SpildevandstekniskTidsskrift-2011-1 by susanne brandt

Nr. 1 · marts 2011 · 39. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Indstilling til Vandmiljøpris • Dyrebart Badevand • Genbrug af spildevand sparer både drikkevand og penge • Ny slamhåndtering på Ejby Mølle Renseanlæg

Organ for medlemmer af

Indhold Leder - René Hansen............................................................................... 1 Forhåndsomtale af udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2011 . ....................................... 2 Indstilling til Vandmiljøpris ....................................................................... 4

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S René Hansen, Frederikshavn Vand A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune

Dyrebart Badevand .................................................................................. 6 Kan udstyr til f.eks. et rensningsanlæg leases? ...................................... 12 Er det ansvarspådragende at passe sit arbejde? - Ja det kan det faktisk være! ................................................................ 14 Fælles problemstilling - fælles løsning? .................................................. 20 Genbrug af spildevand sparer både drikkevand og penge . .................... 24 Succesfuld desinfektion af spildevandet på Wervershoof renseanlæg, Holland . ............................................................................ 26 Kvælstoffjernelse ved Sharon og Anammox-processer ........................... 28 LEAN på den "praktiske" måde . ........................................................... 32 Ny slamhåndtering på Ejby Mølle Renseanlæg ....................................... 34 Strømpeforing forlænger levetid på ledning .......................................... 36 Renseanlæg fra energiforbruger mod energiproducent . ........................ 38 Rotter og rottebekæmpelse: Temadag på Ferskvandscentret 25. november 2010 . ............................. 42 Sneplov til rundskrabere - et projekt til de kolde vinterdage .................. 48 Landet rundt ......................................................................................... 50 Medlemsnyt - Mærkedage . ................................................................... 51 Firma-nyt ............................................................................................... 52 Produkt Information .............................................................................. 54 Planlagte aktiviteter i 2011 .................................................................... 56

Tekst-deadline næste nummer: 13. marts 2011. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: .................................... 56

Annonce-deadline næste nummer: 4. april 2011.

Deadlines og udgivelser i 2011 .............................................................. 56

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.665 stk. i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Sortevej 40, 8543 Hornslet, Tlf. 87 85 72 09 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S

Forsidefoto: Klar til strømpeforing af havledningen fra Kolding Centralrenseanlæg. Foto: Karin Refsgaard.

Leder

René Hansen

René Hansen. Frederikshavn Forsyning A/S.

Så gik der endnu et år. Vi kan se tilbage på et år med store og nye udfordringer både ude i Forsyningerne, men også i Spildevands Teknisk Forening. Der er stadig tilgang af nye i spildevandsbranchen, og de er godt repræsenteret ved stort set alle arrangementer, og på alle niveauer. Det er med stor fornøjelse at

konstatere den interesse og den entusiasme, der stadig er hos dem, der allerede er i branchen, men i høj grad også hos de nye, der træder ind på den store scene i spildevandsbranchen. Det er grobund for inspiration og udvikling, som jeg mener, er væsentlige elementer for at kunne løse de mange opgaver, vi bliver stillet over for i fremtiden. Og der er brug for nye kræfter og samarbejde på tværs. Udnyt derfor de kompetencer og resurser der er derude. Mange nye netværksgrupper er opstået, hvor der bl.a. bliver lagt vægt på at se ud over kommunegrænserne. Strukturplaner med henblik på den fremtidige spildevandsrensning, spildevandslogistik og slamhåndtering er blot nogle af de væsentlige opgaver, der skal løses. Regeringens tiltag for effektivisering i vandsektoren er nu trådt i karakter. Vi har nu alle fået vores

prisloft udmeldt.. Og mon ikke det giver anledning til store overvejelser til de fremtidige målsætninger, strategier og visioner. Vi er nu økonomisk styret på en ny måde, og vi er nu også underlagt intern overvågning, hvor vi skal kunne dokumentere en meget stor del af vore handlinger, og altså ikke altid kan gøre som vi plejer. Det stiller store krav til medarbejdere og ikke mindst lederskab. Lederne skal huske at se sig tilbage, være i stand til at prioritere. Medarbejderne skal plejes, de skal være med i processerne, de skal have ejerskab, og uddannelse for at være omstillingsparate til at håndtere morgendagens udfordringer, for det stopper ikke her..Vær sikker på det. Slammet har igen været på alle forsider i dagspressen, nu med store PCB overskrifter. At der er PCB (polychlorerede

biphenyler) indhold i spildevandsslam har været kendt længe. Indholdet er dog ringe, ofte langt under Miljøstyrelsens foreløbige vejledende værdier. PCB har været anvendt i bygningsmaterialer, men har været forbudt at anvende siden 1986. På baggrund af presseomtalen der rejser tvivl om kvaliteten af dansk spildevandsslam, vil Miljøstyrelsen overveje at fastsætte bindende grænseværdier for PCB i spildevandsslam. En ny slambekendtgørelse er på vej, og vi vil snart vide, om der fra Miljøstyrelsens side er tale om et PCB problem i slam. Dioxin vil formentlig også være på listen. Så vi skal forberede os på nye krav, ny dokumentation, og sikkert nye udfordringer med disponering af slam. Afslutningsvis ønskes de nye velkommen, og at alle må få et godt spildevandsår.

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46

ElEk tromagnEtisk flowmålEr

mjk@mjk.dk www.mjk.dk

MagFlux® USB tilslutning tillader overførsel af konfigurationer, overførsel af data fra data loggeren, og installation af software opdateringer fra standard PC’er.

MagFlux® elektromagnetiske flowmålere har høj ydeevne og tilfredsstiller alle krav til nøjagtig og ukompliceret flowmåling. MagFlux® er velegnet til flowmåling af alle ledende væsker,

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

herunder procesvand, drikkevand, spildevand og slam. MagFlux® er markedets mest fleksible flowmåler med en flad og logisk menustruktur. MagFlux® har danske menuer, som sikrer nem betjening.

MagFlux® leveres med eller uden displayenhed, da én displayenhed kan betjene op til 4 MagFlux® målere. MagFlux® konverteren kan monteres direkte på flowmåleren, på en væg eller i en tavlefront.

Forhåndsomtale af udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2011 Red. J.H. Blad nr. 2 2011 udkommer i uge 16 umiddelbart før Foreningens Årsmøde. Udstillende firmaer, der ønsker det, opfordres til at fremsende korte indlæg, gerne med billede om deres aktiviteter på udstillingen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 har deadline 14 marts med udsendelse i uge 16. En sådan præsentation vil give de besøgende en forhåndsorientering om de muligheder, der er og få oplysninger om eventuelle forslag til løsninger på daglige problemer.

Indlæg på MAX 100 ord kan sendes som e-mail til redaktionens adresse red@stf.dk. Billeder modtages enten som foto eller som billedfil med min. 300 dpi-opløsning.

Husk de korte indlæg sendes til redaktøren. (Gerne i god tid inden deadline, der er den 14. marts) Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Tlf. 8785 7209 / 7070 1208

Sekretæren meddeler: - at sidste frist for at bestille en stand på årsmødeudstillingen er fredag d. 1. april 2011.

Arkivbilleder fra tidligere Årsmøde-udstilling.

RH PUMPER ENGINEERING

PUMPEX

Spildevandspumper og slampumper. Bredt program til omgående levering. Tlf. 5850 6065 2

www.rhpumper.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

NFP flowmåler til fuldtløbende rør Ø100–Ø800 mm

Høj nøjagtighed gennem krydskorrelation

Kompakt udformning letter installationen

Simpel installation sparer tid og penge

Samme sensor til alle rørdiametre fra Ø100 til Ø800

Få MÅLT dit flow - ikke beregnet Vi sender gerne certifikat af uvildig test foretaget hos Force Technology

info@danova.dk www.danova.dk tlf: +45 66 14 93 23 fax: + 45 66 14 93 06

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Indstilling til Vandmiljøpris Det nu mulig at indstille person til Vandmiljøprisen der uddeles i forbindelse med Spildevandsteknisk forenings Årsmøde.

Historie:

Vandmiljøprisen Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles for det foregående år, således at vi nu kan uddele prisen for 2010. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en bronzefigur udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen, som hedder "Naturen i balance". Der medfølger desuden et diplom og en flot buket blomster. Komiteen der udvælger mellem de indkommende forslag består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandcenteret, formanden for kommunalteknisk chefforening Torben Nøhr og formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen. Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen der skal belønnes skal have almen gyldig interesse indenfor spildevandsbehandlingsområdet. • Medvirker f.eks. med uddannelse eller anden vidensformidling. • Praktiske, tekniske eller proces relaterede områder vægter højt. • Det vægtes højt at den indsats, der er ydet eller det problem, der er løst offentliggøres til gavn for andre. • Ansat på renseanlæg. Prisen kan tildeles forsinket altså for en tidligere indsats. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. Indstillingen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk eller Thomas Plesner på mail: tp@fvc.dk Sidste frist for indstilling er hvert år inden d. 1. april.

Amarex/KRT spildevandspumpe Effektiv spildevandspumpe Spildevandspumper fra serien Amarex/KRT med energibesparende motorer opfylder kravene til virkningsgrad for standardmotorer i den nye europæiske IE3 (Premium Efficiency) bekendtgørelse. Motorerne fås både med og uden eksplosionsbeskyttelse. Selvom pumpen opererer ved driftpunkt eller reduceret flow, overgår effektiviteten (virkningsgraden) en standard dykket pumpe, men er lige så robust. Ved at optimere det elektriske og magnetiske design af pumpeserien KRT, er det allerede lykkedes producenten at opfylde virningsgradskravene i IE3 op til en driftsydelse på 150 kW. Tørtopstillede pumper op til 45 kW kan også operere med KSB’s ”SuPremE” motor, som kan køre yderligere 15% mere effektivt end de højeffektive IE3 motorer. Med disse motorer er det muligt allerede i dag at bruge teknologi, som overholder mere end de fremtidige lovmæssige krav til virkningsgrad fastsætter.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk 4

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

pumper mixere ventiler maceratorer tilbehør rørføring

Ét af markedets absolut bedste

Separationsanlæg

Agrometer har udvidet produktprogrammet med separationsanlæg til mange formål. Adskillige testresultater viser, at disse anlæg er én af markedets absolut mest effektive. Samtidig lancerer Agrometer AGM Macerator, som med knusende effekt findeler en lang række af de materialer, der traditionelt volder problemer ved pumper og ventiler.

987

Med pumper, mixere, rørføring og andet tilbehør i programmet, får du endnu engang en komplet og integreret løsning fra Agrometer. Oven i købet til en af de mest attraktive priser. Kontakt os, og hør nærmere om mulighederne.

Med AGM Macerator forhindrer du blokeringer af dine pumper og ventiler. AGM Macerator er udviklet på baggrund af den velkendte og robuste AGM rotationspumpe. AGM Macerator er i stand til at findele en lang række forskellige fremmedlegemer, som fx: plastik, snor, klude, små2228,5 grene, affaldssække og meget andet. Knuseværket med roterende knive i specialstål sørger for at der ingen vej er udenom!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Dyrebart Badevand Peter Berg, Miljøtekniker Frederikshavn Forsyning A/S – Spildevand.

Her i den kolde vintertid længes tankerne mod den kommende sommer og drømmen om at ligge i det brandvarme sand med lyden af bølgernes brusen i strandkanten.

J. F. Willumsen: Badende børn på Skagen Strand, 1910.

I mere end 100 år har badevandet ved Frederikshavn Kommune tiltrukket både den badende og den udøvende illustrative gæst. Kunstmalere som J. F. Willumsen, Krøyer, Anchers og Tuxen har om nogen gjort deres til at promovere det salte vand i de smukke omgivelser, ganske uvidende om at man 100 år senere ville anvende begreber som termotolerante coliforme bakterier og fækale streptokokker til beskrivelse af kvaliteten af det dyrebare badevand – Et smukt penselstrøg er således ikke længere garanti for godt badevand. Garderet af Skagerrak og Kattegat på begge sider, ligger Frederikshavn Kommune placeret mellem tvende have – suppleret med stribevis af sommerhuse og campingpladser som en form for kystsikring ud mod de kilometerlange hvide sandstrande, som år efter år sikrer kommunen en blomstrende turisme og som udgør levegrundlaget for en stor del af den erhvervsdrivende befolkning. Badevandet er fortsat et stort aktiv for Frederikshavn Kommune, akkurat som det ses i det øvrige Danmark, hvor der i disse år pumpes tonsvis af sand ind på tidligere braklagte arealer. Selv i kanalerne på Islands Brygge i København flokkes folk som fluer om en ost. I Frederikshavn by er den barske strandeng ved Rønnerhavnen med stor succes udskiftet med palmer og perlehvidt strandsand og et område i industrihavnen ved det gamle værft påtænkes inddraget som havnebad.

forsvarligt at bade i. På overvågningsstationerne tages der i badesæsonen mindst 4 vandprøver. Hvis det er tale om en Blå Flag strand, skal der udtages mindst 10 prøver. I Frederikshavn Kommune findes adskillige gode badestrande, der strækker sig fra Skiveren strand på vestkysten op over Skagen og herefter ned langs østkysten til Voerså i kommunens sydlige del. I badesæsonen undersøges badevandet regelmæssigt ved 31 badevandsstationer på denne strækning til kontrol af badevands-kvaliteten. Der er 13 Blå Flag stationer i Frederikshavn Kommune. Blå Flag kan tildeles, hvis vandkvaliteten overholder visse kvalitetskrav, samt at der ved stranden er opslag om vandkvalitet, toiletfaciliteter, førstehjælpsudstyr mv.

Kystbadevand og stationer.

Palmestranden Frederikshavn.

Badevandskontrollen består af en måling for tarmbakterierne E. Coli og Enterokokker, samt en visuel inspektion af vandet.

Krav:

Badevandskontrol Igennem hele badesæsonen (1. maj - 15. september) bliver kommunens badevand kontrolleret ved 31 overvågningsstationer langs kysten for at sikre, at vandet er sundhedsmæssigt

Parameter

Bindende værdi

Vejledende værdi

E. Coli

2000 pr. 100 ml

100 pr. 100 ml

Enterokokker

Ingen krav

100 pr. 100 ml Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

For E. Coli er kravværdierne opfyldt, når 95 % af samtlige prøver overholder den bindende værdi og 80 % af samtlige prøver overholder den vejledende værdi. For Enterokokker er kravværdierne opfyldt, når 90 % af samtlige prøver overholder den vejledende værdi.

Badevandsprofiler – en beskrivelse af strandene og badevandets kvalitet Med indførelsen af EU’s Badevandsdirektiv i dansk lovgivning, er det med badevandsbekendtgørelsen blevet pålagt kommunerne at udarbejde badevandsprofiler senest den 24. marts 2011. Badevandsprofilen skal støtte kommunens forvaltning af badevandsområdet ved at samle viden om mulige kilder til nedsat badevandskvalitet, kildernes effekter og risikoen for nedsat badevandskvalitet. Dermed giver badevandsprofilen grundlag for information til offentligheden om badevandets kvalitet og forureningsnedsættende foranstaltninger, samt for eventuelle beslutninger om badeforbud. Hovedformålet er at skabe bedre forståelse af de fækale forureninger af badevandene, men profilen skal også indeholde oplysninger omkring alger og andet, som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Der er udarbejdet 13 badevandsprofiler for badestrandene i Frederikshavn Kommune. En badevandsprofil fortæller, hvem der er ansvarlig myndighed, beskrivelser badestranden og badevandet, angiver mulige fækale forureninger, algeforureninger, kortvarige forureninger, hvornår badning frarådes samt oplysninger om badevandets kvalitet.

Nye skærpede krav Med indførelse af badevandsbekendtgørelsen i 2011, er der udsigt til skærpede krav på badevands-stationerne. Udmærket

Status på badevandskvalitet og Blå Flag i Frederikshavn Kommune 2010 Efter endt badevandssæson i 2010 kunne der gøres status på resultaterne for de hhv. 31 regulære badevandsstationer samt de 13 Blå Flag stationer. Kun 2 af de regulære badevandsstationer overholdt ikke kravene i 2010, men værst så det ud på de 2 Blå Flag ved Hedebo Strand Camping ved Sulbæk og ved Lyngså, hvor flagene ikke vil vejre i vinden i 2011. Blå Flag stationen ved Hedebo Strand Camping er karakteriseret ved at være beliggende i et populært camping-mekka nord for Sæby by. På campingpladsens egen hjemmeside er det første man bliver præsenteret for oplysninger om, at der er Blå Flag på lokaliteten. Da der ikke tidligere har været problemer på denne Blå Flag station, har dette skabt politisk fokus. Blå Flag stationen ved Lyngså er karakteriseret ved at være beliggende i et stort sommerhusområde – Flaget har tidligere været nede i 2009, hvilket skabte røre i lokalområdet. Kendetegnende for alle 4 stationer er, at de er placeret ved kyststrækningen ved Sæby.

Spildevand i badevandet For at imødegå Frederikshavn Kommunes ønsker om en hurtigere reaktion vedrørende varsling, samt dokumentation for årsager til dårlig badevandskvalitet og manglende Blå Flag, har Frederikshavn Forsyning A/S – Spildevand i samarbejde med Kommunen og øvrige samarbejdspartnere iværksat undersøgelser og tiltag til belysning af dette. Undersøgelserne omfatter kildeopsporing i form af bakteriologiske undersøgelser i afløbet fra renseanlæggene, i overløbsvandet fra større overløbsbygværker samt i å-vandet fra de større å-udløb såsom Elling Å, Sæby Å og Voer Å.

God

Tilfredsstillende

Ringe

E. Coli pr. 100 ml

250*

500*

500**

>500**

Enterokokker pr. 100 ml

100*

200*

185**

>185**

*) Skal overholdes i 95 % af tiden, **) Skal overholdes i 90 % af tiden

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Tiltagene omfatter registrering af overløb, herunder logning af tidspunkt, mængde og varighed. På pumpestationer med nødoverløb, sættes alarmniveauer, således at vagten hurtigt kan informere om udslip af urenset spildevand. Undersøgelserne har til hensigt at belyse, hvorvidt udledningen af renset og opspædt spildevand er årsag eller medvirkende årsag til de tilbagevendende problemer ved badestrandene samt en vurdering af, hvorvidt markbidrag er den afgørende faktor. I Frederikshavn Kommune findes 9 renseanlæg samt ca. 1000 km kloakledning – Omtrent halvdelen af de kloakerede arealer er fælleskloakerede, hvilket øger risikoen for overløb fra de 60 overløbsbygværker, der alle aflaster til marin-recipient Kattegat. Med årligt tilbagevendende regnintensiteter på 2 mm pr. minut, er vores overløbsbygværker ofte i funktion, og ofte hænder dette i sommerperioden.

Overløbsbygværk.

Sæby Renseanlæg udleder gennemsnitligt 7000 m3 pr. døgn. Dette svarer til en daglig udledning på 1,9 billion E. Coli samt 8,4 milliarder Enterokokker, hvilket må siges at være i en pæn størrelsesorden. Det skal i denne sammenhæng overvejes at anvende UV-behandling på det rensede spildevand for at sikre en kimfri udledning.

Kildeopsporing Sulbæk På trods af at det Blå Flag ved Hedebo Strand Camping er væk i 2011, har Frederikshavn Forsyning A/S, Spildevand påbegyndt indledende undersøgelser til belysning af eventuelle forureningskilder i området. I første omgang er der valgt at fokusere på vandløbet Sulbæk, der har sit udløb umiddelbart 1000 meter nord for Blå Flag stationen ved Hedebo Strand Camping. Ved Sulbækkens udløb findes badevandsstation 330, og prøver herfra den 17. august 2010 indikerede en potentiel forurening fra bækken: Lokalitet

Prøvedato

E. Coli pr. 100 ml

Enterokokker pr. 100 ml

Station 330, Sulbækkens udløb

17-08-2010 1000

110

Station 340, Blå Flag

17-08-2010 1100

180

Opland Sulbæk.

Referenceværdier Fra de 3 store kystnære renseanlæg i hhv. Skagen, Frederikshavn og Sæby afledes det rensede spildevand til Kattegat. Analyser af spildevandet fra Sæby Renseanlæg den 29. september 2010 viser, at der sker en væsentlig bakteriel reduktion igennem anlægget, men at udløbskoncentrationen, set i forhold til badevandskravene, har en ikke-uvæsentlig størrelse. Lokalitet

E. Coli pr. 100 ml

Enterokokker pr. 100 ml

Sæby Renseanlæg, Indløb 83.000.000

4.000.000

Sæby Renseanlæg, Udløb

120

27.000

Hedebo Strand Camping.

I bækken findes et overløb ved Pumpestation Sulbæk, der træder i kraft ved kraftig nedbør i forbindelse med neddrosling af de nedstrømsliggende pumpestationer. Overløbsregistreringen på pumpestationen viste, at der ikke havde været overløb siden den 12. juli 2010, og at forureningen derfor skulle findes opstrøms i vandløbet, hvor der ikke findes udløb fra kloaksystemet. fortsættes side 10 ...

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

www.envidanservice.dk

TenCate GeoTube® Den enkleste slamafvandingsteknologi

Vi tilbyder, som eneforhandler i Danmark, de fleksible og yderst effektive TenCate GeoTube® poser til slamafvanding. GeoTuben er nem at anvende, virker på alle typer slam, og kan anvendes når det er nødvendigt. GeoTuben kræver med andre ord ingen permanente anlæg, som i perioder blot står ubrugte hen. Brug GeoTuben til at minimere de afvandende slammængder og spar mange penge til deponi. GeoTuben er specielt udviklet til: Afvanding af slam fra søsediment Afvanding af slam fra laguner Afvanding af slam fra spildevandsanlæg (industrielt som kommunalt) Afvanding af slam fra havnebassiner Poserne leveres også til 20 fods standardcontainere. Vi har leveret GeoTuben til mere end 15 projekter med rigtig gode resultater. Vil du vide mere om mulighederne med TenCate GeoTube®, så kontakt Jan K. Pedersen på 87 22 55 35 eller jkp@envidan.dk

SE HER Gå ind på vores hjemmeside www.envidanservice.dk og få meget mere at vide om vores brede produktprogram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev , hvor vi løbende vil informere om nye produkter og teknologier til den danske spildevandssektor.

EnviDan Service A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Vejlsøvej 23

8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

på udvalgte lokaliteter, foretaget en såkaldt DNA-ekstraktion af prøverne, der således kan vise, om de fækale bakterier er humane, eller hvorvidt de stammer fra fugle, kvæg eller grise. De høje koncentrationer optræder stort set altid i forbindelse med nedbør, hvor der kan være overflade-afstrømning fra de omkringliggende arealer. Bakterierne stammer fra vilde dyr (ænder, rådyr, hare osv.) samt fra steder, hvor kvæg eller heste har direkte eller indirekte adgang til vandløbet.

Selvom vi pt. befinder os udenfor badevandssæsonen, er der igangsat undersøgelser til belysning af forureningskilder i vandløbsoplandet til Sulbækken – der er udtaget prøver i 3 typer vejrlig:

Data, Sulbæk Prøven udtaget den 3. november 2010 indikerer tydeligt, at der i forbindelse med nedbør sker en kraftig markafstrømning i området, og at vandet i bækken indeholder høje koncentrationer af E. Coli og Enterokokker. Det skal bemærkes, at prøven er udtaget i en periode, hvor der ikke forventes udbragt husdyrgødning på oplandsarealerne.

Udspredning af gylle fra svin, kvæg eller mink mv. på markerne kan også give et massivt bidrag til bakteriekoncentrationen

Firmaet Amphi-bac Aps anvender DNA fra opdyrkning af indikatororganismerne E. Coli og Enterokokker.

Med en nedbørsvandføring på ca. 150 l/s og en afstrømningsvarighed på ca. 1 døgn afledes ungefær 13.000 m3 bakterieholdigt vand, svarende til 363 milliarder E. Coli samt 49 milliarder Enterokokker.

DNA’et ekstraheres fra de levende bakterier og kildespecifikt DNA opformeres ved hjælp af polymerase chain reaction (PCR) og specifikke primere. Herved fås et kvantitativt mål for den fækale forurening.

Selv om udledningen er forholdsvis kortvarig, er indholdet af Enterokokker 6 gange større i sammenligning med døgnbidraget fra Sæby Renseanlæg, hvilket er iøjnefaldende, når man tænker på, at der kun er tale om et mindre vandløbsopland. Prøven udtaget den 16. november 2010, efter en periode med tørvejr, viser en naturlig baggrunds-værdi. Prøven udtaget den 17. januar 2011, under den kraftige tøperiode, viser igen tegn på markbidrag, dog uden at være alarmerende høj.

DNA-markører Som et supplement til de almindelige bakteriologiske analyser for E. Coli og Enterokokker planlægges der fremover,

Lokalitet

Prøvedato

Vejrlig

E. Coli pr. 100 ml

Enterokokker pr. 100 ml

Sulbæk, opstrøms pumpestationen

03-11-2010

Nedbør

2.800

380

Sulbæk, opstrøms pumpestationen

16-11-2010

Tørt

<15

Sulbæk, opstrøms pumpestationen

17-01-2011

Tø

122

Sulbæk under regn ...

Sulbæk i tørvejr ...

... og Sulbæk under tø. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Erfaringstal fra firmaet Amphi-bac Aps viser at der i vandløb uden nogen form for spildevandspåvirkning kan findes følgende bakterieindhold: E. Coli: 10.000 pr. 100 ml. Enterokokker: 30.000-40.000 pr. 100 ml. I enkeltstående tilfælde er der målt over 100.000 E. Coli og Enterokokker pr. 100 ml.

Fremadrettet indsats I tiden op til næste badevandssæson og fortløbende vil Frederikshavn Forsyning A/S – Spildevand foretage yderligere undersøgelser i vandløbsoplandene, herunder fokusere på markbidraget fra oplandene fra de større åer - I undersøgelsen anvendes DNA-ekstraktion som et analyseværktøj. Et eksempel kunne være Voer Å, der med middelafstrømning på ca. 2500 l/s og en maksimal afstrømning under nedbør på ca. 12.000 l/s kan vise sig at udgøre en bakteriologisk motorvej og dermed en potentiel trussel mod badevandet. Sideløbende hermed intensiveres overvågningen på de større overløbsbygværker, hvormed online-registrering af overløbene giver mulighed for udtagning af prøver under aflastning. Hermed dannes et bedre sammenligningsgrundlag i en kildeopsplitning. Følg med i næste spændende afsnit af ”Det dyrebare badevand”!

i vandløb i forbindelse med nedbør, de steder hvor gylle bringes ud for tæt på vandløbet. Det er hidtil ikke erfaret, at det er de vilde dyr, som alene giver anledning til problematiske bakteriekoncentrationer i vandløbene.

TIL T F I SK

Peter Berg, Miljøtekniker Frederikshavn Forsyning A/S – Spildevand. E-mail: PEBE@frederikshavn.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 47 35 35 12, 12,www.hidrostal.dk www.hidrostal.dk Tlf.: 64 E-mail: pumper@hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk 11

08/09/09 9:03:57

Kan udstyr til f.eks. et rensningsanlæg leases? Lars Lyskjær, finansieringskonsulent Leasing Fyn Leasing Fyn Bank A/S tilbyder en finansieringsmodel, hvor den kommunale udgift og service kan budgetteres for flere år i træk, som en fast ydelse. Normal afvikling af en investering til variabel ydelse kan gøre det svært at lave et korrekt budget, når det sammenholdes med ”svingende udgifter” til service. Men Leasing Fyn har samarbejde med bl.a. GEA Westfalia Separator DK og tilbyder hermed at lave en attraktiv finansieringsmodel. Denne model ændrer desuden investeringen fra en anlægsinvestering til en driftsudgift. Eksempel på service/finansieringsaftale.

Eksemplet herover viser et eksempel på finansiering af udstyr til spildevand. Som det ses, vil den samlede udgift være fast, idet leasingudgiften er tilpasset det ændrede servicebeløb. Det er ganske almindeligt, at service er lille i starten, for herefter at stige. Med denne model vil den årlige driftsudgift være fast. Leasing Fyn Bank A/S er et fynsk leasingselskab, der opererer i hele Danmark. Selskabet er etableret for 27 år siden, og ejes af Middelfart Sparekasse, Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasse. Hovedsæde er i Fåborg. Der er ansat 44 medarbejdere, og balancen er på ca. 1,4 mio. kr. Kontaktperson hos Leasing Fyn er finansieringskonsulen Lars Lyskjær – tlf.nr. 63612032 og e-mail: lly@leasingfyn.dk Nr. 1 · marts

2010 · 38. årgan

Medlemsblad Spildevandsteknisk for Forening

HUSK!

• Akut kloakst rategi i Syddjurs Komm une • Årsmøde 4. juni 2010 • Få lokal glæde af regnvandet • Historien om Sorte Sø • Energibespar elser på Holstebro Centra lrenseanlæg

stof til nr. 2 - 2011 skal være os i hænde senest 13. marts 2011. 12

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

DIVA DanDas

Når regnskabet skal gøres op - er det godt med en DIVA ved sin side Der er landet en DIVA - det nye software til værdifastsættelse. DIVA (det DIgitale Vandselskabs Anlægskartotek) er udviklet specielt til de danske forsyningsselskabers nye virkelighed i et samarbejde mellem anerkendte revisionsselskaber, eksperter på forsyningsområdet og systemudviklere. DIVA afløser det gamle DAKAR – Forsyningernes nye virkelighed har krævet et helt nyt program til at håndtere forsyningens værdier. DIVA gør regnskabet nemmere. Orbicon I Leif Hansens har hjulpet 40 forsyninger i mål med selskabsdannelsen, og har med DIVA udviklet et nyt og funktionelt økonomi- og ledelsesprogram.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk/informatik

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Er det ansvarspådragende at passe sit arbejde? - Ja det kan det faktisk være! Af Forsikringsmægler/-direktør, Cand. Merc.- Jur. Finn C. Pedersen, Bækmark & Kvist A/S Denne artikel er et forsøg på at få praksis på ansvarsområdet bragt på et niveau, hvor det bliver brugbart! Unægtelig en stor opgave! Årsagen hertil er, at netop et job indenfor spildevandssektoren er midt i et spændingsfelt imellem en række forskellige lovområder. Det er dette spændingsfelt jeg vil forsøge at afkode, og måske endda gøre forståligt. Det mere juridiske/tekniske har jeg henvist til i noter, således de mere interesserede kan søge viden og inspiration her. Formålet hermed er, at I skal være klædt bedre på til at gennemskue konsekvenserne af de handlinger eller undladelser I foretager i hverdagen. En dagligdag er for alle medarbejdertyper fuld af til- og fravalg. Valg der ofte sker pr. refleks, og som oftest er både korrekte og velvalgte. Men indimellem går det ikke sådan. Og så er det diskussionen om skyld og ansvar kan opstå. For at belyse problematikken, så lad os se på en række konkrete eksempler, som vi har mødt i vores samarbejde med spildevandssektoren, dels fra retspraksis.

Eksempel 1: Nedlukning af pumpestation for at undgå kortslutningsskader. Situationen: En vagt kommer ud til en pumpestation, hvor overfladevand, grundet tø, løber ind til teknikken. Vagten træffer en hurtig beslutning og tager hovedafbryderen til el-tavlen for at undgå kortslutningsskader på anlægget! Vagtens beslutning er sandsynligvis begrundet i hensynet til anlægget. Med andre ord en umiddelbar klog og skadesbegrænsende tanke. Men ved nærmere efter tanke…. Hvad kunne den tænkes at få som konsekvens? 1. Vandet stiger alligevel op til de elektriske installationer. Mon ikke dette alligevel vil ødelægge anlægget, strøm eller ej??? 2. Hvad sker der i det omkringliggende område, nu pumpestationen er sat ud af drift? Lad os antage, at der kommer oversvømmelse i et antal kældre, der kan henføres til nedlukningen af pumpestationen. Hvis der alligevel sker skade på anlægget, så er der jo reelt intet opnået. Eller i bedste fald kun en minimering af skaderne. Et forhold der falder udenfor ansvarsforsikringen, da man ALDRIG KAN VÆRE ANSVARLIG OVER FOR SIG SELV!! Med andre ord, et ansvarsforhold skal altid være imellem 2 forskellige parter. Men står dette mål med risikoen? Medfører

handlingen et antal kælderoversvømmelser som følge af vores aktive nedlukning af pumpestationen, så vil renseanlægget blive mødt med krav om erstatning. Disse krav ville efter sædvanlig praksis give ret til udbetaling af erstatning. Men hvad skulle vagten have gjort?? I den ideel verden skulle der tænkes: Stands ulykken: Kan jeg standse vandindtrængningen? Dette kunne være i form af f.eks. sandsække, pumper, gravning af rende, indpakning af installationer m.v. Viser det sig, at der intet kan dæmmes op imod vandindtrængningen, så har vi gjort, hvad der var muligt. Dermed vil vi blive ansvarsfri for et evt. efterfølgende krav som følge af oversvømmelse i de omkringliggende kældre. Og hvorfor så det: Ovennævnte skade vil blive vurderet efter den såkaldte Culpa-regel1. Første led heri er at få fastslået, 1) er der sket en skade? Ja der er der, der er ødelagt diverse ting i de oversvømmede kældre, kældere skal udtørres, males m.v. Så den er klar. Andet led er at få fastslået, om der 2) er noget at kritisere? Og har vagten gjort alt, eller i hvert fald en del for at undgå skaden, så er det nok tvivlsomt, om dette led er opfyldt. Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om vagten skulle gøre noget for at informere de berørte om risikoen for kælderoversvømmelse som følge af oversvømmelse/kortslutning af pumpestationen. Jeg kan ikke bedømme, om det er en reel mulighed, og dette afhænger også meget af tidspunkt på døgnet. Så umiddelbart vurderer jeg ikke dette som et relevant element, og dermed ikke et element der vil blive medtaget i bedømmelsen af ansvaret. Tredje led i ansvarsbedømmelsen; 3) om der er årsagsforbindelse? Dette bliver ligegyldigt, når der ikke kan svares positivt på 1) og 2). Havde situationen nu været den, at vagten blot havde taget hovedafbryderen, og dette afstedkom oversvømmelser, så havde billedet været et andet: 1. Der er sket en skade 2. Der er noget at kritisere, idet vagten ikke har forsøgt at forhindre, at vandet blev et problem, og 3. Der er årsagsforbindelse imellem skaden og den handling/ undladelse vagten har udført. Moralen i denne skade er: • Tænk konsekvens, før der handles • Forsøg at undgå, at det bliver nødvendigt med drastiske midler. • Bliver det nødvendigt med disse drastiske midler, så tænk over hvordan man evt. kan begrænse handlingens virkning på det omkringliggende samfund.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Eksempel 2: Den oversvømmede minkfarm Situationen: Vagten bliver kaldt ud til en minkfarm, der er ved at blive oversvømmet. Det konstateres hurtigt, at vandet er smeltevand, og at der ikke er fejl ved kloakanlægget. Beredskabet og en repræsentant fra kommunens Park & Vej bliver tilkaldt. Vagten bliver naturligt inddraget i drøftelsen af, hvad man kan gøre. Det konstateres, at der i området findes et rørlagt vandløb. Det besluttes at slå hul på dette rør, for at få vandet til at forsvinde ad denne vej. Denne sag er noget mere kompleks. Vagtens rolle er reelt udspillet, da det konstateres, at kloaksystemet fungerer efter hensigten. Herefter udviser vagten overskud ved ikke at lade medborgeren i stikken, men forsøger at være behjælpelig med at afhjælpe situationen. For lad det være sagt med det samme: Vand på terræn er ikke en opgave for spildevandssektoren, så længe kloaksystemerne er fungerende og dimensioneret efter gældende normer! Men hvem er så ansvarlig i denne situation? Ja her vil udgangspunktet være, at ansvaret ligger hos den, der har ansvaret for opgavens løsning, og i dette tilfælde vil det være

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Beredskabet. Deres opgave er jf. Beredeskabsloven: ”at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer…..” Derfor er vagten nu kun en rådgiver for Beredskabet. Men hvorfor er det vigtigt? Tænk nu hvis der skete det, at vandet fossede ud af hullet i røret over det rørførte vandløb, i stedet for det modsatte!!! Så ville Beredskabet have et problem jf. den før omtalte Culpa-regel, hvis de da ikke kan nå at pumpe vandet væk igen!

Eksempel 3: Afspærringen der forsvandt! Situationen: Vagten bliver kontaktet af en borger, der har konstateret, at afspærringen omkring en udgravning på en landevej tilsyneladende mangler. Vagten kører til stedet. Der er rusk og regn, og en nedsat sigtbarhed på vejen. Ved ankomsten i modsat retning ser vagten, at afspærringsmaterialet ligger spredt og ødelagt som efter en påkørsel. Han drejer ind på en sidevej for at vende, og ser herefter, at den forankørende netop påkører en parkeret rendegraver. Der sker skade på bilen2. En ualmindelig ubehagelig situation. Men den forventer vi jo også, at I tackler!

Vagten tager nu sin bil, og parkerer den på tværs af kørebanen 100 m. før ”ulykkesstedet”, og løber hen og tilser billisten. For nemheds skyld er denne ok. Vagten alarmerer politi for at få optaget politirapport. Imens der ventes på politiet, forsøger vagten at finde det tidligere anvendte afspærringsmateriale. Bomme og lamper er knust og dermed defekte, hvilket både vagten og den uheldsramte bilist også er enig om var tilfældet, da de ankom til stedet. Vagten rekvirerer derfor nyt afspærringsmateriale. Er der noget at bebrejde kommunen jf. føromtalte Culparegel: NEJ. 1) Der er sket en skade, 2) der er intet at bebrejde kommunen/vagten, så 3) årsagsforbindelsen er ligegyldig. Men hvad nu hvis ulykken skyldtes, at afmærkningen var mangelfuld: Så havde der været noget at bebrejde (2), og dermed ansvar for kommunen. Eksempel 4: Beskadigelse af stærkstrømskabel i forbindelse med rørlægning. Situationen: Renseanlægget kommer, i forbindelse med nedlæggelse af en ny spildevandsledning i en ny udstykning, til at beskadige et stærkstrømskabel. Man var ved gravearbejdet ikke klar over, at der fandtes en stærkstrømsledning på stedet, idet man anså ny-udstykningen som jomfruelig jord, og ikke havde indhentet kortmateriale over ledninger i området3. Vi kan vel hurtigt konstatere, at Culpa-reglen vil medføre ansvar. Her er der noget at bebrejde! Men noget andet er, om der er forsikringsdækning for skaden. Dette kan man som ansat jo reelt, hverken gøre fra eller til…. Men for kommunen/selskabet er det langtfra ligegyldigt. Forsikringen som skal dække sådanne skader, er erhvervsog produktansvarsforsikringen. Den dækker de skader, som ansatte (erhvervsansvar) eller produkterne (Produktansvar) påfører 3. mand. Alle forsikringsselskaber har særlige krav i forbindelse med gravearbejder: ”Det er en forudsætning, at sikrede kan dokumentere: At der hos myndigheder og ledningsejere er indhentet kortmateriale og undersøgt, hvor ledninger, kabler og kloakker er anbragt. Forsikringen dækker ikke ansvar for: ”Skader på ting, når skaden skyldes sikredes groft utilbørlige tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger.” En tilsidesættelse som denne vil falde under undtagelsesbestemmelsen, og dermed udenfor forsikringsdækningen. Det betyder, som tidligere nævnt ikke, at man slipper for ansvar, men blot at man ingen forsikringserstatning får! Men hvad nu hvis man havde indhentet ledningsoplysninger, men alligevel kom til at beskadige ledningen? I sådanne tilfælde skal der faktisk meget til, for at ødelæggelserne er ”groft utilbørlig”4. Hvor grænsen præcis går, er svær at definere, men det skal nok reelt være sådan, at selv ikke fagfolk kan se, at den anvendte fremgangsmåde er galt! Eksempel 5: Forurening af vandløb efter overløb.

besked om, at han kan konstatere døde fisk flyde rundt i åen. Det konstateres, at forureningen skyldes et overløb efter kraftig regnskyl5. Om kommunen/selskabet her er ansvarlig, falder efter en Culpa-bedømmelse på 2) Er der noget at kritisere/bebrejde? Hvis anlægget er dimensioneret efter gældende normer og regler, så er man ansvarsfri, hvis ikke, er der ansvar og dermed erstatningspligt. Den er nok kendt af alle, men for fuldstændighedens skyld alligevel medtaget. Eksempel 6: Oversvømmelse af kælder efter ledningsbrud. Situationen: Der opstår brud på en 50 år gammel kloakledning, hvorved der på grund af opstigning af kloakvand sker skade i kælderen til en privat ejendom. Undersøgelser viser, at ledningsbruddet er en følge af, at der over en længere periode var foregået revneudvikling, fordi jord- og trafikbelastningen havde oversteget, hvad rørene kunne modstå6. En Culpa-bedømmelse af denne sag vil sandsynligvis give dette resultat: 1) Der er sket en skade på kælderen, 2) Er der noget at bebrejde? Bør man kunne forudse, at røret var slidt op? En interessant men akademisk diskussion. Højesteret har imidlertid skåret igennem og pålagt ansvar, uden at der er skyld, et såkaldt objektivt ansvar, 3) Årsagsforbindelsen skal naturligvis stadig være der, for at der er et ansvar. Begrundelsen for Højesterets kendelse er, at de eneste der kan tage højde for en sådan nedslidning, og indregne udskiftninger i de økonomiske prognoser, det er ledningsejeren. Derfor er det også denne der må bære risikoen for materialesvigt på gamle rør. Ja Højesteret kalder det faktisk i Ugeskrift for Retsvæsen (fremover UfR) 2000.1779H for en ”påregnelig skade”. Eksempel 7: Ansvar for tilstopning af kloakledning: Situation: En kælder oversvømmes som følge af en tilstoppet kloakledning. Det samme var sket 8 år tidligere, og hverken dengang eller nu kunne årsag til tilstopningen fastlægges. En TV-inspektion viste, at ledningerne generelt var dårlige, og at der var en del betydelige fejl på flere strækninger. Efter 2. tilstopning blev ledningen spulet hver 3. måned, og ved hver spuling fjernedes 1-1,2 ton sand og fedt. Dette selv om det efter skønsmanden ikke burde findes i kloakledningen7. Også her blev kommunen idømt objektivt ansvar, altså ansvar uden skyld. Argumenterne var de samme som i eksempelet ovenfor: Materialesvigt. fortsættes side 18 ...

Situation: En lodsejer ringer til renseanlæggets vagt med

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Lad os bidrage med meget mere end rent vand..! Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 2300 København S Tlf.: 3313 6711 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Eksempel 8: Rodindtrængen i ledningsnet.

foranstaltninger for at undgå skaderne. Derfor kaldes dette område: Ansvar udenfor kontrakt.

Situation: En kælder oversvømmes med kloakvand, da den kommunale kloakledning i vejen blev tilstoppet af indtrængende trærødder. Kloakledningen var 60 år gammel, men TV-inspektion afslørede, at der ikke var tale om brud, men at rødderne var vokset ind i samlingerne8.

Det er her, vi oftest opererer i de situationer, hvor vore valg får alvorlig betydning for evt. ansvar.

Ejeren af kælderen fik i byretten overbevist dommerne om, at sagen skulle vurderes som et objektivt ansvar med følgende begrundelse: ”Sagsøgeren har nærmere anført, at det bl.a. ved Højesterets dom af 23. maj 20009, er fastslået, at en kommune efter konkret vurdering kan pålægges erstatningsansvar på objektivt grundlag, når en skade kan betegnes som påregnelig. Det gøres gældende, at skaden er sket som følge af en tilstopning i kloakledningen forårsaget af indtrængende trærødder, og der er derfor tale om materialesvigt. Det gøres endvidere gældende, at skaden har været påregnelig.” Byretten i Viborg dømmer kommunen med følgende begrundelse: ”Da tilstopningen er forårsaget af, at der over en periode er trængt trærødder ind i ledningen, som har medført, at ledningen ikke har kunnet fungere efter sit formål, finder retten, at der er tale om materialesvigt i sagsøgtes kloaksystem." Derefter pålægges der objektivt ansvar!!! Men efter at have læst ovennævnte praksis kan vi jo alle se, at det er forkert dom. Der er jo netop ikke tale om materialesvigt. Rørene er jo intakte jf. TV-inspektionen. Derfor anker kommunen naturligvis. Vestre Landsret kommer således til den modsatte (og rigtige) konklusion, at tilstopningen skyldes indtrængen i samlingerne, og ikke materialesvigt. Herefter anlægger retten en Culpa-bedømmelse. Kommunen bliver frifundet, idet der ikke findes noget at bebrejde kommunen. Det sker med følgende begrundelse: ”Landsretten lægger herved vægt på oplysninger om resultatet af kommunens kloakinspektion i sommeren 1994, herunder beregnede renoveringsindekstal, samt på, at det ikke er godtgjort, at der i den følgende tid frem til oversvømmelsen har foreligget forhold, der kunne give kommunen anledning til at foretage et eftersyn af hovedledningen.”

Overblik Lad dette være eksempler nok for denne gang. Et fællestræk for alle ovennævnte skadeseksempler er, at de alle er indtruffet overfor nogen, der ikke er indgået nogen aftale med, og som derfor heller ikke har haft mulighed for at træffe nogle

Omvendt er naturligvis ansvar indenfor kontrakt. Det er tilfælde, hvor der imellem parterne er indgået en aftale om et stykke arbejde. Her er det naturligvis det aftalte, der er grundlag for bedømmelse af et evt. ansvar. I sådanne tilfælde kaldes skader juridisk for ”misligholdelse”, idet det leverede ikke er identisk med det aftalte. Den sidste type af ansvar er produktansvar, et ansvar som følge af det der kaldes farlige/utilsigtede egenskaber eller defekt. Denne skadestype kan forekomme både indenfor aftale og udenfor. Men som sagt, det vigtige område at få belyst er: Ansvar udenfor kontrakt. På dette område er det, som det fremgår tydeligt af de anførte eksempler, Culpa-reglen der er gældende, se herom i note 1. Men som det også er vist igennem eksemplerne, er der undtagelser. Derfor har jeg nedenfor forsøgt at skabe et skematisk overblik over de forskellige ansvarsbedømmelser, der anvendes på de forskellige områder. Ansvarsområder

Ansvarsgrundlag Eksempel nr.

Ansvar for materialesvigt Ansvar for tilstoppelse og blokering Ansvar for utilstrækkelig kapacitet Ansvar for forurening Andre typer ansvar

Objektivt ansvar Culpaansvar Culpaansvar Culpaansvar Culpaansvar

6& 7 7& 8 5 1, 3 & 4

Culpa-bedømmelsen er altså klart det overvejende instrument, der anvendes ved ansvarsbedømmelse. Nogle vælger at oversætte Culpa-bedømmelse med ”Den sunde fornuft”. Det skal naturligvis forstås på den måde, at hvis man tænker sig om, og gør det man kan forvente, så er man næsten allerede ud over et Culpa-ansvar, da der så intet er at bebrejde i ens handlemåde. Naturligvis skal vi alle forsøge at undgå at ifalde ansvar, for det betyder jo samtidig, at vi har påført andre skade eller tab. Men når det sker, så tag det ikke som et nederlag, eller som et smæk over fingrene rent fagligt. Som det gamle ordsprog siger. ”Alle der laver noget, laver fejl. De der ingen fejl laver, laver ingenting.” Det er, og skal være, menneskeligt at fejle”. Og heldigvis har kommunen/selskabet også en ansvarsforsikring, der tager sig af evt. økonomiske konsekvenser. Vær derfor ærlig over for jer selv, og jeres arbejdsgiver, og anmeld hændelser, der evt. kan udløse et krav. Og hvorfor nu det? Vores erfaring viser, at des hurtigere man får fat på behandlingen af en evt. ansvarspådragende fejl, desto hurtigere, nemmere og billigere løses den! Og dette er til gavn for alle parter. Der er ingen tvivl om, at man kommer til at foretage sig handlinger, der kan medføre erstatningsansvar, uden at man i situationen er klar over det. Og det er slet ikke sikkert, det Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

- kilden til et bedre miljø

nogensinde ”bliver opdaget”. Det samme kan ske med hændelser, man er bevidst om. Og tro mig, langt de fleste sager dukker op på et senere tidspunkt. Og så er det endnu mere tidskrævende og besværligt at få disse løst. Hold jer derfor ikke tilbage. Selv jeres arbejdsgiver er/bør være glade for rettidighed på dette område. Er man i tvivl omkring en hændelse, om kan den komme til at udløse erstatning, så kontakt jeres forsikringsmægler/-selskab for en drøftelse heraf. Det er det, vi er her for. Jeg håber med ovennævnte at have skabt lidt mere overblik over et grumset område. Jeg har bevidst forsøgt at undgå for meget teknik. Jeg håber, det er lykkedes. Ellers beklager jeg meget. Finn Carsten Pedersen, forsikringsmægler/-direktør. Er uddannet Cand. merc - jur fra Aalborg Universitet 1992, og har siden 1991 beskæftiget sig med forsikring. Ansat i Bækmark & Kvist 1992, og medejer siden 1994. Har det overordnede ansvaret for forsikringsdivisionen samt for de internationale samarbejder: UNIBA og Euribron. Finn Carsten Pedersen. Tlf: 9819 4511 Direkte: 9632 7402 - Mob: 4028 5079 - www.bk-as.dk E-mail: fcp@bk-as.dk

Miljøkurser

Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Pumpetræf 2011, FVC...........................................................................17. mar. Pumpetræf 2011, Comwell Roskilde ................................................24. mar. Procesteknik 1.......................................................................................4.-6. apr. Renovering af afløbssystemet..........................................................6.-7. apr. Opdatering af processer på renseanlæg ..........................................14. apr. Tilsyn med anlægsarbejder ..............................................................2.-3. maj. Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg ............................4. maj. Nødsituationer på pumpestationer...............................................4.-5. maj. Konflikthåndtering – for ledere .....................................................5.-6. maj. Videreg. procesteknik og avanceret styring af processer.....9.-10. maj. Luftvejledningen.....................................................................................11. maj. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet........................................24. maj. Benchmarking og nøgletal på renseanlæg ....................................25. maj. Det positive arbejdsmiljø – for ledere .....................................25.-26. maj. Ekstern støj ..............................................................................................26. maj. Vedligehold af spildevandsmateriel .................................................26. maj. Spildevandsafledning i det åbne land...........................................6.-7. jun. Træf for renseanlægspersonale, FVC ...................................................9. jun. Procesteknik 2..................................................................................15.-17. jun. Træf for renseanlægspersonale, Roskilde........................................16. jun. Grundk. i spildevandsrensning (intro 29.-30. aug.).......31. aug.-2. sep.

Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

1 Culpa = Skyld. Reglen er ikke lovgivningsmæssigt bestemt, men udviklet via retspraksis/sædvane. BYGGER PÅ ET PRINCIP OM, AT DEN DER VED UFORSVARLIG ADFÆRD FORVOLDER SKADE PÅ PERSON OG/ELLER TING IFALDER ANSVAR. Kravet er, at der 1) skal være sket en skade/lidt et tab, 2) være udvist en adfærd der kan kritiseres, og 3) der er klar årsagsforbindelse imellem 1) & 2), det skal altså være den kritisable handling der er årsag til skaden. 2 Sagen er en let omskrivning af Ugeskrift for Retsvæsen (fremover UfR) 1974.152/2 En Højesteretsdom fra 14. januar 1974.

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

3 Lettere omskrivning af UfR 1995.581: Højesteretsdom fra 25. april 1995. 4 Dette ses f.eks. af UfR 1996.717/2: Østre landsrets dom af 13. februar 1996. Her forvoldte en entreprenør skade på nogle fjernvarmerør under fjernelse af for meget grus, fejlagtigt pålagt. Afgravningen fandt sted med rendegraver, hvilke ødelagde kapperne omkring rørene, hvilket retten fandt forkert, men altså ikke nok til at det var en grov tilsidesættelse af sikkerhedsforanstaltningerne. 5 UfR 1977.612: Østre Landsretsdom af 23. marts 1977 samt UfR 1987.258 Højesteretsdom af 12. februar 1987. 6 UfR 2000.1779: Højesteretsdom af 23. maj 2000. Denne afgørelse baserer sig på 2 tidligere afgørelser UfR 1977.40 Højesteretsdom af 23. november 1976 samt UfR 1983.866/2 Højesteretsdom af 18. august 1983. 7 UfR 2002.639: Vestre Landsrets dom af 20. december 2000. 8 UfR 2002.1320; Vestre Landsrets dom af 26. marts 2002. 9 Se eksempel 6 og note 6.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

Fælles problemstilling – fælles løsning? - En analyse vedr. regional håndtering af spildevandsslam Mette Kajhøj, Projektchef i Faxe Forsyning Indledning Håndteringen og anvendelsen af spildevandsslammet fra renseanlæggene er et stadigt tilbagevendende diskussionsemne i både spildevands- og drikkevandsbranchen. De problemstillinger, der bliver rejst i forhold til slutdisponering af slammet på landbrugsjord, giver anledning til tvivl om forsyningssikkerheden, når der vælges en strategi, der forudsætter, at slammet anvendes som gødning på landbrugsjord. Som forsyningsselskab er det nødvendigt at håndtere risikoen for, at slammet en dag måske ikke kan afsættes til landbruget og afveje konsekvenserne heraf. I Faxe Forsyning er det vigtigt at sikre, at vi altid er i stand til at kunne rense spildevandet og at vi derfor ikke kommer i den situation, at vi ikke har mulighed for at afsætte slammet.

I Faxe Forsyning arbejder vi som virksomhed altid med at rette fokus på og balancere mellem hensynet til kunden, miljøet og økonomien. Kundens krav til os som forsyningsselskab er, at vi altid er i stand til at kunne håndtere spildevandet på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Spørgsmålet for selskaberne er: Hvordan dette opnås? Vi kan ikke forvente, at forbrugerne alene kan vurdere dette, og det er derfor vores forpligtigelse at søge og udnytte den viden, der allerede findes – eller som kan opbygges i branchen for derved at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag. Figur 1: Illustration af de forhold Faxe Forsyning tager hensyn til i alle beslutningsprocesser.

Organisering Som mellemstor forsyning er der nogle tekniske løsninger til slamhåndtering, der er vanskelige at forestille sig på Faxe Renseanlæg, da de er forbundet med væsentlige investeringer og driftsmæssigt er bedre egnet til større slammængder end dem Faxe Forsyning alene kan producere. Da disse problemstillinger ikke er unikke for Faxe Forsyning, besluttede vi at undersøge, om der var andre i vores region, der gik med lignende overvejelser omkring alternativ slamhåndtering og kunne være interesserede i at undersøge mulighederne for at gå sammen og dermed udnytte de stordriftsfordele, der kendertegner mange teknologiske løsninger til slamhåndtering. Der viste sig at være bred opbakning til et sådant fælles projekt, og grundlaget for en analyse af mulighederne for forbrænding af slammet i regionen var således dannet. På figur 2 ses, hvilke forsyninger i regionen, der er deltagere i projektgruppen. Foruden disse forsyninger deltog

også AffaldPlus+, der som forbrændingsanlæg kan være en aktiv interessent i forhold til energiudnyttelsen af slammet. Figur 2: Oversigtskort over deltagerne i den fælles analyse vedr. slamhåndtering. Foruden de viste forsyninger deltog også AffaldPlus+ som aktiv og bidragende interessent.

Som grundlag for denne fælles forsyningsanalyse blev der sammen med Krüger A/S udarbejdet et kommissorium, der beskriver analysens formål samt metode. Faxe Forsyning har gennem forløbet været ansvarlige for projektets ledelse, mens Krüger A/S har gennemført kommissoriets opgaver og analyser samt varetaget sekretærrollen for projektgruppen. Analysens første opgave var at udarbejde et belastningsgrundlag, hvor både slamkvalitet, -mængder, brændværdi og sammensætning af spildevandet blev vurderet. Der blev taget udgangspunkt i plansituationen for oplandene til renseanlæggene. Beregningsgrundlaget ses i runde tal i tabel 1. Beregningsgrundlag Slam fra i alt: ca. 500.000 PE Årlig slammængde: Ca. 45.000 ton våd slam

Tabel 1: Beregningsgrundlag for den fælles forsyningsanalyse.

Indhold af den fælles analyse Markedspriserne på slamhåndteringsstrategier, der omhandler individuel afsætning af slam til landbrugsjord, kompostering og forbrænding er langt hen ad vejen kendte. I projektgruppen blev det derfor hurtigt klart, at behovet for yderligere informationer til forsyningernes beslutningsgrundlag for valg af slamstrategi primært omhandler løsninger til forbrænding af slam. Der er i projektgruppen heller ikke nogen tvivl om, at landbrugsløsningen altid vil være den billigste, så længe dette er Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

en valgbar løsning, idet landmanden reelt kan modtage slammet uden den medfølgende betaling. For Faxe Forsyning, som for de fleste andre forsyninger i dag, kan økonomiske vurderinger ikke stå alene, og skal derfor altid ses i sammenhæng med kundens ønsker og hensynet til miljøet jf. fig. 1 Formålet med analysen har derfor været: - At få fokus på beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget ved valg af slamhåndteringsstrategi - At skaffe tekniske og økonomiske oplysninger om løsninger ved forbrænding af slam for at forbedre beslutningsgrundlaget ved valg af slamstrategi for de deltagende forsyninger.

Målsætning og interessentanalyse For at overveje slamforbrænding som slamstrategi har der i projektet været stor fokus på udnyttelsen af slammets energiindhold. Det betyder, at der ikke kun er blevet vurderet på varme og energibalancer for de tekniske løsninger, men at der også er udført en interessentanalyse i regionen, for at undersøge de konkrete muligheder for at afsætte den varme, der kan produceres ved at brænde slammet. Der har været fokus på to modeller: 1. Etablering af et fælles slamforbrændingsanlæg med udnyttelse af forbrændingsvarmen som fjernvarme 2. Etablering af et fælles slamtørringsanlæg med følgende krav: - Energiforsyningen til tørringen ønskes delvist dækket af eksisterende overskudsvarme fra en anden forbrændingsproces - Det tørrede slam ønskes lagret og forbrændt lokalt på eksisterende forbrændingsanlæg i perioder med mulighed for udnyttelse af slammets energiindhold (i vinterhalvåret) Interessentanalysen viste, at der i regionen var flere muligheder med model 1 (direkte slamforbrænding), mens model 2 ikke umiddelbar er aktuel i regionen (tørring efterfulgt af forbrænding med andet affald/brændsel). Interessentanalysen identificerede i alt 4 mulige placeringer af et fælles slamforbrændingsanlæg, hvor forbrændingsvarmen forventes at kunne udnyttes som fjernvarme. Det er generelt vurderet, at varmen i disse tilfælde vil kunne sælges, til hvad der svarer til fortrængningsprisen omkring 150 – 200 kr./ MWh.

Resultat Resultater af analysearbejdet kan overordnet opdeles i to i henhold til den beskrevne målsætning: - At få beslutningsprocessen på dagsordnen - At skaffe konkrete oplysninger om slamforbrænding I forhold til det sidste punkt viser analysen, at det er muligt at udnytte slammets energiindhold i regionen på en måde, hvor det både er økonomisk og miljømæssigt attraktivt ved etablering af et fælles slamforbrændingsanlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Behandlingsprisen ved valg af denne slamhåndteringsstrategi afhænger bl.a. af den førte afgiftspolitik vedr. udnyttelsen af forbrændingsvarmen. Regeringen har imidlertid vedtaget, at de nuværende energiafgifter, forbundet med forbrænding af spildevandsslam, falder bort fra januar 2011. På den baggrund viser analysen, at det i regionen er muligt at etablere et fælles slamforbrændingsanlæg og opnå en samlet behandlingspris på ca. 440 kr./ton våd slam med et gennemsnitligt tørstof på 22% . Denne behandlingspris omfatter alle poster, dvs. drift og vedligehold, forrentning og afskrivning af anlægget over 20 år, deponering af aske samt transport af slammet til fælles forbrænding. Behandlingsprisen ved fælles slamforbrænding skal ses i forhold til den gennemsnitlige slutdisponeringspris for de 7 deltagende forsyninger, der ligger på ca. 490 kr./ton, og er altså en billigere løsning end gennemsnittet i regionen i dag. Dette er betinget af, at flere i projektgruppen ikke anvender den direkte landbrugsløsning, for hvilken den gennemsnitlige pris i projektgruppen er på ca. 350 kr./ton. Når det er økonomien, der afvejes ved valg af slamhåndteringsstrategi, sammenlignes forbrændingsløsningen oftest med landbrugsløsningen isoleret set, hvilket i dette tilfælde giver en øget omkostning ved slutdisponeringen af slammet på ca. 90 kr./ton. For kunden kan det være interessant at vide, hvor meget der skal betales for de forskellige slamstrategier. Figur 3 viser de nuværende samlede omkostninger til slutdisponering af slam, når de 7 forsyninger håndterer slammet hver for sig (venstre del af figur). Figuren viser desuden mulighederne ved at betragte forsyningernes slamhåndtering fælles (højre del af figur). Figuren illustrerer en situation, hvor alt slammet i analysen har kvalitet til at blive brugt på landbrugsjord til 350 kr./ton samt en situation, hvor alt slammet bliver forbrændt på et fælles anlæg til 440 kr./ton. Meromkostningen ved at vælge forbrændingsløsningen er til illustration fordelt på et estimat af spildevandsmængden i analysen, og viser, at denne løsning kan vælges frem for landbrugsløsningen mod en stigning i spildevandsafgiften på ca. 15 øre/m3. Mange har forsøgt at sammenligne miljøeffekterne forbundet med hhv. slamforbrænding og landbrugsanvendelsen, men det kan konstateres, at det er som at sammenligne æbler og pærer. Det er dermed en individuel proces for hver forsyning at vurdere, hvorvidt økonomi alene er afgørende eller om også forhold til miljøet og kunderne skal indgå i en samlet betragtning af en specifik løsning. Til inspiration ses nedenstående tabel, på et overordnet niveau betragter fordele og ulemper ved de forskellige strategier.. Tabellen er udarbejdet i forbindelse med DANVA`s F&U projekt ”Energy-Sludge” for nærmere beskrivelse af CO2 aftryk forbundet med slamhåndteringsstrategier.

Konklusion Det har ved denne samarbejdsform givet stor værdi at tænke fælles løsning og ikke kun individuelle problemer. Samtidig har det skabt et forum, hvor vi sammen har kunnet drøfte for-

Figur 3: Sammenligning af omkostningerne ved forskellige slamhåndteringer for de 7 forsyninger.

Tabellen er udarbejdet i forbindelse med DANVA`s F&U projekt ”Energy-Sludge” for nærmere beskrivelse af CO2 aftryk forbundet med slamhåndteringsstrategier.

syningernes kommende udfordringer på området, og i fællesskab skabt grundlag for en analyse som giver os alle en større indsigt i vores fremtidige muligheder for valg af en regional håndtering af spildevandsslam. Rapporten - En analyse vedr. regional håndtering af spildevandsslam, er nu fremlagt i styregruppen, som senere skal vurdere det videre forløb.

For yderligere informationer omkring de tekniske og økonomiske vurderinger henvises i øvrigt til Krüger A/S ved Mette Dam Jensen: mdj@kruger.dk eller Bjarne Mogensen: bjm@kruger.dk. Beslutningsrapporten kan desuden downloades fra Krüger´s hjemmeside: www.kruger.dk. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Dansk kvalitet, dansk produktion

......din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten

Mossvej 2, Lund • 8700 Horsens

Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20

Tlf.: 70 28 07 77 • Fax: 70 28 08 88

www.avk.dk • sales@avk.dk

www.ao.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Genbrug af spildevand sparer både drikkevand og penge Renset spildevand genbruges i tekniske installationer hos Lynettefællesskabet. Kim Bogø, servicechef hos HOH Water Technology A/S, har udviklet en teknologi til rensning af spildevand, som har et stort markedspotentiale, idet teknologien kan spare store mængder drikkevand og dermed penge.

HOH Water Technology leverer vandrensningsanlæg til danske og udenlandske kunder indenfor stort set alle industrier. Overordnet set er det anlæg til at forbedre vandkvaliteten. Til industrielle formål er behovet enten at fjerne uorganisk materiale (typisk salte) eller organisk materiale (typisk bakterier) eller begge dele. Et klassisk eksempel på et vandrensningsanlæg til industrielt formål er et demineraliseringsanlæg til kraftværker. Når man koger vandet ved meget høje tryk og temperaturer, skal det være absolut rent for alle salte. På kraftværker er vandbehandlingsanlægget som oftest baseret på ionbytning eller membranfiltrering. Igennem den erfaring HOH har opnået indenfor forskellige industrier, støder de stadig oftere på interessante muligheder for at anvende kendte teknikker til specielle applikationer. Projektet hos Lynettefællesskabet er et eksempel på dette.

lade sig gøre, – det gør det også sjovt. Problemet er, at det rensede spildevand har for højt indhold af salte, bakterier og andet organisk materiale, som skal fjernes, før det kan genanvendes som ”rent vand”. Vi byggede derfor anlægget af forskellige trin. Første trin er et ultrafiltreringsanlæg, som dels fjerner bakterier, dels reducerer det organiske indhold, hvilket er en forudsætning for, at de efterfølgende trin kan drives tilfredsstillende. Efter ultrafiltreringsanlægget behandles vandet i et omvendt osmoseanlæg, der har til formål at reducere spildevandets indhold af salte. Til slut sendes vandet gennem et UV-anlæg som vil dræbe bakterier, såfremt disse måtte have overlevet de foregående behandlingstrin.”

UV- og omvendt osmoseanlægget.

Det er forholdsvis simpelt at genbruge renset spildevand, som kan bruges til teknisk vand. De anvendte behandlingstrin er alle kendte teknologier i vandbehandlingskredse. Udfordringen er sammensætningen og specielt at udforme rense- og driftsprocedurer, som sikrer en tilfredsstillende drift. Resultaterne på Lynettefællesskabet har været så enestående, at vandet faktisk vil kunne bruges som drikkevand – selvom det nok aldrig bliver aktuelt i Danmark, da det på nuværende tidspunkt ikke er lovligt. Servicechef Kim Bogø analyserer vandprøver

Kim Bogø kan godt lide at udvikle teknologiske løsninger, der er gennemtænkte og rent faktisk kan afsættes og bruges. Igennem de senere år er interessen omkring rent vand forøget markant, og HOH modtager mange henvendelser, hvor personer og virksomheder ønsker enten at rense og forbedre kvaliteten af eksisterende vandressourcer eller genanvende vand af sekundær kvalitet. Lynettefællesskabet fik ideen til at genanvende deres røggasrensningsanlæg til vandrensning. Kim Bogø siger: ”De tog fat i os for at udvikle teknologien. Jeg var med det samme tændt på projektet. Det er en fremragende idé med et stort potentiale i forhold til at spare på miljøet. Jeg tror, at mange vil blive overrasket over, at det kan

Der er store muligheder i at genbruge renset spildevand til bl.a. teknisk vand og kedelvand til dampkedlerne på rensningsanlæggene, og på den måde spare samfundet for at bruge det gode drikkevand, som der efterhånden er mangel på. Hos Lynettefællesskabet forbruger man en del vand til såkaldte tekniske formål. Det er ikke drikkevand, men vand til kedler, spuling og andre tekniske formål. Overordnet gik projektet ud på at genanvende det rensede spildevand (som man naturligvis har meget af) og anvende det til teknisk brug - og dermed spare på forbruget af rent drikkevand. Det har et stort samfundsøkonomisk perspektiv, idet man reducerer anvendelsen af rent drikkevand, og for Lynetten et økonomisk perspektiv, idet det rensede spildevand (før den supplerende behandling) ikke repræsenterer nogen værdi. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Fakta: Det omtalte anlæg er et ultrafiltreringsanlæg (UF) med efterfølgende behandling i RO-anlæg (omvendt osmoseanlæg). Alt vand bliver belyst med ultraviolette stråler (UV) for at sikre, at der ikke er bakterier i vandet. Vandet bruges til teknisk vand og erstatter drikkevand, som tidligere er blevet brugt til dette formål. Besparelsen svarer til ca. 360 husstandes årlige vandforbrug.

www.dme.as

For yderligere information kontakt: Servicechef Kim Bogø, HOH Water Technology A/S Tlf.: 43 970 203 - E-mail: kb@hoh.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

Erfaringen gør forskellen

www.dme.as

Den anvendte teknik kan i princippet anvendes på alle spildevandsanlæg, og åbner derfor for en række muligheder for dels at reducere forbruget af rent drikkevand og samtidig reducere omkostninger. Teknikken kan også anvendes til industrielle virksomheder, men det er vigtigt, at udgangspunktet underkastes en nøje analyse. Spildevand kan variere meget i sammensætning specielt fra industrielle virksomheder, og der har gennem tiderne været en række forfejlede projekter. I princippet kan alt vand renses – det er blot et spørgsmål om, hvor meget teknik der skal anvendes.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Succesfuld desinfektion af spildevandet på Wervershoof renseanlæg, Holland Simon Gaastra, Senior technologist, Waterboard “Hoogheemraadschap Hollands Noorderkwartier” Fons Geijsen, Cluster manager, Waterboard “Hoogheemraadschap Hollands Noorderkwartier” Piet de Roo, Technical sales, municipal and industrial water, Benelux; Kemira Chemicals BV Magnus Kvant, Senior project manager, Helsingborg, Sweden, Kemira Kemi AB

Det hollandske Waterboard ”Hoogheemraadschap Hollands Noorderkwartier” (HHNK), har ansvaret for kvaliteten af overfladevandet i det nord-vestlige Holland, dvs. nord for Amsterdam. HHNK driver pumpestationer, kloakker og 19 centrale renseanlæg. Et af dem er Wervershoof rensningsanlæg. Renseanlægget behandler spildevandet fra oplandet Westfriesland, gennemsnitlig vandmængde ca. 40.000 m3 pr. dag. Wervershoof Renseanlæg er blevet udbygget til biologisk næringssaltfjernelse med en kapacitet på 306.000 PE og med et maksimum flow på 7.950 m3 under regnvejr. Det rensede spildevand ledes via kanaler til recipienten Ijsselmeer. Søen Ijseelmeer er en region med omfattende rekreative aktiviteter, både i og på vandet. Der er derfor krav til desinfektion af det rensede spildevand i fem måneder om året, fra maj til september. Renseanlægget har oprindelig brugt natriumhypochlorit som desinfektionsmiddel. Kloreringen har medført, at man har udledt 4.500 kg klor om året til miljøet. HHNK har længe haft et ønske om at skifte desinfektionsmetode, primært af hensyn til miljøet. I midten af 2006 blev man så opmærksom på, at Kemira arbejdede med en ny proces til desinfektion, DesinFix®. DesinFix® er en ny desinfektionsmetode til spildevand, hvor man udnytter den stærkt oxiderende permyresyre (PFA). Dette produkt, benævnt DEX-135, bliver produceret on-site ved blanding af to produkter; myresyre og hydrogenperoxid. DEX-

135 nedbrydes for at danne hydroxylradikaler, som dræber bakterierne i vandet. Det der gør metoden rigtig interessant for HHNK, er: • Den simple metode med to kemiske komponenter, som efter indblanding meget hurtigt spaltes til CO2 og H2O • At man fuldstændig undgår uønskede biprodukter. • At processen er nem at installere, dvs. lav investering. • Og naturligvis at man nemt kan opnå det ønskede desinfektionsniveau. I 2007 udførte man en række laboratorieundersøgelser. Man undersøgte forholdet mellem doseringsniveau og effektiviteten af desinfektionsmidlet. Resultaterne var positive, med en dosering på blot 6 ml/m3 af DEX-135 var det muligt at reducere bakterierne med > 90%. I 2008 kørte man en fuld skala test med DesinFix. Det blev aftalt, at testen skulle forløbe over 2 måneder, august og september. Pga. den begrænsede testperiode blev effekten, at desinfektionen kun testet ved et doseringsniveau, nemlig de 6 ml DEX-135/ m3 spildevand, som man havde fundet frem til i laboratorietestene. På renseanlægget var der 3 prøveudtagningssteder: SP1: biologisk renset spildevand, ubehandlet SP2: Desinficeret spildevand SP3: Afløbskanal

Derudover blev der udtaget prøver i det efterfølgende overfladevand: LLC: er overfladevand påvirket af spildevandsafledningen HLC: er overfladevand, der ikke er påvirket af spildevand, altså referencen.

Kort over prøvetagnings steder.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

SP1 (CFU / 100 ml)

SP2

SP3

LLC

HLC

(CFU / 100 (CFU / 100 (CFU / 100 (CFU / 100 ml) ml) ml) ml)

Reduction SP1 -> 2

Reduction SP1 -> 3

(%)

Coliform

619.700

556

6.570

5.280

417

99,9

98,9

Thermo-tolerant coliform

220.333

126

1.348

1.273

99,9

99,4

Escherichia coli

59.417

719

837

99,9

98,8

Intestinal Enterococci

2.936

128

96,7

Gennemsnitlige antal bakterier og sammenhørende reduktioner.

Der blev opnået en reduktion af Escherichia coli mellem SP1 og SP2 på 99,9%. For intestinale enterokokker var der en gennemsnitlig reduktion på næsten 97%. Dette skyldes en enkelt analyse, der må betragtes som en fejlmåling og hvis man ser bort fra den, vil reduktionen være 99,5%. Med en dosering på 6 ml/m3 spildevand er det altså muligt at opnå en omfattende desinficering af spildevandet, således at man kan overholde niveauet ”udmærket kvalitet” i badevandsdirektivet (direktiv 2006/7EF, bilag 1, for indvande)

Fra prøvetagningssted SP2 til SP3 sker der helt klart en forurening af spildevandet igen, hvilket formentligt skyldes græssende gæs langs afløbskanalen, alternativt bundfældet slam i kanalen, som hvirvles op. Dette problem kan løses ved at flytte doseringspunktet af DEX-135, alternativt kan man overdække kanalen. Jesper Berner E-mail: jesper.berner@kemira.com

Siden etableringen i 1988 har Contech Automatic beskæftiget sig med udvikling, renovering og nybygning af automatiske styringer og stærkstrømstavler. Vores specialuddannede teknikere, der dækker fagområder som automatik, elektronik, pneumatik og hydraulik, hjælper gerne med optimering, driftssikkerhed og fejlﬁnding over hele Danmark og sikrer hjælp døgnet rundt 365 dage om året. Contech Automatic kan tilbyde følgende indenfor spildevandssektoren: Styring, regulering og overvågning af procesanlæg og pumpestationer Optimering af proces og energiforbrug SRO/SCADA og PLC programmering Dataopsamling og udvikling af rapporter Radio, GPRS og SMS løsninger Levering, montering og opsætning af procesudstyr Diverse fejlﬁnding i procesanlæg og pumpestationer Vagtordning 24/7

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F. +45 54 88 44 40 w w w .contech-automatic.dk mail@contech-automatic.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Kvælstoffjernelse ved Sharon og Anammox-processer Erfaringer fra pilotforsøg på Centralrenseanlæg i Randers Lise Maria Pedersen, Ingeniørpraktikant på Randers Centralrenseanlæg Indledning Traditionelt fjernes ammonium ved nitrifikation og denitrifikation. Nitrifikation er aerob oxidation af ammonium til nitrit og videre til nitrat, som udføres af aerobe autotrofe nitrificerende mikroorgansimer. Denitrifikation er når nitrat under anaerobe forhold bliver omsat til frit kvælstof, da bakterierne er tvunget til at bruge den ilt, der er bundet i nitrat til respirationen. Denne udføres af heterotrofe denitrificerende bakterier. Ofte er det nødvendigt at tilsætte en supplerende kulstofkilde i form af letomsætteligt organisk stof, som det bl.a. gøres på Randers Centralrenseanlæg. Der kan under nitrifikation-denitrifikation også dannes drivhusgasser i form af NO og N2O, hvis iltforholdene ikke er optimale.

I sammenligning med konventionel nitrifikation-denitrifikation kan driftsomkostningerne reduceres med op til 90%. Dette skyldes dels, at Anammox processen bruger 50% mindre ilt, så der kan spares på beluftning, hvilket typisk er den dyreste del af driften. Dels at den supplerende kulstofkilde i denitrifikationen spares. Derudover er der lavere slamproduktion, hvilket igen mindsker udgifterne. Andre fordele er miljømæssige, idet CO2-udledningen reduceres med op til 90% og strømforbruget reduceres med op til 60%.

Alternativ kvælstoffjernelse

Sharon

Der er alternativer til den traditionelle kvælstoffjernelse, f.eks. Anammox. Anammox står for anaerob ammonium oxidation og er en genvej i forhold til konventionelle processer for kvælstoffjernelse (Figur 1). Anammox-bakterierne omsætter (næsten) lige store mængder af ammonium og nitrit direkte til luftformigt kvælstof. Ammonium bliver oxideret og omdannet til frit kvælstof uden risiko for produktion af drivhusgasserne NO og N2O.

Sharon er forkortelsen for Single reactor system for High Ammonium Removal Over Nitrite. Første trin heri er en delvis nitrifikation, der giver ammonium og nitrit i forholdet 1:1. Sharon-processen udføres af aerobe autotrofe ammonium-oxiderende bakterier (AOB). Sharon-processen forløber bedst ved relativ høj temperatur (30 – 40°C). Ved høje temperaturer (> 20°C) er det ikke muligt for nitritoxiderende bakterier (NOB) at udkonkurrere AOB. pH-optimummet er i intervallet 7-8.

Anammox-processen er velegnet til fjernelse af ammonium, når ammonium-koncentrationen er høj. Det gør, at processen bl.a. er velegnet til rejektvand. På Randers Centralrenseanlæg har rejektvandet f.eks. en ammonium koncentration på ca. 600 mg NH4-N/l.

Kvælstoffjernelsen i rejektvandet er inddelt i to faser, først delvis omsættelse af ammonium til nitrit (Sharon), dernæst ammonium og nitrit, der sammen omsættes til frit kvælstof vha. Anammox-bakterierne (Anammox).

Anammox Anammox-bakterierne gror langsomt. De fordobler sig kun ca. hver 11. dag. Det er en udfordring, idet andre bakterier gror meget hurtigere. Det giver anledning til, at Anammoxbakterierne kan blive udkonkurreret. Den lave væksthastighed nødvendiggør en høj slamalder. Optimaltemperaturen for både ammonium- og nitritfjernelse for Anammox-bakterier ligger mellem 30 – 40°C, med optimum på 37°C. pH-optimummet ligger omkring 8.

Figur 1: Konventionel kvælstoffjernelse omsætter NH4+ til NO2- og NO3- gennem nitrifikation og NO3- til N2 ved brug af kulstof gennem denitrifikation. Anammox skyder genvej ved at kombinere NO2og NH4+ til N2 og dermed spares O2 og kulstof.

Der er flere væksthæmmende faktorer for Anammoxbakterierne. Bakterierne er reversibelt inhiberet ved lave oxygenkoncentrationer, men irreversibelt inhiberet ved en iltmætning på over 0,5%. Hverken nitrat eller ammonium inhiberer tilsyneladende processen, da koncentrationer på 1800 mg NO3-N/L eller NH4-N/L ikke viser nogen hæmning. Der er ingen entydig inhiberende koncentration for nitrit, da forsøg viser hhv. fuldstændig hæmning ned til 50 mg NO2N/l og ingen hæmning på helt op til 1150 mg NO2-N/l. Dog er meget lave nitritkoncentrationer substrat-begrænsende og dermed vækstbegrænsende. Der er mange faktorer, der skal tages hensyn til under væksten af Anammox-bakterierne. De to primære flaskehalse er den ekstremt lave væksthastighed samt, at det er meget svært at isolere Anammox-bakterier i rene kulturer. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Den kombinerede Sharon-Anammox proces er kun egnet som decideret sidestrømsbehandling af rejektvand. Den kan ikke erstatte den traditionelle kvælstoffjernelse vha. nitrifikationdenitrifikation på almindelige renseanlæg. Dette skyldes bl.a., at hvis Anammox-bakterierne dør, vil det tage meget lang tid før en ny mængde bakterier er vokset op, og i den mellemliggende tid vil vandet ikke kunne renses. På Randers Centralrenseanlæg er koncentrationen af ammonium i indløbet kun ca. 50 mg NH4-N/l, hvilket tilmed ikke er ideelt til Anammox-processen.

Forudsætninger for rejektvandsbehandlingen på Randers Cenralrenseanlæg Rejektvandet på Randers Centralrenseanlæg er uden nitrit, hvorfor Sharon-trinnet er essentielt inden den videre behandling med Anammox-bakterier. Sharon-processen er allerede eksisterende på Randers Centralrenseanlæg, idet man de sidste 10 år har blandet rejektvand fra slammen med noget kølevand fra renseanlæggets slamtørrings-anlæg (de udnytter overskudsvarmen). Herved falder koncentrationen af ammonium til ca. 400 - 500 mg NH4-N/l. Blandingen beluftes i en tank, hvorved op imod halvdelen af ammoniummet omdannes til nitrit. I rejektvandstanken er temperaturen ca. 22 – 26°C og pH er ca. 7,4 – 8,1. På indersiden af rejektvandstanken er der gennem årene blevet dannet et lag slam indeholdende Anammox-bakterier (Billede 1).

Billede 2: Bæreelement.

Til palletanken blev der tilsat ca. 200 liter slam indeholdende Anammox-bakterier, taget som skrab langs indersiden af rejektvandstanken hele vejen rundt (Jf. billede 1), samt ca. 800 liter rejektvand. For at holde en tilstrækkelig høj proces-temperatur samt recirkulation i palletanken brugtes opstillingen som ses på billede 3. En pumpe cirkulerer rejektvandet fra udløbet i bunden af palletanken forbi et varmelegeme (i det cylindriske rør), og videre til indløbet i toppen af palletanken. Både temperatur og flow kan justeres manuelt.

Billede 1: Slam indeholdende røde Anammox-bakterier

For at videreudvikle processen blev der i vinteren 2010/2011 lavet et pilotforsøg i en palletank. Dette forsøg skulle afklare mulighederne for at køre fuld kvælstoffjernelse med Anammox-bakterier.

Palletankforsøg med Anammox-bakterier Anammox-bakterier vil gerne have materiale at vokse på. Derfor fyldtes en 1 m3 palletank op med bæreelementer (tidligere anvendt på anlægget til andet formål). (Billede 2). Bæreelementerne bevirker, at slammet bliver fordelt i hele palletanken, da meget af slammet er for stort til at synke ned igennem disse. På sigt er håbet, at Anammox-bakterierne vil vokse på bæreelementerne. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Billede 3: Forsøgsopstilling i palletank. Udløbet er bagpå i bunden, hvorfra vandet pumpes forbi et varmelegeme i det lodrette rør, og videre til indløbet i toppen af palletanken. Recirkulationsflowet indstilles på den øverste hane, mens den nederste hane bruges til aftapning af det behandlede rejektvand. Temperaturen indstilles øverst oppe over varmelegemet.

Der kan tilsættes nyt rejektvand manuelt i toppen af palletanken ved at skrue låget af og hælde vandet i. Her udtages der også prøver fra recirkulationsstrømmen (Billede 4). Der kan udtages færdigbehandlet vand fra tanken ved at åbne den nederste hane, hvorved vandet løber til et nærliggende afløb.

Resultater med pilotforsøg Alle resultaterne er stikprøver efter ca. et døgns opholdstid, og gælder for ca. 1 m3. Der er flere fejlkilder forbundet med forsøget, f.eks. er volumen af tilsat rejektvand målt i 10 liters spande og den samlede væskevolumen er antaget, så resultaterne skal ses som vejledende. Fjernelse pr. døgn for hhv. nitrit-N, nitrat-N og ammonium-N ses i figur 2.

Billede 4: Udtagelse af prøver ved indløbet.

Temperaturen er forsøgt holdt på ca. 37°C, og har ligget i intervallet 34,0 – 38,5°C. pH har været mellem 7,9 – 8,2. Figur 2: Nitrit-, nitrat- og ammoniumfjernelse pr. døgn.

Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h. Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje

Gennemsnitlig er det et fald på 57 mg NO2-N/L, 3 mg NO3N/L og 53 mg NH4-N/L pr. døgn og samlet giver dette en nitrogenfjernelseshastighed på 0,11 kg N/(dag*m3). Et forsøg andetsteds, der har kørt i 110 dage, har givet en nitrogenfjernelseshastighed på 0,71 kg N/(dag*m3). Med en hastighed på 0,11 kg N/(dag*m3) over de første 16 dage, ser pilotforsøget i palletanken lovende ud. Med tiden forventes der flere Anammox-bakterier, og dermed en større nitrogenfjernelseshastighed.

Fremadrettet På sigt er det mest interessant at følge væksten af Anammoxbakterierne, samt om bakterierne vil vokse sig fast på bæreelementerne. Hvis mængden af Anammox-bakterier og dermed proceshastigheden stille og roligt stiger som forventet, forventes bakterier og resultater fra pilotanlægget på sigt at kunne danne grundlaget for en fuldskala rejektvandsbehandlingsanlæg på Randers Centralrenseanlæg. Lise Maria Pedersen - E-mail: 08939@iha.dk

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

GLEM ALT OM NIVEAUVIPPER OG STAVELEKTRODER TRYKSATTE SYSTEMER TIL DET ÅBNE LAND MED GRUNDFOS AUTO ADAPT

Dengang

AUT OADA

PT3

Nu! • • • • • •

Ingen niveauvipper Ingen ekstern styring Tilslut strøm og pump Indbygget start, stop og alarmfunktion Indbygget motorværn og 117 andre funktioner Både 230V og 400V udgave

“Plug & Pump”

SEG AUTOADAPT – spildevandspumpe med snittesystem – alle funktioner samlet i en enhed. Fremtiden er blevet nutid med innovative og patenterede løsninger til kommunale, private og industrielle spildevandsapplikationer.

GRUNDFOS DK A/S

Martin Bachs Vej 3 DK-8850 Bjerringbro Tlf. 87 50 50 50

Center Øst Vallensbækvej 30 2605 Brøndby

www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

seg_autoadapt.indd 1 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

2/21/2011 3:18:13 PM

LEAN på den ”praktiske” måde Jan Østergaard sektionsleder Hjørring Vandselskab A/S

Konceptet LEAN er opstået på Toyota fabrikkerne i 1960 erne og blev brugt til at forenkle og effektivisere produktionsprocessen. Ideen var at minimere alt spild. Ved minimering af spild, mener man i bund og grund, at det skal laves rigtigt første gang med så lidt tidsspilde som muligt Baggrunden, for at vi startede med at implementere LEAN, var kommunalreformen. Vi var 2 vandværker, der skulle lægges sammen. Vi havde 2 forskellige kulturer og forskellige måder at løse vores arbejdsopgaver på. Derfor havde vi en udfordring i at få ensrettet vores måde at udføre opgaverne på. Til dette blev LEAN valgt. Udover proceduredelen besluttede vi også at anvende oprydningstanken i LEAN. Den går ud på, at man kun skal have det, man har brug for, og det skal være placeret på det mest hensigtsmæssige sted. Det sidste vi brugte af LEAN tanken var, at der blev udpeget ansvarlige for de enkelte lokaliteter/rum. Det vil sige, vi uddrog 3 områder i LEAN tanken, som vi mente var hensigtsmæssig for os. Procedurer Oprydning Ansvarsområder

LEAN proceduredelen blev brugt til at beskrive de metoder, vi valgte at løse tingene på. Først blev alle ”problemområder” fundet på et fælles personalemøde, hvor der også blev forklaret, hvad LEAN skulle bruges til. Der blev nedsat grupper til at diskutere og finde frem til den mest hensigtsmæssige metode for hver enkelt arbejdsopgave. Der blev udpeget en ”formand” for hver enkelt gruppe. Denne ”formand” er ikke nødvendigvis ”høvdingen” på området, men mere en af dem der skal bruge proceduren i det ”virkelige liv”. Vedkommendes opgave var at sikre, at der blev indkaldt til møder, hvor alle fik deres mening frem. Ligeledes skulle der udarbejdes den første procedure på området til fremlæggelse på fælles personalemøde. Når man sætter sig i en gruppe for at lave en procedure, er det vigtigt, at man har forstået, at man ikke altid kan få sin vilje, men man er inviteret med for at lave den bedste løsning for firmaet. Oprydningsdelen bestod i, at vi tog 1 rum af gangen og diskuterede indretning og hvad der skulle være i rummet. Det, der ikke havde en plads eller der ikke var brug for, blev simpelthen smidt væk. Hold da op hvor var der meget, der bare var ”dejligt at have”. Nu er det over 3 år siden, vi ryddede ud og vi har ikke manglet noget endnu. Vi har endda haft et par ”LEAN dage” siden, hvor der er blevet smidt mere væk. Folk efterspørger det selv, når de synes, der trænger. Dette er en direkte modsætning til den første gang, hvor der virkelig var store diskussioner om de enkelte ting, der røg i brokkassen.

Ansvarsområdedelen går ud på, at der udpeges en person, som skal sørge for, at det/de rum, vedkommende er ansvarlig for, altid ser ordentlige ud. Personen er ikke en rengøringsmand, men mere en formand for dette rum. Det er hans opgave at sørge for, at de personer, der sviner, selv rydder op. Dette er med til at skærpe selvdisciplinen gevaldigt, og arbejdsmiljømæssigt sikrer man også, at der kun er de ting tilstede, der er valgt at bruge, som f.eks. kemikalier og lignende.

Erfaringer med LEAN Som jeg oplever det, har de ting, vi har valgt at følge, gjort processen meget nemmere, og personalet har virkelig taget det til sig. De kommer selv og efterspørger procedurer, hvis de opdager, der mangler en, eller der er en ny opgave, der mangler beskrivelse på. Den helt store gevinst for os har været, at vi nu laver tingene på den samme måde, uanset hvem der udfører opgaven, og at den metode der er valgt, er den mest optimale for os på dette tidspunkt. Vi har flere procedurer, der er blevet rettet til efterhånden, hvor folk har fundet ting, der kunne gøres mere hensigtsmæssigt. Man er måske blevet opmærksom på nye metoder/grej eller andet, der forbedrer udførelsen og/eller kvaliteten på arbejdet. Lean er også en meget stor hjælp, når der ansættes nye folk. De får en håndbog med alle vores procedurer i og kan derfor meget hurtigere komme på sikker grund med hensyn til opgavehåndtering. De fleste af vores arbejdsopgaver er der kun en person til at udføre. Da selvstændigt arbejde nogle gange kan udvikle en form for anarkisme i valg af metoder, er LEAN procedurer et fantastisk redskab til at modvirke dette. Der ligger et lille arbejde i at sørge for, at alle har den rette procedure. F.eks. hvis der laves henvisninger til et drev på en server. Hvis der ændres placering eller navn på drevet, giver det problemer. Dette bør man overveje, hvis/når man skal i gang med at lave procedurer. Sørg for, at der er så få henvisninger til andre steder som muligt. Ligeledes bør personbetegnelser i procedurer ikke være med navne, brug i stedet stillingsbetegnelser. Kort og godt har vi haft meget gode erfaringer i at implementere LEAN, men man skal passe på, at det ikke bliver for abstrakt. ”Keep it simple”, så er det et godt system. Jan Østergaard sektionsleder driftssektion vand. E-mail: joe@hjvand.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Spildevandsanalyse er vores speciale! Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i europa

Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold. Digitale kontrolenheder SC 100 og SC 1000 kontrolenhederne giver overblikket til procesoptimering. Rentabel, let at installere, nem at betjene og hurtigt klar til brug. Alsidige fotometre Det robuste design, den enkle betjening og store ﬂeksibilitet med mere end 200 parametre og metoder gør DR 2800 til et effektivt, sikkert og rentabelt fotometer til rutineanalyser.

Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!

Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.

Servicekontrakt: Få 5 års garanti! Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision.

www.hach-lange.dk Information: 36 77 29 11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Ny slamhåndtering på Ejby Mølle Renseanlæg Red. J.H. Baggrund Vandcenter Syd ejer og driver tre renseanlæg i Odense Kommune, hvoraf Ejby Mølle Renseanlæg er det største med en behandlings kapacitet på mere end 20 mio. m3 spildevand om året. Rådnetankene på Ejby Mølle gennemgik i 2004-2008 en større renovering og samtidig en udbygning for at opnå større kapacitet. (Omtalt i STT blad 1 2009 side 34-35). Den nuværende slamafvanding på renseanlægget består af to centrifuger fra midten af 1970’er. Centrifugerne kræver fast bemanding og skal køre mindst 12 timer i døgnet for at afvande den samlede mængde udrådnet slam. Biologisk overskudsslam forafvandes på en lejet centrifuge placeret i en trailer. I 2005 blev der nedsat en projektgruppe, der skulle komme med et oplæg til en ny slamafvanding. Der var krav om nytænkning og forbedret arbejdsmiljø. Og der blev tænkt. Det var derfor en stor oplevelse at blive vist rundt på den nye slamafvanding og se, hvad man kan få for en investering på 50 mio. kroner. Med det færdige anlæg forventer man, at den færdigbehandlede slammængde reduceres med 1/3 del fra 24.000 ton til 16.000 ton/år med en tørstofforøgelse fra 22% til forventelig 32%, hvilket giver en besparelse på flere mio. kroner om året.

Polymerpumper på rad og række.

Denne opdeling i selvstændige linjer betyder blandt andet, at man kan: • Starte /standse de enkelte enheder og stadig have fuld kapacitet • Frit vælge, om man vil køre bioslam eller udrådnet slam. Dekanterne er forsynet med dobbelt rørføring til skift mellem bio- og rådnetanksslam og mellem dekanterne indbyrdes Polymeren leveres i indkøringsfasen som flydende i de kendte plasttanke, men inden længe vil leveringen ske med tankvogn til rustfrie lagertanke. Senere vil også en stor lagertank til polymer i pulverform blive taget i brug.

En af fire GEA dekantere. Buffertanke til forafvandet bioslam, inden det sendes til rådnetankene.

Driftsikkerhed Med så store slammængder til behandling på et anlæg stilles særlige krav til driftsikkerheden, der skal kunne behandle slam alle døgnets 24 timer, 365 dage om året. Derfor er anlægget bygget i fire totalt adskilte linjer med 4 stk. GEA dekanter centrifuger type UCD 536, hver med en kapacitet på 50 m³ per time, som centrum.

Da slambehandling er en af de helt store energiforbrugere på renseanlægget, er slamafvandingen forsynet med den optimale styring af alle funktioner, for at opnå bedst mulig driftsøkonomi. Hele anlægget er koblet op på netværket, således alt kan fjernbetjenes. Også på slamlager og transport er der tænkt kreativt. Hvor Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

man ofte ser store tanke til færdigbehandlet slam, er der her indrettet båse med plads til trailere. Slammet går direkte fra afvanding til trailer. Ved fuld trailer afhentes den af en ”trækker”. Så nemt kan det gøres. Det afvandede slam transporteres til kompostering, bl.a. på Odense Nord Miljøcenter. Her blandes slammet med halm og haveparkaffald, inden det komposteres. Den færdige kompost afsættes til landbruget.

Ved gennemgang af anlægget må man beundre den meget flotte håndværksmæssige standard, der er overalt. Det er rigtig flot arbejde, der er udført. Et andet punkt der falder i øjnene, er den positive måde, der er tænkt på ved udførelse af reparations- og vedligeholdelsesarbejder. God plads overalt, kranskinner og taljegrej er monteret alle steder, hvor der er behov. Tiden med for lidt plads og manglende løftegrej er forbi. Herligt. Anlæggets entreprenører er Hansson og Knudsen, rådgiverne på projektet er Krüger, YIT har stået for elinstallationerne og Aquagain har stået for smedeentreprisen. Hvis man står i begreb med at ændre slamhåndteringen på sit anlæg, er Ejby Mølle Renseanlæg et besøg værd.

Trailerhallen. Bemærk slamtransportørerne under loftet.

ULEFOS NV Luftfilter Luftfilteret anvendes i nærheden af pumpestationer, på udluftningssteder for afløb og alle private eller offentlige steder hvor mennesker bliver udsat for ubehagelig lugt fra kloakker. Filterindsatsen anbringes i karmen hvor den støttes af den medfølgende anlægsring. Luftfilteret er tilpasset nordiske vejrforhold med store variationer i temperaturer og fugtighed Lugtmængden som afgives nede i brønden vil effektivt blive neutraliseret på vej op Konstrueret til at dræne overfladevand gennem et afløbsrør med lugtlås Kan eftermonteres i alle faste og flydende karme fra Ulefos NV. Luften filtreres gennem et kammer med aktiv stenkul. Sammenlignet med andre filtermaterialer, udmærker aktiv stenkul sig som yderst effektiv i neutralisering af afløbsgasser. Vi benytter en kulsammensætning udviklet specielt for Ulefos NV Luftfilter. Bestillingsnummer: FILTER 600 VVS nr.: 222766600

AKTIVT S TENKUL

0211

Ring for yderligere informationer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Industriholmen 3-5 • 2650 Hvidovre • Tlf. 3649 6111 • Fax: 3649 0891 www.ulefosnv.dk • email: post@unv.dk • DS/EN ISO 9001:2000 Godkendt.

Strømpeforing forlænger levetid på ledning Af Karin Refsgaard, Kolding Spildevand a/s Kolding Spildevand as stod som bygherre bag strømpeforing af rør på 387 meter i en ø1200 i december 2010. Et rør på 12 kilometer, der udleder det rensede spildevand til Lillebælt, blev mellem jul og nytår skåret over, fordi en del af røret skulle strømpefores. Det var firmaet PerAarsleff, som hovedentrepenør, der foretog operationen, der tog ca. 14 dage i alt. Årsagen til arbejdet var, at kloakvand sivede ud i jorden gennem tæringer i røret. Røret er lavet af centrifugalstøbt armeret beton. Tæringerne var værst lige efter toppunktet, hvor spildevandet af sig selv løber til Kolding Centralrenseanlæg. Det tekniske anlæg er på plads, klar til at udføre strømpeforingen.

Centralrenseanlæg til stedet. Strømpen hærdes ved at spildevandet opvarmes til 90°C. Efter en nøje planlagt tidsplan og overvågning af temperatur, tryk med videre i kloakrøret hærder strømpen op. Under hele forløbet havde Per Aarsleff døgnbemanding på stedet, så der kunne tages kontakt til vagten på renseanlægget, hvis der opstod problemer.

Udsivning ved tæring på kloakrøret.

Selve operationen med strømpeforingen begyndte med, at der skulle stoppes for tilførslen af spildevand i det rørstykke, der skulle strømpefores. Derfor blev røret skåret over to steder. To stykker på hver ca. 2 meter med en bredde på 40 cm. Det rør, der fortsat skulle lede spildevandet ud i Lillebælt, blev derved tømt for spildevand. I den uge, hvor strømpeforingen blev udført, blev spildevandet pumpet udenom arbejdsstedet gennem to intermistiske rørledninger. Der blev koblet 5 pumper med sugespidser ned i ledningen, der hver kan pumpe 200 l/sek. Dvs., at der i alt kunne overpumpes 1000 l/sek. Fra forrenseanlægget i Kolding kan der, hvis alle udløbspumper er i drift, pumpes 1.500 l/sek. til renseanlægget. Derfor kørte vi med en alternativ drift, hvor et sparebassin på forrenseanlægget i Kolding skulle opsamle spildevandet, hvis flowet oversteg 1000 l/sek. Vejrguderne var med os i hele projektet. Kun i afslutningen af projektet var det tøvejr, hvor bassinet kom i brug.

Under forløbet med hærdningen af strømpen bliver der ledt kølevand med Styren til Kolding Centralrenseanlæg. Styren er giftigt for processerne på renseanlægget, hvis det bliver ledt til i for store mængder. Derfor lavede vi forsøg på aktiv slam fra Kolding Centralrenseanlæg for at undersøge hæmningen med den koncentration af styren som Per Aarsleff havde oplyst, at anlægget blev belastet med. Forsøget blev udført ved, at der blev tilsat 100 ml spildevand indeholdende styren til 900 ml slam, og for hvert kvarter blev ammonium indholdet i det filtrerede spildevand målt. Resultatet på forsøget viste, at slammet ikke tog skade af den oplyste koncentration, men hvis koncentrationen blev øget, viste forsøget, at det ville gå ud over nitrifikationshastigheden. Ledningen til Lillebælt blev anlagt i 1970´erne. Ledningen fører vandet fra Kolding midt by til Løverodde. Den blev i sin tid bygget for at fjerne belastningen af inderfjorden. I dag anvendes ledningen til at lede spildevandet til Kolding Centralrenseanlæg (125.000 PE) og til at udlede det rensede spildevand til Lillebælt. Undervejs fra forrenseanlægget føres ledningen over nogle bakker (36 m)ved Rebæk, hvilket kræver, at vandet pumpes ud i ledningen. Når bakkerne er passeret, løber spildevandet til udløb i bæltet ved gravitation. Karin Refsgaard E – mail: karr@kspv.dk

Selve operationen med at fore indvendigt foregår ved, at der indføres en strømpe i kloakrøret. Derefter brugte Per Aarsleff renset spildevand tilsat styren til at hærde strømpen. Det rensede spildevand blev pumpet ca. 2 km fra Kolding

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Nu giver Flygt garanti på 25% reduktion af strømforbruget ved udskiftning til N pumpe Hvis IKKE kWh/m3 reduceres med minimum 25% betaler Flygt differencen* på sidste års elregning

For mere information kontakt din lokale sælger: Nordjylland: Dennis Møller, tlf. 23 20 90 51 Midtjylland: Michael Christensen, tlf. 20 18 55 82 Sønderjylland & Fyn: Lars Rasmussen, tlf. 21 63 37 67 Sydsjælland & Øer: Jørgen Petersen, tlf. 21 74 61 74 Nordsjælland: Jørgen Sundt, tlf. 51 22 64 94 *Dvs. er det ”kun” faldet 20%, betaler vi de sidste 5% af sidste års elregning på pumpen.

www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Renseanlæg fra energiforbruger mod energiproducent Af Ib Pedersen og Per Nielsen, VandCenter Syd En lang historie Ejby Mølle renseanlæg betjener den største del af Odenseanlægget og er samtidig Danmarks ældste renseanlæg med en historie tilbage fra 1907. Igennem alle disse år er der sket store omvæltninger på anlægget. Renseanlægget er løbende blevet opgraderet og fornyet, og alle tendenser og nye strømninger indenfor industrien har været overvejet eller er implementeret. Det har dog hele tiden været med et stort forbrug af ekstern energi. Da rensningen var basal, skulle der ikke bruges mange kræfter til at flytte vandet. Over tiden er kravene til rensningen af spildevandet, og ikke mindst behovet for energi, skærpet voldsomt.

VandCenter Syd besluttede derfor at udskifte de to dårligste af de eksisterende motorer med en ny maskine, som havde kapacitet til at brænde al gas, produceret på Ejby Mølle. I udvælgelsen blev der lagt stor vægt på driftssikkerhed og totalvirkningsgraden for anlægget, også når der ikke køres 100% last. Dette er vigtigt på et renseanlæg, hvor der kun er den mængde gas til rådighed, som rådnetankene kan levere.

Tidligt blev det erkendt, at der ikke kun var tale om et affaldsprodukt. I 1950’erne blev de første rådnetanke opført. Ikke mindst for at stabilisere slammet, men med den positive sidegevinst, at der blev produceret biogas. I mange år har denne gasproduktion være et biprodukt med skiftende rentabilitet. Meget afhænger af lovgivningen i relation til pris og omkostninger ved denne produktion. Gennem tiden er gassen nyttiggjort dels til varmeproduktion og dels til elproduktion i en gasmotor/generatorinstallation. Det er ikke gratis at drive en gasmotorinstallation, og lovgivning omkring pris på energi har længe været et område, hvor prisdannelsen har været under stærk politisk indflydelse. Det har derfor været lidt forskelligt, hvor god en idé det har været at producere el. Med den tiltagende bevidsthed om grøn energi og CO2-udslip er det blevet attraktivt at udnytte gassen både fra et miljømæssigt og fra et økonomisk perspektiv.

Hvad skal der til Efter danske forhold er Ejby Mølle et stort renseanlæg med en slambelastning svarende til ca. 225.000 PE. Anlægget har i alt fire nyrenoverede rådnetanke med et volumen på 4 x 2.800 m3 som drives mesofilt ved 37 grader. Anlægget har siden 1985 været udstyret med tre gasmotorer, hvor af den ene er udskiftet i 2001 til en Deutz 416, på 300 kWel. De to oprindelige MVM-maskiner, på hver 130 kWel, havde en driftstid på over 150.000 timer. Da de blev demonteret i 2009, kunne der efterhånden ikke skaffes reservedele til dem mere. Gasproduktionen i 2008 var på 2.700.000 m3. Det betød, at der var gas nok til, at alle tre maskiner altid kunne køre 100% last. Samtidig kunne vi i perioder køre med vores tre kedler, men ved driftstop på kraftvarmeværket måtte den overskydende gas brændes i faklen. Installationen var præget af hyppige nedbrud med store omkostninger til følge.

Den nye Jenbacher er på vej ind.

Valget faldt på en Jenbacher 412, på 844 kWel og 1100 kWvarme. Gasmotoren har en garanteret el-virkningsgrad på 42 % helt ned til 70 % last, og den kan med rimelighed køres helt ned til 50 % last. Motoren har også den fordel, at den kan køles med kølevand/fjernvarmevand med en temperatur helt op til 55 grader. Derfor har det nye anlæg ingen radiatorkøler, og al varmen fra maskinen går til fjernvarme. For at opnå en endnu bedre udnyttelse af varmen er der to røggaskølere. Første trin køler røgen til ca. 180 grader, andet trin køler røgen til ca. 52 grader. Ved så lav en røggastemperatur kondenserer køleren ca. 80 liter vand i timen . På grund af svovlindholdet i biogassen bliver kondensatet surt. Det har en pH værdi på ca. 2,5. Derfor er trin to i røggaskøleren og afgangsrør i skorstenen lavet i syrefast stål. I løbet af januar 2011 er det planen, at kondensatet skal blandes i rejectvandet fra slamaf-

Røgafgang til kedler og oliekøler. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Alt i alt har vi opnået en totalvirkningsgrad på det nye anlæg på 94%. Det gamle anlæg kørte med ca. 52% i totalvirkningsgrad. Det nye anlæg har altså næsten fordoblet udnyttelsen af energiindholdet i biogassen. Der er indgået en servicekontrakt med Jenbacher, hvor der betales et fast beløb pr. driftstime, som dækker smøreolie og den normale service af motoren. På den måde har både VandCenter Syd og Jenbacher en økonomisk interesse i at holde maskinen i drift. Omkostninger til vedligehold og smøreolie på det nye anlæg er ca. det halve regnet ud pr. produceret kWh i forhold til det gamle anlæg.

Maskinernes virkningsgrader afhænger af de materialer, som man vælger at bruge til at bygge dem af. Her er der sket en rivende udvikling i de senere år, og der vil sikkert komme mindre maskiner med bedre virkningsgrader. Projektet har på alle måder været en succes. Der er opnået en meget høj grad af selvforsyning af strøm. Der er overskud af varme, som sælges til fjernvarmenettet, og driftsomkostningerne er acceptable. Det var selvsagt en stor opgave at få implementeret hele projektet, ikke mindst alle de praktiske forhold med indgreb på et anlæg i drift. Høj grad af planlægning og et tillidsfuldt samarbejde er nøglen til succes på dette område. Det koster penge, men de er hurtigt tjent ind. Det største spørgsmål er – hvorfor kom vi ikke i gang noget før – og hvor er alle andre i branchen? Herunder - Tre smukke grafer der viser forholdene før og efter udbygningen.

Erfaringer

    

     

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

































   







   

   

 

 























































Sammenfatning Når der skal vælges motoranlæg, er en vigtig parameter elvirkningsgraden, som er den procentdel af energiindholdet i gassen, der bliver til el. Gamle sugemotorer fra 80’erne har en elvirkningsgrad på omkring 20% Turbomotorer har typisk en elvirkningsgrad på omkring 35% Jenbacher maskinen på Ejby Mølle har en elvirkningsgrad på 42%.

 





Anlægget har nu været i drift i 13 måneder og har til fulde opfyldt de målsætninger, der var udgangspunktet for projektet. Vi har prøvet at køre motoren fast på 100% last i tre måneder. Når der ikke var gas nok stoppede maskinen automatisk, og når der var samlet 700 m3 biogas i lageret, startede den selv igen. Det betød, at der var en til to starter i døgnet, hvor der blev købt varme fra fjernvarmenettet. Samtidig har maskinen en dårligere virkningsgrad under start og stop, hvor virkningsgraden er lig nul. Det er selvfølgelig en relativ kort periode, men der bliver forbrændt noget gas, som vi ikke får el ud af. Start/stop driften giver også en øget belastning på maskinen og flere fejl på tændingsanlægget. Derfor har vi valgt at regulere lasten på maskinen efter mængden i gaslageret, og i praksis har vi kørt de sidste ni måneder med mellem 80 og 100% last. I 2010 er der produceret 6.175.900 kWh. og det betyder, at selvforsyningsgraden for el på Ejby Mølle var 73%. Der er produceret 33.283 GJ varme, hvoraf ca. ¼ er solgt til fjernvarmenettet i Odense. Omkostningerne til projektet beløb sig til ca. 7.000.000 kr., og der er regnet med en tilbagebetalingstid på tre år.





I forløbet med udvælgelsen af den rigtige maskine overvejede vi også en gasmotor med højspændingsgenerator. Da strømforbruget på Ejby Mølle afregnes på 10 kV-målere, og vi selv ejer transformerstationerne, får vi dermed selv det tab, der er i en transformer. Det viste sig, at en 10 kV- generator på omkring 1 MW havde en forholdsvis dårligere virkningsgrad, så i sidste ende ville resultatet blive det samme.

Der bygges i dag gasmotorer med virkningsgrader på 46 -48%, ,men de er på 6.000 til 10.000 kWel og dermed nok for store til forholdene på danske renseanlæg.



vandingscentrifugerne og dermed forsure det, så der undgås udfældning af struvit i pumper og rør.



   

 

























Renseanlæg fra energiforbruger mod energiproducent - fortsat Vandcenter Syd besluttede i 2008 at udskifte de to dårligste biogasmotorer. Til at gennemføre rådgivningen valgte man Averhoff Energi Anlæg A/S til at varetage projekteringen. Projekteringen blev gennemført i et tæt samarbejde med anlæggets medarbejdere. Averhoff Energi Anlæg A/S blev valgt til at varetage alle forundersøgelser og udarbejde et projekt til VandCenter Syd, baseret på firmaets erfaring fra lignende projekter Forprojektet bestod af en sammenligning af forskellige muligheder. Ud fra kriterier som driftssikkerhed, pris, motorstørrelse, virkningsgrader, udstyrskvalitet, referenceanlæg i Danmark og serviceorganisation faldt valget, efter modne overvejelser, på en Jenbacher JMS 412 GS.

Nyt eller gammelt? VandCenter Syd var naturligvis interesseret i at få opbygget et moderne anlæg og lagde derfor vægt på fremtidssikrede løsninger, genanvendelse af det eksisterende anlæg måtte ikke ske på bekostning af en langsigtet løsning. Der var derfor krav til en række ændringer for at skabe de bedste driftbetingelser og give det største udbytte af investeringen. Rådgiverens anbefaling var at udskifte hele røggassystemet og ventilationsanlægget. Røggassystemet, fordi det skulle kunne aftage og afkøle den mængde udstødningsgas, som den nye motor producerer og ventilationsanlægget, for motoren skulle have tilført en tilstrækkelig mængde luft for at kunne køre så optimalt som muligt. Det nye røggassystem består bl.a. af en højtemperatur-røggaskøler, en kondenserende lav-temperatur-røggaskøler, en lyddæmper, en skorsten samt rørsystemer mellem de forskellige komponenter. Da returtemperaturen til det nye motoranlæg kan variere med processen på rensningsanlægget, er røggaskølerne designet for en returtemperatur ned til 35°C. Forslaget til den kondenserende lav-temperatur veksler kom ligeledes fra rådgiveren. Erfaringer fra andre motoranlæg viste, at det størst mulige udbytte af restvarmen i røggassen fra motoren kan opnås med en kondenserende veksler. Den kan nemlig nedkøle røggassen så meget, at andre anlæg opnår en totalvirkningsgrad tæt på 100%. Det nye ventilationsanlæg er udført efter gasreglementet med indblæsning, så der bliver overtryk i motorrummet. Indtag og udkast er udformet, så stilstandsventilation kan ske ved naturlig ventilation. Ventilationsanlægget er dimensioneret for en luftmængde, svarende til bortkøling af strålevarme fra motor, røggasveksler og installationer samt for tilføring af den nødvendige forbrændingsluft. Anlægget er udført med lyddæmpning, så støjen fra både indtag og afkast overholder gældende krav. Den nye motor kræver et gastryk på 80 – 200 mbar. For at sikre et gastryk i dette niveau, er der også installeret en gasbooster.

Det har ikke været nødvendigt med væsentlige bygningsmæssige ændringer, men der er støbt nye fundamenter for motoren, røggasvekslerne og skorstenen.

Planlægning har været vigtig Arbejdet med udskiftningen af de to motorer har taget hensyn til, at det øvrige renseanlæg skulle fortsætte den daglige drift. Rådgiveren var medvirkende ved valg af leverandører til de forskellige opgaver, indhentede tilbud og varetog kontraktforhandling med de udvalgte leverandører. Der blev udarbejdet et såkaldt designgrundlag, der i detaljer specificerede dimensioneringen af det øvrige anlæg f.eks. skorstenshøjden og beskrev de ændringer, der skulle udføres på de eksisterende installationer samt i bygningen. Desuden indeholdt rådgivningen også den nødvendige myndighedsbehandling fra anmeldelse til naturgasselskabet til ansøgninger hos kommunen m.v. Rådgiveren udarbejdede en projekttidsplan, så leverings- og udførelsestidspunkter for de enkelte delentrepriser blev lagt fast, og Averhoff Energi Anlæg førte løbende tilsyn på byggepladsen. Tidsplanen blev overholdt og projektet forløb planmæssigt i løbet af efteråret 2009, og begyndte med demontagen af det eksisterende anlæg i begyndelsen af august, støbning af nye fundamenter til motor, røggasveksler og skorsten i begyndelsen af september, levering af hovedkomponenter, dvs. motor, røggasveksler, skorsten, ventilationsanlæg i slutningen af september. Anlægget var klar til start i slutningen af november og kort tid derefter fik VandCenter Syd overdraget det driftsmæssige ansvar for anlægget. Projektet blev afsluttet med et kursus for driftspersonalet i drift og vedligeholdelse af den nye motor.

Faktaboks: Averhoff Energi Anlæg A/S Etableret: Antal ansatte: Motorinstallationer

2004 14 24 heraf 6 biogasbaserede

Averhoff Energi Anlæg er en rådgivende totalentreprenør med speciale i at projektere og etablere kundetilpassede energianlæg og effektive løsninger inden for kraftvarmeanlæg. ”Vores arbejdsområde er udvikling af vore kunders energianlæg, så de kan blive driftsmæssigt tidssvarende og økonomisk rentable. For at realisere dette indtager vi rollen som rådgiver, sparrings-partner, udfordrer og projektleder i alle vores projekter.”

Indlæggene er samlet og videresendt af Mads Leth, driftsleder Ejby Mølle Renseanlæg, Vandcenter Syd. E-mail: mal@vandcentersyc.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Nyudviklet ventil- og elskab

Intego A/S har udviklet et kombineret ventil- og elskab, der er specielt velegnet til mindre installationer. Et nyt kombineret skab fra Intego A/S gør det nemt at installere og udfører efterfølgende service, idet alle installationer er samlet ét sted. Alle el-installationer, ventiler og ﬂowmålere er placeret i hver sin sektion af skabet.

Produktion på dansk fabrik Ventil- og elskabet fremstilles og monteres på egen fabrik i Aalborg, og vi kan tilbyde en specialtilpasset løsning i forhold til dine ønsker og behov. Direkte levering på byggepladsen Vi gør det så nemt som muligt for dig som kunde, og leverer derfor et færdig installeret og testet ventil- og elskab direkte til det sted du ønsker.

Minimum af vedligeholdelse Kontakt os

Ventil- og elskabet er isoleret og frostsikret, hvilket sikre dig et godt og langtidsholdbart produkt, der kræver et minimum af vedligeholdelse. Vores løsninger er gennemtestet til at kunne modstå alt slags vejr.

Kontakt Intego på telefon 99 36 40 00 eller intego@intego.dk. Husk også at besøge www.intego.dk og læs mere om virksomheden og de seneste nyheder.

Ventilsektion

El-installationer

Mød os på årsmødet i Aarhus den 13. maj 2011, hvor der er mulighed for at se et kombineret ventil- og elskab i vores pavillon.

Værdiskabende El-tekniske Løsninger og Services Aalborg - Aarhus - Hedensted - Esbjerg - Skovlund - Odense - Karlslunde Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Tlf. 99 36 40 00

www.intego.dk

Rotter og rottebekæmpelse. Temadag på Ferskvandscentret 25. november 2010 Red. J.H. Rotter har vi, der er mange af dem, hvad gør vi for at bekæmpe dem. Det var spørgsmålet, som Temadagen skulle forsøge at give nogle svar på ved en gennemgang af dagens emner, der var: • Hvem er rotten • Rottens tilpasningsevne op gennem historien • Nu klapper fælden • Bekæmpelse af rotten i Danmark og i udlandet • Værktøjer og viden til rottebekæmpelse • Nedbringelse af rotte anmeldelser med 30% Morten Vissing, Chef dyrepasser AQUA indledte temadagen med at berette om udbredelsen af den brune rotte, der oprindelig er en østasiatisk art, men allerede i middelalderen som passager i handelsskibe, indførtes til Europa og i 1700 var almindelig udbredt i Norden. I dag er den brune rotte overalt og almindelig forekommende i Danmark. og det påstås, at et rottepar kan blive til 800 om året. Selv om rotten er et af de få dyr, der jages også i yngletiden. Men vigtigst af alle problemerne er den sundhedsfare, som rotten udgør ved at være smittebærer af en lang række sygdomme, ikke mindst i lande med lav hygiejnisk standard. Morten Vissing afsluttede sin præsentation af rotten med at fortælle om dens sociale adfærd.

Rotten, som de fleste elsker at hade, er egentlig et pænt lille dyr, som Morten præsenterede dem. En han og en hun der kravlede rundt på armene og søgte skjul i trøjens hætte og gerne lod sig nusse, men alligevel: • Kropslængden er ca. 20-29 cm fra snude til halespids • Halens længde er ca. 20 cm. (bruges som balanceredskab og temperatur regulering) • Vægten er 200 - 250 gram (Enkelte monster størrelser forekommer) Halen er ikke pelsklædt på samme måde, som resten af kroppen er, men dækket af små stive børster. På bugen er pelsen gråhvid, medens oversiden er mørkebrun eller grålig. Følesansen er særligt udviklet ved den brune rotte, da lange følehår i pelsen bruges, når dyret bevæger sig omkring. At rotten er et problem, skyldes blandt andet, at den har et ”én mavet” altædende fordøjelsessystem (som menneskene). Dvs. at med de stadigt voksende gnavetænder er intet fredet, alt kan gnaves. Kan det ikke spises, sorteres det fra. En anden væsentlig årsag til rotteplage er, at der er yngletid hele året,

Skitsen viser opbygningen af en rotteflok med familiegruppen i midten, Gruppen består af en han og 8 – 10 hunner. Denne gruppe har en boplads, hvor livsbetingelserne er de bedste mht. mad og redeforhold. Når pladsen bliver for trang, udvandrer de unge hanner, der så danner nye familiegrupper. For at skærme ungerne anbringes de i en fælles rede og fodres af en dominerende hun. Udbredelsen er sjældent større end 30 – 60 meter, men kan i det åbne land være op til 1 km. Morten Vissing E-mail: mv@fvc.dk

Jens Lodal - gennem mange år ansat på Skadedyrslaboratoriet, Aarhus Universitet, fortalte om ”Rottens tilpasningsevne gennem historien” Jens Lodal indledte med at fortælle om rottens udbredelse gennem tiden fra ca. 1700 tallet i Sibirien og Kina til London 1731, Paris 1753. den amerikanske østkyst omkring 1740, København 1716 Bornholm 1725 med fortsat spredning mod vest, hvor den fortrænger husrotten og passerer Limfjorden i 1847. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Vejen til rottens succes skyldes, at den: • Kan etablere sig, når mulighed for rede, skjulested og adgang til vand og føde er tilstede • Trives godt tæt på mennesker • Normalt mest aktiv i nat og skumringstimerne, men kan indrette døgnrytmen efter aktiviteter i omgivelserne • Meget tilpasningsdygtige • Meget adræt, kan passere gennem et hul på 20-25 mm. • Næsten altædende - foretrækker dog ofte kornprodukter • Får mange unger (et par bliver til 1000) • Som eneste pattedyr kan den brune rotte leve i kloakkerne

Hvis føden ikke smager godt eller der indtræffer ubehagelige symptomer inden for 6 – 7 timer efter et måltid, er rotten i stand til at kæde det sammen med indtagelsen og fravælger derfor stoffer med ubehagelig smag og virkning. De i Danmark anvendte gifte er alle Antikoagulanter. Det betyder, at rottens blod ikke kan koagulere, derfor dør dyret efter korte tid. Men?

Som det ses af figuren, er det vigtigt, at giften omgås og bruges på rette måde. Dette gør det nødvendigt at rottefængeren er en kompetent person med en grundig uddannelse (Autorisation). Ovenstående billede viser kun et meget lille udpluk af rottens skade på installationer. Absolut intet er fredet, men fælles for de gnavede ting er, at invitationen til rottegnav er en defekt dårlig samling skarpe hjørner osv. Samtidig fortaltes om rottens evne som klatrer, både op ad glat mur og i afløbssystemer. Derfor kan man træffe rotter i både 2. og 3. sals beboelser. Ps! en rotte kan løfte op til 1,2 kilo, derfor skru afløbsdækslet ved gulvafløbet fast.

Nytte eller skadedyr? Skadedyr: Æder vores mad og dyrenes foder – ødelægger installationer (el, data, vvs isoleringsmaterialer) – efterlader ekskrementer og urin – smittebærer (f.eks. Salmonella – Campylobacter – Leptospira (Weills syge)) Nyttedyr: Først og fremmest føde for rovdyr og rovfugle – Kan ”fortælle” os, at noget er galt, f. eks dårlige kloaksystemer. Efter et afsnit om Sortlisten med de værste invasive pattedyr i Danmark fortsattes med omtale af: Kemisk bekæmpelse: hvor en forudsætning er, at rotterne skal være villige til at indtage det tilbudte bekæmpelses middel og at det skal være langsomt virkende, samtidig med at der skal findes en effektiv modgift til behandling af mennesker og husdyr. I praksis er det en fordel, hvis giften kan indgå som del af et stof med god holdbarhed – også til brug under ekstreme forhold. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Sidst i indlægget blev problematikken med resistens belyst ved en række årsager f.eks: Nedsat virkning, selvom midlet bruges korrekt – Arvelige egenskaber – Resistens forefindes i forskellige niveauer – Der findes aktive stoffer, som rotterne endnu ikke er resistente overfor, derfor er det nødvendigt, at bekæmpelsen foregår efter en bestemt strategi, da der kun findes antikoagulanter til lovlig bekæmpelse af rotter. Indlægget afsluttedes med konklusionen at: Vi har kontrol over situationen, det er i alles interesse, at dette kan fortsættes. Jens Lodal E-mail: jenslodal@yahoo.dk

Nu klapper fælden! Indlæg af Peter Weile, By – Landskabsstyrelsen Det lyder drabeligt, men årsagen er forventningerne til et oplæg til den handlingsplan, der er under udarbejdelse i Miljøministeriet, hvis mål er at effektivisere rottebekæmpelsen. Et mål som er aktualiseret af en stigning af antal anmeldelser i perioden 1987 -2009. Derfor er en plan nødvendig for at effektivisere rottebekæmpelsen ved bl. andet at udnytte den moderne digitalisering til udarbejdelse af en digital skabelon, der giver borgerne mulighed for direkte på nettet at anmelde rotteforekomster. I forbindelse med effektiviseringen rettes fokus mod den kommunale og private rottebekæmpelse. Tilsynet med landom-

råderne effektiviseres, således at tilsynet på ejendomme, der giver grund til påtale, skærpes og tilsynet med ejendomme uden problemer lempes. De således frigjorte resurser (Personel og økonomi) skal bruges til intensivering af bekæmpelsen.

Autorisationskursus For at styrke indsatsen for forebyggelse og bekæmpelse af rotter foreslås indførelse af en autorisationsordning med krav om, at alle der beskæftiger sig med rottebekæmpelse skal deltage i et autorisationskursus og bestå en afsluttende prøve. Et sådant autorisationskursus vil betyde større viden og dermed bedre forebyggelse og bekæmpelse. Men en autorisationsordning løser ikke alle problemer. Der skal fokuseres langt bredere på såvel den kommunale som den private rottebekæmpelse, herunder især forebyggelsen, som ikke tidligere har haft så fremtrædende en plads i den kommunale rottebkæmpelse. Således skal kommunerne fremover udarbejde en handlingsplan for forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter. Planen skal offentliggøres og revideres hvert 3. år.

Bekæmpelse at rotten i Danmark og i udlandet Indlæg af Peter Weile, By – Landskabsstyrelsen Indlægget var en omtale og bemærkninger til Miljøministerens lovforslag: ”Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark 2010” Planen er et digert værk på 15 tæt skrevne sider, der fremlægger visionerne for fremtidens rottebekæmpelse i Danmark. I flæng kan nævnes nogle af overskrifterne på de enkelte emner. eks: ► Vision for forebyggelse og rottebekæmpelse af rotter i Danmark. Fakta om rottebekæmpelsen i Danmark. ► Moderne digital forvaltning. Bedre service til borgerne. Elektronisk kommunalt indberetningsskema til By og Landskabsstyrelsen. ► Fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse. Eftersyn af rotter i landzonen. Handlingsplan for rotter i kommune. ► Autorisation og autorisationskursus. ► Øget fokus på at modvirke rotters resistens. ► Kommunalt tilsyn med sikringsanordninger og krav til disse. Mere viden om rottespærre. ► Registrering af kommunal rottebekæmpelse. Målrette information om resistens, smitterisiko og private stikledninger. ► Vejledning og information til borgerne, kommunerne og private bekæmpelsesfirmaer. Folder om rotters smitterisiko. Hjemmeside om resistens hos rotter. Rottebekæmpelse uden brug af gift ► Kampagne for bedre private stikledninger. Mange af emnerne er allerede nævnt i Peter Weiles tidligere indlæg ”Nu klapper fælden”!

Som det fremgår af figuren, er der mange strenge at spille på og det er nødvendigt, at alt er i spil, hvis det ønskede mål skal nås. Som noget relativt nyt er mange kommuner begyndt at interessere sig for forsøg med rottespærrer i ledningssystemerne. Således pågår der i tiden 2008-2010 en forsøgsrække med rottespærrer. Resultatet forventes at kunne bringes her i bladet, når resultatet offentliggøres. Peter Weile afsluttede sit indlæg med en omtale af resistens problematikken, der skal hvile på: En resistens strategi skal følges af alle deltagere i bekæmpelsen. Kommunen kan påbyde private bekæmpelsesfirmaer at følge strategien. Resistensmonitering skal være obligatorisk i kommunerne. Peter Weile E-mail: peterw@blst.dk

Peter Weile har givet tilsagn om et uddybende indlæg her i bladet, når den kommende bekendtgørelse om rotter har været i høring og er trådt i kraft. Peter Weile - E-mail: peterw@blst.dk

Hvilken betydning har biologi og adfærd for bekæmpelse af rotten? Ann-Charlotte Heiberg, A.C. Rådgivning Efter en omtale af rottens mest karakteristiske egenskaber som: Altædende, Sanser, Klatreevne, Hukommelse, Adfærd, Bestand og sociale struktur, Frugtbarhed og Genetisk tilpasning. Fortsatte foredraget med omtale af de faktorer, der regulerer en rottebestand nemlig: Indvandring – Fødsler og Udvandring – Dødsfald. Dødsfald lyder skræmmende, men det er netop det dagens emne koncentrerer sig om. Hvordan får vi flest mulige rotter til at dø og helst på en human måde. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Hovedelementet i rottesamfundet er familiegruppen, der består af en Han og en eller flere Hunner. Når gruppen vokser over en hvis grænse, udvandrer en gruppe, der stadig består af en han og flere hunner og disse danner en ny flok. Med dette in mente skal man observere det omkringliggende område for at iværksætte bekæmpelsen af den nye flok. Indlægget sluttede med som konklusion at vise ovenstående figur, der giver et godt indtryk af aktiviteterne omkring rotter og rottebekæmpelse. Yderligere publikationer etc. kan fines på adressen www.ac-heiberg.eu Ann-Charlotte Heiberg - E-mail: acheibertg@gmail.com

Når man påbegynder bekæmpelse af rotter, må man tage med i sine overvejelser, at rotten er et klogt dyr med en særdeles god hukommelse. Udfra forståelse af disse evner må man planlæge sin strategi. Der er rigtig mange forhold at tage hensyn til f.eks. Rottens frygt for ændringer i nærmiljøet. Skyhed overfor anvendte bekæmpelsesmidler er tidsrøvende og besværlig. Hvad kan vi gøre? Rotter har brug for tilvænning, derfor skal der udvises tålmodighed i bekæmpelsen flere dage eller uger. Selv om rotten er altædende kan præsentation af nyt foder udløse neofobisk adfærd. (neofobi: Afskrækkes af nye ting i omgivelserne), Der kan være tillærte æde-adfærd i en bestand. Rotten kan bedst lide frisk foder af god kvalitet – hvilket kan stimulere ædelysten.

Forebyggelse mod rotter Palle Ott, Anticimex® Anticimex® har valgt en anden strategi til rottebekæmpelse. Firmaet anvender i stedet for gift hovedsagelig en forebyggende indsats. Indsatsen baserer sig på f. eks en minutiøs gennemgang af en bygning og omgivelser. Med en sådan undersøgelse som baggrund anvises muligheder for indtrængen af rotter og afværge foranstaltninger. De fundne observationer inddeles i grupper og overføres til en afvigelses rapport, der angiver: • A = Afvigelse, B = Ikke undersøgt, C = ingen afvigelse. • Observationerne mærkes på skemaet med X for afvigelse og Z for alvorlige afvigelser og forslag til udbedring, som vises på en fotodokumentationen

Derfor skal der serveres friske giftblokke uden den kendte papemballage og gammel mugbelægning. Kort sagt vi skal kunne præsentere et alsidigt sortiment med flere aktive stoffer, gemt i en appetitvækkende indpakning. Hvor finder vi rotterne? Det hurtige svar er, alle steder. Men hovedkravet er, at området skal opfylde rottens livsbetingelser, dvs. der skal være gode skjul og redepladser.Der skal være let tilgang til føde og vand.

For at undgå brug af gift anvendes mekaniske fælder f. eks. ”Wisetrap”, der er giftfri og effektiv. (Tidligere omtalt i STT blad 1 2008, side 8-9). Et yderligere våben i kampen mod rotterne er ”Actimex Green Trap Online”, som er en enkel og effektiv Online overvågning, der dækker alle de observerede rum døgnet rundt. Palle Ott afsluttede med en del praktiske råd om sporing af Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Mmm - dagens ret - lunken rotte rotter, når skaden er sket. Et af de anvendte midler var brugen af særlige ”rottehunde”. Det er lidt pudsigt, at hunden igen er kommet på mode. I redaktørens barndom var man ikke rigtig ”Rottemand” uden at have mindst to hunde. Palle Ott. E – mail: palle.ott@anticemex.dk

Nedbringelse af rotte anmeldelser med 30% Jan Bredvig Tjerrild og Leo Nørlund Jørgensen, Horsens Kommune

Bekæmpelsen varetages. Der anvendes ikke gift i bekæmpelsen, men mekaniske fælder, der har vist sig meget effektive. Information er en vigtig del af bekæmpelsen, derfor benytter man Lokal radio og TV samt opsætning af plakater på biblioteker og andre steder, hvor der færdes mange mennesker. Som det forstås, kan en hurtig og effektiv indsats give gode resultater også uden gift. Jan Thorndahl - E-mail: tejb@horsens.dk giver gerne yderliger oplysninger

Dagens sidste indlæg var en beretning fra Horsens Kommune, om at en målrettet indsats kan give resultater, endda store resultater Rottebekæmpelsen er siden 2008 udført af kommunens eget mandskab. Der i en selvstyrende gruppe på tre mand, udfører opgaven i kontinuerlig vagt. Anmeldelse af rotter kan foretages døgnet rundt: pr. mail eller telefon. De opgivne adresser besøges den følgende dag i samarbejde med Horsens Vand eller lokale kloakmestre. Et meget stort antal skader efterspores med røgprøve både før og efter udbedring af skaden. Røgprøver giver et hurtigt og sikkert resultat. De anmeldte områder holdes under observation i den følgende tid for eventuelle yderligere rotteangreb.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Efter vinter kommer vår

- check hvor smeltevandet står

Flowmåler Prøvetager Analysator

Turbiditets måler

Hos Hans Buch finder du den ekspertise, der er nødvendig for at rådgive om og levere udstyr til effektive og pålidelige løsninger til håndtering af smeltevand og alle andre former for vandmiljø. Hans Buch A/S Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Finlandsvej 1, 8660 Skanderborg Telefon: +45 4368 5000 www.hansbuch.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011 Spildevandsteknisk nr 1-1.indd 1

Part of Fritz Schur Technical Group 47

23-02-2011 10:55:53

Sneplov til rundskrabere et projekt til de kolde vinterdage Palle Lund Jørgensen Driftsleder Guldborgsundforsyning Som på alle andre rensningsanlæg bliver vi i vinterperioden drillet med glatte hammerhoveder på forklaringstanke, efterklaringstanke mm. Vi har igennem de sidste mange år forsøgt at løse dette problem med følgende løsninger:

Det er vigtigt, at man anvender den rigtige nylontype til løsningen. Man bør derfor kontakte firmaer, der har specialiseret sig i disse produkter. Husk også at få skiftet hjulet / hjulene rettidigt på rundskraberen, så ikke styret kommer ned og skraber på betonen.

• • •

Vi tror at denne løsning, sammen med et calciummagnesiumacetat produkt vil være en god løsning på sne og isglatte betonhamre.

Saltning både med vejsalt, calciummagnesiumacetat produkter Rundhovede skruer, skruet direkte ind i hjulene som pigdæk Div. sneplove

Til denne vinter forsøger vi os med en for os ny sneplovsløsning. Det er ikke vores egen opfindelse, med vi har kopieret den fra et af de anlæg, vi har overtaget i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Grunden til at vi nu monterer denne løsning på samtlige 7 rensningsanlæg er den, at der aldrig er problemer med rundskraberne på dette rensningsanlæg.

Til sidst lige en indskudt bemærkning vedr. Spildevandsteknisk Tidsskrift 2010 nr. 2 artikel ”Hjemmelavet polymerdosering”. Vi har nu kørt med anlæggene i snart 1 år og kan sige ”Det er ikke så ringe”. Vores hjemmelavede anlæg lever fuldt ud op til vores forventninger. Palle Lund Jørgensen, Dir. +45 41 87 69 38 plj@guldborgsundforsyning.dk

Løsningen går i alt sin enkelthed ud på, at man laver et styr til en nylonplade. Styret er monteret på rundskraberne. Nylonpladen vil nu hvile på betonhammeren og løbende skrabe sne mm. af hammeren, når rundskraberen kører sine stille runder. For ikke at nylonpladen skal hoppe og danse i sin holder / styr, er der oven på pladen lagt en vægtklods i form af et stykke tilpasset jern. Når nylonpladen er nedslidt, kan denne let løftes ud af sit styr og erstattes af et nyt stykke nylon. Samtidig har vi på styret boret et hul i bunden af styret, således at vi, når foråret kommer, kan løfte nylonpladen op, isætte en gennemgående bolt og på den måde sikre, at nylonpladen ikke slides unødigt.

Jeg håber, at billederne tydeligt viser, hvorledes sneploven er konstrueret. I modsat fald er man velkommen til at kontakte mig for at få en uddybende forklaring.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Ny standard for fremtidens renseanlæg Slut med driftsstop, større kapacitet, mindre spild og et nedsat energiforbrug er nøgleordene for VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg. Schneider Electrics løsninger har effektiviseret og strømlinet processerne, hvilket betyder en forventet besparelse på 4-5 millioner kroner På Fyn tænker man fremad, meget langt fremad, når det gælder håndteringen af slam og spildevand fra samtlige borgere i Odense og omegn. Så langt, at VandCenter Syd har brugt 50 millioner kroner på et helt nyt slamafvandingsanlæg.

Løsningen > VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og for at sikre mod driftsstop. Derfor har man delt processen op på fire nøjagtig ens systemer med hver sin tavle og komplette driftsforløb. Processerne bliver styret med

Modicon PLC’er, mens motorerne reguleres med Altivar frekvensomformere og beskyttes med de intelligente TeSys U motorstartere, alt sammen fra Schneider Electric. Desuden sørger Compact NSX maksimalafbrydere og Preventa sikkerhedsrelæer, også fra Schneider Electric, for beskyttelse af både installationer, mennesker og maskineri.

Resultatet > Det nye anlæg byder på en række fordele for VandCenter Syd. Ikke blot i form af reduceret energiforbrug, men også i form af øget effektivitet, en meget høj driftssikkerhed og muligheden for løbende at optimere systemer og processer.

Se hvordan Vandcenter Syd har sat ny standard for fremtidens renseanlæg Gå til www.SEreply.com Kode 86585T

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Landet rundt Red. J.H. Danish Crown vælger Grundfos Pumpeprivatskole Hvordan gør en slagterigigant en klimastrategi håndgribelig for det tekniske personale? Man tilbyder medarbejderne en pumpeskole, der handler om energioptimering, og hvor teorien handler om den praktik, man kender.

”Selv om pumper ikke umiddelbart fylder meget i dagligdagen for vores maskinmestre og vedligeholdelsesmedarbejdere, skal man ikke tage fejl af, at en effektivisering af pumpedriften har økonomiske perspektiver for virksomheden. Det er jo rigtig mange pumper, der hver dag tager sig af bl.a. de enorme mængder vand, vi bruger til slagtning og forarbejdning på vores afdelinger over hele landet. Kan vi få fokus på energioptimering af hver enkelt pumpe, er det store summer, vi taler om,” siger Anette Jacobsen.

Pumper – et pædagogisk redskab Hvor meget pumperne kan bidrage med – både økonomisk og på CO2-kontoen – fik salgsingeniør Mikael Zacho Jensen fra Grundfos understreget, da han fortalte Danish Crownkoncernens energiansvarlige om de nyeste muligheder på pumpefronten. Her blev de faktuelle oplysninger suppleret med en opfordring til også at se på den menneskelige side af sagen. ”Hvordan vil I sikre jer, at det tekniske personale helt kontant bliver en del af strategien, og strategien bliver en del af deres dagligdag?” spurgte Mikael Zacho Jensen fra Grundfos - underforstået: Hvordan bliver energioptimering noget, som den enkelte medarbejder kan forholde sig til – hver dag? Mikael Zacho Jensen leverede selv svaret: Man skal få pumper til at fylde mere i dagligdagen hos dem, der tager sig af drift og vedligeholdelse. Og midlet er mere brugbar viden til den enkelte. Eksempler fra det virkelige liv “Alle deltagerne ville jo møde op med en grad af viden om pumper, men i høj grad med viden om teknikken i et større procesforløb. Derfor valgte jeg at skrue et undervisningsforløb sammen, der byggede på deltagernes praktiske erfaringer og deres dagligdag med pumper som en del af helheden,” fortæller Mikael Zacho Jensen. Med eksempler fra det virkelige liv på Danish Crown som udgangspunkt tog Mikael Zacho Jensen og Anette Jacobsen fat på at opstille og udvikle et program for de to dage: Grundlæggende pumpeteori. Dimensionering af pumper. Reguleringsprincipper. Hastighedsregulering kontra uregulerede pumper. Målemetoder. Applikationsgennemgang. Og naturligvis: Energioptimering.

To decemberdages intensiv specialundervisning på Grundfos Pumpeskole gav 16 medarbejdere fra Danish Crown og DAKA en øjenåbner, når det handler om pumpers indflydelse på energiforbruget.

Teori omsat til praksis som en kombination af undervisning, gruppearbejde, debat i fællesskab og en tur på værkstedet, fordi den forudgående undervisning ville vise, at servicering er en væsentlig kilde til energieffektivisering. ”Pumpeteori bliver i bogstaveligste forstand til at tage og føle på, når man selv får til opgave at skille en pumpe ad og samle den igen inklusiv udskiftning af akseltætningen,” siger Mikael Zacho Jensen. ”Det er jo et effektivt, gennemprøvet undervisningsprincip fra de mange hundrede kurser, vi har gennemført som åbne kurser på Grundfos Pumpeskole. Og selvfølgelig var der også dele af andre moduler fra Pumpeskolen, vi kunne bruge i Danish Crown sammenhæng, men det er helt klart, at det har givet pote, at vi har bygget undervisningen op over applikationer, som deltagerne kender, og når det handler om energioptimering, har man fået syn for sagen.”

Succes! De 16 deltagere kvitterede da også for et godt sammensat program og et stort udbytte ved i den afsluttende evaluering at give kurset en samlet gennemsnitskarakter på 4,5 på en skala til 5. ”En rigtig god oplevelse,” lyder det fra Leon Sørensen, der er reparatør på DAKA Lunderskov, og selv om han er på hjemmebane, når det handler om at skille en pumpe ad, var der ny viden og inspiration at hente i både teorien og praktikken. ”Jeg har jo nok haft en fornemmelse af, at det ikke var så lidt, der kunne spares, men kurset gav virkelig stof til eftertanke – for mit eget vedkommende er der i hvert fald 2 spor, jeg vil arbejde videre med.” www.Grundfos.dk

Praktik omsat til teori – og omvendt

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Medlemsnyt – Mærkedage Red.J.H. Preben Kosiara har efter 32 års ansættelse ved Stevns Kommune valgt at gå på efterløn I anledning af at Preben har valgt at gå på efterløn, blev der torsdag den 9. december 2010 afholdt afskedsreception. Receptionen blev holdt i Brandmændenes lokale, hvor der var dækket pænt op og anrettet en flot buffet. Der blev holdt taler og overrakt gaver af: Forsyningsdirektør Jesper Koziara, den nye Driftsleder Jan Gottliebsen, og tillidsrepræsentant Søren Jensen. Den 9. december var en dag med strengt vintervejr og snestorm, men på trods af vejret var der kommet ca. 150 gæster fra nær og fjern, for at sige farvel til Preben og ønske ham et godt otium. Preben vil, så vidt det erfares, stadig være aktiv i Storstrøms Spildevandsforening og referent om begivenhederne til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Tak for det, Red.

Adm. Direktør Jesper Koziara holder tale for Preben og Prebens hustru der efter at have passet laboratoriet i fire år også har valgt at gå på efterløn.

Afskedsreception for Jørn Møller Larsen Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Den 7. januar 2011 var det Jørn Møller Larsens tur til at takke af efter over 30 år i spildevand for at gå på pension. Jørn begyndte som leder af spildevandsafdelingen i den tidligere Søndersø Kommune, og efter kommunesammenlægningen var han leder af spildevandsafdelingen i hele Nordfyns Kommune. Ved årsskiftet 2010 blev spildevandsafdelingen omdannet til Nordfyns Spildevand A/S, hvor han fik titel af direktør. Afskedsreceptionen for Jørn Møller Larsen blev holdt i byrådssalen på det gamle Søndersø Rådhus, og salen var kun lige stor nok til alle de mange mennesker, der lagde vejen forbi for at sige farvel til Jørn. Der blev sagt mange pæne ord om Jørn. Det var tydeligt, at Jørn var meget vellidt af alle, og at rigtigt mange gennem årene har værdsat både Jørns faglige og menneskelige egenskaber. Jørn brystede sig ikke ligefrem af at være direktør – men én skulle jo have titlen... Nej, Jørn var helhjertet driftsleder med forståelse og sans for først og fremmest de praktiske men også for de administrative detaljer. Meget af Jørns sidste tid hos Nordfyns Spildevand var gået med at forberede fusionen mellem selskaberne Nordfyns Spildevand A/S og VandCenter Syd as *. En fusion som blev gennemført med virkning fra den 1. januar 2011. Det må siges at være meget specielt sådan at skulle nedlægge sin organisation og bogstaveligt overdrage sit livsværk til et andet vandselskab. Men også for sin forberedelse af fusionen høstede Jørn stor ros. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

* Ejerfordelingen i VandCenter Syd as er efter sammenlægningen af de to selskaber henholdsvis 89 % til Odense Kommune og 11% til Nordfyns Kommune.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden der er interessant.

Firma-nyt Red. J. H. Scanpump A/S / ABS Pumper A/S har skiftet navn i slutningen af 2010 til: “Cardo Flow Solutions Denmark A/S”. Vores virksomhed med salg og service af Scanpumps, ABS´s pumper og omrørere til industri udvides nu med en spildevandsafdeling. Vi udvider samtidig vores serviceafdeling. Desmi A/S har i en periode solgt vores produkter, men fra 12. april 2011 vil vi igen selv varetage denne opgave. Vi vil derfor fra 12. april 2011 igen være repræsenteret på det danske marked med egen salgsorganisation og serviceafdeling. Vi ser frem til at servicere jer og sælge vores kendte produkter som ABS pumper, HST turbo kompressor, RW mixer, Scaba røreværker og komplette pumpestationer. Cardo Flow Solutions Denmark A/S - Telefon: 4817 1110 Hjemmeside: www.scanpump.dk E-mail: info@scanpump.dk

Orbicon | Leif Hansen skifter navn til Orbicon Orbicon | Leif Hansen skiftede ved årsskiftet navn til Orbicon. I maj 2009 overtog miljørådgiveren Orbicon A/S alle aktierne i byggerådgiveren Leif Hansen Engineering A/S og dannede Orbicon | Leif Hansen. - Efter halvandet års integrationsarbejde har vi fået én sammenhængende virksomhed, og derfor har vi igen fået navnet Orbicon i stedet for et dobbeltnavn, siger administrerende direktør Jesper Nybo Andersen. - Målet var at integrere rådgivningsydelser indenfor miljø, byggeri og forsyning, og det er i høj grad lykkedes. Mange forsyningsopgaver kræver tværgående kompetencer og det samme gør klimatilpasningsprojekter og byggerier med bæredygtighedselementer, og vi har mange af den type opgaver, siger Jesper Nybo Andersen. Orbicon har kontorer over hele landet og er mest kendt som rådgiver inden for det forsyningstekniske område og miljøområdet, men efter halvandet år er navnet begyndt også at være kendt i byggebranchen. Orbicon A/S - Mads S. Poulsen - Mob. 2426 7137 E mail: mspo@orbicon.dk - www.orbicon.dk

TEcHRas Miljø - spEcialisT i sEpaRaTioN af spilDEvaND

TechRas Miljø produkter: n 2011 NYHED: Hovedrenovering

af alle typer dekantere tilbydes til meget konkurrencedygtige priser med garanti

Pieralisi dekantercentrifuger og separatorer

Mobil afvanding for 8 el. 20 el. 35 m3/h

2011 NYHED!

n Stigebrandt Hydroteknik

SAV afvandere for små renseanlæg

Hitachi Maxco NCS720 plastkæder og skraberudstyr

Baleen filter for rensning af spildevand indenfor industri

PolyOpti pulver polymer optimeringsanlæg

Specialist i separation

TechRas Miljø · tlf.: 8684 8840 · fax: 8684 8849 · info@techras.dk · www.techras.dk 52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Nyansættelser hos Norconsult, Århus

Ny ansættelse hos Leif Koch

Henning Haar, 54 år, er ansat som salgschef i Norconsult den 1. december 2010. Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 1982 og har en HD i afsætning og miljøledelse. I Norconsult skal han arbejde med salg og markedsføring af Norconsult´s rådgivningsydelser. Henning kommer fra en stilling hos Bureau Veritas HSE og har tidligere arbejdet som projektleder hos Krüger i Århus.

Udvidelse hos Leif Koch Leif Koch har ansat Poul Bøving som projektansvarlig. Poul Bøving kommer fra et job som Keyaccount Manager hos 3M i afdeling for Electro og Communication hvor han har været ansat 25 år. Poul Bøving får ansvar for Trykreguleringer, målerbrønde og Vandkvalitets målinger til vand. Dataloggere for vand, spildevand og overfladevand, som kommunikerer via SMS/GPRS og følere for dem feks. tryk, niveau følere, regnmålere osv.. Poul Bøvin Projektansvarlig - Mobil: +45 24 41 70 18 Mail: pb@leifkoch.dk

Raquel Høyer Balling, 41 år, er ansat som projektingeniør i Norconsult den 1. august 2010. Hun er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus, 2001 og har en overbygning i Bæredygtig Energirenovering. I Norconsult skal hun arbejde med projektering og styring af anlægprojekter, energirenovering af bygninger og arbejdsmiljørådgivning. Raquel kommer fra en stilling hos Detail Development i Ebeltoft. Norconsult A/S - Voldbjergvej 12 A - 8240 Risskov Tlf. 8699 3799 - www.norconsult.dk

Krüger er flyttet til ny domicil i Aarhus

Projektingeniør hos Grontmij | Carl Bro i Glostrup Camilla Hagbarth er pr. 1. februar 2011 ansat som projektingeniør inden for området Forsyningsteknik hos Grontmij | Carl Bro. Camilla er 23 år og uddannet diplomingeniør fra DTU. Camilla skal primært arbejde med projektering og modellering af afløbssystemer. Camilla har tidligere været ansat som praktikant og studentermedarbejder hos Grontmij | Carl BroGrontmij Carl Bro | Grontmij - Tlf. +45 8228 1422 Kokbjerg 5 - DK-6000 Kolding

Produktansvarlig hos GasDetect GasDetect har pr. 1. februar 2011 ansat Karsten Lunde som ny produktansvarlig for Industrial Scientific og Oldham. Karsten kommer senest fra en lederstilling ved Kemp & Lauritsens A/S, ATEX afdeling og ansvarlig for kvalitetsstyringssystemet. Før denne betroede stilling har Karsten i en årrække arbejdet ved C.C. Jensen som projektleder, med PLC programmering, specifikation af instrumentering samt leverandør kontrol. Karsten har hermed en stærk ballast fra ”den anden side” af bordet samt dybdegående erfaring med projekt afvikling. Karstens primære opgave bliver at styrke salget til vores eksisterende kunder og at udvikle nye markeder. Vi håber at I alle vil tage godt i mod Karsten i hans nye stilling. GasDetect - Ved Fyret - 5500 Middelfart Telefon 42 42 50 70 - www.gasdetect.dk info@gasdetect.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

I december kunne alle Krügers medarbejdere i Aarhus flytte ind i nye flotte omgivelser på Haslegårdsvænget 18, 8210 Aarhus V. Intet andet end adressen er ændret – vi leverer stadig løsninger og teknologier til vand – og spildevandsbehandling. Du kan altid få fat på én af vore medarbejdere på tlf. 8746 3300 eller læse mere om hvad vi kan tilbyde på vores hjemmeside www.kruger.dk. Vi glæder os til at vise lokalerne til vores kunder, samarbejdspartnere og øvrige venner af huset ved et arrangement den 1. april på vores nye adresse. Nærmere info om dagen følger på vores hjemmeside. www.kruger.dk

Ny ansættelse hos 7-Technologies Claus Majvig Andersen er ansat som Technical Writer i 7-Technologies’ Automationsafdeling (IGSS). Claus har bl.a. stor erfaring fra sin tidligere ansættelse hos Microsoft Business Solutions som Technical Writer, Program Manager og Training Developer og hos Damgaard A/S som Training Consultant og underviser. Claus har en baggrund som økonom, med IT-mæssig fokus og har ud over formidling i form af dokumentation og undervisning, beskæftiget sig med software produktionsprocesser, software test og kvalitetssikring samt ITIL- baseret support. Claus er certificeret i ISEB/ ISTQB test og ITIL Foundation. 7-Technologies A/S Phone: +45 45 900 700 Web: www.7T.dk

Produkt Information Red. J.H.

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

BVE introducere System 2000 V. 10

Effektiv spildevandspumpe fra KSB

Det forpligter at være markedsleder. System 2000 sætter igen standarden. System 2000 Version 10 er resultatet af en fortsat udvikling af System 2000, hvor vi til stadighed forsøger at imødekomme krav og ønsker fra vore brugere i procesindustrien.

På ISH messen i Frankfurt i marts vil den tyske pumpeproducent KSB - som i Danmark repræsenteres af Grønbech & Sønner A/S - præsentere spildevandspumper fra serien Amarex/KRT med energibesparende motorer, som opfylder kravene til virkningsgrad for standardmotorer i den nye europæiske IE3 (Premium Efficiency) bekendtgørelse. Disse motorer kan fås både med og uden eksplosionsbeskyttelse. Selvom pumpen opererer ved driftpunkt eller reduceret flow, overgår effektiviteten (virkningsgraden) en standard dykket pumpe, men er på trods af dette lige så robust.

De nye muligheder i System 2000 V. 10 er bla.: • Adgang til SRO via iPad og iPhone • Topbjælke • Udvidet pumpestyring • Google maps • Ny optimeret vagtplan • Alarmfrekvens C top 10 • Anlæg og vedligehold Læs mere på www.bve.dk

Et af KSBs highlights på ISH 2011: Amarex/KRT spildevandspumpe Da KSB selv udvikler og producerer disse motorer, er de tilpasset optimalt til de mekaniske og elektriske krav, der stilles til spildevandspumpers hydraulik. Ved at optimere det elektriske og magnetiske design af pumpeserien KRT, er det allerede lyk-

AnaMo

Unikt ledelsesværktøj til fremtidens drift af renseanlæg • Automatisk rapportgenerering • Overskuelige og ensartede rapporter til fx. skat, udløb og driftsdata • Mulighed for anlægssammenlægning • Hurtig reaktion ved kravoverskridelse - fx. blå flag ordning • Web-baseret adgang via pc og iPad Læs mere på www.bve.dk eller ring på 5374 5408

B.V. Electronic A/S · Østerbro 5 · DK 7800 Skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

kedes producenten at opfylde virkningsgradskravene i IE3 op til en driftsydelse på 150 kW. Yderligere oplysninger: Tlf. 33 26 63 00 . www.g-s.dk

GasDetect præsenterer Efter mange år i branchen for gasdetektion, både som bruger og sælger, åbnede salgschef Søren Torsbjerg Møller sidste år firmaet GasDetect. GasDetect repræsenterer bl.a. Amerikanske Industrial Scientific/ Oldham, en af verdens førende producenter af gasdetektorer. GasDetects ydelser beskytter menneskers liv og helbred samt sikrer værdier og omfatter salg, service og installation af håndholdte og stationære gasalarmsystemer. GasDetect er med alle steder, hvor farlige gasser kan undslippe eller dannes, eksempelvis på hospitaler, i skibsfart, på rensningsanlæg og i kloaker samt i raffinaderi- og fødevareindustri. Som den eneste danske leverandør, giver GasDetect mulighed for, at kunderne får håndholdte gasalarmer som en service ydelse. Her ejer kunderne ikke udstyret i kontraktperioden. GasDetect tager ansvaret for at udstyret ALTID er fuldt funktionsdygtigt, opdateret, til rådighed for anvendelse og lovligt efter gældende regler, samt at den lovpligtig dokumentation for test og kalibrering er til stede hos kunden, så kunderne kan koncentrere sig om deres kerneforretning. GasDetect - Kim Marquard Tlf. +45 42 42 50 10 - Mob. +45 42 42 50 70

Per Juul Marketingchef - Marketing Manager Direkte: +45 43 26 94 22 Mail: PJU@holm-halby.dk

Ny skråsædeventil totalt i rustfrit stål fra Bürkert Bürkert skråsædeventil type 2000 INOX består af en pneumatisk aktuator og et ventilhus DN10. Begge dele er fremstillet af rustfrit stål 316 L og er velegnet til brug ved høje temperaturer. Den høje kvalitet af rustfrit stål giver optimal beskyttelse mod korrosion, og det optimerede ventilhus, med flow under sædet, giver høj flowrate. Kompakte multi-funktionelle blokke til krævende opgaver Moderne ventilløsninger er ikke kun kendetegnet ved modstandsdygtighed overfor højt tryk, høj temperatur og kemisk resistens. Moderne ventilløsninger er også kompakte og fleksible. Bürkert tilbyder et modulært bloksystem, baseret på ventiltype 2000 INOX, der muliggør design af komplekse flow-løsninger. Det er muligt at sammensætte samle- og fordelerventiler og aktuatorer som normalt åben og normalt lukket - det hele på minimal plads. Det nye system reducerer både montagetid og antal af samlinger, hvormed potentielle utætheder elimineres. Faktisk er begrænsningerne kun mangel på fantasi, så test den. www.bürkert.com

Seepex Nordic A/S kører med deres show-bus rundt I scandinavien for fremvisning af deres nye revolutionerende excentersnekkepumpe, SCT (Smart Conveying Technology), fra d. 14 marts til d. 8 april 2011. Smart er blevet smartere. Allerede for to år siden introducerede vi en smart måde at udskifte statoren på seepex pumper. Nu lanceres næste trin, hvor også rotoren kan udskiftes på en tilsvarende smart måde. SCT betyder også hurtigst mulige pumpeservice. Aldrig har det været nemmere og hurtigere at demontere og montere seepex pumper og aldrig har levetiden/serviceintervallet været længere. Det nye SCT system kan også ombygge eksisterende seepex pumper af -6L typen. Besøg www.seepex.com og se, hvornår seepex show-bus’en er i dit område og mød os for en snak om den nye seepex SCT løsning. E-mail: mbak@seepex.com

Holm & Halby A/S Ny TOC-L serie fra Shimadzu Shimadzu, der er verdens førende inden for fremstilling af Total Organic Carbon (TOC) analysatorer, introducerer nu denne nye serie af analysatorer efter forbrændingsprincippet. TOC-L seriens systemer retter sig især mod spildevand, saltholdigt vand, havvand, drikkevand og farmaceutiske vandapplikationer. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

Kender du Dankalk’s brede produktprogram af hjælpestoffer til spildevand og rensningsanlæg?

Tal med os om: Slamafvanding og sedimentation med Praestol® polymer Polymerdosering med Dosatron doseringsapparatet Svovlbrinteforebyggelse og – bekæmpelse med Nutriox® (Nitrat), Jernklorid og Jernsulfat Kemisk fældning med Jernsulfat, Jernklorid og Polyaluminiumklorid Slamstabilisering, hygiejnisering og alkalinitetsforbedring med Hydratkalk, Brændt kalk og Danchalk Skumdæmpning med Antispumin® Forebyggelse af Struvit med Polystabil® Dankalk. Aggersundvej 50. 9670 Løgstør Tlf. 3368 7400 www.dankalk.dk

Planlagte aktiviteter i 2011 Industri-temadag: 15. marts 2011 i Odense

Slamflokkens døgnkursus: Juni måned 2011 i Ebeltoft

Årsmøde i Århus - 13. maj 2011: Tangkrogen nær Marselisborg Renseanlæg

Områderepræsentant-møde: August - Comwell Kolding

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: Præsentation af Årsmøde - Aarhus Vand A/S Forhåndsomtale af Årsmøde Ref. fra Kemira Water Danmarks temadag Indlæg om MBR teknologi Indlæg om ARP teknologi Ref. fra Industridagen Besøg på Frölunda og Hillerød Rensningsanlæg Bassiner og § 3 Mærkedage - Medlemsnyt Firma Nyt Produkt information Landet rundt * Udvikling og miljøforbedringer - hånd i hånd * Energibesparelser bør prioriteres højt * Desinfektion - herunder eksempel på udlederkrav * Ledelse, samarbejde og trivsel * Indholdsliste STT 2010 og annoncører i 2010. - Indholdslisten kan læses på www.stf.dk * Indlæg kan allerede nu mailes som særtryk, kontakt redaktionen.

BEMÆRK VENLIGST:

Særligt interesserede kan ved henvendelse få udskudte indlæg tilsendt som PDF filer - red@stf.dk Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

REDAKTIONEN:

Jørgen Hermann benytter sig kun af følgende telefonnummer

2149 9031

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2011 Handling Dato år 2011 TEKST-deadline nr. 1 - 2011

1. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2011

21. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2011

13. marts

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2011

4. april

Blad nr. 2 ud

Uge 16

Tekst-deadline nr. 3 - 2011

20. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2011

4. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2010

5. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2011

3. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2010

21. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2011

5. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

Bemærkninger

Aht. Årsmøde 13. maj uge 19

Aht. Døgnkursus 4.-5. november

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2011

VATECH 2000 De rigtige forbindelser over - og under jord

ARPOL rustfrie og syrefaste koblinger for alle rørtyper

AVK SupaMaxi™ trækfaste rørkoblinger for alle rørtyper

Leveringsprogram: • Flexkoblinger • Trækfaste koblinger • Koblinger for rør med forskellig udv. dia. • Reparationskoblinger • Koblinger med gevindafgang • Koblinger med flangeafgang

Leveringsprogram: • Lige koblinger • Reducerede koblinger • Flangekoblinger • Slutmuffer • Transitionskoblinger

Udførelser: • Op til DN 2000 mm. • Hus af AISI 304, AISI 316, Stål • Tætning af EPDM, NBR, Silicone • Temperaturer op til 245° C.

Fordele • Tolerance op til 42 mm. • ±4° afvinkling. • Permanente beskyttelseskapper • Arbejdstryk 16 bar for alle dim.

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk

ID-NR.: 42793

MM Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Pålidelige spildevandsløsninger DESMI Danmark A/S - din kompetente pumpepartner

Et stært og fuldt dækkende produktprogram: - Høje virkningsgrader - Store energibesparelser Ring og hør mere om de mange fordele.

www.desmi.dk Tlf. 72 44 02 50

Aalborg - Kolding - Århus - Odense - Hvidovre

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.