SpildevandstekniskTidsskrift-2013-3 by susanne brandt

Nr. 3 · august 2013 · 41. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Aarhusiansk renseanlæg forvandler spildevand • Årsmøde 2013 i Herning • Enkel rensning af vejvand • Ny klimamodel kan beregne oversvømmelser i Vejle • Bakterier gi'r den gas

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 STF's Døgnkursus 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Årsmøde 2013 – fredag den 31. maj 2013 i Herning . . . . . . . . . . . . . . 4 Fagligt indlæg på Årsmøde 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Tilmelding af Vandmiljøprisen 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør) Bestyrelsessuppleanter: Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Bjarne Jensen, KMC Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning

Aarhusiansk renseanlæg forvandler spildevand til miljørigtig gødning. . 18 Enkel rensning af vejvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Ny klimamodel kan beregne oversvømmelser i Vejle . . . . . . . . . . . . . . 24 Bakterier gi'r den gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Slamflokkens døgnkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Referat fra Slamflokkens medlemsmøde den 18. april 2013 . . . . . . . . 34 METSAM Projektet i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Ny teknologi kan skabe gennembrud for dansk fosforudvindning . . . . 38 Rørcenterdagene 12.-13. juni 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Renovering af Juelsminde renseanlæg ved Hedensted Spildevand A/S. . 41 Forfiltrering af spildevand – forsøg på Frederikshavn Renseanlæg. . . . . 44 Herning Vand A/S seniorpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening . . . . . . . . . 49 Nordens største solcelleanlæg blev indviet 30. april 2013 . . . . . . . . . . 52 Kolding-virksomheder deltager i nationalt vandcenter . . . . . . . . . . . . . 53 Skanderborg Forsyning A/S kunne 15. juni foretage indvielse af nyt renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Spildevandsgolf 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Vand, spildevand og vandløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Konkurrencer ved Årsmøde-udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Planlagte aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Spildevandsteknisk Tidsskrift - deadlines og udgivelser 2013. . . . . . . . 64

Tekst-deadline næste nummer: 15. april 2013. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. Annonce-deadline næste nummer: 29. april 2013. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.650 i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Udligningsbassin – et kort ophold før udledning til Skanderborg Sø.

Leder Tanker efter et årsmøde! Endnu et årsmøde i Spildevands Teknisk forening er veloverstået. I år foregik udstillingen på landskuepladsen i Herning i det skønneste vejr. Det er en skøn tradition, år efter år, at møde op til en festlig dag, hvor udstillerne har gjort deres yderste for at vise, hvad de kan, og hvad de kan tilbyde. Mine børn spurgte mig, da jeg kom hjem, om jeg havde lært noget (Jeg tror, de har hørt mig spørge dem om det samme en million gange). Og ja, selvfølgelig har jeg lært noget ved at være af sted. Jeg har i hvert fald fået en masse gode idéer til ting, der skal afprøves. Og jeg er sikker på, at vi derhjemme

Af Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S i Kolding vil snakke videre om noget af det grej, vi har set på udstillingen. Hvordan vi kan afprøve noget af det og bruge det i vores hverdag. Og snakken med kollegaer fra hele landet er guld værd. Lige meget hvor på pladsen jeg gik, var der en gevaldig snakken kollegaer imellem, med leverandører og rådgivere. Lige sådan som det skal være på et årsmøde. Og det er noget af det, vi er rigtig gode til i Spildevandsteknisk Forening – at erfaringsudveksle og lære af hinanden. På generalforsamlingen blev vi styret igennem med sikker hånd, som vi er blevet gennem de sidste mange år. I år kunne vi fejre et jubilæum. Hele 25 år har vi haft den samme dirigent til generalforsamling. Godt gjort; Svend Erik Lilleøre. Det er dæleme nogle dygtige og vedholdende folk, vi har i foreningen. Og det endda selv om ikke alle arbejder med spildevand mere. Jeg håber, at jeg er i stand til at være lige så aktiv også, når jeg stopper på arbejdsmarkedet om maaaange år!!!

TIL MÅLING OG

OVERVÅGNING AF DRIKKE-,

SPILDE- OG

PROCESVAND

Det bliver et spændende efterår, vi går i møde. Først skal vi have planlagt vores døgnkursus, der som sædvanlig afholdes den første fredag/lørdag i november. Det bliver spændende at se, hvad programmet kommer til at indeholde, og hvordan opdelingen skal være med de to spor. Og I oktober er der Nordisk Spildevands konference med mulighed for at erfaringsudveksle med vore nordiske kollegaer. I år er det endda tæt på – lige på den anden side af Øresund i Malmø. Men det bliver nok ikke helt så velbesøgt, som det nyligt afholdte Det Europæiske Melodigrandprix, det er jo ikke til at forstå. Tænk sig at få muligheden for at høre hvor dygtige, vi er til spildevandsbehandling i de Nordiske lande. Og så er der jo kommunalvalg til november. Det er altid spændende at se, hvilket resultat, det ender ud med. Og for os i forsyningerne kan det betyde, at der kommer nye ansigter i vores bestyrelser – men det må tiden vise.

Expert tryktransmitter til niveaumåling •

Måleområde 0 - 30 cm til 0 - 300 m

•

Materialer plast og syrefast stål

•

Relativ og absolut transmittere med membran af keramik eller stål

•

Diameter fra ø 16 mm

•

Analog og digital modbus udgang

•

Atex godkendte for zone 1

MJK ExpertTM niveautransmittere er designet til niveaumåling ved neddypning i åbne kanaler og tanke.

mjk.com 45 56 06 56 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

STF's Døgnkursus 2013 – i nput fra både forsyningsmedlemmer og firmamedlemmer kræves nu Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Det eneste, der kommer af ingenting, er som bekendt lommeuld. Det siger et af gamle Storm P citater, og den filosofiske betragtning er også gældende i 2013. Derfor beder vi endnu en gang om involvering fra STFs medlemmer for at skabe et spændende og attraktivt døgnkursus. Både forsyningsmedlemmer og firmamedlemmer kan være med til at påvirke dette års døgnkursus.

Input fra medlemmerne sikrer det rette faglige indhold Det faglige indhold af døgnkurset skal selvsagt være aktuelt, alsidigt og attraktivt. For at sikre dette beder vi STFs medlemmer om at foreslå relevante emner, der kan tages op på døgnkurset. Det er også muligt at tilbyde sig som foredragsholder, hvis man har relevante emner at byde ind med. Ønsker og forslag til det faglige indhold af døgnkurset mailes til STFs sekretariat sek@stf.dk senest mandag d. 19. august. Med til at bedømme og prioritere ønsker og forslag er inviterede repræsentanter fra lokalforeningerne m.fl. Den nærmere emneudvælgelse foregår på et planlægningsmøde torsdag d. 22. august.

Delvis tosporet døgnkursus kræver ekstra mange emneforslag Det er planen at dette års døgnkursus skal være delvis tosporet. Det meste af døgnkurset skal stadig være fælles for alle, men det skal derudover være muligt for deltagerne at vælge det faglige spor, der appellerer mest til den enkelte. For at dette kan realiseres, skal der i år ekstra mange emneforslag på bordet i planlægningsfasen. Alle med interesse i døgnkurset opfordres derfor til at være ekstra flittige i inputfasen. De to spor er ikke forlods navngivet, men vil afhænge af de fællesnævnere, der kan sættes på årets indlæg.

Faglig udstilling sikrer interaktion mellem leverandører og brugere Faglighed er ikke noget, der kun knytter sig til foredragene. Der er i høj grad også faglighed i pauserne, ikke mindst takket være de udstillende firmaer. Der kan helt sikkert opleves masser af livlig interaktion mellem leverandører og brugere i udstillingsområderne.

Lodtrækning for at finde de 24 udstillende firmaer Det er attraktivt at være udstiller i forbindelse med STFs døgnkursus. Derfor trækkes der lod om udstillingspladserne blandt de firmaer, der gerne vil være med. Under planlægningsmøde d. 22. august sker selve lodtrækningen om de 24 pladser. Alle firmaer tilmeldt til lodtrækningen får deres firmanavn lagt i en neutral kuvert, og mødedeltagerne trækker så på skift en kuvert, indtil de 24 udstillerfirmaer er fundet. De evt. overskydende firmaer udtrækkes derefter til nummer et, to, tre osv. på ventelisten.

Tilmelding til lodtrækning om udstillerpladserne Alle firmaer, der ønsker at komme i betragtning som udstillere i forbindelse med STFs døgnkursus 2013, skal tilmelde sig lodtrækningen via STFs konferenceadministrationssystem senest d. 19. august. Find tilmeldingslinket via STFs hjemmeside.

Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus 2013 afholdes i Kolding den første fredag-lørdag i november, dvs. 1.-2. november 2013

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Her logger vi med fordele NivuLog Sunflow

NivuLog NANO

NivuLog Easy

NivuLog PCM

Professionel datalogning via GPRS. Se data online 24/7 med fast simkort til fast pris. Ingen dyre data abonnementer. NivuLog-serien fra Danova gør det muligt.

Med NivuLog oplever du optimal tilgængelighed til dine måledata via GPRS døgnet rundt. Fuldt synkroniseret, uden generende tidsforskydninger. Plug and play-teknologi uden dyre data abonnementer. Hos Danova tilbyder vi fast pris for måler med data i 2 eller 5 år NivuLog SunFlow - NYHED

Selvforsynende flowmåler med kompakt solpanel. Indbygget datalogger samt GPRS datatransmitter. Tilslut sensor, peg panelet i retning af solen og se straks tilgængelige data. NivuLog NANO - NYHED

Mobil GPRS datalogger og transmitter med integreret simkort. 1 analog og 3 digitale indgange NivuLog NANO tåler neddykning. Konfiguration af indstillinger foregår online. NivuLog Easy

Mobil, kompakt GPRS datalogger. Ren plug and play takket være indbygget simkort. 4 frit konfigurérbare indgange og 1 digital udgang. NivuLog PCM

Mobil GPRS datatransmitter.Kompakt, solid model, der kan tilsluttes PCM 4 og PCM Pro korrelations flowmålere. Konfiguration af indstillinger foregår online.

DANOVA ®

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

TLF +45 6614 9323

INFO@DANOVA

DANOVA.DK

Årsmøde 2013 – fredag den 31. maj 2013 i Herning Red. J.H. For Spildevandsteknisk Forenings medlemmer og ledsagere oprandt dagen for afholdelse af Foreningens Årsmøde, der i år blev afholdt med Herning Vand som vært på MCHs store område. Valget var helt rigtigt. Der var god plads til en stor og meget velplaceret udstilling med 143 udstillere, tæt på rekord, gode parkeringsforhold og vejret der viste sig fra sin bedste side med vek slende sol og skyer. Alt var perfekt. Der var således lagt op til en stor oplevelse og det blev det.

I dag har Herning ca. 45.000 indbyggere. Vi har et rigt kulturliv med kunst, sport og musik. Jeg håber, at mange af jer har haft fornøjelsen af at være til en koncert eller et sportsarrangement i Boxen. Og på erhvervssiden er Herning Kommune kåret til ”Erhvervskommune nr. 1” af Dansk Industri.

Et glimrende eksempel på samarbejde og videndeling i en branche med enorme udviklingsmuligheder.

Herning er en ung by. 100 år som købstad er ingen alder, sammenlignet med så mange andre købstæder. Men man skal give sig tid til at fejre sine sejre, og dermed er man også med til at holde trykket på Hernings udvikling.

Må vi alle få et godt årsmøde!

Og i vandbranchen ved vi alt om, hvor vigtigt det er, at trykket er rigtigt. I Herning plejer vi at sige, at ”Her er alle muligheder åbne” Vi er præget af den holdning, at der skal handles mere, end der snakkes! Og vil du have ting til at ske, skal du selv smøge ærmerne op.

Bestyrelsesmedlem Kent Falkenvig bød på Herning Vands vegne velkommen til Årsmødet På Herning Vand og Herning Kommunes vegne er det en stor glæde at byde Spildevandsteknisk Forening og alle dens medlemmer velkommen til Herning! Vi glæder os til at være værter. I Herning har vi netop afsluttet 100 dages fejring af Hernings købstadsjubilæum. 1. april 1913 blev stationsbyen udnævnt til købstad. Dengang havde Herning 7000 indbyggere og den daværende borgmester, Chr. Yde, sagde: ”Jeg vil håbe, at den rolige, jævne udvikling må kendetegne byen. Byens borgere kan selv afgøre, om det vedblivende skal gå fremad”. Og fremad gik det!

Det er en mentalitet, som præger byen, borgerne, kulturlivet og erhvervslivet. Derfor har vi i dag nye uddannelsesinstitutioner, industrier og naturskønne søer i Herning. Også Herning Vand er præget af den mentalitet. Et af vore fokusområder er at være med til at sætte standarder. Vi skal både kunne håndtere nutidens krav og være forberedte på de udfordringer og muligheder, som fremtiden vil bringe. Det betyder, at vi er ambitiøse i vores planer for klimasikring, vores energioptimering og vore udviklingsprojekter. Her på udstillingen kan I høre mere om et spændende udviklingsprojekt, Herning Vand indgår i. I partnerskab med Horsens Vand, Aarhus Vand, Grundfos, Norconsult og Videncenter for Landbrug, arbejder vi på at udnytte fosfor fra spildevandet til miljørigtig gødning. At omdanne affaldsstoffet Struvit, der tilstopper rørene på renseanlægget, til bæredygtig gødning, der måske endda kan anvendes i økologisk landbrugsdrift.

Jeg håber, at vi får et årsmøde med tryk på – og at jeres forventninger til Herning og til Spildevandsteknisk Forenings årsmøde indfries.

Udstillingen Man bliver vist aldrig træt af, selv efter at have deltaget ved mere end 25 årsmødeudstillinger, at rose udstillerne, (i år mere end 140), og den opfindsomhed og den energi, de præsterer for at vise os det ypperste, der findes på markedet og samtidig indbyde til en dialog om den sidste nye udvikling og løsning af dagligdagens opgaver. Det var et dejligt gensyn med mange af de allerede kendte udstillere, men også dejligt at bemærke, at der var flere nye firmaer repræsenteret, for hvem vi ønsker, at årsmødeudstillingen bliver en tradition. Vi glæder os til at se jer alle til næste år i Frederikshavn. Der var vel ikke de helt store nyskabelser, men som det tidligere er set, er området alligevel i stadig udvikling med opdatering og forfinelse af allerede eksisterende produkter og ofte anvendelse af en kombination af allerede kendte teknologier, der pludselig giver nye muligheder. I vores branche står tiden ikke stille. Energibesparelse, drivhusgasser, store nedbørmængder, en forstærket arbejdsmiljøindsats mm. er nye opgaver, der presser sig på. Så frygt ikke at blive uden opgaver. Udstillernes opfindsomhed mht. til præsentation af produkterne overgås næsten kun af deres kreativitet med at gøre standene spændende og indbydende. Der er gættekonkurrencer, der ikke alle stiller lige store krav til intelligensen. Der er et rigeligt udvalg af produkter til at stille både sult og tørst. Det er ikke en dag, man tæller kalorier. Men hvor er det dejligt at fornemme den gode Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Besparelser med energitjek og konstant overvågning Schneider Electric hjælper Herning Vand med at leve op til egne mål om CO2 -besparelser på 20 procent. Måling og analyse er vejen til energibesparelser Hvis man skal gøre noget ved sit energiforbrug er det nødvendigt at kende forbruget i detaljer. Det er filosofien bag Schneider Electrics Energitjek, der hjælper virksomheder med at reducere deres energiforbrug. For eksempel Herning Vand, der leverer rent vand til Herning by og håndterer spildevand fra Herning.

20 procent CO2 -besparelse inden 2015 Det er hvad Herning Vand har forpligtet sig til via den såkaldte Carbon 20-aftale. Første skridt på vejen til energibesparelserne er kortlægning af forbruget. Det sker i form af et Energitjek, hvor Schneider Electrics specialister gennemgår virksomheden og kommer med forslag til, hvor der kan opnås energibesparelser. Næste skridt er montering af måleudstyr, hvor man måler og analyserer energiforbruget i de forskellige faser af rensningsprocessen. Herning Vand er nu i gang med tredje fase: At analysere de indsamlede data for at finde relevante steder at sætte ind med konkrete besparelser. Fx ved at installere frekvensomformere, udskifte gammelt udstyr med nyt og lignende.

Projekt Reduktion af energiforbrug med 20 procent inden 2015 Løsning Schneider Electric Energitjek med: > Gennemgang af virksomheden > Opsætning af måleudstyr: - Compact NS og NSX maksimalabrydere med indbygget energiovervågning - Iem Multimeter - Kommunikation til SCADA-system og generering af detaljerede logfiler - Autogenerering af PAC-kode med PlantStruxure software > Analyse af logfiler > Anbefaling af energibesparende tiltag Kundefordele > Detaljerede målinger og analyser giver præcist billede af forbruget > Beslutninger træffes på oplyst grundlag > Maksimalafbrydere med indbygget overvågning sparer penge til hardware og monteringstid > Problemfri kommunikation med eksisterende SCADA-system > Katalog med energibesparende projekter

Læs mere om driftoptimerede løsninger til fremtidens vand– og spildevandshåndtering Besøg www.SEreply.com og tast koden 32177P ©2013 Schneider Electric, All Rights Reserved. Schneider Electric, Altivar, TeSys and Make the most of your energy are owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are property of their respective owners. Industriparken 32, 2750 Ballerup, Tlf.: +45 44 20 70 00, www.schneider-electric.com/dk • 998-2620

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Vi ses i Frederikshavn 2014

stemning, der er og det gode sociale forhold, der råder mellem firmaer og kunder, baseret på gensidig respekt. Og det sociale forhold mellem gæsterne indbyrdes, hvor man hygger sig og udvek sler gamle og nye historier, der jo som bekendt ikke bliver dårligere med årene. Tak til udstillerne for, at I atter i år har givet os en god oplevelse. At dette store arrangement har fungeret så fint, skyldes ikke mindst den store indsats, der er udført fra Herning Vand og personale fra MCH. En rigtig stor tak til jer alle for jeres hjælpsomhed og gode humør. En anden meget vigtig faktor for det vellykkede resultat er Gunnar Clausen, tidligere Roskilde Kommune, nu pensionist og Frede Østergaard pensionist fra Herning Vand m.fl., der har stillet den mangeårige erfaring til rådighed for afvikling af det praktiske puslespil med at koordinere udstillingen på en sådan måde, at udstillerne får den bedst mulige placering.

Første stop var kunstbygningen ELIA, Nordeuropas største skulptur. Vi kravlede op på toppen , hvor der var en fin udsigt ud over Herning, og det er nok de største trappetrin, jeg har prøvet, hvilket gav ømme muskler til adskillige.

demonstreret, hvordan de havde fungeret. En systue, hvor man sad side ved side og syede. Der må have været utrolig meget støj og støv fra maskinerne. En meget fin information om, hvordan livet har formet sig før i tiden. Dernæst var der kaffe med en fin lagkage. Der blev også tid til en kort tur i deres forretning med mange fine kunst- og brugsting.

Dernæst gjaldt det Textilforum med mange textilmaskiner, hvor vi også fik

Sidste, og ikke mindst meget interessante, besøg var i Jyske Boxen. Det var impone-

en driftig by, som vores gode guide fortalte meget om.

Ledsagertur i Herning og omegn Af Bitten Hermann Bussen afgik kl. 12.30 og vi fik en fin tur rundt i Herning og omegn, som har meget kunst at fremvise, og Herning er

Gæsterne blev budt velkommen med koncert af MidtVest Pigekor med et smukt repertoire af danske og udenlandske sange Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Vi afspærrer, udlufter, hindrer tilbageløb og forbinder rør med produkter fra AVK.

Skydeventiler

Kontraventiler

• Hus af duktilt støbejern. Epoxybehandlet. • Tætning af NBR eller EPDM. • Spindel af rustfrit eller syrefast stål. • Dimensioner fra DN 40 – DN 800

• Hus af duktilt støbejern. Epoxybehandlet. • Kontraklapventil: Tætning af NBR. • Med eller uden arm og lod/fjederanordning. • Kuglekontraventil: Kugle vulkaniseret med NBR. • Dimensioner fra DN 50 – DN 600

Spadeventiler

Udluftningsventiler

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet. • Tætning af NBR, EPDM eller Viton. • Spade og spindel af syrefast stål. • Dimensioner fra DN 50 – DN 1200

• Hus af epoxybehandlet stål, rustfrit stål eller kunststof. • For vand eller spildevand. • Patenteret tætning. • Kan leveres i færdig brønd Ø 450 mm.

Butterflyventiler

Rørkoblinger

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet. • Wafer, Lug, Mono flange, dobbelt flange. • Vulkaniseret eller løs liner af EPDM, NBR, Viton o.m.a. • Klap af rustfrit stål, syrefast stål, Duplex stål o.m.a. • Dimensioner fra DN 32 – DN 2000

• Hus af støbejern. Epoxybehandlet • Trækfaste udførelser for alle rørtyper. • Lige og reducerede koblinger. • Tætning af EPDM eller NBR. • Dimensioner fra DN 40 – DN 300

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

rende. Et hus, hvor der var tænkt på det hele. Vi fik, af en virkelig kapacitet, fortalt, hvordan huset var indrettet, og der var tænkt på det hele. Dagen før havde de haft koncert med 15.000 gæster. Det klarede de fint i Herning, gode parkeringspladser og med busser til stedet. De skulle arrangere et svømmestævne med international 50 m. bassin, hvilket ikke fandtes i Herning, og hvad gør man så, man indretter gulvet til et stort bassin. Når stævnet er slut, sender man vandet i forsinkelsesbassiner til renseanlægget i Herning. Vi fik det indtryk, at folk i Herning tænker sig godt om, inden de starter noget op. Og det har de bestemt gjort her. Jeg tror mange andre byer kunne lære en del af Herning, så man undgik hovsa løsninger.” Godt gået Herning”. En spændende eftermiddag var slut, og alle fik en god oplevelse i Herning.

Årsmødefesten. Årsmødets sidste punkt er Aftenfesten. Her blev der god tid til, i gode venners selskab, at slappe af og bare nyde fællesskabet. Festen blev afholdt i MCH Herning Kongrescenter, hvor god mad, en venlig betjening og behagelig musik leveret af orkestret Onplugged var medvirkende til en rigtig god aften.

Aftenen indledtes med velkomsttale af foreningens næstformand Karin Refsgaard

Jeg skal starte med at glæde mig over, at det igen i år er lykkes at samle langt over 100 udstillere og en masse besøgende til årsmødet i Spildevandsteknisk forening, hvor ”nørderne indenfor spildevand” mødes. Det er derfor med stor tak til Herning Vand A/S, der er værter, og som har været ophavsmænd til arrangementet – de har lagt mange kræfter i at vise branchen fra den bedste side. Og det endda i solskin. Det er vi jo ikke altid vant til. Og så er der jo også årsmødemafiaen, der er med til at sørge for, at udstillingen bliver en succes. Så derfor en stor tak til Gunnar Claussen og Frede Østergård og alle Jer andre, der har gjort, at det lykkes med så stor succes. Et stort bifald til Jer, der har gjort det muligt. Som I nok ved, så er folk fra egnen her ”Uldjyder”. Det er en gammel betegnelse, som har sit udspring i, at det var en fattig egn, hvor der blev fremstillet strikvarer og klæde til husflid. Heldigvis har vi i modsætning til mange gange før ikke været nødt til at iklæde os striktrøjer og jakker for at holde regn og kulde ude. I dag strålede solen ned på os – og så er det jo en fornøjelse at være på udstilling med alle jer kollegaer i branchen. Så det har ikke været en god dag for uldjyderne – i hvert fald ikke, hvis der skal sælges striktrøjer. Uldjyder har vist også lidt ry for at være nærige og påpasselige med pengene. Derfor tog jeg lige et kig ind på Herning Vands hjemmeside for at se, hvad det koster her på egnen at komme af med spildevandet. Hvis nu nogen af jer overvejer at flytte her til. Hvis I vil bygge et hus – så er jeg sikker på, der er nogen i salen, der vil tilbyde jer en byggegrund, så koster det 46.946 eksklusiv moms at blive sluttet til. Og prisen er 21,50 kroner pr. kubikmeter vand, der ledes til Herning Vand A/S.

Det er faldet i mit lod at byde jer velkommen, da vores formand Jacob Andersen har måttet melde afbud.

For Herning er et ganske godt sted. Om kort tid kan vi alle sammen komme ganske hurtigt til Herning via de nye motorveje, der i løbet af et par år åbnes. Vi kan også komme hurtigt hjem igen!

For kort tid siden vandt det lokale kvindelige håndboldhold FC Midtjylland det danske mesterskab. I dag er det vist ikke forkert at sige, at Herning Vand har vundet danmarksmesterskabet i spildevandspræsentation i år. Og det er også jeres fortjeneste – både udstillere, der gør sig umage med at præsentere deres produkter og viden, kollegaer, som er klar til en kop kaffe, en øl og en snak om branchen, og så ikke mindst en samling af festklædte spildevandsfolk, der nu er klar til fest. Og ikke nok med at Herning er danmarksmestre. Årets bedste spiller er også fra Herning med Jan Ravn, der har fået Vandmiljøprisen 2012. At kalde udstillingen en fest er vel ikke forkert. Pumper, slanger, fittings og alt hvad vi ellers bruger af stort og småt på renseanlæggene er blevet vist frem. Det er lidt som de store begivenheder, Herning gennem årene har været vært ved. Jeg kan blot nævne ”Det danske Melodi Grand Prix” og Danmarks Radios store show ”X-faktor”. Begge steder skal der kåres en vinder. Det er der sikkert også blevet i dag, hvor vi hver især har fundet de stande, de produkter, som vi synes aller bedst om. Og ligesom de to store begivenheder har været afviklet i ”Boxen”, så er der nogen af de produkter, jeg er faldet for, der koster ”boksen”. Men det må jeg jo så tage derhjemme i Kolding. Er spildevandsbranchen sexet? Det spørgsmål lød mange gange sidste år, da vi var på Bornholm. Hvad er svaret? Tjah – måske. En ting er dog sikker. Vi er kommet rigtig meget i fokus. I dag slap vi for regn, men netop de meget tunge regnbyger, der falder meget kraftigt i Danmark har gjort, at rigtig mange har øget fokus på spildevand. Der bruges rigtig mange millioner af kroner. Hjemme i Taulov har byen været delt af opgravninger i mange måneder. Det gør det besværligt at komme rundt. Men det er nødvendigt, hvis ikke vi skal have sure kunder i telefonen hver gang, der falder et skvat regn. Og selvom det handler om skidt, ja så er det godt! Vi har været i ”Uldjydeland” og er det stadig. Alle er ulasteligt klædt i aften, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele. Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps

PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid.

Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave. De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven.

FLOW-select

Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe. ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

ingen bærer uldsjal eller uldhue, der er mange, der er uledsaget, der er ingen uldtæpper at se, alles hår sidder godt – altså ingen med uldent hår. Tak fordi jeg har fået lov til at ulejlige jer her i festens start. Det ser ikke ud til at nogen endnu har rykket håret af sig i utålmodighed. Enkelte mangler håret, men mon ikke det er på grund af gennemsnitsalderen i spildevandsbranchen. Nu skal vi videre og jeg vil nu overlade scenen til aftenens toastmaster Lars Hajslund. God fest.

Tale ved adm. direktør Niels Møller Jensen, Herning Vand der gav et kort resume af dagens oplevelser

Du får ideer, du lytter til ideer fra dine medarbejdere. Du evner også sammen med dine medarbejdere at gøre ideerne til handlinger, handlinger som udvikler virksomheden og medarbejderne i den. Du giver rum til udvikling, senest da dine medarbejdere deltog i projekt ”smukkere” renseanlæg i denne uge op til årsmødet (8 timer med hakkejern). Tak til Tina Mousten og Bo Laugesen for at indstille dig til prisen – det er hele holdet, som står bag dig, det hold som du har evnet at få til at spille sammen på den gode måde. Resultaterne ser vi til dagligt i arbejdet med løbende forbedringer og nu i dag som en officiel påskønnelse af dine evner som beskeden, vidende, involverende, formidlende med evne til handling. Det giver ro, både hos formand og direktør – eksemplet fra Aulum Renseanlæg, som modtog 1000 liter koncentreret algefjerne (det svarer til 500 m3 brugsopløsning) – her tog du og dine fat på opgaven uden at skele til tid og sted. Tak til Dorte, som skaber en hjemmefront, som gør dette muligt. Til sidst en stor tak til Susanne, det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med dig – stor præcision i samarbejdet giver ro hos de implicerede.

Aftenens festtale var absolut en uventet oplevelse. Under servicet lå fire sedler med forskellig kulør og tekst: • IldRød: Effektiv, Beslutsom, Krævende, Målrettet • HavBlå: Præcis, Systematisk, Analytisk, Formel • SkovGrøn: Lydhør, Hjælpsom, Loyal, Forstående • SolGul: Udadvendt, Positiv, Iderig, Spontan Det var ikke en festtale, vi havde forventet, men oplægget til det der skulle vise sig at være en både alvorlig og morsom oplevelse, der kunne give stof til efter tanke. Første trin var at finde den farve, man syntes passede bedst til eget gemyt. Var man den person, man havde valgt, og ville man leve op til og reagere efter det opsatte mønster i forskellige situationer Lars Hajslund gav herefter en humoristisk omtale af, hvordan de enkelte farver ville reagere overfor de andre profiler i forskellige situationer, f. eks. hvad ville der ske, når en HavBlå profil skulle indbyde en SolGul profil?. Det var absolut ikke kedeligt at høre udlægningen af de både positive og negative oplevelser, der kunne blive resultatet af at blande farverne.

Forsat rigtig god aften til jer alle. Stor tak for tilliden fra STF, vi er meget glade for at kunne være værter på en smuk dag som denne. Det er første gang Herning er vært for årsmødet, det er første gang jeg deltager og det er også første gang, at vandmiljøprisen gives til en lokal. Det har været en god oplevelse at se, hvordan SFT gennem bl.a. årsmødet understøtter videndeling og netværk i branchen, dejligt at se glade mennesker i dyb teknisk samtale placeret i en stor rød lædersofa, det giver mening på mange måder. Nu til Jan Ravn, modtager af Vandmiljøprisen 2013 – et stort tillykke til dig, dejligt at høre på det flotte ord fra indstillingskomitéen, dejligt fordi jeg kender dig og ved hvad du kan.

Festtale ved direktør Lars Hajslund, Visit Herning

De omtalte farver måtte rejse sig til almindelig morskab for de, der stadig sad solidt på stolene. Dette gav anledning til, at man selv kunne vurdere, om den pågældendes farve svarede til det kendskab, man havde til personen. Resultaterne passede overraskende godt. Måske er læren af dette muntre indslag, at det kan være gavnligt at stoppe op og se på hinanden i en lidt større sammenhæng, for derved at opnå en større forståelse for andres forskelligheder. Aftenen afsluttedes med dans til orkesteret Onplugged til kl. ca. 02.00, hvor de trætte gæster kunne afslutte Årsmøde 2013 med et: På gensyn på Årsmøde 2014 i Frederikshavn. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Effektiv bundbeluftning samt ristegods-separation KD41 Stribe-diffusere KD41 Stribe-diffusere er den optimale løsning når det gælder bund beluftning! Diffusere har følgende fordele: meget lav indbygningshøjde hvilket sikrer optimal beluftning, kan monteres direkte på tank bund. Kan leveres i længder fra 0,5 til 4,0 meter komplet udført i PVC (alternativ EN 1.4404), lang levetid på membran, meget høj virkningsgrad Kwh./KgO2, vel dokumenteret fra utallige installationer i hele verden. KD41 Stribe-diffusere kan også leveres som optageligt system!

KD41 Stribe-diffuser i syrefaststål EN 1.4404

KD43 Båndrist KD43 Båndrist er et nyudviklet kvalitetsprodukt fra KD Maskinfabrik, båndristen har en unik opbygning der sikrer at ristegods, grus mv. transporteres med op til afkast, samtidigt sikrer spuling af risteelementer en ”samtidig vask af ristegods”. Modsat andre båndriste på markedet ”åbner de enkelte risteelementer sig ved returkørsel, hvilket sikrer at der ikke oplagres ristgods mv. imellem båndene. KD43 Båndristen leveres med hulstørrelse samt materiale kvalitet efter ønske!

Risteelement med Ø6mm perforering

Mere information, brochuremateriale samt tekniske specifikationer kan rekvireres hos:

KD Maskinfabrik A/S • Karetmagervej 25 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 43 23 23 kd@kd-group.dk • www.kd-maskinfabrik.dk • Maskinudstyr til spildevandsbehandling • Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Nyt fra Naturstyrelsen

ndsættelse,

det bagerst.

Vibeke Plesner, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand

Fagligt indlæg på Årsmøde 2013 Ref. J.H. Lovforslaget om ændring af betalingsloven – L222 er især interessant og imødeset med stor interesse i Forsyninger ne, da loven vil danne grundlag for væsentlige dele af den fremtidige drift: Lovforslaget 2. behandles den 3. juni - 3. behandles den 27. juni Baggrund for lovforslaget - trappemodel Vækstplan fra april 2013– aftalt mellem regeringen, V, LA og KF • at spildevandsbetalingen for store vandforbrugere frem mod 2018 søges lettest ved, at der gennemføres effektiviseringer for 700 mio. kr. • effektiviseringerne drøftes i forligskredsen bag vandsektorreformen • øget vækst og beskæftigelse hos virksomheder Rammeaftale fra maj 2013 om effektiviseringer for 700 mio. kr. • Indgået af forligskredsen bag vandsektorloven • Den konkrete model for at opnå effektiviseringer fast lægges i forbindelse med opfølgning på evaluering af vandsektorloven

I forbindelse med afholdelse af Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling har der gennem årene været tradition for at en repræsentant fra Naturstyrelsen, i år har Vibeke Plesner lovet at orientere i korte træk om aktuelle emner som f.eks. Ændring af betalingsloven – trappemodel og særbidrag, Nye regler om finansiering af Klimatilpasning og Hospi talsspildevand. For at undgå at virksomheder med stort vandforbrug rammes økonomisk hårdt indføres en afregningsmodel: ”Trappemodel”. Modellens sigte er en nedsættelse af prisen pr. kubikmeter spildevand gradvis, jo mere vand der udledes. Modellen indfases over 5 år, dvs. samlet lettelse til store vandforbrug på op til 700 mio. kr. i år 2018. Modellen indeholder tre differentierede kubikmetertakster: • Vandforbrug til og med 500 m3 • Vandforbrug over 500 m3 til og med 20.000m3 • Vandforbrug over 20.000m3 Modellen skal som udgangspunkt alene gælde for virksomheder, der opererer på markedsvilkår, dvs.: • Gælder ikke for boliger – sættes på trin 1 • Gælder ikke offentlige institutioner – sættes på trin 1 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

EnviStyr Web Nyt webbaseret styrings- og overvågningssystem til renseanlæg!

EnviDan tilbyder nu EnviStyr Web som en del af portalpakken! EnviStyr Web er et unikt modulbaseret online styringssystem med nye muligheder: Processtyring fra fagfolk

Udnyt onlinedata til nøgletal/benchmark mv.

Modulbaseret og med kurve-editor

En add-on løsning til eksisterende PLC/SCADA-styring

Hurtig og logisk navigation og dataoverblik

Altid nyeste teknologi og viden med webopdateringer

Få et godt tilbud, kontakt os på 86 80 63 44 eller tol@envidan.dk

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th. DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

• Gælder for offentlige virksomheder, der operererer på markedsvilkår - følger trappen • Forudsætter at der findes en ”sorteringsordning”

Tidligere regler

Modellen gælder ikke for virksomheder, der gør brug af det justerede betalingsprincip – trin 1

• Lovlige aktiviteter for spildevandsselskaber • U dførsel, drift og vedligeholdelse af egne spildevandsanlæg

Modellen åbner mulighed for at opkræve fast bidrag på maks. 500 kr. inkl. Moms (2000 priser) videreføres

• Herunder også en forholdsmæssig del af et anlæg med delt ejerskab

punkt opstil ling, brug

• Vandløbsprojekter – enkelte muligheder i vandløbsloven

Lovforslag om ændring af betalingsloven – L 222 Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger fra marts 2013

• Omlægning af veje?

• Særbidraget skal basere sig på de faktiske meromkostninger for hver enkelt virksomhed • Øget gennemsigtighed forventes at øge efterspørgslen efter nye forbedrede decentrale løsninger hos virksomhederne

De væsentligste ændringer i reglerne

Te k st s ta rte r uden

• Spi ldev andsforsy ningssel skab kan fi nansi ere udgifte r, s om er nødve ndi ge af he nsy nti l håndteri ng af tag- og ove rfl ade vand

p å te ks te n (fl e re

k s t sta r te r ude n

p å te ks te n (fle re

• Udv idel se af kredse n af de opgaver, som spil de vandsfors yni ngsse lskaberne l ovl igt kan del tage i og de rmed takstfi nans iere

• S ærb idrag – nærmere regler udmøntes i b ekendtgørelse

For a t få v en s tres til l e t te ks t ud e n

•

Gælde r for proje kter, som håndterer tag-og ove rflade vand

•

Ejet af en anden e nd spil dev andsselskabet (kommune el ler priv at ej er)

• Skal fortsat dække spildevandsf orsyningens meromkostninger ved behandling af særligt forurenet spildevan d

a t få ve n s tre sti l le t

• Krav om d okumentati on for beregning af særbidragets størrelse og om udlevering af dokumentation • Evt. regler om bagatelgrænse

Aftale om grøn omstilling – kommuneaftale 2013

Ejerskabet til de nye typer projekter ligger ikke hos spildevandsforsyningsselskabet, men derimod hos ”projektejer”, hvilket vil sige den myndighed eller private aktør, som ejer området, projektet er en del af. For kommuneveje og offentlige vandløb, parker eller lignende vil projektejer altså være kommunen. For private fællesveje og private vandløb vil projektejer være den gruppe af borgere, der ejer vejen eller vandløbet, fx en grundejerforening. Spildevandsforsyningsselskabet har således ikke pligt til at

Kommunerne vil i 2013:

T ekst starter uden

•

løfte investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr.

Projekter

Regeringen vil i 2012

For at f å venstrestill et

•

forlænge varigheden af forsyningernes kommunale lånegarantier fra 25 til 40 år

•

p å te k s te n (fle re fremsætte ny lovgivning, der skal sikre, at forsyningerne skal kunne understøtte kommunale investeringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand.

• Medfinansieringsbekendtgørelsen:

•

Gælde r kun pr oje kte r i og på vej e, vandløb og rekr eati ve om råde r

•

Fri vi l li gt for s pil dev andsse ls kabe t

•

Tj ene r s åv el forsy ni ngs mæs sige i ntere sse r s om kom m unal e/ pri vate i nte re sse r

•

To forske ll ige rege ls æt om s pil dev andsforsy nin gss el skaberne s m edfin ans ie rin g af • Projekte ri rekre ative områder e ller v andl øb i l andzone – meromkostni ngsprincip • Projekte ri vej e el ler i vandløb i by zone- al le omkostni nger, som er nødvendige

Fortolkningsbidrag og uddybning af reglerne kan findes i bemærkningerne til lovforslaget (L 98), som kan findes på Klimatilpasning.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Betingelser • Omkostningseffektivitet -Spildev andsforsynings selskabets udgif ter må ikke overstige udgifterne til sædv anlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget –tilsvarende serviceniv eau • Kommunal beslutning

punkt opstil ling, brug

• Aftale mellem spildevandsselskab og projektejer indgået

Indregn ing i prislofte t

• Ratebe tali ng

n iv ea ue r fi nd es ), b rug

Fo r at få ven stre stil le t te kst ud en pun kto psti l in g, b rug

unkt opstil ling, brug

Det gode udbud - det gode projekt!

en 26 Torsdag d

/9 - 2013

Torsdag den 26/9 - 2013 kl. 13 Danvas lokaler i Skanderborg, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

• Følger reglerne om driftsom kostninger ti l m il jømål og serv ice mål

For at få pu nkto ps ti l li ng

•

P ro jek te jer o pt age r ev t. l ån til an læg ( n orm al t 25 år)

•

Sp il deva nd sselsk abet s fin an sierin g er en dri ft so m ko stn in g for sel skab et

•

Sp il deva nd sselsk ab b eta ler afd rag svaren d e ti l lå net s løb et id ( m in 10 år, m ax 2 5 år)

•

Sp il deva nd sselsk ab b eta ler drif tsu dgi ft er i an læg get s levet id

Vibeke Plesner afsluttede sit fyldige indlæg med en nærmere omtale af den fremtidige strategi for behandling af hospitalsspildevand.

WORKSHOP

deltage i kommunale eller private projekter, som er iværksat af ejerne. Da der i mange tilfælde vil være tale om løsninger, som både tjener kommunale/private interesser og forsyningsmæssige interesser i håndtering af regnvand, skal omkostningerne fordeles mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab.

Baggrund: Mange føler, at samspillet mellem rådgivere, forsyningsselskaber og leverandører kan blive endnu bedre. Frustration over en stadig stigende mængde af udbud bliver større og større. Udbuddene er af stærkt svingende kvalitet. Det sker oftere og oftere at udbud aflyses med masser af spildte økonomiske omkostninger til følge. Kan du nikke genkendende til ovenstående, så er denne workshop noget for dig! Læs mere om formål, program, pris og tilmelding på vores hjemmeside

Strategi for hospitalsspildevand • Decentral/central rensning – afdække økonomi • Statusundersøgelse om tilslutningstilladelser • Vejledning (KL)

For spørgsmål kontakt Anette Svenningsen på 20 29 18 29 eller as@fvvb.dk

www.fvvb.dk

OBS: Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 10. september 2013.

• Ændrede regler om særbidrag • Program for grøn teknologi – støtte til projekter med fokus på hospitalsspildevand

Vibeke Plesner, Naturstyrelsen, VPL@nst.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Tildeling af Vandmiljøprisen 2012 Kursuschef på Ferskvands centret Thomas Plesner motiverede valget af Vandmiljøprismodtageren.

• Formand for Spildevandsteknisk forening Jacob Andersen. Jacob er forhindret det meste af dagen i dag. • Kjeld Bussborg Johansen, der er besty relsesmedlem i kommunalteknisk chefforening for Svendborg Kommune • Kursuschef på Ferskvandscentret Thomas Plesner – og den sidste, det er altså mig Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: Den indsats, der skal belønnes, skal have almen gyldig interesse indenfor spildevandsbehandlingsområdet. Det kan være medvirken indenfor uddannelse eller indenfor anden vidensformidling. Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt. Det vægtes også højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem der er løst, offentliggøres til gavn for andre.

Kære kolleger, kære alle Det er blevet tid til en af de fine traditioner ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde. Det er en tradition, der går mere end 20 år tilbage og en tradition, mange ser frem til med spænding. Vi skal have overrakt Vandmiljøprisen. Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S – de hed Kemira Miljø A/S dengang. Prisen uddeles for det foregående år. Det vil sige, at den pris vi uddeler om et øjeblik, er prisen for bedrifter i 2012. Prisen kan tildeles forsinket, altså for en tidligere eller en længerevarende indsats. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men i særlige tilfælde er der dog mulighed for, at Vandmiljøprisen kan tildeles en gruppe eller et hold. Den der modtager prisen får udover Diplomet for Vandmiljøprisen, også et rejsestipendium på 15.000 kr. samt ikke mindst en bronzefigur udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen - hans figurer kan jeg godt lide. Figuren hedder "Naturen i balance". Det er en komite på tre personer, der udvælger modtageren af vandmiljøprisen blandt de indkomne forslag til kandidater. Komiteen består af:

Der skal altså videndeling til. Sammenligner vi med tiden for 23 år siden, da prisen blev indstiftet, så er der sket en enorm udvikling i spildevandsbranchen. Pionerånden fra 90’erne er afløst af en fokuseret og dybt professionel indsats i de selskabsgjorte forsyninger. De revolutionerende ideer og tiltag, der i starten af prisens levetid kunne give anledning til en vandmiljøpris, er blevet suppleret med meget mere end det. Udover at være en kompetent og engageret tekniker med en indgående indsigt i spildevandsprocesserne, så skal man også i dag mestre en hel vifte af andre kompetencer. Man skal være en holdspiller, for i de store og professionaliserede organisationer, dér har soloryttere ikke mange chancer.

niske muligheder og administrative krav til at nå sammen. Og så til årets modtager. Om lidt skal vi overrække prisen til et menneske, der kan alt det, jeg lige har nævnt. Så kunne man måske tænke, at den person, der nu skal have prisen, er en person, der fører sig frem som verdensmester. Det er det ikke - slet ikke. Jeg vil endda påstå, at vi har at gøre med et ægte beskedent menneske - måske ikke lige den typiske karakter i branchen. I sit faglige arbejde går vores prismodtager eksperimenterende og optimerende til værks. Han - for i år er det en prismodtager af hankøn - optimerer processer, slamhåndtering og energiudnyttelse, hele vejen rundt. For nyligt fortalte han mig, at man ved at udjævne slamtilførslen til rådnetanke havde øget gasproduktionen pænt. Efterfølgende har jeg fra anden side hørt, at de rådnetanke nu er blandt landets mest effektive. I sin beskedenhed var det ikke en oplysning, han selv fortalte - det var endnu ikke helt dokumenteret. Men fortæller, det gør han nu. For det er endnu en afgørende kvalitet ved prismodtageren. Ikke alene belærer han hr. og fru Danmark om spildevand og kloakker vel at mærke formidling, så selv BT kan forstå og gengive det. Han deler også ud af sin viden i branchen, både gennem artikler i Spildevandsteknisk Tidsskrift og i andre blade, men også gennem kurser, blandt andet på Ferskvandscentret. I Silkeborg kender vi ham som en populær og velforberedt, velargumenteret og solid formidler af sit stof.

Og så er det de fleste bekendt, at visse nyere og temmelig administrative krav kræver en stor, stor tålmodighed af branchens medarbejdere.

Vores kommende prismodtager er også - bag sit underspillede ydre - en dedikeret holdspiller, der kerer sig meget om medarbejderne. Han tager flexjobbere ind og løfter dem, han dyrker sine hardcore spildevandsteknikere og han tager sågar hånd om de medarbejdere, der er gået på pension. Men han stiller også krav til en indsats af højt kvalitet, for halve løsninger godtages ikke.

Man skal derfor være ikke så lidt af en diplomat, når man skal få kolleger, tek-

Og derfor har vi så i dag – vist nok for første gang i prisens historie - en

Man skal ikke bare kunne forstå, man skal også kunne formidle sin viden til både kolleger, kunder og omverden.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

overbevisende hjemmebanesejr. Og når nu han nok ikke selv vil fremhæve sine bedrifter, så må vi jo gøre det herfra. Jan Ravn, afdelingsleder fra vores værtsby, Herning, blev modtageren af Vandmiljøprisen 2012.

Vandmiljøpris modtager Jens Ravn med frue omgivet af fra venstre Jesper Berner, Kemira Water Danmark, Thomas Plesner, Ferskvandscentret, Karin Refsgaard, Spildevandsteknisk Forening og Anna-Marie Bøgh, Kemira Water Danmark.

Weinachtsbäume und Kom til temadag: schnittgrün Praktisk håndtering af spildevandsslam HedeDanmark håndterer årligt ca. 400.000 tons organiske restprodukter og har derfor stor erfaring med genanvendelse af ressourcer. Den erfaring vil vi gerne dele ud af. Derfor inviterer vi forsyningsselskaber og rådgivende ingeniører til en temadag den 17/9 2013, hvor vi gennemgår, hvordan slam til jordbrug håndteres i praksis. Om formiddagen byder vi på rundvisning ved et renseanlæg, et lager og et udspredningsareal.

Om eftermiddagen krydrer vi med workshops og indlæg fra egne og eksterne fagfolk på området. Du får med garanti ny viden med hjem! Mere info og tilmelding: Du kan se det fulde program og tilmelde dig via: www.spildevandsslam.dk/temadag Sidste frist for tilmelding er den 3/9 2013, og der er begrænset antal pladser.

www.spildevandsslam.dk/temadag

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Aarhusiansk renseanlæg forvandler spildevand til miljørigtig gødning Af Jan Tøibner, Aarhus Vand Tre jyske vandselskaber - Aarhus Vand, Herning Vand og Horsens Vand - og tre virksomheder - Norconsult, Grundfos og Videncentret for Landbrug - har indgået et partnerskab, der skal udvikle potentialet i genindvinding af fosfor fra spildevand. Samarbejdet er nu klar med et projekt for Danmarks første anlæg til udnyttelse af fosfor fra spildevand til miljørigtig gødning. Anlægget skal opføres på Åby Renseanlæg i Aarhus.

afgørende for at kunne dyrke planter, men er samtidig en knap ressource. Det betyder stigende priser, og vores struvit har vist sig at have en så god kvalitet, at det kan erstatte traditionel fosforgødning.”

Partnerskabet ønsker at udvikle ”fremtidens renseanlæg”, som udover at rense spildevand vil være i stand til at producere energi, gødning og plast. I løbet af det seneste år har de tre vandselskaber foretaget eller deltaget i tests af systemer til genanvendelse af fosfor og kvælstof. Målet er at bidrage til en udvikling, hvor spildevandets ressourcer udnyttes maksimalt og genanvendes.

Struvitgranulater fra Åby renseanlæg pilotforsøg.

Projektet er en udløber af et pilotprojekt, der blev sat i gang i 2009. Dengang var udgangspunktet, at man gerne ville af med struvit i vandet, fordi det satte sig som krystaller i rørene og stoppede gennemstrømningen af vand. Louis Landgren forklarer: ”Til at starte med ville vi bare undgå, at rørene blev tilstoppet, fordi det gav store forstyrrelser i driften. Men i løbet af projektet, begyndte vi at undre os over, om man ikke også kunne bruge produktet, der kom ud af projektet. Altså at recirkulere og genbruge fosforen som gødning.” Struvitkrystaller i rådnetank på Åby renseanlæg.

Det første konkrete resultat af partnerskabet er, at Aarhus Vand etablerer Danmarks første anlæg til udnyttelse af fosfor fra spildevand på Åby Renseanlæg. Affaldsstoffet struvit, der findes i slammet fra spildevandsrensning, indeholder store mængder fosfor og tilstopper rørene på renseanlæggene, hvilket giver driftsproblemer. På anlægget vil Aarhus Vand omdanne struvit til et fosforholdigt gødningsprodukt af høj kvalitet og opnår dermed en række fordele: Mindre vedligeholdelse på renseanlægget, mindre fosfor at fjerne i anlægget, besparelser i bortskaffelse af slam samt indtægter ved salg af den fosforholdige struvit til for eksempel landbruget. Det sidste kræver dog en miljøgodkendelse, fortæller driftsleder på Åby Renseanlæg, Louis Landgren: ”Struvit skal først godkendes som gødning, inden vi kan sælge det, men det er godkendt for eksempel i Tyskland og Holland, så vi forventer også en godkendelse herhjemme. Og det kan vise sig at blive en god forretning, for fosfor er helt

Struvit fra Åby renseanlæg pilotforsøg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Anlægget på Åby Renseanlæg producerer 400 kg struvit med 50 kg fosfor pr. dag og kan ifølge Louis Landgren indbringe op mod 3.000 kr. pr. ton struvit. Der er lignende produktion af struvit i bl.a. Berlin, men her er produktet ikke så rent og miljøvenligt som i Aarhus. Der er ikke fundet tungmetaller i struvitten fra forsøgsanlægget på Åby Renseanlæg, og ifølge økologikonsulent Anke Stubsgaard fra Videncentret for Landbrug er der derfor på sigt muligheder for, at struvitten kan bruges som gødning i økologisk landsbrugsdrift. Hun siger: ”Det vil kræve ændringer i reglerne, men jeg ser store muligheder i struvitten, som har en række fordele i forhold til gylle. Det er et fast produkt med en god gødningsvirkning. Det er nemt at sprede, og man kan bruge det til præcisionsgødning, hvilket kan være med til at nedsætte udvaskning af fosfor. Og så er det et stort plus, at der er tale om et affaldsprodukt, der bliver til et rent og bæredygtigt gødningsprodukt.

3d-skitse af kommende fuldskala-anlæg på Åby.

Peter Balslev, som er procesingeniør i Norconsult, har været med til at udvikle struvitanlægget på Åby Renseanlæg, og han ser store muligheder i at udbrede projektet:

Kan dine rør klare et eftersyn?

Undgå Struvit eller kalkbelægninger med tilsætning af belægningshæmmeren Polystabil®

”Med de resultater, vi har opnået i Aarhus, er det oplagt at udbrede produktionen til resten af landet. Jeg vurderer, at op mod 40 renseanlæg i Danmark har grundlag for en struvitproduktion og dermed potentiale for at opnå en miljømæssig og økonomisk gevinst.” I løbet af efteråret forventer Peter Balslev afklaring på, om et tilsvarende struvitanlæg kan etableres i Herning Vand, som også deltager i partnerskabet. Peter.Balslev@norconsult.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

Enkel rensning af vejvand Af Erling Holm, Erling Holm ApS Vejvands forurening og behov for rensning er ofte til debat. Der introduceres derfor i disse år mange nye metoder og anlæg til rensning. Nogle mere fancy og nogle mere voldsomme, inkl. økonomisk, end andre. Derfor er det godt at se afprøvede produkter dukke op. SediPipe er sådan et produkt. SediPipe fungerer efter enkle, velkendte principper. Fylder ikke meget. Det kan indbygges midt på en eksisterende afløbsledning, da der ikke er noget højdetab. Vedligeholdelsen sker med en almindelig slamsuger. SediPipe findes i forskellige modeller. En af grundmodellerne er vist i figuren:

Rør med en fast rist i den nederste del. Indbygget mellem to brønde med modfald. Det er alt. Risten betyder, at vandets strømning gennem SediPipe deles i to. En rolig strømning under risten, og en hurtigere strømning i det større rum over risten. – I modsætning til en almindelig ledning, hvor strømningen i hele ledningens tværsnit er ganske voldsom, når det virkelig går løs med stor vandføring under kraftige nedbør. Her er der skabt gode forhold for bundfældning af sand mv. Udviklingen, forsøg og afprøvning har desuden vist, at bundfældet materiale bliver i ledningen. Det rives ikke op og strømmer med.

Anlæg alene med bundfældning (Level model).

Selv ikke ved meget store vandføringer. Dét er det ene vigtige. Det andet vigtige er, at der bundfældes alle de små dele af sand, som tungmetaller (bly, zink, kobber, cadmium mv.), PAH og andre forureninger i vejvand i meget vid udstrækning er bundet til. Vejvand renses altså ganske meget på denne enkle måde. En specialudgave (SediPipe XL+) har også en rist foroven. Princippet er det samme, så her skabes rolig strømning og udskilning af olie og andre lette stoffer.

Afprøvet SediPipe er afprøvet gennem flere år. Dels ved flere laboratorier og kommuner i Tyskland og en stor testkørsel på Europas største og mest anerkendte forsøgsstation i Delft, Holland. Her er dokumenteret virkningen for både fjernelse af forureninger ved bundfældning, og som olieudskiller. Bundfældning af sand er også dokumenteret gennem forsøg på Rørcentret i Taastrup. Ikke alene er det dokumenteret, hvordan sand bundfældes i store mængder sammen med den forurening, der er bundet til sandet. Det er også dokumenteret, at det bundfældede bliver holdt tilbage. Selv når der bagefter

Princippet i såvel bundfældning som olieudskilning.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Denrigtigemotorløsning,

derpassertil mixeropgaven

The Heart of Your Process

Introduktion af dykkede mixere i verdensklasse Med en forbedring af effektiviteten på op til 35 % sætter vores ABS dykkede mixer koncept XRW standarden for det laveste energiforbrug. Konceptet er nu blevet til et komplet sortiment af premiumefficiency motorer, der er tilpasset til dine behov. I medium hastigheds opgaver optimerer en permanentmagnetmotor din proces og giver energibesparelser.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Endvidere giver en IE3 kortslutnings motor den bedste ydelse, når den er under støttet af en gearkasse ved mellemlave hastigheder.

Sulzer Pumps www.sulzer.com

En velvalgt teknologi giver ABS dykkede mixer XRW den størst mulige effektivitet – med den bedste livstidsøkonomi.

Find flere løsninger i verdensklasse på www.ABSEffeX.com

køres store mængder vand igennem. Der er anvendt op til 450 l/s i en Ø 600 mm ledning. Svarende til voldsomme regnskyl. Interessant er det i øvrigt, at forsøgene med bundfældning er gennemført med et ”standardsand”, Millisil, så forsøgene kan reproduceres og sammenlignes med forsøg med andre produkter til rensning af vejvand mv. Millisil er et kvartsmateriale med en kornkurve, der til forveksling ligner kornkurver fra mange materialer, samlet op i afløbssystemer for vejvand. Forurening bundet til meget fine partikler og som opløste stoffer kan udskilles i en speciel Substrator enhed, der kan indbygges i brønden efter SediPipe rørene.

Allerede mange anlæg Anlæggene til både rensning via bundfældning og anlæg med olieudskilning har været i drift i de senere år en lang række steder i Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Ofte som rensning af vand fra veje og pladser før udledning i et vandløb eller før nedsivning. Fx ved offentlige parkeringsanlæg og parkeringsanlæg ved supermarkeder, byggemarkeder og trafikcentre. Senest også ved en række udbygninger af motorvejsanlæg. Blandt andet hvor der er krævet stop for, at vejvand udledes direkte ned i vandløb fra broer. På motorveje anvendes XJ+ -anlægget for at opfange og tilbageholde olie, hvis der skulle ske udslip ved ulykker.

Erfaringer fra anlæggene er, at man

skal regne med, at det bundfældede materiale normalt skal suges op med en frekvens mellem 1 og 2 år. Dette vil dog i sagens natur afhænge meget af fx, hvordan der gruses om vinteren. Rensningen for forskellige størrelser af vej- og parkeringsarealer klares ved, at anlæggene sammensættes af rør med forskellige diametre og forskellige længder (Ø 400-600 mm og 6-24 meters længde). Sidste foto viser et anlæg under bygning, hvor der anvendes tre parallelle strenge, således at der sikres tilstrækkelig rensning fra et større trafikcenter for lastbiler. SediPipe sælges i Danmark af nyrup plast a/s. Erling Holm erling.holm@mail.dk

Olie I en opstilling i Delft med ristene monteret i klare rør er dokumenteret, hvordan vandstrømningen deles af ristene, og som fotoet viser, hvordan olie i SediPipe XL+ udskilles i toppen af ledningen. Her med en vandføring på 250 l/s.

Olie udskilt under test.

Mere omfattende test efter den tyske standard DIN/EN 858 for olieudskillere er gennemført hos Tysklands officielle afprøvninger TÜV Rheinland. Her er dokumenteret en funktion, svarende til klasse I for koalescens udskillere. Risten får meget små oliedråber til at smelte sammen, blive større og større, og kanså nemmere flyde til toppen af røret og udskilles. Dvs. 99 % udskilning ved max. vandføring. Volumen til opbevaring af olie er imidlertid ikke så stort i ledningen og den efterfølgende brønd, men det kan, som ved så mange andre udskillere, klares ved at anvende en beholder / brønd ved siden af med indbygget alarm for tømning.

Anlæg med tre parallelle rør under udførelse. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

H2S Guard - effektiv bekæmpelse af lugtgener Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Dårlig lugt fra kloakledninger og korrosion er blevet et stadig større problem i mange kommuner. Kemira er derfor gået effektivt ind i kampen for at bekæmpe svovlbrinte. Vi kan tilbyde den rette kemi leveret i et enkelt system, der inkluderer, overvågning, kontrol og styring af kemikaliedoseringen. Alt er bygget på en let tilgængelig måde, som styres via internettet. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

kemira oyj @kemiragroup

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Ny klimamodel kan beregne oversvømmelser i Vejle Af Kjartan Gunnarson, Vejle Spildevand og Ulla-Pia Geertsen, Vejle Kommune Vejle Spildevand og Vejle Kommune har udviklet en avanceret model, der under givne forudsætninger kan beregne over svømmelser i Vejle, hvis byen skulle rammes af voldsomme skybrud, stormflod etc. Voldsomme skybrud og oversvømmelser vil i stigende grad blive en del af det danske klima i fremtiden. Det rammer ikke mindst Vejle. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har udpeget Vejle til at være et af de steder i landet, hvor der er størst risiko for ekstreme oversvømmelser. Derfor har Vejle Spildevand og Vejle Kommune i samarbejde udviklet et effektivt beregningsværktøj, som allerede nu kan udpege hvilke områder, der vil blive ramt, hvis havets vandstand stiger, eller der bliver flere alvorlige skybrud. Klimamodellen – der også kaldes Vandmodel Vejle – bygger på avanceret computersimulering. Modellen indeholder en enorm mængde data fra terrænkort, afløbssystemet etc. På baggrund af oplysningerne kan teknikerne beregne alle slags scenarier, og derfor er planlægningen af Vejles fremtidige infrastruktur allerede begyndt.

Samarbejde giver optimale muligheder for forebyggelse Det er et krav fra Miljøministeriet, at landets kommuner nu skal lave klimatilpasningsplaner. Forebyggelse af oversvømmelser kræver store investeringer og langtidsplanlægning. I kraft af Vejles status som risikoområde har Vejle Spildevand og Vejle Kommune valgt at samle kompetencerne på området for at skabe de bedste og mest fremtidssikre løsninger. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med Kystdirektoratet og Naturstyrelsen. En kompleks model som Vandmodel Vejle kræver en lang række inputdata af god kvalitet. Nogle af de vigtigste randdata omfatter vandføringsmålinger i vandløbene opstrøms og vandstandsmålinger i Vejle Havn. Vandføringsmålingerne er indsamlet af Vejle Amt og efterfølgende Miljøcenter Ribe siden i 1980’erne og frem til i dag. Vandføringsmålingerne har en opløselighed på 1 time, hvilket gør dem velegnede til at analysere på de dynamiske beregninger. Tilsvarende har Vejle Havn registrering af vandstande tilbage til 2005. For at kunne verificere, om modellen kan genskabe de historiske hændelser, har det været vigtigt at danne et overblik over omfanget af oversvømmelser. En tur i Vejles Historiske arkiv giver et indblik i, hvor der ”traditionelt” opstår problemer. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Figur 1 – Tønnesgade i Vejle midtby – oversvømmelse 1946 og igen 2007 (fotograf til venstre Oskar Jensen, til højre Vejle Kommune)

Vejle blev i januar 2007 ramt af en oversvømmelse, der skyldtes en langvarig og meget våd periode. Billeder af ristebygværker taget under denne hændelse gav vigtigt input til modellen. De viser hvor store mængder grene og haveaffald, der bliver trukket ned med åvandet og afsættes i ristebygværker ned gennem vandløbssystemet. Konsekvensen er nedsat hydraulisk kapacitet. Selv om denne effekt er svær at

Figur 2a. Grejs Å løber over sine brinker, 21. januar 2007. (Foto – Vejle Kommune)

kvantificere præcist, så bidrager billederne til forståelsen af de hydrauliske forhold under ekstrem påvirkninger, og er med til at udpege de sårbare steder i vandsystemet. Vandmodel Vejle blev i første omgang baseret på en MIKE URBAN rørmodel for fællessystemet i oplandet til Vejle Centralrenseanlæg. Modellen er herefter udbygget med de

Figur 2b – Vesterbrogade i Vejle Midtby, 21. januar 2007. Ristebygværker bliver hårdt belastet af grene og haveaffald. (Foto Vejle Kommune)

Figur 2c: Høj Vandstand ved Nørretorv, 21. januar 2007. (Foto Vejle Kommune)

Figur 2d. Længdeprofil af en MIKE URBAN beregning for 21. januar 2007. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Figur 3 MIKE FLOOD for Vejle By

separate regnvandsområder. Afløbssystemet er tilkoblet vandløbssystemet, hvor de vigtigste vandløb er Højen Å, Grejs Å og Vejle Å. Hertil kommer en række mindre vandløb og sidetilløb. Vandet fra å-system og afløbssystem ledes til Vejle Fjord som udgør en nedstrøms randbetingelse i for hold til vandsystemet/vandmodellen. Modellen kan i dag anvendes til forskellige formål • Miljøbelastning fra overløb og separate regnvandsudløb. Dette er bl.a. anvendt som et led i badevandsvarsling for Vejle fjord. • Analyse af aktuelt og fremtidigt serviceniveau • Vurdering af konsekvenserne af monsterregn, f.eks. hvordan Vejle vil blive påvirket af den regn som ramte København d. 2. juli 2011. • Konsekvenserne af stormflod • Konsekvenserne af ekstreme vandføringer i Grejs Å, Vejle Å og Højen Å.

forskellige idéer til klimatilpasning kan indarbejdes og vurderes. Sammenholdt med værdikortlægning kan det vurderes, om et projekt kan betale sig set ud fra samfundsøkonomisk synspunkt. En række projekter er således ved at blive vurderet med henblik på at finde de bedste løsninger på både kort og lang sigt. Vejles beliggenhed gør, at Vejle er udsat for flere forskellige påvirkninger, derfor er det nødvendigt at samtænke forskellige tiltag, og der skal sandsynligvis findes flere forskellige løsninger.

Sidst men ikke mindst kan modellen vurdere kombinationer af forskellige påvirkninger.

Opbygningen af modellen er udført gradvist gennem de sidste par år. Der arbejdes løbende med at forbedre og understøtte modellen med målinger, fx har Vejle Kommune i foråret 2013 opsat en række målestationer hvor vandstanden måles kontinuert udvalgte steder i vandløbene. Endvidere er der udført ekstraordinære vandføringsmålinger for at kvalificere modellen yderligere. Vejle Spildevand udbygger det automatiske målesystem i bassiner og overløb. Det er gammel sandhed, at en model aldrig bliver bedre, end de data, der står til rådighed. Der er f. eks. indhentet GPS målinger af betonkanter langs vandløbene. Disse kanter fremgår ikke af en terrænmodel men er afgørende for, hvornår vandet løber over brinken.

I samarbejde med Kystdirektoratet og Naturstyrelsen bliver modellen anvendt til at kortlægge både nuværende og fremtidige risikobillede. Den kan også anvendes til at vurdere, hvordan dette billede udvikler sig i fremtiden (år 2050 og 2100) som følge af klimaforandringer. Dermed kan resultaterne indgå i planlægningen af byudviklingen på lang sigt. Et af de mest interessante aspekter ved modellen er, at de

Den løbende byudvikling og udbygning i afløbssystemet gør, at der hele tiden skal holdes fokus på, at modellen er retvisende. Til gengæld giver modellen mulighed for at indarbejde og fastholde central viden om, hvordan vandsystemet – vandløb, afløbssystem og fjord – hænger sammen og påvirker hinanden. Kjartan Gunnarson, kjarad@vejlespildevand.dk Ulla-Pia Geetsen, ulpge@vejle.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Figur 4: Oversvømmelser i Vejle By hvis den rammes af den regn som faldt over København 2. juli 2011.

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget. Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

Hør mere om projektet på vores stand på STF’s årsmøde

www.hidrostal.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

www.leroy-somer.dk 27

Bakterier gi’r den gas Af Bo Thamdrup, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Marlene Mark Jensen, DTU Miljø, Dines Thornberg, Udviklingssamarbejdet og Barth F. Smets, DTU Miljø Et nystartet projekt skal undersøge lattergas-udslip fra renseanlæg og udvikle teknikker til at begrænse dem. Lattergas er en farveløs og lugtfri gas, der for den lidt ældre generation nok kendes bedst fra tandlægebesøg. Indholdet af lattergas i atmosfæren stiger og er, bedømt ud fra målinger i iskerner fra bl.a. Grønland, steget med godt 20% siden industrialiseringens begyndelse i 1800-tallet. Udviklingen minder om udviklingen i atmosfærens kuldioxid (CO2)-indhold og skyldes da også menneskelig aktivitet. Men hvor stigningen i CO2 kommer fra afbrænding af fossilt brændstof, skyldes stigningen i lattergas hovedsageligt den øgede brug af kvælstofgødning, og den største stigning er sket efter udbredelsen af kunstgødning i 1900-tallet. Størstedelen af den lattergas, der når atmosfæren, dannes nemlig af bakterier som et biprodukt af deres omsætning af kvælstofforbindelser i gødningen. Det betyder, at steder med stor kvælstofomsætning også er vigtige kilder til lattergas.

I spildevandssektoren er man i de seneste år blevet opmærksom på en potentiel stor lattergas udledning fra renseanlæg, blandt andet fra luftningstankene. Der er stor variation i den mængde af lattergas, der frigives fra de forskellige renseanlæg. Seneste tal viser, at 0.01 – 11% af den indkomne kvælstof frigives som lattergas til atmos færen (Kilde: Global Water Research Coalition (GWRC) rapport, 2011). Ligesom København vil være CO2-neutral i 2025, er der en politisk interesse og motivation fra forsyningerne til at imødegå klimaforandringerne ved at rense spildevandet på en grøn måde. Således har for eksempel Spildevandscenter Avedøre udformet en handlingsplan til

at imødekomme ønsket om at være en CO2-neutral virksomhed i 2020. Det næste vigtige skridt bliver at nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at kortlægge og nedbringe CO2, metan og lattergas emissionen. En vigtig pointe er, at jo mere renseanlæggene sparer på energi og producerer energi med henblik på at blive CO2-neutral, jo tungere vil udledning af lattergas veje i regnskabet. For Lynettefællesskabet er det allerede fra 2012 den tungeste post i CO2regnskabet. Et nyt forskningsprojekt ”LaGas” vil kortlægge lattergasudslip fra renseanlæg og generere bioteknologiske løsnin-

Da lattergas er en drivhusgas med et drivhusgaspotentiale 300 gange højere end CO2 kan udledning af selv relativt små mængder af lattergas have stor betydning for den samlede udledning af klimagasser, målt i CO2-ækvivalenter. Yderligere er lattergas nu en af de største trusler mod ozonlaget. Lattergas bidrager i dag med ca. 8% af drivhuseffekten, som ellers hovedsageligt skyldes CO2. Men hvor CO2 er et uomgængeligt slutprodukt ved forbrænding, åbner det, at lattergas kun er et biprodukt i den bakterielle kvælstofomsætning, mulighed for en styring af lattergasudslippet gennem regulering af de forhold, som omsætningen foregår under. Lattergas (N2O) dannes også som et biprodukt af biologisk kvælstoffjernelse i renseanlæg.

Tekst til Figur 1: Mulige bakterielle processer for lattergasproduktion i renseanlæg. NH2OH er den kemiske betegnelse for hydroxylamin som er et mellemprodukt i nitrifikationsprocessen. Kilde: Wrage og medforfattere (2005) i Rapid communications in mass spectrometry 19: 3298-3306. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

ger inden for spildevandsrensning, der minimere lattergasudslip samtidigt med at fastsatte mål for vandkvalitet opfyldes. Projektet vil således være et skridt i retning af et CO2-neutralt samfund. Målet med det nystartede projekt LaGas, som er et samarbejde mellem universiteter, renseanlæg, og private virksomheder, er netop at muliggøre sådan en styring på basis af detaljerede undersøgelser af, hvordan og hvornår bakterierne danner lattergas. En reduktion af lattergasudslippet kan potentielt betyde en væsentlig forbedring af det enkelte anlægs CO2-ækvivalentbalance, og vil være et lille bidrag til reduktion af den menneskeskabte drivhuseffekt og truslen mod ozonlaget. Vi ved endnu meget lidt om, hvor meget lattergas der frigives, hvilke bakterielle processer der er involveret, samt hvilke faktorer, der regulerer den bak-

terielle lattergasproduktion. Lattergas opstår i forbindelse med de to vigtigste processer i biologisk kvælstoffjernelse: nitrifikation og denitrifikation (Fig. 1). I denitrifikationsprocessen er lattergas et velkendt mellemprodukt, som udgør et af trinene i omdannelsen af nitrat til frit kvælstof, og altså forbruges igen af de denitrificerende bakterier. Det er derimod mere uklart, hvilke reaktionsveje der fører til lattergas i forbindelse med nitrifikationen. Det er de ammoniak-oxiderende bakterier, der ved at omdanne ammoniak til nitrit står for det første trin i nitrifikationen, som danner lattergas; men de kan gøre det på flere forskellige måder. Når ilt bliver begrænsende, kan bakterierne omdanne noget af det nitrit, som de selv har produceret, til lattergas (nitrifikantdenitrifikation). En anden reaktionsvej til lattergas, der kan være aktiv ved højere iltkoncentrationer, går via mellemproduktet hydroxylamin (NH2OH).

Et af målene med LaGas er at opnå en mere detaljeret forståelse af lattergasproduktionen i en række pilot- og fuldskalarenseanlæg, der repræsenterer forskellige behandlingstyper. Det vil sige, at vi skal kortlægge hvilke bakterier, der laver lattergas, hvordan de gør det, hvor meget de producerer og under hvilke betingelser. Til at skelne imellem de forskellige processer, der kan danne lattergas, anvendes stabile, altså ikke-radioaktive, isotoper, der i laboratoriet tilsættes til friske prøver fra anlæggene, som siden analyseres med massespektrometri. Der findes to typer kvælstof med atommasserne h.h.v. 14 og 15 (N-14 og N-15), hvor N-14 udgør 99,7% i naturlige prøver. Ved at tilsætte forskellige kvælstofforbindelser på den sjældne N-15 form, kan man følge hvilke af disse, der omdannes til lattergas. På samme måde kan man ved brug af den sjældne form af ilt O-18, se om det iltatom, der indgår i lattergas, kommer fra O2 eller fra vand, hvorved vi kan adskille

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

de to måder, som ammoniak-oxiderende bakterier danner lattergas. Projektet afprøver også en helt ny form for massespektrometri, hvor de to kvælstofatomer, der sidder forskelligt i lattergasmolekylet, kan analyseres separat, hvilket giver yderligere information om reaktionsvejen. Procesmålingerne i laboratoriet kombineres med identifikation af de bakterier, der er aktive i anlæggene, og resultaterne bruges til at lave matematiske modeller, der beskriver lattergasproduktionen under forskellige driftsforhold (Fig. 2). Samtidigt laves direkte målinger af lattergasproduktionen og -frigivelsen fra anlæggene, dels fra de enkelte trin og

dels fra anlæggene som helhed. Samlet vil dette give en detaljeret og kvantitativ forståelse, der giver os muligheden til at forudsige og kontrollere lattergasfrigivelse fra renseanlæg. LaGas projektet forventes som endemål at kunne bidrage væsentligt til at nedbringe udledningen af lattergas

fra danske og udenlandske renseanlæg. Det sker ved, at projektet skaber viden om, hvordan vi skal drive og styre kvælstoffjernelsen og måske især, hvordan vi ikke skal gøre. Malene Mark Jensen E-mail: mmaj@env.dtu.dk

Massespektrometri er en analysemetode, hvor massen af et stof bestemmes ved at skyde elektroner mod stoffet, hvorved molekyler spaltes til karakteristiske delelementer, kaldt ioner. Disse ioner accelereres og føres ind i et magnetfelt eller elektrisk felt. Dette opdeler ionerne efter deres masse til ladning forhold. Ved at ændre på feltets styrke kan man bestemme ioner med et bestemt masse til ladnings forhold, og således undersøge en bestemt ionmasse. Metoden er meget følsom, således at meget små mængder af et stof kan spores.

Tekst til Figur 2. Opbygning af LaGas projektet. I midten er renseanlæggene, der bruges til lattergas undersøgelserne. Forskellige danske, svenske og amerikanske renseanlæg er med i LaGas projektet. De repræsenterer alle forskellige proceskonfigurationer og reaktorteknologier. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. En gruppe af anerkendte danske og internationale partnere fra både den offentlige og private sektor (DTU Miljø, DTU Kemiteknik, Syddansk Universitet, Columbia University, Max Planck Institute for Marine Microbiology, Veolia EAU, Krüger A/S, AnoxKaldnes A/B, Udviklingssamarbejdet, Fluxsense A/S, Unisense A/S) samt danske og svenske forsyninger (Lynettefællesskabet, Holbæk Vandforsyning, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Växjö Kommun, VA Syd) deltager i projektet. Læs mere om LaGas projektet her: www.lagas.dk.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

01/07/13 11.16

Slamflokkens døgnkursus den 17.-18. april 2013 i Ringsted Af: Henriette Andersen, Greve/Solrød Forsyning; Dorthe Krogh, Ringsted Forsyning; Heidi Tofte Hemmingsen, Vordingborg Centralrenseanlæg; Marianne Holm Byskov og Charlotte Halvorsen, Faxe Forsyning. Så var det tid til, at vi skulle mødes til Slamflokkens døgnkursus d. 17-18/4-13. Stedet, hvor det skulle løbe af stablen, var Ringsted Scandic Hotel. Efter Henriette havde budt os velkommen og fortalt om det praktiske, gik vi i gang med det første indslag. Slamhåndtering i praksis: (Brian Hansen, Hedeselskabet Danmark) Brian holdt et foredrag om, hvordan slammet kommer fra renseanlægget og videre ud på marken. I den proces er det vigtigt, at alle krav om slamhåndtering bliver overholdt. Allerførste trin er det producerede slam fra renseanlægget, som bliver analyseret på et akkrediteret laboratorium. En lastbil kommer og henter slammet på rensningsanlægget og kører det til opbevaring. Der er en del logistik i det. Slammet ligger på lager, til der er fundet afsætningsmuligheder, og igen skal lastbilen komme og hente det og køre det frem til en landmand, og det spredes ud som gødning. Lovgivning der har indflydelse på slamhåndtering (Erik Olesen, Hedeselskabet Danmark) Erik fortalte om, at der ligger en del arbejde, inden det kan spredes ud på markerne. Der bliver virkeligt holdt øje med, om alle love og regler overholdes. Det overordnede princip er, at slammet ikke bliver blandet med andet slam. Der er ikke mindre end 8 forskellige bekendtgørelser og en enkelt planlov der skal overholdes. (Slam-, Husdyrgødnings-, Gødnings-, Tilsyns-, Miljø-, Godkendelses-, Samle- og Krydsoverens bekendtgørelse). Alt det holder HedeDanmark styr på. Tilsynsbekendtgørelsen (Troels Knudsen, NaturErhvervsstyrelsen) For at slammet kan blive godkendt, skal der udtages en del prøver. Partiprøve og sekvensprøve. Derefter analyseres det på

et akkrediteret laboratorium. Der analyseres for bla. tung metaller. Er ”overindholdet”, over 50 % må det IKKE bruges. Er ”overindholdet” under 50 %, og der foretages en re-analyse og accepteres, må det godt bruges på landbrugsjord. Er der tvivl, kan der fortages en re-analyse. Der var en del gode spørgsmål fra forsamlingen. Vi fik et bedre indblik om håndtering og afregning af slam. ”Slamhåndtering” – kommende temadag (Bjarne Sørensen, HedeDanmark) Midt i september kommer der en temadag om slam. Send gerne ideer til bjs@hededanmark.dk. Puls (Thomas Bach Tengberg) Thomas er ansat i Danmarks Miljøportal og er IT-projektleder i PULS. DMP er et partnerskab mellem Miljøministeriet, KL og Danske regioner. DMP er finansieret mellem de tre instanser. Baggrunden for PULS er at samle de tre systemer, Winris, Winspv og magic dambrug. Man ville forbedre portalen, da der var en del problemer med de tre ”gamle” systemer. Thomas viste os den basale brugergrænseflade, og hvordan analyseresultater kan overføres fra DAI til PULS. Dagmar Bryggeriet Efter en masse gode spørgsmål til PULS, gik turen til et minibryggeri, Dagmar Bryghus. Her fik vi hørt om bryghuset og dets oprindelse og fik smagt 5 forskellige slags øl. Derefter var der ”frikvarter”, til vi skulle samles til middag på hotellet. Både før, under og efter middagen var der hyggeligt samvær. Rådnetank og energiudvinding (Annemarie Gotfredsen, Fredericia spildevand) Annemarie fortalte lidt om anlægget i Fredericia og hvordan man kan udvinde mere gas. Der er 50.000 indbyggere i byen, men rensningsanlægget er dimensioneret til 420.000 PE. Men da der er rigtig meget industri, er anlægget så stort. I nogle tilfælde kan det måske betale sig, at transporten af slam bliver ændret, da omsætningen af slam allerede sker i kloakkerne. Slutproduktet fra rensningsanlægget betragtes som en ressource. Da el, gas og varme er blevet meget omkostningstungt, fokuseres der i tiden meget på disse. Men for at få slammet omsat til energi er der mange instanser, der skal godkende de animalske eller vegetabilske produkter. Fredericia Spildevand har fået doneret penge til et algeprojekt, som skal efterpolere spildevand med alger. Der undersøges derfor, hvor meget fosfor og kvælstof de kan optage. Disse alger dyrkes i Lillebælt på nogle pæle på snor. Problemet er lige nu, hvordan algerne skal høstes. Algerne ”virker” bedst i vinterhalvåret.

Pause afslapning hygge

Fosfor – fra problem til ressource (Peter Tychsen, Krüger) Hvad er fosfor? Hvad kan man bruge fosfor til? Man opdagede i sin tid, at fosfor kunne brænde og på den måde opstod tændstikken. Uden fosfor intet liv. Vi mennesker forbruger ca. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

vundet så meget fosfor som muligt fra spildevandet til slammet, så der ikke skal hentes fosfor fra minerne i det omfang som nu. Vi kan derfor håbe at få fosfor tilbage på markerne til optagelse i nye planter. Indlæg fra STF’s arbejdsmiljøgruppe (Susanne Brandt, STF) I Bjarne Westergaards fravær fortalte Susanne om opstarten af arbejdsmiljøgruppen. I marts 2012 fik man startet et sådant netværk op. Dette netværks styregruppe er fordelt over hele landet. Vi fik et indblik i, hvem der er med i gruppen. Gruppen er meget interesseret i nye ideer til, hvad der skal tages op af arbejdsmiljøemner. Man prøver til det kommende døgnkursus at lave to spor. Dette giver mulighed for at sætte ekstra fokus på arbejdsmiljø. 3 g fosfor om dagen. Det er et næringsstof ikke metal. Fosfor er også vigtigt for planter for at få det bedste ud af afgrøden. I 1950 kom den grønne revolution, hvor man fandt ud af, at fosfor var en vigtig del i vores økosystem. Forbruget af fosfor har været jævnt stigende i takt med, at verdensbefolkningen er steget. Når forbruget/efterspørgslen stiger, stiger priserne også og det gælder også for fosfor. Fosforen kommer fra miner. Marocco og Western Sahara (ækvator bælter) udvinder ca. 85 % af verdens fosfor. Udfordringen i dag er at få genud-

Fra planlægningsgruppen vil vi meget gerne sige tak til foredragsholderne for de fine indlæg, en stor tak til Susanne Brandt, vores praktiske blæksprutte og tak til alle deltagerne for jeres spørgelyst og hyggelige samvær. Ud fra ris-/roskommentarerne, har det været et par gode dage. Der er også lidt at arbejde videre med til den nye planlægningsgruppe. Vi vil med stolthed give stafetten videre til Sønderjylland. Vel mødt i 2014. Charlotte Halvorsen cha@faxeforsyning.dk

Det smarte alternativ til en niveauvippe Niveauswitch LBFS erstatter traditionelle niveauvipper i pumpebrønde  Lang levetid 

Ingen mekanisk slitage

 Påvirkes ikke af klæbrige medier  Nem montage  Fungerer på alle medier  Kan anvendes til medieseparering  Påvirkes ikke af kalk/okker aflejringer

Baumer A/S· Runetoften 19 · 8210 Århus V · Denmark Phone +45 89 31 76 11 · sales.dk@baumer.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013 BADK_PI-Inserat_LBFS_133_184_V4.indd 1

05.07.13 14:42

Referat fra Slamflokkens medlemsmøde den 18. april 2013 Lotte Larsen – kontaktperson for Slamflokken – informerede medlemmerne af Slamflokken om:

Roskilde Spildevand A/S har fået penge tilbage fra SKAT

Certificeringsordningen

Roskilde Spildevand A/S har anmodet SKAT om genoptagelse af spildevandsafgift og tilbagebetaling for perioden 2007 til 2011.

I oktober sidste år henvendte jeg mig til Naturstyrelsen, for at høre om der var nyt med hensyn til revision af Spildevands-bekendtgørelsen og en revurdering om kravet til akkrediterede analyser. Frem for analyser udført af certificerede personer. Svaret tilbage var meget nedslående, da Naturstyrelsen bl.a. svarede at: • Kontrolmålingerne mister deres uvildighed, hvis de ikke udføres akkrediteret • Naturstyrelsen har ikke dokumentation for, at driftslaboratoriernes målinger af SS og Bi5 kan modsvare kvaliteten af akkrediterede målinger • Det er ikke nødvendigvis en økonomisk fordel for et forsyningsselskab at udføre egne certificerede målinger. • Naturstyrelsen, på den baggrund, ikke finder grundlag for at ændre kravet til akkrediterede målinger ved kontrol på renseanlæg eller at udvide personcertificeringsordningen med flere parametre. Så pt. sker der ikke yderligere med certificeringsordningen, medmindre vi selv kæmper. I slutningen af januar i år skrev jeg ud til 13 forsyningsselskaber, hvor jeg efterlyste nogen, der evt. kunne tage kontakt til DANVA og høre, om de ville hjælpe med at få certificeringsordningen til at bestå. Indtil nu har jeg fået 3 tilbagemeldinger. Hvis der sidder nogen, som stadig brænder for ordningen, hører jeg meget gerne fra jer. Jeg syntes miljøet fortjener en certificeringsordning, så der kan komme mange flere prøver med i egenkontrollen.

Klage over håndhævelse af Vandsektorloven Konkurrencestyrelsen har givet 104 renseanlæg besked på, at de skal effektivisere. Der skal effektiviseres for i alt 180 mil. kr. I Vandsektor loven står, at særlig ineffektive anlæg skal effektiviseres. DANVA mener ikke, at der er tale om særlige anlæg, når Konkurrence-styrelsen har givet 104 renseanlæg ~ 8 ud af 10 anlæg besked på at effektivisere. Det må da kaldes et generelt behov. Derfor vil bl.a. DANVA klage til Konkurrenceankenævnet, da de mener, at der er noget i vejen med den måde, loven håndhæves på.

Dette fordi de tilknyttede renseanlæg i perioden 2007 til 2011 har opgjort den afgiftspligtigemængde efter måling af udledte mængde spildevand i henhold til dagældende spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1. Roskilde Spildevand har dog konstateret, at krav til måling af udledte mængde spildevand i udledningstilladelsen bortfaldt pr. 1. januar 2007 ved miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006. Ifølge dagældende spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2. kunne Roskilde Spildevand A/S opgøre den udledte mængde enten efter måling eller på baggrund af tilknyttede ejendommes vandforbrug, når de ikke havde nogen vilkår om måling af udledte mængder vand i deres udledningstilladelse. Det sidste har udløst en tilbagebetaling fra SKAT på ca. 1,9 mil. kr.

Kursus i usikkerhedsbudgetter Dansk Laborant-Forening ønskede, at lave tilrettede kurser for Slamflokkens medlemmer, og udsendte i september sidste år (i samarbejde med STF) en anmodning til Slamflokkens medlemmer om at komme med gode ideer til kurser. Derfor vil ErhvervsAkademi Sjælland udbyde et kursus i usikkerhedsbudget, som omhandler den usikkerhed et færdigt resultat er behæftet med. Det være sig prøveudtagningsstedet, neddelingen, opvask, pipetter og mange flere. Kurset vil formentlig blive udbudt både i Jylland og på Sjælland til efteråret.

1 årig uddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi For medlemmer, der arbejder på laboratorier, uden nødvendigvis at have en reel laborantuddannelse, er det nu muligt at få en 1-årig Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. (ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et system, der kan benyttes til meritoverførsel inden for videregående uddannelser). Det er en såkaldt erhvervsrettet videregående uddannelse og der er IKKE tale om en erstatning for laborantuddannelsen. Forløbet kan også med fordel bruges af medlemmer, der ønsker at opkvalificere deres kompetencer. Læs evt. mere om uddannelsen på DL-F´s hjemmeside Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Temadag for miljømedarbejdere Netværket ”Den grønne gren” under DLF inviterer til Temadag for miljømedarbejdere. Emnerne bliver blandt andet: • Livet ombord på et miljøskib • Phosfor-ressourcer nu og i fremtiden • Efterforskning af skifergas i Nordjylland • Tæmning af monsterregn i Odense Temadagen fandt sted ved Vejle den 15/5 og var for alle, der arbejder med miljø eller har interesse heri. Det var gratis at deltage for DLF/HK medlemmer.

Renovering af stinkskabe Dansk Laborant-Forening skriver i sit medlemsblad fra januar i år en lille reminder om, at man ikke skal lade energibesparelserne overdøve sikkerheden. Vi skal ikke lade os forblænde af de store energibesparelser, der skrives om ved at nedsætte lugehastigheden i vores stinkskabe fra 0,5 m/s til 0,3 m/s. En lugehastighed på 0,3 m/s er ikke en lugehastighed på 0,3 m/s ved normalt brug og placering, men en lugehastighed målt i et urealistisk miljø.

I 2013 agter arbejdsmiljønetværket at afholde endnu et arrangement I 2013 vil afholdelsen af Døgnkurset gennemgå en forandring, men datoen er stadig den første fredag – lørdag i november Karin opfordrer alle om at komme med gode idéer til kurser. Dette kan ske til én fra uddannelsesudvalget: Jacob Andersen, Hjørring Vand - Lars Hansen, Faxe Forsyning eller Karin Refsgaard, Kolding Spildevand. Idéer kan også formidles videre til Annette Vestager Ferskvandscenteret. Vores redaktør, Jørgen Herman efterlyser ligeledes idéer til artikler til medlemsbladet. Måske har en af jer deltaget i et projekt, der kunne være til gavn for flere at vide noget om Næste års planlæggere af Slamflokken kommer fra Sønderjylland. • Anne Margrethe fra Tønder • Helene fra Sønderborg • Lene og Randi fra Haderslev • Jeannette fra Åbenrå Tak for i år og på gensyn i 2014 Med venlig hilsen Lotte Larsen (Kontaktperson for Slamflokken) lottel@rosforsyning.dk

Nyt fra referencelaboratoriet Hjemmesiden er blevet opdateret med følgende dokumenter • Rapporten”Ekstern Kvalitetskontrol” • Rapporten”bestemmelse af usikkerhed ved automatisk prøvetagning af spilddevand.IV. Usikkerhed på flowproportionale døgnprøver” • Rapporten ”Prøvetagningsusikkerhed for spildevand.V. Sammenfatning af undersøgelser 2003 -2010” • Rapporten”Total nitrogen i vand. Sammenligning af to standarder” • Rapporten”Opbevaring af vandige prøver. Miljøfremmede stoffer”

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Se evt. mere på hjemmesiden www.reference-lab.dk

Bliv foredragsholder ved Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 Hvert år afholdes der Dansk Naturvidenskabsfestival og målet er at udbrede interessen for naturvidenskab gennem foredrag og undervisning i især folkeskoler og gymnasier. Kunne du tænke dig at dele dit engagement og din passion for naturvidenskab med Danmarks børn og unge, så læs mere på www.formidling.dk/sw5518.asp

Hvad rører sig i STF ? (Af næstformand Karin Refsgaard) I 2012 blev der oprettet et arbejdsmiljønetværk, som pt. har afholdt et arrangement i forbindelse med Vandtek i Odense. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 35

METSAM Projektet i København Af Theis Gadegaard, Krüger A/S og Dines Thornberg, Udviklingssamarbejdet Når det regner, fyldes kloakkerne i København og på Vest egnen med en blanding af regnvand og spildevand, og under kraftig regn kan det løbe over. Når det sker, så løber overløbsvandet i Køge Bugt og Øresund, men af og til også i den indre havn og i vandløbene. Så forringes kvaliteten af badevandet og få gange om året må badning på strandene og i havnebadene direkte opgives. Derfor har det stor betydning at kunne forudsige overløb, så disse kan undgås, eller ”dirigeres” derhen, hvor skaden er mindst. Det har også betydning for driften af renseanlægget at kunne forudsige de høje flows.

Projekt METSAM I et projekt kaldet METSAM (Miljø-Effektiv Teknologi til intelligent SAMstyring af spildevandssystemet) har Udviklings samarbejdet (Spildevandscenter Avedøre, Lynettefællesskabet og HOFOR) og Krüger udviklet og installeret et overordnet styresystem i fuld skala. Der styres i udvalgte vigtige punkter i to af de største kloakoplande i *Danmark, nemlig oplandene til Renseanlæg Lynetten og til Spildevandscenter Avedøre. Projektet er støttet af Naturstyrelsens Ecoinnovation program.

Overordnet styring I afløbssystemet findes en række overløbspunkter og forsinkelsesbassiner, hvor det fortyndede spildevand kan gemmes, til regnen er forbi og herefter ledes til rensning. De fleste afløbssystemer har lokal styring af bassiner under fyldning og tømning, der typisk afhænger af niveauet i den ledning, der fører spildevandet videre. En sådan styring er uafhængig af situationen andre steder i afløbssystemet og på renseanlægget. I METSAM etableres en overordnet styring, fordi der ønskes en koordinering mellem kapaciteter forskellige steder i afløbssystemet og på renseanlægget. Integrationen mellem afløbssystemet og renseanlæg sker ved at omstille til en særlig styring med fuld rensning af høje flow på renseanlægget (ATS). Denne omstilling fungerer optimalt med nogle timers forvarsel, og allerede i dag ses en stor effekt af denne forvarsling. I de kommende år vil det samlede volumen af forsinkelsesbassiner i københavnsområdet vokse. Dermed vil væsentlig større vandmængder blive opsamlet for siden at blive ledt til renseanlæggene. Dette vil øge kravene til en koordineret styring af afløbssystem og renseanlæg.

Informationskæden består af: • • • •

regnforudsigelse med radar og punktmålinger viden om afstrømning på overflader viden om afstrømning i afløbssystemet aktuel behandlingskapacitet på renseanlægget

Ved at sammensætte denne informationskæde opnås unikke nye muligheder for at dirigere vandet derhen, hvor der er plads. På lignende måde som kameraer og hastighedstavler styrer trafik overordnet, skal spildevandet, ved hjælp af målinger, spjæld og pumper, dirigeres i kloakledningerne og fylde forsinkelsesbassinerne. METSAM vil især gavne ved de ’mellemstore’ regnvejr, dvs. når der kommer 10-30 mm på et døgn, men vil ikke kunne redde byen under ekstreme regnvejr a la 2. juli 2011, når alt er fyldt op. Der skal stadig anlægges bassiner, store ledninger, åbninger, kanaler og områder til regnmagasinering for at håndtere vandet fra de mest voldsomme regnvejr. Andre projekter, såsom ’Intelligent spildevandshåndtering’ i Lynettefællesskabets opland, ”Kapacitetsprojektet” i Spildevandscenter Avedøres opland og det fem-årige forskningsprojekt ’Storm and Wastewater Informatics’, er med til at give input til fuldskala styringerne i METSAM. Det styresystem, som nu er etableret København, er i virkeligheden flere moduler i STAR-platformen, der er sat til at spille sammen. Andre steder vil man måske kunne nøjes med samspil mellem et radarmodul, bassinstyring og simplere renseanlægsstyring.

Sådan fungerer styringerne i METSAM Ved brug af data fra DMIs radar kan der opnås et større kendskab til et regnvejrs geografiske udbredelse. Viden om at regnvejret f.eks. vil blive mere intensivt i syd end i nord, kan give mulighed for koordineret at styre mere vand fra de sydlige områder til renseanlæggene, mens det nordlige ”gemmes” i bassinerne. Det er således også METSAM systemets opgave at forbedre koordineringen mellem aktuel renseanlægskapacitet og afstrømning i afløbssystemet, mens der hele tiden ses på regnprognoser. På et browserbaseret oversigtsbillede kan operatører og andre følge pumpedrift, fyldningsgrad af bassiner samt modelberegninger af bassinernes fyldning med og uden styring. Operatøren har mulighed for at koble hele eller dele af METSAM-styringen fra eller til. Desuden kan man ved at justere på vægtene for recipienternes følsomhed ændre på vandfordelingen i systemet og dermed overløbsfordeling. Denne vægtning kunne f.eks. være forskellig fra sommer til vinter i forhold til badevand. Driftsbillede fra METSAM, hvor bassinfyldning og pumpedrift for Lynette-oplandet fremgår. Der er mulighed for at gå ind og ”afspille” hændelser over timer, dage, uger etc, og der kan udlæses driftsrapporter over f.eks. overløb, nedbør osv. Kernen i den overordnede styring er DORA-modulet (Dyna misk Overløbs Risiko Analyse). Her beregnes løbende en risiko for overløb i udvalgte punkter, og risikoen kapitaliseres. Risikoberegningen medtager mange faktorer i vurderingen af en relativ ’omkostning’, og det sker på basis af sandsynlighed gange konsekvens.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Faktorerne, der medregnes i de udvalgte punkter, er • • • • •

volumen af bassinet og hvor fyldt det er den forventede tilstrømning til bassinet omkostning ved aflastning til recipienten mulig vandføring videre ”ned” i kloaksystemet renseanlæggets aktuelle kapacitet.

Ved en optimeringsprocedure bliver den relative risiko udregnet, således at risikoen er så jævnt fordelt over alle punkter, som muligt. Herefter forsøges denne vandfordeling opnået i det virkelige afløbssystem ved at styre på spjæld og pumper. Optimeringen sker dynamisk med nye beregninger hvert 10. minut. Effekten af DORA styringerne er indtil nu kun påvist i modelsammenhæng, og vi mangler stadig at se effekten af styringerne i fuld skala.

Kombinationen af flowforudsigelser og styring af renseanlæg og aflastning er ikke prøvet nogen steder i verden før, og mange byer i verden vil kunne have gavn af det. Der er således store forventninger til eksportmuligheder i denne teknologi. De næste skridt til at give systemet yderligere værdi tages allerede, idet partnerne har igangsat et nyt projekt, OMOVAST (Operativ Model til Varsling og Styring), der med basis i regnog flowforudsigelserne, skal hjælpe med at varsle oversvømmelser på terræn. I det længere perspektiv kunne METSAMmiljøet også komme til at rumme et modul, der kunne styre på vandkvalitet, idet renseanlægget kunne prioriteres til det mest beskidte vand, mens det mindst forurenede så kunne lukkes ud. Theis Gadegaard, TNG@kruger.dk

Anlægsbesparelser og eksport Der skal her investeres meget store millionbeløb (eller milliardbeløb) i de kommende år på udbygning af spildevandssystemerne, så hvis blot 5-10% af anlægsudgifterne kan spares med et system som METSAM, så er projektet allerede en god forretning.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Ny teknologi kan skabe gennembrud for dansk fosforudvinding Af Lene Poulsen, Journalist – tilknyttet projekt Resultatformidling af Innovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger. Der skal ny teknologi på bordet, hvis Danmark skal skabe en økonomisk og bæredygtig løsning i forhold til genanvendelse af fosfor fra spildevandslam, understreger en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Flere innovative projekter er på vej og peger på nye muligheder. Fosfor er en grundlæggende byggesten for alt liv, og dansk landbrug er afhængigt af at få tilført fosforressourcer for at opretholde et højt udbytte fra afgrøderne. Derfor er det et potentielt problem, at ca. 80-90 procent af de nu kendte fosforressourcer findes i Marokko, og meget peger på, at man om en årrække ikke vil have meget tilbage. Derfor går kapløbet nu ind på at finde metoder til at genanvende vores egne fosforressourcer og derved skabe et bæredygtigt kredsløb. Rapporten ”Innovationspartnerskab for anvendelse af spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger”, der er udgivet af Miljøstyrelsen, er et skridt i den rigtige retning. Her sættes fokus på nuværende og nye teknologier, og det understreges i rapporten, at teknikkerne er termokemiske, metallurgiske eller bygger på syreekstraktion med efterfølgende separation. Hvorvidt processerne bliver implementerede afhænger dog af flere ikke-tekniske faktorer som markedsprisen for fosfor og politik på området

Nye projekter på vej Anita Rye Ottosen fra Rambøll har været ansvarlig for afrapportering af afsnittet ”Udviklingsteknologier til fosforgenvinding fra spildevand og spildevandsslam”, hvor nye danske og udenlandske udviklingsteknologier beskrives. Hun understreger, at størstedelen af alle nye teknologier i rapporten arbejder med at forbrænde spildevandsslammet. Herved udnyttes slammets energi, men samtidig bindes fosfor kemisk i asken, hvilket medfører at den er utilgængelig for planterne. Selv har Anita Rye Ottosen tidligere været projektleder på et projekt ved NORD (tidligere Kommunekemi), hvor det lykkedes at finde en teknologi, der kan udvinde fosfor fra aske ved en forbrænding af spildevandsslam. Teknologien har endnu ikke fået et navn, men processen går ud på, at man skiller asken i forskellige fraktioner via en oplukning i syre, hvorefter den flydende fraktion, som indeholder fosfor, gennemgår en kemisk proces efterfulgt af en opvarmning. Herved dannes der calciumfosfat – en råvare der kan erstatte fosfatsten, som i dag anvendes som råmateriale i fosforindustrien. For nyligt har NORD valgt at nedlægge alle aktiviteter omkring genanvendelse af fosfor. Derfor arbejdes der i øjeblikket på, at få teknologien fra det tidligere projekt opstartet hos SDU med professor Sven Sommer i spidsen.

Et andet projekt, der også arbejder på laboratorieniveau, er fra DTU Byg . Her arbejder forskere med udviklingen af en elektrokemisk metode til simultan fosforindvinding og tungmetalseparation fra slamaske. På baggrund af gode resultater i laboratorieskala er der ved at blive taget patent på den nye teknologi. Metoden viser også lovende resultater i forhold til at kunne fraseparere og opkoncentrere de vandopløselige fosfater under spildevandsrensning, således at brugen af fældningskemikalier kan minimeres, og denne del af fosforen kan indvindes i en direkte plantetilgængelig form.

Fra spildevand til miljørigtig gødning Arbejdet med udvindelse af fosfor fra spildevandsslam tager også fart i flere andre projekter, og et af dem foregår pt. i Aarhus. Her er tre vandselskaber gået sammen med tre virksomheder (Aarhus Vand, HerningVand, Horsens Vand, Norconsult, Grundfos og Videncentret for Landbrug) i et innovativt projekt, hvor et nyt renseanlæg er på vej på Åby Renseanlæg i Aarhus. Her vil man udnytte affaldsstoffet struvit, som findes i slammet og indeholder store mængder fosfor. Normalt er struvit til gene, da det tilstopper rørene og derved giver driftsproblemer, men nu bliver problematikken vendt til noget positivt via det nye partnerskab. Her kan man nemlig omdanne struvit til fosforholdigt gødningsprodukt, hvilket f.eks. også betyder mindre vedligeholdelse og besparelser i forhold til bortskaffelse af slammet. Struvit er godkendt som gødning i lande som Holland og Tyskland, men før landmændene må bruge det herhjemme, kræver det dog en godkendelse. Peter Balslev, procesingeniør i Norconsult, har været med til at udvikle struvitanlægget på Åby Renseanlæg, og han fortæller at anlægget i Aarhus ventes klart til drift fra 1. september, og herefter skal NaturErhvervsstyrelsen tage stilling til, om produktet kan godkendes. Peter Balslev ser dog store muligheder i at udbrede projektet både herhjemme og i andre lande: ”Med de resultater, vi har opnået i Aarhus, er det oplagt at udbrede produktionen til resten af landet. Jeg vurderer, at op mod 40 renseanlæg i Danmark har grundlag for en struvitproduktion og dermed potentiale for at opnå en miljømæssig og økonomisk gevinst. Derudover ser vi pt. også potentiale og interesse fra både Norge og Sverige,” understreger han. Hvad der sker i Danmark på sigt med hensyn til udvindelse af fosfor fra spildevandsslam er dog svært at spå om. Som rapporten peger på, kræver det både et samarbejde på tværs i sektoren, politisk velvilje samt fremsynethed.

Anita Rye Ottosen peger dog på, at der kan gå flere år, inden forskerne vil have en egentlig rentabel løsning til rådighed, og at der stadig er stor usikkerhed på omkostningerne.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Den eneste flowmåler, der kan måle metankoncentration og flow samtidigt Få styr på din biogasproduktion! Takket være den integrerede temperaturføler og en meget præcis måling af lyd hastighed, kan Prosonic Flow B 200 nu måle metanindholdet online, direkte i røret uden behov for yderligere udstyr. Dette er en unik funktion, der giver helt nye perspektiver: • Kontinuerlig (døgnet rundt) overvågning af gasmængden og gaskvaliteten • Hurtig og målrettet respons på forstyrrelser af fermenteringsprocessen • Effektiv processtyring og korrekt energibalance, takket være beregning af yderligere parametre såsom: korrigeret volumen, brændværd og Wobbe index Som det eneste produkt på markedet kan du nu måle selv våd biogas og tilmed måle din metankoncentration uden at opleve et trykfald. Du får en pålidelig måling med høj nøjagtighed (±1.5%) og da der ikke er nogle bevægelige dele, kan du nyde en vedligeholdelsesfri drift. Prosonic Flow B 200 er tilmed nem at installere og er pladsbesparende, da den kun kræver en kort ligerørstrækning

Prosonic Flow B 200 er allerede blevet så godt modtaget, at vi tør love dig fuld tilfredshed. I modsat fald tager vi gerne retur uden beregning. Læs mere om Prosonic Flow B 200 på www.dk.endress.com/B200

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

Rørcenterdagene 12.-13. juni 2013 Red. J.H. På Teknologisk Institut Gregersens vej 1, Høje Taastrup afholdtes ”Rørcenterdagene” Fra nær og fjern strømmede besøgende til. Den 13. var imod, regnen styrtede ned. Det var således en god dag at præsentere de mange bud på behandling af store nedbørsmængder. Udstillingen med nærved 90 udstillere var interesant: ”Afløbs siden” har indtil nu ikke haft stor fokus i Spildevandsteknisk Tidsskrift. Et forhold der i fremtiden nok vil blive ændret på, ikke mindst med udsigterne til de tiltagende nedbørmængder, der vil fremprovokere nytænkning og nye materialer. Der var rigtig meget at se på. Beton- plastrør og rørdele i alle udformninger og dimensioner. Afløbsdræn og afløbskasetter, udligningstanke, små og mindre pumpestationer, pumper og afspærringsgrej beregnet for overpumpning under reparationsarbejde. Forskellige armaturer, dæksler med smuk udført inskription, f. eks Ulefos Tivolidæksel.

Boremaskiner, slamsugere i store og mindre størrelser. Entreprenørmaskiner m.m., nævn en ting, den findes antagelig på udstillingen. Et særligt punkt var opgravningsfri renovering af defekte hoved og stikledninger ved indsættelse af strømpeforing. Som det har været kendt på hovedledninger i byområder, hvor en opgravning har været enten umulig eller urimelig kostbar. Det er imponerende at se, hvad man formår også i afløbsledninger under f. eks parcelhuse med små dimensioner og vanskelige forløb. Her er man i stand til at fore hovedledningen, finde sidestikkene og tilslutte dem tæt til slutning. Det er ingen billig løsning, men set i forhold til opgravning, kan løsningen snart blive attraktiv. Regn eller ikke regn. Udstillingen var absolut et besøg værd.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Renovering af Juelsminde renseanlæg ved Hedensted Spildevand A/S Af Ulrik Folkmann, Hedensted Spildevand A/S Indledning Juelsminde Renseanlæg skulle gennem en større renovering, da der gennem en årrække har været store problemer med H2S. Derfor skulle tavler i indløbet udskiftet. Det resterende el havde nået sin max levetid 22 år. Der var begyndt at komme flere og flere el fejl og efter hver termografering var der flere komponenter, der skulle udskiftes.

• Alt el, det vil sige alle kabler, dåser og el-skabe udskiftes • Rotorer udskiftes til bundbeluftere • Blæsere udskiftes, montering af luft til vand varmeveksler på afgangsluft til procestanke • Afløbsrender udskiftes i efterklaringstanken • Luftrensning af udsugningsluftet fra indløb, sandfang samt Bio-P tank 1 blev renoveret

Derfor valgte vi den helt store tur med udskiftning. Årsagen til at vi skiftede alle el kabler var, at kablerne lå i rør og det havde div. mus og rotter nydt godt af.

Vi udarbejdede udbudsmaterialet i løbet af 3. kvartal 2011. Anlægget blev udbudt som fagentreprise og vurderet efter økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Beskrivelse af anlægget Juelsminde renseanlæg er et traditionelt to kanal anlæg, procesvolumen på 2*2500 m3, med alternerende drift. Det er dimensioneret til 22.000 PE og den nuværende belastning ligger på ca. 20.000 PE. Anlægget modtager en blanding af alm. husholdningsspildevand og industrispildevand. Et særligt forhold der gør sig gældende er, at spildevandet har et relativt højt indhold af chlorid, som følge af den kystnære placering af oplandet.

Projektet blev sendt i udbud i slutningen af 3. kvartal 2011.

På med arbejdshandskerne I starten af 4. kvartal gik entreprenør og elektriker i gang med at lægge kabler og rør.

Planlægning og udbud

Den 24. nov. startede vi med at skifte hovedtavlen og sammenkoble alle enderne, både ude på pladsen og inde i den nye tavle, der var bare lige det, at den gamle tavle skulle ud først. Et par dieselgeneratorer, lidt byggestrømstavler og en tidsplan på 9 dage opdelt på timebasis og en person fra renseanlægget til at flytte stik til div. maskiner, så skulle det gerne være klar den 1. dec. 2011!

I 3. kvartal 2011 blev det endeligt besluttet, at renoveringen skulle indeholde:

Der skal hertil siges, at håndværkerne så lidt matte ud i ansig-

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

tet, da de blev præsenteret for planen. Det var ventet, at der var 3 uger til opgaven. Men det var der ikke – omsat til en uge, skulle der bare arbejdes i 9 døgn i døgndrift! Hedensted Spildevand sørgede for, at der var fælles spisning kl. 6, 12, 18 og 24, hvilket var med til at give et super godt sammenhold på byggepladsen. Vi blev færdige 2 dage før tid d. 29.nov. Der blev monteret rørbeluftere i kanal 1 og pladebeluftere i kanal 2 SSI AFTS3100 – ø94x2000 mm i kanal 1 og pladebeluftere ALU 2000*168 mm i kanal 2.

Der ses en meget stor forskel på den målte effektivitet af de to beluftertyper, men den store effektivitetsforskel slår ikke proportionalt igennem på det målte energiforbrug, hvilket retfærdiggør, en diskussion af, om iltningstests skal foregå på denne måde, på trods af at testen er udført i hht. til de krav, der er stillet i udbudsmaterialet.

Montering af varmeveksler på luftforsyning til procestanke

Resultater af renoveringen

Den energi, der udveksles fra, luftforsyningen bruges til opvarmning af driftsbygningen, hvorved oliefyret ikke længere er nødvendigt. Denne løsning sparer ca. 5100 liter olie pr. år, til gengæld bruges der ca. 10.000 KWh/år til varmeanlægget, men samlet set giver det anledning til en årlig besparelse på ca. 30.000 kr.

Skift af el Mere stabil drift, færre udkald på vagten, overskuelighed over elforbruget i de forskellige processer

Diskussion

Skift af beluftningstype 8 mdr. efter montering af de nye plade- og rørbeluftere blev der udført en geniltningstest, samt hastighedsmåling i procestankene for at undersøge, om belufterne kunne leve op til de stillede garantikrav på 150 kg O2/h. Begge beluftertyper levede op til de stillede garantikrav. Testen blev gennemført på renset spildevand med natriumsulfit som reduktionsmiddel. Der blev ikke anvendt katalysator, hvorfor testen ikke fuldtud følger de standardiserede testmetoder. Hver kanal forsynes med luft fra hver sin blæser ABS Blæsere HST 2500-1-L Der er opsat afregnings godkendte bi-målere på hver blæser og for omrørere i hver kanal. Vandhastighed målt til 0,19 og 0,20 m/s i hhv. kanal 1 og kanal 2.

For at branchen kan sammenligne de forskellige typer bundbeluftere på et kvalificeret grundlag, er der behov for, at der tages hul på en diskussion om, dels hvordan de enkelte bundbeluftere kan sammenlignes på et standardiseret grundlag. Et forslag kunne være, at alle beluftere er testet under fuldstændig standardiserede betingelser, f.eks. i en testtank med standardmål, i rent vand ved en fastlagt temperatur, med et specificeret antal iltmålere med en given responstid etc. Herved sikres det, at kunden kan sammenligne de enkelte typer og på et kvalificeret grundlag, og herved kunne vurdere pris i forhold til ydelse. Der synes også at være et behov for at diskutere, hvilke krav der opstilles i udbudsmaterialet. Hvis aktørerne skal kunne levere et sammenligneligt tilbud, bør udbudsmaterialet ligeledes være standardiseret, således at de specifikationer en evt. iltningstest skal udføres efter er ensartede. F.eks. – er det OK, at det er renset spildevand, der anvendes, er det OK at der ikke anvendes katalysator etc. Alternativt skal det anføres, at testen skal udføres i hht. en af de anerkendte standarder. Ulrik Folkman, uf@hspv.dk

Kanal 1 (rørbelufter, alm. omrører)

Kanal 2 (pladebelufter, IC3-omrører)

Kg O2/kWh 150

250

Indekstal energiforbrug beluftning

120

100

Indekstal energiforbrug omrøring

133

100 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

DUSØR

5000 KR

GIVES TIL DEN SPILDEVANDSPUMPE MED LAVERE

ENERGIFORBRUG END VORES N-PUMPE

En N pumpe er ikke bare en pumpe, men et system der sikrer, at du aldrig får tilstopninger og altid har de laveste energiomkostninger... Støbejern

Hard-Iron™

Støbejern

Hard-Iron™

Chopper

Pumpehus

Betingelser se

www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Forfiltrering af spildevand Forsøg på Frederikshavn Renseanlæg Af Kim Sundmark- Senioringeniør, Krüger A/S og René Hansen – Afdelingschef Spildevand, Frederikshavn Forsyning A/S Projektet støttes af VTUF Udviklingssamarbejdet, Frederikshavn Forsyning og Krüger A/S har modtaget støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTUF) med henblik på at udvikle en optimering af forfiltreringen samt en tilhørende avanceret styring. Ved gennemførelse af udviklingsprojektet, forventes det, at man kan: • Reducere renseanlæggets samlede energiforbrug til beluftning • Øge renseanlæggets gasproduktion – og dermed øge el-og varmeproduktionen • Reducere volumen af det biologiske anlæg • Øge muligheden for at tilføre slam fra små renseanlæg uden rådnetanke til større renseanlæg med rådnetanke I projektet lægges hovedvægten på at opnå erfaringer med drift samt at etablere en styring af mængden af flokningsmidler tilsat før filtrene.

Billede af gasmotorinstallation til forbrænding af biogas

Projektets formål er at vise, at de store bundfældningstanke kan erstattes af mekaniske filtre.

Forsøgsanlægget skal opstilles på to lokaliteter (Frederikshavn og Lynetten (København)). På Frederikshavn Renseanlæg klarlægges dosis-respons for polymerdosering til filteret, mens der på Lynetten efterfølgende etableres en feed-back-styring fra procestankene på et pilot-aktivslamanlæg. På den biomasse, der filtreres ud af spildevandet på to forskellige renseanlæg, måles potentialet for gasudbytte ved laboratorieforsøg. Der måles i en lang række belastningssituationer over ca. 1½ år på procesparametre, kemikalie- og energiforbrug, og eventuelle behov for driftsrutiner dokumenteres. Den indsamlede viden omsættes i en avanceret styring til forfiltrering.

Det energiproducerende renseanlæg I Krüger har vi har stillet os opgaven, at opbygge det energiproducerende renseanlæg. Derfor må vi se på, hvor bruges der energi, og hvor kan vi producere mest mulig energi. Renseanlæggets procestanke med beluftning og aktiv-slam er den mest energiforbrugende del af renseanlægget, mens udrådning af organisk stof er den største kilde til energiproduktion på renseanlægget. Mange store danske renseanlæg har et primærtrin med kemisk forfældning og bundfældning af slam, hvor det udtagne slam (primærslammet) efterfølgende bliver udrådnet. Den producerede metangas afbrændes efterfølgende for produktion af varme og el.

Bundfældningstanke

Bundfældningstanke med kemisk fældning tager ca. 60% suspenderet stof (SS) ud af spildevandet, mens en alternativ etablering af mekaniske filtre kan tage op mod 90% af SS. Den meget effektive filtrering af organisk stof giver en større gasproduktion og de efterfølgende biologiske trin kan reduceres betragteligt i størrelse, da slamproduktionen bliver meget lille. Men der opstår samtidig en mulighed for, at de efterfølgende biologiske processer til kvælstof- og fosforfjernelse i perioder kommer til at mangle organisk stof. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Billede af mekaniske filtre – her opstillet til efterfiltrering. – Hvert filter har et filterareal på mere end 200 m2 og vil kunne filtrere mere end 2.500 m3/time pr. filter som forfiltrering.

En vigtig faktor ved projektet er at klarlægge muligheden for at afbalancere forholdet mellem filtrering af organisk stof og den efterfølgende biologiske fjernelse af næringssalte. – evt. ved en optimering af styringen ved dosering af en ekstern kulstofkilde, som f.eks. kan produceres på renseanlægget. Etablering af forfiltrering vil på anlæg med bundfældningstanke give mulighed for, at bundfældnings-tankene efterfølgende kan ændre funktion og i stedet bruges til regnvandsbassiner. Dette vil være attraktivt med udgangspunkt i de kommende klimaplaner, som vil give os udfordringer med at håndtere øgede nedbørsmængder. På mindre renseanlæg vil det være attraktivt at foretage forfiltrering for herefter at køre det opsamlede slam til et centralt renseanlæg, hvor der kan foretages en udrådning. Herved kan der samlet set opnås en meget attraktiv energiudnyttelse af forsyningens spildevand. Eksempel på mekanisk filter

Figur 4: 2-trins renseanlæg hvor bundfældningstankene er udskiftet med forfiltrering

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Forsøget på Frederikshavn Renseanlæg Nedenstående vises et billede af forsøgsanlægget opstillet på Frederikhavn Renseanlæg.

elle situation en stabil afløbskoncentration på ca. 50 FNU. Det svarer til ca. 35 mg SS/l. På anlægget doseres jernklorid i den første palletank og i den næste palletank tilsættes polymer for at opnå en god flokdannelse. Anlægget har på nuværende tidspunkt (juni 2013) kun været i drift ca. 1 måned.

Figur 6: Pilotfilteranlæg med en kapacitet på ca. 20 m3/time opstillet på Frederikshavn Renseanlæg.

Tilløbskoncentrationen svinger mellem 150 FNU og 550 FNU. Det har vist sig, at FNU ikke kan omregnes til SS på tilløbet, da partiklernes struktur bevirker, at der ikke er en lineær sammenhæng. Vi måler i den aktuelt viste periode et gennemsnit på ca. 250 mg SS/l i tilløbet. Der opnås således en reduktion i SS på ca. 85 %. Vi vurderer at vi efter indkøringen kan opnå en ca. 90 % SS-fjernelse. Nuværende data viser, at vi opnår en næsten konstant koncentration af SS efter filteret. Det nuværende filter har en hulstørrelse på 100 my-meter (0,1 mm), og vi vil i de kommende forsøg teste filter med huller ned til 0,04 mm. Vi glæder os til løbende at informere om denne teknologi/ projektet, som vil kunne skabe grundlaget for optimal energiproduktion på fremtidens renseanlæg.

Set fra venstre er vist: rå-spildevand, spildevand efter tilsætning af polymer og til slut spildevand efter filtrering.

Forsøgsanlægget er udstyret med online SS-måling ved måling af turbiditet (FNU). Som det ses af figur 9, opnås i den aktu-

Det rensede vand efter filtrering

Turbiditet målt før og efter forfiltrering på Frederikshavn Renseanlæg – forsøg juni 2013, blå kurve viser turbiditet før forfiltrering og rød kurve med forfiltrering.

Kim Sundmark, ks@kruger.dk René Hansen, reha@forsyningen.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Har det hele og lidt til MØD OS PÅ STAND NR. M9446

○ Ikke kun turbiditet ○ Ikke kun ledningsevne ○ Ikke kun pH ○ Ikke kun ilt Men også UV-254, en glimrende indikator på om noget er helt galt.

Aquasense · Tlf. 42425080 info@aquasense.dk · www.aquasense.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Herning Vand A/S seniorpolitik I 2009 stiftede daværende afdelingsleder ved Herning Vand, Frede Østergaard, en seniorklub for de medarbejdere, der forlod arbejdspladsen for at gå på efterløn eller pension. Frede gik selv på efterløn i 2009 og har siden været den drivende kraft i klubben. Klubben henvendte sig i første omgang til de seniormedarbejdere, der havde varetaget spildevandsopgaver i Herning Kommune, men ved selskabsdannelsen i 2009 blev vandforsyningens seniorer inviteret med og medlemstallet steg fra 7 til 17 medlemmer. Der er udarbejdet vedtægter for foreningen, der beror på, at den årlige generalforsamling afholdes på Herning Renseanlæg. Generalforsamlingen afholdes sidst på året, hvor Herning Vand er vært ved en julefrokost. Et fast indslag til julefrokosten er en grundig orientering ved direktør, Niels Møller Jensen og afdelingsleder i produktion, Jan Ravn, om hvad der for øjeblikket sker i Herning Vand og hvilke fremtidsvisioner der arbejdes på at indfri.

Klubben medvirker til, at de ”ældre” medarbejdere ikke bliver glemt i Herning Vands travle dagligdag. Som senior kan man altid komme på besøg på Ålykkevej og føle sig velkommen. Klubben arrangerer forskellige udflugter og virksomhedsbesøg i regionen. I 2012 var klubben bl.a. på besøg hos Orbicon i Viborg samt besøgte kemifabrikken Cheminova i Thyborøn. I 2013 er klubben inviteret til at besøge omrører- og pumpefabrikken Landia A/S i Lem. Den skal en tur til Thy for at besøge bølgeenergianlægget Wave Star, samt Bunkermuseet i Hanstholm. Alt i alt er der et godt samspil mellem de nuværende medarbejdere og de seniorer, der har forladt Herning Vand A/S. Herning Vand kan varmt anbefale andre selskaber at udarbejde en seniorpolitik og oprette en seniorklub, hvor man bevarer en vis kontakt med tidligere medarbejdere. Det er et gode for Herning Vand, at erfarne medarbejdere ikke forsvinder helt og de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet, har et stærkt netværk og positive oplevelser at se frem til!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening fredag den 31. maj 2013 på MCH Herning Kongrescenter, Herning Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Efter en imponerende årsmødeudstilling på Landskuepladsen tæt ved Jyske Bank BOXEN og MCH Herning Messecenter i den sydlige del af Herning skulle medlemmerne finde til midtbyen, nærmere bestemt MCH Herning Kongrescenter for at deltage i generalforsamlingen. Dette var antageligt en udfordring, for der dukkede kun ca. 30 af i alt 62 tilmeldte personer op.

En anden opgave STF havde påtaget sig var at være sponsor bag konkurrencen for studerende. Konkurrencen forløb fint, og vinderne har været på en tur til Kina. Jeg havde selv fornøjelse af at bruge lidt af en eftermiddag på VandTek på at lege sparringspartner for deltagerne. Det var en fornøjelse. Det var en særdeles kvik og vågen flok. Så regningen for vores bidrag kommer nok snart til os.

Formand for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen, bød velkommen til årets generalforsamling. Dagsordenen for generalforsamlingen rummede de velkendte ti punkter:

Vores nye gruppe for arbejdsmiljø holdt sit første arrangement i forbindelse med VandTek. Det var en fornøjelse at være med til, og det viser at ønsket om særskilt gruppe for erfaringsudveksling om arbejdsmiljø som en reel praktisk opgave er berettiget. Siden har organisationsgruppen bag været ramt af en del koordineringsbesvær, men det skal nok løfte sig fremover.

Svend Erik Lilleøre styrede for 25. gang generalforsamlingen med fast hånd. (arkiv billede) 1) Valg af dirigent Svend Erik Lilleøre (Tønder) blev foreslået og valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Efter oplæsning af dagsordenen blev ordet givet videre til formanden for aflæggelse af beretning. 2) Formandens beretning Jacob Andersens beretning for det forgangne år lød således: Det forløbne år, siden vi var til årsmøde på Bornholm, har selvfølgeligt været meget præget af vores 40 års jubilæum. Det bærer ikke mindst vores forbrug af foreningens store opsparing præg af. Det kommer John som kasserer mere ind på senere. Hvis jeg skal omtale hændelserne i foreningen så nogenlunde kronologisk, så kommer Døgnkurset i Kolding næst efter årsmødet. 340 deltagere og glade mennesker. Mere behøver vi vist ikke sige om det. VandTek i Odense i november var det næste store arrangement. STF er jo med i organisationskomiteen bag VandTek. I praksis er det Susanne, der trækker læsset i den sammenhæng. Vores funktion ud over selve opbakningen til VandTek var at stille en dommer til rådighed i konkurrencen om Vandmærket for bedste nye produkt. Lars Hansen, Faxe, havde den for os tekniknørder meget spændende opgave, og Lars er klar til en tilsvarende opgave, når den kommer igen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

I foråret har dels Slamflokken og dels Industrigruppen haft deres årlige arrangementer. Jeg kunne desværre ikke komme til Slamflokkens døgn, men rygterne vil vide, at det var en succes som sædvanligt. Jeg var med til Industrigruppens dag i Odense. Det er en stor fornøjelse at mærke engagementet fra industrifolkene, og jeg tror der blev taget rigtigt godt mod de enkelte indlæg. Om Samarbejdsrelationerne for STF kan vi sige, at der er meget skred i noget, og noget nær stilstand i andet: Med hensyn til driftslederuddannelsen, så er vi nu på anden udsættelse på grund af manglende tilslutning. Den manglende interesse er fuldt forståelig, da bekendtgørelsen bag uddannelsen og dermed indholdet er ude af trit med virkeligheden. Der har været talt om det mellem Naturstyrelsen, COK, Ferskvandscentret og STF. Jeg har et meget stort ønske til myndighedernes krav om personale med en driftslederuddannelse. For mig at se bør den kobles sammen med udledningstilladelser. Sådan at udledningstilladelser over en vis størrelse kræver uddannet personale. En del af os fra bestyrelsen har været til en præsentation hos Danva om Danvas nye strategi. Det var meget positivt, og helt klart fra praktikernes side et skridt i den rigtige retning. Der er kommet en ny organisation til i vores ellers ret snævre verden: Fletværk Vandbehandling, der er en gruppe af leverandører til branchen. Fra os i Spildevandsteknisk Forening, skal vi ønske velkommen til. Fletværk Vandbehandling vil arbejde for bedre og mere forståelige udbudsregler, en mere ensartet tolkning af reglerne, en bedre fælles opfattelse af reglerne. Det er et initiativ vi kun kan ønske alt muligt held og lykke. For nogle kan det måske lugte som et forsøg på karteldannelse, men da Fletværk Vandbehandling ønsker at samle alle forskellige typer af producenter og leverandører, så er

det absolut ikke intentionen. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bidrage til det meget velkomne arbejde.

Dirigenten konstaterede, at ingen var imod den foreslåede vedtægtsændring, der således blev vedtaget.

Om de fortløbende samarbejder, kan jeg sige, at Thomas Hvass fra Roskilde er STFs repræsentant i Spildevandskomi teen. Der har dog kun været et enkelt møde i det forløbne år. Martin Thau, Randers, taler for os i standardiseringsspørgsmål og Vibeke Borregaard er vores stemme i IWA. Jeg er lykkeligt uvidende om aktiviteten på områderne, så nysgerrige må gå direkte til kilden bagefter.

4) Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse Kasserer John Pies Christiansen forelagde og forklarede årsregnskabet for år 2012, således som det er blevet udarbejdet af firmaet Revisionscentret. Resultatet for 2012 var et minus på kr. 344.149,-. Det negative resultat skyldes udgifterne i forbindelse med foreningens 40 års jubilæum i 2012, herunder udgivelse af jubilæumsbogen og de ekstraordinære aktiviteter knyttet til årsmødet på Bornholm. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Som omtalt allerede sidste år, så forventer vi at køre døgnkursus delvist i to spor fra næste gang til november. Det kræver selvfølgeligt, at ønskerne, der kommer ind til det ved planlægningsmødet i august, giver stof til to spor. Skal vi ikke forvente at det lykkes? Jeg har ofte sagt, at Spildevandsteknisk Forening står på tre ben: Døgnkurset, årsmødet og Spildevandsteknisk Tidsskrift. Jørgen Hermann, og Bitten, ser frem til at skulle nyde deres andet otium fra 2014. Det betyder, at processen frem mod at have en ny redaktør i folden så småt er startet. Det er selvfølgeligt med Jørgen som et helt centralt omdrejningspunkt og med en gruppe fra bestyrelsen som deltagere. Vi har ikke slået et jobopslag op endnu, men det kunne jo begynde at sprede sig som ringe i vandet nu. Findes der en teknisk kyndig, nysgerrig sjæl derude, et menneske med tålmodighed til at lokke materiale af os spildevandsnørder? Og vel at mærke et menneske, der kan skrive et klart forståeligt og korrekt stavet dansk, så er vi interesserede. Husk: Spildevandsteknisk Tidsskrift er foreningens hjerteblod.

Herefter blev foreningens budget for år 2014 forelagt. Dette blev ligeledes godkendt. Budgettet indebar at kontingentet for firmaer blev vedtaget hævet fra kr. 750,- til kr. 1.000,årligt i 2014. Begrundelsen for dette er primært det forestående redaktørskifte, der forudses at betyde ekstraordinære udgifter for Spildevandsteknisk Forening. 5) Valg af formand Formanden vælges kun i lige år. Punktet bortfaldt derfor. 6) Valg af kasserer Bestyrelsen forslog genvalg af John Pies Christiansen (Tønder Forsyning A/S) som kasserer. John blev valgt. 7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Bestyrelsen foreslog genvalg af Karin Refsgaard (Kolding Spildevand as) og af Thomas Hvass Eriksson (Roskilde Forsyning A/S). Begge blev valgt for en regulær toårig periode.

Beretningen blev godkendt uden spørgsmål eller kommentarer: 3) Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at STFs bestyrelse havde stillet forslag om ændring af vedtægternes paragraf 6. Den foreslåede tilføjelse var bekendtgjort online forud for generalforsamlingen og blev desuden omdelt forud for punktets behandling. Forslaget til ny paragraf 6 stykke 2 lød: Miljøministeriet udpeger en observatør fra den til enhver tid værende enhed i ministeriet, som har resortansvaret for spildevandshåndtering og regulering. Observatøren deltager som faglig sparringspartner, men har hverken beføjelser eller ansvar i forhold til foreningen - observatøren har herunder ikke stemmeret i forbindelse med bestyrelsens beslutninger. Dirigenten gav ordet videre til formanden, der redegjorde for den foreslåede tilføjelse. Formanden forklarede, at Miljøstyrelsen i mange år har været repræsenteret i STFs bestyrelse, og at den foreslåede tilføjelse til vedtægterne har til formål at sikre en fast og formel tilknytning af en repræsentant fra Miljøstyrelsen / Naturstyrelsen på en måde så vedkommende ikke risikerer inhabilitet. I praksis er der tale om oprettelse af en observationspost til en repræsentant fra Miljøstyrelsen / Naturstyrelsen.

Med hensyn til valg af bestyrelsessuppleanter var bestyrelsens forslag genvalg af Lars Erik Hansen (Faxe Forsyning A/S), samt nyvalg af Bjarne Jensen (KMC A/S). Formanden begrundede bestyrelsens forslag om valg af Bjarne Jensen med, at det dermed vil være muligt at få opfyldt ønsket om en større tilknytning af industrirenseanlæggene til bestyrelsen. Bestyrelsens valg blandt de indkomne kandidatforslag afstedkom principiel kritik fra Brian Olesen, Roskilde Forsyning, der ikke mente, at dette var den rigtige måde at håndtere kandidatforslagene på. Formanden medgav, at det umiddelbart kunne se underligt ud, og henviste derefter til bestyrelsens vedtægter, der kræver, at bestyrelsen konkret tilkendegiver sin indstilling til de valg, der skal træffes på generalforsamlingen. Alle, der har stillet deres kandidatur til rådighed for suppleantposten, er forud for generalforsamlingen orienteret om bestyrelsens indstilling vedr. suppleantposten og om mulighederne for at stille op til egentligt kampvalg. Martin Thau erindrede om, at der er fortilfælde, hvor bestyrelsens indstilling omkring valg ikke er blevet fulgt. Lars Hansen blev valgt for en toårig periode og blev udnævnt Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

som 1. suppleant. Bjarne Jensen blev valgt for en etårig periode og blev udnævnt som 2. suppleant. Denne forskelsbehandling for at én af to suppleanterne hvert år kan komme på valg. Formanden pointerede desuden, at bestyrelsen – i kraft af den netop foretagne vedtægtsændring (generalforsamlingens punkt 3) – ikke er udfyldt. Han tilføjede, at det ville have været en upassende forudsigelse at stile efter øjeblikkeligt nyvalg til en bestyrelsespost, som kun sandsynligvis ville blive besluttet. Ved næste generalforsamling fyldes bestyrelsen ud gennem nyvalg. 8) Valg af revisorer og revisorsuppleant Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole og Svend Erik blev valgt. Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Svend Albrechtsen (Sønderborg Forsyning). Svend blev genvalgt.

9) Kommende årsmøder Bestyrelsens forslag til placering af foreningens årsmøde i 2016 var med Hedensted Spildevand A/S som vært. Direktør Ole Pedersen fra Hedensted Spildevand A/S var til stede og motiverede, med en kort præsentation af selskabet og af Hedensted-egnen, invitationen til endnu en gang at gæste Hedensted. Ydermere havde Hedensted Spildevand A/S til lejligheden fået fremstillet en flot invitation i bogform til alle generalforsamlingsdeltagerne. Det blev herefter besluttet at afholde årsmødet i Hedensted i 2016. 10) Eventuelt Kun formand Jacob Andersen ønskede ordet under eventuelt. Da det i år var 25. gang at Svend Erik Lilleøre havde varetaget hvervet som dirigent ved Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling, blev han takket både verbalt og med vin, blomster og ekstra stort bifald. Herefter afsluttedes generalforsamlingen. Susanne Brandt sekretær for Spildevandsteknisk Forening sek@stf.dk

PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING

Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk

www.kompagniet.com

PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat

Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Nordens største solcelleanlæg blev indviet 30. april 2013 Lynettefællesskabet indviede i dag deres nye solcelleanlæg. Målt på CO2-reduktion og effekt, er anlægget Nordens største og kan producere, hvad der svarer til 225 husstandes årlige forbrug.

Det var solskin og blæsevejr, da Københavns Kommunes Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal i dag indviede Lynettefællesskabets 2.932 solcellepaneler, som er placeret på Renseanlæg Damhusåen i Valby på et areal, der svarer til to fodboldbaner. Anlægget vil få en samlet effekt på 777 kWh, hvilket svarer til 225 husstandes årlige forbrug. Det vil derudover mindske udledningen af CO2 med 340 ton. Det gør anlægget til Nordens største solcelleanlæg. - Solcelleanlægget er en investering, der både gavner miljøet og os som virksomhed. Det vigtigste er dog, at anlægget pro-

ducerer CO2-neutral strøm, så vi kan bidrage til at løfte den store klimaudfordring, som vi alle står over for, siger Torben Knudsen, direktør i Lynettefællesskabet. Det 8,5 millioner kroner dyre anlæg er gennemført med støtte fra EU og vil have en tilbagebetalingstid på 13 år. Det kommer til at dække 10 procent af Lynettefællesskabets strømforbrug. Det er den danske producent af solceller, Gaia Solar, der har leveret og monteret solcellepanelerne. For yderligere information kontakt: Direktør Torben Knudsen, Lynettefællesskabet, telefon 3257 3232. Tanja Sjørup-Nielsen, Gaia Solar, telefon 5098 0213.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Kolding-virksomheder deltager i nationalt vandcenter Af Jacob Hille, Kommunikationskonsulent Business School Kolding terne i Aarhus, Aalborg og København samt kommuner og forsyningsselskaber i primært Region Midtjylland. Desuden har Business Kolding bidraget til konsortiet ved at samle partnerne i ansøgningsprocessen.

Intelligente vandmålinger

Kolding Spildevand og TREFOR deltager i det jyske konsortium, der samler det kommende nationale vandtestcenter. (Foto: TREFOR) Kolding Spildevand A/S og TREFOR deltager i det konsortium, der skal opbygge det nye nationale vandtestcenter, kaldet "Nationale testfaciliteter for vandteknologi og klimatilpasning". Naturstyrelsen og Miljøministeriet har blandt en række konsortier udpeget konsortiet med deltagerne fra Kolding til opgaven. Centret skal teste spildevand, drikkevand, vanding, grundvand, vejanlæg, bygningsanlæg og andet, så der er behov for testfaciliteter til komponenter og hele systemer. Klimatilpasning er en central del af projektet. Vandtestcentret skal styrke den danske vandteknologisektor, genvinde markedsandele og øge eksporten af vandteknologiløsninger. Centret vil ikke blive opført som en ny fysisk bygning, men er tænkt som en samling af kompetencer med viden om vand og med adgang til de rette faciliteter. Konsortiet med Kolding-partnerne vil samle den danske vandsektor og udvikle partnernes testfaciliteter i vandtestcentret. Partnerne vil på den vis hjælpe især Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

små og mellemstore virksomheder med at få produkter ud på det danske marked og verdensmarkederne. Kolding-virksomhederne har opnået netværk til fremtidig udvikling og samarbejde ved at knytte bånd til konsortiets andre aktører, der har nyttig viden og erfaring – også fra internationale aktiviteter. ”Ved at deltage i konsortiet har vi styrket vores innovationskæde og gjort os mere klar til at udvikle og teste nye vandteknologier og systemer med vores kolleger i andre forsyningsselskaber. En del af vores strategi er at være med i front i også forretningsudvikling og innovation indenfor vand, som kræver tæt samarbejde internt og eksternt. At indgå i et bredt konsortium, hvor så mange gode kompetencer er samlet, giver god mulighed for at teste og udvikle højkvalitetssystemer og teknologier, som efterspørges på det globale og lokale marked. Internt styrker et projekt som dette synergierne på tværs af de forskellige selskaber i TREFORkoncernen,” siger vandforsyningschef i TREFOR, Lars Skjerning. De øvrige partnere i konsortiet er Tekno logisk Institut, COWI A/S, universite-

Direktør for Kolding Spildevand, Per Holm, fortæller, at virksomheden er med fremme i at styre vand i kloakledninger intelligent med online-målinger af vandmængder i ledningerne, så kapaciteten udnyttes optimalt. Næste skridt er at udnytte viden fra en vejrradar, så Kolding Spildevand kan være klar, allerede inden det regner, så Kolding bedre kan sikres mod gener fra de forøgede regnmængder. ”I Kolding-området er mange idérige små og mellemstore virksomheder, der mangler hjælp til blandt andet at få testet og prøvet deres idéer og produkter af i virkeligheden. De har ikke været klar over, at de kan ringe til os. Vi vil meget gerne hjælpe dem, men i stedet står de lidt alene med deres opfindelser, som testcenteret kan hjælpe med at bane vejen for. På testcentret kan virksomhederne bearbejde deres idéer, teste produkterne og få lagt en forretningsplan,” siger Per Holm. Med de perspektiver lægger testcentret sig tæt op ad tankerne i Kolding Kommunes vision frem til 2022: ”Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse." ”Et vandtestcenter er umiddelbart ikke det første, man tænker på, når man hører ordet ”design”, men her er et godt eksempel på, hvordan design kan og bør tænkes ind i alle processer i private og offentlige virksomheder i Kolding. De to Kolding-partnere i konsortiet er sammen et godt eksempel på, at private og offentlige virksomheder kan arbejde sammen til gavn for byen,” mener Kolding Spildevands formand Iver Pedersen. Jacob Hille jhi@businesskolding.dk

Skanderborg Forsyning A/S kunne 15. juni foretage indvielse af nyt renseanlæg Red J.H. Som en følge af kommunesammenlægningen i 2007 har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S foretaget en løbende opdatering og rationalisering af Forsyningens spildevandsanlæg. Hydraulist dimensionering

Maks. flow [l/s]

Skovby-oplandet

Maks. flow [m3/h]

95 l/s

342

+ Transportanlæg fra Galten

170 l/s

612

Dimensioneret flow (SUM)

265 l/s

954

Stofbelastning

Jacobsen tidligere borgmester i Hørning Kommune og Forsyningens direktør Jens F. Baastrup. Efter taler og informationer om anlæggets historie var der guidet rundvisning på anlægget, der, som det kunne forventes, er forsynet med nyeste maskininstallationer, overvågning og styringsteknik.

60 procentfraktil

BOD

kg/d

1.290

COD

kg/d

3.110

Total-N

kg/d

300

Total-P

kg/d

-45

kg/d

1.550

Belastning

PE (BOD)

21.500

Hydraulisk dimensionering og demensioneret stofbelastning.

Som et led i denne rationalisering kunne der den 15. juni inviteres til indvielse af et nyt renseanlæg i Skovby. Det nye renseanlæg modtager spildevand fra Skovby og fra Galten, hvor det nu nedlagte renseanlæg erstattes af en pumpestation, der pumper spildevandet til Skovby renseanlæg. Der er senere planlagt overpumpning af spildevandet fra bysamfundene Nr. Vissing og Låsby. Indvielsen blev foretaget af Borgmester Jørgen Gaarde Skanderborg Kommune, som er eneejer af Skanderborg Forsyning. Efter taler af formanden for bestyrelsen Carsten

Bemærk det gamle slammineraliserings anlæg i baggrunden.

For rigtig mange år siden var Skovby Renseanlæg blandt de første, der indførte det der dengang var det nyeste slam behandling, pumpning til beplantede slambede ”Slamminera liseringsanlæg”. Anlægget er stadig i drift. I sommerhalvåret pumpes der slam på bedene hvis der er plads, ellers udføres den primære slambehandling ved afvanding i en Huber slampresse (22 – 24 % Ts.), inden udkørsel på landbrugsjord. Det forventes, at anlæggets drift og overvågning foretages fra Skanderborg Centralrenseanlæg. De mange fremmødte og den interesse, der blev vist ved rundvisningen, var et tydeligt bevis på, at Skovby renseanlæg er noget særligt. Det er vores anlæg.

Jørgen Gaarde holder indvielsestalen. Drengens begejstring lover godt for fremtidens miljø indsats.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Spildevandsgolf 2013 Årets spildevandsgolf blev afviklet på Herning Golfklubs bane den 1. juni. 20 morgenfriske deltagere mødte op til en noget råkold morgen, dog klarede vejret op. Og det blev vejrmæssigt en god dag.

A række

Slag netto

Bjarne Iversen Niels Thye Søren Overgaard Kjeld Jensen Svend Erik Kristensen

74 75 75 79 82

B række Point Anne Iversen Hans Jørgen Jensen Kristian Riberfelt Niels Arne Schmidt Max Varnum Pedersen

38 36 29 29 28

Nærmest flaget Hul 3 Hul 6 Hul 10 Hul 12

Vi ser frem til næste års match. Niels Arne Schmidt og Sven Heilskov

Hans Regnersgaard Hans Jørgen Jensen Anne Iversen Svend Erik Kristensen

Vinderscores var rigtig flotte på trods af, at der på flere huller var en udbredt mangel på græs.

Doseringspumper SERA doseringspumper - f.eks. type C409.2-115e som vist. Serien omfatter doseringspumper fra 0,4 til 1450 liter/h og tryk op til 220 bar. Pumperne leveres i flere materialer alt efter applikationen. Pumpen leveres med standardmotor og med styring (som foto). NYHED: Nu leveres alle standardpumper med membranbrudssensor!

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

§§§ §§§ Vand, spildevand og vandløb Af Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø Byrådsmedlemmers Inhabilitet i behandling af sager om selskaber, hvor medlemmet deltager i bestyrelsen?

Statsforvaltningen har i to sager udtalt sig om byrådsmedlemmers inhabilitet i forbindelse med sager, der vedrører de selskaber, hvor byrådsmedlemmet også er medlem af bestyrelsen. I den ene sag tog Statsforvaltningen stilling til, om byrådsmedlemmet var inhabil i forbindelse med behandling af sager i økonomiudvalget om størrelsen af bestyrelseshonorar. Statsforvaltningen udtalte, at de byrådsmedlemmer, der ikke i almindelighed vil være inhabil i sager, der vedrører selskabet, ikke ansås som inhabil i den konkrete sag om bestyrelseshonorar.

I den anden sag tog Statsforvaltningen stilling til, om byrådsmedlemmet var inhabil i forbindelse med behandlnig af sager i Byrådet om godkendelse af takster for vand- og spildevandsområdet. Statsforvaltningen udtalte, at de byrådsmedlemmer, der ikke i alminidelighed vil være inhabil i sager, der vedrører selskabet, heller ikke ansås som inhabil i den konkrete sag om bestyrelseshonorar. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 7. maj 2013 kan ses her: www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/ VedhaeftetFil/1138.pdf Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 7. maj 2013 kan ses her: www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/ VedhaeftetFil/1137.pdf

Lovforslag om trappemodel på spildevandsområdet m.v. fremsat

Miljøministeren har fremsat et forslag til ændring af betalingsloven. Med ændringsforslaget indføres den såkaldte trappemodel i betalingsloven. Trappemodellen giver mulighed for, at de erhvervsvirksomheder, som udleder meget spildevand, betaler en lavere variabel takst. Endvidere indeholder lovforslaget også bestemmelser om særbidrag. Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om differentierede degressive kubikmetertakster. Det vil sige en betalingsstruktur baseret på en degressiv trappemodel. Reglerne vil ifølge lovens forarbejder blive udformet, således at de differentierede takster skal indfases af spildevandsforsyningsselskaberne gradvist fra 1. januar 2014 og fem år frem.

Ifølge lovforarbejderne vil spildevandsforsyningsselskaberne skulle opkræve det årlige, variable vandafledningsbidrag efter tre differentierede kubikmetertakster, der gælder for vandforbrug til og med 500 kubikmeter (takst 1), vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 kubikmeter (takst 2) samt vandforbrug på over 20.000 kubikmeter (takst 3). Det årlige vandafledningsbidrag skal herefter af spildevandsforsyningsselskabet beregnes som vandforbruget på de enkelte trin multipliceret med den for trinnet fastsatte kubikmetertakst.

Ifølge lovforslaget er det alene virksomheder, som opererer på markedsmæssige vilkår, som kan benytte de nye degressive spildevandstakster. Andre virksomheder, herunder offentligt ejede virksomheder og private, kan ikke gøre brug af degressive spildevandstakster. Med lovforslaget er der endvidere indsat en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af særbidrag og det statslige vejbidrag. Lovforslag nr. 222, 2013 kan ses her: www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L222/20121_L222_som_fremsat.pdf

Vandplanerne sendt i fornyet høring

Naturstyrelsen har sendt de statslige vandplaner i fornyet høring. Denne gang er høringsfristen 6 måneder.

Når vandplanerne er endeligt vedtaget, vil de blandt andet udgøre rammen omkring en lang række vandløbsindsatser, som kommunerne skal gennemføre.

Arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne er overordnet, at staten i de kommende vandplaner vil identificere, hvor der er behov for en indsats. Staten anviser desuden et egnet virkemiddel samt medfølgende finansiering. Kommunernes opgave er at konkretisere statens vandplaner, således at de udmøntes på en hensigtsmæssig måde.

Trappemodellen vedtaget

Folketinget har vedtaget en ændring af betalingsloven, som muliggør indførelsen af en trappemodel for store virksomheders betaling af vandafledningsbidrag. Trappemodellen er omtalt i nyhedsbrevet fra Advokatfirmaet Energi & Miljø i maj 2013.

Endelig vedtaget lovforslag kan ses her: www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l222/html_som_vedtaget. htm

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget i høring Naturstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget i høring med høringsfrist 5. august 2013. Bekendtgørelsen skal udmønte trappemodellen, således som denne netop er blevet vedtaget ved en ændring af betalingsloven.

Ved bekendtgørelsen pålægges det spildevandsforsyningsselskaberne dels at fastsætte differentierede kubikmetertakster og dels at beregne den variable del af vandafledningsbidrag for den enkelte ejendom efter de nye takster. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. september 2013. Endvidere pålægges ejendommens ejer at afgive oplysninger til brug for

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

§ § §§ § §§ spildevandsforsyningsselskabets beregning af den variable del af vandafledningsbidraget.

– ejendomme med justeret betalingsprincip, for så vidt angår bidraget til dækning af rensningen af spildevandet

Det variable bidrag skal fastsættes for følgende tre intervaller: årligt vandforbrug pr. ejendom på til og med 500 kubikmeter, over 500 og til og med 20.000 kubikmeter samt over 20.000 kubikmeter. Det fastlægges endvidere, at pr. 1. januar 2018 skal trin 2 være 20% lavere end trin 1, og trin 3 skal være 60% lavere end trin 1, jf. § 4. Der fastlægges en lineær indfasning i perioden fra 1. januar 2014 til og med 31. december 2017.

– vandforbruget for de ejendomme og for de dele af en ejendom, hvorfra der ikke drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår. Dette omfatter privat beboelse, offentlig forvaltning og service, visse private foreninger samt tilsvarende.

Det årlige vandforbrug opgøres pr. ejendom uanset antal virksomheder, som er beliggende på denne. Dog har alene ejendomme, hvorfra der helt eller delvist drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, mulighed for at anvende trappemodellen. Endvidere skal den variable del af vandafledningsbidraget i følgende situationer beregnes efter taksten for trin 1, uanset at der er et vandforbrug på over 500 kubikmeter:

Ejeren af ejendomme skal inden en nærmere frist anmelde sit vandforbrug til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen opretter en særlig portal hertil på styrelsens hjemmeside. Herefter sender Naturstyrelsen til de afgivne oplysninger til spildevandsselskaber til brug for selskabets fastsættelse og opkrævning af den variable takst.

Høringsudkast til bekendtgørelse om den variable del af vandafledningsbidraget kan ses her: www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/16859

– vandforbruget for den del af en ejendom, der har nedsat vandafledningsbidrag

Pernille Aagaard Truelsen paa@energiog miljo.dk

Raven-Eye: Den revolutionerende flowmåler!

RAVEN-EYE®, er en ny berøringsfri RADAR hastighedsflowmåler til måling i åbne kanaler. Raven-Eye kombinerer ”state of the art” berøringsfri måleteknologi, som måler flowet over vandoverfladen med nem integration i eksisterende SCADA eller telemetrisystemer. Hvorfor er Raven-Eye så revolutionerende?

Ved hjælp af de nyeste design, udvikling og produktionsmetoder, har Flow-Tronic fremstillet en ny generation af radarsensoren til en pris, der vil gøre den til dit første valg til måling i åbne kanaler. Prisen er kun én af Raven-Eye fordele.

Navnet blev ikke valgt tilfældigt. Ligesom fuglen har Raven-Eye tre vigtige egenskaber: intelligens, tilpasningsevne, overlevelsesevne. Nærmere info: www.kobberoee.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Jens Kobberøe Mobil 4032 1990

Firma Nyt Red. J.H. Ny Salgskonsulent Brøndgods Ulefos NV A/S har pr. 1/7 ansat Kent Hoggins som salgskonsulent i VEST Danmark. Kent får ansvaret for salget af firmaets Brønd gods produktprogram. Kent Hoggins kommer fra en stilling som salgskonsulent hos ACO Nordic. Med Kents store viden om afvandingsrender styrker vi vores kompetencer i forhold til salget af vores nye agentur af FILCOTEN afvandingsrender. Kent kan kontaktes på: 28 88 55 16 og kho@unv.dk

Buhl & Bønsøe mander op Måleudstyrsvirksomheden Buhl & Bønsøe har netop ansat nye kræfter til at styrke positionen i det nord- og midtjyske. Dan Hansen er tiltrådt en ny stilling som konsulent hos måleudstyrsvirksomheden Buhl & Bønsøe A/S. Dan har en bred salgsmæssig erfaring fra bl.a. Bestseller koncernen, og har været kørende sælger i flere år. I sin nye stilling bliver Dan ansvarlig for salget til Buhl & Bønsøes mange kunder i Nord- og Midtjylland. Til Buhl & Bønsøes akkrediterede kalibreringslaboratorium er Jesper Christensen tiltrådt en stilling som kalibreringstekniker. Jesper er uddannet elektronikmekaniker og har tidligere kalibreret elektrisk måleudstyr hos Hewlett-Packard og Agilent. Hos Buhl & Bønsøe skal Jesper fortsat beskæftige sig med kalibrering af måleudstyr såvel inhouse som onsite. Med venlig hilsen asn@buhl-bonsoe.dk

Orbicon ansætter Philip Giødesen Lund er ny miljøingeniør i Orbicon, Roskilde. Philip skal hos Orbicon i Forsynings- & Anlægsteknik arbejde med regnvandshåndtering i byer og tilpasning af klimaændringer. Hans specielle fokusområder er modeller og dimensionering af afløbssystemer og løsninger inden for lokal afledning af regnvand. Philip er uddannet civilingeniør i miljøteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet og bor i Kongens Lyngby Peter Andreassen (43) er ny miljøkonsulent i Orbicon, Roskilde. Peter skal bl.a. være med til at styrke de procestekniske kompetencer hos Orbicon i Forsynings & Anlægsteknik, og skal stå for salg og rådgivning inden for renseanlæg. Peter har stort kendskab til branchen, og har senest været hos EnviDan A/S som rådgiver. Peter er uddannet Miljøbiolog fra RUC, og har suppleret med en akademiuddannelse i ledelse og erhvervscoach uddannelsen fra Copenhagen Business Academy.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord. • Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer. • Obs! det er nyheden, der er interessant.

Lars Baltzer Overgaard (45) er ny kemiingeniør i Orbicon, Aarhus. Lars skal hos Orbicon i Forurenet Jord & Grundvand bl.a. arbejde med risikovurderinger, oprensning og forureningsundersøgelser af jord og grundvand. Lars har tidligere været ansat i DGE Miljø- og ingeniørfirma A/S og Krüger A/S, og hans specielle fokusområder er sporgasundersøgelser og indeklima. Lars er uddannet kemiingeniør fra AUC-Esbjerg, og har også uddannelsen som Miljøtekniker og Laborant fra Frederikshavn Tekniske Skole. Han bor i Stjær, syd for Galten. Louise Nørgaard er ny civilingeniør i Orbicon, Aarhus. Louise er uddannet inden for Arkitektur & Design (Urban Design) på Aalborg Universitet, og skal hos Orbicons afdeling for Forsynings- og Anlægsteknik arbejde med grafik, skitsering, visualisering og borgerinddragelse i relation til mange af de klimatilpasningsprojekter, som Orbicon løser sammen med kommuner og forsyninger. Louise er 27 år og bor i Viby J. Orbicon A/S www.orbicon.dk

Ingeniør hos Grontmij i Kolding Anne Margrethe Kørschen er pr. 1. maj 2013 ansat som ingeniør i Water i Grontmij. Anne er 32 år og uddannet bygningsingeniør. Anne skal hos Grontmij primært arbejde som projektleder på kloakseparerings- og kloaksaneringsopgaver, herunder varetage udarbejdelse af udledningstilladelser, myndighedsbehandling, byggemodninger samt udbudsmateriale. Anne kommer fra en stilling som ingeniør hos Sloth Møller A/S, hvor hun arbejdede inden for tilsvarende område

Ingeniør hos Grontmij i Aarhus Zia Wang Bjerg er pr. 23. maj 2013 ansat som ingeniør i Water i Grontmij. Zia er 25 år, uddannet diplomingeniør med en overbygning i forretningsudvikling, og skal hos Grontmij primært arbejde med projekter inden for afløbsområdet, herunder spildevandsplanlægning, fornyelsesplaner, bassindimensionering samt hydrauliske beregninger i Mike Urban. www.grontmij.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Nyansatte i EnviDan Gruppen

Nyt rådgivningsfirma

Tina Skovbo er ansat pr. 1. maj 2013 som receptions-/regnskabsassistent hos EnviDan på kontoret i Silkeborg. Tina har 27 års bred erhvervserfaring, både kommunalt og privat, inden for administration, kundebetjening, bogholderi, løn- og personaleadministration, inkasso og sekretæropgaver. Tina kommer fra en stilling som bogholder hos El-Gården i Silkeborg.

Martin Carlsen har startet rådgivningsfirmaet Intair Solution (Intelligent Air Supply Solutions), som blandt andet rådgiver om energieffektiv beluftning af spildevand dvs. energioptimering af eksisterende anlæg, ombygning af eksisterende beluftningssystemer, ombygning fra overfladebeluftning til bundbeluftning, valg af bedst egnede beluftningsblæsertyper samt rådgivning ifm. projektering af nye beluftningsanlæg. Vi tilbyder også rådgivning ifm. driftsproblemer med eksisterende beluftningsudstyr. Intair Solutions, Martin Carlsen, martin.carlsen@intair.dk www.intair.dk

Tonny Kent Jensen er pr. 1. maj 2013 ansat som maskiningeniør/projektleder i Renseanlægs gruppen hos EnviDan på kontoret i Silkeborg. Tonny skal hos EnviDan arbejde bredt med opgaver inden for spildevand, herunder salg, sags- og ordrebehandling, udvikling samt udbud. Tonny har tidligere været beskæftiget med projektering af forskellige procesanlæg, herunder med spildevand gennem 22 år. Han har været ansat i Krüger, Degrémont og kommer fra en stilling hos Grundfos BioBooster. Fællesnævner for Tonnys ansvarsområder har været projektgennemførelse generelt og den maskintekniske del specielt. Hans Esbensen er pr. 1. maj 2013 ansat som projektleder i Renseanlæg hos EnviDan på kontoret i Aarhus. Hans, der oprindelig er udlært elektriker med en efterfølgende teknikum ingeniøruddannelse indenfor stærkstrøm, har i over 30 år været beskæftiget som el-ingeniør i rådgivningsbranchen og i de sidste 20 år hovedsageligt indenfor spildevand. Søren Grønbjerg er pr. 1. juni 2013 ansat som konstruktør hos EnviDan på kontoret i Kastrup. Søren er uddannet bygningskonstruktør fra VIA University College i Horsens og en kloakmester uddannelse ved Learnmark Horsens. Sidst har Søren arbejdet som bygningskonstruktør hos Vilhelmsen-Byg, hvor han har beskæftiget sig med bl.a. byggeledelse, tilbudsgivning, projektering af opgaver, indhentning af priser på underentreprenører og materialer. C

Martin Vidkjær er pr. 1. juni 2013 ansat som projektleder hos EnviDan Water på kontoret i Kastrup, hvor han bliver faglig ansvarlig for EnviDan Waters modellering af distributionssystemer samt projektleder på projekter inden for planlægning og -driftsoptimering i relation til vanddistribution. Martin er ansvarlig for udviklingen af AQUIS i EnviDan Water. Martin er uddannet civilingeniør årgang 2004 fra DTU og har erfaring med AQUIS modeller, Mike Urban og laboratorieanalyser på vand. Hans specialer er inden for MapInfo, MapBasic, generel GIS, AQUIS og generelt datahåndtering i store mængder. Tidligere ansættelser har været hos MILANA, WaterTech/ ALECTIA og Rambøll. CY

CMY

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Produkt Information Red. J.H. Raven-Eye: Den revolutionerende flowmåler! Har du nogensinde været vred over en tilgroet flowmåler? Har du nogensinde indsamlet ubrugelige flow data? Er du træt af at bruge gamle flowmålesystemer og gammel teknologi? RAVEN-EYE®, er en ny berøringsfri RADAR hastighedsflowmåler til måling i åbne kanaler. Raven-Eye kombinerer ”state of the art” berøringsfri måleteknologi, som måler flowet over vandoverfladen med nem integration i eksisterende SCADA eller telemetri-systemer. Flowmåling med radarteknik har været i brug i mange år, så hvorfor er Raven-Eye så revolutionerende? Ved hjælp af de nyeste design, udvikling og produktionsmetoder, har Flow-Tronic fremstillet en ny generation af radarsensoren til en pris, der vil gøre den til dit første valg til måling i åbne kanaler. Prisen er kun én af Raven-Eye fordele. Navnet blev ikke valgt tilfældigt. Ligesom fuglen har RavenEye tre vigtige egenskaber: intelligens, tilpasningsevne, overlevelsesevne. Info: www.kobberoee.dk, Jens Kobberøe, 4032 1990

Når gasudslip skal måles i realtid Hvis der er brug for helt præcise, håndholdte realtids-målinger af benzen og aromatiske forbindelser, hedder løsningen Tiger Select fra ION Science. Takket være GasDetect´s samarbejde med ION Science kan vi nu tilbyde denne revolutionerende verdensklasseteknologi til vore danske kunder. Tiger Select kan anvendes sammen med Cub-løsningen, den personligt bårne gasdetektor ligeledes fra ION Science, der er beregnet til første detektion. Hvis Cub afgiver en alarm, kan Tiger Select anvendes til hurtig, opfølgende kontrolmåling af den første alarm. I nogle tilfælde vil denne ekstra sikkerhed måske forhindre unødvendig nedlukning af produktion. Gennem hele måleprocessen viser Tiger Select data i realtid med de fuldstændige værdier for niveauet af benzen. Koncentrationerne vises ned til 1 ppb, hvilket giver helt pålidelige data at vurdere risikoen ud fra. Tiger Select er robust designet til håndholdt brug i ekstreme arbejdsmiljøer. For mere information kontakt GasDetect Kim Møller Madsen, tlf. 42 42 50 70, kmm@gasdetect.dk Se også www.gas.dk

”Produkt Information” er ligeledes gratis for foreningens medlemmer. • Der bør kun bringes omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

Processensorer Ny kompakt infrarød temperatursensor med integreret display Temperaturer op til 1350°C kan nu nemt måles med ifm electronic’s nye infrarøde temperatur sensor. Det er den første enhed der er udstyret med et integreret display og betjeningsenhed. Trykknapprogrammering sikrer nem og hurtig brug.Risiko for fejlvisning pga. strejflys er elimineret ved at sensoren er forsynet med en ridsesikret præcisionslinse. Infrarøde sensorer kommer til deres ret, hvor temperaturer ikke kan måles direkte på overflader, f.eks. på grund af høj temperatur. Den infrarøde sensor udsender og detekterer tilbagekastet infrarødt lys, og konverterer dette til en temperatur, der afhængig af det forudindstillede switch-punkt giver signal som output. Sensoren kan behandle to forskellige outputsignaler der programmeres individuelt. Switchingpunkterne og outputkonfiguration programmeres via sensorens knapper og display. Klare LED’er indikerer altid switchingstatus. Selv i meget hårde miljøer, som f.eks. stålværker og støberier er den stabil og særdeles nøjagtig. For yderligere informationer kontakt: www.ifm-electronic.dk E-mail: info.dk@ifm.com

Den nye ISCO 5800 Prøvetager Den nye ISCO 5800 Prøvetager med køling er en automatisk prøvetager til spildevand fra forskellige kilder såsom åbne kanaler, kloaker og regnvandsafløb. Prøvetageren, som er til indendørs såvel som udendørs montage, er helt exceptionelt vejrbestandig og modstandsdygtig over korrosion. Udstyret er designet for problemfri anvendelse i temperaturområdet -30 - +50°C. Automatisk prøvetagning kan styres af et ur eller af volumen målt med en ekstern flowmåler. Prøvetageren kan også ved hjælp af eksternt udstyr sættes på pause, indtil forudbestemte betingelser på målestedet er opfyldt, hvorefter prøvetageren begynder den automatiske indsamling af prøver. De opsamlede prøver lagres ved køleskabstemperatur enten i en enkelt beholder (for gennemsnitsprøver) eller i separate flasker eller ved en kombination af begge muligheder. Flaskestativet kan rumme op til 24 stk. 350 ml eller 1-l flasker eller op til 4 stk. 10 eller 20 l flasker. For yderligere information kontakt Aquasense, Thomas Franck, Telefon 42 42 50 80, tf@aquasense.dk Se også www.aquasense.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Nyhed fra WTW. Tjek på dit spildevand? Ny model transportabelt feltog lab. fotometer pHoto Flex® STD til vandanalyser og miljøkontrol. Nyt robust vandtæt LED-felt fotometer model pHotoFlex® STD fra WTW med stort display, hukommelse med plads til 100 datasæt samt faste og egne analysemetoder til proceskontrol. Anvendes med kuvettetest kits eller nemme pulvertests for omgående bestemmelse af f.eks. NH4/PO4/NO3 i spildevand eller procesvand. Leveres med RS232-udgang og batterier. Til fast brug på laboratoriet, overførelse af data til pc og opladning af batterier, anbefales den tilhørende LabStation. Kontakt Gustaf Fagerberg A/S på tlf. 43 29 02 00 eller fagerberg@fagerberg.dk for nærmere information.

Ny kompakt flowmåler Den nye MID* fra ifm electronic er en universal magnetisk induktive flowmåler, der kan måle/vise aktuelt flow, akkumuleret flow samt temperatur. De nye flowmålere fra ifm electronic er meget alsidige. Ifm electronic tager et kvantespring fra den første SM6000 (25L/ min) til de nyeste SM-sensorer der kan måle flow i væsker op til 600 liter per minut. Minimum ledningsevne i mediet på kun 20uS/cm gør den anvendelig til vand, køleanlæg, emulsioner og vandbaserede rensemidler. Udgangen kan programmeres til analogt 4-20mA-; binært-; puls- eller frekvensoutput giver rige muligheder for at måle og se resultatet direkte på sensoren. Sensoren har også en ”tomt rør”detektering og en simulerings mode. SM-sensoren er tilgængelig med EPDM pakninger og kan derfor bruges til drikkevand (KTW-godkendt) Programmering foretages direkte på enheden med 3 trykknapper. Dette gør den anvendelig i ”felten”, og samtidig har den et kompakt design, som kan monteres på trange steder. Astrid Geertz Poulsen Projektleder

Nem pumpestyring til den rigtige pris I Mariagerfjord kommune skal op mod 40 pumpestationer renoveres i de kommende år. I dag skal driftsleder Brian Frost fra Mariagerfjord Vand A/S holde styr på 5-6 forskellige og meget gamle styresystemer rundt omkring på kommunens pumpestationer. Men det lysner, for en omfattende renovering er i gang på Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

de første 18 pumpestationer. Her installeres nemlig Grundfos' styresystem Dedicated Controls, som forsyningsselskabet efter grundige overvejelser har valgt som fremtidens standardiserede løsning. I 2018 vil ca. 40 ud af kommunens 200 pumpestationer være udstyret med Dedicated Controls fra Grundfos, og driften vil blive overvåget centralt fra en ny administrationsbygning ved det nye renseanlæg i Hadsund. www.grundfos.dk

Komplet solarimetersæt til idriftsætning og vedligehold af solcelleanlæg Buhl & Bønsøe har fået eneforhandlingen af solcelleanalysatorsæt fra italienske Microtronics til installation, eftersyn, og servicering af solcelleanlæg. Sættet består af solarimeter og testinstrument (opsamlingsenhed), som måler strålingsintensitet, solpanelernes temperatur og hældning samt AC og DC strøm på solcelleanlægget - alle sammen vigtige parametre i forhold til at beregne solcelleanlæggets effektivitet og virkningsgrad. Solarimetret har som det eneste instrument af denne type to kontrolceller, og kan således både måle på solanlæg med monokrystallinske solceller, som er den mest udbredte i Danmark, samt amorf silicium solceller. På displayet vises alle parametre realtime, herunder strålingsintensitet, paneltemperatur, omgivende lufttemperatur samt panelernes hældning, som er afgørende for udbyttet af solens stråler. Trådløs dataoverførsel overfører automatisk data fra solarimetret til testinstrumentet. Såvel solarimeter som testinstrument har intern hukommelse og kan logge måledata over tid. Med venlig hilsen Anne Sophie Nedergaard asn@buhl-bonsoe.dk

Ny lov som kræver CE mærkning af byggevarer European House of Quality A/S har gjort det let for virksomheder at opnå den lovpligtige DS/EN 1090 certificering ved at udvikle Sherlock Web, som indeholder de nødvendige procedurer, kontrolplaner og registreringer. Leverandører i vandbehandlingsbranchen som monterer eller fremstiller byggevarer i stål eller aluminium, f.eks. trapper, gangbroer, rækværk, låger, serviceplatforme, afstivninger og lignende, skal jf. lovgivningen være certificeret inden d. 1. juli 2014 for at kunne CE mærke anlæggene. OBS. Sherlock Web kan også anvendes til Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS systemer) i forsyningsvirksomheder og indeholder alle nødvendige faciliteter til at implementere et kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Sherlock Web kan anvendes på tablets, smartphones og pc og tilgås via browser. Kontakt Henrik Højslet for nærmere information: hh@sherlock.dk eller mobil 4057 2382.

MasoSine ”kommer hjem” til Watson-Marlow MasoSine pumper er en del af Watson-Marlow koncernen. Pr. 1. maj 2013 har Watson-Marlow Danmark overtaget forhandlingen af disse pumper. D. 1. maj 2013 overtager Watson-Marlow Danmark forhandlingen af MasoSine pumper i Danmark. Dette betyder dels at vi nu også kan tilbyde vores kunder denne suveræne pumpeteknologi. Dels betyder det, at Watson-Marlow Danmark nu har alle gruppens produkter på hylden: - Watson-Marlow slangepumper præcisionsslanger - Bredel Slangepumper - Flexicon fylde- og kapsuleringsudstyr - MasoSine sinuspumper Watson-Marlow Danmark har netop haft to folk på træning hos MasoSine, så vi er klar til at svare på alle vores kunders spørgsmål. For mere information, kontakt: Watson-Marlow Flexicon A/S Tlf: 4394 0065

AUMA fejrer 50 års jubilæum Tyske AUMA Riester GmbH & Co. KG, som er en af verdens førende producenter af elektriske aktuatorer til automatisering af industriarmaturer, kan næste år fejre 50 års jubilæum. Der findes kun én certificeret samarbejdspartner på AUMA service i Danmark, nemlig Grønbech & Sønner A/S, og sådan har det været i 47 år – faktisk var Grønbech & Sønner AUMA's første samarbejdspartner uden for Tyskland. "På grund af AUMA's høje krav til kvalitet kræves der et certifikat for at blive samarbejdspartner, og dette certifikat skal fornys jævnligt", fortæller maskiningeniør Andreas Brændgaard Debel, som er produktansvarlig hos Grønbech & Sønner, og han fortsætter: "AUMA afholder løbende kurser for at holde sine agenturhavere opdateret på udviklingen - her deltager Grønbech & Sønners servicepersonale, som de eneste i Danmark". Dermed kan Grønbech & Sønner altid tilbyde certificeret og velkvalificeret service på AUMA produkter.

Bürkert leverer membranventiler til Unither Pharmaceuticals Firmaet Unither er en af verdens førende producenter af præparater til den farmaceutiske industri. Ved modernisering af produktionsprocessen besluttede man at installere en fuldstændig automatiseret produktionslinje. Installationen blev udstyret med Bürkerts ELEMENT membranventiler, som er modulære og har indbygget diagnose funktion. Alle pneumatiske ventiler har AS-i kommunikations-switche.

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

For at sikre produktionseffektivitet, sikkerhed og overensstemmelse med de stringente farmaceutiske standarder blev moderniseringen iværksat. Der var krav om anvendelse af bus-system med AS-i kommunikation. Derfor udviklede og konstruerede Bürkert specielle ventilblokke, der nærmest eliminerer dødvolumen i områder, hvor bakterievækst kan forårsage problemer. Den nye installation indeholder tankbundsventiler (type 2105), dødvolumenfri T-ventiler (type 2104), manuelle og automatiske membranventiler (type 3233 og 2103) og ELEMENT multiports ventilblokke (type 2034). Tankbundsventilerne blev designet specielt til utra-rene, sterile eller aggressive væsker. Alle pneumatiske ventiler har påmonteret ELEMENT styretop type 8691 med kontakter for tilbagemelding af ventilens åbne- eller lukke position.

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

JEPtek

Konkurrencer ved Årsmøde-udstillingen Red J.H. Med det store antal konkurrencer der blev afviklet i forbindelse med udstillingen, er det forbavsende, at der kun er modtaget nedenstående reslutater.

En heldig vinder! Ved JEPtek's konkurrence Anders Krogager fra Silkeborg Spildevand A/S var den heldige vinder af en 25 liters kompressor i JEPtek's konkurrence på årsmødet i Herning. Anders der besvarede alle fem spørgsmål til UG og uden brug af livliner, har derfor modtaget sin belønning. Tak til alle der deltog i vores lille sommerspøg. Thomas Jepsen

Ved Krügers konkurrence der bestod af 2 opgaver:

- en god partner EKSCENTERSNEKKEPUMPER Alle sliddele og akseltætninger BELUFTERE Hovedgaden 19 – 6720 Fanø

Et par baners minigolf og nogle få spørgsmål om Krüger og vores teknologier – alle kunne enten svare på spørgsmålene eller finde én på standen, der kunne hjælpe dem.

76660000 – info@jeptek.dk www.jeptek.dk

Vinderne blev: • Jean Warming, Lemvig Vand & Spildevand A/S • Ronald Busk, Aarhus Vand A/S • Jan Petersen, Arla Foods

Nye efterårskataloger på vej fra Ferskvandscentret...

To flasker god vin er sendt til hver af de dygtige vindere.

Suveræne gulvprofiler aluminium - lette, stærke og skridsikre..! Nyt patenteret gulvsystem fra Sapa med funktioner udover det sædvanlige: de er lette og stærke, de er hurtige at montere, ● de er vedligeholdelsesfrie og ruster ikke, ● de er skridsikre, ● de fås desuden med gummiliste for helt lufttæt gulvkonstruktion ● ●

EKS Trading ApS markedsfører et unikt produktprogram baseret på aluminiumprofiler fra Sapa. Foruden det komplette gulv-, trappeog gelændersystem målrettet offentlige og industrielle byggemiljøer, forhandles også komplet flagstangsprogram i aluminium. Carit Etlars Vej 7,1tv DK · 1814 Frederiksberg C Tlf: 70 20 81 01 · Fax: 70 20 81 02 E-mail: eks@eks-trading.dk Internet: www.eks-trading.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

Efterår 2013

Ledelse Drift af renseanlæg

Hansen Marketing Aps

Profilerne kan leveres i standard længder eller i opskårne længder, så spild undgås. Kort fortalt: Gulvprofiler der dækker alle industrielle formål.

Efterår 2013

Afløb og administration

Se efterårskurser og temadage on-line, og tilmeld dig der.

Vandforsyning

Natur og miljø

g Affald og genbru

Fysisk planlægni ng Byggeri og

SER

SKUR RSYNING FO e om miljø og ledels Ferskvandscentret Kursus

Ferskvandscen Kursus tret

bolig

Ledelse

NY & NYTT

Kursuskatalo

g for Teknik

IG VIDEN

og Miljø

Tjek dem på www.fvc.dk/kursus. Her kan du også kan tilmelde dig vores nyhedsmail. Vi samarbejder med COK om ledelseskurser.

Ferskvandscentret Kursus Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2100 • www.fvc.dk/kursus

Planlagte aktiviteter i 2013 Planlægning af Døgnkursus 22. august kl. 10.00-15.00, 2013 Industrigruppen: Virksomhedsbesøg, KMC – 12. septekber 10.00-15.00, 2013 Nordisk Spildevandskonference 8.-10. oktober, Malmø, Sverige Døgnkursus 2013 – 2. november

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: • Planlægning af døgnkursus • Rottebekæmpelse får en ekstra dimension • Innovativ flowmåler hjælper med at optimere biogasproduktionen • Plast og beton i forsyningerne FVC temadag • Industrigruppens virksomhedsbsøg på KMC • Firma Nyt • Produkt Information • Medlemsindlæg: husk at der også er behov for medlemsindlæg efter overstået sommerferie! * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@ stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt. Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2013 Handling

Dato år 2013

Tekst-deadline nr. 1 - 2013

4. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2013

18. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2013

15. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2013

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2013

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2013

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2013

9. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2013

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2013

18. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2013

2. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 31. maj uge 22

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

400 grønne pletter Gennem de sidste 20 år er der kommet ﬂere end 400 grønne pletter i Danmark. Det er der, man har valgt Agrometers tørtopstillede pumpestationer. Med et unikt arbejdsmiljø, stærke pumper og høj driftssikkerhed. Skal den næste grønne plet være jeres?

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger - designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Billede af DESMI pumpe installeret horisontalt på slæde med DESMI VICON

Stabil drift, kvalitet, udvikling, respekt & service DESMI som systemleverandør i forbindelse med ombygning af pumpestation hos Horsens Vand med installation af DESMI VICON (overvågning af pumpe vibrationer)

Hos Horsens Vand A/S er det vigtigt for driftsleder Leo Jonassen, at nye tiltag i form af både renoveringer og nyetableringer tilgodeser de værdier, som Horsens Vand A/S har defineret, herunder kvalitet, udvikling, respekt og service – værdier som bidrager overfor både mennesker og natur i Horsens. Leo Jonassen udtaler: ”Med fokus på langvarig stabil drift og et absolut minimum af nedetid, valgte vi DESMI’s løsning. En integreret løsning med udskiftning af pumpe og indbygning af en vibrationssensor i pumpehuset (VICON). DESMI VICON detekterer via SRO eller touchscreen på stationen eventuelle forhold i driften, som giver vibrationer i enten løbehjulet eller lejer. Denne information giver Horsens Vand A/S mulighed for: • at iværksætte tiltag inden evt. tilstopning/nedbrud • at optimere det tilstandsbaserede vedligehold på stationen ud fra fakta • at tilgodese løsninger mht. arbejdsmiljø, levetidsomkostninger og driftssikkerhed som Horsens Vand A/S prioriterer ved indkøb af nyt materiel.”

Billede af DESMI VICON touchscreen

DESMI har i høj grad levet op til deres slogan om pumpesystemløsninger som kan henføres til: • • •

Troværdighed. Tillid Førende samarbejdspartner

Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, der giver kunden værdi for pengene i den daglige drift. Driftsleder Leo Jonassen, Horsens Vand

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.