Spildevand #1 2020 by susanne brandt

TEMA: SLAM Er du klar til STFs Ă&#x2026;rsmĂ¸de den 12. juni 2020? Rekordregn udfordrer landet over Spildevandsrensning handler om meget mere end at rense vandet

spildevand

Marts 2020

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

TurTle • Hydrostatisk tryktransmitter med keramisk målecelle • Måleområde kan indstilles til 0-3mVs, 0-5mVs eller 0-10mVs spildevand #1/20

• Målecelle kan udskiftes uden at skulle bytte hele tryktransmitteren • Målecelle kan 0-punkt kalibreres via DIP switch

• 3 PUR-kabellængder (10m, 15m, 30m)

agnep m a K tilbud

5 stk for kr. 15.000

Vi inviterer til ”DANSKER EFTERMIDDAG” Hele ugen kl. 15.30

Hal C1 Stand 510 4.-8. Maj

Wasys A/S - Langebjergvænget 18 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72 21 79 79 - www.wasys.dk stf.indd 4

14/02/2020 11.11

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kilde angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 6. april 2020 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 20. april 2020 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Den overskrift er noget vrøvl, men ikke desto mindre oplever vi at blive overhalet af fremtiden i et hæsblæsende tempo. Ved nytårstid blev jeg spurgt om, hvad jeg arbejdsmæssigt forventede af det nye år. Inden, jeg havde udtænkt et svar, kom spørgsmålet om, hvad jeg forventer af det nye tiår. Jeg var i gang med de sædvanlige floskler om, at det er svært at spå, men svaret, jeg fik afleveret, var i bund og grund en ret indholdsløs tomgangssnak. Ret beset har vi ingen anelse om, hvad de næste 10 år vil bringe, men meget af det, vi kan forestille os, er skræmmende. Jeg læste for nyligt ordet evighedsstof. Først dukkede en sætning fra Pelle Erobreren op i hovedet på mig. ”De skal være af evighedsstof, svarede Anker uvilligt, og det skal opfindes først.” En mere end 100 år gammel roman har ikke meget med spildevandsrensning at gøre, men evighedsstof er netop en af udfordringerne for spildevandsbranchen i den kommende tid. Vi har opfundet stoffer, der ikke findes i naturen, og som ikke kan nedbrydes af naturen. De er altså evighedsstoffer, og når det viser sig, at mange af dem - alene eller i cocktaileffekt - er skadelige for vores sundhed og miljø, er de en arbejdsopgave for os. Den første spådom er således, at rensning for mikroforureninger bliver en selvfølge i dette årti. Som så mange andre i vores branche har jeg det ene øje på regnmåleren og det andet på alarmlisten i SROanlægget for tiden. Når vi, mens regnen falder, ser avisoverskrifter, hvor klimaforskere udtaler, at vi nu oplever de klimaændringer, der var forventede om 20 – 30 år, så er det klart, at klimatilpasningen af vores infrastruktur kun lige er begyndt. Anden spådom er dermed klar. Vi kommer til at investere massivt i at flytte vand og holde det væk. Grundlaget for al håndtering af spildevand er folkesundheden, og når smitsomme sygdomme bliver et problem, uanset om problemet er udløst af en ukontrollerbar virus, af antibiotikaresistente bakterier eller svampe, så skal vi dels kunne beskytte os selv mod faren og dels kunne fjerne de problematiske mikroorganismer fra spildevandet. Tredje spådom er altså nem at komme med og uhyggeligt svær at leve op til. Vi kommer til at have endnu mere opmærksomhed på vores rolle i folkesundheden. På STFs døgnkursus i november hørte vi en fremtidsforsker give et bud på fremtiden. Han talte meget om nye muligheder for at producere, lagre og transportere energi. Jeg hæftede mig specielt ved hans udtalelser om den hastighed, vi kan forvente, at udviklingen kommer væltende med. Den sidste spådom er den eneste, jeg er nogenlunde sikker på. Vi får travlt.

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.614 i perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Foto af Renseanlægget Lynetten taget af BIOFOS A/S.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #1/20 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Biofos A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC

Hvad fremtiden bragte

spildevand #1/20

IND HO LD

Forberedelserne til STFs Årsmøde 2020 er i fuld sving (og har været det længe). BIOFOS og Renseanlæg Lynetten har travlt med at gøre klar til indrykket af stande, fagfolk og gæster, og vi kan allerede nu se, at den 12. juni bliver en forrygende dag i hovedstaden. Læs mere om forberedelserne, programmet og alt det praktiske her i bladet, men det allervigtigste for kommende udstillere er bestilling af stand senest 1. april via stf.dk

STFs ÅRSMØDE 2020: HAR DIT FIRMA BESTILT STAND?

STUDERENDE I SPILDEVAND: DET HANDLER OM UDVIKLING OG MILJØ Et studiejob hos TECH Instrumentering ApS ledte Martin Rath Kronholm ind i spildevandsbranchen. I dag står han overfor at tage sin bachelorpraktik samme sted, for fokus på miljøbeskyttelse og udvikling betyder alt for ham i hans karrierevalg. Mød den unge maskinmesterstuderende, der bliver klar til at springe ud i arbejdslivet til sommer.

”VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT PASSE PÅ HINANDEN” Var du med til STFs Arbejdsmiljødag i Kolding i januar? Her kan du genopfriske eller blive klogere på nogle af de indlæg, dagen bød på. Vi skal nemlig alle sammen – om vi er arbejdsmiljørepræsentanter eller ”blot” kolleger - blive bedre til at passe på hinanden i hverdagen.

Leder

Nye satellitdata kan revolutionere klimasikring og landmåling i Danmark

Slamflokkens Døgn 2020 afholdes den 13.-14. maj i Køge

Den største udfordring efter rekordregn har været pressen 10 ”Vi skal blive bedre til at passe på hinanden”

Massiv udskiftning i Styregruppen for STFs industrinetværk 18 Årsmøde fredag den 12. juni i København

TEMA: SLAM - en værdifuld ressource

TEMA: ENERGIFABRIKKEN 24

TEMA: Regler omkring slam i bevægelse

TEMA: SLAM

Ordet dækker over det, mange af os arbejder med. Men hvad er slam egentlig for en størrelse? Hvad er der i det? Hvad kan vi genindvinde fra det – og hvad må vi? Og hvordan bliver det behandlet ude omkring på små og større forsyninger? Med illustrationer, ord og billeder går Spildevand i dybden med slam, når vi ser på forskning, udvikling, lovgivning, cirkulær økonomi og behandling af spildevandsslam.

TEMA: Tykt eller tyndt? - Lokale forhold og gamle kommune- 30 grænser afgør slammodtagelse og -håndtering TEMA: Hydrocykloner og granulært slam

TEMA: Nereda® Kaumera – en proces til ressourceudvinding 36 TEMA: Hverdagsmål er også verdensmål

TEMA: Godt alternativ til jerncontainere fundet i Thisted

FORSKER I SPILDEVAND: Der er meget mere til spildevands rensning end at rense vandet

PORTRÆT: Jørgen tager ingen chancer

På rundrejse blandt renseanlæg ved Cape Town i Sydafrika 50 Indstilling til Vandmiljøpris

UNG I SPILDEVAND: Data er vigtigere end mavefornemmelse

STUDERENDE I SPILDEVAND: Bachelorpraktik åbner døren for en fremtid i spildevands branchen

Danske virksomheder kan spille en nøglerolle i udviklingen af 59 en mere bæredygtig amerikansk vandsektor

PORTRÆT: MØD JØRGEN JOHANSON Spildevand har været på besøg i et af Danmarks mindre spildevandselskaber – nemlig AquaDjurs. Her mødte vi spildevandsoperatør Jørgen Johanson, der arbejdede med fisk, i ’den våde ende’ og med vitaminer, før han for 13 år siden rykkede ind i spildevandsbranchen. Hvad der holder Jørgen Johanson i Grenå, kan du læse mere om i portrættet.

Historisk park sikrer kvarter mod voldsom regn

KORT NYT

NAVNENYT 73 PRODUKTNYT 78 Planlagte aktiviteter i 2020

Deadlines og udgivelser 2020

spildevand #1/20 5

TEMA: Fremtidens renseanlæg er endnu mere klimavenlige 26

Nye satellitdata kan revolutionere klimasikring og landmåling i Danmark Som de første danske landinspektører får Geopartner økonomisk støtte af Den Europæiske Rumorganisation til at bearbejde komplekse satellitdata, der kan spare samfundet millioner af kroner.

spildevand #1/20

TEKST OG FOTO: GEOPARTNER Et konsortium bestående af landinspektørerne Geopartner, ingeniørvirksomheden Geo og forskningsinstituttet DTU Space tildeles som de første i Danmark støtte af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, til at bearbejde og benytte data fra radarsatellitten Sentinel-1, som udgør en hjørnesten i EUs’ jordobservationsprogram, Copernicus. Sentinel-1 satellitten monitorerer og indsamler data over hele verden, som det indtil nu har været dyrt at købe sig til. Dataene kan omregnes til information om landbevægelser, som nu stilles frit til rådighed for alle interesserede i Danmark gennem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. Men materialet er komplekst og kræver ekspertviden for at aflæse og udnytte det fuldt ud.

Den 17. januar holdt Geopartner, Geo og DTU Space kick-off på projektet, der løber frem til starten af 2022. ESA-støtten gives til udvikling af projekter, som kommer samarbejdspartnerne i konsortiet og ESA til gode i forbindelse med brugen af radarsatellitdata fra Sentinel-programmet.

– Med den økonomiske støtte sikret har vi nu i samarbejde med vores partnere midlerne til for alvor at udnytte satellitdataene fra SDFE til gavn for vores kunder og alle institutioner, der arbejder med klimatilpasning og terrænbevægelser i Danmark, siger Søren Holst, bestyrelsesformand i Geopartner Landinspektører. Udover de tre hovedaktører er forskningsog videncenteret Klimatorium strategisk partner i projektet og vil gennem sit netværk støtte formidling og samarbejde med universiteter, erhvervsliv og den offentlige sektor.

På baggrund af data fra SDFE vurderer chefkonsulent og projektleder for ESA-programmet i Geopartner, Niels Broge, at havne, forsyningsselskaber og virksomheder og institutioner, der arbejder med teknisk infrastruktur og klimatilpasning, kan spare samfundet for adskillige millioner kroner om året ved at benytte de nye satellitdata.

DANOVA® - Din samarbejdspartner i en verden med klimaforandringer

Ring 66149323 eller find os på danova.dk

spildevand #1/20 7

Niveaumåling - Flowmåling - Regnmåling - Overvågning af grundvand - Fleksible online, mobile el. stationære løsninger - Verificering af LAR systemer

Slamflokkens Døgn 2020 afholdes den 13.-14. maj i Køge Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Følgende emner forventes på programmet:

• Mikrobiologisk database • Laborantpraktikanter • Det grønne strøg • Spildevandsrensning fra Supersygehus Køge

Foreløbig program for Slamflokken arrangement 13.-14. maj 2020

spildevand #1/20

Forberedelserne til Slamflokkens Døgn 2020 er godt i gang. Laboranter og andre med deres daglige gang i og omkring landets spildevandslaboratorier kan glæde sig til endnu et spændende arrangement. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13-14.maj, hvor Slamflokkens Døgn løber af stablen på Comwell Køge Strand.

1. dag ��.��-��.�� Ankomst ��.��-��.�� Frokost ��.��-��.�� Velkomst ��.��-��.�� Status fra mikrobiologisk database med nyt fra Midas ved Per Halkjær m.fl. ��.��-��.�� Pause ��.��-��.�� Laborantpraktikant – ja tak Få styr på regler og formalia i forbindelse med det at have en laborantpraktikant. Det er ikke så kompliceret, som I måske tror. Ved Helle Vendelbo Jensen, HK. ��.��-��.�� Besøg Skovtårnet Camp Adventure. Husk fornuftigt fodtøj ��.��-��.�� Retur til Hotel Comwell ��.00-? Middag og erfaringsudveksling

2. dag �.��-�.�� .��-�.��

Morgenmad og tjek ud Bæredygtig regnvandshåndtering i Køge Nord – ved Bettina P. Simonsen �.��-��.�� Supersygehus-projektet Køge-Egnens Renseanlæg ved Birgit Brødsgaard ��.��-��.�� Pause ��.��-��.�� Medlemsmøde ��.��-��.�� Farvel og tak inkl. frokost to-go

SMART LØSNINGER

Xylem har taget hul på morgendagens løsninger, der skal hjælpe forsyninger med at nedbringe omkostningerne. Det være sig nedbrudsomkostninger, energiomkostninger eller optimering af ledningernes levetid - både for drikke-og spildevand. DirigoTM er den indbyggede ”hjerne” i vores mixere (4320, 4220) og pumpeløsninger (Concertor), der sammen med vores øvrige teknologier som f.eks. N-hjulet giver helt unikke fordele ift. energioptimeringer og forhindring af tilstopninger. Xylem har de seneste år opkøbt en række spændende teknologier, som vi nu introducerer på det danske marked. Den første er: Smart Ball. En elektronisk ”bold” man nedsænker i tryksatte drikkevand – og spildevandsrør, den kan så lytte sig til utætheder. En teknologi der meget præcist kan angive hvor man skal grave.

For salg i Danmark kontakt +45 43200900 eller besøg www.xylem.com/da-dk for mere information

spildevand #1/20 9

FRA XYLEM

DEN STØ R ST E U D FORD RING EFTER R EKO R D R E G N HAR VÆRET PRES S EN 1.094mm regn faldt over området rundt om Renseanlæg Vest, drevet af DIN Forsyning, i 2019. Af de mange millimeter faldt halvdelen på blot tre efterårsmåneder, men det var ikke regndråberne, der gav forsyningen udfordringer. I stedet var det misforståede reportager i dagspressen, som medarbejderne kæmpede med.

10 spildevand #1/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DIN FORSYNING Faktisk gik det overraskende godt med at håndtere rekordregnen over Esbjerg sidste år. Regnen – alle 1.094 mm af det - faldt støt og jævnt, og derfor var der ikke massive udsving på indløbet til Renseanlæg Vest som ved skybrud. Så udover at det var noget tyndt spildevand, der kom ind på renseanlægget, fungerede processerne upåklageligt, lyder det fra driftsleder på renseanlægget, Lisbet Adrian. På endnu en regnvejrsdag kan driftslederen alligevel se tilbage på et 2019 med en bitter-

sød smag i munden. For selv om hun og kollegerne gjorde alt for at følge med de mørke skyer - og vandt – så var det ikke succesen med overholdte udledningsværdier og omtanken for miljøet, der ramte overskrifterne i dagspressen, men overløb og røde flag på en strand nord for renseanlægget, fortæller Lisbet Adrian i dag. - Selvom vi fik 25% mere regn i 2019 end i 2018, var der ikke mange flere aflastninger. Faktisk færre end i 2017 hvor der faldt omtrent samme mængde regn. Samtidig er der en stor forskel på spildevand og

Regnskyerne hænger stadig tungt over Renseanlæg Vest i Esbjerg.

det fortyndede vand, vi leder ud ved overløb, men de nuancer fik journalisterne ikke med. De glemte også at fortælle, at de fleste aflastninger fra renseanlægget er sket udenfor badevandssæsonen og derfor ikke har givet rødt flag ved stranden.

Høj vandstand over og under overfladen Vi vender tilbage til de røde flag senere, men først er det vigtigt at understrege, at DIN Forsyning har overholdt alle regler i forbindelse med aflastninger og arbejdet hårdt for

Frank Jordt Kappel er chef for driften af vand-, varme- og spildevandsforsynin gen hos DIN Forsy ning.

Finn Vejen Mathiasen er driftsleder ved Spildevand Nord og er ansvarlig for pumpestationer.

Når Finn Mathiasen og kollegerne stødte på løftede dæksler, forsøgte de at tale med borgerne om konsekvenserne. De mødte ”selvfølgelig frustrationer”, fortæller han i dag, men alligevel synes han, at han og medarbejderne hos borgerne mødte forståelse for, at de arbejdede så hurtigt og effektivt som muligt under svære vilkår. Derfor er han som Lisbet Adrian også ærgerlig over den negative presseomtale DIN Forsyning fik i kølvandet på regnen.

Rustet til fremtiden Fra kontoret i Esbjerg kan chef Frank Jordt Kappel kun give driftslederne ret. For alt i alt har renseanlæg og pumper kørt upåklageligt, når man ser på vandmængderne, og alle regler har været overholdt. Men som mange andre steder i landet ved Frank Jordt Kappel, at klimaforandringer vil sende stadig mere regn ned over os, og derfor er Renseanlæg Vest ved at blive opgraderet for 28,5 mio. kr. Det vil øge den hydrauliske kapacitet af anlægget væsentligt, fortæller Frank Jordt Kappel. - Vi har en overordnet masterplan for Rens Vest. Implementeringen af den betyder, at der kan komme mere vand igennem anlægget. Vi øger indløbspumpestationens driftssikkerhed, vi øger kapaciteten af det biologiske trin, hvor vi belufter spildevandet ved at idriftsætte en ekstra biologisk tank, nemlig bioblok 4. Noget af udfordringen er, at vi har en bæk, der løber ved siden af anlægget. Når der har været meget vand på anlægget, har der været overløb med mekanisk renset spildevand til bækken. Det er dog overløb, som vi har tilladelse til i vores udledningstilladelse. En anden ændring i Esbjerg har været at stoppe vandet længere nede i byen, forklarer Frank Jordt Kappel. For ved at lade

Samlet indkøbsflow i m3 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar

Nedbør i mm 88

1033720

146

1213880

220

1297780

177

1029120

712770

650200 631200 678200 18 628790 1078000 710390 781740

44 36

123 49 52

Oversigt over nedbør og indløbsflow på Renseanlæg Vest i Esbjerg, som var det sted i landet, der fik mest regn i 2019 med en samlet nedbør på 1094 mm, hvilket giver et indløbsflow på 10.445.860 m3

spildevand #1/20 11

Lisbet Adrian er driftsleder ved Renseanlæg Vest under DIN Forsyning.

at håndtere de rekordstore regnmængder, området fik i 2019. I alt blev det til godt over én meter vand, og det udfordrede forsyningen både i byerne og sommerhusområderne. Som regnen tog til i løbet af efteråret, bemærkede driftsleder ved Spildevand Nord, Finn Vejen Mathiasen, at grundvandet stod stadig højere, og selv recipienterne var fulde. - Vores pumper kørte 24/7, men de kan jo kun pumpe en vis mængde vand væk. I byerne var udfordringen, at folk har mere belægning end tilladt på grundene, og mere regnvand derfor ryger ud på vejen. I sommerhusområderne er der separatkloakeret, men vi så flere huse, der havde løftet dækslerne på grunden. De har jo villet stoppe vandet fra at komme op i deres egne kældre og huse, men de skader naboen eller resten af vejen i stedet.

overløbet ske nede ved havnen sikrer DIN Forsyning, at de leder aflastninger ud til den mest robuste recipient i området. Hvis han og kollegerne skal give nogle erfaringer med videre fra rekordåret, så er det altid at tage diskussionerne om, hvilke recipienter der er bedst egnede til overløb – og være gode til at kommunikere det ud.

12 spildevand #1/20

Tilbage til de røde flag Den lærestreg må DIN Forsyning huske på, næste gang røde flag og rekordregn kædes sammen. For journalisternes slutning om, at rekordregnen i efterårsmånederne havde noget med badestrandens røde flag at gøre, er ikke rigtig, siger Lisbet Adrian. Regnen satte først for alvor ind efter afslutningen på badevandssæsonen og faldt dermed ikke i perioden, hvor de røde flag hejses ved overløb. Det gør det kun forløbet endnu mere grotesk, siger driftslederen ved Renseanlæg Vest. - Vores egenkontrolresultater på det rensede spildevand har været rigtigt fine. Problemet har været den hydrauliske belastning og de deraf følgende aflastninger, for procesmæssigt har vi sagtens kunne håndtere selve regnvandet. Aflastninger er ikke et miljømæssigt pro-

blem, det er et badevandsproblem, forklarer Lisbet Adrian. Lisbet Adrian og Frank Jordt Kappel er lettede over, at det endnu engang har vist sig, at DIN Forsyning har bevist at kunne håndtere regnmængderne og tage hensyn til miljøet, men også ærgerlige over den fremstilling forsyningen har fået i dagspressen lokalt. Journalisterne, siger Frank Jordt Kappel i dag, har måske nok været det sværeste at håndtere i forbindelse med rekordregnen, når alt kommer til alt. - I forhold til pressen, har det været udfordrende. Ofte - når de ringer - vil de vide, hvor mange gange vi har aflastet, og ikke hvor godt, vi har gjort det. Det bliver nemt meget teknisk, hvilket kan være svært at forklare medierne. Men vi skal blive bedre til at fortælle og vise, at vi rent faktisk har tilladelse til at aflaste og forklare, hvad alternativet er. Vandet skal jo et sted hen, og alternativet er, at slammet kommer ud i vandløbet. Det er endnu værre. Vi har gjort alt efter bogen, og vi har gjort det under svære omstændigheder. Vi vandt over regnen, men vi var lige ved at blive slået ud af pressen.

Mange sommerhusområder stod under vand efter rekordregnen sidste år. Særligt efteråret sendte enorme vandmængder ned over området. Billederne er taget af Finn Vejen Mathiasen.

TØRSTOFMÅLING I SPILDEVAND Model TS fra Valmet

Montering mellem flanger – Fås fra DN50 til DN300 Enheden er basiskalibreret ved levering Model TS har ingen bevægelige dele – i praksis ingen vedligehold Kontinuerlig tørstofmåling der fører til optimeret polymerforbrug

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #1/20 13

Typisk måleområde 0-10 % - mere end 15-17 % TS – kontakt LISCO Typisk målenøjagtighed ± 0,1% TS Høj gentagelsesnøjagtighed ± 0,01%

” V I SK A L BLIVE BED RE TIL AT PASS E PÅ HINAND EN” Sikkerhed på jobbet er mere end værnemidler og instrukser i mapper, der samler støv på kontoret. Et godt arbejdsmiljø rummer også psykisk beredskab, kemisk risikovurdering, arbejdsglæde og klare linjer for samarbejde. Det var klart, da STF afholdt temadag om arbejdsmiljø på Comwell i Kolding den 28. januar.

14 spildevand #1/20

TEKST, ILLUSTRATIONER OG FOTO: LISA RESCHEFSKI - Spildevandsbranchen er en risikobetonet branche. Når vi dagligt håndterer det, der kan slå andre mennesker ihjel, burde vi være klædt på til det. Alligevel falder det skidt ud, når man ser på tallene for arbejdsskader. Det er tankevækkende at os, der burde være bedst til at passe på os selv, ikke er det. Det skal vi blive bedre til, lød hovedbudskabet fra Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening, i velkomsttalen til de godt 80 deltagere.

Konflikthåndtering og psykisk beredskab Ligesom det rette sikkerhedsudstyr skal være på plads, gælder det også om at være klædt rigtigt på til håndtering af konflikter. Det fortalte Elsebet Hyldsberg fra Joblife om, da hun præsentrede resultaterne af projektet Velliv. Projektet omhandler konflikthåndtering og psykisk beredskabsplan for fem forsyninger. Velliv har gennem en række workshops indsamlet erfaringer og har til formål at

afdække, hvordan man mindsker konflikterne og nedbringer risikoen for traumatiske hændelser. - Konflikter kan ikke undgås. Det kan komme til at fylde rigtig meget, hvis vi ikke får taget hånd om det. Derfor skal de forsøges løst. Konflikterne er ikke kun parternes problem, det er også arbejdspladsens. Derfor skal man hjælpe medarbejderne til at løse dem, fortalte Elsebet Hyldsberg og beskrev blandt andet dynamikkerne i modellen ”Konflikttrappen”, som beskriver hvorledes konflikter opstår og udvikler sig. Erfaringerne fra projektet med de fem selskaber frem til nu viser positive tegn på, at branchen har et velfungerende psykologisk beredskab, særligt når det gælder kundehåndtering, fortæller Elsebet Hyldsberg. - Jeg blev meget positivt overrasket. Selvom der er rigtig mange konflikter - eksempelvis med kunder - der er utilfredse med gravearbejde, så bliver de svære situationer håndteret på en rigtig god måde. Medarbejderne lytter til kunderne og prøver at sætte sig i deres sted og det dilemma, de står i. Når man har haft en dårlig oplevelse, er man også bagefter gode til at tale om tingene.

Der var rigtig god stemning og stor debatlyst blandt deltagerne under dagens gruppearbejde om fremmede håndværkere.

Som afrunding gav Elsebet Hyldsberg en række gode råd til psykisk førstehjælp.

- Når en medarbejder har været ude for en traumatiserende oplevelse, så gælder det om, at de, der er tæt på, yder psykisk førstehjælp. Her handler det først og fremmest om: Et varmt tæppe, varm kaffe og store ører – og så almindelig sund fornuft. Velliv-projektet afsluttes med udgivelsen af en folder med best practice for branchen.

Bakteriepåvirkning i dagligdagen

Projektet begyndte allerede i 2014-15, hvor forskningscenteret gennemførte et studie, hvor man fulgte 12-16 medarbejdere gennem et år. Her tog man prøver af miljøet, fæcesprøver og yderligere prøver, hvis medarbejderne blev syge samt en række blodprøver, som nu skal analyseres. Resultatet af de indsamlede prøver viste, at eksponeringen for bakterier ikke lå over gennemsnittet, sammenlignet med andre lignede undersøgelser. Der var dog enkelte medarbejdere, som blev eksponeret kraftigt. - De mest eksponerede var de medarbejdere, der arbejder med slam. De

Kemisk risikovurdering Som noget nyt skal spildevandsselskaber fra 1. juli 2019 arbejde mere aktivt med risikovurdering, når det drejer sig om håndtering af kemikalier. Tina Jensen fra Joblife fortalte om de nye regler på området, som blandet andet betyder, at den nuværende APV (arbejdspladsvurdering) udvides med en kemisk risikovurdering. - Når ansatte kan blive udsat for kemi og farlige stoffer i deres daglige arbejde, er det ikke kun datablade, der er nødvendige. Vi skal også se på de arbejdsopgaver og processer, der udløser risici, fortalte hun og ridsede de overordnede krav til kemisk risikovurdering op. Den skal nemlig være skriftlig, tilgængelig og indeholde en oversigt over produkter, og så er der et øget fokus på oplæring og instruktion i, hvordan kemikalierne håndteres i de forskellige arbejdssituationer.

Herefter blev deltagerne præsenteret for en række konkrete løsninger til udarbejdelse af kemisk risikovurdering. Leverandørvirksomheden Würth fortalte om deres onlineløsning og de erfaringer, Guldborgsund Forsyning havde gjort sig med løsningen. Anette Østerby fra Avichem fortalte om deres COS (Chemical Online Service) løsning, som kan lette arbejdet. Også her tog hun udgangspunkt i en case fra branchen, nemlig fra Frederikshavn Forsyning, hvor man gennem en work shop i arbejdsmiljøgrupperne havde fundet frem til i alt 55 processer, der skulle risikovurderes, fordi der er brugt kemikalier, eller medarbejderne blev udsat for dem. Merete Højbjerg fra AM-gruppen viste deres løsning Worxs og havde inviteret Anne Margrethe Brink fra Tønder Forsyning til at fortælle om erfaringerne med deres platform. Her er de godt i gang med at udarbejde kemiske risikovurderinger for de midler, der bliver brugt i virksomheden. - Jeg har været på en todages rundtur til alle vores lokationer, hvor vi har kigget på, hvad vi har stående af kemi. Det er ikke så ressourcekrævende, som man kunne have forventet, men der kommer mere arbejde, fortalte hun, da der fra flere deltagere blev spurgt ind til processen. Det var tydeligt, at de nye krav vil betyde, at der skal afsættes en del ressourcer til at lave de kemiske risikovurderinger. Derfor blev der fra flere sider spurgt ind til, om det var muligt at lave en fælles løsning for hele branchen. Konklusionen var dog, at det ville blive svært at lave en fælles database og beskrivelser af processer, da de er meget individuelle fra selskab til selskab.

spildevand #1/20 15

Der var stor interesse blandt deltagerne for dagens oplæg om bakteriepåvirkning af ansatte i spildevandsbranchen. Her fremlagde Anne Mette Madsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, de foreløbige resultater af et omfattende forskningsprojekt. - Vi har valgt at sætte fokus på arbejdet på renseanlæg - blandt andet på grund af en række henvendelser fra virksomheder. De var bekymrede for, at deres ansatte blev udsat for resistente bakterier, og at det kunne give mave-/tarmproblemer og andre udfordringer med helbredet - herunder luftvejssygdomme og hovedpine. Derfor ville vi gerne måle, hvad og hvilke niveauer de var eksponeret for, forklarede Anne Mette Madsen.

er udsat for højere niveauer af støv og endotoksiner (bakterier, red.). Her fandt vi mere end 100 arter bakterier i luftprøverne. Nogle af dem også resistente og sygdomsfremkaldende, fortalte Anne Mette Madsen og tilføjede, at man i prøverne fra de syge medarbejdere dog ikke fandt nogen sammenhæng mellem luftprøver og sygdom. - Bakterierne er i luften, så potentielt kunne de give problemer, men vi har ikke kunnet påvise det, så det afhænger af medarbejdernes sundhedstilstand. Projektet er stadig i gang, og selv om de endelige resultater har ladet vente på sig, er finansieringen til den sidste del netop faldet på plads. Projektet forventes derfor at være færdigt indenfor de næste to et halvt til tre år. Her vil man, ifølge Anne Mette Madsen, blandt andet også se på effekten af eksponering over tid og tegne et billede af, hvordan medarbejdernes helbred påvirkes af langvarig eksponering for bakterier.

Fremmede håndværkere I den blødere ende af spektret rundede netværksdagen af med en kort præsentation fra dagens tovholder Dennis Lyng fra Orbicon om det gratis trivselsmålingsværktøj GAIS = God Arbejdslyst Indeks. Det kan hjælpe medarbejdere og virksomheder til at skabe større arbejdslyst. Derefter lagde Carsten Johansen fra Krüger og Søren Thorhauge fra Joblife op til en gruppedebat om, hvordan

arbejdsmiljøet sikres for fremmede håndværkere, der udfører arbejde hos spildevandsselskaberne. Ifølge Carsten Johansen oplever man dagligt, at man sorterer velfærden fra, når det gælder håndværkere udefra på opgaver hos forsyninger. Derfor ønskede han at starte en dialog om, hvordan vi som branche håndterer den udfordring. Deltagerne blev delt op i grupper og skulle herefter diskutere løsningsmodeller med udgangspunkt i en case, hvor en

Krüger-medarbejder var blevet nægtet at låne badefaciliteter efter et uheld under reparationen af en ristegodspresse på et renseanlæg. Salen summede af debatlyst, da grupperne i fællesskab lavede plancher med ideer til håndtering af problematikken. Debatten fortsatte frem til afslutningen af netværksdagen, hvor STF-formand Jacob Andersen igen opfordrede til at sætte arbejdsmiljø og sikkerhed øverst på dagsordenen.

16 spildevand #1/20

Hvad tager du med hjem fra netværksdagen?

SERENA KJELDSEN arbejdsmiljørepræsentant, Syddjurs Spildevand

PETER TVILLING arbejdsmiljørepræsentant, Hillerød Spildevand.

KURT LAURIDSEN arbejdsmiljørepræsentant, FFV Spildevand

Det, der har overskygget dagen, er selvfølgelig de nye krav til kemisk risikovurdering. Det virker lidt omfattende i forhold til det, vi gør i dag, men det er jo vigtigt at have styr på det, så der ikke sker ulykker. Jeg var meget interesseret i at høre mere om projektet med bakteriepåvirkningen. Jeg kan jo mærke det på min egen krop. Hvis jeg får hovedpine og problemer med maven, så kan jeg jo godt se, hvor det stammer fra. Man kan jo dufte på anlægget, om det kører, som det skal, eller om der er en ubalance. Det påvirker jo også os. Vi taler åbent om det på arbejdspladsen. Man kan jo for eksempel også mærke, at kroppen lige skal vænne sig til det igen, når man kommer tilbage fra en tre-fire ugers ferie.

Vi er godt i gang med den kemiske risikovurdering, så jeg var meget interesseret i at høre om resultaterne af projektet om bakteriepåvirkning. Hos Hillerød Spildevand er vi i en lidt særlig situation, da vores nye renseanlæg er overdækket. Det kunne være spændende at undersøge, hvordan det påvirker os. Derfor har vi også meldt os til at deltage i projektet.

Jeg kom primært for at høre om bakterierne og kemisk risikovurdering. Dér har vi et stykke vej endnu, men vi har styr på produktblade og procesbeskrivelserne. Med hensyn til bakterierne, så havde jeg håbet på lidt flere resultater. Vi ved, at der er en risiko, og jeg kunne godt tænke mig at vide mere om følgevirkningerne. Også hvad det betyder at have arbejdet med det i for eksempel 20 år.

spildevand #1/20 17

Niveaumåling

Wow! SITRANS LR100-serien – til problemfri radar niveaumåling. Du kan registrere alt af betydning med vores procesinstrumentering. Med et århundredes erfaring baseret på ingeniørkundskaber og innovativ udvikling præsenterer vi nu den første 2-tråds ultralyd niveaumåler og W-bånd (75 til 110 GHz) radar niveaumåler. Fordele: • Nem og hurtig idriftsætning med trådløs Bluetooth-teknologi • Med en designet radar mikrochip, der registrerer selv de svageste signaler • Nul blanking-afstand for målinger helt op til sensor • Klar til digitalisering med HART 7.0 eller valgfri Modbus SITRANS LR100-serien kan integreres fuldt ud i dit automatiseringssystem. Og det samme gælder for hele vores palette af produkter til procesinstrumentering, uanset om det drejer sig om komponenter til måling af flow, tryk, niveau, vejning, temperatur eller ventilstyring. Vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling

siemens.com/sitrans LR100

MAS S I V U D SK I F TNING I ST Y REGRU PPEN FO R ST Fs I N D U STRINET VÆRK Grundet jobskifter henholdsvis pensionering er tre nye personer med industribaggrund for nylig trådt ind i styregruppen for STFs industrinetværk.

18 spildevand #1/20

TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Styregruppen for STFs industrinetværk har som sin vigtigste opgave at sammensætte programmet for den årlige industrinetværksdag. Det indebærer blandt andet deltagelse i fysiske planlægningsmøder samt efterfølgende dialog med mulige foredragsholdere og internt i gruppen. Derudover tilrettelægges også – dog ikke nødvendigvis hvert år – besøg på relevante industrirenseanlæg, hvor der sættes særlig fokus på teknikkerne på det pågældende anlæg. Gruppen serviceres af STFs sekretær, Susanne Brandt, der står for de praktiske og administrative opgaver i forbindelse med arrangementer i industrinetværket.

De helt nye medlemmer af styregruppen

Styregruppen etableret i 2000

Flemming Rasmussen (59) er driftsleder på KMC’s renseanlæg i Brande. Flemming Rasmussen har en baggrund som elektriker og spildevandsoperatør.

Det første industrinetværksmøde fandt sted d. 27. januar 2000. Det allerførste møde blev vistnok arrangeret uden en formel styregruppe. Men hurtigt derefter blev der sammensat en styregruppe med henblik på kommende arrangementer. Ingen af personerne fra den oprindelige styregruppe er med den dag i dag, men de virksomheder, som personerne har repræsenteret, er næsten alle med i dag.

Per Nobel (32), procesingeniør hos Novozymes A/S, Environmental Operation Kalundborg. Per Nobel er svensk og kommer med en uddannelsesmæssig baggrund som Environmental Engineering, M.Sc. Alan Rasmussen (51), driftsleder hos Arla Foods’ renseanlæg i Nr. Vium. Alan Rasmussen er startet i spildevandsbranchen som ufaglært og har løbende taget relevante uddannelser og kurser – blandt andet kurser på Ferskvandscentret, driftslederuddannelsen, LEAN specialistuddannelse og akademiuddannelse i både ledelse og projektstyring.

De tre nye i gruppen siger nærmest samstemmende, at de med deres involvering i styregruppen for industrigruppen går efter at fremme samarbejdet og videndelingen mellem de danske industrirenseanlæg. Dermed er de helt i tråd med gruppens erfarne medlemmer.

De virksomheder, som fra starten var repræsenteret i styregruppen var: Novozymes, Stigsnæs Industrimiljø (i dag RGS Nordic), CP Kelco, Arla Foods og Dalum Papirfabrik. Dalum Papirfabrik eksisterer ikke længere som industrivirksomhed. Men alle øvrige virksomheder fra dengang er fortsat særdeles aktive og fortsat med i styregruppen, og nu er også KMC kartoffelfabrikken repræsenteret. I de mellemliggende år har også FMC (det tidligere Cheminova) været særdeles aktiv i gruppen.

Lidt om personerne i gruppen For STFs medlemmer – i særdeleshed de medlemmer, der beskæftiger sig med rensning af industrispildevand – er det relevant at kende de personer, som aktuelt er med i styregruppen. De har nemlig indflydelse på de aktiviteter, som foreningen udbyder for industrigruppen. Herunder følger facts om de fem personer.

De ”gamle” medlemmer af styregruppen Pernille Lyngsie Pedersen (51), produktionschef hos RGS Nordic, har været med i styregruppen ad to omgange. Først i perioden 20062009 i kraft af daværende ansættelse hos CP Kelco. Derefter igen fra 2015 i kraft af nuværende ansættelse. Pernille Lyngsie Pedersen har en uddannelse som kemiingeniør suppleret med ledelsesuddannelse. Lone Yndgaard, Utility Chemical Engineer hos CP Kelco, og har været med i styregruppen siden 2010. Lone Yndgaard er uddannet kemiingeniør.

Styregruppen for STFs industrinetværk fotograferet i forbindelse med plan lægningsmøde d. 31. januar 2020. Fra venstre ses: Pernille Lyngsie Pedersen, Per Nobel, Flemming Rasmussen, Alan Rasmussen og Lone Yndgaard.

BESKYT NATUREN MOD KLOAKKEN - BESKYT KLOAKKEN MOD NATUREN

GRØNBECH & SØNNER KAN HJÆLPE MED AT HÅNDTERE OVERLØB VED AT

Og vi kan hjælpe med både at finde løsningen og levere et projekt!

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

spildevand #1/20 19

øge volumen i din kloak/bassin sætte rist på overløbet rense op efter overløb/opstuvning sikre kloakken mod stormflod/tilbageløb

Å R SM Ø D E FREDAG D EN 12 . J UNI I KØB ENHAVN Danmarks største renseanlæg for kommunalt spildevand, Renseanlæg Lynetten, skal danne rammen om STFs legendariske årsmødeudstilling i 2020. Bestillingerne af stande på årsmødeudstillingen er i fuld gang, og mange udstillere har allerede travlt med at udtænke indretning og indhold af deres kommende stand. TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING

Udstiller, bestil stand senest 1. april

20 spildevand #1/20

Bestillingerne af stande på årets årsmødeudstilling er godt i gang. 84 firmaer var tilmeldt pr 26. februar. Udstillerlisten på STFs hjemmeside opdateres løbende, så alle kan følge med i hvilke firmaer, der kan findes på årsmødeudstillingen. Firmaer, der ønsker at udstille, skal bestille stand senest den 1. april. Der er link til online-standbestillingen på STFs hjemmeside.

En flot udstilling i de helt rigtige omgivelser STFs årsmødekoordinatorer var i gang med de første skitser til årsmødeudstillingen allerede i september af hensyn til myndighedsgodkendelsen af udstillingen, som bare tager ekstra lang tid, når vi er i hovedstaden. Udstillingen skal være ”inden for hegnet” på Rense anlæg Lynetten, som ligger på Refshaleøen. Rensean lægget råder over pænt store friarealer, som disponeres til henholdsvis udstilling og parkering. Der er tale om et regulært og veldrænet område med kun begrænsede niveauforskelle i terrænet. Det bety der, at der er lagt op til udstilling, hvor standene pla ceres relativt tæt sammen. Netop den tætte placering er optimal, når det handler om at skabe den helt rigtige årsmødestemning. Både planlæggere og værter er allerede helt ”høje”

med hensyn til årsmødet, som forudses at blive en meget stor oplevelse for de deltagende - både fagligt og socialt.

Se værterne på video BIOFOS A/S har taget video-mediet i anvendelse for at fortælle om det kommende årsmøde og for at vise bidder af det renseanlæg, som gæsterne som en ekstra bonus har mulighed for at opleve. - Jeg vil gerne opfordre alle til at deltage i årsmødet og udveksle gode idéer og tanker sammen med vores leverandører og gode kollegaer i branchen, lyder det blandt andet fra direktør John Buur Christiansen, som har ladet sig filme højt til vejrs og med Øresund og Renseanlæg Lynetten i baggrunden. Som en appetitvækker til årsmødets rundvisninger på Renseanlæg Lynetten fortæller produktionschef, Niels Overgaard Madsen, i en anden og mere teknisk video, kort om udvalgte anlægsdele på Renseanlæg Lynetten. Nærmere om rundvisningerne bekendtgøres i det egentlige årsmødeprogram, som bliver tilgængeligt medio april. De omtalte små videoer deles via de sociale medier, primært LinkedIn.

Selve udstillingen skal bygges op i det markerede, grønne område.

Der skal således ikke herske tvivl om, at BIOFOS A/S og Spildevandsteknisk Forening i fællesskab gør alt hvad der er praktisk muligt for - sammen med udstillerne - at skabe en fantastisk årsmødeudstilling, hvor faglighed og hygge går op i en højere enhed.

Generalforsamlingen på Renseanlæg Lynetten Efter årsmødeudstilling, men inden årsmødefesten, afholdes Spildevandsteknisk Forenings ordinære generalforsamling. Det bliver i mødelokale på Rense anlæg Lynetten.

Se København fra vandsiden

Festaften skal der også til Årsmødefesten skal holdes fredag aften i Docken – et spændende fest- og eventsted, som ligger ved den gamle Nordhavn på Østerbro direkte ud til Øresund med udsigt til solnedgang over Hellerup, Skovshoved og Hven. Glæd jer til en festlig aften sammen med fagfæller – glæd jer til dejlig mad og drikke, professionel underholdning samt danseorkester. Alle medlemmer af Spildevandsteknisk Forening er velkomne til festen. Det forventes, at der lukkes op for persontilmeldinger til årsmødet medio april (efter påske).

Der har vist sig ”visse udfordringer” med hensyn til hotelværelser i København i dagene omkring årsmødet. Det skyldes, at der skal spilles EM-kampe i fodbold umiddelbart efter årsmødet, hvilket har fået de storkøbenhavnske hotellerne til kollektivt både at hæve værelsespriserne ganske betragteligt og til at kræve betaling lang tid forud.

Det er fredag den 12. juni 2020, at København bliver mødested for alle i (spilde)vands branchen.

Det er lykkedes STF at skaffe en større værelsesreservation for 11.-13. juni på Wakeup Copenhagen Bernstorffsgade til ”rimelige priser”. Men værelserne skal i princippet bestilles (og betales) gennem STF allerede inden 10. marts. STF har igangsat bestilling af de omtalte værelser via foreningens konferencestyringssystem.

Frist for bestilling af stand: 1. april 2020

Bestil dit hotel værelse i god tid.

STF kan derfor kun opfordre de, som skal bruge overnatning i forbindelse med årsmødet, til at være tidligt ude med hensyn til bestilling af hotelværelser. Desuden kan det være en god idé at gøre brug af de relationer, som hver især måtte have i Københavnsområdet.

spildevand #1/20 21

Årsmøde-elementet ”alternativ eftermiddag” var udeladt i 2019, men er tilbage i 2020. Der er således tilrettelagt en spændende eftermiddagstur for ledsagere, seniorer og andre interesserede. Det forlyder, at deltagerne især skal glæde sig til en helt unik havnerundfart. Læs mere om turen i den kommende invitation til årsmødet.

Vær tidligt ude mht. overnatningen

Årets vært, BIOFOS A/S, og Spildevandsteknisk Forening håber, at denne appetitvækker skærper sanserne og lysten til at deltage i årsmødet 2020 – endnu et uforglemmeligt årsmøde!

Træt af tilstopninger? PX Flow

22 spildevand #1/20

Spildevandspumper

Lave serviceomkostninger Høj driftssikkerhed x

Lang levetid

Spildevandsslam er et restprodukt, der fremkommer i forbindelse med rensningen af spildevand på renseanlæg. Slam indeholder store mængder organisk stof, fosfor og kvælstof. Stofferne er værdifulde som gødningstilskud eller jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Slammet indeholder også en række bakterier, kim, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der i større eller mindre mængder kan have skadelig effekt på planter, dyr og mennesker. Derfor behandles slammet forskelligt - alt efter indholdet. Det afvandede slam bortskaffes som udgangspunkt i tre kategorier: • Spildevandsslam, der kan spredes på landbrugsjord (A-slam). • Spildevandsslam, som skal viderebehandles eksempelvis ved kompostering inden genanvendelse (B-slam). • Spildevandsslam, der deponeres eller afbrændes (C-slam). En stor del af slammet spredes på landbrugsjord, men kan også genanvendes til blandt andet biogas, fosforudvinding, bioplast, biobrændstof og byggematerialer. Spildevandsselskaber underlagt vandsektorloven har en samlet overskudsslammængde på cirka 140.000 tons tørstof, og slamdisponeringen udgør i gennemsnit cirka 13 % af spildevandsselskabernes samlede driftsomkostninger på renseanlæggene. Kilder: Vand i tal. Miljøstyrelsen

spildevand #1/20 23

- EN VAERDIFULD RESSOURCE

SLAM

24 spildevand #1/20

SLAM

SLAM spildevand #1/20 25

SLAM 26 spildevand #1/20

FREMTIDENS RENSEANLÆG ER ENDNU MERE KLIMAVENLIGE Klimagasser er i fokus overalt. Det gælder også på renseanlæggene, hvor slam og biogas skal håndteres, så man undgår udslip af klimagasser samtidig med, at man får brugbar energi ud af det. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: POUL HOLME PEDERSEN, FREDERIKSHAVN FORSYNING / MODEL: KRÜGER A/S Der er stigende politisk fokus på det klimavenlige renseanlæg både i Danmark og i EU. Den samlede CO2 udledning skal ned. Fokus ser ud til at flytte sig fra at spare på renseanlæggenes energiforbrug og producere el fra spildevandets energiressourcer til, at der ikke udledes klimagasser som metan til atmosfæren. Det politiske skifte kan aflæses direkte ved, at støtten til elproduktion fra biogas i Danmark udfases. - Forandringerne sker lige nu. Markedstrenden går i retning af at få endnu bedre styr på slambehandlingen og biogassen, så vi i højere grad ser det som ressourcer, vi skal håndtere rigtigt. Man ser nu i stigende grad på renseanlæggets samlede CO2-aftryk, og der skal derfor være fuld kontrol med gasserne – både produktion og håndtering af udslip. Det har vi hidtil ikke haft i tilstrækkelig grad, siger Mette Dam Jensen, der er innovationschef hos Krüger. Metan og lattergas emissioner vurderes af forskere til at stå for 70 pct. af det samlede CO2-aftryk fra renseanlæggene. Så ifølge Mette Dam Jensen kan man groft sagt sige, at hvis ikke vi får håndteret de potente gasser - og i størst muligt omfang bruger dem til nyttig energi - så kan hele driftsoptimeringen være lige meget. Da i hvert fald hvis CO2-aftrykket fremadrettet bliver det vigtigste fokus for spildevandsrensning.

Behov for nye løsninger Mette Dam Jensen peger på, at ejere af biogasproducerende anlæg lige nu står i lidt af en venteposition. Det gør de fordi, Folketinget udfaser støtten til produktion af strøm fra biogas-

sen ved ikke at støtte flere nye strømproducerende anlæg. Heller ikke i et kommende EU-direktiv om vedvarende energi ligger der forslag om støtte til gasopgradering. Derfor vurderer Mette Dam Jensen, at biogasproducenter skal vænne sig til at producere el fra biogas uden offentlig støtte eller finde alternative måder at skabe værdi med biogassen. Dette gælder for gyllebaserede biogasanlæg såvel som for renseanlæg. - I kraft af Danmarks 2030 CO2-reduktionsmål og det seneste energiforlig ser der ud til fremover at blive mindre fokus på at producere el fra spildevandets energiressourcer. Det kan give anledning til at genbesøge hylderne med teknologier til håndtering og udnyttelse af slammet som ressource. Måske er der noget, vi har glemt, og måske er der kommet noget nyt, der giver mening med nye rammevilkår, siger Mette Dam Jensen. Et alternativ til at bruge biogassen direkte til el- og varmeproduktion kan være at lave biogas-opgraderingsanlæg, hvorfra gassen sendes direkte over i naturgasnettet eller bruges i tung transport. Energiforliget peger umiddelbart ikke på den anvendelse, men det er i høj grad den anvendte teknologi i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, og det vil kunne sikre reel udfasning af fossile brændstoffer, vurderer hun. Uanset hvad skal slammet fortsat behandles således, at man får opsamlet og udnyttet de stærkt klimaskadelige gasser. Hertil er et robust og fleksibelt anlægsdesign en afgørende forudsætning for at opnå en stabil drift, hvor der ikke aflastes biogas til atmosfæren.

Skagen Renseanlæg er et af de renseanlæg, der har haft udfordringer med at leve op til udledningskravene på grund af ekstreme belast ningsvariationer. Man har nu investeret i en ny rådnetank og samtidig installeret en 3iEN-tank fra Krüger.

I Krüger har man gennem de sidste år afprøvet forskellige anlægsdesign med stor succes. Man har flyttet fokus fra at forsøge at undgå hændelser som skumning og perioder, hvor slammet ikke når at afgasse helt, til at bygge og ombygge mere robuste og agile anlæg, der kan håndtere det. Krügers erfaring viser, at disse hændelser er en uundgåelig del af at drive renseanlæg med rådnetanke. Et robust design kræver eksempelvis, at rådnetanke kan håndtere slammets densitetsændringer uden at skumme over, gasvaskere der kan fjerne skum og urenheder i gassen samt en slamlagertank, der kan opsamle restgas fra det udrådnede slam. Det er særligt vigtigt i de perioder, hvor rådnetanken ikke når at omsætte den totale mængde gas. Blandt andet har Krüger indbygget volumenrør i rådnetanke, der kan aftage de store mængder slam, når slammet skummer, og samtidig giver det mulighed for at aftage flydeslam.

Skagen har fået styr på gasserne Skagen Renseanlæg er et af de renseanlæg, der har haft udfordringer med at håndtere sit slam og i det hele taget med at leve op til udledningskravene på grund af ekstreme belastningsvariationer. Derfor har man investeret i en ny rådnetank, så man nu har to, og samtidig installeret en 3iENtank fra Krüger. - Det betyder, at vi nu kan håndtere al den slam, vi får ind, uanset om det er i de stille perioder, eller når fiskeindustrien arbejder på højttryk. De store udsving har tidligere været en udfordring. Men nu behøver vi ikke længere at køre råslam væk på lastbiler, og vi brænder heller ikke længere gas af i en fakkel, som vi var nødt til før. Vi bruger al gassen selv – først til at drive vores gasmotor, og dernæst sender vi merproduktionen til to kedler, der varmer vand op, som så sendes videre til Skagen Fjernvarmeværk, siger Poul Holme Pedersen, der er faglig leder på Skagen Renseanlæg. Samlet set har man fået styr på gasserne og opnået et tilfreds stillende klimaaftryk for renseanlægget. Via den ekstra rådnetank med flere nye features har man fået større og mere robust kapacitet på anlægget. Samtidig sørger efterudrådning i 3iEN-tanken for, at al gas nu bliver trukket ud af slammet, da denne dobbeltank er overdækket. Det er modsat før, hvor man havde en åben slamlagertank. Anlæggets styring er optimeret med særlig fokus på varmeenergibalancen, så der for eksempel

Gasudtag Tank 1 Stålvæg Forafvandet overfører slam varme mellem Tank 2 slam Udrådnet slam

Til/afgangsrør

Varmegenindvinding fra slam

I 3iEN-tanken, som Krüger har udviklet, bliver slammet efterudråd net og den ekstra gas, man udvinder, bliver ledt til en motor og/ eller til kedler til produktion af henholdsvis el og varme. Tanken giver desuden mulighed for varmegenindvinding mellem forafvandet (koldt) slam og udrådnet (varmt) slam.

er en ny styring af, hvornår rådnetanke skal tilføres varme. 3iEN-tanken har ikke behov for varmetilførsel. - Det er en udfordring at tage sig af en fiskeindustri, der svinger voldsomt i produktionsmængder hen over året. Men anlægget kører godt og stabilt nu, og der er ikke længere behov for nærmest konstant overvågning af slamanlægget i de travle perioder. Før kørte vi med slam-slam vekslere, men fedtstoffer brændte sig fast i vekslerne, og så fik vi ikke glæde af varmeudvekslingen. Det krævede desuden, at vi skulle foretage kemisk rensning af vekslerne otte til 10 gange årligt. Det slipper vi helt for nu. Det er både billigere og giver et bedre arbejdsmiljø, siger Poul Holme Pedersen.

Realiserede fordele på Skagen Renseanlæg: - Opsamling af biogas fra det udrådnede slam svarende til otte til 14% af den totale biogasproduktion - Op til 36% varmegenindvinding fra det udrådnede til det indgående slam - Op mod 1.500 MWh ekstra varmeenergi kan indvindes pr. år – nok til at forsyne omkring 100 parcelhuse med varme.

Muligheder i fremtiden: Sådan kan vi udnytte ressourcerne i spildevandet I en tid, hvor vi brænder mindre og genbruger mere, er der et stigende behov for organiske produkter på renseanlæggene. Derfor er slampyrolyse måske igen på vej på markedet. Ved pyrolysering af slam omdanner man slam til biokul, der kan føres tilbage til jorden i form af kulstof og næring, men uden indhold af de organiske mikroforureninger som for eksempel mikroplast og medicinrester, der tit bliver diskuteret i branchen. Desuden kan det tørrede slam indtænkes i en pyrolyseløsning som gødning, eller alternativt som biobrændsel i industrien, som det er tilfældet i cementproduktion. Forud for en pyrolyseproces skal slammet tørres, så vandindholdet er så begrænset som muligt.

spildevand #1/20 27

Krüger har sideløbende arbejdet intensivt med den nye satsning, 3iEN-tanken, hvor slammet får lov til at efterudrådne og den ekstra gas derefter bliver ledt til motor eller kedler, for produktion af el og varme. Tanken giver desuden mulighed for varmegenindvinding mellem forafvandet (koldt) slam og udrådnet (varmt) slam og agerer samtidig buffer for de to slamtyper, så driften af både rådnetank og slamafvanding kan stabiliseres. - Konstruerer man anlægget rigtigt, kan man i langt højere grad håndtere problemet med peaks i slambehandlingen. Mange rådnetanksanlæg er designet til at performe godt ved jævne middelbelastninger. I peakperioder, hvor anlægget fodres for meget, og der sker uventet ændring i slammets sammensætning, ser man dog, at anlægget fejler, og der sker gasudslip. Ved udslip er metan den store synder, da der er meget af den, og den er 25-30 gange mere potent end CO2, siger Mette Dam Jensen.

Gasopsamling Bufferkapacitet

SLAM

Ny slamlagertank i stål kan udvinde mere gas og genvinde varme

SLAM 28 spildevand #1/20

Regler omkring slam i bevægelse TEKST: NIELS SIMONSEN, SVEND MARKER OG METTE DAM JENSEN, KRÜGER A/S Når vi arbejder med ressourcestrategier for spildevandsselskaber i både Danmark og i udlandet, er det afgørende at have indsigt i den reguleringsramme, som udnyttelse og anvendelse af spildevandsslam er underlagt. Regler og afgifter er oftest afgørende for valg af teknologi og værdikæden til udnyttelse af ressourcerne fra slammet.

I Danmark er der flere reguleringsmæssige rammer, der påvirker valget af strategi, og disse rammer er over de sidste par år ændret en smule og er fortsat i bevægelse. Disse bevægelser påvirker i første omgang driftsøkonomien og sidenhen måske vores valg af teknologier til slambehandling. I det følgende har vi lavet et overblik, der i hovedtræk viser, hvad der er ændret, og hvad der forventes at være i bevægelse fremadrettet.

Slam som biogødning Ændring I 2017 trådte nye og markant anderledes gødningsregler i kraft. For udnyttelse af slam som biogødning betød det, at fosforreglerne i “Slambekendtgørelsen” blev lagt over i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, og de tidligere regler om maksimal dosering af fosfor og hyppighed blev ophævet. Ændringerne betød reducerede fosforkvoter frem mod 2022. I 2018 strammede man fosforreglerne yderligere, således at der for nogle husdyrtyper kræves op til 30 % større udspredningsareal for at kunne leve op til udspredningskravene.

Erfaret konsekvens / forventninger fremadrettet De nye regler giver efterspørgsel på ”ledige” udsprednings arealer. Dette betyder, at biogødning i nogle områder kommer i hård konkurrence med husdyrgødning, og biogødningen dermed skal omfordeles og sandsynligvis transporteres over længere afstande. Vi har over det sidste år set væsentlige prisstigninger på slutdisponering af biogødning til landbrugsjord. Hvis transportbehovet fremadrettet bliver stort, kan slamtørring blive et teknologivalg, vi kigger på for at undgå at køre vand på tværs af landet. Dette kan eksempelvis være ved at etablere slamtørringsanlæg, der kan udnytte lavtemperaturvarme.

I “Slambekendtgørelsen” er der indført krav om analyse for PCB som en del af de organisk miljø fremmede stoffer, vi vurderer slammets kvalitet ud fra. PCB skal dog kun indgå, hvis der er mistanke om muligt indhold.

Tillid til biogødning som produkt er til fortsat drøftelse af alle interessenter omkring udnyttelsen på landbrugsjorden.

Desuden er der stillet krav til fysiske urenheder, hvis slammet indeholder biopulp fra eksempelvis Kildesorteret Organisk Dagrenovation (KOD).

Håndtering af nye problemstillinger som eksempelvis mikro plast og medicinrester kan fremadrettet påvirke tilliden til biogødning som produkt.

Disse drøftelser påvirkes naturligt af de ændrede gødningsregler for fosfor og de følgende markedspriser.

Ændring

Nogle forsyninger havde mere end almindeligt travlt i december 2019 for at få en gasmotor sat i drift og koblet på nettet! Det er svært at forestille sig, at der bliver sat nye projekter i gang helt uden støtte. Det er svært at se den dybere sammenhæng mellem regeringens visioner om mere grøn gas og den nævnte lovgivning. Vi forventer derfor, at der kommer en ny form for støtteordning - enten anlægs- eller driftsstøtte. Men vi ved det ikke på nuværende tidspunkt. Skal vi så nedlægge al biogasproduktion, eller skal vi undersøge, hvad vi ellers kan bruge vores biogas til? Et par teknologiske bud til at bruge biogassen til andre formål kan være: - Producere fjernvarme og afsætte til net - hvis man da er placeret et sted, hvor dette er muligt. - Anvende gassen til slamtørring, så mængden af slam reduceres til transport og den termiske energi lagres i slammet. Det tørrede slam kan anvendes som energi og ressource til cementproduktion eller indgå i en videre oparbejdning til biokul ved en pyrolyseproces og anvendes i landbrug eller industri. - Avanceret slambehandling med termisk hydrolyse, som reducerer slammængden og hygiejniserer slammet.

Slam og klimagasemissioner Indsats

Energistyrelsen gennemfører i 2019/2020 en målrettet indsats for afdækning af metanudslippet fra biogasproduktionen i DK. Denne indsats er en udløber af den frivillighedsordning biogasbrancheforeningen har haft siden 2016. Denne har vist, at der er væsentlige metantab for både fortanke og lagertanke efter udrådningen.

Forventninger fremadrettet Som en del af det vedtagne lovforslag om ændringer af biogasstøtteordningerne er der indført hjemmel til, at der fremadrettet kan stilles krav til kontrol af metanudslippet med henblik på overvågning og nedbringelse. Det vurderes derfor som sandsynligt, at indsatsen kan afføde krav om eksempelvis overdækning af slamlagertanke på danske renseanlæg.

Emissioner af lattergas (N2O), som er den mest potente klimagas på renseanlæg, har indtil videre mest været diskuteret i forbindelse med vandrensning. Men nyere undersøgelser peger på, at lattergasemissioner fra slam under lagring også kan være kilde til klimapåvirkning fra slambehandlingen. Målemetoderne til de lave koncentrationer af lattergas er endnu under udvikling, men med bedre målemetoder spår vi, at lattergas fremadrettet også bliver en parameter, der skal indtænkes i slamhåndteringen.

spildevand #1/20 29

Energiforliget fra 2018 har givet stor aktivitet på mange anlæg i 2019 og har desuden været anledning til meget forvirring og usikkerhed omkring driftsøkonomien på danske renseanlæg med biogasproduktion. I hovedtræk kan følgende resumeres: - Eksisterende projekter med anvendelse af biogas til eller opgradering, oprensning, proces, varme og transport, der er sat i drift senest 31. december 2019, er garanteret fortsat produktionsstøtte i op til 20 år under den gamle ordning. Dog skal der senest 1. maj 2020 indsendes en ny ansøgning om at få støtten, på trods af at man allerede har fået tilsagn. Hvis denne ansøgning viser, at man ville have gennemført projektet - også uden støtte bliver man så frataget støtten - helt eller delvist? Dette vides ikke på nuværende tidspunkt! - Nye projekter, der sættes i gang fra og med 2020, kan ikke få produktionsstøtte.

Erfaret konsekvens / forventninger fremadrettet

SLAM

Slam til energi

SLAM 30 spildevand #1/20

Tykt eller tyndt?

- Lokale forhold og gamle kommunegrænser afgør slammodtagelse og -håndtering Om det er tykt eller tyndt, indeholder engangsklude eller sten og kommer fra helårs- eller sommerhusbeboelse, skal indholdet af landets bundfældningstanke behandles på forsvarlig vis. Det gør det også rundt om i landet, men alligevel er der forskellige afhentnings-, modtagelsesog håndteringsmetoder – alt efter lokale forhold og udfordringer. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: POUL ERIK FØHNS (RINGKØBING. SKJERN FORSYNING), CLAUS CHRISTENSEN, VEJLE SPILDEVAND, CARSTEN SØRENSEN (BRØNDERSLEV FORSYNING) OG STEEN HUMMELGAARD (HEDENSTED SPILDEVAND) I Ringkøbing-Skjern Forsyning har man enorme sommerhusområder, der kun er delvist kloakerede. Det betyder, at 13.000 husstande skal have bundfældningstanke tømt hvert år, hvilket dagligt giver travlhed omkring modtagestationerne i Tarm og Hvide Sande. I Brønderslev er der flere landejendomme end sommerhuse, så der kan alle tømninger varetages i perioden fra marts til oktober.

Tillid er et ’must’ Spildevand har talt med forsyninger i Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Vejle og Brønderslev, og alle steder varetager de kommunens tømningsordning. Det betyder, at opgaven med at tømme samle- og bundfældningstanke for slam er overdraget til forsyningerne, der så igen har udliciteret den til private entreprenører. I alle forsyningerne meldes der om tilfredshed med samarbejdet med de valgte entreprenører, og det er vigtigt, når der nogle steder afleveres mange m3 slam dagligt, siger leder for produktionen ved Vejle Spildevand, Claus Christensen. - De første gange entreprenøren kommer for at aflevere slam, gør vi meget ud af at tale med dem. De skal vide, hvad renseprocessen er, så de forstår, hvor vigtigt det er, at arbejdet udføres korrekt. Vi står ikke ude ved modtagestationerne hele tiden, så vores samarbejde med dem skal bygge på tillid.

Driftschef Steen Hummelgaard står ved den store 8” vakuumpumpe på Hedensted Spilde vand. Den pumper så slammet - nu opspædet med vand – ind på indløbsristen, inden det går videre til renseanlægget.

Tykt eller tyndt?

- Når KSA’eren kommer med slammet til Daugård Renseanlæg, bakker de op til en grube i jorden, hvor de kan læsse slammet af. Det er jo tykt, det vi får ind, og modtagestationen er ikke bygget til det. Det er et gammelt sandfang, og ideelt set skulle siderne være mere skrå. Så vi har et spulesystem, der hjælper folkene med at få slammet ned til en 8” vakuumpumpe. Den pumper så slammet - nu opspædet med vand – ind på indløbsristen, inden det går videre til renseanlægget. Septikslam er ret belastende for anlægget, fordi det er så koncentreret, så det skal pumpes ind lidt ad gangen. Vi kan tage op til fire tankfulde om dagen, men tre er bedre.

Forsyningerne kan vælge, om de ønsker at få slammet fra oplandets tanke leveret i KSA’er eller almindelige slambiler. Forskellen er, om modtagelsen skal kunne håndtere tykt eller tyndt slam, for det afvandede har en koncentration på 18 til 25% tørstof, fortæller Steen Hummelgaard, der er driftschef ved Hedensted Spildevand.

I Hedensted har Steen Hummelgaard ikke de store problemer med engangsvaskeklude i pumpen, for man har valgt at investere i én god pumpeløsning, som kan sende alt ”skidtet” ind på renseanlægget frem for at tilbyde entreprenøren flere afleveringsmuligheder. Hos Vejle Spildevand melder Claus

Christensen heller ikke om de store udfordringer med klude, og hvad der ellers kan være med af ting, som ikke lige umiddelbart hører til. - På Vejle Renseanlæg kan slammet pumpes direkte ind på anlægget, da størrelsen gør, at det ikke giver udfordringer hverken i indløbet eller i processen. Derimod er der på Give Renseanlæg installeret en dedikeret indløbsrist med stenfang, som slammet skal igennem, før det doseres ind på renseanlægget. Her er det nødvendigt med en udligningstank og dedikeret indløbsrist, da renseanlæggets størrelse gør, at anlægget hverken i indløbet eller i proces ville kunne håndtere en direkte indpumpning af slammet. Claus Christensen fortæller, at belastningen på Vejle Renseanlæg er ca. 130.000 PE med et tørvejrsflow på mellem 16.000 til 18.000 m³ per døgn. På Give Renseanlæg er belastningen ca. 25.000 PE med et tørvejrsflow på mellem 2.500 til 3.000 m³ per døgn. I Vejle

Spildevand har man valgt at tilbyde vognmændene to afleveringsmuligheder - Give- og Vejle renseanlæg. Ellers ville de skulle køre for langt, forklarer Claus Christensen.

Engangskludene driller Afstand er også en udfordring i Ringkøbing-Skjern – og det samme er engangsklude fra 13.000 tanke, fortæller Poul Erik Føhns, der er driftsleder på

Også i Brønderslev kæmper forsyningen en kamp mod kludene, som både kommer ind med slambilerne og spildevandet, understreger driftsansvarlig for Brønderslev Spildevand, Carsten Sørensen. - Hos os går det hårdest ud over det ’piskeris’, der mikser det indkomne slam rundt i modtagetanken, for kludene sætter sig fast i piskerne. Selv om vi gør en del ud af at informere borgerne om ikke at skylle dem ud i toilettet, er de fortsat en stor udfordring for os. Brønderslev Forsyning driver tre renseanlæg, men slambilerne må kunne læsse af ét sted, da de to andre anlæg ikke har kapacitet til at klare det koncentrerede slam, KSA’erne bringer ind.

Regionale og lokale forskelle

Slambilerne afleverer slam i Hvide Sande. Slambiler tager modsat KSA’ere næsten alt indhold med fra septiktankene, hvorimod KSA’erne afvander slammet på stedet. Ringkøbing-Skjern Forsyning bruger helst ikke KSA’ere, da deres anlæg er udfordret af det koncentrerede slam.

Af de forsyninger, Spildevand har talt med, er Brønderslev den, der tømmer færrest tanke. Blot 3.700 tanke om året – hovedsageligt fra marts til oktober – bliver det til. Slammet fra tømningerne og det øvrige spildevand bliver sendt til Hjørring, hvor affaldsselskabet AVV brænder det af. Metoden til bortskaffelse af slam er unik blandt

spildevand #1/20 31

Slammodtagelsesanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forsyningen har to renseanlæg, hvor slambiler kan aflevere slammet fra kommunens 13.000 sommerhuse og landejendomme, og her er det modtagelsen i Hvide Sande.

SLAM

forsyningens renseanlæg. I den 1.489 km2 store kommune kan entreprenører aflevere slam til renseanlæg i Hvide Sande og Tarm, og selv om stepriste begge steder separerer ”de store ting fra”, så skal folkene alligevel ”have fingrene i kludene”, forklarer Poul Erik Føhns, der er driftsleder på renseanlæggene. - De stopper jo systemet til, og selv dem, som ristene tager, skal jo transporteres væk. Det er de samme to mennesker, der altid har med det her at gøre, og ingen har jo lyst til at få fingrene i det.

SLAM 32 spildevand #1/20

de fire forsyninger beskrevet her, for de andre tre sender alt deres slam ud som gødning på landbrugsjord. Dog kommer slammet fra Hvide Sandes renseanlæg først en tur i milerne. Her graves det ned, indtil prøver viser, det er klart til at blive spredt ud på landsbrugsjorde i omegnen. - I både Tarm og Hvide Sande får vi slammet ind med almindelige slambiler, men i Tarm doserer vi for eksempel slammet ind fra et kammer og derfra ind på anlægget over hele døgnet. I Hvide Sande afvander vi slammet, sender septikslammet i milerne, mens rejectvandet ryger ind på anlægget - som helt almindeligt spildevand. Forskellen ligger simpelthen i, hvordan man gjorde det før kommunesammenlægningerne, forklarer Poul Erik Føhns.

Modtageanlægget i Brønderslev.

Hos ingen af forsyningerne har man planer om ændringer af de måder, man modtager og håndterer slam fra bund-

fældningstanke på i dag. Metoderne er nemlig tilpasset de lokale anlæg, og de renser slammet på forsvarlig vis. Med tiden kan udbygning af kloaknettene – hovedsageligt i sommerhusområderne – dog betyde, at der ikke længere er brug for så mange anlæg, der kan modtage slambiler. Men det tager tid at kloakere 10.000 sommerhuse, som Poul Erik Føhns tørt konstaterer.

Hvordan virker KSA-systemet?

Slammodtagelsen på Give Renseanlæg. Her ses en dedikeret indløbsrist med stenfang, som slammet skal igennem, før det doseres ind på renseanlægget. På anlægget i Give er det nødvendigt med en udligningstank og dedikeret indløbsrist, da renseanlæggets størrelse gør, at anlægget hverken i indløbet eller i proces ville kunne håndtere en direkte indpumpning af slammet.

- Indholdet i tanken suges op i lastbilens slamtanke - Der tilsættes polymer - et stof, der får slammet til at bundfælde sig - Slammet holdes tilbage i slamtanken - Vandet fra slamtanken ledes over i afvandingstanken - Vandet fra afvandingstanken ledes over i rejecttanken, og her fra pumpes det tilbage til ejendommens tank Kilde: Mariagerfjord.dk

I starten af 2014 installerede VandCenter Syd hydrocykloner på hovedstrømmen for at forbedre bundfældningsegenskaberne. Cykloner på hovedstrømmen har været omdrejningspunkt for vores deltagelse i et internationalt projekt om granulært slam. Denne artikel handler om vores erfaringer med hydrocyklonerne og nogle af de resultater, som er offentliggjort fra projektet om granulært slam. TEKST: PER HENRIK NIELSEN, IB PEDERSEN, LISE HAVSTEEN OG IVAN VØLUND. BILLEDER/FIGURER: VANDCENTER SYD, IB PEDERSEN OG IVAN VØLUND.

Hydrocykloner Hvad er en hydrocyklon?

Udløb lav densitet Indløb Indløb

Cyklon set fra siden Cyklon set fra oven

Udløb høj densitet

Figur 1: Principskitse af hydrocyklon.

Formålet med, at vi installerede hydrocykloner, var at forbedre bundfældningsegenskaberne på vores slam. I en normal efterklaringstank bundfælder man slammet og fjerner en del af slammet som overskudsslam. På denne vis bliver det priEn installation med 18 hydrocykloner i parallel.

For at være effektive skal hydrocyklonerne være små, så i stedet for at øge kapaciten ved at bygge en stor cyklon, skal man i stedet installere flere cykloner i parallel. Det betyder, at cyklonernes frie passage ikke er så stor og en gang i mellem stopper de til, men erfaringen fra Ejby Mølle er, at det sker ret sjældent - ca. en til to gange årligt. Da cyklonen holder på de tunge partikler, kunne man frygte, at cyklonen opbygger en masse sand og grus i luftningstankene, men efter seks års drift på Ejby Mølle renseanlæg er dette ikke sket. Da cyklonen i sig selv ikke har nogle bevægelige dele, så passer den stort set sig selv og kræver ikke nævneværdigt tidsforbrug.

Granulært slam - hvad er det? Granulært slam er en biologisk proces, hvor forskellige arter af langsomtvoksende bakterier danner et samfund i form af en partikel med ekstremt gode bundfældningsegenskaber. I granulen kan ilt, kulstof, ammonium og fosfat diffundere gennem den aktive biofilm og forskellige lag i granulen danner derved både aerobe, anoxiske og anaerobe forhold. Det betyder, at granulen kan lave både nitrifikation, denitrifikation og biologisk fosforfjernelse.

spildevand #1/20 33

En hydrocyklon er en ret simpel installation, hvor man pumper et medie ind i toppen af en konisk cylinder. Ved at pumpe mediet tangentielt ind opnår man en roterende bevægelse, hvor centrifugalkraften sikrer, at de tungeste partikler adskilles fra de lette. De tunge partikler slynges ud mod cylinderens yderside og glider nedad og ud i bunden, mens de lettere partikler presses ind mod midten og ud i toppen af cylinderen. Se Figur 1.

mært den fraktion af slammet, som bundfælder bedst, man løbende fjerner en del af. Idéen med brug af hydrocykloner er, at man i stedet kan returnere den tungeste del af slammet til luftningstanken og beholde denne del for at opdyrke slam med gode bundfældningsegenskaber. Samtidig kan man fjerne det lette og fluffy slam.

SLAM

Hydrocykloner og granulært slam

SLAM 34 spildevand #1/20

Hydrocykloner i VandCenter Syd, til venstre hovedstrømscykloner og til højre en cyklon til sidestrømsbehandlingen.

Nereda og Demon Nogle af de processer, som benytter sig af granulært slam, er eksempelvis Nereda til hovedstrømsbehandling og Demon til sidestrømsbehandling. I VandCenter Syd etablerede vi i slutningen af 2014 sidestrømsbehandling baseret på Demonprocessen. Vi fik en tankvogn kørt op fra Holland med anammoxbakterier/-granuler. I to tanke bygget til at behandle vores rejectvand fra Ejby Mølles fire rådnetanke, opformerede vi anammoxbakterierne. Her benytter vi også hydrocykloner til effektivt at tilbageholde anammoxgranulerne i de to tanke til sidestrømsbehandling. Vi har på flere fronter forsøgt at tilskynde dannelsen og bevaringen af granuler i vores luftningstanke. Vi havde et håb om, at der i luftningstankene blev dannet en lille mængde granuler. I starten af 2014 etablerede vi hydrocykloner på hovedstrøm, som skulle bidrage til bevarelse og opkoncentrering af eventuelle granuler. Hydrocyklonerne sorterer en delmængde af returslammet, således at de lettere fraktioner, som går gennem cyklonerne bliver sendt til slambehandling i rådnetanke, mens de tungere fraktioner bliver sendt retur til luftningstankene. Fordelingen er, at 20 % af flow gennem

cyklonerne bliver til returslam til luftningstankene, og 80 % sendes til rådnetankene som overskudsslam. I slutningen af 2014 etablerede vi sidestrømsbehandling, hvorfra nogle anammoxgranuler er forsøgt tilsat hovedstrømmen. Ydermere har vi i over et år i 2016-2017 nedsat mængden af jerntilsætning i forklaringstanke for at øge biologisk fosforfjernelse, da det medvirker til bedre forhold for granuledannelse.

Resultater af brugen af cykloner Cyklonerne kan tydeligt adskille de lettere og de tungere fraktioner. På billedet herunder ses det meget tydeligt, at slammet, som tages ud i toppen, har et meget ringere SVI end slammet, som tages ud i bunden, mens returslammet fra efterklaringstanken har et slamvolumenindeks (SVI), der ligger mellem de to andre. Set over en flerårig periode, hvor vi har haft cyklonerne installeret, kan vi se et forbedret SVI. Figur 3 viser, at de virkelig dårlige perioder om vinteren er forbedret, men vi oplever stadig sæsonafhængige variationer i SVI. Variationerne hen over året er større end den effekt, som cyklonerne har. Dette skyldes blandt andet, at koncentrationen af slam i luftningstankene

Figur 2: Her ses en principskitse af en udvalgt del af Ejby Mølle renseanlæg.

Minimum Gennemsnit 95th fraktil Maximum

78 192 261 430

130 179 286 325

47 127 166 191

2018 – 2019 Hydro cykloner + sidestrøm

87 120 150 161

Figur 3: Udvikling i SVI fra 2014 til 2019 viser, at vores udsving er blevet mindre.

forbedringer. Forsøget gav til gengæld en masse struvitudfældninger og lavere tørstofindhold i vores biogødning, så det var en dårlig business case, som vi er gået bort fra igen.

Læring

Til venstre ses slam fra toppen af hydrocyklonerne, i midten ses slam fra bunden og til højre returslam fra efterklaringstanken.

Vi har ikke kunnet konstatere granuledannelse og -tilbageholdelse af betydning i vores luftningstanke, og vores forsøg med at øge biologisk fosforfjernelse skabte heller ikke synlige

Figur 4: SVI vist fra april 2014 til juli 2017. Øverst returslam fra efterklaring til cyklon, i midten overskudsslam ud af toppen af cyklonen og nederst returslam ud af cyklonens bund.

spildevand #1/20 35

øges hver vinter, og at hydrocyklonerne kun sorterer på en delmængde af returslammet. Den delmængde, hydrocyklonerne sorterer på om vinteren, er derfor forholdsvis lille. Det ses dog tydeligt af Figur 4, at den delmængde, der tages ud i toppen til overskudsslam, har en meget dårligere SVI end den delmængde, der tages ud i bunden til returslam.

Noget af det, vi har lært de seneste år med hydrocykloner og granuler, er, at hydrocyklonerne kan sortere vores slam i lettere og tungere fraktioner, men i sig selv skaber de ikke granuler, da det kræver de rette forhold for bakterierne. Tilsætning af anammoxbakterier til hovedstrømmen har heller ikke den store effekt på granuledannelsen, da anammoxbakteriernes aktivitet er meget lav i vores kolde spildevand. De har det nemlig bedst i spildevand over 30 grader. Vores forsøg med mere biologisk fosforfjernelse i stedet for kemisk fosforfjernelse gav ikke flere granuler og en masse bøvl, som kostede langt mere, end det vi kan spare på at indkøbe jern. Driftsmæssigt er hydrocyklonerne ret stabile at køre med, og vi fortsætter driften af dem, da vi ser, at de har en positiv påvirkning af bundfældningsegenskaberne. Især om vinteren ser vi mere stabile bundfældningsegenskaber.

SLAM

FSVI (ml/g) 2013 - 2014 2014 2015 – 2017 Før hydro- Kun hydro- Hydro cykloner cykloner cykloner + sidestrøm

SLAM 36 spildevand #1/20

Nereda® Kaumera – en proces til ressourceudvinding TEKST: JEANETTE AGERTVED MADSEN, UDVIKLINGSCHEF OG JOAKIM FAXÅ, PRODUKTCHEF, ENVIDAN A/S FOTO OG FIGURER: ROYAL HASKONINGDHV OG ENVIDAN Nereda® er en teknologi til biologisk rensning af kommunalt og industrielt spildevand, hvor procesbetingelserne favoriserer dannelse af granulært slam med særdeles gode bundfældningsegenskaber i forhold til almindeligt aktivt slam. I tillæg til energi- og kemikaliebesparelser åbner Nereda®-teknologien op for udvinding af værdifulde biopolymerer, da granulerne har et højt indhold af alginat-ligende exopolysaccharider kaldet Kaumera Nereda®

Gum. Disse biopolymerer kan nemt høstes og har potentiale for økonomiske interessante applikationer inden for landbrugssektoren, BioTech Industrien og selv i modebranchen. Den første Kaumera Nereda® Gum-fabrik er nu i drift i Holland. Udover produktion af nyt bæredygtigt råmateriale reduceres slamproduktionen med 25% sammenlignet med den nuværende produktion.

Første step: Rensning med Nereda® Nereda®-teknologien anvendes i dag på 79 renseanlæg over hele verden til behandling af såvel kommunalt- som industrielt spildevand, og tallet er støt stigende, se figur 1. Nereda®-teknolo gien favoriserer dannelse af granulært slam med yderst gode bundfældningsegenskaber, hvilket betyder, at processen kan drives med betydelig højere slamkoncentrationer end i en konventionel aktiv slamproces. En slamgranule indeholder hele spekteret af bakterier, hvor både nitrifikanter, denitrifikanter samt bio-P bakterier trives. Bakterierne i granulerne producerer et mix af biopolymere (alginat-lignende exopolysaccharider) kaldet Kaumera Nereda® Gum, se figur 2.

Andet step: Udvinding af bio polymer Nereda®Kaumera Gum

Figur 1: Antallet af Nereda® anlæg ved udgangen af 2019 Kilde: Royal HaskoningDHV

Figur 2: Nereda® slamgranuler med biopolymer (Kaumera) Kilde: Royal HaskoningDHV

Nereda®-Kaumera Gum-teknologien har været under udvikling i Holland siden 2008. Det hollandske Vandselskab, Rijn en Ijssel, har nu indviet den første Nereda® Kaumera Gum-fabrik i forbindelse med rensning af industrielt spildevand, se figur 3. Indledningsvist renses spildevandet fra mejerierne Friesland Campina i Lochem og Borculo i to Nereda® procestanke, se figur 3. Renseanlægget har en kapacitet på 215.000 PE (PE = 60 g BOD5/d) og blev taget i drift i medio maj 2019. Udover produktion af nyt, bæredygtigt råmateriale reduceres slamproduktionen med 25% sammenlignet med den nuværende produktion. Nereda®-Kaumera Gum-fabrikken blev indviet i oktober 2019 og her modtages granulært overskudsslam produceret på renseanlægget. Granulerne indeholder 15-20% biopolymerer, som let kan eks-

fabrik med Kaumera ekstraktion i løbet af 2020. Nereda®-teknologien er patenteret af

hollandske Royal HaskoningDHV og EnviDan har indgået en aftale om levering af teknologien i Skandinavien.

Figur 3: Zutphen i Holland med to Nereda® procestanke og en buffertank samt den hvide bygning med produktion af Nereda®-Kaumera Gum. Foto fra Royal HaskoningDHV.

spildevand #1/20 37

Figur 4: Produktet Kaumera kan anvendes i applikationer på de øverste tre trin i trekanten med højværdiprodukter.

SLAM

traheres til et højværdiprodukt, se figur 4. Produktet Kaumera kan anvendes i mange forskellige højværdiprodukter, som bindemiddel og biostimulant, hvilket er interessant blandtandet indenfor landbrugssektoren, hvor produktet for eksempel er testet i forbindelse med pelletering af struvit. Indenfor BioTech-industrien kan produktet anvendes som fortykningsmiddel, til coating og som brandhæmmende materiale. Endelig kan produktet potentielt anvendes som biokomposit indeholdende cellulose til erstatning for traditionelle byggematerialer. En anden interessant produktanvendelse er til modebranchen, hvor biopolymer både kan anvendes til produktion af bæredygtige tekstiler samt til smykker. Det kommunale renseanlæg Epe (59.000 PE) i Holland åbner den næste

SLAM 38 spildevand #1/20

Et aktuelt projekt på gummistranden i Helsingør, hvor der i 2019 er etableret en ny pumpestation og en regnvandsledning 310 meter ud i Øresund.

Hverdagsmål er også verdensmål Bæredygtighed står højere på dagsordenen end nogensinde. Men hvordan griber de mindre spildevandsselskaber de nye opgaver an? TEKST: LISA RESCHEFSKI / FOTO: FORSYNING HELSINGØR OG VANDMILJØ RANDERS Ambitionerne er tårnhøje, og kravene fra både ejere og borgere er større end nogensinde. Spildevandsselskaberne er ikke kun underlagt miljøkrav og økonomiske effektiviseringer. Nu gælder det også bæredygtighed og cirkulær økonomi. Men hvordan griber man opgaven an, hvis man ikke har de samme muskler at spille med som de største selskaber? - De mindre selskaber kan sagtens være med og kan sagtens bruges i lokale tiltag. Det er sund fornuft. I min optik er der ikke den store forskel på cirkulær økonomi og gode gammeldags husmandsråd. Der må ikke være én ressource, der går til spilde. Man kan sagtens gøre noget i et mindre selskab. Det handler bare om at se mulighederne, siger Jacob Andersen, formand i STF.

som bedst kan svare sig, lyder det fra selskabets direktør Per Even Rasmussen. - Vi er stadig i undersøgelsesfasen. Vi står overfor at skulle tømme et slammineraliseringsanlæg på cirka 4.000 ton, som ikke er blevet tømt i 17 år. Vi har b-slam, der indeholder cadmium og kan derfor ikke køre det direkte på landbrugsjord. I øjeblikket er vi ved at undersøge flere muligheder. Blandt andet om vi kan finde en lokal løsning, hvor vi afbrænder slammet og omdanner det til gas, så vi på den måde slipper af med cadmiummet. Alternativt, kan vi køre det væk til slambehandling andre steder, men der er vi lidt anderledes udfordret end de fleste, da vi jo har noget dyrere transportomkostninger end landfaste selskaber.

Han understreger samtidig vigtigheden af at mindre selskaber også bidrager til øget bæredygtighed indenfor branchen: - Vi har ikke råd til at efterlade nogen på perronen. De skal altid samles op senere, hvad enten det gælder mennesker eller miljø. Hvis man kun lader de store løbe med udviklingen, får man også kun løsninger, der er egnet til store selskaber. Derfor skal man forsøge at se, hvor langt man kan komme med de muligheder, man har. Måske skulle vi tænke mere i hverdagsmål fremfor verdensmål.

Netop derfor, indgår Samsø Spildevand A/S også i samarbejdet Shared, hvor de sammen med seks andre selskaber lige nu er i gang med et udbud på slamdisponering.

Spildevand har talt med tre spildevandsselskaber, der hver især repræsenterer tre niveauer i arbejdet med bæredygtighed. Fælles for alle tre er høje ambitioner og mål om at bidrage til udviklingen. Forskellen er i hvilket omfang, selskaberne har udmøntet målene i praksis.

Større krav fra borgere og ejere Samsø Spildevand A/S er ejet af en kommune, som gennem de seneste år har satset stort på vedvarende energi og grønne løsninger. Det stiller også stadigt større krav til det lokale spildevandsselskab. Selskabet har en række geografiske og tekniske udfordringer, som kræver, at der findes løsninger,

Lisa Reschefski: Giver det overhovedet mening for et selskab af jeres størrelse at være med på bæredygtighedsbølgen? - Vi prøver jo. Vi er underlagt nogle ret restriktive økonomiske rammer, og derfor handler det lige nu primært om økonomisk bæredygtighed. Den bestyrelse, jeg er underlagt, stiller krav om at undersøge de muligheder, der er tilbundsgående. Jeg kan ikke bare vælge den letteste eller billigste løsning. Hvis jeg vælger at køre slammet væk, skal det være, fordi alle andre løsninger er undersøgt, men vi er udfordrede på størrelse og beliggenhed, siger direktøren og fortsætter: - Efter udskillelsen er der kommet mere fokus på os. Også forbrugerrepræsentaterne i bestyrelsen har givet større ejerskab, og gjort det mere synligt, hvad vi står for. Det har også betydet krav til, at ressourcerne genanvendes i et omfang, der giver mening. At vi ikke har så mange muskler at spille med, er ikke det samme, som at vi ikke gør noget. Det afhænger selvfølgelig af de muligheder, der er, men jo

flere verdensmål, vi kan få med i vores arbejde, jo bedre, siger Per Even Rasmussen.

Vandmiljø Randers har i sin ejerstrategi opridset en lang række krav - herunder udvalgt nogle af FN’s 17 verdensmål. Målet er, at selskabet er med til at løse de globale udfordringer lokalt. De skal blandt andet bidrage til forebyggelse og reduktion af klimapåvirkningerne ved fremover at producere mere grøn energi end det samlede energiforbrug. Strategien er spritny, men allerede nu er Vandmiljø Randers i gang med at realisere målene om produktion af grøn energi ved - som noget nyt - at anvende affald som energiressource. - I øjeblikket er vi i gang med et nyt projekt med fokus på bæredygtighed og ressourceudnyttelse. Vi bruger KOD (kildesorteret organisk dagrenovation), der bliver pulpet på vores lokale affaldsstation, som ligger 150 meter fra renselægget. Herfra bliver det ført gennem rør til biogasanlægget, hvor det bliver brændt af på en gasmotor og omdannet til energi, forklarer Michael Sønder Jensen, produktionschef i Vandmiljø Randers og fortsætter: - Det nye anlæg bygger videre på det eksisterende. Vores anlæg var fra begyndelsen dimensioneret til 16.000 PE. Vi havde dengang både Thor-bryggeriet og flere slagterier i byen. Det har vi ikke længere, og derfor er der kapacitet til at udvide gasproduktionen. Vil man arbejde aktivt med bæredygtighed, er man er nødt til at se på de muligheder, der er. Det giver ikke mening i min verden at læsse affaldet på lastbiler for at forgasse det andre steder end lokalt. Når det nye projekt er godt kørende, håber Michael Sønder Jensen på at kunne forædle biogasprocessen yderligere. - Som det er nu, bruger vi selv af strømmen og leverer til nettet. Men det kunne da være en smuk tanke, at de affaldsbiler, som leverer råmaterialerne til anlægget, også kørte på el - tanket fra anlægget.

Synlige mål gør en forskel Hos Forsyning Helsingør er man kommet langt med især klimatilpasning og udvinding af fosfor. - Vi arbejder aktivt med bæredygtighed og har gjort gennem lang tid. Men med verdensmålene er vi blevet mere bevidste om det. Sidste år udgav vi en CSR-rapport og er på vej med nummer to i løbet af foråret. CSR-rapporten har

Regeringens strategi for cirkulær økonomi fra 2018 lægger op til at få mere værdi ud af biomasse ud over energiudnyttelse. Her er Forsyning Helsingør også gået skridtet videre. - Vi har tre renseanlæg. På to af dem har vi etableret biogasanlæg, så slammet udnyttes til at producere el og varme til driften. I 2018 var vi oppe på, at 37 til 39 procent af den energi, vi brugte på anlæggene, kom fra egenproduktion, og tallene for 2019 tyder på, at vi kommer endnu højere op. Vi tester også et struvit-anlæg (fosforudvindingsanlæg, red.) på et af renseanlæggene. På den måde håber vi at bidrage yderligere til ressourceudnyttelsen, forklarer Thomas Hag. Ligesom mange andre steder i landet, kæmper selskabet med klimaforandringer og øget nedbør, der giver et større pres på ledningsnettet. Også her er FN’s verdensmål med, når der bliver arbejdet med klimatilpasning. - Vi har for nyligt etableret store regnvandsledninger i udvalgte risikobetonede områder. På den måde klimasikrer vi og forsøger dermed også at leve op til verdensmålene. For at gøre dem endnu tydeligere, har vi tilføjet de relevante mål og ikoner til de skilte, vi sætter op, når vi graver. Så kan borgerne se, at vi hele tiden arbejder aktivt med målene og gør en forskel.

Del jeres fiaskoer STF formand Jacob Andersen vil gerne opfordre medlemmerne til at lære af hinanden og samarbejde. - Det er tosset at forsøge at gøre noget selv, som andre kan gøre bedre. Derfor skal vi også i højere grad samarbejde på tværs af selskaberne. Alle vil gerne fortælle om vores succeser. Jeg vil meget gerne opfordre til, at vi bliver lige så gode til at dele fiaskoerne. På den måde kan vi lære af hinanden. Kontakt redaktør Anna Klitgaard på red@stf.dk, hvis du ønsker at dele jeres erfaringer.

spildevand #1/20 39

Se mulighederne i eksisterende anlæg

været et springbræt for os til at formulere konkrete mål om bæredygtighed. I vores nye ejerstrategi er verdensmålene også direkte nævnt, så der er ingen vej udenom. Vi skal selvfølgelig arbejde med det, fortæller kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Hag.

SLAM

På renseanlægget i Randers udnytter man overkapaciteten ved at udvide energiproduktionen til at omfatte husholdningsaffald.

SLAM 40 spildevand #1/20

G ODT A LT ER NAT I V TIL JERNC ONTAI NE R E FUN DE T I T H IST ED Thisted Vand har længe døjet med, at jerncontainerne til slam ruster og bliver grimme. Samarbejde mellem vognmand, lokal virksomhed og forsyning resulterede i en plastcontainer, som har vakt interesse mange andre steder. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: THISTED VAND OG JØNI AABYBRO APS Driftsleder Inger Christensen fra Thisted Vand havde igennem længere tid været på udkig efter alternativer til de store jerncontainere, forsyningen bruger til at opsamle og transportere afvandet slam i. Jernet ruster nemlig hurtigt, og når først det sker, er containerne svære og dyre at vedligeholde. Forsyningen fylder i gennemsnit to containere med afvandet slam om dagen på Thisted Renseanlæg, og dertil kommer slammet fra Øsløs, Tåbel og Vilsund renseanlæg. I alt bliver det til ca. 5.700 tons om året, som køres i lastbiler til slamhaller i Hanstholm. Her tømmes de store containere, hvorefter det afvandede slam afhentes af et eksternt firma og bruges til udspredning på landbrugsjord. Tidligere opsamlede og transporterede forsyningen altid slammet i jerncontainerne, men siden december sidste år er jernet byttet ud med plast. Forsyningen har nu fire containere, der kan tage op til 24 tons slam og tre, der kan tage op til 17 tons, og det regner driftslederen med, gør regningen til vedligehold mindre. - Plast er nemmere at vedligeholde. Den ruster ikke, og vi

kan selv udrette en del af de skader, der kommer på den. Skulle der gå hul på en overflade, kan vi selv svejse en lap på, det kunne vi ikke med de gamle jernsider og -bunde, fortæller Inger Christensen.

Samarbejde har gjort hverdagen lettere Idéen til containerne kom efter længere tids ping-pong med den lokale vognmand, der transporterer containerne mellem renseanlæggene og slamhallerne i Hanstholm, Inger Christensen og virksomheden Jøni Aabybro ApS. Sidstnævnte specialiserer sig i lad og ladopbygninger, og det var forsyningens behov holdt op mod vognmandens krav og fabrikantens muligheder, der gav resultatet, der står i Thisted i dag, forklarer Inger Christensen. - Plastcontainerne er meget nemmere at håndtere for os. Fabrikanten har rettet dem til, så de har fået en overbygning, en snegl til at fordele slammet i dem og luger, som vi kan åbne og lukke. Endvidere har Jøni konstrueret nogle vejeceller under containerne, så vi kan stoppe med at fylde i dem, før de bliver for tunge og overfyldte.

Lige før jul fik Thisted Vand leveret fire plastcontainere til 24 tons og tre til 17 tons. Driftsleder på renseanlægget, Inger Christensen, ser frem til, at plastikken holder bedre end jerncontainerne og er billigere i vedligehold.

SLAM

Også hos salgschef og medejer af Jøni Aabybro ApS, Jan Nyrup, er der glæde at spore over samarbejdet. For containerne har pludselig fundet en helt ny niche, og "arbejdet" med Thisted Vand har været spændende, siger Jan Nyrup. - Thisted Vand er den første forsyning, vi har leveret til, og det er altid spændende at udvikle nye produkter. Der findes over 1000 forskellige slags plast, men den til spildevandsslam kan holde til syre - selv saltsyre. Containeren er tilmed glat og dermed tømningsvenlig, da lastbilerne ikke skal tippe den så højt op, når den skal tømmes. Endelig er den stort set lydløs, når man trækker containere ud af containerbygningerne og op på lastbilerne, så der er mange fordele, mener Jan Nyrup.

spildevand #1/20 41

Han glæder sig over, at flere virksomheder i området nu overvejer plastcontainerne frem for jern. Således har nabovirksomheden til Thisted Vand for nylig vist interesse for dem, ligesom andre forsyninger har haft ringet til Inger Christensen for at høre til plastcontainerne. - Da vi er den første forsyning i landet, der bruger plastcontainere frem for jern, er der mange, der er nysgerrige på vores erfaringer. Men vi er glade for skiftet, også selv om de nye containere er en smule dyrere at købe end de traditionelle i jern. Vi regner nemlig med at spare de penge på vedligehold og holdbarhed.

Jøni Aabybro ApS har rettet plastikcontainerne til, så de passer til Thisted Vands behov. Således har de fået en overbygning, en snegl til at fordele slammet ned i dem og luger, som kan åbnes og lukkes.

Salgschef og medejer af Jøni Aabybro ApS, Jan Nyrup, glæder sig over samarbejdet med Thisted Vand. Igennem tilretningen af plas tikcontainerne med dem, har virksomheden i Aabybro fået øjnene op for et helt nyt nichesegment for deres plastprodukt.

CE-MÆRKEDE

PUMPESTATIONER

42 spildevand #1/20

Komplette spildevandsløsninger

DINE FORDELE • Standardkonfigureret program op til Ø1700 mm • Præfabrikerede pumpestationer med integrerede løsninger, der sammensættes efter ønske • Spar tid på specifikationsbeskrivelse • Reducerer dine projektudgifter • Effektiv proceshåndtering fra specifikation til færdig pumpestation • Overholder alle krav til kvalitet og standarder • Hurtig levering • Kompetent serviceorganisation for professionel vedligeholdelse

Se og læs mere om det komplette program til spildevandsløsninger.

FO R S K E R I SP I LD E VAND

Der er meget mere til spildevandsrensning end at rense vandet Postdoc ved Aalborg Universitet (AAU) og Biofos, Dorottya Sarolta Wágner-Zafirov, finder det inspirerende, at spildevandsrensning i dag også handler om bæredygtige løsninger som genanvendelse af ressourcer. Derfor er hun glad for at være involveret i OnlineDNA-projektet og arbejder for at gøre renseanlæg mere effektive. TEKST: DOROTTYA SAROLTA WÁGNER-ZAFIROV OG ANNA KLITGAARD FOTO: DOROTTYA SAROLTA WÁGNER-ZAFIROV

BLÅ BOG: Navn: Dorottya Sarolta Wágner-Zafirov Alder: 31 år Hjem: Gentofte Status: Gift og venter sit første barn Fritidsinteresser: At rejse til forskellige lande, dyrke sport og læse Forskningsmæssig baggrund: Uddannet civilinge niør fra DTU Miljø i 2013. Samme sted undersøgte Dorottya Sarolta Wágner-Zafirov genanvendelse af spildevandsressourcer med mikroalger i forbindelse

Hvad forsker du I? Jeg arbejder med undersøgelser af bakteriesammensætningen i renseanlæg. Jeg fokuserer på problemer med bundfældning ved at analysere de trådformede bakterier. Desuden analyserer jeg bio-P-bakterierne på renseanlæggene for bedre at forstå processen. Med Biofos har jeg samarbejdet omkring fuldskalaeksperimenter, hvor vi testede forskellige metoder til forbedret bundfældning. Med Center for Mikrobielle Samfund på AAU har jeg - sammen med mange andre forskere - været med til at undersøge bakterieprøver fra renseanlæg i hele Danmark. Disse data har givet værdifuld indsigt til at forstå, hvilke bakterier der findes, og at vi stadig mangler viden om mange vigtige bakteriers funktioner.

Hvad skal din forskning bruges til? Da bakterier er i centrum for de biologiske processer, er det vigtigt at forstå, hvad de laver, og hvordan vi kan styre dem, for eksempel til at få løsninger til bundfældningsproblemer eller til at have robuste og velfungerende biologisk fosforgenanvendelsesprocesser.

Hvordan kan forsyningerne bruge din forskning i fremtiden? Ved at udføre flere projekter i fuld skala, hvor vi prøver at styre forskellige bakterier, lærer vi mere om deres opførsel. Med de nyeste værktøjer inden for DNA-sekventering er det nu muligt at analysere bakteriesammensætning på et par timer på renseanlægget. Dette giver mulighed for en bedre overvågning og styring af de biologiske processer. Håbet er, at forsyningerne i nær fremtid kan bruge DNA-teknologier til at styre og optimere deres renseanlæg. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden og løber fra 2017-2021.

spildevand #1/20 43

Siden 2017 har Dorottya Sarolta Wágner-Zafirov været involveret i OnlineDNA-projektet, der er et samarbejde mellem AAU, Krüger, Aalborg forsyning, Biofos, VandCenter Syd og Aarhus Vand. Projektleder for OnlineDNA er professor Per Halkjær Nielsen fra AAU, og det overordnede mål med projektet er at anvende nye DNA-teknologier til hurtig online identifikation og kvantificering af bakterier i renseanlæg. Desuden skal denne information integreres i et online styringssystem til renseanlæggene.

PORTRÆT

Jørgen tager ingen chancer Ordnung muss sein. Tre ord, der meget godt beskriver Jørgen Johansons tilgang til arbejdet som spildevandsoperatør ved AquaDjurs. Tilgangen har han fået med sig fra et tidligere job i en – ja, du gætter rigtigt – tysk koncern. Og det er nu slet ikke så ringe endda at have den baggrund med sig i en branche, der prioriterer sikkerhed højst af alt.

44 spildevand #1/20

TEKST OG FOTOS: ANNE MØLLER KRISTENSEN, SPILDEVAND

Er jeg mon kørt forkert? Der stod da ”Renseanlæg” på skiltet? Tvivlen breder sig hastigt i mit sind, da jeg følger gps’en og drejer ud af Grenå og kører på små, smalle veje med marker til hver side. Så langt, øjet rækker, er der vinterbare jorder med et næsten usynligt grønt skær. Det er svært at forestille sig, der skulle ligge et forsyningsselskab lige om hjørnet. Men jeg er i et stædigt humør den dag i januar og beslutter mig for at fortsætte, til det modsatte er bevist. En allé med træer viser sig på en bakketop på min venstre side,

Her uden for lov og ret møder jeg Jørgen Johanson i fuld spildevandsoperatøruniform. Inklusiv gasmåler i brystlommen, for sikkerhedsudstyret er selvfølgelig i orden. Et gennemgående træk

ved manden foran mig, forstår jeg senere. Mødelokalet er optaget, så vi låner direktørens mødebord, da han er ude af huset. ”Det siger Palle nok ikke noget til”, lyder det fra Jørgen Johanson, så vi sætter os ned og begynder interviewet. Der tager os forbi de unge år i fiskersamfundet i Bønnerup Strand, en god tid med papproduktion, et skelsættende møde med en tysk måde at tænke sikkerhed på, det nuværende arbejde ved AquaDjurs med alle

spildevand #1/20 45

Jørgen Johanson huserer til dagligt hos AquaDjurs uden for Grenå, hvor opgaverne kan være meget forskellige fra dag til dag. Noget, der passer spildevandsoperatøren meget godt.

og da jeg kører ind ad vejen med en smule vaklende tro på google maps’ ellers så retvisende evner, aner jeg nogle bygninger forude. Om ikke andet, kan jeg da spørge om vej, når jeg at tænke, inden jeg ser de tydelige tegn på, at jeg er landet det helt rigtige sted: Procestanke, der ligger på rad og række. 1-0 til stædigheden.

dets forskellige opgaver og sidst, men ikke mindst, det aktive fritidsliv med familie, mountainbike og – når benet tillader det igen – vandreture i de sydeuropæiske bjergområder.

Fisk i blodet

46 spildevand #1/20

Vejen til spildevandsbranchen har ikke været snorlige for Jørgen. Han er altså ikke medlem af 40års jubilæums-flokken, som mange spildevandsselskaber ellers kan bryste sig af at have kolleger, der tilhører. Faktisk kan han kun skrive 13 år på spildevands-cv’et, men det er dog alligevel en del mere, end han oprindeligt troede den dag i 2007, hvor han startede med at arbejde på det daværende Bønnerup Strand Renseanlæg.

Selvom AquaDjurs er et af Danmarks mindre forsynings selskaber, skorter det ikke på ambitionerne. Et nyt forbe handlingsanlæg med alskens teknologi er lige blevet ind viet, og flot ser det ud.

- Jeg kan huske, jeg tænkte, ”her bliver jeg godt nok ikke ret længe”, da jeg begyndte i branchen. Der var dengang en del ældre driftsfolk, der havde deres måder at gøre tingene på, og det var ikke det sjoveste at komme som ny i flokken, husker Jørgen

Johanson om sit første møde med de garvede spildevandsfolk på sin nye arbejdsplads. Men tiderne skiftede, og det gjorde kollegerne også. Blandt andet derfor er Jørgen Johanson stadig at finde hos AquaDjurs. Oprindeligt startede han sit arbejdsliv som erhvervsfisker ved Bønnerup Strand, hvor han også er født og opvokset. Det var vejen frem for de fleste unge på hjemegnen dengang, hvor fiskeriet havde andre – og noget bedre - vilkår. Og han elskede sit arbejde, lige indtil den dag, hvor det ikke længere gav økonomisk mening. Nogle af kollegerne rykkede vestpå for at blive i fiskerifaget, mens Jørgen Johanson fik arbejde på den daværende papfabrik i Grenå i det, der i daglig tale meget charmerende blev kaldt ’den våde ende’. Han kan godt se på mig, det kræver en kort forklaring, og jeg får en lille fortælling om, hvordan produktionen af pap egentlig foregår.

- ’Den våde ende’ var blot en betegnelse for den afdeling på fabrikken, hvor genbrugspapiret blev opløst, inden det blev sendt videre til produktionen af nyt pap, lyder det logisk fra den aktive djurslænding. Her arbejdede han i ti år, inden han begyndte at se de første tegn på, at den teknologiske udvikling inden for papproduktion ville medføre mindre behov for menneskelig arbejdskraft. Derfor skiftede han til BASF’s Vitaminfabrik i Grenå. Det blev samtidig mødet med tysk grundighed og en ordentlighed, han siden har taget med sig videre i rygsækken. - Produktion af vitaminer var dengang en kemisk proces og dermed med mulighed for grimme uheld. Men hvis der er noget, tyskerne er dygtige til, så er det sikkerhed. I alle leder og kanter. Det er noget, jeg har taget med mig videre, fordi det bare giver så god mening, siger Jørgen Johanson om sin tid som procesoperatør i den tyske koncern.

Også her gik udviklingen stærkt, og da fabrikken i Grenå lukkede og flyttede alle sine aktiviteter til hjemlandet lige syd for Danmark, søgte Jørgen Johanson job ved Bønnerup Strand Renseanlæg. Og fik det.

Sikkerheden er i højsædet for Jørgen Johanson, der med erfaring fra en tysk koncern fik tilgangen ”Ordnung muss sein” helt ind under huden. En tilgang, han har taget med sig ind i sit nuværende job hos AquaDjurs.

Elsker det alsidige Dengang i 2007 rådede AquaDjurs over tre renseanlæg, og flokken af driftsfolk talte syv. Bønnerup Strand er udover en mindre fisker by et populært sommerhusområde, og en del af arbejdet, da Jørgen Johanson startede, gik ud på at trimme anlæggene til sommerferien. Sådan er det ikke længere, hvor alt rensning i dag er samlet her et stykke uden for i Grenå.

- Jeg har mange forskellige typer af opgaver. Det er mig, der ordner alt det forefaldende og dækker ind, når de andre for eksempel er på ferie. Det er meget alsidigt, det jeg laver, og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg passer til dagligt renseanlægget, og så inspicerer jeg vores overløbsbygværker med et vist interval. Det drejer sig om 75 af slagsen, så jeg er ofte på vejen. Jeg hjælper også til med at køre rensegrise gennem vores rørsystemer, så vores pumpers ydeevne øges, fortæller han om sin varierede hverdag, der også tæller laboratorieopgaver, når laboranten for eksempel har fri. ”Hellere for meget end for lidt”! Sådan kunne et andet motto lyde for Jørgen Johanson, hvis fokus på det sikkerhedsmæssige i arbejdet som spildevandsoperatør er kompromisløst. - Jeg vil hellere tage for meget udstyr på end tage en chance, siger han med tydelig reference til sin tidligere arbejdsplads, den tyske koncern BASF. Det sidder bare på rygraden, kan jeg fornemme, mens han fortæller om sin store respekt for den grundighed og ordentlighed i processerne, han har oplevet der. Og det er ikke nogen skidt baggrund for at

spildevand #1/20 47

Her arbejder Jørgen i dag i et team på i alt fem, der tæller en smed, en laborant, to pumpestationsfolk og så Jørgen Johanson selv.

arbejde i vores branche, hvor det desværre kan gå rigtig galt, hvis sikkerheden ikke er tip-top.

Gift med ungdomskæreste

48 spildevand #1/20

Jørgen Johanson er vokset op i Bønnerup Strand, et lille fiskersamfund, der om sommeren mangedobler sit indbyggertal, når turisterne indtager omgivelserne. Det giver liv i bybilledet og gode fester for de lokale unge mennesker, der i de kolde vintermåneder nok må tage sig til takke med noget større afstand mellem drinksene. Det var da også en sommer for efterhånden mange år siden, at Jørgen Johanson mødte Jytte fra Randers, der var på sommerferie i området. Siden da har de været sammen og nyder i dag deres familie – i sær de tre børnebørn, som alle bor inden for en overskuelig afstand fra villaen i Grenå. Og så er de glade for at rejse, noget, der helst foregår med vandrestøvlerne på og i selskab med gode venner et sted i Sydeuropa. Altså når Jørgen ikke lige er skadet. - Jeg var så uheldig her sidst på en vandretur på Mallorca i bjergene ved Port de Soller at vride mit ben voldsomt, fordi jeg skulle være smart og tage et billede, mens jeg står på en lille sten. Det kostede resten af ferien og en længere sygemelding, siger han og giver BLÅ BOG

åbent udtryk for sin utilfredshed med at være ramt på førligheden.

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Her får du historier om de forskellige typer af medarbejdere, der har spildevand som omdrejningspunkt, lige fra operatøren og driftslederen til direktøren og det mere administrative personale. I dette nummer kan du læse om Jørgen Johanson fra AquaDjurs, der i sit job som spildevandsoperatør i et team på i alt fem kolleger har mange alsidige opgaver – noget, han trives særligt godt med.

Det forstår jeg godt, for han har tidligere i interviewet fortalt mig om sit aktive fritidsliv, hvor den helt store interesse er at cykle på mountainbike – hvilket også har været umuligt med det dårlige ben, der har fyldt dagene meget det seneste år. Han er dog så optimistisk om fremtiden, at turen til Toscana til sommer er planlagt, hvor det absolut er planen at udforske vandrestierne der også. Nok med større forsigtighed end sidst, klog af skade. Mon ikke, alle forholdsregler bliver taget næste gang, der skal spilles smart for et fotos skyld? Det føler jeg mig i hvert fald overbevist om og smiler indvendigt, mens vi taler videre.

Altid nyt på vej her Selvom jeg i dag er på besøg hos et af de mindre spildevandsselskaber i Danmark med i alt 22 medarbejdere, skorter det ikke på udvikling. AquaDjurs har lige bygget et helt nyt forbehandlingsanlæg med alskens nye og innovative teknologi inklusiv en ny modtagerstation med automatisk vejeanlæg.

er godt med plads til de lidt større armbevægelser her ude på Jyllands næsetip. Solcellerne lyser op, vindmøllen suser rundt, pumpelageret er smart indrettet med storskærm, klar til at tage i mod de af kommunens skoleelever, der lægger vejen forbi. At stå stille er heller ikke noget, der bekymrer Jørgen Johanson. Som han siger: - Her sker der altid noget nyt!

Ambitionerne behøver ikke være små, selvom stedet er det, og det er en befrielse at være vidne til, at der

Og det passer ham nok egentlig meget godt, tror jeg. JØRGEN JOHANSEN JOB: Spildevandsoperatør ved AquaDjurs ALDER: 61 år CIVILSTATUS: Gift med Jytte gennem 42 år. Parret har sammen to voksne sønner og tre børnebørn (indtil videre), to piger og en dreng. PRIVAT: Bruger fritiden aktivt på mountain bike, spinning, vandreture – helst på Mallorca – og sommerhuset i Bønnerup Strand.

spildevand #1/20 49

Få styr på det urensede spildevand! Overvågning af overløb i realtid, direkte fra sensor til SCADA, med XIOT XIOT er en antenne som kan sende digitale signaler fra sensor til skyen. XIOT har indbygget batteri, og kræver derfor ikke ekstern spænding. Når antennen registrerer en ændret status i et kontaktsæt, sendes informationen via Sigfox netværket, som har dækning i 99% af Danmark. Informationen bliver så til en alarm på mail, telefon, SCADA eller på den tilhørende XIOT platform. XIOT er allerede brugt flere steder i danske og udenlandske forsyningsvirksomheder, hvor de bruges til at overvåge hvor og hvor hyppigt der er overløb af spildevand. Vælg mellem 3 modeller • Antenne uden data – kræver at man selv kontakter IoT Denmark • Plug’n’play med 5 års data inkluderet, brug XIOT platformen til datastyring • Data som månedligt abonnement, kan forbindes til SCADA systemer

LÆS MERE PÅ: tesensors.com/global/en/products/cloud-connected-sensors Kontakt os på +45 88 30 20 00

Eller kontakt en af vores partnere Solar: +45 76 52 75 40 Lemvigh Müller: +45 36 95 51 01

XIOT kort fortalt Op til 10 års batterilevetid Op til 2 følere per antenne IP66 Arbejdstemperaturer fra -25°C til +70°C

PÅ RU ND REJ S E B LA NDT R ENS EANLÆG VED CA P E TOW N I SY DAFRIKA I juni 2019 var jeg den meget beærede modtager af Vandmiljøprisen for 2018. Med prisen følger et generøst rejselegat fra Kemira, som giver mulighed for at se på renseanlæg andre steder i verden. Mit valg faldt på Sydafrika, hvor vejret er meget mere behageligt end i Danmark omkring jul. TEKST OG FOTO: PER HENRIK NIELSEN, VANDCENTER SYD

50 spildevand #1/20

Sydafrika og specielt området omkring Cape Town har stolte traditioner i forhold til at udvikle renseanlægsdesign. De meget benyttede UCT- (University of Cape Town) processer har selvsagt rødder i området omkring den sydvestlige del at Sydafrika. James L. Barnard, som står fadder til mange af disse recirkulationsprocesser, er uddannet lidt uden for Cape Town i en by ved navn Stellenbosch. Området er meget frugtbart, og en betydelig del af vin fra Sydafrika kommer netop herfra. Men som det givet er bekendt, har der indtil for nyligt været meget store tørkeproblemer i området, og faktisk var Cape Town for et par år siden ved at løbe tør for drikkevand – en massiv katastrofe for en storby med 4,5 millioner indbyggere. Denne vandkrise har ændret befolkningens holdning til vand, og selvom der ikke længere er en akut krise, forsøges der på alle måder at spare på vandet, at genbruge hvor muligt og ikke mindst at beskytte ressourcerne. Krisen har yderligere sat gang i etablering af meget store afsaltningsanlæg, som vil kunne sikre byens mange borgere i fremtiden, men det vil være energimæssigt dyrt og SLET ikke nok, hvis der igen bliver meget langvarig tørke.

at drive anlægget stærkt underbelastet. Det er for eksempel ikke muligt at reducere luftmængden ned til et passende niveau, og recirkulationen er også blot en fast mængde som langt overstiger behovet. Anlægget har ingen slambehandling – alt slammet pumpes til et andet anlæg (Paarl) ca. 12 km derfra. Det er ikke helt uden problemer at pumpe slammet. Ledningen løber igennem tyndt befolkede områder, og det har derfor været umuligt at få lov at beholde udluftningsventilerne. Metal kan sælges som skrot og er derfor blevet stjålet. Der arbejdes nu med en løsning, hvor der bruges plast – det har ikke samme værdi. Med de udfordringer har det ikke været muligt at idriftsætte slamledningen endnu. Der er fra driftsledelsens side nogen skepsis om, hvorvidt slamsystemet kommer til at virke efter hensigten. Med den meget ringe belastning har anlægget nogle rigtig fine renseresultater og med manglen på vand, er det rensede og desinficerende vand en værdifuld ressource.

Men tilbage til renseanlæggene; jeg fik mulighed for at besøge tre anlæg af forskellig udformning. Desværre var det ikke muligt at besøge et anlæg, der drives efter Nereda-princippet. Jeg kendte godt til anlægget, men på grund af forskellige udfordringer kunne de ikke afse tid til et høflighedsvisit.

Wellington Omkring 75 km fra Cape Town ligger byen Wellington med ca. 62.000 indbyggere. Hovedbeskæftigelsen blandt byens borgere er landbrug med en del vinproduktion, men området er også hjemsted for den mest kendte whiskyfremstilling i Sydafrika, så der er tale om en driftig by. Fra en tidligere involvering er jeg bekendt med, at byen havde et overbelastet og nedslidt renseanlæg. De har nu bygget et nyt anlæg og har fået taget det meste i drift. Det har taget meget lang tid at få gennemført projektet, og de gamle prognoser for dels byudvikling og ikke mindst vandforbrug er meget langt fra virkeligheden. Det betyder, at anlægget er belastet med ca. 25%. Anlægget er designet til en mere eller mindre konstant maksimal belastning, og det giver nogle udfordringer

Et nyt og flot anlæg.

Tilløb, rist og sandfang – med god ventilation.

Renseresultaterne er også på dette anlæg ganske fine – ikke helt på højde med, hvad vi ser på danske anlæg men dog med effektiv fjernelse af både kvælstof og fosfor. Generelt er fosfor ikke helt så varmt et emne, som vi oplever i Danmark. Beluftningen sker ved ”piskeris” som udover, at de bruger en ret stor mængde energi, også sender store mængder aerosoler op i luften. Når det blæser, er det derfor tydeligt, at ”der er noget i luften”.

 Tre store blæsere – de kan klare sig med én på halv størrelse!

Slammet fra anlægget afvandes på filterpresser og kommer på landbrugsjord. Det rensede spildevand bliver også her genanvendt efter desinfektion.

UV-behandling af spildevandet før det udledes.

Scottsdene Historien er en lidt anden for anlægget Scottsdene. Et anlæg i den lidt mindre pæne østlige del af Cape Town. Anlægget er af ældre dato og er blevet udbygget i alt fire gange. Anlægget har en kapacitet på omkring 75.000 PE, men er som Wellington blevet væsentlig mindre hydraulisk belastet som følge af vandmangel, hvilket betyder, at der i dag kun benyttes den nyeste af de i alt fire linjer. Denne linje er både den største og mest fleksible. Anlægget har over de sidste år set en halvering af flowet.

Også her var det tydeligt, at der var muligheder for optimering af processerne - ikke mindst med henblik på en forbedret energiprofil. Faktisk er energi næsten lige så stor en mangel som vand. Der er ikke nok kapacitet til rådighed, hvilket betyder, at der til stadighed sker nedlukninger for strømforsyningen. Disse nedlukninger er typisk af et par timers varighed og fordeles udover hele byen. Det er på den baggrund mærkeligt, at der ikke er mere fokus på energibesparelse og produktion – her kunne et samarbejde med den danske spildevandsindustri være interessant.

Stellenbosch Renseanlægget i Stellenbosch var tidligere kendt for at være med helt fremme, men ændrede politiske forhold betød, at anlægget blev misligholdt og til sidst faktisk faldt fra hinanden. Stellenbosch er den næstældste europæisk befolkede by i Sydafrika og hjemsted for den traditionelle Afrikaans (Boersprog) kultur. Det er et meget smukt område med bjerge og udstrakte vinområder. Renseanlægget er nu blevet fuldstændigt renoveret og har igennem en ret lang periode været under indkøring. Her er det også tilfældet, at anlægget er bygget rigeligt stort, faktisk er belastningen her også under en tredjedel af kapaciteten.

En praktisk og fin forklaring på hvordan det biologiske anlæg skal/kan drives – placeret direkte på tanken.

I forbindelse med det nye anlæg har man lidt uforstående valgt at benytte membraner fremfor efterklaring efter de biologiske processer, hvilket selvfølgelig giver meget fine afløbsresultater, men også er noget af en omgang at drive. Argumentet kunne selvfølgelig være, at sydafrikanerne var udfordret i forhold til plads – men det er bestemt ikke tilfældet i denne del af verden.

spildevand #1/20 51

”Piskeris” der sikrer rigeligt med ilt i anlægget.

Da anlægget er udstyret med membraner, er der meget høje krav til fjernelse af ristestof, og det betyder indløbsriste i serie efterfulgt af en finrist, som fjerner det allersidste.

Også her genbruges vandet, og det vil - når det engang er helt indkørt - blive desinficeret. Anlægget har meget fine renseresultater, men det er heller ikke så påfaldende med den belastning, det modtager og med den mængde energi, der bruges.

De kommer ikke til at mangle blæserkapacitet – de benytter én af de syv blæsere i øjeblikket!

52 spildevand #1/20

Opsamling på turen

De to første riste i serie – før biologien er der endnu en rist!

Fuldstændig overdækket sandfang med sandvasker

Anlægget er en forholdsvis traditionel MUCT-proces og noget overraskende, er der heller ikke her tænkt ret meget på energibesparelser eller muligheden for at udnytte noget af den indkomne COD til energiproduktion. Og det er netop de store mængder COD fra produktionen af fødevare (vin), der er anlæggenes udfordring.

Membrananlæg – meget kompakt – og meget komplekst fremfor efterklaringstanke.

Det har været spændende at besøge en række renseanlæg i og omkring Cape Town. Det er et område, hvor det ville være oplagt at søge samarbejder mellem den danske spildevandsindustri og den sydafrikanske, da mange af de udfordringer, vi i Danmark har arbejdet med, stadig ikke er løst i Sydafrika. Og det på trods af, at der både er energi og vandmangel. Det vil være oplagt at dele den driftsviden, vi har optjent gennem mange år med vores kollegaer mod syd. Specielt vil emner som driftsoptimering og mere fleksibel tilgang til drift af anlægget være værdifuldt for vores kollegaer. Og et emne som energioptimering og produktion vil falde på et meget tørt sted. Det er inspirerende at opleve det store og nødvendige arbejde, der er lagt i at spare på vand. Alle steder er det tydeligt, at vand er en ressource, som vi ikke kan være foruden, og i Cape Town-området har de prøvet at have ryggen mod muren. På meget kort tid er det lykkes at reducere vandforbruget fra et stykke over 200 l/dag/person til ned mod 100 l/dag/person. Det har været interessant at se, hvordan der bygges renseanlæg i denne del af verden, og der bygges ikke for småt, når først der er penge på budgettet. Dog kan jeg være noget i tvivl om, hvorvidt der også er penge til at drive anlæggene effektivt – men måske kunne vi hjælpe dem med bedre drift?

Det er ikke alle de vilde dyr, der er farlige.

Indstilling til Vandmiljøpris Så nærmer tiden sig, hvor årets Vandmiljøpris skal uddeles på Årsmødet på Renseanlæg Lynetten. Inden det kan ske, skal vi have fundet nogle kandidater. Arbejder du på et renseanlæg, hvor en af kollegaerne har gjort en særlig indsats og kan opfylde en af nedenstående kriterier? Så gå til tasterne og send din indstilling til enten Jacob Andersen eller Charlotte Frambøl. Mailadresser er herunder.

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2019. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold.

Send din indstilling senest den 4. maj.

Vandmiljøprisens historie

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig inter esse for spildevandsområdet. • Kandidaten er aktiv med uddannelse eller anden videnformidling. • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt. • Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed, er katalysator for en fælles indsats • Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vandmiljøet som modtager spildevand. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren.

Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Charlotte Frambøl på mail: cf@fvc.dk

Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2019. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret, Direktør Thomas Barfoed, Fredensborg, samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

spildevand #1/20 53

Sidste år fik Per Henrik Nielsen, der er projektchef hos VandCenter Syd overrakt Vandmiljøprisen. Du kan læse, hvad Per Henrik Nielsen brugte det medfølgende rejsestipendium på 15.000 kr. til på side 50.

54 spildevand #1/20

Kompakt energibundt til de lave løft

Sulzer`s dykkede propelpumpe type ABS VUPX er mere energi effektiv end nogen anden pumpe i sin art. Den tilpasses let i skaktrøret, hvor den fastholdes af sin egen vægt. VUPX er ideel til, at flytte store skybrudsmængder uden ristegods eller procesvand. Den anvendes også til recirkulering af slam eller til udpumpning af renset spildevand fra rensningsanlæg. Optimerede propelblade giver pumpen en hydraulisk effekt på op til 88% som matcher godt med Premium Efficiency IE3 motor. Sulzer er en bandbrydende pioner inden for højeffektive dykkede Premium Efficiency IE3 motorer, - der selvfølgelig leveres som standard. For yderligere information om pumper til spildevandsprogrammet, besøg vores hjemmeside www.sulzer.com/denmark

UN G I S P I L D E VA ND

Data er vigtigere end mavefornemmelse For maskinmester Per Tandrup Dejgaard er der ingen tvivl om, at sandheden bag en maskines nedbrud skal findes i data. Den tilgang bruger han mere og mere af sin arbejdstid på i vedligeholdelsesafdelingen ved Fredericia Spildevand. TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN, SPILDEVAND

Hvordan er du havnet i et spildevandsjob? UNG I SPILDEVAND

Og så synes jeg personligt, det er voldsomt fedt, at man kan sidde og nørde sig ned i et tema og så få det implementeret bagefter. Det er meget tilfredsstillende. Så i dag bruger jeg ikke så meget tid på at være håndværker, men jeg er meget rundt ved mine kolleger for at finde ud af, hvorfor ting gør, som de gør. Jeg indsamler data og lytter meget.

BLÅ BOG:

Vi har en hel del både mindre og større projekter i gang her, hvor jeg er med til at designe vores elektriske installationer og ikke mindst hvordan de skal styres. Når der er el og styring i noget af det, vi skal i gang med, så er jeg med.

Navn: Per Tandrup Dejgaard Alder: 34 år Stilling: Maskinmester, ansvar for vedligeholdelsesafdelingen ved Fredericia Spildevand Drømmer om: At lære endnu mere om at bruge data til analyse af, hvorfor maskiner fejler

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (cirka mellem 20 og 35 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

Skriv til red@stf.dk for mere information.

Da jeg først fik tilbuddet om projektarbejdet, tænkte jeg, at det da var fint nok. Det kunne være lige så godt som alt muligt at andet. Spildevand fylder utroligt lidt på maskinmesteruddannelsen, så jeg vidste ikke så meget om det inden, og jeg blev positivt overrasket over det store fokus på teknik og antal af maskiner. I starten arbejdede jeg med småprojekter, fejlsøgning og implementering af et vedligeholdelsesprogram. I 2014 blev jeg så tilbudt at få ansvaret for vedligeholdelsesafdelingen, og det er det job, jeg har i dag. Vi har en anden maskinmester, der arbejder med projekter, hvor mit fokus ligger på den stabile drift. I dag er vi tre operatører, tre smede, en elektriker og et par andre kolleger til forefaldende arbejde. Jeg fungerer som bindeled mellem operatører og så værkstedet, der hjælper med de forskellige løsninger.

Hvad består dit arbejde typisk af? - Jeg er elfagligt ansvarlig og står blandt andet for driftsledelse af vores højspændingsanlæg. Jeg bruger meget tid på at studere kurver og data for at finde ud af, hvor fejlene kommer fra. Digitaliseringen er vigtig for at kunne træffe beslutninger på et

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job?

Jeg kigger også på, hvordan nye løsninger bliver for driftsfolkene at arbejde med bagefter. Vi har for eksempel lige fået nyt risteafsnit ind med tre nye riste, som jeg har været projektleder på. De store projekter er der andre, der tager. I øjeblikket er vi i gang med at arbejde på primær fældning, så vi kan lave mere biogas. Det er vanvittigt spændende at følge med i tilblivelsen af. Der er ikke nogen tvivl om, at det går rigtigt stærkt lige nu. Jeg har en meget udfordrende hverdag, og så har jeg nogle rigtig gode kolleger. Jeg er glad for at komme på arbejde hver dag, og jeg bliver stadig meget udfordret på det faglige. Det, jeg virkelig synes, er spændende, er at analysere data, herunder driftsmønstre. Se, at vores indsatser batter noget. Det er en stor fornøjelse, når man kan se nogle mønstre, der peger på en årsag på, hvorfor en maskine for eksempel går i stykker. Det er ofte en anden løsning end det åbenlyse, og der er data bare vejen frem. Jeg er ved at læse en diplomuddannelse i vedligehold, hvor vi lærer at forstå grunden for fejl. At vi ikke lige skal acceptere det, vi umiddelbart tror, men vi skal kigge på data i stedet for den første indskydelse. Det er et stort detektivarbejde, men det giver så meget mening, synes jeg. Jeg ser spildevandsbranchen som en branche i rivende udvikling - det kan vi i hvert fald konstatere hos os. Der er virkelig gang i den. Den har meget at byde på, hvis man er teknisk interesseret.

spildevand #1/20 55

I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

oplyst grundlag, og jeg oplever, vi får et større og større fokus på at lave de gode løsninger.

- Jeg blev uddannet til maskinmester i 2012, og så er det egentlig ved at tilfælde, jeg er havnet her. Jeg har en baggrund som elektriker og startede med at være udlejet til noget projekt- og elektrikerarbejde hos Fredericia Spildevand, og det udviklede sig så til en fast stilling efter et års tid. Projektarbejdet handlede om en ny kompressorinstallation til vores beluftningsbassiner, og det var virkelig spændende, fordi der var meget arbejde med at regne på energiforbrug ved at sætte forskellige kompressorer sammen. At få økonomi og energi til at gå op.

ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

Bachelorpraktik åbner døren for en fremtid i spildevandsbranchen Martin Rath Kronholm bliver maskinmester til sommer. Under studietiden har det været vigtigt for ham at tage udgangspunkt i hverdagens problemstillinger og finde innovative, miljørigtige løsninger. Det har han fået lov til med et studiejob hos Tech Instrumentering ApS og nu igennem sin bachelorpraktik samme sted.

56 spildevand #1/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MARTIN RATH KRONHOLM Vejen til spildevandsbranchen startede for Martin Rath Kronholm, da han var i værkstedskolepraktik i Tivoli Friheden for snart tre år siden. Her betød et tilfældigt møde med en kammerat, at han fik studiejob hos Tech Instrumentering ApS. Jobbet har været et godt erfaringssupplement til STX-adgangen til maskinmesteruddannelsen, for uden alle de praktiske opgaver, Martin Rath Kronholm har haft fingrene i, ville uddannelsen nemt blive meget teoretisk. De sidste tre år har Martin Rath Kronholm dog prøvet kræfter med opgaver, der spænder over kalibrering og flowmåling, og han har sågar været med ude og arbejde på containerskibe. Det har været ”fedt at få lov at smage på arbejdslivet, inden man er færdig”, siger han i dag.

Alle vinder ved samarbejdet For Tech Instrumentering ApS har samarbejdet med Martin Rath Kronholm også været givende. Derfor blev det hurtigt besluttet, at det var godt for alle parter, hvis han tog praktikken i forbindelse med sin bacheloropgave i virksomheden. At praktikforløbet kom til at omhandle spildevand var mere tilfældigt, men det er endnu en tilfældighed, som Martin Rath Kronholm er glad for i dag. - Jeg har været utroligt glad for at være hos Tech, så det var naturligt at spørge, om de havde et projekt, jeg kunne kaste mig over i forbindelse STUDERENDE med min bachelor. Det havde de! I SPILDEVAND Det handlede om tørstofsmåling, og I hvert blad dedikerer jeg skal samarbejde med Samn og vi spalteplads til unge Aalborg forsyninger. Og det er her, mennesker i spildejeg får øjnene op for de muligheder, vandsbranchen. Hvad der er i spildevand. Jeg har igennem laver de? Hvordan stifmit studiejob snust lidt til det før, men tede de bekendtskab jeg har ikke været så tæt på. Nu skal med branchen? Hvilke jeg så være projektleder på det her tanker har de om fremtiprojekt, og det glæder jeg mig helt den? Svarene får du her. vildt til. Projektet indebærer, at Martin Rath Kronholm arbejder på Horsens Renseanlæg. Der har Tech allerede installeret instrumenter til tørstofsmåling, men de kan og skal udnyttes bedre. ”Optimering” er kodeordet, for hvis forsyningerne skal kunne spare på deres forbrug af polymer, vinder både deres økonomi og miljøet. Og netop udviklingspotentialet og beskyttelse af miljøet er to af grundene til, at Martin Rath Kronholm er så interesseret i at fortsætte i spildevandsbranchen, fortæller han. - Vi skal passe på vores jord. For at kunne det, skal vi optimere på processer. Det er fantastisk, hvis jeg kan være en brik i det. Det er det, mit arbejdsliv kommer til at beskæftige sig med. Det er vigtigt ikke bare at gøre, som man altid har gjort, men at tænke nyt og kritisk. Vi står overfor industri 4.0, hvor instrumenterne kan tale

Martin Rath Kronholm er 25 år og i gang med maskinmesteruddannelsen. Han kommer oprindeligt fra Horsens, men flyttede i forbindelsen med studiet til Aarhus. I fritiden kører Martin Rath Kronholm motorcykel, går på jagt, samler svampe, fisker og er generelt ”naturfreak”. Noget af det bedste, han ved, er at lave mad af de råvarer, han selv har indsamlet og drikke et godt glas vin til.

sammen, så der er mange udviklingsmuligheder. Det er et enormt spændende arbejdsområde. For Martin Rath Kronholm venter nu en bachelorpraktik på tre måneder og så et par måneder til at skrive opgave på baggrund af praktikken. - Derefter kan jeg forhåbentlig kalde mig maskinmester, og så skal jeg til for alvor at overveje, hvad jeg gerne vil arbejde med. Spildevand har været en stor inspirationskilde, men nu får vi se, hvad fremtiden har at tilbyde.

Vil du have fat i Martin Rath Kronholm angående bachelor projektet eller evt. jobtilbud, så skriv på martin@tech.dk eller ring på tlf. 2093 3909.

Projekt Aquakultur

Vi leverer pumperne lakeret iht. ISO 12944 C5M, hvilket sikrer fiskeopdrætterne en garanteret 100% korrosionsbestandig og stabil pumpeløsning samt minimerer unødvendige driftsstop.

Projekter i Egypten & Canada Vi er specialister i pumpeteknologi, og derfor bliver vi brugt som både rådgiver og leverandør til nationale og internationale projekter indenfor bl.a. spildevand og mineindustrien. Alle pumper bliver produceret på egen fabrik i Danmark, hvor vi tester og certificerer i henhold til de gældende ISO-krav.

SonFlow A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344

spildevand #1/20 57

SonFlow leverer 80 stk. kundetilpassede DanPumps pumper til aquakulturen i Norge – pumperne indgår i et avanceret fiskeopdrætsanlæg, hvor de arbejder i aggressive omgivelser, hvorfor der stilles høje krav til overfladebehandling for at undgå korrosion.

Optimized Solutions

58 spildevand #1/20

TILT-TØMMER-TANKEN.

TILT= Et sikkert arbejdsmiljø. Tilt sikrer at palle-tanken tømmes helt, uanset om der bruges suge-lanse eller tanken tømmes vha. bundventilen. Tilt er en nyudviklet hydraulisk håndterings samt vippe anordning for palle tanke. Tilt kan håndteres vha. Truck, Stabler eller Løftevogn, og vippe funktionen sker let med den indbyggede hydrauliske donkraft, samtidigt sikrer en kant, at pallen ikke kan rutsje. Tilt er i aluminium og findes i 2 størrelser: Tilt-EU 80*120, samt Tilt-XL100*120 Tilt er CE mærket. Pris - TILT-EU 14.495 kr. ex. moms & levering Pris – TILT-XL 14.995 kr. ex. moms & levering 2019-7 DK

BioMizing ApS. Hesselly 12, DK-6000 Kolding Telefon +45 82820030 CVR: 35635688 WWW.BIOMIZING.DK

Danske virksomheder kan spille en nøglerolle i udviklingen af en mere bæredygtig amerikansk vandsektor I mødet med danske virksomheder bliver jeg, som leder af the Water Technology Alliance i Nordamerika, ofte mødt af bekymring over, om den bæredygtige udvikling i USA er gået i stå? Den politiske situation taget i betragtning, er det en bekymring, jeg udmærket forstår. TEKST AF: JACOB VIND, LEDER AF WATER TECHNOLOGY ALLIANCE (WTA) VED THE TRADE COUNCIL I NORDAMERIKA På trods af at jeg forstår de danske eksportvirksomheder, lægger det mig alligevel meget på sinde at mane bekymringen til jorden. For selvom miljødagsordenen og bæredygtig vandhåndtering er to områder, hvor den danske og den amerikanske retorik umiddelbart står i skærende kontrast, så er dette felt i rivende udvikling i USA. I mit virke oplever jeg, at der er stor efterspørgsel på dansk knowhow og bæredygtige løsninger. Det kræver blot, at man ser lidt længere end til Washington D.C.

I Californien (som parentes bemærket er verdens 5. største økonomi) har man nogle af verdens mest ambitiøse klimamål. I Los Angeles sidder den nyudnævnte formand for C40 byerne, Eric Garcetti, med en vision om Los Angeles’ New Green Deal, der både på energi, miljø og klima matcher Danmarks ambitioner. Her er man eksempelvis i gang med at investere i omegnen af 54.5 milliarder kr. i opgraderingen af byens største renseanlæg, så det kan rense spildevandet til et niveau, hvor det er rent nok til at ryge direkte tilbage til byens grundvandsdepoter. Ser man mod Houston i Texas, verdens energihovedstad, sidder den nyvalgte demokratiske borgmester, Sylvester Turner, og bakker trofast op om Paris-aftalen og lancerer ambitiøse planer for bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne. Med en økonomi, som er på niveau med den svenske natio naløkonomi, er Houston endnu et rigtig godt eksempel på bæredygtige ambitioner med muskler. Fælles for både de progressive delstater og ditto byer er, at de gerne vil lære af og med Danmark og danske virksomheder. Det samme gælder en stor andel af de knap 15.000 renseanlæg på tværs af USA, som vi i WTA møder i vores daglige virke. Nej, de står ikke alle med armene oppe over hovederne, men både på kysterne, i Texas og i det ofte omtalte Midt-vesten får mange lys i øjnene, når snakken falder på danske erfaringer med energiproducerende renseanlæg, bedre vand og luftkvalitet og automatisering af renseprocesser. I det hele taget intelligente og effektive løsninger, som i det lange løb er gode for både miljø, klima og pengepungen – det fungerer nemlig allerbedst, når de tre spiller sammen. Måske derfor, er det ikke nogen overraskelse, at der ifølge Miljøstyrelsens nyligste opgørelse af vandeksporten i 2018 blev eksporteret dansk vandteknologi til USA for 1.32 milliarder kroner – en stigning på 4.5 procent fra 2017. Men potentialet er større endnu. Danmark er en af verdens førende nationer på bæredygtig vandteknologi, og USA er verdens største vandmarked anslået til mere end 1000 mil-

Jacob Vind (i midten) flankeret af Miljøminister, Lea Wermelin, og Robert Montenegro, Executive Vice President of Water Utility ved Grundfos i Nordamerika til WEFTEC 2019 i Chicago (til højre).

liarder kr. årligt. Det er ca. tre gange Danmarks BNP. 80% af markedet er regionalt - det er med andre ord ude i delstater og byer, at kunderne og samarbejdspartnere skal findes – ikke i Washington D.C.

Partnerskaber er nøglen Den danske vandsektor består af en myriade af virksomheder med globalt førende teknologier. I modsætning til eksempelvis vindsektoren, har Danmark ikke en systemleverandør, der kan levere en samlet løsning. Derfor er vi afhængige af et tæt samarbejde, hvor store og små virksomheder i samarbejde med det officielle Danmark i fælleskab kan markedsføre samlede løsninger. I WTA kommer både de små og store virksomheder til sin ret. De store virksomheder får udover konkrete muligheder og projekter styrket deres eksisterende tilstedeværelse i markedet, mens de mindre danske virksomheder får skabt de kritiske første ordrer og i det hele taget får opbygget en markedsposition, som den fremtidige vækst kan stå på ryggen af. Samtidig er vi velsignede af et stærkt samarbejde med Miljøstyrelsen og 3Vand, der med Aarhus Vand i spidsen leverer medarbejdere og ekspertise, der kan samle de danske styrker i en fælles fortælling om bæredygtige løsninger i verdensklasse. En fortælling, der både er god for klima og den danske eksport. Som sagt har vi kun set toppen af isbjerget. Så når jeg af danske virksomheder bliver spurgt om den bæredygtige udvikling i USA, er svaret simpelt – kampen er startet, og I kan nå være med på holdet. Kontakt oplysninger: Jacob Vind, Teamleder for the Water Technology Alliance (WTA) og Generalkonsul Det danske generalkonsulat i Houston, Texas Mail: jacvin@um.dk | Tlf.: +1 650 720-2642

spildevand #1/20 59

Udviklingen drives af lokale fyrtårne

Historisk park sikrer kvarter mod voldsom regn Enghaveparken på Vesterbro i København er i nyt projekt løftet fra at være en nedslidt og ikke særlig indbydende park til at være et flot eksempel på integration af skybrudsløsninger, udnyttelse af regnvand og rekreative faciliteter for borgerne.

60 spildevand #1/20

TEKST OG FOTO: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: FINN ELLEBÆK, DANSK INDUSTRI SERVICE A/S Københavns Kommune har slået to fluer med et smæk. Som led i kommunens klimaplan er den gamle Enghavepark blevet renoveret og fornyet, samtidig med at den bidrager til at klimasikre kvarteret omkring parken og den nærliggende Carlsberg Byen. Med nedsænket boldbane, skøjtebane, istandsat musikscene og springvandslegeplads samt masser af blomster og planter, er der åbnet op for, at parken får nyt liv. Samtidig har man sørget for at lede regnvandet fra de mange nye tage i Carlsberg Byen, der fortsat er under udvikling, hen til parken. Her opsamles det i et kæmpe regnvandsopsamlingsmagasin, som HOFOR har etableret under parken.

- Regnvandet fra det underjordiske magasin vil blive anvendt til vanding af parkens planter og til rekreative formål som for eksempel vandleg. Men det vil også forsyne kommunens fejemaskiner og vandingsvogne med vand via en smart tappestation, som kommunen har fået etablereret. På den måde sparer vi en masse drikkevand, siger Marlene Halkjer, der er projektleder i HOFOR. Opsamlingsmagasinet kan rumme 2.000 m3 regnvand og modtager alene vand fra nye tagflader i Carlsberg Byen. Det sker for at sikre, at der ikke komme diverse urenheder med i regnvandet, der skal anvendes

Opsamlingsmagasinet, under tappestationen, kan rumme 2.000 m3 regnvand og modtager alene vand fra nye tagflader i Carlsberg Byen. Det sker for at sikre, at der ikke komme diverse urenheder med i regnvandet, der skal anvendes i fejemaskiner og til at vande blomster og planter i Enghaveparken og andre københavnske parker.

i fejemaskiner og til at vande blomster og planter i Enghaveparken og andre københavnske parker.

Samtidig er der etableret et halvt meter højt betondige hele vejen rundt langs kanten af parken. Diget kan sluttes helt tæt, sådan at det i forbindelse med

Regnvand til fejemaskiner og vandingsvogne Tappestationen, der kaldes FSP6, er udviklet og designet af firmaet Dansk Industri Service A/S (DIS) og er med en pumpe i stand til at hente vandet op fra regnvandsmagasinet og fylde det på de fejemaskiner og vandingsvogne, som medarbejdere fra kommunen anvender. Tappestationen står ud mod Ny Carlsberg Vej og påfyldningen foregår via en to tommer tyk slange, sådan at processen sker hurtigt og sikkert. Tappestationen er også udstyret med en niveauføler, der kan måle niveauet af regnvand i det underjordiske magasin. Derved behøver ingen vandingsvogne eller fejemaskiner at køre forgæves, hvis magasinet for eksempel i en meget tør sommer løber tør for regnvand.

Enghaveparken rummer blandt andet en musikscene, der er tegnet af en ung Arne Jacobsen, hvor pladsen foran nu omdannes til skøjtebane om vinteren.

Borgerrepræsentationen i København oprettede Center for Klimatilpasning efter sky bruddet i 2011, der medførte omfattende skader og blev uhyggeligt dyrt. I efteråret 2015 vedtog man hele 300 klimatilpasningsprojekter, hvoraf 42 er i gang og fire er afsluttet. Projektet er et medfinansieringsprojekt, hvor HOFOR og Københavns Kommune deles om udførelse og finansiering. HOFOR har stået for projektet under jorden.

spildevand #1/20 61

- På overfladen er parken bygget til at skybrudssikre hele nabolaget ved at holde på regnvandet efter kraftige regnskyl, så det ikke fylder kloakkerne op og oversvømmer områdets kældre. Det sker ved, at nogle af parkens områder er sænket, så de kan opsamle vand under skybrud. Det gælder for eksempel den nedsænkede boldbane, der vil være det første område, der fyldes med regnvand ved kraftig regn eller skybrud, fortæller Stefan Larsen, der er projektchef for entreprenørfirmaet Hoffmann. Firmaet har stået for entreprenørarbejdet i parken.

skybrud kan holde vandet inde i parken, så også overfladen af parken kan fungere som et midlertidigt regnvandsopsamlingsmagasin.

62 spildevand #1/20

- Vores tappestationer er udstyret med den bedste teknologi, så som pumper, vandmålere, ventiler og et datasystem, der opsamler data fra tappestationen, som så opsamles i skyen. Det gør, at både vi og kunden altid har adgang til de opsamlede data, siger Finn Ellebæk Poulsen fra Dansk Industri Service A/S. Tappestationen fungerer således, at medarbejderen får adgang via sin unikke nøglebrik til den aflåste tappestation. Denne er solidt bygget i galvaniserede materialer og frostsikret ned til -25°, så den kan tåle at stå ude i det fri året rundt. Når en medarbejder vil fylde fejemaskinens (eller for eksempel parkvandingsvognens) beholder med vand, tilslutter han eller hun først en to tommer slange med Storz kobling til fejemaskinen eller vandingsvognen. Derefter taster medarbejderen den ønskede mængde vand ind på PLCskærmen, hvorefter påfyldningen sker, og den standser automatisk, når den ønskede mængde er nået. Til slut låser medarbejderen døren og bliver på den måde logget af stationen samtidig med, at data sendes i skyen.

Fritages for vandafgifter HOFOR har godkendt vandog tappestationernes dataopsamling og givet grønt lys for, at kommunen kan fritages for både vandog vandafledningsafgift, fordi regnvandet fra fejemaskinerne ikke sendes i kloakken. Det giver en ekstra stor besparelse for kommunen. Fejemaskinerne og vandingsvognene i København bruger ganske meget vand hen over året, uden at nogen dog reelt har vidst, hvor meget der forbruges. Men med den nye PLC-styrede tappestation får medarbejderen – og dermed også kommunen - nu mulighed for at aflæse, hvor meget vand der bruges og de tal bruges så i afregningen med HOFOR. Overordnet kan Dansk Industri Service A/S og kommunen trække en stor mængde data ud af PLC-systemet, der giver helt nye muligheder for at arbejde med reduktion af vandforbruget og undgå vandspild i kommunen. - Vi får samlet data om vandforbruget for hver enkelt fejemaskine eller vandingsvogn, der får påfyldt vand. Det sker selvfølgelig ikke for at kontrollere medarbejderne, men for at reducere vores vandforbrug. Vores medarbejdere går meget ind for den

bæredygtige ide og er meget interesserede i at hjælpe med at spare på vandforbruget, siger JensKristian Jacobsen, der er enhedschef for afdelingen for bygningsdrift under Teknik & Miljø. Overordnet indgår investeringen i tappestationer – for dette er ikke den eneste - i Københavns Kommunes ambition om at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad den foretager sig og herunder hører, at man konsekvent arbejder på at reducere vandforbruget overalt, hvor det er muligt.

Skal arbejde med adfærd Kommunen installerer også vandog tappestationer fra Dansk Industri Service A/S på sine mange materielgårde med vaske og påfyldningspladser rundt om i byen. Vand- og tappestationerne er meget stabile og driftssikre, og det sikrer en effektiv og uproblematisk drift til forskel fra meget af det eksisterende udstyr, som anvendes i dag. Da vandog tappestationerne også både fylder og spuler hurtigt, betyder det meget mindre spildtid for medarbejderen. Den næste bruger af vandog tappestationen kan nu komme hurtigere til. - Pointen er, at når man kender de nærmere omstændigheder for vandforbruget, kan man begynde at ændre sin adfærd. Den enkelte medarbejder kan nu finde ud af, hvor der eventuelt bruges for meget vand. Eller måske finder medarbejderen ud af, at der ikke bruges mere end nødvendigt, og så er det jo også fint, forklarer JensKristian Jacobsen. Skal medarbejderen afvaske sit materiel for eksempel bil, fejemaskine, traktor eller sneplov - benytter han eller hun vandstationens højtrykssystem. Det er muligt, fordi stationen er udstyret med både en højtrykspumpe med tryk op til 160 bar samt en lavtrykspumpe, der giver en trykforøgelse fra det almindelige vandtryk op til 10 bar og er beregnet til spuling og påfyldning. Det gør det to til tre gange hurtigere at fylde en vandbeholder op end tidligere, hvor man kun havde det almindelige tryk fra vandværket. Vand- og tappestationen bruges også af eksterne firmaer, der arbejder for Københavns Kommune, og Teknik & Miljø kan nu foretage en nøjagtig vandafregning med firmaerne. Ledelsen får samlet set overblik over vandforbruget. Det giver mulighed for at sætte ind der, hvor forbruget ser ud til at være for højt. Naturligvis uden at det går ud over rengøringen af maskinerne.

Vores kemiske ekspertise hjælper kunder med at reducere deres forbrug, forbedre produktionen, reducere affaldsmængden, energieffektivisere og sænke drivhusgasemissioner og ikke mindst booste deres vandkvalitet.

WWW.KEMIRA.COM

spildevand #1/20 63

Fælles mål om CO2 neutralitet

FSP 6 Tappestation

64 spildevand #1/20

Miljø- og ressourcebesparende!

Optimer sikkerheden nemt og effektivt

Skydeport med adgangskontrol — og serviceaftale Åbner hurtigt via SMS, opkald, kodetastatur, nummerplade m.m. KIBO Sikring A/S I Tlf: 70 10 70 77 I Email: kibo@kibo.dk I www.KIBO.dk

KO RT NY T

Samn Forsyning styrker dialogen med både entreprenører, håndværkere og lokale virksomheder

Toiletgas varmer Vejles huse op

TEKST OG FOTO: SAMN FORSYNING

TEKST OG FOTO: VEJLE SPILDEVAND

Samn Forsyning vil nu i tættere dialog med entreprenører og VVS-firmaer; både i forbindelse med store anlægsprojekter og de mere dagligdags udfordringer. De første planlagte dialogmøder finder sted tidligt i 2020, og målet er at opnå en mere smidig sagsgang og hverdag for alle parter. - Vi samarbejder i dag med en lang række aktører såsom entreprenører, installatører, rådgivere og byudviklere, ligesom vi har en lang række erhvervskunder, vi betjener. Selv om vi har et godt samarbejde med dem, har vi længe haft et ønske om at øge samarbejdet, og derfor sætter vi nu en række initiativer i søen, siger bestyrelsesformand for Horsens Vand A/S og næstformand for Samn Forsyning ApS Andreas Boesen og uddyber: - Vi opererer i en kommune, hvor der er fuldt blus på projektarbejder indenfor vand og spildevand, herunder byggemodninger, og når det går så stærkt, er det ekstra vigtigt at styrke dialogen. De første dialogmøder med entreprenører finder formentlig sted i februar. Her handler det ikke mindst om de projekter og byggemodninger, som Samn Forsyning allerede nu kan forudse – ikke bare i 2020, men også på den lidt længere bane. - Nogle af vores projekter løber over flere år, andre varer knapt så længe. Pointen er, at entreprenørerne på mødet kan få et overblik over de opgaver, de får mulighed for at byde ind på, siger Andreas Boesen og tilføjer, at det bliver både lokale og regionale entreprenører, der bliver indbudt til mødet. Også VVS-firmaerne kan se frem til en invitation til møde i løbet af foråret. Her er der flere ting på dagsordenen – blandt andet opgaver hos privat- og erhvervskunder, hvor der jævnligt kommer ny lovgivning og regelsæt.

Det kræver meget energi, når spildevand fra toilettet skal ledes gennem kloakkerne og behandles på renseanlægget. Men spildevandet indeholder også store mængder energi og næringsstoffer, og det udnytter Vejle Spildevand. Købet af endnu en gasmotor gør det muligt at få langt mere ud af gassen og samtidig reducere CO2udledningen ved spildevandsrensning. Siden 2014 har Vejle Renseanlæg produceret mere energi, end anlægget forbruger, og nu øges produktionen af el. Derfor forventer Vejle Spildevand at komme tættere på ambitionen

om at producere mere el, end selskabets ni renseanlæg og 400 pumpestationer samlet set forbruger. Selskabet forventer også i løbet af nogle år at kunne omlægge 100 % til grøn energi. - Hos Vejle Spildevand vil vi gerne tage ansvaret for at værne om miljøet. Derfor ser vi det som én af vores fornemste opgaver at effektivisere og udnytte de ressourcer, vi har. Hvad der er en større investering nu og her er på den lange bane til gavn for os alle, siger Mikael Schultz, direktør hos Vejle Spildevand.

spildevand #1/20 65

Målet er en mere effektiv og smidig sagsbehandling i hverdagen

Vejle Spildevand har fået en ny gasmotor, som producerer grøn strøm til dig og varmer dit hus op. Den nye miljøinvestering vil i løbet af nogle år vil være med til at gøre Vejle Spildevand selvforsynende på grøn energi.

KO RT NY T

Ny teknologi kan redde op mod en million danskere fra drikke- og spildevandsproblemer Stigende vandstand og terræn, der hæver og sænker sig, udgør et stort problem for kystnære danske byer. Ny teknologi kan redde forbrugerne fra en gevaldig efterregning, hvis kloaknettet giver op.

66 spildevand #1/20

TEKST OG FOTO: GEOPARTNER Klimaforandringer, stigende vandstand og terrænsænkninger vil i de kommende år udgøre et stadig større problem for alle danske kystnære byer. Vandet kan skade vandforsyningen, nedsætte levetiden på kloaknettet betragteligt og skabe store problemer med håndteringen af spildevand og drikkevand. Det er forbrugerne, der i sidste ende kommer til at betale for gildet, hvis ikke der tages de rigtige forholdsregler i tide, vurderer chefkonsulent og specialist i geodætisk opmåling hos Geopartner Landinspektører A/S, Karsten Vognsen: – Vores analyser viser, at godt en million danskere bor tættere end én kilometer fra kysten i områder, der potentielt kan blive voldsomt påvirket af stigende havvand og problemer med håndtering af spildevand. Disse problemstillinger ses allerede i mange områder i Danmark, og følgerne heraf falder tilbage på forbrugerne, der blandt andet rammes af højere vandpriser.

Satellitteknologi sparer millioner af kroner På trods af at istiden sluttede for mange tusinde år siden, påvirker isens tryk stadig terrænet i Danmark. Det kommer til udtryk ved, at Danmark stadig hæver sig få millimeter om året – mindst i det sønderjyske og mest i det nordjyske. Hertil kommer så de lokale landbevægelser, som kan være flere cm om året – alt efter belastning og undergrundens geologiske sammensætning. Terrænets uensartede bevægelser medfører problemer for driften og vedligeholdelsen af kloaknettet i de såkaldte sænkningskritiske områder, hvor kloakrør og -brønde flyttes rundt i takt med terrænet. Lars Nørgård Holmegaard er administrerende direktør i Lemvig Spildevand. Han genkender situationen fra områderne ved Thyborøn og Lemvig, der er blandt de mest

klimaudfordrede områder i Danmark med meget aktive terrænsænkninger på over 1 cm om året. Her mærker man derfor for alvor konsekvenserne af klimaforandringerne med en stigning af vandstanden på ca. 4 mm om året (i perioden 1992–2017) og en højdeforskel på land og vand, der i dele af Thyborøn svinder med 1–2 cm om året. – I Lemvig kommune administrerer vi et kloaknet til en værdi af over en milliard kroner og en forventet levetid på 75 år. På grund af de udfordringer vi oplever med terrænsænkninger og stigende vandstand, er levetiden for kloaknettet helt nede på 47 år i gennemsnit. Det vil betyde en meromkostning på cirka 20 millioner kroner om året, hvilket svarer til ti kroner ekstra per kubikmeter vand for forbrugerne, siger han og tilføjer: – Det er derfor af afgørende betydning for forsyningssikkerheden, at vi har adgang til de helt rigtige data, når vi restaurerer det eksisterende net og lægger nye rør og brønde i kritiske sænkningsområder. Hos Lemvig Spildevand har man har allieret sig med Geopartner, der blandt andet benytter ny og banebrydende satellitteknologi til at aflæse, måle og forudse terrænets bevægelser. Det har givet pote i flere tilfælde: – En udskiftning af et ødelagt rørsystem for drikkevand i Thyborøn stod til at koste 3,2 millioner, men ved at benytte data indsamlet fra området, kunne vi lave en dynamisk fremskrivning af terrænets lokale bevægelser og i stedet udbedre skaderne for kun 10.000 kroner, fortæller Lars Nørgård Holmegaard. Geopartner og Lemvig Spildevand er begge en del af initiativet Lemvig Klimatorium, hvis formål er at samle og distribuere viden og sikre værdier mod ødelæggelser forårsaget af kraftige klimaændringer til gavn for såvel erhvervsliv som beboere.

Stigende vandstand og terræn, der hæver og sænker sig, udgør et stort problem for kystnære danske byer. Ny teknologi kan redde forbrugerne fra en gevaldig efterregning, hvis kloaknettet giver op.

Geopartner beskæftiger over 200 medarbejdere fordelt på 26 kontorer landet over. www.geopartner.dk

Metan-udslip fra biogas skal registreres Samn Forsyning får præcist overblik over udledningen

- Specielle kameraer laver et øjebliksbillede af, hvor der er lækager på anlægget, og hvor metanen slipper ud. Udover kortlægningen får vi også nogle anvisninger til, hvordan vi fremover kan mindske risikoen for lækager på anlægget, og det hele peger frem mod en mere miljøvenlig og effektiv gasproduktion. Metan er stærkt medvirkende til drivhuseffekten, så det er essentielt at vide, hvor store mængder vi udleder, og især hvordan vi kan forebygge det, siger proceschef i Samn Forsyning Michael Lind-Frandsen. Biogas-projektet har deltagelse af en lang række forsyningsselskaber landet over og skal være afsluttet i løbet af 2020. Resulta terne vil indgå i Danmarks årlige nationale emissionsopgørelse. Metangas, der også er kendt som CH4, er ca. 25 gange kraftigere end CO2, og et mindre udslip af metan på længere sigt medvirke til at mindske drivhuseffekten. Det andet projekt, Samn Forsyning er med i, handler om at reducere udslippet af metan i forbindelse med iltning af drikkevand. Det skal også afsluttes i løbet af 2020.

spildevand #1/20 67

Samn Forsyning i Horsens er lige nu med i to projekter, som begge har til formål at nedbringe udslippet af metan. Det ene projekt har fokus på spildevand, og det begynder for alvor at tage fart her i foråret. Her handler det om biogasanlæg, og projektet er finansieret af Energistyrelsen. Det indebærer en måling af metan-udslippet fra biogasanlægget på Alrøvej i Horsens, som er det eneste biogasanlæg, Samn Forsyning råder over.

KO RT NY T

G UD R UN H A R G N AVET S IG GENNEM MANGE M ETE R A F H V I D OVRES U ND ERGRU ND 3,1 km gennem Hvidovre ligger der nu en kloaktunnel, som kan afhjælpe oversvømmelser på strækningen og forbedre vandkvaliteten i Damhusåen, fordi der nu sjældent vil være overløb af kloakvand til åen.

68 spildevand #1/20

TEKST OG FOTO: HOFOR Der var støvregn i luften, og de store sikker hedssko sank lidt ned i mudderet på bygge pladsen, da en håndfuld medarbejdere fra HOFOR og Arkil stod og stampede for at holde varmen. Kranføreren var klar til at løfte Gudrun op på en lastbil - Gudrun er den tonstunge

tunnelboremaskine, som har sørget for at tunnelere de sidste meter gennem Hvidovre. - Det er ikke ligefrem med tårer i øjnene, men alligevel så er det lidt stort at tænke på, at nu er seks års tunnelarbejde gennem Hvidovre overstået. Nu ligger der en

meget stor kloak klar til at sikre den del af Hvidovre, så presset på kloakken sjældent bliver så stort, at det beskidte vand løber over i gader og i Damhusåen, siger projektleder fra HOFOR, Marius Andersen Bruce. Han har stået for den sidste etape, hvor tunnelen drejede lidt væk fra Damhusåen og ind mod Hvidovrevej, for at få koblet nogle store kloakledninger på tunnelen.

Farvel til Gudrun Det er Arkil, der har været entreprenør på alle 3,1 km og nu kan sende tunnelboremaskinen videre til Tyskland. - Maskinen har fightet godt her i Hvidovres sten- og flintfyldte undergrund. Vi har haft lidt udfordringer undervejs, men i det store hele har vores dygtige folk på pladserne været hurtige til at finde løsninger og komme videre, siger Michael Knudsen, projektchef fra Arkil. Det er 760 m, Gudrun nu har gnavet sig gennem og efter hende ligger kloakrør med en indvendig diameter på 1,60 m. Seks skakte har hun været forbi på ruten - de fem af dem blev etableret som sænkeskakte for at minimere støj og rystelser for naboer. Hun brød gennem betonvæggen til den sidste skakt fredag den 31. januar 2020 midt på dagen - omtrent et år efter hun første gang blev sendt afsted under Hvidovre.

FAKTA OM GUDRUN • Diameter 1,96m • Vægt 26 tons • Blev døbt af Borgmester Helle Adeler den 5. december 2018 • Gudrun er netop nu på vej til sin næste opgave i Essen, Tyskland • Bygherre: HOFOR A/S • Entreprenør: Arkil A/S • Rådgiver: Rambøll En del af Gudrun bliver her løftet. Denne del af maskinen vejede ifølge kranmanden syv ton.

Jern med strøm skal rense spildevand Strømførende jernplader skal gøre danske renseanlæg mere miljø venlige ved at afløse ætsende kemikalier. TEKST OG FOTO: Teknologisk Institut Danske renseanlæg bruger i dag ofte kemisk koagulering med jernsalte, når de renser spildevand for organisk tørstof og fosfor. I et nyt projekt skal forskere, forsyninger og en teknologileverandør undersøge potentialet i et miljøvenligt alternativ, elektrokoagulering.

Jernklorid bruges i dag på renseanlæggene som et af flere såkaldte koagulanter. Når jernklorid hældes i spildevandet, reagerer stoffet med organisk materiale og fosfor, der herefter falder ned på bunden og kan

Projektets mål • Opnå robust viden om, hvordan elektrokoagulering kan designes og styres, så det kan anvendes i spildevandsrensning. • Labbaseret ”proof of concept” samt afklaring af, hvilke renseprocesser elektrokoagulering passer bedst ind i ude hos renseanlæggene.

Flere fordele ved elektrokoagulering Elektrokoagulering foregår populært sagt ved, at jernplader under påvirkning af strøm langsomt opløses i spildevandet. De opløste jernioner får faste stoffer i spildevandet til at klumpe sammen, så de bundfældes. Ud over en stofseparation, der potentielt er mere effektiv end ved brug af jernklorid, er der flere mulige gevinster ved elektrokoagulering, blandt andet større driftssikkerhed og lavere driftsomkostninger.

Projektet ELEKTROSEP er et samarbejde mellem Billund Vand & Energi, DIN Forsyning, BlueKolding, AL-2 Teknik, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut. Projektet er støttet af Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram, VUDP

Med ny nanoteknologi kan det være slut med at svinge toiletbørsten. Forskere har udviklet en spray med et stof, der får vores efterladenskaber til at glide lettere og dermed spare vand til gentagne skyl. KILDE: THE GUARDIAN Hvis man troede, at teflon var forskernes svar på non-stick, så tro om igen. Nu er et hold forskere ved Penn State University i USA kommet op med en spray, der skal bruges på toiletkummen, således at vores efterladenskaber ikke ”hænger i” og efterlader sig spor. Ifølge forskerne kan stoffet være med til at mindske vandforbruget til toiletskyl drastisk. Desuden kan det forebygge lugtgener, og at sygdomsfremkaldende bakterier ikke udvikler sig i toilettet. Tanken om at udvikle en spray, der skal få ekskrementer til at ”glide” lettere i toilettet, tager udgangspunkt i mange toiletters tilstand i den tredje verden. Her leder vandmangel ofte til, at toiletterne hurtigt bliver uhygiejniske. Den nye spray går under navnet “liquid entrenched smooth surface” eller LESS. Det består af to dele. En del, der binder sig til toiletkummen, og hvorfra der stikker nanohår ud, der er en milliard gange tyndere end menneskehår. Den anden del er en fin coating af silikoneolie, der holdes på plads af det første lag. Det tager kun fem minutter at påføre sprayen på kummen. Forskerne har testet sprayen med både syntetiske og naturlige ekskrementtyper, og det har vist sig, at med coating i kummen, hænger begge testtyper langt mindre fast på siderne. Faktisk kan man reducere bremsestregerne efter selv meget genstridige efterladenskaber med ca. 90%. Det sparer vand til skyld, og forskerne er derfor meget optimistiske med hensyn til den videre udvikling af sprayen.

spildevand #1/20 69

Jernklorid udfordrer arbejdsmiljøet

bortfiltreres. Jernklorid er en billig løsning, der fungerer – men der er flere ulemper ved den, fortæller projektlederen, specialist Rune Røjgaard Andreasen fra Teknologisk Institut: - Jernklorid er stærkt ætsende med en pH-værdi på cirka 1. Det betyder, at medarbejderne på renseanlæggene udsættes for en arbejdsmiljømæssig risiko, der kan være ganske alvorlig. Derudover ser vi generelt en stor efterspørgsel efter grønne løsninger. Her ser vi elektrokolagulering som et oplagt miljøvenligt alternativ med stort potentiale, siger han.

S LU T M E D B R E M S E ST R E GE R I TO I L E T T ET

KO RT NY T

AA R H U S B L I V ER EPIC ENTER FOR VA N DTEK NOLO GI Aarhus Vand samler alle medarbejdere i et kommende nyt domicil og baner sammen med Aarhus Kommune vejen for etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi.

70 spildevand #1/20

TEKST OG FOTO: AARHUS VAND A/S Aarhus Vand har før jul købt en 37.000 kvadratmeter stor grund i Viby til sit kommende nye domicil. Det skal samle alle medarbejdere under samme tag og er desuden tænkt som katalysator for at etablere et innovationsdistrikt for virksomheder, startups og forskningsog vidensinstitutioner inden for vandteknologi. Inspirationen kommer fra lignende innovationsmiljøer i blandt andet Agro Food Park med fokus på fødevareinnovation og IT-byen på Katrinebjerg. Det nye domicil til Aarhus Vand skal huse alle virksomhedens 235 medarbejdere. Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, er glad for det nye initiativ om etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi og fra CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, lyder det:

- Med købet af grunden i Aarhus Syd og med partnerskabet med Aarhus Kommune baner vi sammen vejen for etablering af en braintrust inden for vandområdet. Vi ønsker at skabe et innovationsdistrikt, hvor aktørerne i Den Danske Vandklynge samles for at udvikle fremtidens løsninger gennem forskning, uddannelse, udvikling, test, demonstration og kommercialisering. Det vil få meget stor betydning for udvikling og eksport af dansk vandteknologi.

Grunden til Aarhus Vands nye domicil ligger i området ved Hasselager Allé/Hasselager Centervej tæt på krydset ved Genvejen og Skanderborgvej.

CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, ønsker med etableringen af det nye domicil i Viby at skabe et innovationsdistrikt, hvor aktørerne i Den Danske Vandklynge samles for at udvikle fremtidens løsninger gennem forskning, uddannelse, udvik ling, test, demonstration og kommercialisering.

VIBY VEJ RING

VIBY TORV GE

N ORVEJE YD MOT RHUS S

E GV

N KA

AARHUS VAND

R BO

spildevand #1/20 71

WWW.NISSENENERGY.COM

ENERGILØSNINGER FRA IDÉGRUNDLAG TIL DRIFT

72 spildevand #1/20

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre ﬁlterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Fleksibel vask af pumper og dele

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

NAVN EN Y T Pernille Wahlberg er ansat som projektingeniør i EnviDan pr. 6. januar 2020 Pernille Wahlberg er ansat på EnviDans kontor i Aalborg, hvor hun skal arbejde med planlæg ning - herunder hydrauliske modeller, skitseprojektering og spildevandsplanlægning. Pernille Wahlberg er nyuddannet ingeniør fra Aalborg Universitet inden for Vand og Miljø.

Nadia Schou Lund er ansat som projektingeniør i EnviDan pr. 1. december 2019 Nadia Schou Lund er ansat på EnviDans kontor i Kastrup, hvor hun skal indgå i afløbsafdelingen. Nadia Schou Lund er nyuddannet Ph.D. inden for realtidsstyring af afløbssystemer, hvor hun har udvik let metoder til bedre monitorering, forecast og styring af afløbssystemer og strømning på terræn. Nadia Schou Lund skal primært arbejde med modellering, databearbejdning og optimering – blandt andet i forbindelse med analyser af poten tialet for styring samt implemente ring af styringer. Peter Overvad Frost er ansat som projektingeniør i EnviDan pr. 1. marts 2020 Peter Overvad Frost er ansat på EnviDans kontor i Aarhus, hvor han skal arbejde med afløbstekniske opgaver lige fra planlægning, detail projektering og udførelse. Peter Overvad Frost har en civilingeniørud dannelse i Vand og Miljø fra Aalborg Universitet fra 2015. Peter Overvad Frost kommer fra en stilling hos Orbicon.

Heidi Lau har siden december 2019 været ansat som teknisk designer hos Grønbech & Sønner Heidi Lau skal varetage dokumentation i Vand- og Spildevandsdivisionen. Divisionen er for Grønbech & Sønner et stort fokusområde, og derfor har virksomheden valgt at tilføje en medarbejder til dokumentation og teknisk design. Heidi Lau kommer fra stillinger som teknisk designer hos KD Maskinfabrik samt Alvibra A/S og har tidligere været ansat i Grønbech & Sønner som teknisk assistent. Ny Teknisk Konsulent til HH Instruments Kristian Haulrig Pedersen tiltrådte som ny teknisk konsulent i HH Instruments den 1. februar efter endt maskinmesteruddannelse. Han skal sammen med det øvrige team sikre, at vi fortsat yder den bedste tekniske service og viden til vores kunder. Kristian Haulrig Pedersen kan træffes på kristian@hhinstruments.dk eller på telefon 7178 9005. Ny markedschef i NIRAS Anders Hertz Kristensen, 39, er ansat som markedschef i NIRAS. Han er uddannet diplomingeniør fra DTU og kommer fra en stilling som projekt leder i EnviDan. Tidligere har Anders Hertz Kristensen arbejdet som pro jektleder i forsyningsselskabet Fors, og fra disse stillinger har han opbyg get bred planlægningserfaring inden for spildevand og klimatilpasning. For NIRAS skal Anders Hertz Kristensen nu rådgive forsyningsselskaber om og vinde markedsandele inden for spildevands- og klimaplanlægning.

spildevand #1/20 73

Marck Butler er ansat som projektingeniør i EnviDan pr. 1. december 2019 Marck Butler er ansat på EnviDans kontor i Lyngby, hvor han skal indgå i afløbsafdelingen. Marck Butler er uddannet som maskinmester i 2018 og skal primært arbejde med renovering og nybygning af pumpestationer herunder projektering, udbud og tilsyn.

Margit Weltz Sørensen nyuddannet laborant ved BlueKolding 1. februar 2020 har Margit Weltz Sørensen færdiggjort sin uddannelse til laborant hos BlueKolding. I den afsluttende opgave skrev hun om erstatning af COD-analyser med TOC-analyser. De næste fire måneder er Margit Weltz Sørensen ansat hos BlueKolding i et vikariat.

NAVN EN Y T

74 spildevand #1/20

Nyuddannet laborant ved Provas 1. februar 2020 har Linette Soltau færdiggjort sin uddannelse til laborant hos Provas. Hun har taget sin uddan nelse ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og i den afslut tende opgave skrev Linette Soltau om biologisk fosforfjernelse. De næste to år er hun ansat hos Provas. Ny projektchef hos Samn Forsyning ApS Marianne Randrup Rasmussen, uddannet ingeniør, startede den 1. oktober hos Samn Forsyning ApS som projektchef med ansvar for planlægning, projektering, udførelse og klimatilpasning. Marianne Randrup Rasmussen kommer fra en stilling som områdechef hos Banedanmark, hvor hun har været ansat i de seneste 15 år. Skanderborg Forsynings bestyrelse har konstitueret ny direktør Bjarne Langdahl Riis overtog 1. februar som konstitueret direktør efter Jens Bastrup, der starter som administrerende direktør i Silkeborg Forsyning. Indtil udnævnelsen var Bjarne Langdahl Riis projekt- og udviklingschef ved Skanderborg Forsyning. Han er derfor allerede dybt involveret i både udviklings- og driftsområder i virksomheden samt i relationerne til samarbejdspartnerne, især til kollegaerne i Skanderborg Kommune og Region. Bjarne Langdahl Riis er 56 år og bosiddende i Skanderborg. Bestyrelsen for Skanderborg Forsyning har igangsat processen med at finde en ny direktør. Nyuddannet laborant ansat ved VandCenter Syd I januar 2020 blev Lise Lundehøj Hansen færdig med laborantuddan nelsen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Hun afsluttede med projektet ”Undersøgelse af COD-fraktioner og kemisk fældning i forklaringstanke på Ejby Mølle renseanlæg”. Lise Lundehøj Hansen afsluttede uddan nelsen med et års praktik hos Vand Center Syd og er fra 1. februar 2020 fastansat på laboratoriet.

Stjernholm A/S styrker organisa tionen med ny driftsdirektør/COO i Randers Klaus Elmegård Schmidt er pr. 23. januar ansat som driftsdirektør/ COO i Randers. Her vil han få ansvar for produktions-, service- samt projekt afdelingen. Klaus Elmegård Schmidt har tidligere haft ansættelse hos Carlsberg og NC Miljø, hvor han blandt andet var driver på opstart af to fabrikker. Hos NC Miljø – det nuværende Ragn-Sells A/S - arbejder man målrettet med cirkulær økonomi og betragter affald som en ressource. Klaus Elmegård Schmidts erfaring på dette område passer derfor godt ind i vores strategi. Stjernholm A/S styrker organisa tionen med nyt ansigt i salgs- og projektafdelingen Lene Nielsen er pr. 1. februar ansat i salg- og projektafdelingen, hvor hun får ansvaret for kontakt til forsyninger, rådgivere og industrier i Danmark. Lene Nielsen er uddannet proces ingeniør og har senest været ansat i Hedensted Kommune som administrativ sagsbehandler inden for spildevand, regnvand og klima tilpasning. Hun har desuden erfaring fra jobbet som laboratoriechef hos Fredericia Spildevand og Energi og som procesingeniør hos Samn – tidligere Horsens Vand. Ny selvstændig og uafhængig konsulent, THE-WTE Thomas Hvass Eriksson arbejder med procestekniske emner vedrørende håndtering og behandling af spilde vand, slam og produktion af biogas. Desuden beskæftiger han sig med drift og driftsledelse af spildevand systemer og renseanlæg, yder uvil dig rådgivning i forbindelse med udviklings- og anlægsprojekter samt tilbyder undervisning. Thomas Hvass Eriksson kommer fra en stilling som procesingeniør hos Fors A/S, hvor han beskæftigede sig med driften af renseanlæg og rådnetanke samt udviklingsprojekter. Før etable ringen af Fors var Thomas Hvass Eriksson drifts- og afdelingsleder for fem renseanlæg under Roskilde Forsyning A/S.

Senior projektleder hos Sweco Danmark i Odense Arne Bonnerup er pr. 1. januar 2020 ansat som senior projektleder i vandog klimaafdelingen på Swecos kontor i Odense. Han er 63 år og uddannet akademiingeniør. Hos Sweco skal Arne Bonnerup stå for salg og projektledelse af regn-/spildevandsopgaver og klima løsninger samt udbud og indkøb for kommuner og forsyninger af produkter og løsninger. Arne Bonnerup har hidtil været direk tør og ejer af firmaet HydroSystems, som har udviklet nye produkter og løsninger til rensning og regulering af regn- og spildevand.

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Aalborg Mette Birkemose Nordam er pr. 1. januar 2020 ansat som projektingeniør i Vand og Klima, Vest, i Sweco, hvor hun med base på Swecos kontor i Aalborg skal have fokus på det nordjyske marked. Hun er 25 år og uddannet diplomingeniør inden for vand og miljø på Aalborg Universitet i 2018. Mette Birkemose Nordam har tidligere siddet i en tilsvarende stilling hos EnviDan. Mette Birkemose Nordam skal primært arbejde med projektering og hydraulisk modellering på klimatilpasnings- og skybrudsprojekter samt vej- og afløbs projekter.

Ingeniørpraktikant hos Sweco Danmark i Aarhus Klara Wanstrup er pr. 27. januar 2020 ansat som ingeniørpraktikant i afdelingen for Vand og Klima på Aarhus Kontoret. Klara Wanstrup, der er 24 år og læser til miljøingeniør på Aarhus Universitet, skal under sit praktikophold hos Sweco pri mært arbejde med projektering af kloaksystemer, forskellige former for regnvandshåndtering samt bygge modninger. Projektingeniør hos Sweco Danmark i Sønderborg Sofie Mechlenborg Nørulf er pr. 1. februar 2020 ansat som projektinge niør i Vand og Klima på Sønderborg Kontoret. Hun er 25 år og uddannet diplomingeniør i bygningsteknik på Syddansk Universitet. Hos Sweco skal Sofie Mechlenborg Nørulf arbejde med projektering, fag- og byggeledelse samt tilsyn af afløbstekniske anlægs projekter. Sofie Mechlenborg Nørulf har tidligere været i ingeniørpraktik hos Sweco.

spildevand #1/20 75

Projektleder hos Sweco Danmark i Aarhus Marianne Halkjær er pr. 1. januar 2020 ansat som projektleder i vandog klimaafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 38 år og uddannet civilingeniør i miljøteknologi. Hos Sweco skal Marianne Halkjær arbejde med projektledelse inden for spildevandsplanlægning og være med til at udvikle samarbejdet med forsyningsselskaberne yderligere. Marianne Halkjær har tidligere været ansat som projektingeniør hos EnviDan, hvor hun blandt andet arbejdede med projektledelse, hydrau lisk modellering, planlægnings- og myndighedsopgaver.

Teamleder hos Sweco Danmark i Aarhus Louise Skytte Clausen er fra januar 2020 ansat som teamleder i Miljø Vest med base på Swecos kontor i Aarhus. Hun skal stå i spidsen for udviklingen af miljøafdelingen i Jylland og på Fyn inden for fagområderne Jord, Grundvand, Bygningsforurening, Natur og Myndighedsarbejder. Vækst af afdelingen er en del af Louise Skytte Clausens ansvarsområde, så hun skal medvirke til at ansætte medarbejdere, der har lyst til at være med til at videreudvikle faglighed, kunderelationer og samarbejder med andre fagligheder som for eksempel arkitektdivisionen. Louise Skytte Clausen kommer fra en stilling som afdelingschef for Forsyning og Anlæg hos Orbicon og har tidligere erfaring med ledelse fra NIRAS drikkevandsforsyningsteam. Vi er rigtigt glade for at kunne byde Louise velkommen.

NAVN EN Y T

76 spildevand #1/20

Fagspecialist hos Sweco Danmark i Ørestad Julie Friis Ziersen er pr. 1. januar 2020 ansat som fagspecialist i vandog klimaafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 37 år og uddannet civilingeniør i Miljøteknologi. Hos Sweco skal Julie Friis Ziersen blandt andet arbejde med hydraulisk modellering af afløbssystemer, analyse af overholdelse af serviceniveau, dimen sionering og optimering af fælles- og separatkloakerede afløbssystemer og bassiner samt skybruds- og klimatilpas ningsplanlægning. Julie Friis Ziersen kommer fra en stil ling som planlægger hos HOFOR, hvor hun arbejdede inden for samme felt. Projektingeniør hos Sweco Danmark i Ørestad Ida Karoline Sylvest er pr. 6. januar 2020 ansat som projektingeniør i vandog klimaafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 29 år og nyuddannet diplomingeniør i Byggeri og Infrastruktur fra DTU. Hos Sweco skal Ida Karoline Sylvest arbejde med klimasikring, infrastruktur, spildevandssystemer og hydraulisk modellering.

Ny projektleder i Klimatorium Sarah Lund fra Kolding er pr. 1. januar ansat som projektleder i det kommen de klimacenter, Klimatorium, som er under opførelse på havnen i Lemvig og som åbner til august i år. Helt aktuelt indgår Sarah Lund også i arbejdet med at tilrettelægge hele åbningen af Klimatorium og afholdelse af dets første klimamøde. Sarah Lund er netop hjemvendt fra New Zealand efter at have været bosat der i sammenlagt 11 år. Hun skal i Klimatorium bl.a. deltage i opbygningen af Water Valley i samarbejde med Aqua Globe og Region Midt. Water Valley er den platform, der viderefører Coast To Coast Climate Challenge, når dette projekt efter seks år afsluttes i 2022.

Automationshus runder 100 medarbejdere Picca Automation har netop budt velkommen til medar bejder nummer 100 og når dermed en markant milepæl i firmaets udvikling. Denne milepæl passeres efter to år med stor vækst i antallet af medarbejdere hos alle Piccas afdelinger. Picca udvikler styringssoftware til automation hos en lang række proces- og produktionsvirksomheder indenfor energi-, pharma, industri og fødevaresegmentet. Virk-

somhedens rejse startede i 1988, hvor blot en håndfuld medarbejdere åbnede automationshuset i en beskeden portnerbolig på Turbinevej i Herlev. Picca har i dag fire afdelinger i hhv. Søborg, Silkeborg, Troldhede og Thisted. Medarbejder nummer 100 blev Nick Haagensen, der tidligere har været i praktik hos Picca i Silkeborg. Nick blev sidst i januar færdiguddannet som ingeniør i elektrisk energitekno logi (tidligere stærkstrømsingeniør) på Aarhus Universitet.

Udlejning, Overpumpning og Ompumpning

24 timers service Alle typer pumper +5000 meter rør Totalløsninger

Kongstedvej 6-10, Slagelse +45 70 12 00 14 Danskoverpumpning.dk Info@danskoverpumpning.dk

spildevand #1/20 77

JENS S TRANSMISSIONER A/S Hørskætten 7 · 2630 Taastrup Tlf. 70138333 · www.jens-s.dk

78 spildevand #1/20

P R ODUKT N Y T

Nøjagtig flowmåling i delvist fyldte rør

Frisenette præsenterer robot til spildevandsanalyser i samarbejde med Skalar

Tidalflux 2300F flowmåleren fra Krohne er en elektromagnetisk flowmåler, som effektivt måler flowet i delvist fyldte rør. Flowmåleren benyttes i vandog spildevandsindustrien, hvor den sammenlignet med for eksempel venturi-kanal eller niveaumåling med ultralyd er en mere effektiv løsning.

Laver du spildevandsanalyser såsom COD, total fosfat, total kvælstof, ammonium, nitrit etc.? Det er sikkert og let at anvende disse kits, men de kræver mange forskellige manuelle håndteringstrin i selve analyseproceduren såsom prøvepipettering, aftagning / påsætning af hætter og overførsel af rør. Især når prøvens mængde stiger, eller der skal analyseres for forskellige parametre, kan denne proces være langsommelig og tidskrævende. For at gøre arbejdet lettere har Skalar udviklet SP2000-serien med robotanalysatorer til fuldstændig automatisering af testkits, der er klar til brug. Analysatoren er en fuldautomatisk løsning til at håndtere prøvepipettering, blanding, opvarmning, afkøling og måling af enhver vand- eller spildevandsprøve med fotometriske testkits. Robotten kan bygges, så der er plads til mellem 24 og 336 rør i en batch. Analysatoren kan behandle flere applikationer parallelt eller sekventielt én prøve ad gangen. For mere information ring til Frisenette på tlf. 86 34 22 44

Tidalflux-fordele sammenlignet med måling i åbne kanaler: - Lukket system sikrer rent og sikkert arbejdsmiljø - Større nøjagtighed (1% ved fuld skala) - Nemmere installation til lavere pris - Nemmere opstart - Ingen tilstopning i røret Flowmåleren kan have en fyldningsgrad på mellem 10% til 100% og kræver hverken bygværk eller pumpestationer. Herudover lider elektroderne ikke under korrosion, slid, kontakt med H2S eller kontakt med partikler/tørstof/fedt på vandoverfladen. - Fås fra DN200 – DN1800 - Kræver et minimum af service og vedligeholdelse - Krohnes flowmålere vådkalibreres på fabrikken - Ingen risiko for tilstopning og svovlbrintetæring

Nyt gratis kursus 28. april

Kontakt Gustaf Fagerberg A/S, tlf. 4329 0200, www.fagerberg.dk

Tech Instrumentering tilbyder som noget nyt et gratis kursus, hvor vi fokuserer på måleprincipper til brug i forsyningsbranchen. Vi kigger på niveaumåling, trykmåling, flowmåling på væske og luft, temperaturmåling, turbiditetsog tørstofmåling. Der vil være mulighed for at prøve kræfter med montering af en clamp-on flowmåler på vores prøvestand. Vi starter med et rundstykke og slutter af med en sandwich. Kurset foregår på Axel Kiersvej 44, 8270 Højbjerg. Tilmelding www.tech.dk/kurser til Thomas Gisselmann på TG@tech.dk eller 4070 0793.

JIMCO A/S tilbyder produkter til reduktion af svovlbrinte i pumpebrønde ved hjælp af UV-C og ozonteknologi. Med JIMCOs HS-Purifier kan du helt uden brug af kemikalier reducere niveauet af svovlbrinte i pumpebrønde markant.

Reduktionen af svovlbrinte i % afhænger af svovlbrinteniveau og bakterieniveau, men estimeret reduktion i % ud fra tilbagemeldinger viser følgende: • 800 ppm ......... ca. 50% reduktion • 300 ppm ......... ca. 67% reduktion • 100-150 ppm…. ca. 80% reduktion • 60 ppm ........... ca. 90% reduktion JIMCO har også lanceret HS Purifier Medium og HS Purifier High, der er henholdsvis 2,5 og fem gange stærkere end HS Purifier Low.

Vi kender alle til lugtproblemer fra kloaksy stemet. Det er især dannelse af svovlbrinte, der udgør den største gene. Svovlbrinte er som bekendt en meget ubehagelig luftart, for den er ikke bare ildelugtende, men også giftig. Et lavafilter kan stort set fjerne problemet. Funktionen i et lavafilter er, at udluftningen fra for eksempel en kloakbrønd ledes gennem lavasten, og svovlbrinte og andre ubehagelige lugte fanges i filteret. For at processen virker, skal lavastenene holdes fugtige, men da lavasten er kendetegnet ved, at det har en stor overflade med mange hulrum, er de utroligt effektive til at holde på fugten. Filteret kan fås med automatisk vandtilførsel med eller uden styring, så det kun er nødvendigt at tilslutte vand og strøm. Vi sælger også lavasten i løssalg, så det er muligt at udskifte aktivt kul med lavasten. Kontakt Grønbech & Sønners Vand- og Spildevandsdivision på 3326 6300

spildevand #1/20 79

Fordele ved HS-Purifi er: • Reducerer svovlbrinte effektivt • Steriliserer luften • Reducerer lugt til omgivelserne • Undgå naboklager • Miljøvenlig rensning • Ingen brug af kemi • Kræver kun 230 volt strømforsyning for tilslutning • Lave drift- og vedligeholdelsesomkostninger • Nem at montere • Forlænger levetid på aktivt kul

Lavafilter fra Grønbech & Sønner

Nyt produkt fra Petersen-Bach A/S

TeleGuard-One

Intelligent og trådløs overvågning af afløbs- og spildevandsniveauet. Behovet for overvågning af spildevand og afløb stiger i takt med bl.a. klimaforandringer. Med TeleGuard-One kan man opsamle data samt starte/stoppe forskelligt måleudstyr. Systemet er baseret på en batteridrevet alarm og dataopsamlingsenhed, der via GSM/GPRS kommunikerer med en given modtager. Enheden er robust og vejrbestandig med fuld logning af måledata og afsendelse af batteristatussignal. For nem håndtering af større datamængder, logninger og konfiguration anvendes tilhørende web-interface. Få sikkerhed og tryghed - og spar penge med den batteridrevne TeleGuard-One. Vil du vide mere - så kontakt os på info@petersen-bach.com eller tlf.: 4816 6681 . www.petersen-bach.com

P R ODUKT N Y T

Det sikre valg GfG’s helt nye model G888 er en af de mindste 4-7 gasmålere med radiomodul på markedet. Afhængig af sensorudstyret vil enheden advare mod risici forårsaget af giftige, såvel som antændelige gasser og dampe samt mod mangel på og overskud af ilt. Ved hjælp af individuelle sensorkombinationer og et omfattende tilbehør indfrier G888 således en lang række krav. Der kan kobles op til 10 sensorer på enheden.

Helt nye sikkerhedsmæssige funktioner 80 spildevand #1/20

• Lyser op og signalerer hvilket gasalarmniveau man er på – grønt, gult eller rødt • Hørebart signal på 103 decibel – et af markedets højeste – kan høres i produktionsanlæg • Datalogger indbygget • Mulighed for forskellige typer af dockingstationer • Radiokommunikation der sender alarmer ud fra enheden til en softwaremodtager, hvor en computer skærm vil overvåge niveauerne på gasserne • Der kan installeres forskellige sensorer der måler forskellige gastyper • Kan måle op til syv gasser på samme tid • Kan overvåges med en fjernenhed Kontakt Steffen Rasmussen, steffen@hhinstruments.dk eller 2868 6113. www.hhinstruments.dk

Ideel løsning til udfordrende industrispildevand CWTnordic er et dansk selskab, som har fået rettighederne i Danmark og Skandinavien til at sælge og markedsføre det verdenspatenterede ”Gas-Energy Mixing system (GEM)” fra CWT i USA. GEM-systemet bliver markedsført målrettet mod det nordiske industri- og spildevandsmarked. Der er globalt udført over 850 installationer til industrier inden for bl.a.: Forarbejdning af fødevare, kød, fisk, mælk, ost, juice osv. samt industrier til forarbejdning af for eksempel kemikalier, lægemidler, kosmetik, papir, bio-diesel. GEM-systemets enestående teknologi kan fjerne flere stoffer fra spildevandet end nogen anden FLOTATIONSteknologi og er især en ideel løsning til udfordrende industrispildevand.

Højere effektivitet GEM-systemet er meget effektivt og kan fjerne helt op til (99,99 % af FOG, TSS og ikke opløseligt COD og BOD).

Lavere driftsomkostninger Sammenlignet, reducerer GEM-syste met kemikalieforbruget fra 20–80%. Derudover reduceres slamhåndteringsomkostningerne væsentligt til kørsel og bortskaffelse, da GEM producerer meget tørrere slam. CWTnordic en stolt, værdiskabende partner. Info@cwt-nordic.dk

MILJØVENLIG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Tec-SolutionZ er din innovative samarbejdspartner, ved servicering og levering af løsninger, til bekæmpelse af rotter og mus, i kloakken og på overfladen. +45 3121 2989 . www.tec-solutionz.com

Tec-SolutionZ

Praestol og Zetag polymer Dosatron polymerdoseringsapparat A17066

Tlf. 33 68 74 00

dankalk@dankalk.dk www.dankalk.dk

Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

www.joeni-as.dk Dansk produceret slamcontainer i plast Følg os på Facebook

TRANSPORTSNEGLE TIL SPILDEVANDSANLÆG ARNI Maskinfabrik har mange års erfaring med at levere kundetilpassede transportløsninger til spildevandsbranchen. Vi tilbyder design, produktion, levering og montering af transportsnegle med og uden aksel, efter jeres behov og ønsker.

spildevand #1/20 81

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Foråret er fyldt med spændende forsyningskurser:

”Driftslederen”, projektlederuddannelse og –træning, industrispildevand, drift af pumpestationer, kommunikation for specialister, digitaliseringstrategi mv. Tilmeld dig vores nyheds-mail og få information om aktuelle kurser direkte i din indbakke: www.fvc-kursus.dk/da-dk/nyhedsbrev. Styrk dine kompetencer og karriereveje!

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

Planlagte aktiviteter i 2020

Ny kollega? Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

82 spildevand #1/20

Nye produkter? Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Slamflokkens Døgn: 13.-14. maj 2020 i Køge STFs Industridag: 21. april i Kolding STFs Årsmøde: 12. juni 2020 i København

rÅdnetanken: 22. september 2020 i Vejle STFs Døgnkursus: 6.-7. november 2020 i Kolding

Udstillere på STFs årsmødeudstilling har mulighed for at få en kort årsmødeomtale i majnummeret af Spildevand En årsmødeomtale består af max 100 ord + billede eller firmalogo + hjemmesideadresse. Redaktør af Spildevand, Anna Klitgaard, beder om, at indsenderne benytter og følger anvisningerne i det særlige 100-ordsskema, som kan downloades fra materialelisten på standbestillingssitet. Senest fredag den 1. april skal det udfyldte 100-ordsskema sendes som vedhæftet fil til Anna Klitgaard på red@stf.dk. Logo og/eller billede sendes ligeledes til Anna Klitgaard. I mailens emnefelt skal skrives: "100 ord fra [Firmanavn]". 100-ordsomtalerne kommer desuden med i et planlagt årsmødeudstillingshæfte, som trykkes og uddeles til de besøgende ved ankomst til udstillingen. Optagelse af omtalerne i såvel Spildevand som uddelings hæftet er uden beregning.

Spildevand – deadline og udgivelser 2020 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2020

10. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2020

24. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2020

6. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2020

20. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2020

29. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2020

29. juni

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2020

14. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2020

28. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2019

9. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019

23. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 12. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus 6.-7. november

SUPPORT + SUCCESS

Du optimerer din proces til maksimal sikkerhed, pålidelighed og eﬀektivitet, med minimal indvirkning på miljøet.

Kunder over hele verden har tillid til os, når det kommer til procesautomatisering. Vores fælles mål er sikkerhed, tilgængelighed og eﬀektivitet. Vi er med dig altid, overalt. People for Process Automation

Vil du vide mere? www.dk.endress.com

spildevand #1/20 83

Vi tilbyder ekspertise indenfor proces applikationer gennem vores produkter, løsninger og services.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guidesystem. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang XRipper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk