christensen af 2011 A/S står til deres rådighed med tilbud og vejledning, og vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med gamle som nye kunder. Gerhard Christensen af 2011 A/S tlf. +45 98 31 67 67 . www.gc.dk

En smedevirksomhed med speciale i fremstilling og montering af bl.a. anlæg for spildevandsrensning og vandbehandling. Firmaet er etableret i Maj 2011, og er stærkt besat med kompetente medarbejder, fra tilbud og projektledelse til fremstilling og montage. Medarbejdernes personlige CV’er indenfor Vand- og spildevandsbrancen tæller over 200 større og mindre opgaver. Tilsammen har vi 40 års erfaring indenfor spildevandsbrancen. Indenfor vores kerneområde er det vores intention at levere kvalitetshåndværk med fokus på den tætte løsningsorienterede dialog og benytte vores erfaring konstruktivt fra tilbud til aflevering. I vores produktion har vi svejseudstyr til rustfrit, aluminium og sort jern, samt eget glasblæseanlæg, langsvejseautomat og stor bukke- og valsekapacitet. Vi tilbyder desuden rustfri tankproduktion. Vi glæder os til at løse fremtidige opgaver 2Water ApS . Tlf. 7026 7777 Mail: 2water@2water.dk . Web: www.2Water.dk

Vi har et godt tilbud til dig: Vi tager din måler retur (uanset fabrikat) for kr. 1.500,Beløbet fratrækkes prisen ved samtidig køb af denne kompakte radar.

Insatech A/S • Algade 133 • 4760 Vordingborg • Tlf. +45 5537 2095 • www.insatech.com 56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

HVORDAN VASKER BORGERNE DERES SPILDEVAND?

EnviDan Gruppen udvider aktiviteterne med Rent Vand EnviDan Gruppen udvider aktiviteterne ved at inddrage Rent Vand som supplement til forretningsområderne Renseanlæg og Afløbsteknik. Forretningsområdet oprettes i et selvstændigt selskab EnviDan Water A/S. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at EnviDan Gruppen pr. 1. oktober har ansat 3 meget erfarne og respekterede personer: Jesper Hall ansættes som direktør for EnviDan Water A/S. Jesper kommer fra en stilling som markedschef i Alectia. Jesper er Miljøingeniør fra AUC.

Jacob Jørgensen ansættes som udviklingschef i EnviDan Water A/S. Jacob kommer fra en stilling som chefkonsulent i Alectia. Jacob er akademiingeniør fra DTU og en B.Sc. i GIS og informatik fra AUC.

Jens Baadsgaard Pedersen ansættes i EnviDan International A/S, og skal fremover øge sin indsats for at støtte opbygningen af EnviDan Gruppens internationale aktiviteter. Jens er Cand. Scient. (hydrogeolog) fra Aarhus universitet.

Udnyt vo res erfar inger fra andre kommune r Kon

takt: Søre n (Fyn & Jy lland) på tlf. 26 16 91 13 - m ail skn@kw eller Pete hpipe.dk r (Sjælland & Øerne) tlf. 26 16 på 91 30 - pk i@kwhpip e.dk.

Flere kommuner sender nu påbud ud! Rundt om i landet er der efterhånden mange borgere, der får påbud om, at de skal rense spildevandet fra deres boliger bedre. Det skal de for at leve op til myndighedernes krav om rensning af spildevand i åbent land - dvs. områder, der ikke er tilsluttet den offentlige kloakering. Det betyder, at disse borgere skal vælge blandt flere rensemetoder - og det kan være svært. Tryghed er altafgørende. Borgerne ønsker en løsning, der er »selvkørende«, og hvor de ikke skal investere yderligere de næste mange år. Vi hjælper gerne Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med at levere minirenseanlæg til borgere i hele landet - og også med at informere og skabe dialog. Vi stiller gerne vores viden og materialer til rådighed for personalet i de enkelte kommuner, deltager i borgermøder, og hvad der ellers er behov for.

Ud over de målrettede ydelser til vandsektoren i Danmark, vil der i EnviDan Water A/S være fokus på at udvikle nye kompetencer og teknikker på tværs af organisationen. Endvidere vil EnviDan Water A/S udnytte den store synergi, som er mellem de traditionelle EnviDan ydelser og det nye forretningsområde. www.envidan.dk

DANSK FORSØGSPROJEKT VISER: Varmepumper er vejen til fossilfri fremtid Hver dag året rundt lukker danske produktionsvirksomheder store mængder overskudsvarme ud i den blå luft. Varmen kan i stedet bruges til at opnå store besparelser for både miljø og pengepung. Et dansk EU-støttet forsøgsprojekt med rådgivervirksomheden Grontmij i spidsen skal nu vise det store potentiale i varmepumper, der kan genanvende spildvarme fra dansk industri. Håbet er at kunne genvinde helt op mod 50 procent af industriens energiforbrug. Projektleder og seniorrådgiver Peter Brøndum, Grontmij, tlf.: 82 10 52 24, e-mail Peter.Brondum@grontmij.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Trygt samarbejde • WehoMini renseanlæg - gennemprøvet koncept med omfattende dokumentation • Fremtidssikret løsning - renser renere end loven kræver • Nemt for kommuner, der finansierer anlæg: Vi påtager os al drift og lovpligtige kontroleftersyn. Se flere fordele på www.wehomini.com KWH Pipe (Danmark) AS Nordgårde 1 Tlf.: 46 40 53 11 4520 Svinninge Fax: 46 40 53 51 Member of the KWH Group

Schneider Electric køber 7-Technologies Schneider Electric, global specialist i energioptimering, overtager 7-Technologies, et innovativt, dansk softwarefirma med base i Birkerød. - 7T har haft nogle gode år med vækst i omsætningen og international vækst. Vi har indset, at det næste skridt ud i verden kun kan opnås sammen med en virksomhed som Schneider Electric, som har en global tilstedeværelse inden for Automation, siger Jens Løppenthien, administrerende direktør i 7T. Ole Sander, der er administrerende direktør i Schneider Electric Danmark A/S, supplerer: - Kombinationen af Schneider Electrics internationale position og fokus på automation og energioptimering i industrien og 7T’s innovative og unikke produkter er et perfekt match. Overtagelsen af 7T er med til at sikre Schneider Electrics position som førende kompetencecenter inden for vand og spildevand samt en markedsførende position inden for fjernvarme og –køling. 7T’s nøglemarkeder og strategiske samarbejdspartnere forsætter uændret. Christel Nygaard Engedal Tlf: +45 4420 7227 | Mobil: +45 2788 1524 Email: christel.engedal@dk.schneider-electric.com www.schneider-electric.dk

Diatom A/S med i nyt teknik forum kaldet ”Nordic Bolting Alliance”! Diatom A/S, som i spildevandskredse er kendt for levering af Armiad, Filtomato og Arkal filtre, er også leverandør af specielsmøremidler fra bl.a. Molykote. Det er i denne forbindelse Diatom har indgået et samarbejde med tre andre virksomheder om etablering af NBA – Nordic Bolting Alliance, som er et teknisk forum med formålet at øge kompetencer og viden i branchen om gældende tilspændingsmetoder og applikationers påvirkning ved brug af forskellige smøremidler, bolte, flanger og tilspændingsudstyr. Virksomhederne i NBA har stor brancheerfaring med en unik viden og et meget stort produktsortiment, og støtter hinanden med hver deres spidskompetencer. Med NBA er målet at være de mest troværdige og professionelle leverandører med en stærk position i alle sektorer inden for bolt- og flangeløsninger. NBA afholder seminarier og deltager på hi11. Mere information ved henvendelse til: Marketingchef Sten Skjoldborg på 3634 2705 eller ss@diatom.dk

Norske Cambi skal bedre Washingtons klimaregnskab Det norske selskapet Cambi AS skal levere et hydrolyseanlegg til et av verdens største avløpsrenseanlegg, Blue Plains, i den amerikanske hovedstaden Washington DC. For Cambi er kontrakten et gjennombrudd på det amerikanske markedet, sier Merete Norli som er teknisk direktør i Cambi. Dette er en meget gledelig nyhet for Cambi. Kontrakten i Washington er et resultat av mange års arbeid, og har en verdi på ca. 200 millioner kroner. Dette blir det største hydrolyseanlegget hittil fra Cambi. For Cambi åpner dette nye muligheter i det store amerikanske markedet, understreker Norli. Renseanlegget Blue Plains behandler avløp tilsvarende ca. 4 millioner mennesker. Det nye anlegget vil redusere karbonavtrykket i Washington med ca. 60 000 tonn CO2 pr. år bl.a. i form av fornybar elektrisitet. CAMBI AS, Mariann Dokken, Marketing secretary, Phone: 0047 66779835, www.cambi.com

HACH LANGE - ny produktspecialist Karin Høgsbro Friis, salg af laboratorieudstyr på Sjælland mv. HACH LANGE har udnævnt Karin Høgsbro Friis til produktspecialist på Sjælland, øerne og Bornholm med ansvar for salg af laboratorieudstyr – både HACH LANGE og RADIOMETER ANALYTICAL produktserierne. Karin kommer fra en stilling som teknisk supporter hos HACH LANGE, og har derfor allerede et rigtig godt kendskab til vores laboratorieudstyr. Karin er uddannet miljøkemiker, og har bred erfaring med laboratoriearbejde fra tidligere ansættelser. Hun erstatter Janne Pedersen, som har søgt nye udfordringer udenfor HACH LANGE. Karin kan kontaktes på tlf. 36 77 29 11 eller e-mail karin. hogsbro-friis@hach-lange.dk.

Arkal overtages af Amiad, hvilket giver Diatom A/S nye muligheder på selvrensende filtre. I 2010 har Amiad Filtration System, som er en leverandør af filtreringsløsninger, opkøbt filtreringsfirmaet Arkal Filtration System. Amiad Filtration System får med deres opkøb en stærkt udvidet produkt portefølje, og vil derfor kunne tilbyde en endnu bredere vifte af innovative vandfiltre og systemer til genanvendelse af vand. Arkal har en stærk serie af selvrensende filtre af bl.a. typen Spin Klin®, som er fremstillet i plast materialet Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

SPILD TIL SUND FORNUFT FRA

Kommunekemi arbejder med en epokegørende løsning på miljøvenlig genanvendelse af spildevandsslam. Vi håndterer hele processen og omdanner spildevandsslam fra vandselskaberne til biobrændsel til kraftværkerne og plantetilgængelig fosfatgødning til landbruget.

Spildevand

Spildevandsslam Tørreproces hos Kommunekemi

Plantetilgængelig fosfat til landbruget

Biomasse

Gødning Aske oparbejdes hos Kommunekemi

Aske

Biobrændsel til kraftværkerne

Kan du se fornuften? Slam tørres til biomasse Biomassen erstatter fossilt brændstof på kraftværkerne Markerne skånes for miljøfarlige stoffer fra slammet Værdifuld fosfatgødning skabes af asken Vi investerer i anlægget – vandselskaberne får leveringssikkerhed

Mere viden … Kontakt teknisk direktør Ole Kristensen, tlf. 6331 7105, eller direktionsassistent Morten Kamuk Madsen, tlf. 6331 7104. Så får du hurtigt et indblik i perspektiverne – for jer og for miljøet.

Scan koden og se mere

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

www.kommunekemi.dk

polypropylene og med filterelementer bestående af en stak specielle designede filterskiver. Da alle Arkal filtrene er fremstillet i plastmaterialer, kan de med fordel benyttes til opgaver med filtrering af spildevand og havvand, som er tærende.

Teledyne Isco tilbyder en bred vifte af bærbare og stationære prøveoptagere foruden et omfattende sortiment af flowmålere for vand, spildevand og regnvand, samt Flow Link 5.1 flow analyse software.

Med Arkal kan Diatom A/S pr. dags dato tilbyde filterløsninger og service af de kendte filtre af typen Amiad, Filtomat og Arkal. Mere information ved henvendelse til produktchef Jan Dehn på 36790004 eller jd@diatom.dk eller www.diatom.dk/katalog.asp?t=5&ID=742801

Aquasense har allerede stor erfaring i at sælge miljø relaterede produkter, Salgschef Søren Torsbjerg Møller og Servicechef Kim Marquard, står klar til at hjælpe både nye og de mange eksisterende Teledyne Isco kunder i Danmark.

Aquasense er valgt som NY eksklusiv distributør af Teledyne Isco i Danmark. Teledyne Isco (USA), har udnævnt Aquasense som ny eneforhandler for Danmark. Teledyne Isco og Aquasense vil sammen fortsætte traditionen med at tilbyde de allerbedste produkter inden for miljøovervågning, samt den bedste service og support.

Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h. Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje

Kontakt venligst Aquasense for yderligere information: Søren Torsbjerg Møller, stm@aquasense.dk, +45 42 42 50 30

Christina Rugaard Ottzen – ny hos AquaCon ApS Christina Rugaard Ottzen er pr. 1. september 2011 startet som salgsingeniør hos AquaCon ApS. Christina kommer fra en lignende stilling hos MJK Automation A/S, og har i en lang årrække, arbejdet med instrumentering og automations løsninger, til vand- og spildevandsmarkedet. Christina vil, hos AquaCon, komme til at arbejde endnu mere med Instrumentering. Christina ser især frem til at skulle arbejde med trådløs kommunikation mellem instrumenterne, som der bl.a. er i leveringsprogrammet fra Aquacon. Christina har e-mail: cro@aquacon.dk og mobil tlf. +45 2236 7699 og kan også kontaktes via www.aquacon.dk eller på tlf. +45 7217 0123.

Jimco A/S netop har ansat Mikael Andersen i en nyoprettet stilling som Area Sales Manager Baggrunden for opnormeringen er ikke mindst et ønske om at udnytte et betydeligt oplevet potentiale på hjemmemarkedet. Jimco A/S har siden 1993 udviklet og produceret luft- og vandrensningsanlæg til fx produktionsvirksomheder, storkøkkener, hospitaler og plejehjem. Salgschefen får ansvaret for at afsætte industriløsninger til både nye og gamle kunder i Danmark, samtidig med at han indtræder i Jimcos ledergruppe. Et af de projekter, som Mikael Andersen nu arbejder på, er hos Copenhagen Admiral Hotel, der skal have installeret et nyt udsugningssystem i køkkenet. Yderligere oplysninger på www.jimco.dk.

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 60

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Mærkedage Generationsskifte på Fornæs Renseanlæg Max ser tilbage på de mange år som driftsleder og takker for godt samarbejde.

Det er os med de rustfrie kabelophæng og styretavler, samt skabe beklædt med lærketræ for udvendig måler

En særdeles velbesøgt reception markerede onsdag den 31. august et generationsskifte hos Aqua Djurs A/S. Efter 33 års virke som driftsleder har Max V. Pedersen nu overgivet ansvaret for driften af renseanlæg og pumpestationer til sin efterfølger Jess. K. Oredsen. Max har alle årene været kendt som en særdeles kompetent driftsleder, så det er en velfungerende organisation Jess nu får glæden af at køre videre. Det store fremmøde og hele atmosfæren ved receptionen vidner om at Max tillige har været en særdeles vellidt driftsleder hos Aqua Djurs A/S. Max forlader ikke spildevandsbranchen, da han er startet i en stilling som seniorkonsulent ved Aqua Djurs A/S.. Ifølge Max er den fremtidige opgave som konsulent at sikre, at nye anlæg fungerer, når de bliver overgivet til driften, og at de kan spille sammen med resten af det store maskineri et samlet spildevandsanlæg udgør. Det modsatte er i større eller mindre grad ofte tilfældet, har mange i branchen erfaring for. Spildevandsteknisk Forening ønsker både Max V. Pedersen og Jess K. Oredsen tillykke med de nye stillinger. Jacob Andersen Ebeltoftvej 18, Drastrup, 8960 Randers SØ – Tlf. 8649 5131 finn@finn-elektriker.dk – www.finn-elektriker.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Produkt Information Red. J.H. Danmarks Præmiere fra PUMPEGRUPPEN SMART Digital (Bemærk indlæg i blad 3 var ukorrekt, derfor denne rettelse. Redaktøren beklager fejlen.) Intelligente doseringspumper fra Grundfos med nye drivog justeringsmekanismer er den ideelle løsning til den stadigt mere komplekse dosering af koncentrerede kemikalier – herunder viskose kemikalier – inden for vandbehandling og procesindustri. Enkel håndtering og perfekt overblik og styring Systemet er fantastisk brugervenligt, takket være det nye klikhjul og den enkle, intuitive navigation via et LCD-display med brugerflader på mere end 25 sprog. Modulopbygning – Den nye pumpefamilie har et turndown ratio på op til 1:3000/1:1000. En enkelt pumpe håndterer doseringsydelser på 2,5 ml/h – 7,5 l/h. Fleksibiliteten sikres med en kubeformet betjeningsenhed, der kan roteres, en lang række justeringsmuligheder og forsyningsspændinger samt et hydraulisk tilslutningssæt. Pumpeprogrammet omfatter en universel monteringsplade med klikfunktion. Intelligent flowregulering FlowControl-systemet forhindrer uønskede stop og AutoFlowAdapt funktionen sikrer, at doseringen fortsætter med det krævede flow. Digital drivteknologi med præcist defineret placering af membranen anvender en tryksensor i pumpehovedet til præcis afbildning og diagnose af trykprofilen og dermed også doseringsprofilen. Danmarks Præmiere fra PUMPEGRUPPEN PUMPEGRUPPEN A/S Peter Schat-Holm E-mail: psh@pumpegruppen.dk, Tlf.: +45 45937100

Buhl & Bønsøe A/S tilbyder Igen det eftertragtede ASNT certificeret Level 1 termografikursus, der bl.a. er kompetencegivende til en DBI personcertificering. Certificeringen kan hjælpe til med at udvide forretningsområder, synliggøre professionalisme samt styrke deltagernes rådgivningsevner med mere viden om termografi og dokumentation. I lighed med tidligere er en termografiekspert fra The Snell Group (USA) hentet til opgaven som underviser. Undervis ningen vil foregå på engelsk på Buhl & Bønsøs hovedkontor i Smørum. Buhl & Bønsøes egen termografiunderviser Kim

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

Max-Christensen vil også denne gang være med som dansk hjælpeunderviser. Level 1 termografikurset afholdes 7. til 10. november 2011 hos Buhl & Bønsøe i Smørum. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen. Hilsen tlf.: www.buhl-bonsoe.dk +45 4595 0410

Med System 2000 v11 reduceres oversvømmelser I de senere år har Danmarks været ramt af flere oversvømmelser. Ifølge prognoser for vejret i fremtiden kan vi forvente mere ekstremt vejr og dermed også flere stormfloder med fare for oversvømmelse. B.V. Electronic A/S har derfor besluttet, at i den kommende System 2000 v11 vil tilbageløbsstop blive en integreret del. Fordelen er, at systemet tillader højere vandstand i alle spildevandsforsyningens bassiner, så den fulde opbevaringskapacitet udnyttes og antallet og omfanget af overløb minimeres og helt kan forhindres i miljøkritiske områder. Samtidigt får forsyningen selv mulighed for at ændre opsætningen, således systemet løbende kan optimeres og tilpasses. Læs mere om tilbageløbsstop på www.bve.dk

Ny ELEMENT TopControl med positioner og PID-regulator fra Bürkert-Contromatic En af de helt store fordele ved anvendelse af den nye ELEMENT top unit er den intelligente løsning med et let overtryk fra styreluften. Det lette overtryk er både i TopControl og i aktuatorens fjederkammer. Det bevirker, at der ikke dannes kondensvand hverken i TopControl, eller i aktuatorens fjederkammer, og der kommer heller ikke omgivelsesluft i fjederkammeret. Procesventilen kan derved monteres direkte i såvel fugtige som aggressive omgivelser uden problemer med korrosion eller andre utilsigtede driftsforstyrrelser. Når TopControl anvendes sammen med ELEMENT-serien, er der ingen udvendige slangeforbindelser, fordi systemet er designet således, at alle interne slangeforbindelser er integreret i aktuatoren og i TopControl. Når Classics aktuator anvendes, opnås samme tæthed og overtryk med korte slanger udvendigt på aktuatoren. For nærmere information kontakt Niels Madsen, tlf. 4450 7500. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

SludgeWatch Ultra Transducer Ved at automatisere slamspejlsmålingen sparer man tidskrævende manuel måling og får desuden en pålidelig proceskontrol, der også fungerer ved pludseligt opståede unormale vejr- og belastningssituationer. SludgeWatch Ultra fra Partech anvender den udbredte ultralyds/sonar måleteknik til at detektere overgangen mellem slam og vand i vandreservoirer, spildevandsanlæg samt bundfældningstanke og -bassiner i industrielle udledningssystemer. SludgeWatch er et nemt anvendeligt system med en intuitiv skærmmenu for problemfri konfiguration på installationsstedet. Den selvrensende sensor kan detektere overgang fra vand til slam med en koncentration på bare 0,5 %. Viskerbladet på sensoren fjerner automatisk snavs og luftbobler, der kan påvirke målingerne. Ved at overvåge slamspejlsniveauet kan man kontinuerligt justere procesanlægget til optimal effektivitet og sikre den ønskede vandkvalitet. Hvis slamspejlsniveauet stiger, er der risiko for udledning via afløbet eller transport af uønsket materiale til næste procestrin. Hvis der er for lidt slam i en bundfældningstank, vil bundfældningsprocessen ikke fungere optimalt, og der vil også her være risiko for forhøjet slamindhold i afløbet. Kontakt Hans Buch, Miljøafdeling, for yderligere information Telefon 43 68 50 00, E-mail process@hansbuch.dk

AquaCon ApS har fået forhandlingen af EntechDesign Inc. i Danmark Entech Design har siden 1991 udviklet og produceret slamspejlsniveaumålere. Mere end 2.500 installationer globalt vidner om, at slamspejlsmålerne fra EntechDesign er både driftsikre og velafprøvede. ECHOSMART systemet kan bestå af op til 16 målesensorer. For hver af de tilsluttede sensorer, kan måledata og slamprofil (ultralyd) udlæses via display, eller f.eks. til overvågningssystem via RS485 Modbus RTU. ECHOSMART kan leveres i forskellige versioner, og bl.a. med en integreret turbiditetsmåler, der vil kunne advare før en evt. slamflugt indtræder. ECHOSMART kan leveres i en trådløs version, til installation på eksempelvis en roterende bro. Slamspejlsniveaumålere er ofte blevet betragtet som bekostelige målepunkter, men EntechDesign har ikke alene udviklet et innovativt produkt, de har også formået at optimere på både pris og ydelse. Få mere information på www.aquacon.dk eller kontakt AquaCon ApS på 7217 0123.

PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING

Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk

www.kompagniet.com

PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat

Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

Planlagte aktiviteter i 2011/2012

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * Rørbrud på Boeslum Renseanlæg

Døgnkursus 2011 4.-5. november 2011, Comwell Kolding

12th Nordic Wastewater Conference 14.-16. november 2011, Helsinki

Industri temadag marts 2012 Slamflokkens temadøgn Forår 2012

Årsmøde 2012

• Indlæg om håndtering af store nedbørsmængder, Guldborgsund Forsyning • Rejseberetning Vandmiljøprisen 2009 • Slambede og Slammineralisering, Ålborg Universitet • Referat fra Døgnkursus 2011 • Referat fra Stjernholmdagen • Referat fra Czjaka Renseanlæg i Warsawa • Referat fra Slamflokkens besøg på Cheminova • Noget om Årsmøde 2012 på Bornholm • Temadag Klimaændringer seminar i Vejle • Produkt Information • Firma Nyt • Medlemsnyt Mærkedage • Medlemsindlæg • Udskudte indlæg * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

7.-8. juni Rønne, Bornholm

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

Se de nye 2012 annoncepriser for Spildevandsteknisk Tidsskrift på side 19

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2011/2012 Handling

Dato år 2011/2012

Tekst-deadline nr. 5 - 2011

21. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2011

5. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

Tekst-deadline nr. 1 - 2012

6. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2012

20. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2012

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2012

30. april

Blad nr. 2 ud

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2012

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2012

9. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2012

10. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2012

1. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 7.-8. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 44 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 4 - 2011

SPALTEKORREKTUR Tidsskrift nr. 3 - 2011

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

ENERGIBESPARENDE LØSNINGER TIL SPILDEVANDSHÅNDTERING Vær med til at sikre et godt vandmiljø i Danmark og vælg DESMI som samarbejdspartner. Vi er blandt de førende i energibesparende spildevandsløsninger. Med spildevandsløsninger fra DESMI kan du sige ja til: En troværdig samarbejdspartner Kundetilpassede løsninger Driftsoptimerede spildevandsløsninger Know-how inden for installation og drift Landsdækkende service 24/7

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.