En verden af udfordringer og løsninger

I vores del af verden tager vi det nærmest for givet, at spildevandet bliver renset. At vandet løber frit fra hanen, og at det er sikkert og sundt at drikke det. Men det er i virkeligheden kun en lille del af verden, der har de privilegier. Blandt andet derfor er FNs sjette verdensmål ”at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt”. Men hvordan gør man egentlig det i lande, hvor ressourcer og adgangen til vand er begrænset?

TEKST: ANNE-SOFIE STORM WESCHE / FOTO: SWECO

I et vådområde i udkanten af Cambodjas hovedstad Phnom Penh begyndte man i 2009 at dyrke det, der i dag er en af hovedstadens vigtigste afgrøder, vandspinat. Planten blev dyrket i spildevandet fra storbyen, og det var den perfekte næring. Desuden har planten den unikke evne, at den renser spildevandet. Vandspinaten er blot et af flere eksempler på, hvordan man løser vandproblematikken i lande, hvor adgang til renseteknologier og vandmangel stadig er et stort problem. Udfordringen med vandmangel kan til dels løses med spildevand. I den sydafrikanske by Emalahleni begyndte det lokale mineselskab i 2017 at etablere et rensningsanlæg, der bruger afsaltningsteknologi til at omdanne vand fra minen til drikkevand.

Fra beskidt til brugbart vand

Ifølge FN påvirker vandmangel mere end 40% af verdens befolkning, men tallet risikerer at stige på grund af klimaændringerne. Siden 1990 har 2,1 milliarder mennesker fået forbedret deres adgang til vand og sanitet, men trods de på papiret fine tal, var der stadig 41 lande i 2011, som oplevede det, FN kalder ”vandstress”. Heraf var 10 af dem tæt på at være udtømt for vedvarende ferskvand, og tørke og ørkendannelse forværrede disse tendenser. I 2050 forventer man, at hvert fjerde menneske på jorden bliver påvirket af tilbagevendende vandmangel. Adgang til vand og sanitet er et af de 17 verdensmål, som skal indfries inden 2030. Men hvordan gør man det i lande, hvor teknologien endnu ikke er til stede?

Der er mange fordele ved at bruge spildevand til at dyrke grøntsager. Spildevandet indeholder nemlig en lang række næringsstoffer, som øger høstudbyttet, og som samtidigt begrænser brugen af kunstgødning. Man risikerer dog, at der kan være helbredsmæssige konsekvenser ved at dyrke sine grøntsager i spildevand. Parasitter overlever desværre fint i vandet, og det kan være svært at vaske grøntsagerne helt rene. Endelig er risikoen for udslæt blandt de bønder, der dagligt arbejder i spildevand, stor. For bønderne i Cambodja blev helbredsproblemerne formindsket ved noget så simpelt som et bad lige efter arbejdet i marken.

Pakistan lider under manglende investeringer i kloakering,

spildevandsopsamling og rensning.

Dansk indflydelse

Lahore er den næststørste by i Pakistan. Byen, der ligger i Punjabprovinsen, kendes som Pakistans kulturelle hovedstad, men området er også præget af store sanitetsudfordringer på grund af utilstrækkelig kloakering og rensning fra industri og husholdninger. Derfor løber enorme mængder urenset spildevand direkte ud i naturen.

Udfordringen skal det rådgivende ingeniørfirma Sweco hjælpe med. I samarbejde med Danida udfører Sweco et såkaldt ”Feasibility Study” for spildevandsindsamlingen og for konstruktionen af det kommende renseanlæg. Vandsituationen i Lahore har gennem længere tid været forværret af klimaforandringer og lange perioder med tørke, og netop derfor kan spildevandet i lande som Pakistan være en dyrebar ressource. Det er blandt andet der, et firma som Sweco kan gøre sig gældende, fortæller Thomas Fleurine Sørensen, direktør for Energy & International i Sweco Danmark til Ritzau: Sweco har erfaring inden for opsamling og behandling af spildevand i Sydasien, herunder fra Pakistan, Bangladesh, Indien,

Sri Lanka og Bhutan, og vi har gennemført et lignende projekt i Faisalabad (Pakistan, red.). Vores folk har stor erfaring i regionen og har foretaget forundersøgelser for byer med op til 17 millioner mennesker. Det tætte samarbejde i et tværfagligt team fra både vores internationale afdeling og vores danske vandafdeling giver et bredt udvalg af løsninger og bringer dansk knowhow tilpasset en lokal kontekst.

Sweco har desuden et projekt kørende i Ulan Bator, Mongoliet, hvor de er med til at redde vandressourcerne i området. Dette gøres ved at bygge et spildevandsanlæg, hvor det rensede spildevand genbruges i de vandintensive industrier i stedet for drikkevandet. Det betyder blandt andet, at man genbruger det rensede spildevand fra de to største renseanlæg. Formålet er at spare på brugen af ferskvand, så man mindsker presset på vandreserverne.

I Indien arbejder man ligeledes på at bruge spildevandet til konkrete projekter for at spare på det dyrebare ferskvand. Et af dem er den indiske virksomhed Rochem Separation System, som bliver støttet af Investeringsfonden for udviklingslande (IFU). Rochem udvikler moderne og energieffektive genanvendelses og nuludledningsløsninger, som kan genanvende 75 til 80 procent af vandet fra spildevand. Anlæggene bruger energirigtige pumper og komponenter fra Grundfos og Danfoss, hvilket reducerer energiforbruget yderligere. Indtil videre er der etableret 30 anlæg rundt om i Indien, siger Deepa Hingorani, IFUvicepræsident i Sydasien.

Lang vej igen

Mulighederne for at udnytte spildevandet er mangfoldige, men til stadighed er der 80 procent af spildevandet, der ryger direkte ud i naturen uden at være blevet renset eller genanvendt. I den seneste rapport fra FN (UN World Development Report 2021) bliver spildevand nævnt som en af de kilder, der kan afhjælpe presset på rent vand. FN opfordrer derfor i rapporten regeringer verden over til at optimere indsamlingen og rensningen af spildevandet. Udnyttelsen af det rensede spildevand bliver da også mere og mere attraktiv i landbrugsmæssigt øjemed i udviklingslandene. En af de rollemodeller, som FN nævner, er Valencia i Spanien. Her har man gennem århundreder brugt spildevandet til vanding af afgrøder. Det er især effektivt i de varme somre, hvor tørken truer, og vandmængden indskrænkes. Gevinsten ved at genbruge spildevand er de lave omkostninger, og for de spanske landmænd er genanvendt spildevand en god forretning.

Udfordringen i forbindelse med mål 6 består desuden i at ville betragte spildevand som en ressource, for der ligger stadig kulturelle barrierer til grund for, at spildevand ikke udnyttes. Et af FNs forslag er derfor, at industrier går sammen om at danne ”ecoindustrial parks”, og derved deles om omkostninger til at få renset spildevandet. Ansvaret hviler således ikke hos én fabrik, men hos en klynge, der samarbejder om at få vandet renset. Vietnam er i dag et af de lande, hvor man har startet "ecoindustrial parks” op, men der er stadig et stykke vej. Og som FN også konkluderer, har spildevandet endnu ikke helt opnået den anerkendelse, det fortjener.

IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande er en statsejet investeringsfond, der understøtter den grønne omstilling og bidrager til at reducere fattigdom og ulighed i udviklings- og vækstlande i Afrika, Asien, Latinamerika samt dele af Europa. Investeringerne gennemføres på forretningsmæssige vilkår i form af aktiekapital og lån til private virksomheder. IFU har investeret 25 mia. kr. i mere end 1.300 selskaber i over 100 udviklingslande. Den samlede kapital under forvaltning er 12,8 mia. kr.

Sweco er en Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Deres rådgivningsydelser spænder vidt – fra store vand- og energiprojekter til effektive og miljørigtige transportløsninger samt udvikling af byer og grønne områder. Sweco har kontorer i Danmark og i 13 andre lande – Norge, Sverige, Finland, Estland, Litauen, Bulgarien, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Holland, Belgien og England.