Spildevand #5 2017 by susanne brandt

Det skal du lave i fremtiden Nye muligheder for genindvinding af fosfor RĂĽdnetanke: Er der mulighed for optimering? DĂ¸gnkursus? Ja tak!

spildevand

december 2017

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

SPIDER MED FREKVENSOMFORMER SPIDER kan kommunikere med hele ﬁre typer af frekvensomformer. Danfoss FC202, Schneider Altivar Proces, ABB ACS550 og ABB ACS580. Driftsparametre kan opsamles og setpunkter justeres, alt sammen via SRO-system.

CANARY - EN UNIK SVOVLBRINTEMÅLER CaNaRy er dansk udviklet og bygger på en kompakt men enkel konstruktion. CaNaRy kan måle svovlbrinte i koncentrationer op til 300ppm og omsætter dette til et 4-20mA signal.

spildevand #5/17

Vælg SPIDER til dit næste projekt og oplev hvorfor SPIDER er markedets mest innovative pumpestyring.

CaNaRy leveres færdig kalibreret og klar til montage med 10m kabel. CaNaRy er udviklet i et robust design for montage i pumpestationer o.lign.

GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE WASYS vil gerne benytte lejligheden til at takke alle kunder, forretningsforbindelse og venner af huset for et forrygende 2017 og ønske alle en god jul og et godt nytår. Vi har igennem 2017 oplevet stor efterspørgsel på vores tekniske løsninger og høje kvalitetsniveau. Vi vil i 2018 arbejde videre med dette og vil fortsætte med udviklingen af virksomheden og produkter.

BESØG OS PÅ IFAT 2018 I MÜNCHEN – VI ER I HAL C1 – STAND 104

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Anne Møller Kristensen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Randers Spildevand A/S TEKST-DEADLINE: 29. januar 2018 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. ANNONCE-DEADLINE: 19. februar 2018

Siden 1896, hvor den senere Nobelpris-vinder Svante August Arrhenius publicerede en afhandling om drivhuseffekten, har mekanismerne bag temperaturstigningerne og klimaændringer været kendt, og allerede i 1904 advarede Svante Arrhenius mod menneskeskabte klimaændringer. På trods af de mange års viden er udledningen af drivhusgasser helt ude af kontrol og stadigt stigende. Som spildevandsbranche i Danmark er vores mulighed for at påvirke miljøet i global målestok nærmest ikke eksisterende, men med parallellen til klimaændringer i tankerne, så skal vi gøre en indsats, hvor vi kan, og når vi kan. Vi er allerede sent ude. Lad os ikke komme endnu mere for sent. Derfor har jeg på vegne af vores fælles branche en ønskeseddel. Det nærmer sig jo sæsonen for ønskesedler. • Sæt mere gang i forskning og udvikling i, hvad vi kan gøre som spildevandsfolk for at begrænse miljøpåvirkningen fra mikroforureninger. • Giv os lov til at udnytte vores faglighed. Vi er ganske gode til at rense uønskede stoffer ud af spildevand. • Suppler jagten på punktkilder med helhedsbetragtninger. Lægemiddelrester skal ikke kun fjernes fra hospitalsspildevand. De skal fjernes fra spildevand generelt. • Lad os ikke vente på beslutninger. Hvis et stof er et miljøproblem ude i den store verden, er det sandsynligvis også et problem, hvis det bliver ledt ud i miljøet i Danmark. Som vi lige har set på Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus, så er der tiltag i gang flere steder i branchen, hvad enten det drejer sig om energioptimering, fjernelse af plastik eller reduktion af drivhusgasser. Derfor kære venner, lad os gå ud for at sprede budskabet. ”Vi kan gøre en indsats. Vi vil gerne gøre en indsats. Giv os muligheden for at gøre en indsats.”

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.708 i perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Ny procestank under opførelse hos Arla Foods i Nr. Vium. Foto: Allan Rasmussen

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening.

spildevand #5/17 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Jeg har lige læst nyhederne om afgiftsnedsættelser på alkoholsodavand, nødder og PVC. Jeg har aldrig tænkt, at der overhovedet kunne være en sammenhæng mellem grænsehandel og spildevand. Der er selvfølgeligt heller ikke nogen forbindelse overhovedet, og afgiftsnedsættelserne har jeg ikke nogen mening om. Jeg kunne ikke drømme om at købe en alkoholsodavand uanset prisen. Til gengæld er vi som branche nødt til at have en mening om plastik, blødgøringsmidler og alle de øvrige mulige mikroforureninger, der kan havne i vores omgivelser via håndtering og udledning af spildevand. For mig er det nærliggende at sammenligne med klimaændringerne og de nødvendige klimatilpasninger, vi alle har inde på livet.

HVAD SKAL DU LAVE I 2018? Der er fart på i spildevandsbranchen. Ny viden, nye produkter, ny teknologi, nye politiske initiativer – der er nok at tage fat på rundt omkring på de forskellige arbejdspladser i forsyningsvirksomhederne.

spildevand #5/17

I ND HOLD

NYE MULIGHEDER FOR GENINDVINDING AF FOSFOR Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har støttet projektet ”Genindvinding af fosfor fra spildevandsslam – mål: 80 % genindvinding af fosfor”.

RÅDNETANKE: ER DER MULIGHED FOR OPTIMERING? Undersøgelse med deltagelse af 22 renseanlæg klarlægger, hvordan de danske rådnetanke er designet, bliver drevet og hvor meget biogas, de producerer. Få resultaterne samt viden om mulighederne for proces optimering her.

I ND HOLD

Leder

Ny teknologi til fjernelse af miljøfremmede stoffer

KORT NYT: 8 Stigsnæs udvider med 30.000 m3 lagerkapacitet Abu Hamour tunnel kåret som 'Verdens bedste projekt' 8 Prutter og toilet-gas kan holde 240 huse varme 8 Nanogødning skal markant reducere landbrugets fosforudledning 8

351 engagerede spildevandsfolk samledes 3.-4. november 2017 på Comwell i Kolding til årets Døgnkursus i Spildevandsteknisk Forening. Mere end 50 spildevandsselskaber var repræsenteret til et døgn i selskab med i alt 16 faglige indlæg om blandt andet carbonhøst, fosfor og pyrolisering.

Genindvinding af fosfor fra spildeslam: Nye muligheder for høje genindvindingspotentialer

UNG I SPILDEVAND: Spændende med de mangeartede opgaver

RÅDNETANKE: Er der mulighed for optimering?

NYT FRA STF: Nyt netværk: Sikkerhed og arbejdsmiljø Netværk for laborantpraktikantvejledere Temadag i rÅdnetanken Årsmøde 2018 – Back to Basis

26 26 26 27

Glædelig jul og godt nytår!

Døgnkursus? Ja tak!

Kalundborg Forsynings skoletjeneste er ikke bare et spildevandsbesøg

PORTRÆT: God planlægning giver mig overblik – og is i maven

Nye sensorer afslører svovlbrinteproblemer i spildevand

KORT NYT: Billund Vand er Danmarks bedste arbejdsplads Nu er Danmarks han-ørreder igen rigtige hanner Forsyningschef ny borgmester i Esbjerg Dronemålinger skal forhindre oversvømmelser Sol og vind gør renseanlæg grønnere Ny procestank ved Arla Foods i Nr. Vium

46 46 47 47 47 47

Renseanlæg bliver knudepunkt

BIOFOS Ressourcepris går til en ægte pionér

Randers Spildevand er blevet til Vandmiljø Randers A/S

STAR fylder 25 – og har stadig masser af ideer

Fleksibelt anlæg på Samsø klarer spildevandsmængderne i turistsæsonen 58

Lolland Forsyning bliver eneejer af renseanlægget Hunseby Strand

PORTRÆT: GOD PLANLÆGNING GIVER MIG OVERBLIK – OG IS I MAVEN

Ildsjæle har løftet spildevandsteknologi fra ingenting til milliardindustri på verdensplan

Hun hedder Helene og er DIN Forsynings projektleder for afholdelse af Spildevandsteknisk Årsmøde 2018, der finder sted i Esbjerg. Til dagligt er hun ledelsessekretær og sidder med ved bordet, når der træffes beslutninger i DIN Forsyning – og så har hun et hjerte, der banker for unges velbefindende i det lille lokalsamfund, hun bor i.

En god historie fra det virkelige liv

Vandcenter Syd vælger kvalitet frem for pris

LEVERANDØRER 65 NAVNENYT 66 PRODUKTNYT 68 Planlagte aktiviteter i 2018

Deadlines og udgivelser 2017

spildevand #5/17 5

DØGNKURSUS? JA TAK!

HVAD SKAL DU LAVE I 2018? FÅ SVARET HER!

N Y T E K N O LO GI TIL FJ ERNELS E AF M I LJ Ø FRE MMED E STOFFER Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) har bevilliget støtte til et nyt test- og demonstrationsprojekt til fjernelse af miljøfremmede stoffer ved flerpunktsdosering af ozon på et centralt renseanlæg. Projektet gennemføres af et samarbejde mellem Suez Water (projektleder), Samn Forsyning, KD-Maskinfabrik, universiteterne i Aalborg og Aarhus samt COWI.

spildevand #5/17

Tekst: COWI Det overordnede formål er at demonstrere, at organisk micro-forurening kan fjernes i eksisterende renseanlæg uden udbygning og dyr teknologi. Den anvendte teknologi vil muliggøre fuld rensning af organisk micro-forurening for under halv pris af de bedste teknologier i dag, og vil være et paradigmeskifte i, hvordan man kan fjerne denne type forureninger – og hvor lidt, det koster!

forureninger er muligt. Herved dokumenteres, at micro-forureninger, som renseanlæg i dag ikke er designet til at fjerne, alle kan ombygges til at opnå effektiv fjernelse til en forholdsvis lav omkostning. Det skyldes, at de eksisterende beholdere og infrastrukturen på renseanlæggene fortsat kan anvendes i den nye teknologi, og at der ikke skal foretages store ombygninger af renseanlægget.

Teknologien er allerede testet i pilotskala af SUEZ, men den skal testes i fuldskala. Dette projekt vil være ”verdenspremiere” for test og demonstration i fuld skala og vil blive opstillet på et konventionelt renseanlæg i Danmark. Projektet vil dokumentere teknologiens effektivitet, og at lave omkostninger til fjernelse af micro-

Det forventes, at den nye teknologi til spildevandsrensning efter succes fuld dokumentation ikke alene vil kunne anvendes på de fleste danske centrale renseanlæg, men ligeledes kan anvendes på decentrale udledningskilder for micro-forureninger, såsom hospitaler m.v. Der er ligeledes identificeret et betydeligt markedspo-

tentiale i hele Europa, hvilket bl.a. stimuleres af lovgivning i f.eks. Schweiz, Tyskland m.fl. og krav til efterlevelse af Vandrammedirektivets bestemmelser. Projektet, som påbegyndes i januar 2018, skal gennemføres på Brædstrup Centralrenseanlæg, som ejes af Samn Forsyning (tidligere Horsens Vand). Brædstrup Centralrenseanlæg har to parallelle spildevandslinjer, som gør det muligt at anvende den ene linje til test og den anden som referencelinje. Projektet vil blive rapporteret senest i maj 2019. Flere oplysninger om MUDP-projektet og den anvendte renseteknologi kan fås hos Direktør Per Krøyer Kristensen, Suez Water A/S på +45 69156600 eller mail per.kroyer.kristensen@suez.com.

Maria Raid fra Suez Water foran ozongeneratoren på det første skandinaviske renseanlæg (Tekniska Verken i Linköping), som fjerner miljøfarlige stoffer fra spildevandet. Foto: Suez Water.

FOKUS PÅ OVERLØB DANOVA har gennem mange år udviklet og leveret udstyr til måling af overløb. Nu, hvor der for alvor bliver fokuseret på måling og registrering af overløb, kan vi tilføre knowhow og ekspertise samt levere data og målere, tilpasset netop dine krav.

• Online data via DANOVA data server/API – direkte ind i dit SCADA/SRO. • D•Eye® kameraløsning udviklet til overløbs registrering. • Online Flowmåling – niveaumåling – regnmåling efter ønske. • Alt batteridrevet eller tilsluttet strøm

DanovaLog datalogger og D•Eye® kamera, kan med diskret switch/niveaumåler (samt evt. flowmåler), med høj nøjagtighed, måle, vise og registrere antal overløb, varighed og mængde.

KVALITET BETALER SIG!

DANOVA ®

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

TLF +45 6614 9323

INFO@DANOVA

DANOVA.DK

spildevand #5/17 7

• Køb eller leje

KO RT NY T

Konstruktionsarbejdet er i gang og de nye lagertanke forventes klar til årsskiftet. Med de nye lagertanke vil RGS Nordic råde over en samlet lagerkapacitet på 100.000 m3. Den store lagerkapacitet vil medføre en endnu større fleksibilitet, som gør, at virksomhedens kunder kan aflevere al slags forurenet spildevand samtidigt, på hvilket som helst tidspunkt og i meget store mængder. Spildevandsanlægget modtager både leverancer med skib og tankbil fra alle slags brancher. Anlægget på Stigsnæs renser vandet biologisk uden brug af kemikalier. Ud af rensningen produceres slam til genanvendelse samt renset spildevand, som ledes retur i kredsløbet i Agersø Sund. Kilde: rgsnordic.com

Fredericia: Fremover vil 240 husstande kunne holde varmen ved hjælp af gas, som Fredericia Spildevand og Energi A/S udvinder af spildevand fra byens toiletter. Det er dobbelt så mange som hidtil. - Vi har installeret en ny gasmotor, som kan udnytte gassens energi bedre end den gamle. Nu er vi helt oppe på 99,8 % af gassens energi. Man kan sige, at vi nu udnytter hver eneste lille prut, siger Per Dam. Han er projektleder for renseanlæggets mange energiprojekter og styrer dermed både projekter, der skal reducere energiforbruget, og projekter, der skal øge den energi, anlægget producerer ved at udnytte ressourcerne i spilde- og kloakvand. Det sidste er anlægget nedenfor Røde Banke efterhånden så effektivt til, at selskabet overvejer at omdøbe spildevand og i stedet omtale kloakkernes indhold som "ressource-vand".

at få det bedste resultat. Desuden er det godt, når vores egne folk kender anlægget til fingerspidserne. Og det gør de, når vi selv har monteret det, siger Per Dam. Det viser sig, at gasmotoren suger så meget mere energi ud af spildevands-gasserne, at renseanlæggets varmevekslere ikke kan følge med og få det hele sendt videre ud i fjernvarmenettet. Den flaskehals skal fjernes ved at installere en ekstra varmeveksler. Det er en forholdsvis enkel installation og kan klares for omkring 50.000 kroner, vurderer Per Dam. Han regner med, at varmeveksleren er på plads i løbet af et par uger, hvorefter renseanlægget kan levere varme til 240 husstande i stedet for "kun" 120. Kilde: fyens.dk

Installerede selv anlægget

spildevand #5/17

P RU T T E R O G TO ILE T- GAS Stigsnæs KA N H O LD E 24 0 H U S E VA RME udvider med En ny gasmotor gør Fredericias renseanlæg i stand til at levere varme 30.000 m3 til dobbelt så mange husstande som hidtil. lagerkapacitet

Abu Hamour tunnel kåret som 'Verdens bedste projekt' Engineering News-Record har kåret den COWI-designede afvandingstunnel Abu Hamour i Qatar til verdens bedste spilde vandsprojekt i 2017. Hvert sekund løber der op imod 16,5 m³ vand igennem afvandingstunnellen Abu Hamour i Doha, Qatar. Det svarer til, at den ville kunne tømme et olympisk svømmebassin på cirka to et halvt minut. Tunnellen er projekteret af et hold COWImedarbejdere fra Danmark, Indien og Qatar og opført af Salini/Impregilo. Den stod færdig i 2016 og har nu vundet den prestigefyldte pris Global Best Project Award 2017, som uddeles af Engineering News-Record. Kilde: cowi.dk

Den nye gasmotor var en investering på 5,2 millioner kroner. Den blev installeret i september og er siden blevet prøvekørt til den helt store guldmedalje. - Det fungerer rigtig godt. Vi brugte vores egne folk til at installere anlægget. En udefrakommende entreprenør kunne muligvis have gjort det billigere, men vi prioriterede

Bestyrelsesformand Lars Ejby Pedersen (S) og projektleder Per Dam foran den nye gasmotor, der kan levere varme til dobbelt så mange hus stande som den gamle. Foto: Peter Friis Autzen

Nanogødning skal markant reducere landbrugets fosforudledning Landbrug og vandmiljø kan se frem til en markant reduktion i fosforudledningen, når forskningssamarbejde vil komme overgødskning i landbruget til livs ved hjælp af nanoteknologi. Hvert år gødes landbrugsjorden med et stort overskud af fosfor, som ophober sig i jordlagene uden nogensinde at gøre gavn i afgrødeproduktionen - kun 15-25 pct. af den tilførte fosfor hjælper planterne i deres vækst. Det overskydende fosfor har blandt andet en negativ effekt på vandmiljøet, der gradvist ødelægges af fosforudledning, hvorfor Landbrugspakken, der netop er trådt i kraft, pålægger landbruget at reducere udledningen af fosfor markant. Men et nyt Innovationsfondsprojekt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved KU forsøger at udvikle en mere effektiv fosforgødning ved hjælp af nanoteknologi. Forskerne prøver som noget helt nyt at indkapsle fosfor i bionedbrydelige nanopartikler, som planterne kan optage via bladene og dermed undgå binding af fosfor i jorden. Kilde: innovationsfonden.dk

envidan bidrager til den cirkulære økonomi spildevand #5/17 9

Foto: EnviDan A/S

I EnviDan er cirkulær økonomi en integreret del af en række af vores projekter, og vi tænker cirkulært i udviklingen af nye innovative og bæredygtige løsninger. Vi tænker feks. cirkulært når vi: Med KOD-Håndbogen leverer et værktøj, som faciliterer implementeringen af ressourcestrategien på de danske renseanlæg og giver specifikke forslag til succesfuld overførsel af teknologi fra biogasbranchen til de renseanlæg, der har rådnetanke. Som en del af fyrtårnprojektet VARGA er med til at udvikle et Vand Ressource Genvindings Anlæg, som udover at rense vand, udnytter ressourcerne i spildevand og affald til fremstilling af grøn energi i form af opgraderet biogas og samtidig leverer et værdifuldt restprodukt, som kan anvendes som gødning i (økologisk) landbrug. Udvikler et BAT-katalog med de nyeste og bedste teknologier til fremtidens renseanlægsstruktur, med fokus på ressourcer og genanvendelse. Cirkulær økonomi er ikke et produkt, vi leverer. Det er noget, vi opnår, når vi tænker hele ressourcekredsløbet ind i vores løsninger. www.envidan.dk

10 spildevand #5/17

Se virkemåde for ultralyd flowmåling

Flow Measurement

Bullseye! Eller med andre ord: den digitale ekvilibrist SITRANS FS230. Siemens Procesinstrumentering – registerer alt af betydning. Den er ny, enkel og forbedrer din produktivitet. SITRANS FS230 clamp-on ultralyd flowmåler tilbyder dig en aktuel målenøjagtighed på 0,5 til 1 % via en målefrekvens på 100 Hz og en unik immunitet for processtøj. En forenklet brugerflade – med brugerdefineret grafisk display, indstillingswizards og simplificerede konfigurationsmenuer. Dertil en SensorFlash® microSD for datalogning, forenklet service og kopiering af indstillinger. SITRANS FS230 kan på en enkel og ligefrem måde integreres i et automationssystem – på samme måde som den øvrige del af komponenter fra Siemens Procesinstrumentering for flow, tryk, temperatur, niveau, vejning og ventil styring.Fordi vi tror på at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

siemens.com/fs230

HVAD SKAL DU LAVE I 2018?

spildevand #5/17 11

Der er fart på i spildevandsbranchen. Ny viden, nye produkter, ny teknologi, nye politiske initiativer – der er nok at tage fat på rundt omkring på de forskellige arbejdspladser i forsyningsvirksomhederne. Det er en af årsagerne til, at det er en spændende branche at beskæftige sig med. På de følgende sider kan du læse, hvad tre nøglepersoner i branchen tænker om udviklingen. Hvad så vi i 2017? Hvad kommer til at ske i 2018? Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand FØLJETON I årets sidste nummer af Spildevand kan du hvert år læse en række bud på, hvad der kommer til at se ske i året efter i spildevandsbranchen, og hvilken betydning det eventuelt vil få. Budene kommer fra nøglepersoner i branchen: forskere, leverandører, rådgivere og selvfølgelig spildevandselskaberne selv.

SPILDEVANDSSELSKABET Vi er i en brydningstid Hvilken spildevandudfordring har præget dit 2017?

12 spildevand #5/17

Vi har helt klart haft en periode med gang i en masse udviklingsprojekter på den teknologiske front, og fx i forhold til rensning af hospitalsspildevand bøvler vi noget med, at lovgivningen halter bagefter. Så det har vi – og mange andre spildevandsselskaber - brugt en del tid på. Man ved ikke helt, hvad man skal give lov til; om hospitalerne selv skal rense, eller om vi skal.

Navn: Mads Leth Stilling: Direktør, VandCenter Syd Antal år i branchen: 9 år

Hvis jeg skal tage min miljøkasket på, mener jeg, vi bør rense spildevandet, når vi nu ved, vi kan. Men omvendt tilsiger lovgivningen ikke, vi skal gøre det. Og med den regulering, vi ser nu, kan man stille sig selv spørgsmålet, om vi så overhovedet kan gøre det? Jeg synes, det er forkert, man giver hospitalerne mulighed for det uden for renseanlæggene. Undersøgeler, blandt andet fra Aarhus, viser, at hovedparten af medicinrester faktisk slet ikke kommer fra hospitalerne – det er kun 5-10%, man kan få fat i den vej. Men det er selvfølgelig en punktkilde, og så mener myndighederne, at det skal vi gøre noget ved, selvom renseanlæg ved sygehuse er problematiske. Vi arbejder dog på at finde konsensus, både på forsynings- og myndighedssiden. Det er et komplekst område, som vi er ved at danne os et overblik over. Helt lavpraktisk er det vigtigt, vi gør noget, når vi kender til de her stoffer, og der kører udviklingsprojekter med gode resultater.

Hvad ser du frem til i 2018? Uh, der er mange ting, blandt andet på grund af alle de udviklingsprojekter, der kører. Den DNA-teknologi, Aalborg Universitet har udviklet, har vildt spændende perspektiver. De har i mange år samlet bunker af data, og nu kan vi begynde at bruge det til noget og rent faktisk få en fundamental forståelse for, hvad der sker i vores baljer – og ikke mindst hvordan vi kan styre det. Selvom vi er dygtige, og der har været stor udvikling på området, oplever vi stadig skumproblemer og dårlige bundfældningsegenskaber. Hvad er det, der går galt? Når vi får den forståelse, kan vi gøre noget ved det. Det er en helt ny verden, at vi kan DNA-sekventere så hurtigt, og vi er kun begyndt at kradse i overfladen af de muligheder, der åbner op for, hvor det både er teknologi og pris, der gør metoden tilgængelig.

Hvor det, der før tog en uge at analysere, nu kan gøres på en dag, det er en helt, helt afsindig udvikling. Og det fortsætter – og vi kan bruge det til noget. Vi har været gode til at måle på de fysiske parametre, men nu bevæger os ind i mikrobiologien, og det er noget nyt. Det har store perspektiver, hvis vi kan styre og forstå det. Så sker der også mange samarbejder, der peger ud i verden. Der er WTA i Chicago, og også opførelsen af AquaGlobe i Skanderborg, hvor forsyningen og lokale vandvirksomheder er gået sammen om at bygge et globalt udviklingsrum. Personligt synes jeg også, det er meget spændende, vi kan samarbejde på tværs af landegrænser, og der sker spændende ting i både Holland, Schweiz og Østrig, som vi holder øje med. Og hvis vi synes, vi er ramt af klimaudfordringer i Danmark med øgede regnmængder, skal vi bare kigge mod Asien, hvor udfordringerne er i en helt anden skala. Der sker også en del på det område med løsninger på overfladen, og det følger vi med i.

Hvordan vil det påvirke dit arbejde? Vi er forholdsvist traditionsbundne i vores branche, men nu står vi over for et opbrud, vi bliver nødt til at adressere. Vi skal rense for helt nye stoffer, og det kræver ny viden, vi skal tilegne os. Der kommer samtidig nye værktøjer at arbejde med, og det giver pludselig en anden forståelse, også på gamle problemer helt tilbage fra 1980’erne. Nu kan vi gøre noget ved det! Det er en radikal ændring, at vi kan begynde at forudsige meget mere – ja, jeg vil faktisk kalde det en brydningstid, vi befinder os i.

Hvordan vil det påvirke spildevandsbranchen? Det har store perspektiver og vil få mange konsekvenser, både i forhold til besparelse af energi, CO2 og kemikalier. Og følger den økonomiske regulering mon med? Der stiller selvfølgelig mange nye krav til de medarbejdere, vi har nu, og til alle dem, vi skal bruge fremadrettet. Et øget behov for at holde sig opdateret og efteruddanne sig, og det gælder alle niveauer i organisationen. Og vi skal blive ved med at dele den viden med hinanden. Det er en stor styrke, at hvis nogen i Frederikshavn har set lyset i noget, ja, så deler man den viden med alle. Det bliver endnu mere vigtigt fremover.

RÅDGIVEREN Det bliver ikke mindre komplekst Hvad har du arbejdet mest med i 2017? Jeg har i 2017 set en større variation af behov for hjælp hos de enkelte forsyninger end tidligere. Det er som om, at afstanden mellem de forsyninger, som har de fornødne ressourcer og kræfter til at gå forrest og afprøve nye tilgange til spildevandshåndteringen, er blevet større til de desværre flere og flere forsyninger, som er presset på økonomien, og derfor har helt andre udfordringer. For mig har dette betydet, at der har været en større variation i den type af opgaver, jeg har været involveret i.

2017 har for mig været året, hvor vi har set lidt for mange økonomisk motiverede annulleringer af større anlægsprojekter i vores branche. Projekter, som ellers ville have gjort gavn for miljøet eller vores stræben efter en bedre ressourceudnyttelse. Jeg synes, at der heldigvis, via cirkulær tænkning, er kommet mere og mere fokus på det at være CO2-neutral end at være energiproducerende, som ellers har været en stor tendens i de seneste år. Energibalancen er blevet et vigtigt brand, men jeg mener, vi skal udfordre os selv med mere end det. Vi har oplevet flere skybrud, flere overløb fra fællessystemer, og så har vi set en fosfordebat, der måske desværre synes at klinge lidt ud.

Vi skal som branche lige finde os selv i forhold til de økonomiske rammer, men overordnet set er der stadig stor søgning efter noget nyt, efter nye teknologier, nye måder at udfordre systemet på. Cirkulær økonomi globalt set er et kæmpe marked, og mange forsøger at finde fodfæste internationalt, hvor vi har meget at byde ind med. Jeg sidder som en del af Miljøstyrelsens ekspertgruppe, hvor vi er ved at udarbejde et fosforhierarki, som gerne skulle være klar i 2018. Så lad os se, om det kan hjælpe med at få gang i flere tiltag på fosforsiden. En anden tendens er at kigge på levetiden af anlægsprojekter. Kan det give mening at arbejde med kortere tidshorisonter? Vi kan alligevel ikke spå om, hvad der sker om 50 år, så måske det kan give større fleksibilitet at forkorte levetiden, f.eks. ved modulbaserede anlæg, der løbende kan tilpasses udviklingen. Det betyder mindre beton, og det er spændende at følge med i, hvad der sker på det område. Jeg ser også en stadig øget kompetence hos forsyningerne, hvilket er superspændende, og som vil være med til at udfordre både rådgivere og leverandører. Forhåbentlig med det resultat, at vi alle bliver endnu bedre til det, vi går og laver.

Hvordan påvirker det dit arbejde? Tja, man kan sige, det er i hvert fald ikke blevet mindre komplekst – men på den anden side bliver det heller aldrig kedeligt!

Hvordan vil det påvirke spildevandsbranchen? Forsyningsselskaberne vil gerne løfte rigtig mange spændende opgaver, også udover den nationale horisont, men det kræver et stort benarbejde i forhold til branchereguleringen og de økonomiske rammer. Mit håb er, at politikerne vil indse, at det altså koster at rense spildevandet, og at branchen er yderst effektiv, som det er nu.

spildevand #5/17 13

Navn: Peter Tychsen Stilling: Rådgiver, ejer af Lobster Speciale: Procesekspert Antal år i branchen: 20 år

Efter ca. to årtier hos ”de store” branchen, hvor jeg har haft stor glæde af at arbejde som procesekspert i fagligt kompetente miljøer, og tæt på de fleste af branchens store personligheder, har jeg haft roller som faggruppeleder, udviklingschef, produktchef mm. I sommeren 2017 valgte jeg efter grundige overvejelser at løsrive mig fra de etablerede og starte min egen virksomhed. Mest for at kunne komme tættere på forsyningerne i deres beslutningsprocesser, men også for i højere grad at kunne dele ud af min viden direkte til forsyningerne.

Hvilke tendenser ser du i 2018?

FORSKEREN

14 spildevand #5/17

Hvad er op og ned på miljøfremmede stoffer?

Navn: Jes Vollertsen Stilling: Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Speciale: Processer i spildevandssystemer, miljøfremmede stoffer, mikroplast Antal år i branchen: 30 år

Hvilke tendenser ser du i dit forskningsområde lige nu?

Hvordan påvirker det dit forskningsarbejde?

Der sker mange ting i øjeblikket inden for spildevandsområdet, hvoraf en af dem er et stort fokus på medicinrester og miljøfremmede stoffer i spildevandet. Herunder mikroplast, som er et af mine primære forskningsområder. Vi er stadig i den fase, hvor vi undersøger, hvad der op og ned på fænomenet, og sådan har det været en rum tid nu. Status er sådan, at et almindeligt renseanlæg fjerner rigtig meget, faktisk helt op til 99%, men mikroplasten ender jo i slammet, og så kan man diskutere, hvad der sker med det, når det ender på landbrugsjord.

Jeg har et laboratorium med en række medarbejdere, der er virkelig gode til at analysere mikroplast, og min agenda er at få skabt viden om, hvad der er op og ned på de forskellige historier, vi ser i medierne. I min verden ville det være en katastrofe, hvis vi skød en masse penge efter et projekt, der ikke er relevant, og så undlod at gøre noget, der hvor det batter. Og det gælder ikke kun mikroplasten, men alle de mange andre vigtige stoffer, vi skal kigge på.

Hvordan vil det præge de næste par år? Der vil nok ske det, at der vil opstå en erkendelse af, at et almindeligt renseanlæg er meget effektivt. Måske ser vi flere eksempler på effektiv efterpolering, enten ved hjælp af filter med fin dug ned til 10-20 my, med sandfilter, eller lignende filterteknologi. Det er nok kommet for at blive, fordi man fjerner meget mere andet blot mikroplast på den måde. Det kommer også yderligere fokus på de regnbetingede udledninger, specielt i forhold til mikroplast. Fejlkoblinger, overløb og andre uretmæssige udledninger er kommet meget mere i søgelyset, og vi ved, at helt op mod 5% af spildevandet i Danmark er fejlkoblet. Det ved vi, og det er også en diskussion, som foregår. På den lange bane kan det føre til nye krav til spildevandsektoren, ligesom de rensespecifikationer, vi kender i dag, også kan blive skærpet.

Vi diskuterer stadig, hvordan vi skal måle mikroplast, så metodeudviklingen ruller derudad. I Danmark er vi kommet godt med inden for de seneste par år inden for forskningen, hvor vi har formået at komme fra et ret lavt blus til fuld hammer inden for mikroplast. Så udlandet har i høj grad fået øjnene op for os. Vi mærker også en interesse fra renseanlæggene, der gerne vil vide, hvilke teknologier de skal bruge for at fjerne mikroplasten, og jeg ser blandt andet en øget anvendelse af forseparation, for eksempel ved skivefiltre eller lignende. Jeg kunne også godt forestille mig et øget fokus på hele rådnetanksdelen i de kommende år, da det selvfølgelig også har noget med mikroplast at gøre. Sådan noget som termisk hydrolyse er måske vejen frem til biologisk nedbrydelse af plasten, inden den ender på landbrugsjorden. Det vil vi blive meget klogere på de næste par år.

Pssst... vidste du, at +

? spildevand #5/17 15

og at

xylem har alt udstyr til

energi renoveringer af renseanlæg? - beluftere (både tallerken og plade) - turbo blæsere - omrørere Alle produkter produceres på egne fabrikker. Så vi har software og eksperter der kan beregne og sammensætte det optimale energimæssige design af anlægget. Kontakt vores tekniske chef Lars.Jensen@xyleminc.com og hør mere.

www.xylem.dk

Fra idé til løsning

16 spildevand #5/17

Middelfart spildevand

Middelfart Spildevand og Agrometer har i samarbejde udviklet et nyt koncept for kystnære pumpestationer i Middelfart, med tørtopstillede Gorman Rupp spildevandspumper. Pumpestationerne er delvist nedgravet med en dækselkote der tager højde for en fremtidig vandstandsstigning, og er designet så de falder naturligt ind i de eksisterende omgivelser. Pumperummet indeholder 2 stk. Gorman Rupp T-serie spildevandspumper, styretavler samt arbejdslys. Pumpestationen blev i samarbejde etableret på en lille uges tid, inklusiv udgravning og genetablering. Agrometer har sørget for bortskaffelse af eksisterende pumper, levering af nyt beton pumperum samt installation af nye pumper og ny rørføring til pumpesump.

Fordele ved Gorman Rupp T-serie Færre driftstop & bedre ydelse 1 mand må servicér pumperne Rent og sikkert arbejdsmiljø med tørtopstillet pumpe

Pumpedata: Pumpe 1 T3” Kapacitet: 8,5 l/s ved 9,5 mVs Pumpe 2 T4” Kapacitet: 22 l/s ved 9,4 mVs

G EN I N DVI N DI N G AF FOS FOR FRA S P I L DEVA N DS S L A M:

NYE MULIGHEDER FOR HØJE GENINDVINDINGSPOTENTIALER Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har støttet projektet ”Genindvinding af fosfor fra spildevandsslam – mål: 80 % genindvinding af fosfor”. Projektet er udført i et samarbejde mellem HJORTKÆR maskinfabrik a/s, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Vandmiljø Randers A/S, Provas-Haderslev Spildevand a/s og BlueKolding A/S. Artiklen er baseret på indlæg på Døgnkursus 2017 ved Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S, og Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut. Tekst og fotos: Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, HJORTKÆR maskinfabrik a/s, Vandmiljø Randers A/S, Provas-Haderslev Spildevand a/s samt BlueKolding A/S. Fosfor er en forudsætning for alt liv på jorden. Verdens kendte fosforressourcer er imidlertid ved at slippe op, og en del af den tilbageværende fosfor er forurenet med bl.a. cadmium. Vi skal derfor sørge for at genanvende så meget fosfor som muligt, og her spiller renseanlæggene en væsentlig rolle: Op til 20 % af Danmarks import af fosfor til gødningsformål kan dækkes af fosfor fra spildevand. I andre lande arbejdes der intensivt på at finde nye teknologier til genind-

vinding af fosfor, fordi man allerede nu eller på længere sigt ikke ønsker at benytte spildevandsslam som gødning på landbrugsjord. Lande som Sverige, Holland, Tyskland og USA er langt fremme med nye teknologier, som omfatter fosforgenindvinding fra både rejektvand, slam og slamaske. I det MUDP-projekt, som beskrives her, har vi valgt at fokusere på genindvinding af fosfor fra slam, da dette giver mulighed for større fosforudbytte end genindvinding fra rejektvand. Samtidig

er fosforen i slammet lettere tilgængelig end fosfor bundet i slamaske. Den teknologi, vi arbejder med, er inspireret af en teknologi fra tyske innovationsprojekter, som vi har søgt at videreudvikle, bl.a. for at opnå en økonomisk mere attraktiv proces. Hvis 80 % af slammets fosforindhold skal genindvindes, kræver det tilsætning af syre for at få frigivet den andel af fosforen, som er kemisk bundet. Andelen af kemisk bundet fosfor afhænger af, om fosforfjernelsen på renseanlæggene

spildevand #5/17 17

Pilotskalaforsøg: Studerende fra Aalborg Universitet udtager slamprøver til analyse for fosfor efter nedsyring til pH3.

Praktiske forsøg

18 spildevand #5/17

Der er gennemført forsøg med slam fra renseanlæggene i Randers, Haderslev og Kolding, idet vi har arbejdet med følgende tre forskellige typer slam:

Figur 1: Frigivelsespotentialer for fosfor undersøgt i laboratoriet

er biologisk eller kemisk. Der vil dog uafhængigt af fosforfjernelsen på rensningsanlægget altid være en stor andel kemisk bundet fosfor, da fosforen binder til de ioner, som allerede findes i spildevandet - primært kalk, jern og aluminium.

Nytænkning Den teknologi, vi arbejder med, er baseret på en proces, hvor slammet nedsyres, hvorved de kemiske bindinger nedbrydes, og fosforen frigives til vandfasen. Afvandes slammet herefter,

fås et rejektvand med et meget højt fosforindhold, som kan genudfældes som et gødningsprodukt. I Tyskland udvindes fosforen som et struvitprodukt, hvor fosforen er bundet til magnesium og ammonium. Struvit kan uden yderligere bearbejdning anvendes som gødning. Processen med at sikre en udfældning med struvit efter den kemiske behandling er meget omkostningstung. Vi har derfor i vores projekt fokuseret på at opnå et billigere fosforprodukt, hvor indholdet af tungmetaller er minimale.

Figur 2: Skitse af pilotanlæg til nedsyring og afvanding af slam. Eksemplificeret med forsøgsresultater fra Randers Centralrenseanlæg.

- Randers: Mesofil udrådnet blanding af primærslam og aktivt slam. Renseanlægget er bygget til kemisk fosforfjernelse, men en del fosfor fjernes i dag biologisk. - Kolding: Mesofil udrådnet primær slam. Primærslammet er ikke kemisk fældet. - Haderslev: Aktivt slam, som ikke er udrådnet. Anlægget fælder fosfor ved kemisk fældning. Indledningsvis blev teknologien testet i laboratorieskala med slam fra de tre anlæg. Resultaterne viste meget forskellige genindvindingspotentialer: I Randers fandt vi et meget højt genindvindingspotentiale på ca. 80 % af slammets fosforindhold. Kolding har et lidt mindre genindvindingspotentiale på omkring 60 %, hvilket kan skyldes, at det kun er primærslam, som udrådnes. Haderslev har det laveste genindvindingspotentiale på 20-40 %. Det lave genindvindingspotentiale i Haderslev skyldes, at slammet ikke udrådnes, hvorfor en stor del af fosforen er bundet i biomassen og derfor vanskelig at genindvinde. Til gengæld er omkostningerne til nedsyring af det biologiske slam i Haderslev meget lave. Resultaterne af vores laboratorieforsøg opsummeres i Figur 1, der viser potentialerne for fosforfrigivelse fra slammet ved forskellige pH-værdier. Efterfølgende pilotskalaforsøg på renseanlæggene viste, at det i praksis var svært at nå helt samme genindvindings-

spildevand #5/17 19

procenter i pilotskala som i laboratoriet. Genindvindingspotentialerne reduceres bl.a., fordi der som en naturlig del af processen er et højt fosforindhold i vandfasen i slamkagen efter afvanding. Figur 2 viser en skitse af vores proces i pilotskala, idet det som eksempel er angivet, hvor meget fosfor der var i de enkelte strømme ved behandling af slam fra Randers Centralrenseanlæg. Pilotskalaforsøgene blev alle gennemført med nedsyring til omkring pH 3, da det gav det bedste kompromis mellem fosforudbyttet, syreforbruget og tørstofindholdet i slamkagen efter afvanding. Samtidig er det vores erfaring, at nedsyring til pH 3 betyder en relativt begrænset frigivelse af tungmetaller til vandfasen (primært zink og cadmium) i forhold til, hvad der vil kunne frigives ved lavere pH-værdier. Den øgede frigivelse af tungmetaller til rejektvandet ved pH 3 er således under 20 %.

Perspektiverne Laboratorieforsøgene viser meget høje genindvindingspotentialer for specielt renseanlæggene i Randers og Kolding, hvor slammet udrådnes. Genindvindingspotentialerne er dog knap så høje, når vi efterfølgende tester processerne ved forsøg i pilotskala på de enkelte renseanlæg. Vi ser imidlertid forskellige muligheder for gennem yderligere forsøg at optimere processerne, så vores mål er fortsat at nå op omkring de 80 % i samlet fosforgenindvindingspotentiale. Den største udfordring p.t. er at finde en metode til effektivt at genindvinde rejektvandets store indhold af fosfor, der både økonomisk og miljømæssigt er bæredygtig. Fuldskalaforsøg gennemført med en lignende tysk teknologi

Slammets kvalitet ændres ved nedsyringen, men det er stadig muligt at afvande til samme tørstof, som normalt, uden at polymerforbruget ændres markant.

har vist høje driftsomkostninger, fordi det er nødvendigt at anvende dyre kemikalier for at sikre genudfældning af den frigivne fosfor som et rent struvitprodukt. I vores projekt har vi derfor valgt at fokusere på at få fosforen ud som et alternativt produkt uden for højt indhold af tungmetaller. Dermed kan vi reducere driftsomkostningerne fra ca. 160 kr./kg P til 30-40 kr. pr./kg P + anlægsomkostninger. Disse omkostninger er stadig for høje i forhold til de nuværende priser på gødningsfosfor på ca. 12 kr./kg P, men det er et væsentligt skridt på vejen mod en økonomisk

fornuftig proces til at genvinde fosfor. Og en sådan proces kan hurtigt blive nødvendig, hvis vi i fremtiden bliver forhindret i at genanvende slammets fosforindhold på den mest direkte måde – dvs. ved spredning på landbrugsjord. Det her beskrevne MUDP-projektet afsluttes med udgangen af 2017, men MUDP har bevilget støtte til et opfølgende projekt med samme partnere, hvor mulighederne for at optimere genudfældningen vil blive undersøgt nærmere. Resultaterne af det nye projekt forventes at foreligge om 2 år.

UNG I SPILDEVAND:

SPÆNDENDE MED DE MANGEARTEDE OPGAVER I denne udgave af klummen UNG I SPILDEVAND møder du Casper Andersen, 28 år, der er maskinmester og arbejder ved Vandmiljø Randers (tidl. Randers Spildevand). Her har han fingrene i mange forskellige typer af opgaver, og det er noget, han trives godt med. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand

20 spildevand #5/17

Hvad består dit arbejde af? - Jeg startede ved Vandmiljø Randers som praktikant i 2016 efter sommerferien som et led i min uddannelse til maskinmester. Jeg blev færdiguddannet i januar 2017 og startede 14 dage efter i en projektansættelse med kontrakt til 31/12-17, hvor jeg primært beskæftiger mig med planlægningen af det store pulp-anlæg, der er ved at blive rullet ud. En stor del af projektet har været et myndighedsprojekt, men nu er vi kommet i gang med procesbeskrivelse osv. Randers Kommune er begyndt at samle det kildesorterede organiske affald ind, som bliver til pulp på affaldsstationen og så pumpes til centralrenseanlægget som spildevand. Det er 12% tørstof, når vi modtager det, så vi kommer til at blande det med det øvrige spildevand. Jeg arbejder specifikt med varmedelen og motoranlægget. Det er mega spændende at være del af så stort et projekt. Og så har jeg en masse andre gode opgaver også.

Hvordan har du fået interesse for spildevand? - Det er egentlig lidt sjovt. Da jeg skulle finde et praktiksted, fik jeg på skolen en liste over godkendte virksomheder, man kunne søge til. Der stod Randers Spildevand, og da jeg gerne ville et sted hen med et stort teknisk anlæg, virkede det som et godt match. Jeg har ellers aldrig tænkt over spildevand før – selvom virksomheden ligger centralt i Randers, hvor jeg er vokset op, har jeg aldrig lagt mærke til dem. Så det var ret tilfældigt, jeg endte her. Da jeg startede, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente – jeg var jo helt ny som maskinmester. Jeg husker bare, jeg syntes, det lød fedt med opstart af sådan et pulp-anlæg. Jeg laver dog også mange andre ting. Jeg har fx lavet en styringsbeskrivelse til en pumpestation og arbejdet

med implementering af nyt SCADA-system. Der er generelt meget nytænkning her omkring styring og regulering af anlægget, og det er super spændende, synes jeg. Jeg har fået lov til meget, også at blande mig i andre ting. Der er brede rammer her. Også vedligehold ville jeg gerne have erfaring med, og det fik jeg bare lov til. Blandt andet skiftet til IDUS, hvor jeg er med i processen med at få det rullet ud - jeg holder kurser og laver guides. Det er en kulturforandring blandt mine kolleger, og det er spændende at arbejde med det menneskelige aspekt. Jeg har nemt ved at sætte mig ind i nyt software, og det er klart en fordel.

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job? - Jeg er indtil videre kun på kontrakt til 31/12-17, men pulp-anlægget er et kæmpestort projekt, så jeg håber, jeg får lov at forlænge ansættelsen og blandt andet kan være med til at se det i drift. Der sker også mange andre udrulninger ved Vandmiljø Randers, bl.a. IDUS ligger der fortsat meget arbejde i. Jeg føler mig rigtig godt til rette i de her nye projekter og er super glad for at være her. Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse for, hvordan branchen udvikler sig, inden jeg kom herind, og det er faktisk lidt for dårligt. Jeg kan i hvert fald godt se en masse gode projekter for mig, som jeg ville elske at være en del af i fremtiden.

CASPER ANDERSEN 28 år Projektmedarbejder i produktionen, maskinmester Drømmer om: Flere store spildevandsprojekter Navn: Alder: Stilling:

Tip os! UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

Kender du et engageret ungt menneske (mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen. Skriv til red@stf.dk for mere information.

spildevand #5/17 21

Innovation indenfor spildevand Mens du arbejder på at bringe spildevandet tilbage i naturen, hjælper Sulzer dig med at tage del i ansvaret. Sulzer tilbyder det mest advancerede udstyr til spildevandsindsamling og -behandling. Dette inkluderer pumper, mixere, flowboostere, beluftningssystemer og turbokompressorer samt brugervenlige overvågnings- og styresystemer. Vores løsninger tilbyder mange måder at øge din driftssikkerhed og sænke dine energiomkostninger. Med vores omfattende viden og erfaring kan vi identificere de netværk og systemer, hvor du vil få mest gavn af vores løsninger. Vi sikrer ikke kun disse fordele med vores udstyr, men også med vores langsigtede serviceaftaler. Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon 4817 1110, info.abs.dk@sulzer.com, www.sulzer.com/denmark

ØGET SUMP OG OPDRIFTSSIKRING

– KLAR TIL ØGEDE VANDMÆNGDER! GRUNDFOS PS.R.1700 PE-PUMPEBRØND

22 spildevand #5/17

Med en diameter på 1700 mm og en højde op til 6000 mm er den nye formstøbte spildevandsbrønd en af verdens største. • • • • • • • •

Sumpdiameter 1700 mm – en af verdens største formstøbte Højde op til 6 meter med intervaller på en halv meter Sikring mod opdrift for grundvandsspejl op til terræn Konisk banketbund – partikler og slam fjernes hurtigt og effektivt Præfabrikeret pumpestation, klar til nedgravning og tilslutning Bestykket med to pumper på autokobling Rørføring op til DN100 Konkurrencedygtig pris.

Læs mere om vores brønde, grundfos.dk

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

R Å DN ETA N KE :

ER DER MULIGHED FOR OPTIMERING? Undersøgelse med deltagelse af 22 renseanlæg klarlægger, hvordan de danske rådnetanke er designet, bliver drevet og hvor meget biogas, de producerer. Få resultaterne samt viden om mulighederne for procesoptimering her. Tekst: Martin Hjorth Andersen, Aviaja Anna Hansen* og Per Halkjær Nielsen Center for Microbial Communities, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, Aalborg. * Krüger A/S. Der er i Danmark 57 renseanlæg med rådne tanke, hvoraf 22 af dem har deltaget i en undersøgelse for at klarlægge, hvordan de danske rådnetanke på renseanlæg er designet, bliver drevet og hvor meget biogas, de producerer. Undersøgelsen er foretaget af Aalborg Universitet i samarbejde med Krüger i forbindelse med ”Den mikrobiologiske database for rådnetanke” som beskriver driften af 46 rådnetanke i årene 2011-2016. Foruden driften er også den mikrobielle sammensætning undersøgt, og det vil blive beskrevet i en anden artikel.

Design af rådnetankene De fleste rådnetanke i undersøgelsen er drevet ved mesofile temperaturer (36-42°C) i et enkelt trin. Omrøringen er oftest traditionel propelomrøring, mens rumfanget af tankene typisk er 2-5.000 m3 med et gennemsnit på 2.200 m3. De fleste rådnetanke modtager både primærslam og biologisk overskud slam (sekundærslam). Rådnetankene på Bjergmarken, Fredericia, Fornæs, Mariager fjord, Næstved, Søholt, Åby og Aalborg Øst Tabel 1. Konfiguration af de undersøgte rådne tanke. ”M” er mesofil, T er termofil, THP er meso fil med termisk hydrolyse som forbehandling. Esbjerg RA Vest har to linjer med serieforbundne rådnetanke, med 75°C hydrolyse imellem hvert trin. Åby indeholder data fra både en termofil og en mesofil periode. ”-” indikerer, at ingen oplys ninger er tilgængelige.

modtager dog kun biologisk overskudsslam. En oversigt over design og drift af rådnetankene ses i tabel 1.

Drift og gasudbytte De medvirkende renseanlæg måler generelt driftsparametre med de samme metoder, men der er forskel på, hvilke driftsparametre som måles og hvor ofte. For at kunne sammenligne rådnetankene har vi lavet nogle antagelser, heriblandt en gennemsnitlig glødetabsværdi for indløbende fødeslam på 75 % og et gennemsnitligt tal for metanindhold på 61 % i biogassen. Når metanproduktionen normaliseres til normalkubikmeter metan produceret pr kilogram omsat organisk stof (figur 1) ses, at produktionen ligger i intervallet 0,2-2,9 Nm3 CH4/kg GT. Det synes højest i Esbjerg RA Vests rådnetanke, men vi har kun få data fra anlægget. Slagelse og Viborg har begge høje medianværdier, men det skyldes sandsynligvis unøjagtigheder med flowmålingerne. Det er med stor sandsynlighed Aalborg Vest, som producerer mest metan pr. kg glødetab. De store variationer i metanproduktionen i

Tabel 2. Driftsvariabler og intervaller for de undersøgte rådnetanke

Variabel Ammonium [mg/L] Alkalinitet [mM] Flygtige syrer [mM] pH

Niveau 315 - 6300 9 - 339 0,01 - 60 6,5 – 8,6

Median 803 ± 621 64 ± 34 3,5 ± 4,3 7,2 ± 0,3

Anbefalet < 1700 26 - 60 0,9 - 8 6,8 - 7,4

spildevand #5/17 23

Det øgede fokus på klimavenlig energi og selvforsyning har gjort biogas til en vigtig del af energiregnskabet på danske renseanlæg. Hvor rådnetanke i biogasindustrien overvejende er en forretning, så er de på renseanlæg først og fremmest bygget til at reducere slammængden, som efter afvanding skal bortskaffes.

24 spildevand #5/17

mange af anlæggene (ses som store bokse i figur 1) skyldes sandsynligvis, at den organiske belastning af rådnetankene varierer meget over tid, se figur 2. Medianen for den organiske belastning er 1,1 ± 0,7 kg GT/m3 for de mesofile rådnetanke og 2,4 ± 0,5 kg GT/m3·dag for de termofile. I litteraturen er der generelle anbefalede maksimumværdier på 2 og 5 kg GT/m3·dag for henholdsvis mesofile og termofile rådnetanke, hvilket vil sige, at de undersøgte rådnetanke kun bliver belastet omkring halvt så meget, som de kan. De anbefalede værdier inkluderer dog også andre typer biogasanlæg, så de maximale værdier for rådnetanke på renseanlæg er ikke helt klare, men det tyder på, at der er

et uudnyttet potentiale til at øge den organiske belastning på de fleste rådnetanke. Andre variabler relateret til driften er vist i tabel 2. Det ses, at ammoniumkoncentrationerne i rådnetankene til tider er højere end dem, der anbefales i litteraturen. De høje koncentrationer er fundet i rådnetanke med termisk hydrolyse. Da disse rådnetanke konstant får høje koncentrationer af ammonium, vil bakterierne i rådnetankene være vant til det, og det er derfor ikke nødvendigvis et problem. Alkalinitet er fundet i koncentrationer, der er højere, end litteraturen anbefaler. Vi ved endnu ikke, om de højere koncentrationer af alkalinitet har nogen betydning.

pH i de undersøgte rådnetanke var ofte høj og skal overvåges for at undgå problemer. Flygtige syrer, eller VFA, er oftest inden for det anbefalede interval. Vi fandt dog nogle af koncentrationerne højere end forventet, så en større undersøgelse af de flygtige syrer er blevet foretaget og er præsenteret i en anden artikel, hvor måletekniske problemer sandsynligvis er en del af forklaringen (Andersen et al., 2017).

Muligheder for optimering Den lave belastning og de ofte store udsving i omsætning af organisk stof til metan tyder på, at der generelt er mulighed for at optimere metanproduktionen i de

Figur 1. Specifik metanproduktion i de undersøgte rådnetanke. Enkelte anlæg har deltaget i undersøgelsen, men har ikke data for metanproduktion. Grænserne i boksen er nedre og øvre kvartil, stregen inde i boksen er medianen. Lodrette streger går ud til mindste og højeste værdier, foruden ekstreme værdier, som er vist som prikker.

undersøgte anlæg. Belastningen kan dog ikke umiddelbart øges uden at modtage ekstern affald. En mulighed er at reducere antallet af rådnetanke på anlæg med to eller flere tanke og dermed spare penge på driften. Nogle anlæg er begyndt at modtage eksternt industriaffald, og der er et stort potentiale herfor. Der vil dog typisk være behov for en lagertank til at kunne opbevare ekstra affald; noget, kun få anlæg har i dag.

enkelte anlæg kan med fordel overveje, om de har den rette overvågning af rådnetankenes drift, og om de vil prioritere en optimeret metanproduktion. Krüger har gennem det seneste år udviklet og implementeret et overvågningsmodul til rådnetanke på flere danske anlæg, hvilket vil blive beskrevet i en separat artikel senere.

Vi har også bemærket, at der i mange anlæg generelt kunne være bedre kontrol med den organiske belastning, gasproduktionen og nogle fysisk-kemiske variabler, især pH. Den manglende viden om detaljer i driften på en del anlæg gør det svært at give konkrete forslag til optimering af rådnetankene. De

Reference: Andersen, H., M., L. Hao, G. Dottorini, P.H. Nielsen (2017): Tid til at revidere vores opfattelse af flygtige syrer i rådnetanken? Spildevand 4/17: 34-36.

Figur 2. Organisk belastning af de undersøgte rådnetanke. Enkelte anlæg har deltaget i undersøgelsen, men har ikke data for organisk belastning. Et gennemsnitligt glødetab på 75 % er brugt til beregningerne. Avedøre har oplyst gennemsnitlige værdier for tørstof.

spildevand #5/17 25

Flere rådnetanke har problemer med skumning. Det kan skyldes tilsætning af overskudsslam med mange skumdannende bakterier, især Microthrix. Det kan dog også skyldes stødbelastninger i rådnetankene,

som forårsager syreproduktion og/eller vækst af skumdannende bakterier. Det kan også give problemer med at holde en stabil temperatur i rådnetankene. Vi arbejder i øjeblikket med at få et overblik over de faktorer, som forårsager skumning, og vi håber at kunne give nogle forbedrede løsningsforslag næste år.

NY T F R A ST F Foto: Karin Refsgaard

NYT NETVÆRK:

26 spildevand #5/17

Sikkerhed og arbejdsmiljø STF afholder netværksmøder om sikkerhed og arbejdsmiljø den 8. februar 2018 for vores medlemsforsyninger. STF afholder første netværksmøde omkring sikkerhed og arbejdsmiljø for driftsledere/ chefer/arbejdsmiljøgrupper og daglig ledelse torsdag den 8. februar 2018. Det er planen, at der vil blive afholdt netværksmøder 1-2 gange årligt med en varighed på ca. 6 timer (kl. 9-15) et centralt sted i Danmark. Formålet bliver at dele viden på tværs af forsyningerne, og der vil være store fordele i at deltage. Der bliver sendt en invitation pr. mail til alle forsyninger, der er medlem af STF. Program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen! Første dato til kalenderen: Torsdag den 8.02.2018.

…pssst! Se side 29 for information om en lille julekonkurrence.

Netværk for laborantpraktikantvejledere godt fra start en 26. oktober 2017 mødtes fem forD syninger på Ejby Mølle Renseanlæg for at starte et nyt netværk op under Spildevandsteknisk Forening. Nogle forsyninger har igennem længere tid haft laborantpraktikanter, andre er lige startet op, og andre igen overvejer at få en praktikant. Og noget af det, vi er gode til i Spildevandsteknisk Forening, er at dele vores erfaringer. Så en stor del af dagen brugte vi på at dele erfaringer om, hvordan vi hver især har arbejdet med at have laborantpraktikanter. To nuværende praktikanter fortalte, hvordan de hver især var blevet modtaget, og hvad der havde været godt og mindre godt. Til stor glæde for alle deltagerne.

Undervejs var der også et par spændende indlæg om, hvordan det er at have unge mennesker i praktik, og hvordan vi som vejledere bedst muligt kan hjælpe dem godt på vej i deres uddannelse. Netværket har besluttet at mødes en gang om året – i efteråret, fordi det vil passe med, at praktikanten enten har været i gang et halvt års tid eller også lige er startet. Har du lyst til at være en del af netværket, så send en mail til: Betina Bjerregaard, Vandcenter Syd; blb@vandcenter.dk eller Karin Refsgaard, BlueKolding; karr@blekolding.dk

Temadag i rÅdnetanken For tredje gang afholdes der temadag i STF-netværket rÅdnetanken. Denne gang kommer det til at foregå på Sjælland, nærmere betegnet hos Affald Plus i Næstved, tirsdag den 6. marts. Adressen er Elektrovej 2, 4700 Næstved. Foreløbigt program: 09.30 – 10.00 Ankomst 10.00 – 10.20 Lab. standardanalyse for gaspotentiale 10.20 – 11.00 Termofil kontra mesofil, erfaringer fra Esbjerg 11.20 – 11.45 Krüger: overvejelser omkring nyt energianlæg NRA 11.45 – 12.00 EC-power: præsentation af et lille, danskproduceret kraftvarmeanlæg 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 13.45 Cambi-anlæg NRA 13.45 - 15.00 Rundvisning Der vil blive udsendt nyhedsmail med tilmelding, når vi nærmer os datoen – men har du interesse i drift af rådnetanke, så reservér allerede datoen nu.

ÅR SM Ø D E 2 0 18 – BAC K TO BAS IS I 2018 vil Spildevandsteknisk Forenings årsmøde atter være et ”back to basis” endags-arrangement med udstilling, generalforsamling og fest, sådan som de fleste af foreningens medlemmer kender det. Datoen for årsmødet er fredag den 15. juni. Alle aktiviteter relateret til årsmødet kommer til at foregå i eller lige i nærheden af Vognsbølparken i Esbjerg. Tekst: Susanne Brandt, sekretær i Spildevandsteknisk Forening Et årsmøde starter klassisk som spæde tanker i en forsyning, ofte i forbindelse med at personalet selv har været deltagere i et eller flere årsmøder. Så går snakken i forsyningen om, at ”det vil vi også gerne” og at ”vi har også meget at vise frem”. Typisk er der en indledende dialog med Spildevandsteknisk Forening om, hvorvidt den pågældende forsyning har de rammer og ressourcer, der skal til for at være vært for et årsmøde. Når der er vished for, at årsmødet fysisk kan lade sig gøre, sender forsyningen den officielle invitation til foreningen og beder om værtskabet. Invitationen kan ligge i kortere eller længere tid hos Spildevands teknisk Forening, inden den bliver behandlet, afhængig af om der er eventuelt er flere forsyninger, som også ønsker værtskab. Den endelige beslutning om værtskabet tages af generalforsamlingen tre år før afholdelsen af et givet årsmøde.

Planlægningen af 2018 er godt i gang Årsmødet i Esbjerg 2018 har også været længe undervejs. Invitatio nen kom tilbage i marts 2014 fra det daværende Varde Forsyning A/S. I marts 2015 fusionerede Varde og Esbjerg Forsyninger og blev til DIN Forsyning. Heldigvis fastholdt det nye forsyningsselskab årsmødeinvitationen, som blev accepteret af Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling i juni 2015. I 2016 blev det første egentlige planlægningsmøde afholdt, hvor de mulige datoer og lokationer blev vurderet. Umiddelbart herefter blev tid og sted endeligt besluttet, og de første reservationer blev lavet. I oktober 2017 var årsmødeorganisationen fra både forsyning og forening samlet for at gå i detaljer med planlægningen af årsmødet, som skal foregå fredag den 15. juni 2018.

Udstilling i Vognsbølparken Der skal mange kvadratmeter til for at rumme en udstilling i kaliber som Spildevandsteknisk Forenings årsmødeudstilling. Arealerne skal desuden have en form, der gør det muligt at tilrettelægge en attraktiv og sammenhængende udstilling. Til trods for flere store renseanlæg i regi af DIN Forsyning så har ingen af disse de fornødne, sammenhængende kvadratmeter. Valget er derfor faldet på Vognsbølparken, som ligger ret tæt ved Renseanlæg Vest og endnu tættere ved et af Esbjergs sportslige samlingspunkter, Blue Water Arena.

Vognsbølparken er kommunalt ejet areal omkranset af mange store træer. På parkens event- og koncertplads afholdes hvert år blandt andet en række sports- og musikbegivenheder. Parken har to store separate områder, hvoraf det ene er særdeles velegnet til udstilling. Det er her selve årsmødeudstillingen bygges op.

Renseanlæg Vest inddrages i årsmødet Renseanlæg Vest ligger mindre end en kilometer fra Vognsbøl parken. Derfor er det oplagt, at byens vestlige renseanlæg skal være en del af årsmødet. Der bliver rundvisninger på Renseanlæg Vest, der i dag er et up-to-date mekanisk-biologisk-kemisk renseanlæg dimensioneret til 290.000 PE. Desuden forventes Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling afholdt i nyrenoveret mødelokale på Renseanlæg Vest. Renseanlæg Vest blev grundlagt sidst i 1950’erne som et mekanisk renseanlæg. I forbindelse med Vandmiljøhandlingsplan 1 blev anlægget først i 1990’erne udbygget med kemisk og biologisk rensning. Siden er fulgt udvidelse af den biologiske kapacitet og opgradering af slambehandlingssiden med hydrolyseanlæg og ny slamafvanding.

Standbestilling fra februar De første medlemmer, der skal på banen forud for STFs årsmøde 2018, er de firmamedlemmer, som ønsker stand på årsmødeudstillingen. Spildevandsteknisk Forening åbner for online bestillingen af stand primo februar. De nærmere informationer om standtyper mv. bekendtgøres samtidig med, at standbestillingen åbner. Det kan dog allerede nu afsløres, at der ikke planer om væsentlige ændringer af udstillingen. Konceptet for udstillingen fastholdes, så der bliver masser af genkendelighed for de firmaer, der har udstillet før. I april – når udstillerne er på plads – åbnes for deltagertilmeldingerne. Spildevandsteknisk Forening har forhåndsreserveret et større antal hotelværelser i Esbjerg. Disse frigives til booking, når der åbnes for deltagertilmeldingerne.

Årsmødefest i Blue Water Arena Årsmødefesten skal foregå i utraditionelle rammer højt til vejrs i festlokaler hos Blue Water Arena. Blue Water Arena er navnet for det tidligere Esbjerg Stadion, efter at den danske transport- og logistikvirksomhed Blue Water Shipping blev navnesponsor i 2009. Fodboldstadionet er hjemmebane for fodboldklubben Esbjerg fB.

spildevand #5/17 27

Et årsmøde er længe undervejs

DanPumps spildevandsprogram DanPumps S-WP-sortiment er en kombination af høj effektivitet, intelligent design og praktiske funktioner. Disse egenskaber giver tilsammen en brugervenlig pumpe med lang holdbarhed. S-WP-sortimentet omfatter komplette serier af brugervenlige spildevandspumper af høj kvalitet. Fra den mindste S-WP0 til lette industriløsninger til S-WP5, som kan klare svære spildevandsopgaver fra byer og industrier.

Alle pumper få med

IE3motorer

28 spildevand #5/17

Dykkede og tørtopstillede spildevandspumper DanPumps S-WP-produktprogram leveres til våd– og tøropstilling eller som transportabel installation og med tilvalg af vortex, b-tween eller kanal-løbehjul. Som valgmulighed kan alle DanPumps spildevandsdrænpumper leveres med IEC standardmotorer, type S-WN.

Høj-effektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt Motorerne er klassificeret i henhold til IE2. Alle DanPumps S-WP-motorer har også klasse H isolering, 3 termiske maksimalafbrydere samt fugtsensorer, som advarer mod fugtindtrængning, inden den forårsager skade på motoren.

HUSK!

At vi lag er gamle P fører dele til d in UMPEX pumpe e r

DanPumps A/S Ravnhavevej 6-8 DK-6070 Christiansfeld

Tlf.: +45 86 57 13 44 info@DanPumps.dk www.DanPumps.dk

DanPumps A/S bygger nyt domicil på knap 3500 m2 i alt. 2000 m2 produktion, 900 m2 serviceafdeling og 550 m2 administration. De første spadestik er taget og vores nye flotte bygning ventes at stå færdig i foråret 2018.

NISSEN energi teknik er en af landets førende leverandører af gasmotoranlæg til det energiproducerende rensningsanlæg NISSEN energi teknik er repræsentant for MAN gasmotorer i Danmark og leverer gasmotorer i størrelserne 37 – 530 kW, og vi vælger altid ”the best MAN for the job”.

Vi leverer komplette løsninger til energiproduktion; gasmotoranlæg, gasbrændere, kedelanlæg, styretavler, gasrensning, installation – opstart, service og vedligehold.

www.nissenenergiteknik.dk

Glædelig jul og godt nytår! Tak for endnu et spændende spildevandsår med godt gang i hjulene rundt omkring. Det har været en fornøjelse at møde jer til alle de forskellige spildevandsarrangementer, der har fundet sted i 2017, og jeg ser frem til endnu flere gode samtaler og historier i 2018.

Her i årets sidste nummer af Spildevand har vi brudt en smule med vores ellers så flotte layout og drysset en portion nissehuer ud over siderne. Men hvor mange kan du finde? Find link til besvarelse på stf.dk og send dit svar senest den 20. december kl. 12 og vær med i lodtrækningen om lækre julegodter. Vi ses i 2018! Julehilsner, Anne Møller Kristensen Redaktør, Spildevand

spildevand #5/17 29

MAN gasmotorer kendetegnes ved høj effektivitet og et robust design, der er skabt til drift 24 timer i døgnet – alle ugens dage. Solide gasmotorer med markedets laveste vedligeholdelsesomkostninger og en serviceorganisation, der står til rådighed 24 timer i døgnet.

30 spildevand #5/17

Døgnkursus? Ja tak! 351 engagerede spildevandsfolk samledes 3.-4. november 2017 på Comwell i Kolding til årets Døgnkursus i Spildevandsteknisk Forening. Mere end 50 spildevandsselskaber var repræsenteret til et døgn i selskab med i alt 16 faglige indlæg om blandt andet carbonhøst, fosfor og pyrolisering. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand Spildevandsteknisk Forenings tilbagevendende Døgnkursus i starten af november trækker spildevandsfolk til fra hele Danmark. Her får de ny viden fra mange forskellige faglige indlæg og fra en udstilling med 24 leverandører til branchen. Døgnet, der starter en fredag kl. 12 og strækker sig over de næste 24 timer, er for mange en fast tradition at deltage i, men der er altid nye folk at spotte blandt de mange kendte ansigter. I år var der en pæn stigning af antal deltagere i forhold til 2016, og flere havde taget unge og nystartede kolleger med, så de på egen krop kunne mærke, hvad der rører sig i branchen.

Selvom selve arrangementet først officielt starter kl. 12, summer ud stillingsområdet på Comwell allerede fra om morgenen. De 24 firmaer, der er blevet udtrukket ved lodtrækning på et planlægningsmøde i august, er godt i gang med at sætte stande op og forberede sig på det videbegærlige og nysgerrige rykind, der kommer senere på dagen. Ja, faktisk er de første allerede dukket op og går og snuser til stemningen, får en snak med en branchekollega, man måske ikke har set siden sidste år, og nærstuderer det faglige program, der senere bliver skudt i gang.

Godt fra start Efter frokosten bliver vi alle kaldt ind i den største konferencesal af konferencier Thomas Plesner, der til dagligt har til huse som kursuschef ved Ferskvandscentret. Det er hans første gang på podiet ved denne begivenhed, og han har forberedt sig godt på at udfylde sin forgængers, Kristian Vestergaard, der har styret Døgnkursus i de seneste 20 år, sko ud. Det er ikke nogen nem opgave, men Thomas får os guidet godt igennem programmet for det følgende døgn og bliver efterfulgt af STF-formand Jacob Andersen, der officielt byder velkommen. Det gør han med en række praktiske bemærkninger, blandt andet i forhold til den online evaluering, der vil blive sendt til alle deltagere, når døgnkurset er slut. - Det er vigtigt, at I tager jer tid til at udfylde de forskellige spørgsmål. Det indgår som en central del i vores overordnede evaluering, og vi lytter til alle kommentarer og forslag, der kommer ind. Fx har vi i år haft fokus på at forbedre aftensmaden, så det håber vi, I kan se, lød det fra Jacob Andersen, inden han åbnede ballet med et digt. En tradition, folk mener skal holdes i hævd, fremgår det af de senere års evalueringer.

spildevand #5/17 31

- Det er altid rart med en stigning i antal deltagere til vores arrangementer, og jeg er især glad for, at så mange forskellige spildevandsselskaber er repræsenteret, siger Susanne Brandt, sekretær ved Spildevandsteknisk Forening, om det flotte deltagerantal.

32 spildevand #5/17

Søg midler!

Uden for eller inden for hegnet

Spildevandsteknisk Forening råder over en aktivitetspulje, hvor medlemmerne kan søge om midler til spildevandsrelaterede projekter, der gavner hele branchen. Puljen oplever desværre ikke den ønskede søgning, og første indlæg handler derfor om at sætte fokus på tre gode projekter, der er blevet gennemført med hjælp fra den. Håbet er at inspirere andre til at tænke på muligheden for støtte, når de gode ideer opstår i hverdagen, lyder det fra Jacob Andersen, der indleder med at fortælle om et netop igangsat arbejdsmiljøprojekt. Her har STF indgået et samarbejde med Orbicon om at få overblik over arbejdsmiljøindsatser på renseanlæggene og samle det i konkrete vejledninger, der skal være tilgængelige for alle. Første skridt er et netværksmøde, der finder sted torsdag den 8. februar 2018 – se mere på 26, hvis du vil bidrage med din viden til at gøre hele branchen mere sikker.

Overordnet set var næste skridt at opdele de faglige indlæg i to grupper og dermed to sale: et spor til dem, der er mest interesseret i, hvad der sker uden for hegnet, og et spor til dem, der hellere vil vide mere om temaer, der foregår inden for hegnet.

Jan Jørgensen fra SK Forsyning fortsatte med en status på den kampagne, der i løbet af året har kørt på både tv og facebook med et budskab til danskerne, der ikke er til at misforstå: Tre ting i dit lokum – pis, lort og papir. Kampagnen er blandt andet støttet af aktivitetspuljen og har opnået flotte visningsresultater. Det er endnu for tidligt at måle på, om den har haft nogen effekt på landets renseanlæg, men det bliver interessant at følge. Kampagnen sluttes for denne gang af med en julefilm, som alle bedes dele på facebook, men gruppen bag kampagnen fortsættes med at mødes i 2018. To andre projekter, der har nydt godt af aktivitetspuljen, er en håndbog om KOD og udvikling af ny metode til måling af svovlbrinte. Mulighederne er altså mange!

Du finder alle præsentationer fra begge spor på stf.dk.

Cirkulær økonomi vedrører alle Et buzzword i branchen, i medierne og på Christiansborg, er cirkulær økonomi. Mette Dam Jensen, Krüger, gjorde os klogere på begrebet med det, hun med et glimt i øjet kaldte et ”ikke-teknisk oplæg til en sal fuld af teknikere”. Indlægget var en optakt til de følgende indlæg, der havde cirkulær økonomi som omdrejningspunkt – og så gav hun os alle sammen et kærligt spark bagi og mindede os om nogle gange at tænke udover egen andedam: Hvis alle mennesker i verden levede som danskere, ja, så havde vi brug for tre jordkloder til at dække vores forbrug! FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor i hvert fald vedrører forsyningssektoren, er noget, vi kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Så kom tiden til at dykke ned i et dansk såkaldt fyrtårnsprojekt. Jeanette Agertved fra EnviDan tog tråden fra Mette Dam Jensen op og præsenterede projektet VARGA (Vand Ressource Genvindings Anlægget) som et eksempel på cirkulær økonomi i en spildevandskontekst. Se mere på projekt-varga.dk.

Dem, der valgte sporet ”uden for hegnet” hørte om erfaringer med afskærende ledninger, om status på svovlbrintegruppens arbejde, om renovering af afløbssystemet, mens det er i drift, og om renovering og optimering af pumpestationer. Dem, der valgte sporet ”inden for hegnet” blev klogere på carbonhøst ved forfiiltrering, nye muligheder for genvinding af fosfor, energiproducerende renseanlæg og spildevandsrensning med granulært slam.

Det blev aften og dermed tid til spisning efterfulgt af et oplæg om samarbejde i den sjovere ende af skalaen. Således opløftet gik deltagere ud af salen til hyggeligt samvær i udstillingsområdet; noget, mange hvert år ser frem til at deltage i.

Projektkultur og pyrolysering Lørdag startede med forskellige foreningsmeddelelser. Derefter et indlæg om planlægning og selvledelse, hvor der blev sat fokus på de udfordringer, der kan opstå, hvis man har for mange kasketter på i sit projektarbejde. En god projektkultur har både en leder, en projektleder og en specialist – men i 80% af tilfældene har medarbejderen en dobbeltrolle som både projektleder og specialist. Det er ikke nemt. Pyrolisering af spildevandsslam er et godt eksempel på ressourcegenindving, og Ib Pedersen fra VandCenter Syd fortalte i næste indlæg om et projekt, de kører. Efter ham fortalte WASYS om en ny svovlbrintemåler, inden to forskellige indlæg, et fra Aarhus Universitet og et fra Krüger, satte fokus på mikroplast, der stadig er et varmt emne for de danske renseanlæg. Det første stillede spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er et problem? Det sidste fokuserede på metoder til fjernelse af mikroplasten. Direkte hjem fra Holland var dagens - og dermed døgnkursets – sidste oplægsholder fra virksomheden NanoNord, der har udviklet måleren Tveskaeg, der er en helt ny og banebrydende metode til online måling. Jacob Andersen sluttede arrangementet af med at ønske god tur hjem til de mange deltagere, der havde fået meget ny viden med i bagagen. Vi ses 2.-3. november i 2018!

Eftermiddagskaffen blev indtaget i udstillingsområdet, hvor smilene var fundet frem, og der blev snakket godt igennem med kolleger og udstillere

spildevand #5/17 33

HAR I UDFORDRINGER MED MILJØFREMMEDE STOFFER?

34 spildevand #5/17

SYSTEMS

CHEMICALS

NORLEX STYRKER FOKUS PÅ UDSTYR TIL VAND- OG SPILDEVANDSBEHANDLING. Norlex Systems benytter gennemprøvede og innovative teknologier til rensning af vand, bl.a. i forbindelse med: ● ●

● ●

Elimination af PAH fra spildevand og dermed fra slam Membranfiltrering af spildevand til fjernelse af mikroplast og miljøfremmede stoffer Markedsledende fjernelse af tungmetaller fra spildevand Selvrensende filtre til både genbrug af renset spildevand, og til polering af udløbsvand.

Kontakt Norlex Systems på info@norlex.com eller ring til Thomas Eilkær Hansen på 25 14 21 95 og hør mere om hvorledes Norlex Systems kan hjælpe med at løse jeres udfordringer. NORLEX Tel: + 45 94 09 94 www.norlex.com

K A LU ND B ORG FOR SY NING S S KO LE TJE NE STE ER IK K E BARE ET SO DAVAND S BES Ø G Hvordan driver en mindre forsyning en velfungerende skoletjeneste, der lever op til kravene i den nye åbne skole? Skoletjenestesamarbejdet imellem Kalundborg Kommune og industrien i Kalundborg har været med til at sikre, at skolereformen følges til dørs, og at Kalundborg Forsynings skoletjeneste ikke bare er ”et sodavandsbesøg”. Af Jacqueline Løvgreen Hersing, specialestuderende, Kalundborg Forsyning

I forbindelse med Kalundborg Kommunes ønske om at industrien i Kalundborg integreres mere i folkeskolens undervisning, blev der etableret et samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og Kalundborg Kommune. - Hos Kalundborg Forsyning ser vi det som vores ansvar at oplyse de unge mennesker om vand og om en ansvarlig måde at forvalte vores vandressourcer på. Vi vil forsøge at nedbryde det tabu, der har været om spildevand. Vi skal lære den kommende generation at se på spildevand som en ressource og ikke som et affaldsprodukt. Efter et besøg hos os er de unge gode til at videregive deres viden til forældrene, siger Lars Sørensen, teamleder ved Kalundborg Forsyning og en del af skoletjenesten.

fastlagt program for de unges besøgs hos os. Foruden det fastlagte besøg hos os er der også udarbejdet undervisningsmateriale til både før og efter besøget hos os. Materialet består af klassisk undervisningsmateriale, og videnskabelige forsøg, der skal vise principperne bag, fx kemisk fældning af fosfor. Besøget hos os er på nuværende tidspunkt sat til 2,5 time og ser sådan ud: 30 min.

Præsentation af Kalundborg Renseanlæg og generel gennemgang af Kalundborg Forsyning.

55 min.

Rundvisning på renseanlægget (2 hold á 15 elever)

15 min.

Kahoot med 15 spørgsmål om vandrensning.

20 min

”Kortspil”, hvor eleverne lægger vandets vej igennem anlægget. - 7 grupper á 4 elever.

30 min

Perspektivering – Der udarbejdet et postkort, hvor der på forsiden er inspirationsbilleder. Eleverne skal beskrive, hvilke verdensudfordringer de vil løse på spildevandsområdet.

Se mere på www.kalfor.dk under skoletjeneste.

Hvem gør hvad?

Samarbejdet mellem Kalundborg Forsyning og Kalundborg Kommune blev bygget op om det fællesfaglige fokusområde: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Det betyder, at det er et emne, eleverne kan komme til eksamen i og dermed noget både elever og lærere prioriterer højt. Vi har omdøbt emnet til ”Vandforsyningen for fremtidige generationer” og har udarbejdet et

Måden, Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning har bygget dette skoleforløb op på, sikrer, at lærerne er klædt på til opgaven uden at skulle bruge for meget forberedelsestid. Konceptet skal sikre et fastlagt program, så læreren har en fast idé om, hvad der skal ske før, under og efter besøget, og hvilke forventninger der er til eleverne, når de møder op hos forsyningen. På den måde letter vi også vores eget arbejde, idet vi har en fast pakke, som vi kan tage frem hver gang, vi får besøg. Dette sparer tid, og vi bruger mindre end 30 min på forbere-

Der bliver proppet meget viden ind i hovedet på eleverne.

Postkort til forældre.

Hvad gør vi konkret?

spildevand #5/17 35

I 2013 blev folkeskolereformen en realitet. Med skolereformen kom der mere fokus på understøttende undervisning, længere skoledage m.m. Reformens formål er at sikre de bedste forudsætninger for de unge, så de klarer sig bedst muligt igennem uddannelsessystemet, og flere elever opfylder kravene til en ungdomsuddannelse. I forbindelse med dette blev konceptet fællesfaglige fokusområder født. I et fællesfagligt forløb forbindes naturfagene med en naturfaglig problemstilling, og disse arbejder i synergi, for at øge elevernes forståelse for naturvidenskab og anvendeligheden af den.

36 spildevand #5/17 Skoletjenesten hos Kalundborg Forsyning er en succes blandt kommunens skoleelever, der bliver kloge på vand.

delse. Samtidig giver det os muligheden for at studerende eller andre kan varetage skoletjenesten, og vi derved ikke er så sårbare. Det er vigtigt at understrege, at Kalundborg Forsyning lader alt det administrative ligge på kommunens skuldre (udsending af undervisningsmateriale osv.). Vores eneste arbejdsopgave i dette samarbejde er at koordinere besøgene med vores kalender.

Hvad har vi fået ud af det? Vores skoletjeneste arbejder målrettet med formidling til skoleklasser om vand, spildevand, miljø og bæredygtig energi. Skoletjenesten ER en succes blandt skolerne i kommunen, og den er blevet hyldet for at give eleverne indsigt og viden - og for at bygge bro mellem uddannelsessystemet og industrien, hvilket kan ses i den feedback, som vi modtager fra skolerne. I år har vi haft besøg af 10 skoler, foruden de nærliggende gymnasier og sågar skoler fra de omkringliggende kommuner.

Plus på CV’et Som biolog fra Syddansk Universitet og kommende mikrobiolog fra Københavns Universitet, afslog jeg bestemt at være formidler, da jeg startede mit studenterjob hos Kalundborg Forsyning. Men man har vel et standpunkt, til man tager et nyt! I dag finder jeg det som mit største ansvar at sikre, at eleverne får en oplevelse, de ikke vil glemme. Det, at jeg er ung og studerende, har vist sig at være en af mine største fordele. Vi er på samme bølgelængde og samme sted i livet.

Som formidler får man muligheden for at udvikle sig selv og få en varieret og sjov arbejdsdag, da to besøg aldrig er ens. Jeg har fået lov til at sætte mit eget præg på skoletjenesten, og ikke mindst har jeg lært, hvor vigtig en forsyningsvirksomhed er for dig og mig - og det er et vigtigt budskab at sende de unge! Udover skoletjenesten arbejder jeg med ad-hoc opgaver, prøvetagning og analysering af prøver. Jeg skriver desuden mit speciale hos Kalundborg Forsyning om DNA sekventering bakterier i det biologiske filter (MBBR filteret.)

Kalundborg Forsynings skoletjeneste Kalundborg Forsyning er en mellemstor forsyning med 88 dygtige medarbejdere, som dagligt arbejder for, at skabe de bedst mulige forsyningsvilkår til kunderne. Kalundborg Forsyning forsyner ca. 5.000 husstande med drikkevand og distribuerer fjernvarme til ca. 5.000 husstande i Kalundborg by, samt renser spildevand fra hele Kalundborg Kommune. Derudover leveres der overfladevand til nogle af de store virksomheder i Kalundborg. I Kalundborg Kommune er der i alt 20 skoler, som består af både folkeskoler, friskoler og privatskoler. På nuværende tidspunkt fokuserer forsyningens skoletjeneste på 8–9. klasserne. Der er særlige tilbud til 4. klasse i forbindelse med Vandets Dag.

PER M U ING RH P EER N I G EN

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps

Salg & Service spildevand #5/17 37

PXFlow spildevandspumper Warman Skrueflowpumper Pioneer dieseldrevet pumper Ring til os hvis du vil reducere dine udkald til tilstoppede pumper.

Overpumpning Vi løser alle former for Overpumpning. Afspærringsballoner Mobil rist, Overvågning, ekspertise og dokumentation Kontakt os døgnet rundt. Ring på 5850 6065

Afspærringsballoner til alle typer rør

Pumper Salg & Service. Overpumpning og udlejning ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified www.rhpumper.dk Tel. +45 5850 6065

RH PUMPER ENGINEERING

38 spildevand #5/17

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Denne gang kan du læse om Helene Møbjerg Sillesen, der er ledelsessekretær hos DIN Forsyning og som sådan ikke er en traditionel portrætfigur i Spildevand, da hun er mere administrativ end driftsmenneske. Frem mod juni 2018 er det dog hende, der sidder for bordenden i DIN Forsyning i projektet med at få stablet et godt Spildevandsteknisk årsmøde på benene, og det er noget, der kræver gode planlægningsevner – et karaktertræk, der i høj grad findes hos Helene.

God planlægning giver mig overblik – og is i maven Hun hedder Helene og er DIN Forsynings projektleder for afholdelse af Spildevandsteknisk Årsmøde 2018, der finder sted i Esbjerg. Til dagligt er hun ledelsessekretær og sidder med ved bordet, når der træffes beslutninger i DIN Forsyning – og så har hun et hjerte, der banker for unges velbefindende i det lille lokalsamfund, hun bor i. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand

spildevand #5/17 39

Overblik? Det får man af god og grundig planlægning, mener Helene Møbjerg Sillesen. Her ses hun på toppen af en rampe, der fører op til DIN Forsynings nye kontorhus’ grønne tage.

40 spildevand #5/17

DIN Forsynings nye kontorhus er imponerende både udefra og indefra. Her i foyeren ned mod det uformelle mødested, medarbejderne kalder Vandhullet.

Jeg møder Helene Møbjerg Sillesen på en grå og halvvåd novemberdag i DIN Forsynings nye kontorhus i Esbjerg. Hun tager imod mig i det flotte og store receptionsområde, og jeg får et gæstekort clipset på min bukselomme, inden vi bevæger os længere ind i den del af bygningen, hvor det administrative personale sidder. Kortet er mest til for, at alle andre i huset kan se, jeg er besøgende, fortæller hun mig på vejen ned til sit kontor. Jo, der er godt styr på detaljerne i de nye omgivelser.

Sans for detaljen Medarbejderne i forsyningsselskabet er rykket ind i huset i august 2017, og det er Helene, der har koordineret indkøb af alt inventar, lige fra kontorborde (og dem er der mange af), til møde- og kantinemøbler. Det kræver et godt overblik og en sans for detaljen – og det har Helene, der bruger det meste af sin arbejdstid på at jonglere med direktørens og chefgruppens kalendere, have styr på referater samt koordinere diverse opgaver, der bliver vedtaget på ledelsesgangen. - Jeg har altid været en planlæggertype. Jeg kan godt lide at være på forkant og tænke frem, så jeg bliver sjældent overrasket og slået ud af kurs. Og så trives jeg med, når der falder nye opgaver i min kurv. Det er nok derfor, jeg i mine job altid har været involveret i planlægning og afholdelse af rigtig mange events, siger Helene Møbjerg Sillesen med reference til opgaven som projektleder for Spildevandsteknisk Årsmøde 2018; en rolle, der tidligere oftest har ligget hos en

driftsleder eller i hvert fald hos en med tæt tilknytning til spildevand i sit arbejde. Sådan er det ikke med hende, der sidder over for mig i dag. - Faktisk var det oprindeligt en kollega i spildevandsafdelingen, der skulle have haft opgaven, men hun stoppede, og da jeg havde været med til det første møde med Spildevandsteknisk Forening, så blev det mig, der fik jobbet med at planlægge og udføre arrangementet, siger hun og fortsætter: - Men jeg tager det nu helt roligt, at jeg ikke er ekspert i spildevand. Det har jeg jo andre kolleger, der er, og så spørger jeg bare dem, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Vi er mange, der er involveret i sådan et arrangement som årsmødet, og vi er allerede ved at have godt styr på alle de praktiske forberedelser, fortæller hun, mens hun fortæller, at det nye kontorhus samler alle medarbejdere, som før var fordelt i to admistrative bygninger, og om alle de fordele, det giver i det daglige. At man nemmere kan mødes på tværs og aftale diverse aktiviteter. Ofte i et dertil indrettet område i huset, meget originalt kaldet Vandhullet, hvor der ud over siddepladser også er kaffe/the, vand og frugt at styrke sig på.

Ville have været lærer Bag sig har hun mange års erfaring med planlægning og afholdelse af både små og store events. Det ligger ligesom i sekretæropgaven, hvor jubilæer og andre fejringer naturligt har sin plads. Og så har vores hovedperson i dette nummer af Spildevand et behov for at prøve nyt. Derfor kan hun også se tilbage på en kar-

riere med forskellige ansættelsessteder, dog alle i kommunalt regi. - Da jeg var ung, var jeg helt sikker på, jeg skulle være folkeskolelærer. Jeg havde selv en rigtig god skolegang, og det ville jeg gerne give videre. Men en dag, da jeg gik på HF, var vi nogle stykker, der faldt over noget, der hed psykoteknisk prøve, som var en slags prøve til ansættelse i Esbjerg Kommune. Det lød spændende, så den tog vi, og jeg var så heldig at bestå og blive tilbudt en elevstilling, fortæller den indfødte Esbjergenser om sit valg af arbejdsretning. I Esbjerg Kommune bliver der i 2005 slået en stilling som leder af borgmesterens forkontor op, hvor alt forarbejdet til kommunesammenlægningen foregår. Helene søger stillingen og får den. I 2009, hvor selskabsgørelsen af forsyningerne står for døren, søger hun stilling ved Varde Forsyning som ledelsessekretær, og er i 2016 med i den fusion, der i dag hedder DIN Forsyning. Et navn, der afspejler selskabets vision om, at alle aktiviteter skal give værdi for kunderne.

Fra Dronningen til rengøringsfolk Når man står i spidsen for større arrangementer, er det vigtigt at være god til at skabe relationer for at få alle gøremål til at glide efter planen. Det kræver, at man kan snakke med alle typer af mennesker; en evne, som Helene vægter højt. - Når et arrangement skal afvikles, er det vigtigt, at såvel chefer som køkkenpersonale kender sine opgaver til punkt og prikke. For

mig er det afgørende, at alle er med på, hvad der skal ske, og det betyder, at jeg snakker med rigtig mange mennesker i løbet af sådan en planlægningsproces. Og så er det bare fedt, når det hele spiller - når noget, man har arbejdet længe med, lykkes, fortæller hun og understreger samtidig, at det for hende giver et kick, når hun ser, hvordan samarbejdet styrkes, når man løfter i flok. Et af de arrangementer, hun aldrig vil glemme, er et dronningebesøg i Esbjerg i 2008, hvor hun arbejdede i Esbjerg Kommune og var med til at afvikle den store begivenhed for hele byen. - Det var virkelig en stor oplevelse med generalprøve på karettur gennem byen og en tidsplan, der var gjort op i sekunder, ikke minutter. Sjovt at prøve at være en del af den mekanik, der foregår bag scenen. Jeg vil ikke betegne mig selv som royal, men den dag blev jeg det nok lidt, siger Helene Møbjerg Sillesen. Spildevandsteknisk Årsmøde får næppe besøg af majestæten, men hvis hun kommer, er hun i de allerbedste hænder. Måske hun skulle have en invitation, når jeg at tænke, inden snakken fortsætter.

Lokalt engagement Da Helene var teenager, flyttede familien fra Esbjerg til den lille by Agerbæk, der ligger mellem Esbjerg, Grindsted og Varde. Indbyggertallet er cirka 1.300, og jeg gætter på, de fleste ved, hvem Helene Møbjerg

Sillesen er. Hun er en aktiv figur i lokalsamfundet og er både med til at arrangere byfest og hun engagerer sig i forskelligt bestyrelsesarbejde. Herudover leder hun en ungdomsklub sammen med sin mand, Svend Erik.

da jeg nærmer mig min bil på p-pladsen og vender snuden østover. Du kan læse meget mere om årsmødet i juni 2018 på side 27.

- Jeg har virkelig malet mange legepladser og bagt mange bradepandekager gennem årene! I dag, hvor vi kun har et enkelt hjemmeboende barn tilbage, går det meste af tiden med ungdomsklubben, hvor vi er hver onsdag og søndag aften og en gang imellem fredag. Det er simpelthen en fornøjelse at være en del af de unges liv, og de ser os som voksne, de kan betro sig til og snakke om problemer med. Det giver virkelig noget positiv energi at kunne hjælpe dem godt videre, lyder det fra Helene, der kalder ungdomsklubben for Agerbæks største teenageværelse. Engagementet fejler ikke noget i hjemmet i Agerbæk. De kan faktisk slet ikke lade være – lysten til at være en del af lokalsamfundet er overskyggende stor. Når der af og til skal slappes af, og der står familietid i kalenderen, går turen til sommerhuset i Ho. Helt afslapning vil jeg nu ikke kalde det - tiden bruger de fx på at renovere huset, som de har haft et par år. Nej, der skal ske noget, skal der, både på arbejdspladsen og i privatlivet, og jeg tror, vi får et overordentligt velplanlagt årsmøde i juni med en projektleder for bordenden, hvis erfaring med afholdelse af arrangementer er stor. Jeg glæder mig allerede, mærker jeg,

Blå Bog HELENE MØBJERG SILLESEN Job: Ledelsessekretær, DIN Forsyning, Esbjerg Alder: 54 år Civilstatus: Gift med Svend Erik og mor til fire børn; tre drenge og en pige. To børnebørn på henholdsvis 2 og 4 år. Privat: Driver en ungdomsklub sammen med sin mand to gange om ugen i det lille lokalsamfund, de bor i. Er desuden engageret i forskelligt bestyrelsesarbejde samt afholdelse af byfest.

spildevand #5/17 41

Det grønne tag på indgangspartiet er trukket med indenfor for en flot visuel effekt. Hvem der skal vande mosset på toppen af svingdørene, melder historien dog ingenting om.

KUNNE DU SE FORDELEN I, HVIS DIT SCADA-SYSTEM: Kun havde én software at vedligeholde Kørte samme software på alle installationer - uden specialtilpasninger

Gav mulighed for at flere kunne programmere dit anlæg på samme tid

42 spildevand #5/17

Tilbød muligheden at arbejde med Asset Management

Var tilpasset kravene fra forsyningen i DK

Havde specielle funktioner og moduler, som var integreret i softwaren

Ikke havde 3. parts “rande programmering” som skulle vedligeholdes

Havde en serviceaftale, der var inkl. installation

Havde integreret vedligeholdelsessystem med fuld databaseadgang

SÅ SKAL DU VÆLGE S2 FRA FRONTMATEC! Vælg S2 og bliv inviteret til temadag en gang om året sammen med mere end 50 andre forsyninger, hvor du kan præge udviklingen af jeres SCADA-system og være med til at løfte i samlet flok. Med S2 får du en enkel og driftssikker arkitektur med meget lidt administration. Én software, der kører alle steder. Flere programmører, der kan arbejde i konfigurationen på samme tid. Ingen 3. parts programmer. Opdatering af alle servere, netværk og systemer af samme leverandør - dvs. du får alt ansvar samlet ét sted. Ring og hør nærmere om mulighederne allerede i dag.

frontmatec.com/forside

Nye sensorer afslører svovlbrinteproblemer i spildevand For første gang er det muligt ved hjælp af avancerede målinger med sensorer at måle svovlbrintemængderne i selve spildevandet. Det viser et projektsamarbejde mellem Aarhus Vand, Krüger og Unisense, der har udviklet sensorer, som er i stand til at måle i spildevandets barske miljø. Tekst: Jesper With, journalist En række sensorer har siden maj 2017 været opsat på Aarhus Vands pumpestationer ved Tranbjerg, og målinger herfra har ført til meget interessante resultater.

Det kan eksempelvis føre til, at man kan bygge kritiske bygværker i korrosionsbestandige materialer i stedet for beton, der korroderer.

Målingerne er vigtige, lyder det fra projektleder Karsten Egebjerg Pedersen fra Krüger, for ved at afdække det totale potentiale via sensormålingerne er det muligt at estimere den samlede belastning fra svovlbrinte og dermed reagere på reel viden. Hidtil har man kun kunnet måle på svovlbrinte i gasfasetilstanden, hvor resultaterne i alt for høj grad har været afhængige af sensorposition og lokale, varierende ventilationsforhold. - På den måde kan forsyningsselskaberne vurdere de totale omkostninger, som sulfid kan resultere i, og dermed får de et langt bedre økonomisk styringsredskab, ligesom det er et fremskridt for miljøet, når man bedre kan styre svovlbrintebelastningen, siger Karsten Egebjerg Pedersen.

Nede i pumpetilløbet på Aarhus Vands pumpestation ved Tranbjerg: Sensorer fra Unisense måler sulfidkoncentrationen. Foto: Krüger.

spildevand #5/17 43

- Vi kan ved hjælp af sensorerne se mængden af svovlbrinte i det spildevand, som vi pumper rundt med. Når vi kender sammensætningen i vandfasen og holder det op mod svovlbrintemængden i luftfasen, får vi bedre mulighed for at tage de rigtige beslutninger og dermed minimere investeringerne og vore løbende omkostninger. Vi håber på, at det kan føre til, at vi kan få en styrbar teknologi, der kan reducere problemerne med svovlbrinten, siger Ole Pedersen, teamleder ved Aarhus Vand.

Giver bedre styring

Projektet hos Aarhus Vand viser, at mængden af svovlbrinter i høj grad afhænger af spildevandssammensætningen, herunder mængden af regnvand. - Her kan vi begynde at vurdere, om vi set i bakspejlet har valgt de rigtige trykledninger til de bestemte opgaver. Spildevandsmængder og opholdstid i rørledningerne spiller ind. Nogle steder er spildevandet meget koncentreret, andre steder er det meget opblandet. Det giver forskellige svovlbrintemængder, siger Ole Pedersen.

44 spildevand #5/17

Vigtigt med samarbejde For århusianske Unisense, der har udviklet den nye sensorteknologi, har det været en stor fordel at kunne teste produktet og værdiskabelsen af væskefasemålingerne i samarbejde med Krüger og Aarhus Vand, for på den måde har man kunnet demonstrere sensorernes evne til at måle kontinuerligt i det hårde spildevandsmiljø og samtidig diskutere brugsscenarier med fremtidige kunder til sensorteknologien. - Vi var klar over, at vores sensorer var unikke ved at kunne måle opløst svovlbrinte i selve spildevandet, men samarbejdet med Krüger og Aarhus Vand har været enormt givende i forhold til at forstå, hvad den viden kan bruges til i praksis, siger Ebbe Kruse Vestergaard, der er teknisk forretningsudvikler hos Unisense. Det gælder særligt evnen til at få overblik over, hvor svovlbrinte optræder i høje koncentrationer i et forgrenet oplandsnetværk og dermed også spore, hvor lugtgener fra spildevandsanlæg konkret kommer fra.

På billedet ses en sulfidsensor, hvor beskyttelsen er fjernet. Man måler sulfidkoncentrationen via glasspidsen. Foto: Krüger.

- Vi lytter meget til ønskerne fra Aarhus Vand og Krüger. Vores sensorer er oprindeligt udviklet til forskningsprojekter, og derfor er det vigtigt for os at have partnere og kunder fra spildevandsbranchen med i tæt dialog, når vi udvikler produkter til den, siger Ebbe Kruse Vestergaard. For eksempel har Unisense installeret flere uafhængige sensorer i hver svovlbrintemåler, så det er muligt at sammenligne svovlbrintesignalerne. - I starten målte vi primært med flere sensorer samtidig for vores egen skyld og for at validere produkterne, men det viste sig hurtigt i dialogen med Krüger og Aarhus Vand, at det gav stor værdi og troværdighed til målingerne at vide, at de er baseret på uafhængige data, der følges ad, siger Ebbe Kruse Vestergaard.

Udfordringen Nedlæggelsen af renseanlæg over hele Danmark har medført, at spildevandet skal transporteres over længere afstande. Det giver særligt i landområder længere opholdstider i trykledningerne, og det medfører udvikling af mere svovlbrinte end tidligere, hvor afstandene var kortere. Problemet er også voksende internationalt i såvel Europa som USA og Mellemøsten. Jo højere temperaturer, jo større problemer. Derfor er der eksportpotentiale i samarbejdet mellem Krügers analysearbejde og projektledelse og sensorteknologien fra Unisense.

Sensorer bliver her kalibreret, før de installeres på pumpestationen. Foto: Krüger.



spildevand #5/17 45

 

KO RT NY T

B I LLU N D VAN D E R DA NMA R KS B EDST E AR B E JDS PLA DS

46 spildevand #5/17

Ole Johnsen, direktør for Billund Vand A/S, angiver en række fantastiske medarbejdere som årsagen til, virksomheden tirsdag den 14. november 2017 blev kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Danmarks bedste arbejdsplads ligger i Billund. Tirsdag den 14. november blev prisen overrakt af Great Place to Work, som kunne udnævne Billund Vand A/S til den bedste arbejdsplads i kongeriget. Det er 17. gang, at Great Place to Work kårer Danmarks bedste arbejdsplads. En kåring, der kommer efter anonyme trivselsmålinger og analyser af kulturen på arbejdspladsen. - De sætter sig hele tiden nye mål og udfordrer sig selv og deres egen praksis og kultur. Det synes vi er inspirerende, og vi håber, at andre arbejdspladser vil finde inspiration i det, de gør, så vi kan skabe endnu flere gode arbejdspladser i Danmark, siger Ditte Vigsø, som er administrerende direktør i Great Place to Work. Ved ceremonien, som fandt sted i Cirkusbygningen i København, blev Billund Vand A/S både kåret som Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks bedste mindre arbejdsplads - en konkurrence for arbejdspladser med 20-49 medarbejdere, inden for både offentlige og private virksomheder. Kilde: billundvand.dk

NU ER DA NM AR KS H AN - ØR R E DER I G EN RI GT I GE H AN N E R I årtier har medierne fortalt om feminiserede hanfisk, men nu er denne feminisering fuldstændigt forsvundet i fynske vandløb, meddeler SDU-forskere. Hanfisk, som lever nær udledninger fra spildevandsrensningsanlæg, har i mange lande vist sig at være feminiserede, og det skyldes oftest spildevandets indhold af hunlige kønshormoner - f.eks. naturlige østrogener og syntetiske p-pille-østrogener, som kun fjernes fra spildevandet, hvis rensningsanlægget udfører avanceret rensning. Fra omkring 2003 er der sket en udbredt og markant forbedring af spildevandsrensningen på ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse, fordi myndighederne stillede krav om forbedret rensning. Spildevandet fra mange husstande i spredt bebyggelse passerede ofte kun en bundfældningstank i form af en septiktank eller lignende, som ikke fjerner østrogener men kun større partikler. Krav om installation af yderligere renseanlæg efter bundfældningstanke har med stor sandsynlighed medført en forbedring af miljøtilstanden i de danske vandløb.

Biologerne henter bækørreder til deres undersøgelser.

Kilde: sdu.dk

SOL OG VIND GØR RENSEANLÆG GRØNNERE Vand- og spildevandsselskabet Aquadjurs tager endnu et skridt i den grønne omstilling og investerer i solceller og vindmølle. Det er godt for både økonomien og miljøet. I løbet af november (2017, red.) vil der blæse nye vinde over Fornæs Renseanlæg nord for Grenaa. En mindre husstandsvindmølle vil rejse sig i landskabet og vidne om, at Aquadjurs er i gang med en grøn omstilling.

Forsyningschef ny borgmester i Esbjerg Hos DIN Forsyning i Esbjerg skal de til at lede efter ny direktør, da den nuværende mand på posten er blevet valgt til posten som byens borgmester ved kommunalvalget 21. november.

Dronemålinger skal forhindre oversvømmelser

Foto: Alan Rasmussen

Det var en gyser på valgaften i Esbjerg, men det endte med, at Venstres borgmesterkandidat Jesper Frost Rasmussen, direktør for DIN Forsyning, kunne iføre sig borgmesterkæden. - Efter en lang valgkamp og nogle lange konstitueringsforhandlinger fik vi i nat landet en aftale mellem de borgerlige partier, som gjorde mig til borgmester i Esbjerg Kommune, hvilket jeg er både glad for og stolt over - men også dybt taknemmelig for de 7159 personlige stemmer, jeg fik, skrev Jesper Frost Rasmussen på sin Facebook-profilen, da kabalen var gjort op. /red.

- Vi har pladsen, og investeringen er tjent hjem på under 10 år med en årlig forrentning på næsten 10 pct., så det er både godt for klimaet og for vores økonomiske bundlinje, siger direktør for Aquadjurs, Palle Mikkelsen. Kilde: aqua-djurs.dk

Innovationsfonden har investeret i projekt, der med dronedataene vil give mere præcis information til overvågning af vandløb og dermed bedre klimasikring. Der har de senere år været utallige historier om oversvømmede kældre efter skybrud, og sidste år løb regningen på skaderne op på 152 mio. kr. i erstatning. Det vil ny drone-teknologi mindske med bedre overvågning af vandløbene og deres kapacitet. Når et vandløb skal overvåges i dag, er det via manuelle opmålinger. Det foregår i waders med en målestav i hånden. Nyt projekt fra Innovationsfonden vil nu gøre op med den gamle metode. Målingerne skal i fremtiden foretages af droner, der er udstyret med en særlig sammensætning af sensorer og instrumenter, der vil gøre målingerne af vandløbene både mere detaljeret og præcise. Det skaber stort potentiale for eksport af dansk miljøteknologi- og –service. Kilde: Orbicon.dk

NY PROCESTANK VED ARLA FOODS I NR. VIUM Arla Foods' fælles renseanlæg i Nr. Vium udvider med en fjerde procestank på 12.500 m3 samt efterklaringstank og procesbygninger. Her ses bundpladestøbning af procestankens ca. 2.100 m2.

spildevand #5/17 47

Foto: Christer Holte

Det kommunalt ejede selskab investerer i vedvarende energi, og allerede i 2018 vil næsten 25 pct. af energiforbruget til rensning af spildevand blive dækket af hjemmeproduceret sol- og vindenergi.

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

PIPES FOR

LIFE

PIPELIFE

Drænrør PIPES FOR

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

LIFE

PIPELIFE

48 spildevand #5/17

PRAGMA ®

Størst i regionen

Drænrør

Pragma ®

Afløb i jord fremstillet af PP

INFRA ®

Afløb i jord fremstillet af PP

Glatte PVC kloakrø

Godkendt iht. DS-EN1401 og tredjepartscertificeret iht. Nordic Poly Mark.

www.pipelife.dk • info@pipelife.dk • +46 513 221 00

PIPESPIPES FOR LIFE FOR LIFE

PIPELIF PIPELIF E E SADDEL SADDEL GRENR GRENR ØR ØR

DRÆNR DRÆNR ØR ØR

Sad Sad deldel gre gre nrø nrø r r PIPESPIPES FOR LIFE FOR LIFE

PIPELIF PIPELIF E E

PP BRØND PP BRØND SYSTEM SYSTEM

PIPESPIPES FOR LIFE FOR LIFE

PIPELIF PIPELIF E E POLAR POLAR BRØND BRØND SYSTEM SYSTEM ER ER

STORM STORM BOX BOX

En af de Enstørste af de største udfordring – på trods – på trods udfordring er vi står er vi står af en voksende af en voksende overforoverfor dette befolkning befolkning i dette iårhundred Regn- Regnog jordens og jordens århundred e er at ebevare og overløbsv og overløbsv er at bevare generelle generelle and strømmer vores drikkevan brugsarea brugsarea and strømmer udvikling. udvikling. vores drikkevan ler, og ler, ud overudparkerings d rent d rent over parkerings kanog herkan her blandes græsplane græsplane blandes pladser, pladser, r mv. Fælles r mv. Fælles med med olie, smøremid gader, gader, for disse for disse olie, smøremid industriom industriom ler, kemikalier ler, kemikalier stoffer stoffer råder råder og lander, at de er,kan at de kan fra gødning fra gødningog landforgifteforgifte af marker af marker vores drikkevan vores drikkevan og og d! d!

LIFE

POPO LAR LAR Brø Brø nds nds ystyst emem erer

PIPESPIPES FOR LIFE FOR LIFE

PIPELIF PIPELIF E E

INFRA INFRA ® ®

PIPELIF PIPELIF E E AFLØBS AFLØBS RØR RØR

UNI BRØND UNI BRØND

DenDen grøn grøn ne ne regn regn vand vand skas skas sette sette ! !

Løsnin Løsnin gen: gen:

Sadde Sadde lgrenrø lgrenrø r til kloakrø r til kloakrø r r

PPPP Brø Brø nds nds ystyst emem

VandVandog afløbsb og afløbsb rønde rønde PROPRO 10001000 og PRO og PRO 600 600

Pipelif Pipelif e Storm e Storm box box • Holder • Holder

grundvand grundvand kontrollere kontrollere et på etet på et t niveau t niveau • Forhindre • Forhindre r oversvøm r oversvøm melsermelser • Holder • Holder vores vand vores vand renere renere og sundere og sundere

Uni Uni brø brø ndnd

Aflø Aflø bsr bsr ørør

www.pipeli www.pipeli fe.dk fe.dk

Brønds Brønds ystem ystem fremst fremst illet af illet PPaf PP Uni brønd Uni brønd fremst fremst illet af illet PPaf PP

AfløbAfløb i jordi jord Glatte Glatte PP kloakr PP kloakr ør, Glatte ør, Glatte PVC PVC kloakr kloakr ør ør

spildevand #5/17 49

rør ør

og g

PIPESPIPES FOR LIFE FOR LIFE PIPELIF PIPELIF E E

Van Van dd erer det det vigvig tigs tigs tete aktakt iv iv vi vi har har påpå jord jord Proble Proble enen met:met:

•• PVC-rør PVC-rørfremstillet fremstilletiht. iht.DS-EN DS-EN1401 1401består består standardens standardens1000-timerstest. 1000-timerstest.Et Etmultilayerrør multilayerrør med medskummet skummetmellemlag mellemlagklarer klarerikke ikkedenne dennetest. test. •• Homogent Homogentrør rørmed medkun kunén énvæg; væg;intet intetmellemlag, mellemlag, som somgør gørlevetiden levetidenusikker. usikker. •• Markedets Markedetsstiveste stivesteog ogmest mestformstabile formstabileglatte glatterør. rør. •• Miljøvenligt; Miljøvenligt;indeholder indeholdereksempelvis eksempelvismindre mindreend end 43% 43%råoliebaseret råoliebaseretråvare. råvare.De Deresterende resterende57% 57% udgøres udgøresaf afalmindelig almindeligkogsalt. kogsalt. •• Genvindes Genvindesgennem gennemWuppi. Wuppi. •• Dimensioner Dimensioner110 110tiltil400 400mm. mm. •• Mærket Mærketmed medsnekrystal snekrystalog oger erdermed dermedvelegnet velegnettiltil installation installationogså ogsåi ivintertid/frostperioder. vintertid/frostperioder.

R EN SE A N LÆ G BLIVER K NU D EPU NKT Skovlund Renseanlæg i Varde er stille og roligt ved at blive kommunens knudepunkt, når det kommer til spildevandsrensning. I øjeblikket bygger DIN Forsyning en tank, som kan rumme 3 mio. liter spildevand. Tekst og fotos: DIN Forsyning

Separate rør mindsker udvidelse Fordi der bliver separatkloakeret, så regnvandet ikke kommer med til renseanlægget, kan Skovlund Renseanlæg stadig følge med og dermed erstatte de små renseanlæg. Havde DIN Forsyning ikke separatkloakeret

50 spildevand #5/17

Gemt bag høje grantræer bliver der i disse dage investeret ca. 7 mio. kr. i Skovlund ved Varde. Renseanlægget skal have en ny efterklaringstank, og den bliver stor. Hele 3 mio. liter kan den rumme, når den kommer i drift i løbet af vinteren.

byerne, skulle pengene i stedet bruges på at renovere de små renseanlæg. Og så måtte man se bort fra stordriftsfordelene. - Planen er, at vi med den nuværende strukturplan skal ende med kun at have to store renseanlæg i kommunen. Det er både billigere og lettere at styre, fortæller Niels Peter Uhre, der har tilsyn med Skovlund Renseanlæg. - Her i Skovlund havde vi to mindre efterklaringstanke, hvor betonen var ved at være udtjent. Derfor har vi fjernet dem, og vi får én stor tank, som gør det lettere at styre processen med at rense spildevandet.

Godt gemt bag store grantræer bygger DIN Forsyning en spildevandstank til 3 mio. liter.

Tanken er 31,5 meter i diameter og ender med at blive 4,2 meter dyb. Tanken er lavet ekstra stor, så DIN Forsyning er klar, hvis der skulle komme ny industri i området. I tanken foregår den sidste del af den biologiske rensning. Efterklaringstanken er sidste opholdssted for spildevandet, inden det er renset og sendes ud i naturen igen.

Skovlund er knudepunkt - Skovlund Renseanlæg er sammen med Varde Renseanlæg rygraden i den store strukturplan for spildevandet i Varde Kommune, som vi har arbejdet efter de sidste 7-8 år, fortæller Henrik Blicher, projektchef fra DIN Forsyning. Skovlund har modtaget spildevand fra Ølgod, Ansager, Tistrup og Skovlund i mange år, men senest er Starup kommet på i forbindelse med, at byen blev separatkloakeret. Nu er det planen, at Agerbæk også skal på, og længere ude i fremtiden måske også Næsbjerg og Nordenskov. Det er mange liter spildevand, og derfor skal renseanlægget være klar til at modtage de øgede mængder.

I disse dage testes en 3 mio. liter tank for utætheder i Skovlund. Til vinter fylder DIN Forsyning den op med spildevand fra Ølgod, Ansager, Tistrup, Skovlund og Starup. Senere kan også Agerbæk, Næsbjerg og Nordenskov få sendt spildevand til Skovlund.

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapaciteter mellem 25-1700 kg TS

Sterapore MBR

Hollow Fibre ﬁlterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

• Fleksibel vask af pumper og dele

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

UNDGÅ TILSTOPNING! Med de nye F-max, E-max og K-max løbehjul, har du minimeret risikoen betragteligt. I kombination med de optimerede KSB spildevandspumper Amarex KRT, Sewatec og -bloc undgår du kostbar nedetid på dine pumper.

Amarex KRT

E-max

F-max

K-max

spildevand #5/17 51

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår, med tak for året der er gået.

52 spildevand #5/17

Fagchef i Aarhus Vand, Anders Lynggaard-Jensen, vinder årets BIOFOS Ressourcepris. Foto: Caper Tybjerg

BIOFOS Ressourcepris går til en ægte pionér Det er en sand pionér inden for spildevandsområdet, der har vundet BIOFOS Ressourcepris 2017. Fagchef Anders Lynggaard-Jensen fra Aarhus Vand blev tildelt prisen på 50.000 kroner på årets Dansk Vand Konference på Centralværkstedet i Aarhus. Tekst: BIOFOS Direktør i EnviDan A/S og medlem af BIOFOS’ priskomité, Morten Fjerbæk, lagde vægt på, at vi med uddelingen af prisen fejrer en person, der ikke normalt kommer i rampelyset: - Vi fejrer en af hverdagens helte, der oftest flyver under radaren. En person, der har ydet en kæmpe indsats inden for et samfundsmæssigt vigtigt område, men som kun er kendt i en snæver kreds, sagde han. I 2016 gik BIOFOS Ressourcepris til Gert Petersen.

Priskomitéens begrundelse Der var klapsalver, da vinderen, Anders Lynggaard-Jensen, kom på scenen i Centralværkstedet. - Jeg er glad - rigtig glad og stolt. Og det er med ydmyghed, at jeg modtager prisen. Men alt det, den pris indeholder, kunne jo slet ikke lade sig gøre uden mine gode og engagerede kolleger, så tak til dem, sagde den ydmyge vinder.

Anders Lynggaard-Jensen har gennem de seneste 20 år haft stor betydning for udviklingen af spildevandsområdet både nationalt og internationalt - blandt andet inden for samstyring, procesoptimering, energiudnyttelse og energiproduktion. Han har om nogen været i stand at koble avanceret teoretisk viden til praktisk anvendelse.

Om BIOFOS Ressourcepris BIOFOS Ressourcepris tildeles for - enten ved konkret forskning eller udviklingsarbejde at have opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning, gennem et årelangt virke at have bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark eller gennem undervisningseller formidlingsaktiviteter at have bidraget til information om spildevandsrensning.

Priskomité afspejler bredden i BIOFOS Ressourcepris Priskomiteen er under ledelse af Leo Larsen, bestyrelsesformand i BIOFOS, og består desuden af Mogens Henze, professor emeritus fra DTU, Morten Fjerbæk, adm. direktør i EnviDan A/S og Jens Prisum, teknisk direktør i BIOFOS.

spildevand #5/17 53

- Vi har fundet en modtager, der må siges virkelig at være en pionér. Han har stået for en stor del af udviklingen af spildevandsområdet i Aarhus gennem mere end 20 år. Anders LynggaardJensen har været hovedperson i udviklingen af samstyringen mellem afløbssystem og renseanlæg i Aarhus. Han har været ankermand i forhold til at udvikle de aarhusianske renseanlæg til optimal udnyttelse af energien og reducering af CO2. Han har igennem disse projekter bidraget til meget store besparelser både på anlægs- og driftsområdet. Og så har han givet et stærk afsæt i arbejdet med at sælge dansk vandteknologi til USA, sagde teknisk direktør hos BIOFOS, Jens Prisum, da han uddelte prisen.

54 spildevand #5/17

KONTRAKLAPPER · LEJDERE DÆKSLER · SKYDESPJÆLD

Regulering a and fv

Gerhard Christensen Landholmvej 10 · 9280 Storvorde · gc@gc.dk · www.gc.dk Tlf. +45 98 31 67 33 · Fax +45 98 31 67 33

Randers Spildevand er blevet til Vandmiljø Randers A/S Nyt navn: Randers Spildevand har skiftet navn til Vandmiljø Randers. Med det nye navn skal det stå helt klart, hvad virksomheden arbejder med og for. Tekst og foto: Vandmiljø Randers A/S At Randers Spildevand har skiftet navn til Vandmiljø Randers er et naturligt skridt for den lokale forsyningsvirksomhed. Det fortæller virksomhedens bestyrelsesformand, Kim Kristensen:

Især håndtering af regnvand fylder stadig mere i forsyningens daglige arbejde. Håndteringen af regnvand omfatter både håndtering af ”almindelig regn”, der løber i ledninger og opmagasineres i bassiner, men også håndtering af den såkaldte ekstremregn, der løber på overfladen. – Vores opgaver har over tid ændret sig, og det ønsker vi, at vores navn skal afspejle. Det gamle navn har gjort det unødigt vanskeligt at sætte effektfuldt fokus på emner som lokal afledning af regnvand (LAR), naturbeskyttelse og klimasikring, og det har i det hele taget besværliggjort vores kommunikation, når kunderne især har forbundet os med spildevand, siger Peter Christensen, der er direktør for Vandmiljø Randers.

Nyt navn - samme virksomhed

Navnet Vandmiljø Randers er måske nyt, men bortset fra navn og logo er intet ændret i virksomheden, forsikrer Peter Christensen: – Kunderne vil fortsat møde de samme medarbejdere, den samme service og de samme takster. Vi håber, vi bliver taget godt imod, når vi kommer ud og præsenterer vores nye navn, men vi er selvfølgelig helt klar over, at det vil tage lidt tid, inden kunderne har taget vores nye navn til sig. Vi er dog sikre på, at det nye navn nok skal ende med at sidde godt fast i randrusianernes bevidsthed.

MILEPÆLE 2009: Randers Spildevand A/S stiftes, da spildevandsforsyningen ved lov bliver udskilt fra kommunen. 2010: Virksomheden overtager dele af den kommunale vandforsyning. Vandforsyningen indgår som en del af forsyningens opgaver og ikke som en selvstændig virksomhed. 2015: Virksomheden medfinansierer dele af klimatilpasningsplanen for Randers Kommune; herunder projekter som Byen til vandet og Storkeengen 2016: Virksomheden hjemtager afregning af kundernes spildevandsbidrag, noget som flere vandforsyninger tidligere tog sig af. 2017: Randers Spildevand skifter navn til Vandmiljø Randers.

Peter Christensen, direktør for Vandmiljø Randers A/S, håber på, randrusianerne vil tage godt imod navneændringen, der i højere grad afspejler virksomhedens arbejde med blandt andet klimasikring.

spildevand #5/17 55

– Vores navneændring har været nødvendig, fordi vi i dag er meget mere end en virksomhed, der vedligeholder kloakker og driver renseanlæg. En stadig større del af vores aktiviteter – og investeringer – går på at forberede Randers på klimaforandringernes konsekvenser – konsekvenser, som vi allerede i dag kan se konturerne af i form af mere og heftigere regn og stigende vandstand, siger Kim Kristensen. Iben Sønderup, der er næstformand i Vandmiljø Randers’ bestyrelse, er også glad for, at Randers Spildevand nu skifter navn til Vandmiljø Randers. – Det nye navn udtrykker mere præcist, hvad vi arbejder med i det daglige, nemlig at håndtere regnvand og spildevand på en måde, der sikrer borgernes sundhed, deres værdier mod oversvømmelse og et rent miljø. Fremtidens klimatilpasning handler bl.a. om at håndtere store mængder vand, hvilket vi også er involveret i. Alt i alt udtrykker det nye navn kort og godt, hvilke opgaver vi løser, siger Iben Sønderup.

Et stærkere fokus på klimasikring

56 spildevand #5/17

Rådnetanke på renseanlægget Aalborg Øst. Anlægget var det første i Danmark, der blev udstyret med STAR styringssystemet tilbage i 1992. Foto: Krüger

STA R FY LD ER 2 5 – O G H A R STA D IG MAS S ER AF ID EER Krügers avancerede styringssystem STAR Utility Solutions® har nu i 25 år hjulpet danske renseanlæg med at optimere drift, spare energi og dosere mindre kemikalier. Igennem årene er systemet blev opgraderet og udvidet talrige gange. I Aalborg Vandkoncern kender man STAR indgående, for netop her blev styringssystemet afprøvet for første gang tilbage i 1992. Lige siden har STAR styret renseanlæggene i Aalborg Vest og Øst. Tekst: Jesper With, journalist - STAR er i dag lige så relevant for os, som det var i 1992. Vi ønsker, at vores folk forstår processerne og renseanlæggets drift bedst muligt, og her er det uundværligt, at STAR overvåger, overskuer og opsamler de mange data fra anlægget. Det at kunne forudsige og dermed være på forkant med processtyringen er afgørende for, at vi kører med STAR i dag, siger Helle Strandbæk, der er forsyningschef i Aalborg Vandkoncern. Hun har selv 25 års jubilæum hos Aalborg Vandkoncern og har arbejdet med STAR siden ansættelsen som ung procesingeniør. Derfor kender hun styringssystemet fra installeringen af de første vigtige funktioner og frem til i dag, hvor det er et avanceret styringssystem, der optimerer og skaber energibesparelser på renseanlæg over hele Europa. Optimeringen med STAR er et vigtigt led i forsyningsselskabets bevægelse fra at

være storforbruger af energi til i dag at være energiproducerende. - Vi er nået så langt, at vores renseanlæg producerer mere energi, end de forbruger, og samtidig er vi tæt på CO2-neutralitet. På den måde bidrager Aalborg Vandkoncern også til, at Aalborg Kommune om få år forhåbentlig når sit mål om at blive CO2-neutral. Aalborg Forsyning har som vandkoncern sat sig et mål om at blive CO2neutral i 2017, og det mål regner jeg med, at vi når, siger Helle Strandbæk. Også Anne Holm, der blev ansat som nyuddannet ingeniør hos Aalborg Vandkoncern i 2016, oplever STAR som et brugervenligt og absolut nødvendigt element i hverdagens arbejde med rens ning af spildevand i den nordjyske by. - Fx er STAR vigtig for ATS regnstyringen, der gør, at vi kan øge den hydrau-

liske kapacitet på renseanlægget og være på forkant med regnen, så vi kan tilbageholde og lede så lidt mekanisk renset spildevand uden om den biologiske del af renseanlægget som muligt, siger Anne Holm. Hun ser frem til, at udviklingsprojektet Online DNA, som Aalborg Vandkoncern deltager i sammen bl.a. Krüger og Aalborg Universitet, også vil blive en del af STAR, sådan at de nye data for de mikrobiologiske samfund kan fortolkes i STAR, og dermed give en ny mulighed for yderligere procesoptimering.

Fremtidens STAR Set med Krügers briller, har samarbejdet med Aalborg været af stor betydning, fordi nogle af de vigtige skridt frem mod frem den avancerede styringsplatform, som STAR Utility Solutions® er i dag, er blevet taget sammen med Aalborg Vandkoncern.

Det har været afgørende for STARs muligheder for at komme ud internationalt, at systemet har været afprøvet og brugt hos de danske forsyninger i så mange år.

- Det første fuldskala demonstrationsanlæg med STAR var Aalborg Vest i 1992. Et par år senere udførte vi også på Aalborg Vest forsøg med ATS regnstyring, som i dag er en meget værdifuld del af STAR, siger Tine Önnerth, der er produktchef hos Krüger og som har arbejdet med udviklingen af STAR fra begyndelsen. STAR er overordnet set blevet udviklet i samarbejde med danske kunder. Krüger har gennemført udviklingsprojekter med forskellige danske forsyningsselskaber, som har tilføjet flere grene til STAR træet. Bl.a. er der sket en væsentlig udvikling af STAR på BIOFOS renseanlæg i Avedøre med belastningstilpasset omrøring og med online styring af biologisk fosforfjernelse, der er en udfordrende proces. Her kan STAR spare udbygning med en anaerob procestank.

Op i skyen - Vi har oprettet en brugergruppe, der består af danske brugere af STAR. De kommer med en masse gode ideer til brugerfladen, siger Tine Önnerth.

International succes Udover at STAR hjælper renseanlæggene med at optimere driften, spare på energien og dosere den rette mængde kemikalier, har afløbssystemerne også fået fordele med flow-varsling og en bedre indsigt, der er baseret på STARsoftware. Løbende opdateringer og ønsker fra kunderne har sikret, at STAR ikke bare er fulgt med tiden, men på mange måde er gået foran.

- STAR skal også i fremtiden ligge helt i front internationalt, og fremtiden for softwareløsninger er Cloud baseret, så derfor er vi i gået i gang med at lægge STAR Utility Solutions™ op i skyen, siger Tine Önnerth. Alle de kendte styringer, prædiktioner og moduler følger med over på STAR Cloud-versionen. Krüger udvikler samtidig en ny åben funktion til STAR (STAR Lab), som gør det muligt for forsyningerne at udvikle egne moduler – fx egne styringer, data til generering af rapporter og integration med andre systemer. På den måde sikres forsyningernes forskellige behov for henholdsvis robuste standardløsninger og muligheder for individuel udvikling integreret med STAR-software.

Sådan opstod STAR STAR er produktet af det tidlige Miljøstyrelsesprojekt fra 1990-92 Det kommunale spildevandsprojekt, hvor Krüger og Aalborg kommune samarbejdede om at lave online styring af processerne på renseanlæg som del-projektet Styring Af Renseanlæg - STAR. Flere ansatte i Aalborg Vandkoncern har været med hele vejen fra de tidlige forsøg i 1992 og til 25 års jubilæet i 2017.

STAR holder fødselsdag i Halsnæs: Krüger afholder hvert år et brugergruppemøde og besøger et af de STAR styrede anlæg for at lære af hinandens erfaringer med STAR optimering. I 2017 blev der fejret 25 år med STAR hos Halsnæs Forsyning. Her blev den første online udgave af STAR som cloud løsning, der nu styrer på Melby Renseanlæg, samtidig vist frem. Foto: Krüger

spildevand #5/17 57

Senest er STAR en del af udviklingen af SmartGrid systemet hos BlueKolding, der bl.a. medfører store elbesparelser ved at tilpasse spildevandsbehandlingen i forhold til de variable elpriser. Netop fordi renseanlæg er gået fra alene at rense spildevand til også at producere el og varme, kombineret med nye måder at købe og sælge el på, bliver optimeringen i STAR et vigtigt led i fremtidens måde at drive renseanlæg på.

- Vi har i dag STAR bredt ud på 64 renseanlæg (både kommunale og industri) og afløbssystemer i Danmark, og det ser jeg som en succes. Det er samtidig fundamentet for, at vi i dag har STAR på 13 internationale renseanlæg - bl.a. i de europæiske hovedstæder i Letland (Riga), Polen (Warszawa), Rumænien (Bukarest) og Bulgarien (Sofia), siger Tine Önnerth.

F LE KSI B E LT ANLÆG PÅ SAMS Ø K L A RE R SP I L D EVAND S MÆNGD ERNE I T U R ISTSÆS ONEN Med mere end 4000 turister på Nordøen i sommerperioden er Samsøs nordligste del en velbesøgt feriedestination. Men uden for sæsonen er der kun 360 fastboende på Nordøen. Det kræver et fleksibelt renseanlæg, som kan håndtere den store variation i spildevandsmængderne. Tekst: EnviDan

58 spildevand #5/17

TENCATE GEOTUBES ER RYKKET IND PÅ SAMSØ

Containeropstillingen ved Samsø Spildevand er et pilotanlæg for fremtidens cirkulære vandrense løsning - støttet af MUDP-puljen. Foto: Samsø Spildevand

EnviDan har varetaget rollen som bygherrerådgiver på det spændende projekt ved den nordlige del af Samsø. Inden startskuddet lød for projekteringen af anlægget, var Samsø Spildevands bestyrelse og driftspersonale på en ekskursionstur til et tilsvarende, men væsentligt mindre anlæg, som EnviDan har projekteret for Horsens Vand på naboøen Endelave. I efteråret 2016 påbegyndte EnviDan anlægsarbejdet, og allerede inden påsken stod anlægget færdigt, og klar til de mange turistbesøg.

Cirkulær økonomi Et nyt anlæg kan sagtens bestå af eksisterende dele, og det er Nordøens nye renseanlæg et godt eksempel på. Flere dele af det eksisterende anlæg er blevet genanvendt og integreret på det nybyggede SBR-anlæg. Dele af rodzoneanlægget er blandt andet blevet genanvendt til pumpning og opsamling af fælleskloakeret spildevand ved store regnmængder, og fordelene ved genanvendelse viser sig ikke kun økonomisk, men også miljømæssigt. På den måde har projektet også bidraget til den cirkulære

økonomi, hvor genanvendelse er et af de vigtigste områder for at gøre verden mere bæredygtig. Når der er så store variationer af mængderne i spildevand, er SBR-anlægget, også kaldet Sekventiel Batch Reaktor, en effektiv og optimal løsning til at håndtere spildevandet. Anlægget adskiller sig fra andre anlæg ved kun at benytte én procestank, hvor både den biologiske rensning med aktiv slam og klaringsfunktionen finder sted. Anlægget er opbygget som et fuldautomatiseret anlæg med overvågning, hvilket minimerer driftsomkostninger betydeligt, da det modsat mange andre lignende anlæg kun kræver ét ugentligt besøg. Med etableringen af det nye anlæg er rensningen af spildevandet blevet betydeligt bedre, og grundet den robuste opbygning er anlægget i stand til at opfylde eventuelle fremtidige krav. Samtidig bidrager det nye anlæg mere miljømæssigt korrekt til samfundet, og minimerer ligeledes risikoen for aflastning af spildevand til havet ved kraftige regnhændelser.

De veldokumenterede TenCate Geo Tubes er også rykket ind på Nordøens nye renseanlæg, hvor de er sat ind for at håndtere alt slam. TenCate GeoTube er en simpel, fleksibel og effektiv slamafvandingsteknologi, hvor afvanding og opbevaring sker i én og samme proces. TenCate GeoTube består af store porøse poser bestående af et syntetisk lærred, der tilbageholder fast materiale, men samtidig tillader overskydende vand at dræne af. Der er mange fordele ved brug af ovennævnte teknologi, heriblandt minimale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, minimalt energiforbrug, og så kræves der minimale installationer i form af en betonplads til opsamling af rejektvandet.

SALSNES FILTER KLARER DEN MIDLERTIDIGE RENSNING Imens ombygningen af anlægget stod på, installerede EnviDan et Salsnes Filter på pladsen. Filteret fra Salsnes sikrede en tilstrækkelig spildevandsrensning på Nordøen, indtil det nye anlæg stod klar. Salsnes producerer båndfiltre, som anvendes til forbehandling og er ligeledes optimeret for udtag af primær slam som alternativ til traditionelle primærtanke. Filtrene har den store fordel, at de er væsentligt mindre pladskrævende end primærtanke. Lugten kan håndteres og som forbehandling kan den opkoncentreres til hele 20-30% tørstof.

Vi forhandler

kvalitetsprodukter

på det danske marked også RotoSieve og HSW varmevekslere.

NYHED Ekstern slammodtagelse

- i mere end 35 år

Tlf. 4363 4330 - www.weiss.dk

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

qdospumps.com +45 4694 0065

PERISTALTIC

PUMPHEAD

spildevand #5/17 59

MASKINUDSTYR TIL SPILDEVANDSRENSNING

Lolland Forsyning bliver eneejer af renseanlægget Hunseby Strand Lolland Forsyning og Guldborgsund Forsyning er blevet enige om en ny driftsaftale for Renseanlægget Hunseby Strand. Aftalen er indgået for en 25-årig periode, og den indebærer, at Lolland Spildevand fuldt ud overtager ansvaret for driften af renseanlægget, der hidtil har været drevet i fælles regi med en ejerandel på hhv. 55 og 45 %. Tekst og foto: Lolland Forsyning Til gengæld betaler Guldborgsund Spildevand fremover en fast rensepris og forpligter sig til fortsat at levere spildevand fra de nuværende kloakoplande til renseanlægget i Hunseby i aftaleperioden.

60 spildevand #5/17

Nedslidt anlæg skal genopbygges Renseanlægget Hunseby Strand, der er etableret i 1977/78, er nedslidt, og det er derfor ikke muligt at effektivisere driften i det omfang, den nye økonomiske regulering af vandselskaberne kræver. Derfor må anlægget genopføres i en moderne version, men samtidig nedskrives værdien af det nuværende anlæg til 0 kr. Nedskrivningen vil reducere Lolland Spildevands driftsresultat for 2017 med ca. 22 mio. kr. og Guldborgsund Spildevands driftsresultat for 2017 med ca. 18 mio. kr. Men nedskrivningen sikrer økonomiske råderum for de nye og afgørende investeringer. For at genopbygge anlægget til nutidig standard, skal der inden udgangen af 2019 investeres ca. 45 mio. kr. Nyinve steringerne finansieres ved optagelse af et 25-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit. Endvidere forventes der i aftaleperioden yderligere ny- og reinvesteringer på ca. 12,5 mio. kr.

at afholde under alle omstændigheder. Jeg tænker her specielt på de akut nødvendige ny- og reinvesteringer i renseanlægget.

Entydig ansvarsplacering Henning Kamper, der er bestyrelsesformand i Guldborg sund Forsyning, er enig i sin formandskollegas betragtninger. - Herudover hæfter jeg mig ved, at aftalen sikrer en entydig ansvarsplacering, hvor mulige forskellige forretningsstrategier i de to samarbejdende spildevandsselskaber ikke kommer til at spænde ben for det, som sagen jo primært handler om. Nemlig at sikre forbrugerne den bedst mulige og billigste rensningsløsning, siger Henning Kamper. Han fremhæver, at den aftalte rensepris er fornuftig sammenholdt med de priser, det koster, at rense en kubikmeter spildevand på Guldborgsund Forsynings egne renseanlæg.

Win-win situation - Selvom det på den korte bane er en forholdsvis dyr aftale på grund af de nødvendige straksnedskrivninger, er der tale om en win-win situation, udtaler Henning G. Rasmussen, der er bestyrelsesformand i Lolland Forsyning, og fortsætter: - Fortsat rensning af den nuværende mængde spildevand i ét anlæg vil set over en årrække være den billigste løsning for kunderne i både Guldborgsund og Lolland. Det prioriterer vi meget højt. Samtidig opnår vi i Lollands Forsyning en medfinansiering af omkostninger, som vi alligevel ville være kommet til

Bestyrelsesformand for Lolland Forsyning, Henning G. Rasmussen, og formand for Guldborgsund Forsyning, Henning Kamper, underskriver dokumenterne vedrørende overdragelse af ejerskabet til Hunseby Strand Renseanlæg og den 25-årige aftale om fortsat levering af spildevand fra Guldborgsunds nuværende kloakoplande.

Ildsjæle har løftet spildevandsteknologi fra ingenting til milliardindustri på verdensplan Spildevandsbranchen er fuld af ildsjæle, der med utrættelig indsats driver landets renseanlæg. Sådan en var Peter Christoffersen fra Lolland Forsyning, da han var driftsleder på Hunseby Strand Renseanlæg. Tekst og foto: J.P. Tornvig I begyndelsen af 1970’erne rensede man spildevandet fra Maribo og Sakskøbing mekanisk. Rensningen bestod grundlæggende i at fjerne større elementer ved hjælp af riste. Herefter blev spildevandet pumpet direkte ud i Smålandshavet ca. 300 meter fra kysten.

Det nye anlæg, som fortsat var et mekanisk renseanlæg, men som efter datidens forhold var noget mere avanceret, end man tidligere havde set, blev indviet i 1978. Bl.a. omfattede renseanlægget redundante bundfældningstanke og sandfang. Slammet fra renseanlægget blev efterbehandlet i en rådnetank, der bl.a. leverede biogas til en generator, som dækkede ca. 60 % af renseanlæggets elforbrug. Det rensede spildevand blev efterfølgende ført gennem en ca. 1 km. lang pumpeledning ud i Smålandshavet, hvor det ved hjælp af et spredningsanlæg med 15 åbninger blev opblandet grundigt med havvandet. I 1980 blev Peter Christoffersen ansat som driftsleder på

Peter Christoffersen var således en foregangsmand, når det gjaldt om at drive renseanlægget både økonomisk, energi- og miljømæssigt mest forsvarligt. I slutfirserne kom der en ny vandmiljøhandlingsplan, som bl.a. foreskrev, at spildevand fremover ikke længere kun skulle renses mekanisk, men også biologisk. - Vi gik allerede i 1988 i gang med at forberede os på den nye fremtid, fordi vi nok kunne regne ud, at der ville blive run på leverandørerne, inden handlingsplanen skulle være effektueret i 1993, fortæller Peter Christoffersen og uddyber: - Det viste sig at være en god strategi, og allerede i sommeren 1990 kunne vi indvi et nyt fuldt mekanisk og biologisk renseanlæg – længe før de fleste af vores ’konkurrenter’. Den væsentligste effekt af således at være fremme i skoen var af økonomisk karakter, idet priserne på den slags anlæg himmelflugtede i de efterfølgende år. Men det er nu snart 30 år siden. I dag er renseanlægget i Hunseby nedslidt, og der er sket en enorm teknologisk udvikling i mellemtiden. Derfor er det nødvendigt – i princippet at bygge et helt nyt renseanlæg, hvilket kommer til at ske i løbet af 2018-2019.

Peter Christoffersen er en af spildevandsbranchens vigtige ildsjæle. I 30 år, frem til han gik på pension i 2010, var han driftsleder på Hunseby Strand Renseanlæg.

spildevand #5/17 61

Efter kommunalreformen i 1970 blev stadsingeniørerne i de daværende Maribo og Sakskøbing kommuner enige om, at det nok var en god idé at rense spildevandet noget bedre. De fremsatte derfor forslag om at etablere et fælleskommunalt renseanlæg i udkanten af Damsmose Plantage, som blev vedtaget af de to byråd i 1973.

renseanlægget, og i de næste 30 år, 16 dage og 8 timer, stod han for driften af anlægget. En ildsjæl, der konstant eksperimenterede med nye metoder og løsninger. Og som tilførte driften af renseanlæg en ny dimension, der i sidste ende har bidraget til, at det – der i sin tid hverken var en anerkendt faggruppe eller en særlig attraktiv branche – i dag er en voksende milliardindustri på verdensplan. I den forbindelse var Peter, med inspiration fra Spildevandsteknisk Forening, medstifter af Storstrøms Spildevandsforening

62 spildevand #5/17

Seniorholdet fra Herning Vand A/S. Længst til højre: direktør Niels Møller Jensen og afdelingsleder Jan Ravn.

En god historie fra det virkelige liv ”Ude af øje, ude af sind” Sådan er det i mange virksomheder i Danmark - det er meget svært at bevare kontakten til de medarbejdere, der har forladt arbejdspladsen, når de går på pension, hvis ikke virksomheden gør noget. Der er da også nogle medarbejdere, der ikke ønsker at have kontakt med sin sidste arbejdsplads, da man måske er kommet derfra med dårlige minder og oplevelser. Det gjorde vi noget ved i Herning Kommune for flere år siden. Da jeg var ansat i Herning Kommune, inviterede vi alle de medarbejdere, der var gået på pension, til en årlig julefrokost. Vi fornemmede meget hurtigt, at det var man meget glad for blandt seniorerne - alle de gode minder og historier kom frem i løbet af dagen - og vi kunne ligeledes bruge den store viden, de pågældende ”pensionister” lagde inde med til noget objektivt. Jo, det var en god investering. I 2010, da jeg gik på pension, grundlagde vi så den seniorklub, vi har i dag. Navnet på klubben blev Senior klubben Herning Vand, og seniorklubbens medlemmer samles fire gange om året forskellige steder i landet. Vi har besøgt flere forskellige byer, firmaer og seværdigheder i området af Herning, Ikast, Silkeborg, Skjern, Skive, Viborg og sågar helt til Thy er vi kommet. Sammen med seniorerne er ledsagerne selvfølgelig også inviteret med. Ledelsen ved Herning Vand bakker vores seniorklub meget positivt op - det skal de have en stor tak for! Til vores generalforsamling og julefrokost hvert år får vi en meget grundig orientering om, hvad der sker af nye tiltag fremadrettet, og af ting/projekter, der er overstået i løbet af året. Det giver selvfølgelig anledning til en masse

gode spørgsmål fra seniorerne, og det kan også skabe en del debat om de emner, der bliver orienteret om! Vi kan i dag mønstre 18 medlemmer. Det er folk, der har arbejdet med rent vand, projektfolk samt folk, der har arbejdet med spildevand i Herning Kommune og til sidst i Herning Vand A/S. En opfordring til jer alle derude: få stiftet en seniorklub - det vil være til glæde for både virksomheden samt de medarbejdere, I sender eller der går på pension! Til sidst og ikke mindst: En historie fra det virkelige liv. Historien bliver genfortalt hvert år, og den bliver mere og mere spændende. Grundlæggende handler historien nok alligevel lidt om stress! Stress er ikke noget, vi havde i gamle dage, bliver der fortalt. Man kunne godt være lidt forvirret en gang imellem, og det var vores ”gamle” driftsleder, Egon Bloksgaard, også, for han kom en morgen ind i frokoststuen og ville lægge sin madpakke ind i køleskabet, men i stedet for madpakken, lagde han sin kasket ind og tog madpakken på hovedet! Det sidste er kommet til de sidste par år, men jeg tror på, det er rigtigt, for efterhånden er den jo blevet fortalt så mange gange, og den bliver mere og mere spændende! Som det allersidste vil jeg gerne ønske alle læserne en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Jeg håber, vi ses til STFs årsmøde 2018 ved DIN Forsyning. Med venlig hilsen Frede Østergaard Formand, Seniorklubben Herning Vand

A B C D E

A F

Landia FlowMaker – markedets bedste til opblanding og omrøring af procestanke

 Markedets laveste levetidsomkostninger  Evighedsgaranti på brud og tæring af propelblade

 Unikt propeldesign, der energieffektivt sikrer optimal opblanding og flow

 Energioptimering af eksisterende installationer

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . landia.dk

Specialist i slambehandling indenfor industri og forsyningsvirksomheder

ACAT

Skruepresse

EssDe®-proces

Specialist i separation

S::Select®-proces

Mecana

Senqcia Maxco skrabersystemer

+45 86 84 88 40 | www.techras.dk

spildevand #5/17 63

s vore å e l l Se a inger p løsn ia.dk d Lan

64 spildevand #5/17

14 omrørere har kørt i mere end 25 år i slamtankene hos Vandcenter Syd.

VA N D C E NTER SY D VÆLGER KVA L I T E T FREM FOR PRIS På et af VandCenter Syds renseanlæg summer motorer fra omrørere i slamtankene, og det har de gjort længe. Rigtig længe. Her køber man nemlig kvalitetsprodukter ud fra en analyse af levetidsomkostninger. Tekst og foto: Landia A/S - I 1989 fik vi leveret 16 omrørere fra Landia. De 14 af dem kører endnu, og propellerne fra de to sidste har vi flyttet over på andre omrørere, fortæller Ib Pedersen, der er teamleder for drift af renseanlæg hos Vandcenter Syd. Men kvalitet koster. Landia giver eksempelvis garanti på omrørerens propel i hele produktets levetid. Det kan man gøre, fordi propellen er udformet i rustfri stål, mens andre leverandører godt kan finde på at vælge billigere materialer. Ib Pedersen anerkender, at det kan være et dilemma. Og han ved også godt, at Landia ikke er de billigste i indkøb, men man kan jo også købe for billigt. - Selvfølgelig kan man købe guld for dyrt, og det skal man jo ikke. Men der er altså en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og særligt i vores branche er det vigtigt at analysere levetidsomkostningerne. Nye renseanlæg skulle gerne holde i 60 eller 80 år, og maskinerne bliver typisk afskrevet over 20 år, hvorimod en maskine i industrien ofte vil blive udskiftet allerede efter fem år, forklarer Ib Pedersen. Foruden priserne er det også vigtigt at kigge på service, mener han. - Vi er blevet tilbudt produkter fra Kina,

og hvis vi spurgte om service, fik vi at vide, at der var en mand i Tyskland, som kunne komme og besøge os, hvis der blev brug for det. Det er ikke godt nok. Vi lægger stor vægt på, at der er en velfungerende dansk serviceorganisation, siger Ib Pedersen.

Husk levetidsomkostningerne Landia har haft foretræde for Folketin gets udvalg for energi-, forsynings- og klimaudvalg for at appellere til politikerne om at udbrede regler og retningslinjer for indkøb, der fokuser knap så meget på laveste indkøbspris og mere på de samlede levetidsomkostninger. - Danmark har nydt godt af de skrappe vandmiljøplaner. Det har tvunget industrien til at udvikle miljøteknologi, som

andre lande kigger beundrende på. Vi har en stor konkurrencefordel, men vi skal helst bevare den fordel, blandt andet ved selv at bruge de gode danske produkter, som er fremstillet under miljømæssigt forsvarlige forhold, og som samtidig skaber danske jobs, siger Jacob Eybe Holdgaard fra Landia. Vandcenter Syd har for længe siden forstået budskabet, forsikrer Ib Pedersen. - Det er faktisk muligt at opstille kriterier for service og stille krav til oplysninger om forventede levetidsomkostninger, når man udarbejder udbudsmateriale. Det vil jeg gerne opfordre mine kolleger til at huske, så man undgår grimme overraskelser på den lange bane, siger han.

LANDIA Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil der være brug for dem, hvor der er et besværligt medie, som skal enten pumpes eller omrøres. Landia har været ISO 9001-certificeret siden 1994. Kvaliteten betyder, at mange af deres produkter har været i drift i 25-30 år, selvom driftsforholdene kan være ekstreme. På den måde opnår kunderne de laveste levetidsomkostninger, samtidigt med at ressourceforbruget mindskes mest muligt til gavn for miljøet.

langsigtet optimering af driften

LEVER A ND Ø R E R Hos Stjernholm ønsker vi at sikre, at vores fælles kompetencer udnyttes optimalt. Derfor bygger vi samarbejdet med vores kunder på gensidig respekt og en åben og ærlig dialog.

Lad os hjælpe hinanden med at tilføre anlægget merværdi!

DANMARKS BEDSTE UDBUD 2016 Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Blu eKo ldin g A /S Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk og Stje rnh olm A /S www.stjernholm.dk

Spildt vand er aldrig spildt service Vi tilbyder den bedste landsdækkende service af spildevandsanlæg, både akut og som vedligehold. Industrivej 12 | 6630 Rødding | Tlf. 2764 0442 | kkj@kkjservice.dk

LUFTRENSNING - effektiv og sikker fjernelse af lugt PBJ Miljø ApS · Energivej 3 · 7600 Struer Telefon: 9616 6066 · E-mail: info@pbjas.dk · www.pbjas.dk

Læs mere og se forhandlerliste på www.denrex.com

Kontakt os og hør om mulighederne på dit anlæg

Karetmagervej 23B, 7000 Fredericia, Tlf. 7624 4040, www.scanview.dk

Dosatron polymerdoseringsapparat Praestol polymer til slamafvanding

www.dankalk.dk og tlf. 3368 7400 Dankalk_visitkortann.indd 1

Tak for sidst i Kolding! Ses vi i Silkeborg i 2018?

Her ser du 16 nye Spildevandsoperatører. Skal det være dig næste år? Vi har det nye kursuskatalog for 2018 på gaden nu, med mange andre kurser også. Så kan du planlægge din efteruddannelse allerede nu!

Se også www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #5/17 65

Kontakt telefon 24428188

• Penetrerende • Modvirker korrosion • Rustløsnende • Modstår syrer • Miljøvenlig

- Områdeovervågning - Procesovervågning - Overvågning af kritisk infrastruktur - Rådgivning, installation og service

01/12/2017 09.32

NAVN EN Y T

Jonas Junker Bengtsen er den 1. september 2017 ansat som Processpecialist i Krügers Akvakultur team i Aarhus. Jonas har en uddannelse som biolog fra Aarhus Universitet 2009 samt en master i ”Marine Ecosystems and Climate” fra Bergen. Jonas’ arbejdsopgaver er design og indkøring af landbaserede fiskefarme baseret på recirkulationsteknologien. Jonas kommer fra en lignende stilling ved AKVA Group.

66 spildevand #5/17

Jakob S. Borggaard er pr. 1. oktober 2017 ansat som projektleder i afdelingen Water i Sweco Danmark. Jakob er 33 år og uddannet diplomingeniør fra DTU. Han kommer fra en stilling hos Orbicon A/S, hvor han har arbejdet på tværfaglige anlægsprojekter inden for klimatilpasning, renseanlæg, slammineralisering, afløbsteknik og konstruktioner. Derudover har Jakob erfaring fra entreprenørbranchen. I Sweco vil Jakob primært arbejde som projektleder og fagleder inden for afløbsteknik og klimatilpasning samt varetage alle projektets faser, herunder projektering, tilsyn og byggeledelse. Victor G. Ludvigsen er pr. 16. oktober 2017 ansat som projektingeniør i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Victor er 25 år og nyuddannet civilingeniør inden for vand og miljø på Aalborg Universitet. Victor skal primært arbejde med projektering og hydraulisk modellering på klimatilpasnings- og skybrudsprojekter samt vej- og afløbsprojekter. Henning Krüger er pr. 1. september 2017 ansat som Strategic Account Manager hos Watersystems A/S Aabenraa. Hennings opgave bliver at udvikle målrettede salgsstrategier og handleplaner på forskellige områder, specielt ved større spildevandsprojekter og byggemodninger. Han vil bidrage til produkt- og markedsudvikling for at kunne agere på påbud for spildevandsrensning i det åbne land, men også at styrke samarbejde med kommuner og forsyninger. Henning har over 15 års erfaring inden for markedsudvikling og målrettet salg, samt teknisk kendskab med en baggrund som international forhandler og forretningsdriver. Thomas Vistisen Bugge er pr. 15. oktober 2017 ansat som projektingeniør hos SUEZ Water A/S i Ry. Thomas er 33 år og uddannet som kemiingeniør og har desuden en Ph.D. fra Aalborg Universitet. Thomas kommer fra en stilling ved Grundfos i Singapore, hvor han har arbejdet med udvikling og test af nye filtreringsteknologier til spildevandsbehandling. Thomas får ansvar for projekter og tilbud inden for vand- og spildevandsbehandling på det skandinaviske marked, fx løsninger til blødgøring af drikkevand, fjernelse af mikro-forurering fra spildevand samt forskellige membranbaserede løsninger.

Lars Henrik Andersen er den 1. september 2017 ansat som projektingeniør i Krügers afdeling BioSolids med base i Søborg. Lars har en uddannelse som civilingeniør, Energi fra DTU i 2002. Lars’ arbejdsopgaver er design af produkter baseret på thermisk hydrolyse – både i tilbuds- og udførselsfasen. Lars vil også supportere vores commissioning ingeniører. Lars kommer fra en lignende stilling hos GE Power. Lars Erik H. Knudgaard er ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Afløb Øst den 1. november 2017. Lars Erik har en uddannelse som Diplomingeniør, Byg fra DTU i 2015. Lars Erik skal arbejde med projektering og tilsyn inden for afløb og renseanlæg. Lars Erik kommer fra en stilling hos EKJ Rådgivende Ingeniører.

Christian Buchardt er ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Afløb Øst den 23. oktober 2017. Christian har en uddannelse som civilingeniør, Byg fra DTU i 2015. Christian skal arbejde med projektering og tilsyn inden for afløb og renseanlæg. Christian kommer fra en stilling hos Banedanmark.

Lotte Juul Hansen er pr. 1. november 2017 ansat som projektleder i afdelingen Water i Sweco Danmark. Lotte er 46 år og uddannet civilingeniør fra DTU. Hos Sweco skal Lotte arbejde med planlægning og myndighedsbehandling inden for spildevandsområdet, LAR-anlæg og medfinansiering af klimatilpasningsløsninger samt ikke mindst varetage planlægning, projektering, udbud og tilsyn med spildevandsprojekter. Lotte kommer fra en stilling som projektingeniør hos Krüger A/S, hvor hun arbejdede inden for tilsvarende områder ud over, at hun har været med til at udvikle programmet ISK (Intelligent Strategisk Kloaksanering).

Bjarne Sørensen er pr. 13 nov. ansat som salg- og projektingeniør ved TechRas Miljø. Bjarne skal arbejde med salg, projektledelse, opstart og aflevering af projekter til renseanlæg, hvilket bl.a. omfatter anlæg til forfiltrering, efterpolering og mekanisk afvanding. Bjarne er uddannet maskintekniker og jordbrugsteknolog og kommer fra en stilling som salg- og markedsansvarlig hos HedeDanmark.

Christian Kristensen, 35 år, er ansat som projektleder hos Orbicon i afdelingen for Miljø og Natur på virksomhedens kontor i Aarhus. Christian er uddannet Cand.scient. i biologi ved Aarhus Universitet og kommer fra en tidligere ansættelse inden for vandløbsmyndighed og projektledelse hos Odder Kommune. Hans fokusområder er naturgenopretning, vandløb og vådområder, og hos Orbicon omfatter arbejdsopgaverne også netop projektledelse i forhold til naturgenopretning.

Niels Thomsen Hviid er pr. 11. september 2017 ansat som projektingeniør i EnviDan. Niels skal primært sidde med planlægningsopgaver inden for biogas med base i Silkeborg. Niels er uddannet civilingeniør med speciale i miljø- og energiplanlægning fra Aalborg Universitet.

Mikkel Bengtson Nygaard er pr. 15. november 2017 ansat som Lead Developer i EnviDans portalafdeling i Silkeborg. Mikkel bliver en del af udviklingsteamet, og her skal han blandt andet være med til at fastholde det høje faglige niveau. Mikkel er uddannet cand.scient. i Datalogi fra Aarhus Universitet, og kommer fra en lignende stilling hos DdD Retail A/S.

Ny kollega? Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Nye produkter? Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk, så kommer det med i næste nummer.

spildevand #5/17 67

Daniel Andersen, 27 år, er ansat som projektleder hos Orbicon i afdelingen for Forsyning og Anlægsteknik på virksomhedens kontor i Viborg. Daniel er uddannet bygningsingeniør ved VIA University College i Horsens og kommer fra en tidligere stilling som projektleder hos Skive Vand A/S. Hos Orbicon omfatter Daniels arbejdsopgaver projektledelse på anlægsprojekter og fungerer som ressourceperson for Skive Vand A/S, hvor han tidligere arbejdede med projektledelse på anlægsprojekter primært i forbindelse med separatkloakering, byggemodning og klimasikring.

Morten Rungø bliver afdelingschef for nyoprettet afdeling i EnviDan pr. 1. januar 2018. EnviDan byder d. 1. januar velkommen til Morten Rungø, som skal udfylde rollen som afdelingschef for en nyoprettet afdeling i EnviDan. Morten skal arbejde på EnviDans kontor i Lyngby og kommer til at stå i spidsen for EnviDans arbejde med afløb, klima og rent vand i Østdanmark. Morten er uddannet civilingeniør, og kommer fra en stilling hos DHI, hvor han har været afdelingschef for afdelingen ’’Urban Water’’.

P R ODUKT N Y T

Styr på følsomme persondata Den nye persondataforordning, som gælder fra maj 2018, stiller store krav til håndtering af personfølsomme data.

Kontakt Anette Svenningsen ved European House of Quality på as@sherlock.dk for mere information.

68 spildevand #5/17

Sherlock Web HR indeholder stamkort på medarbejderne, og her planlægges for træning på jobbet og for eksterne kurser. Agenter sørger for at advisere via outlook, hvis en form for træning eller et kursus skal fornys. Udleverede effekter og andre personalerelevante registreringer kan også oprettes i modulet.

Oversigter muliggør struktureret søgning, fx hvem behersker hvilke maskiner/processer, og en kompetencematrix, som kan eksporteres til excel, giver et samlet grafisk overblik over de kompetencer, som virksomheden råder over. Sherlock Web HR sikrer effektivt, at kun dertil autoriserede kan åbne og læse om den enkelte medarbejder.

Nyt filter er selvregulerende Efter 3-4 års udvikling og ATEX godkendelse er vi nu klar med det nyeste produkt fra Fritzmeier Umwelttechnik GMBH, som er en alsidig enhed til bl.a indløbsværker, ledningsnet med bl.a undertryk og større pumpestationer. Der findes ikke noget lignende på markedet, idet filtret er selvregulerende, det vil sige, hvis temperaturen når ned til + 15 grader, sørger varmelegemer for, at temperaturen ikke bliver

lavere af hensyn til perfekt varme for biomassen. Derudover regulerer enheden luftmængden i forhold til H2s koncentrationen, således at opholdstiden i filtret bliver mest effektiv, og samtidig bliver energiforbruget kun det allermest nødvendige.

HybridFilter Volumenmax Kontakt Jørgen Højmark ved Hybridfilter A/S

   

på jh@hybridfilter.dk for mere infomation.

Meget kompakt konstruktion Individuel løsning Meget kraftig

... OG SÅ ER LUFTEN REN

gevinst

Den nye kraftige enhed med højeffektivt filter fra coalsi®

Med tak for godt samarbejde i 2017 ønsker vi kunder og samarbejdspartnere

www.2of US.dk

spildevand #5/17 69

Strandvejen 34 • 8961 Allingåbro • Tel. 24751575 • Jan@sasshusum.dk • www.sasshusum.dk

www.2of US.dk

glædelig jul og godt nytår!

Glædelig jul og godt nytår! Se vores lille julekonkurrence på side 29!

Planlagte aktiviteter i 2018 Rådnetanken: 6. marts 2018 Industridag: 15. marts 2018 Slamflokkens Døgn: Maj 2018 Årsmøde: 15. juni 2018 ved DIN Forsyning Døgnkursus: 2.-3. november 2018

Artikler modtages med glæde 70 spildevand #5/17

Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad. Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2018 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2018

29. januar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2018

19. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2018

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2018

30. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2018

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2018

2. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2018

17. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2018

1. oktober

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2018

12. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2018

26. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 15.. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus 2.-3. november

TRÅDLØS + GRÆNSELØS

Læs mere om de nye radarer på: www.yourlevelexperts.com/da/level-measurement/bluetooth-boundless/

spildevand #2/17 71

Med de nye radarer FMR10 og FMR20 kan Endress+Hauser nu tilbyde helt nye innovative løsninger for niveaumåling indenfor vand og spildevand samt til vandbehandling indenfor alle industrier. Som de eneste radarer på markedet, er det nu muligt at tilgå alle værdier og hele menuen via trådløs Bluetooth®-teknologi og en SmartBlue app. Herved kan brugeren spare tid både ved idriftsættelsen, drift og vedligeholdelse og samtidig få grænseløs kontrol over hvordan målerne har det. De nye radarer er de mest kompakte radarer i deres klasse takket være et helt unikt radar-chip design og integreret antenne, applikationer med begrænset plads er derfor ikke noget problem!

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

40 ÅR I BRANCHEN FORDI VORES KUNDER STOLER PÅ OS!

Vi er stolte af at se styringer med 20 år på bagen, men vi hjælper gerne med udskiftninger både af enkelte enheder, hele skabe eller samlede projekter.

VI HAR SET PRODUKTER I DRIFT EFTER 28 ÅR - HVAD ER DIN REKORD?

SERVICE + KVALITET = BEDRE DRIFTØKONOMI

HOTLINE SUPPORT OG HOTTE SÆLGERE!

STYRING, FLOW, OVERVÅGNING, ANALYSE OG MEGET MERE

mjk.dk 45 56 06 56

Vi udfører service, tilsyn og kalibreringer med fast interval eller når det passer ind i Jeres kalender. Justeringer af udstyr kan nemt spare penge på driften, og sikre udstyret ikke slides unødigt. Når uheldet er ude er det rart at vide at vores support og hotline er klar til at hjælpe. Vi har uddannet personale klar både med råd, vejledning og kurser når det er nødvendigt. Vi har været med i 40 år – vi kender vandbrancherne, og selvom vi stadig udvikler og producerer vores egne produkter, drager vi nytte af samarbejde med flere hundrede udviklere verden over – vi er danske MJK i Xylems internationale verden.