11 minute read
TEMA: CERTIFICERINGER OG VERDENSMÅL Certificering: Gør det nogen forskel?
from Spildevand #5 2021
Certificering: Gør det nogen forskel?
Der findes et utal af standarder, som forsyninger og virksomheder kan blive certificeret efter. Nogle er mere udbredte end andre, nogle forsyninger er mere begejstrede for certificeringer end andre, og nogle fravælger dem helt. Hvorfor forsyninger vælger hvad og ikke mindst hvorfor, er omdrejningspunktet for denne artikel.
Advertisement
TEKST: ANNA KLITGAARD FOTO: AARHUS VAND, HERNING VAND, NOVAFOS, TØNDER FORSYNING OG HJØRRING VANDSELSKAB
Spildevand har talt med en række forsyninger om deres syn på og brug af certificeringer. Herning Vand og Aarhus Vand, Tønder Forsyning, Novafos og Hjørring Vandselskab har alle taget stilling til, om de vil certificeres eller ej og i hvilke standarder. Her deler de deres erfaringer og refleksioner om for og imod, fordele, ulemper og udfordringer ved processen.
Hvorfor skal man certificeres?
Ifølge Dansk Standard er fordelen ved at blive certificeret i en standard, at det bliver synligt for kunder og interessenter, at man lever op til en given standard. Nogle virksomheder kræver ligefrem, at deres samarbejdspartnere skal være certificeret inden for en bestemt standard, fx en ledelsesstandard fra ISO, fordi det stiller en vis garanti for, at virksomhedens processer er optimerede og kvalitetssikrede samt viser en høj grad af kompetence og dygtighed. Kilde: ds.dk
Aarhus Vand har oplevet megen positiv omtale, efter forsyningen blev verdensmålscertificeret. På LinkedIn har de aldrig haft så mange likes, som efter offentliggørelsen af nyheden, og blandt forbrugerne oplever de stor opbakning til at blive mere bæredygtige. Sidst men ikke mindst er certificeringen med til at brande forsyningen som grøn. Det gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft, fortæller Per Bach, der er fagchef for procesledelse.
På spørgsmålet om, hvorfor man som forsyning vælger at bliver certificeret i en eller flere standarder eller ikke, henviser Aarhus Vand og Hjørring Vandselskab til de strategiske overvejelser, de hver især havde forud for, at beslutningen blev truffet. Hos Novafos var det en forventning fra ejerkommunerne, der ledte til certificering.
Aarhus Vand: Vi har flere certificeringer, men den seneste er unik. Vi er verdens første vandselskab, der er verdensmålscertificeret. Baggrunden er, at vi har arbejdet med bæredygtighed i forskellige former igennem længere tid. Tidligere havde selskabet en DS 49001standard. Den certificerer, hvordan man driver CSRarbejdet. Bæredygtighed ligger jo i vores eksistens, da vi er en miljø og fødevarevirksomhed. Derfor skulle vi have bæredygtighed og forretning til at gå op. Internt talte vi meget om verdensmål, men hvordan forstod vi dem, og hvordan arbejdede vi med målene? Ledelsen inviterede Mogens Lykketoft på morgenmad, og vi fik gode input, som gjorde, at Aarhus Vand senere besluttede sig for, at en verdensmålscertificering ville være en god strategi fremadrettet. Ved at blive certificeret forpligter vi os til at arbejde struktureret med bæredygtighed. En tredjepart kontrollerer, at der er overensstemmelse imellem det, vi siger og gør. Certificeringen får os til at reflektere på nye måder og betyder, at vi bruger alle muligheder for at gå i en mere bæredygtig retning, forklarer Per Bach, der er fagchef for procesledelse.
Novafos: Beslutningen om at arbejde med en implementering af et ledelsessystem lå implicit i forbindelse med sammenlægningen af de seks mindre forsyninger, der i juli 2017 formelt blev til Novafos. Der var en forventning om at arbejde med effektivisering, en høj grad af forsyningssikkerhed og ikke mindst at være på forkant med ny teknologi. Vores ejerstrategi har ni punkter, som er nøglepunkter i vores integrerede ledelsessystem. Kvalitetsledelse var helt oplagt, og de øvrige certificeringer giver mening, fordi de sikrer, at vi arbejder med risici på alle niveauer og sikrer, at vi til stadighed har fokus på forbedringer, siger Benthe Rasmussen, der er Miljø & Kvalitetsspecialist, Ledelsessystem.
Hjørring Vandselskab: Ledelsen har valgt ikke at blive ISOcertificeret i for eksempel miljø, arbejdsmiljø eller kvalitet. Det har vi, fordi vi ønsker at bruge enhver medarbejder optimalt hele siden. Ledelsen tror på, at medarbejderne tager ansvar og altid gør deres bedste. Det er den slags folk, vi søger og ansætter. Det er et vilkår for at arbejde her. Hvis vandselskabet laver en omfattende certificering, så programmerer vi den enkelte medarbejders daglige arbejde helt ned i detaljen. Derved går vi glip af deres kreativitet, innovative idéer og virkeløst – noget som vi vægter højt og er afhængige af i hverdagen, forklarer administrerende direktør Tommy Mostrup.
Indimellem er verden dog ikke sort/ hvid, eller forsyninger kan være inde i en proces for at blive klar til en certificering. En sådan befinder Herning Vand sig i, når det drejer sig om Asset Management.
Herning Vand: Vi kan sagtens se for os, at vi får Asset Managementcertificeringen. Vi har allerede implementeret mange af de principper, der ligger i standarden, men endnu er systemerne og strukturerne ikke ude i hele virksomheden. Vi vil gerne lidt bredere ud og lidt dybere ind, før vi går videre med den egentlige certificering. Jeg regner med, at det kommer til at ske indenfor de næste to til tre år. Der er ingen tvivl om, at på projekt og driftslederniveau kan det give mening med certificeringen, men hele virksomheden skal være klar til at arbejde med standarderne, og balancen mellem indsats og udbytte skal på plads. Kravene skal give mening for både den enkelte medarbejder i sammenhængene og for helheden, forklarer Benny Nielsen, der er chef for Plan og Projekt.
Verdensmålsfarverne med og uden ikoner og tekst bliver også brugt til forskellige former for udsmykning hos Aarhus Vand. Hjørring Vandselskabs ledelse har valgt ikke at få virksomheden certificeret indenfor for eksempel miljø, arbejdsmiljø eller kvalitet.
Analyse af tilstanden af kloaknettet i Herning ved brug af eksisterende data og machine learning/kunstig intelligens.
Certificeringer er af mange set som ledelsesværktøjer i hverdagen. Systemerne gør, at arbejdsprocesser struktureres, og kvaliteten garanteres. Der findes som sagt et utal af forskellige standarder, men de mest almindelige for vandselskaber synes at være miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og fødevaresikkerhed. Alle er de krævende at arbejde med, fordi arbejdsgange skal dokumenteres, og der skal følges op på audits.
Aarhus Vand: Certificering har en pris. Der skal investeres tid og kræfter i dokumentationsopgaver, og så skal forsyningerne betale certificeringsbureauer, fortæller Per Bach.
Tønder Forsyning: Det har været et ønske fra bestyrelsen og den tidligere ledelse, at vi skulle certificeres. Vi startede med ISO 22000 for vand, og det var forholdsvist nemt at styre. Siden er vi blevet certificeret i miljø og arbejdsmiljø, og det udfordrer os mere. Vi er en multiforsyning med vand, spildevand, affald og deponi, og de to seneste standarder gælder på tværs af forsyningen. Det er et stort arbejde at holde systemerne opdaterede, forberede og følge op på den årlige interne og eksterne audits samt afvigelser. Vi er ikke en stor forsyning og i nogle af vores afdelinger, udfordrer certificeringen vores medarbejdere. Det er administrativt tungt at holde systemet kørende, men på den anden side har certificeringen også betydet, at vi har fået lavet en masse forbedringer. Vi har fået fulgt ting til dørs og sat arbejdsgange og handlinger i system. For vores medarbejdere er det dog krævende, for registrering og dokumentation er ikke en primær opgave for dem, fortæller chef for Vand & Spildevand John Pies Christiansen. Netop medarbejdernes holdning til certificering optager Benny Nielsen. Faktisk var han skeptisk, da han først hørte, at ledelsen og bestyrelsen for Herning Vand ønskede at blive certificeret, fortæller han i dag, for ville det tage fokus fra andet arbejde? Ville det gøre hverdagen mere besværlig? I dag er han dog en stor tilhænger, for selv om det kræver noget af medarbejderne, så giver det dem også et overblik og data at tage beslutninger ud fra i hverdagen.
Herning Vand: Det Asset Managementmindset og den struktur, vi har i dag, giver os nye muligheder for at holde øje med blandt andet drifts og risikoomkostninger på delområder – for eksempel ledningsnettet i et bestemt område. Og nye muligheder for at handle prioriteret. Når vi bruger data rigtigt, kan vi for eksempel prioritere driftsopgaverne balanceret. Det giver mening og dermed arbejdsglæde og overskud i hverdagen. At arbejde med Asset Managementprincipperne har været en stor øjenåbner hele vejen rundt, og den modstand, der var i starten fra nogle medarbejdere den er forsvundet og erstattet af, at tankegangen understøttes af både handling og gode ideer, siger Benny Nielsen.
Hvem er certificeret i hvad?
Tønder Forsyning: Arbejdsmiljøledelse, miljøledelse og fødevaresikkerhed Herning Vand: Fødevaresikkerhed og miljøledelse Novafos: Kvalitetsledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse, fødevaresikkerhed, samfundsmæssigt ansvar, energiledelse og informationssikkerhed samt akkrediteret til prøvetagning på drikkevand. Aarhus Vand: Kvalitetsledelse, miljøledelse, arbejdsmiljøledelse, fødevaresikkerhed, verdensmål (6, 11, 13, 17)
Tønder Forsyning er en multiforsyning og arbejder med vand, spildevand, affald og deponi.
John Pies Christiansen er Chef for Vand & Spildevand ved Tønder Forsyning Benny Nielsen er chef for Plan og Projekt hos Herning Vand.
De fleste medvirkende forsyninger peger på, at arbejdet med certificeringer er med til at målrette og fokusere deres virke på de valgte områder. Således er Aarhus Vand blevet endnu mere skarpe på, hvordan og hvorfor de arbejder med bæredygtighed, efter de fik verdensmålscertificeringen i september 2020.
Aarhus Vand: Vi har nu mål for bæredygtighed. Når vi er certificerede, skal vi være målbare. Vi har valgt at arbejde med mål 6, 11, 13 og 17. Herunder er der 12 delmål. For hvert delmål er der handlingsplaner og KPI’er. Det kan være i forbindelse med mål 11 bæredygtige byer. Der kan vi se på, hvordan vi forurener i byerne, eller hvordan vi gør dem mere bæredygtige. Mål 13, klima, der har vi sagt, at vi skal være CO2 neutrale i 2030. Det gør vi hovedsageligt gennem grøn energiproduktion og desuden ved at omlægge vores bilpark fra sort til grøn. Vi udskifter bilerne, som det er teknologisk muligt og rentabelt først. Vi er pragmatiske og realistiske. Ser vi på mål 6, så handler det for eksempel om at rense spildevandet og trække ressourcer ud af det. Vi skal også se på CO2 emissioner fra spildevand. Delmålene er med til at hjælpe os på vej mod øget bæredygtighed, forklarer Per Bach.
På spørgsmålet, om der er en økonomisk gevinst ved at blive certificeret, er Per Bach overbevist:
Aarhus Vand: Det giver på den lange bane billigere priser for forbrugerne. Vi opbygger viden om vand og spildevand, og det kan vi bruge til at skabe ekstra indtægter. Vores platform er truet af rammebetingelser. Aarhus Kommune har sat os det mål, at vi skal være blandt de 50 billigste vandselskaber for forbrugere. Så bæredygtighed skal være en forretning for os. Det handler om både people, planet og profit.
I Herning handler det i høj grad også om medarbejderne. For grunden til og fordelene ved certificering skal være helt klare for dem, siger Benny Nielsen:
Herning Vand: Vi har fået medarbejderne mere involverede, end jeg havde regnet med. Det er vigtigt at italesætte, hvorfor vi gør det her. Det er en ledelsesopgave. Standarderne skal give mening for medarbejderne. Vi skal lade dem komme med gode ideer og komme til orde. Det er deres hverdage, standarderne skal passe ind i, så det er utroligt vigtigt at have medarbejderne med om bord. Vi kunne godt blive certificeret i Asset Management nu, men vi får mere ud af at vente. Vi går efter mindsettet, ikke papiret. Det er vigtigt, at alle er sporet ind på, hvorfor vi skal certificeres, hvad det kan give os og den enkelte. Vi skal holde fokus, og det kan certificeringerne hjælpe os med at gøre.
Også i hovedstadsområdet har Benthe Rasmussen oplevet, hvordan standarder kan være med til at give fokus og systematik i hverdagen og arbejdsopgaverne.
Novafos: Med et ledelsessystem er der krav til opfølgning og dokumentation. Det holder os fokuserede på opgaverne. De opstillede mål for alle områder hjælper med at gøre arbejdet målbart for medarbejderne. Vi har flere certificeringer, og ledelsen bruger ledelsessystemerne og certificeringerne, som deres sikkerhed for, at vi arbejder systematisk og sikrer implementering af metoder og praksisser, så vi fortsat forbedrer os. Vi har planer om at føje Asset Management til vores portefølje af standarder, så certificeringer er kommet for at blive i Novafos.
I Aarhus kan Per Bach forestille sig, at forsyningen bliver certificeret i ITsikkerhed indenfor en overskuelig årrække, mens der ud over Asset Management ikke er planer om yderligere certificeringer i Herning.
Hvem certificerer?
Der findes en håndfuld certificeringsbureauer, der arbejder i Danmark. De er: • Bureau Veritas • Dansk Standard • FORCE Certification • DNV • Teknologisk Institut
Ikke alle forsyninger er certificerede; nogen har få og andre mange certificeringer.
Her gennemgår vi nogle af de certificeringer, man finder i spildevandsbranchen.
Arbejdsmiljøledelse (ISO 45001) Synliggør forpligtelsen til at arbejde med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Miljøledelse (ISO 14001) Synliggør forpligtelsen overfor miljøet.
Fødevaresikkerhed (ISO 22000) Et ledelsessystem særligt rettet mod fødevareproducenter. Kvalitetsledelse (ISO 9001) En uafhængig bedømmelse af virksomheders kvalitetsledelsessystem, der giver kunderne en garanti for kvaliteten af processer og produkter.
Samfundsmæssigt ansvar (ISO 49004/26000) Skaber struktur på arbejdet med verdensmålene. Standarderne til risikostyring ift. arbejdet med bæredygtig udvikling og samfundsansvar.
Energiledelse (ISO 50001) Kan være med til at reducere energi forbruget og miljøpåvirkningen samt øge rentabiliteten. Informationssikkerhed (27001) Synliggør forpligtelsen til proaktivt at styre og beskytte informationer og aktiver samt sikrer en overensstemmelse med lovgivningen.
Verdensmålscertificering Dokumenterer indsatsen i arbejdet med at implementere FN’s verdensmål overfor omverdenen.
Asset Management (ISO 55001) Håndterer virksomhedens aktiver så de bidrager til optimal performance, ydeevne og rentabilitet.
FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG
Vi kan hjælpe dig med: • Projektering af nye gear - fx FZG • Renovering af ældre geartyper - fx REDUREX • Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning • Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX • Levering af koblinger • Optimering af ældre kileremstræk • Vibrationsmålinger • 3D laseropretning • Service ... meget mere.
Læs mere på www.jens-s.dk