Spildevandsteknisk Tidsskrift 2015-1

Nr. 1 · marts 2015 · 43. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Fra renseanlæg til pumpestation • Fokus: Kampen mod svovlbrinte • Få styr på farlige risici med DSS • Rensningsanlæg og bryggeri renser spildevand sammen • Tema: Regn og oversvømmelser

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – Af Lars Erik Hansen, bestyrelsesmedlem. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Stikboremaskine sparer tid og giver færre gener . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Anaerob membranfiltrering til opkoncentrering af udrådnet bioslam . . 4 Fokus – Kampen mod svovlbrinte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Få styr på farlige risici med DSS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Lægemiddelstoffer – Hvilke stoffer kan centrale renseanlæg fjerne? . . 18

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Pia Maltesen er på orlov indtil ca. 1. september 2015 Anne Møller Kristensen er redaktør vedrørende blad 2 & 3 Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør) Bestyrelsessuppleanter: Jan Jørgensen, SK Forsyning Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Vacant

Tema – Regn og oversvømmelser Regnen kommer – tør vi bruge den?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Permeabel asfalt løser problemer med oversvømmelse . . . . . . . . . . . 24 Regnvand ledes væk fra kloakker i København. . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Ny bæredygtig bydel med natur og vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Fra renseanlæg til pumpestation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Rensningsanlæg og bryggeri renser spildevand sammen . . . . . . . . . . . 32 Rund fødselsdag blev fejret med videnskabelige foredrag. . . . . . . . . . . 34 Indstilling til Vandmiljøprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Få omtale af din udstilling på STF Årsmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 STF's årsmøde 2015 – igen med spildevand i kulissen . . . . . . . . . . . . . 39 Udskiftning i STF's bestyrelse ved årets generalforsamling. . . . . . . . . . . 42 Danmarks første friluftsbad med grøn rensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Miljøministeren på besøg hos Wavin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Miljøfremmede stofferdestrueres med dansk teknologi . . . . . . . . . . . . 46 Laboranter har fået et nyt, stort laboratorium. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Vi har fået et drømme-laboratorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Det kører bare, som det skal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 EUDP Demonstrationsprojekt skal give øget gasproduktion på op til 20 procent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Spændende program til Slamflokkens Døgn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Optimering af bundbeluftning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Da NK-Forsyning fik ny slamlagerhal og slamafvandingsmaskiner. . . . . 63 Selektorer og bundfældnings­egenskaber ”uden kemi” . . . . . . . . . . . . 66 850 sommerhuse har fået tryksat kloakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Spændende nyheder fra KSB på Wasser Berlin International Trade Fair. 72 Nye produkter skal da udvikles i samarbejde med kunderne?. . . . . . . . 73 Nyt intelligent koncept til sikring mod rotter og mus . . . . . . . . . . . . . . 74 Milde vintre får kloakkerne til at bugne af rotter . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Nye produkter skal da udvikles i samarbejde med kunderne?. . . . . . . . 73 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Tekst-deadline næste nummer: 13. april 2015.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Planlagte aktivi­teter i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Annonce-deadline næste nummer: 4. maj 2015.

Barselsorlov til redaktøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

Artikler og input modtages med glæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2015 . . . . . . . . . 80

Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.633 i perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

I november tog Mariagerfjord Vand hele sin nye pumpe­station i Hobro i brug.

Foto: JORTON Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Leder

Af Lars Erik Hansen, medlem af Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse Fredag den 12. juni er der årsmøde i Korsør. Denne gang skal vi være inde på renseanlægget, og det er glædeligt at være på Sjælland. Jeg vil i den forbindelse gerne opfordre til sjællandske forsyninger til at lægge billet ind på afholdelse af årsmøder frem i tiden, således der kan komme en mere ligelig fordeling mellem øst og vest for Storebælt.

Så er der jo rekordernes arrangement, døgnkurset, som altid holdes i starten af november, denne gang var det den 6. og 7. november og traditionen tro på Comwell i Kolding. Det bliver spændende at se, om vi kan fastholde den store deltagelse.

Først vil jeg ønske alle medlemmer og deres familie rigtig godt nytår. Et nyt spændende år er i vente i STF regi. Først er industridagen den 19. marts, som denne gang foregår i Fredericia, og derefter er det slamflokkens tur til at være sammen den 6. - 7. maj i Horsens.

I øjeblikket er der gang i årsregnskaber, grønne regnskaber og forberedelse til indberetning af FDO, så der er rigtig mange administrative opgaver, der skal klares. Man må sige, at driftslederens opgave har ændret sig markant inden for de seneste år. Vi er i udstrakt grad bundet til skrivebordene, og det er kun for syns skyld, man skifter til arbejdstøj.

En kæmpe opgave, som vi har fået ”forærende”, er PULS, der udfordrer os i en grad, som sjældent er set. Først implementerer man et system, der går ned, når 12 kursister arbejder med øvelser. Dernæst udsætter man lanceringen af programmet et halvt år, således at man har glemt, hvad man har lært.

Brugerfladen vil jeg undlade at udtale mig om. Adgang til systemet sker via NEMID, hvilket giver store problemer for samarbejdspartnere såsom laboratorier med videre. Der er en lille håndfuld firmaer, der er i gang med at udvikle brugerinterface, således at man kan godkende prøver med få klik - igen en unødvendig udgift at pålægge forsyningerne. Alle prøver skal være godkendte senest den 1. marts i år, og der er pt. kun ét laboratorium, hvor det er ”lykkedes” at få data ind i PULS. Hvis jeg havde udviklet et sådant system til min chef, var kommentaren nok ”det er en ommer”.

DIN PARTNER

FOR OVERVÅGNING OG INSTRUMENTERING

STYRINGSTAVLE

OVERLØBSREGISTRERING

FLOW

STYRING

NIVEAU

mjk.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

1

Aarhus Vand har været med til at udvikle stikboremaskiner, der skal gøre det lettere at føre en stikledning fra en hovedkloak og ind til den enkelte husstand. Mange nysgerrige tilskuere fulgte med, da den nye stikboremaskine blev præsenteret.

Fotos: Aarhus Vand

Stikboremaskine sparer tid og giver færre gener Aarhus Vand har sammen med VAM, Brdr. Møller og Per Aarsleff udviklet stikboremaskiner, der kan føre stikledningerne frem på en meget smartere måde end ved de traditionelle metoder.

Af Jan Tøibner, Aarhus Vand Kabler, vandledninger og fjernvarmerør i fortovet er et stort problem, når vi som vandselskab skal føre stikledninger fra en hovedkloak og ind til den enkelte husstand ved separering af kloakken. Fremføring af stikledninger er tidskrævende – blandt andet på grund af afstivning af udgravningerne.

Derudover er det en arbejdsmiljø- og CO2-mæssig belastning og giver gener for beboerne i form af støv, støj og omkørsler

i længere perioder.For at løse disse udfordringer har Aarhus Vand sammen med vores partnere VAM, Brdr. Møller og Per Aarsleff udviklet såkaldte stikboremaskiner, der kan føre stikledningerne frem på en meget smartere måde end ved de traditionelle metoder. Maskinen borer et hul under de andre ledninger fra ledningsgraven. Det betyder langt mindre gravearbejde og dermed færre gener for både medarbejdere og beboere.

Maskinen blev demonstreret for mere end 100 fagfolk fra hele landet i november, og der var stor interesse for opfindelsen. Projektleder Peter Dyhre fra Favrskov Forsyning sagde ved præsentationen: ”Det ser lovede ud. Jeg tror, maskinen kan få stor betydning både økonomisk og i forhold til borgerne. Når vi er i gang med at grave, fylder vi meget. Men det undgår vi med stikmaskinen, hvor man borer under de andre ledninger.”

Vil du vide mere…

Stikboremaskinen borer hul under de andre ledninger, og det giver mindre gravearbejde!

Foto: Aarhus Vand

2

Se en præsentation af stikboremaskinen på Aarhus Vands YouTube-kanal. Gå ind på YouTube og skriv ”Aarhus Vand” i søgefeltet. Her er også en tegnefilm, der viser principperne bag maskinen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Sitrans MAG 8000 online Få styr på batteridrevne MAG8000 vandmålere i felten.

Danova modtager data fra MAG8000 flowmålere via E-mail fra det indbyggede modem i flowmåleren. Data kan derefter ses og deles.

"Data sendes tidstemplet fra MAG8000 direkte ind i Danova dataserver. Herefter kan der genereres rapporter med placering af målere - dagligt, månedligt og årligt forbrug af vand - hurtig og præcis dokumentation" siger Jan Bidsted, Danova® "Det er slut med tidskrævende analyse af modtagne mail fra MAG8000 og dyre driver løsninger."

Hent dine data når du har lyst eller få dem direkte ind i SCADA / SRO systemet Få dine data automatisk ind i alle former for SCADA / SRO systemer via OPC, XML, FTP etc. Der er ingen grænser for, hvor simpelt det kan laves i forbindelse med afregning og dokumentation.

"Danova har et online system der er unikt. Det kræver ikke andet end en tilføjelse af mailadresse i MAG8000. Vi gør data tilgængelige nemt og billigt" fastslår Jan Bidsted, Danova®.

Som slutbemærkning, tilføjer Jan Bidsted "Alle målere kan tilsluttes systemet, enten direkte eller via batteridrevne GPRS DanovaLog® datatransmittere, der er uafhængige af teleudbydere"

DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3

Anaerob membranfiltrering til opkoncentrering af udrådnet bioslam Et netop afsluttet udviklingsprojekt har vist, at det er muligt at opkoncentrere udrådnet bioslam fra kommunale renseanlæg ved hjælp af membraner, uden der opstår problemer med tilstopning fra ristegods, hår og andre fibre. Her kan du læse om projektet, der blev udført på Viborg Centralrenseanlæg.

Tekst: Jens Jørgen Plouman, Energi Viborg Spildevand, Maj Møller Sørensen, EnviDan, Jan Riis Bovbjerg, GRUNDFOS BioBooster og Jes Vollertsen, Aalborg Universitet I spildevandssektoren er der stor fokus på at finde metoder til at kunne drive renseanlæg CO2-neutralt. Derfor har produktion af biogas og drift af rådnetanke fået fornyet interesse, da udnyttelsen af slam til energiproduktion hjælper gevaldigt i energi- og CO2regnskabet. Formålet med det afslutte-

de udviklingsprojekt om anaerob membranfiltrering, støttet af VTU-fonden, var, at udvikle en løsning til effektivisering af biogasproduktion på kommunale renseanlæg ved at kombinere anaerob udrådning af slam i rådnetank med membranfiltrering.

To membran typer testet I perioden fra november 2013 til april 2014 er der gennemført forsøg i pilotskala med membran filtrering af udrådnet bioslam på Viborg renseanlæg. I forsøgsperioden er der testet to forskellige membran typer: Roterende keramiske membraner og flat sheet membrankassetter.

BioBooster filterenheden bestod af roterende keramiske membraner (200 nm) med et samlet filtreringsareal på 6,8 m2 med dead end filtrering. Det positive tilløbstryk fra rådnetanken blev anvendt til at skabe det nødvendige trans membran tryk (TMP). Den anvendte anti fouling var back wash - det vil sige tilbageskyldning af membranerne med permeat med et given interval.

Pilotopstillingen med flat sheet membraner var etableret i en ca. 1 m³ anaerob reaktor. Membranmodulet bestod af en kassette med 10 flat sheets (0,4 nm) med et samlet filtreringsareal på 8 m2. Membranerne er dykkede, og trykket over membranen (TMP) skabes ved at suge permeat ud ved hjælp af en vacuumpumpe. For at begrænse fouling har der i testperioden været et minuts pause (relaxation) i en driftscyklus på 10 minutter og anti fouling ved kontinuert gas sparging.

Ristegods ikke et problem

Her ses pilotanlægget BioBooster filterenheden med roterende keramiske membraner.

Foto: Grundfos A/S

4

Resultaterne fra testperioden viser, at membranteknologi kan anvendes til opkoncentrering af udrådnet slam på kommunale renseanlæg.

Driftserfaringen viser, at ristegods ikke Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

NYE PRODUKTER

S KA B E R MAN DA HOS KUNDEN

Hvorfor ikke skabe produkter sammen med sine kunder? I ved jo hvad der vil virke og hvad der kan gøres bedre, da det jo er jer, der er de professionelle!

Det har vi gjort med udviklingen af vores SmartTop, vi vil derfor gerne sige “tak for hjælpen” til Holbæk Forsynings Michael Hansen, der har hjulpet os med SmartTop. SmartTop er en brønd m. integreret ventilskab, styring og elskab som er placeret så det fremmer jeres arbejdsmiljøet.

Systemet kan bruges på renoveringer af gamle brønde samt på ny installationer - leveres i den farve i ønsker. www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015 Annonce Feb. 2015 - Xylem.indd 1

20-01-2015 13:47:50

5

Løsning Forafvanding AnMBR - Rotating disc system AnMBR - Flat sheet system

Kapacitetsforøgelse

Omkostninger CAPEX OPEX per år CAPEX OPEX per år CAPEX OPEX per år

50 %

100 %

1.000

1.300

300

400

2.000

2.500

70

120

3.000

5.200

200

300

Tabel 1: Her ses en sammenstilling af investering samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger for de tre forskellige løsninger set over en 10 årig periode. Omkostningerne er opgjort i [1.000 dk.kr.] med udgangspunkt i 2014 priser.

Løsning

Kapacitetsforøgelse 50 %

100 %

Forafvanding

4

5

AnMBR - Rotating disc system

3

4

AnMBR - Flat sheet system

5

8

Tabel 2: Den samlede økonomisk konsekvens for de forskellige løsninger, opgjort som de totale omkostninger ”CAPEX + OPEX” set over 10 år opgjort i mio. dk.kr med udgangspunkt i 2014 priser.

er et problem, og at der kan opkoncentreres slam op til seks procent tørstof (TS) ud af rådnetanken. Der er mulighed for at øge tørstofkoncentrationen yderligere vha. AnMBR-løsningen. Det forventes dog, at give udfordringer i de eksisterende pumpeinstallationer, hvis udløbskoncentrationen overstiger cirka syv procent TS. Overføres resultaterne fra pilotforsøgene til fuldskala i den konkrete case på Viborg Centralrenseanlæg, kan slammets opholdstid fordobles, ved at fjerne 60 m³ permeat pr. døgn fra rådnetanken, i forhold til den nuværende drift, hvorved tørstofreduktionen øges på grund af den øgede opholdstid, og gasproduktionen øges tilsvarende.

Den øgede opholdstid giver større slamreduktion, så slammængden ud af porten beregningsmæssigt kan reduceres

Et nærbillede af de anvendte keramiske skiver.

Foto: Grundfos A/S

6

med 40 procent, og metanproduktionen øges med 28 procent sammenlignet med den nuværende drift af rådnetanken på Viborg Centralrenseanlæg.

Drift, vedligehold og investering Muligheden for at differentiere slammets opholdstid og den hydrauliske opholdstid i rådnetanken kan kun opnås ved at anvende membranfiltrering.

Med forafvanding af fødestrømmen øges opholdstiden for slam og vand, men slammet og vandets opholdstid differentieres ikke. Sammenligner man forafvanding med membranfiltrering, vil der ved samme TS-koncentration i rådnetanken opnås samme gasproduktion.

Det er dog muligt at opnå meget højere koncentrationer med membraner end med (tromle)forafvanding.

Derfor er der foretaget en økonomisk vurdering af de tre løsninger, flat sheet membraner, keramiske skriver og en forafvander, i forhold til investering og driftsomkostninger set over 10 år.

Begge membranløsninger har vist sig at have lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (OPEX) end forafvanderløsningen, der dog kræver den mindste investering (CAPEX).

Beregningen viser, at AnMBR med roterende keramiske skiver samlet set, inklusiv drift, vedligehold og investering set over 10 år, er mest økonomisk fordelagtig ved både 50 procent og 100 procent kapacitetsforøgelse på rådnetanksanlægget i Viborg.

Ved økonomisk sammenstilling af de tre løsninger kan det konkluderes, at

AnMBR, med roterende skriver, har vist sig at være mere rentabel end en konventionel mekanisk forafvandingsløsning.

Et andet alternativ er naturligvis at etablere yderligere rådnetanksvolumen, der ved 50 procents kapacitetsforøgelse modsvarer et investeringsbehov på cirka 12 mio. kroner. Der ses således et stort potentiale ved AnMBR, når både pris og performance står mål med konventionelle mekaniske forafvandere.

Forsøg med potentiale Konklusionen fra det afsluttede udviklingsprojekt er klar: Forsøgsresultaterne og økonomiske beregninger viser at der er potentiale i at kombinere membranfiltrering med anaerob udrådning af slam fra kommunale renseanlæg.

AnMBR-Konceptet er især attraktivt for højt belastede rådnetanke, der med AnMBR løsningen kan opnå øget organisk kapacitet, eller længere slamalder, hvis ikke belastningen øges tilsvarende.

Ved at øge slammets opholdstid, eller den organiske belastning, øges gasproduktionen i kraft af større tørstof reduktion over rådnetanken eller den øgede organiske belastning. Ved at udnytte en større andel af biomassen til vedvarende energi på renseanlæg forbedres det samlede energiregnskab og carbon footprint.

Permeat næsten opløst Et andet perspektiv er, at indholdet af næringsstoffer i ”rejektvandet” fra AnMBR kaldet permeat er hovedsagligt opløste. Permeatet havde under de gennemførte pilotforsøg et COD/T-N forhold Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Rådnetankene på Viborg Centralrenseanlæg.

på 1,7 og indeholdt nærmest intet suspenderet stof. Det er derfor oplagt at introduce endnu en teknologi nemlig ANAMMOX proces, hvor COD/T-N helst skal være mellem 1-2 og uden partikler.

Ved ANAMMOX processen er det muligt at fjerne kvælstof uden brug og kulstof, hvilket åbner mulighed for yderligere optimering af energiforbruget på renseanlæg.

Resultatet af udviklingsprojektet kan kun få os til at opfordre til at kigge på alternativer, når man skal vælge sin fremtidige strategi for energioptimering af renseanlæg eller overvejeropkoncentrering af slam før tilledning af slam til anaerobe rådnetanke.

Foto: Preben Madsen

Det konkluderede projektet Anaerob membranfiltrering (AnMBR) giver mulighed for at øge koncentrationen af biomasse i form af tørstof og forøge kapaciteten på rådnetanke.

Derved kan man øge omsætningen af organisk stof og biogasproduktionen i det eksisterende tankvolumen.

Ved at koble anaerob udrådning og opkoncentrering af biomassen - ved hjælp af en membran bioreaktor (MBR) - er det muligt at differentiere slammets opholdstid og den hydrauliske opholdstid i rådnetanke.

Med det VTUF-støttede udviklingsprojekt er der fortaget ”Proof of concept”, da det har vist sig muligt at opkoncentrere udrådnet bioslam fra kommunale renseanlæg ved hjælp af membraner uden problemer med tilstopning fra ristegods, hår og andre fibre.

Rikke Hansen, sekretariatschef hos VTU-fonden udtaler: ”Min erfaring i VTU-Fonden er, at innovation bliver til i krydsfeltet mellem mennesker med forskellige kompetencer. Idéerne tager form, når viljen til at lykkes og evnen til at samarbejde er til stede. Og projekterne får fodfæste, fordi idéudviklingen helt fra den spæde begyndelse sker i tæt samarbejde med vandselskaberne.

Nærværende projekt er et fornemt eksempel på et projektforløb, der er gennemført på flotteste vis.”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

”Er det skræmmende og hæmmende for innovation, at vandsektoren bevæger sig mod en fremtid præget af krav om effektivitet? Næ, det mener jeg ikke. Og hvad med en revideret vandsektorlov – kommer den til at understøtte innovation i sektoren? Det håber jeg, for det er nødvendigt for vores fremtid. Gode idéer i branchen giver mening og giver værdi for alle samarbejdspartnere, for vores natur og samfundet generelt”.

7

Spildevandsløsninger fra

Sondex Slampumpe - S-WS20/30 • • • • •

Letvægts slampumpe med stor slidstyrke Høj dfriftsikkerhed Enkel og sikker håndtering Robust design Enkel at servicere og håndtere

H U S K!

Sondex spildevandsprogram • • • •

Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller Kundetilpassede løsninger og modulsystemer Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-WP3

At vi lagerfører dele ti l dine gamle PUMPEX p u

mper

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked.

8

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Kampen mod svovlbrinte Grundfos har udviklet en ny styring- og doseringsalgoritme i Grundfos Remote Management til løsning af svovlbrinteproblemer i tryksatte kloaksystemer med støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Tekst: Martin Lyngsø, projektingeniør, Grundfos, Bruno Kiilerich, udviklingsingeniør, Grundfos og Christian Schou, application manager, Grundfos

Fokus bekæmpelse af svovlbrinte

I VTU-regi har en gruppe bestå­ ende af Vest­for­s­y­ning, Maria­ger­ fjord Vand, Aalborg Universitet og Grund­fos med projektledelse fra Grontmij, ud­vik­let en proto­ type til effek­tiv og omkost­nings­ opti­meret bekæm­pelse af svovl­ brinte i tryk­satte afløbssystemer.

Erfa­rings­udveksling imellem projektets parter har ført til ud­vik­ ling af en ny løsning i Grundfos Remote Management (GRM).

I projektet er forsyningers syn på en H2S-bekæmpelse koblet med Grundfos’ viden om pumpeog doseringsteknologi og datakommunikation, samt Aalborg Universitets kompetencer inden for området.

Overalt i danske tryksatte systemer er der behov for fokus på dannelse af svovlbrinte. Der bør fokuseres på problemet lige fra designfasen af nye eller sammenlagte systemer, til der opstår eventuelle driftsproblemer. Sidstnævnte skyldes ofte variationer i flow over året eller vanskelig spildevandssammensætning. Fokus på svovlbrinte er ofte nødvendigt, da svovlbrinte udgør en lugtgene for borgere, er en trussel for arbejdsmiljøet i spildevandsnetværket, og kan have betydelige omkostninger i form af levetidsreduktion på grund af korrosion af betonrør, metal og styretavler etc. for forsyningerne selv ved lave forekomster.

Doseringsløsning til bekæmpelse af H2S

I efteråret 2011 tildelte VTU-fonden støttemidler til Grundfos i forbindelse med et udviklingsprojekt til en løsning af svovlbrintebekæmpelse i tryksatte systemer. I partnerskab med Vestforsyning, Mariagerfjord Vand, Grontmij og Aalborg Universitet har Grundfos udviklet en doseringsløsning til bekæmpelse af H2S i tryksatte pumpesystemer. Dette set-up har været interessant, fordi det bygger en direkte bro mellem: • Problemets omfang og praktiske muligheder for en løsning fra Mariager­fjord Vand og Vestforsyning.

• Nyeste viden om svovlbrinte­pro­duk­ tion og -bekæmpelse fra Aalborg Universitet ved lektor Asbjørn Haa­ning Nielsen og professor Jes Vollertsen.

• Grundfos’ viden om data­kom­mu­ni­ka­ tion, algoritmer og pumpe­løsninger.

Projektledelsen blev varetaget af Grontmij, hvis kompetence inden for proces- og projektledelse har sikret et godt procesforløb og samarbejde mellem projektets mange partnere med fokus på kommunikation.

Opstilling og løsning I projektet er udviklet en doseringsløsning, der håndterer bekæmpelse af svovlbrinte via Grundfos Remote Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Management (GRM). Doseringen reguleres automatisk på basis af gasfasemålinger i en nedstrøms oppumpningsbrønd. Gasfasemålinger sendes trådløst til GRM, hvor en algoritme udviklet i samarbejde imellem Aalborg Universitet og Grundfos beregner den rette dosering. Således er der ikke behov for manuelle justeringer fra driftspersonalets side. Der udføres gasfasemålinger hvert 15. sekund for at registrere alle pumpninger af spildevand, der ofte er af meget kort varighed. Samtidigt har der været stort fokus på placering af gasfasesensoren i projektet. I selve oppumpningsbrønden af beton falder gasfasekoncentrationen af svovlbrinte ved korrosionsprocessor, så det er meget vigtigt at gasfasesensoren er så tæt på vandet som muligt.

I opstrøms-pumpebrønden sidder en Grundfos Smart Digital doseringspumpe med kemilager, der doserer forebyggende eller bekæmpende kemikalie til spildevandet direkte ind på trykledningen efter spildvandspumpen. Herved sikres fuld opblanding af kemikaliet i spildevandet. Den doserede mængde er beregnet på basis af flow og gasfasemålinger. I løsningen kan driftspersonalet indstille grænseværdier for acceptable værdier for H2S og det anvendte kemikalies koncentration.

Testet i trykledninger Den beskrevne løsning er blevet testet i to trykledninger - et mindre system ved Mejrup tilhørende Vestforsyning i Holstebro og et større system ved Skivevej i Hobro, der tilhører Mariagerfjord Vand.

I løbet af projektet kunne det hurtigt konstateres, at problemerne i systemet i Mejrup ikke umiddelbart kunne løses med den udviklede løsning alene. I oppumpningsbrønden doseres kemikalie kun tilført den mængde spildevand, der strømmer eller pumpes til denne brønd. Der sker således ikke en opblanding af kemi i spildevandet fra sidegrene med ligeså problematiske mængder af svovlbrinte.

Herved kunne problemet ikke løses tilfredsstillende, hvorfor dette systems

9

design kræver en anden løsning.

Resultaterne i denne artikel er derfor fra trykledningen i Mariagerfjord Vands opland. Trykledningen ligger langs Skivevej ved Hobro og er en tre kilometer lang ø160 PE ledning.

Behov for mere viden Grundfos har i projektets forløb afdækket et stort behov for den udviklede løsning, både nationalt og globalt.

Grundfos globale organisation har internt meldt tilbage i forbindelse med præsentationer af løsningen, at der er et globalt behov for en løsning, som den udviklede.

Der er et stort behov for mere viden om H2S-problematikken i spildevandssystemer. Da der er stor variation i løsningsbehovet på forskellige strækninger i ledningsnettet, er der behov for en hel række af løsninger. Det er derfor

en stor mulighed for Grundfos i samarbejde med forsyningerne og Aalborg Universitet at forebygge massive problemer med korrosion, lugtgener og forringet arbejdsmiljø ved fortsat at videreudvikle løsningen i det afsluttede projekt.

Det næste projekt med en anden løsning til bekæmpelse af H2S er allerede tildelt midler fra VTU-fonden under titlen: H2S - Real Time Control og vil udføres i løbet af 2015.

Resultater for en entydig dokumentation af forekomsten af svovlbrinte på strækningen.

Resultatet kan ses i figur 1 med forekomster på op til cirka 350ppm i gasfasen.

250

400 Svovlbrinte [ppm]

350

200

300 250

150

200

100

150 100

50

50 0 14-08-2014

0 16-08-2014

18-08-2014

Svovlbrinte

20-08-2014

Gennemsnitlig opholdstid [timer]

Forsøget for begge lokaliteter blev indledt med en grundig H2S-måle­kam­pagne

Gennemsnitlig opholdstid

Figur 1: Svovlbrintemålinger fra en trykledning uden Grundfos H2S-bekæmpelse. antallet af hændelser, hvor svovlbrinte er til stede i oppumpningsbrønden, hvilket benævnes som en top. I den viste periode er der registreret 18,2 toppe pr. dag i gennemsnit.

svovlbrintegas, når det når frem til oppumpningsbrønden.

Opholdstid er den absolut mest bestemmende faktor for dannelsen af svovlbrinte. For at vurdere effekten af den doserede jernopløsning optælles

200

5000

150

4000

100

3000

50

2000

0 06-12-2014

1000 08-12-2014 Svovlbrinte

10-12-2014

12-12-2014

Gennemsnitlig opholdstid

Doserings setpunkt [mL/time]

Svovlbrinte [ppm] Daglig opholdstid [timer]

I figur 1 er der indsat data for opholdstiden (med rød), sådan at figuren viser sammenhængen mellem svovlbrinteforekomst og opholdstid. Det ses, at spildevand med lang opholdstid afgiver store mængder

14-12-2014

Dosering setpunkt

Figur 2: Svovlbrintemålinger samt doserings data fra en trykledning med Grundfos H2S bekæmpelse.

I figur 2 er samme strækning vist, hvor Grundfos H2S-løsningen er imple­ menteret med dosering af en opløs­ ning af FeSO4 med 5,15 % Fe2+. I algoritmen kan indstilles en grænseværdi for gasfaseværdier i oppumpningsbrønden. Denne grænseværdi

10

anvendes i algoritmen til vurdering om der skal doseres mere eller mindre jernopløsning til spildevandet.

I de viste data er værdien 10 ppm. For at vurdere effekten af den doserede jernopløsning er der igen optalt antal toppe. Der er i denne periode registre-

ret 1,7 toppe i gennemsnit pr. dag.

Der er altså en stor reduktion i antallet af svovlbrintetoppe, og samtidig er toppenes størrelse kraftigt reduceret. Den største top med dosering er omkring 25 ppm, og i størstedelen af perioden ses ingen svovlbrinte i gasfasen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

5000

150

4000

100

3000

50

2000

0 01-11-2014

1000 06-11-2014 Svovlbrinte

11-11-2014

16-11-2014

21-11-2014

Gennemsnitlig opholdstid

Doserings setpunkt [mL/time]

Svovlbrinte [ppm] Gennemsnitlig opholdstid [timer]

200

26-11-2014

Doserings setpunkt

Figur 3: Svovlbrintemålinger samt doserings data fra en trykledning med Grundfos H2S bekæmpelse tidligt i projektet.

I figur 3 vises en af de første dataserier fra projektet, hvor en vigtig funktion i algoritmen blev testet. Den grønne graf viser de tidsspecifikke doserings-setpunkter, og hvordan de varierer over tid med op- og nedjusteringer, som en reaktion på forekomst af svovlbrinte. Dette er udviklet for at minimere overdoseringer.

Der er valgt en grænseværdi på 40 ppm i oppumpningsbrønden. Ved forekomst af en svovlbrintemåling på

eller over 40 ppm øges doseringen; efterfølgende sker nedjusteringer, indtil en ny H2S-måling er på eller over 40 ppm.

Det overordnede svovlbrinteniveau er faldet på strækningen, og den højeste top er under 200 ppm i forhold til den tidligere værdi på 350 ppm (se figur 1).

Der ses dog stadig massive svovlbrinteproblemer på strækningen. Desuden bør bemærkes, at der i perioder slet ikke måles svovlbrinte i gasfasen, og

stadig er den beskrevne forskydning i mellem gasfasesignalet og opholdstiden. Sidstnævnte har den konsekvens, at regulering og dermed bekæmpelse altid sker på bagkant. Dvs. jo længere opholdstid - jo sværere er det at regulere med denne type af algoritme.

Løsningen vil i løbet af den næste tid testes yderligere i samarbejde med Vestforsyning og siden produktsættes og lanceres af Grundfos.

Grundfos’ H2S-løsning

På billedet ses en skitse af Grundfos’ H2S-løsning. I oppumpningsbrønden er en OdaLog RTx svovlbrinte logger placeret.

Den sender data til Grundfos Remote Management (GRM).

Her beregner en algoritme den nødvendige dosering på baggrund af svovlbrintedata målt dagen før og en række fysiskkemiske parametre, indtastet i GRM. Det beregnede setpunkt sendes til doseringspumpen, som doserer direkte ind på trykledningen i pumpestationen, når hovedpumpen kører for at sikre optimal opblanding af kemikaliet. Setpunktet opdateres dagligt, evt. med nødvendig regulering. I GRM kan vælges grænseværdi for accepterede gasfaseværdier af svovlbrintegas i oppumpningsbrønde. Setpunktet bruges til regulering op og ned af doseringen.

Grundfos Remote Management kan tilgås fra enhver PC med internetadgang. Løsningen er udviklet til principielt at være uafhængig af, hvilken kemi en forsyning måtte ønske at anvende til bekæmpelse af et svovlbrinteproblem - fx jern, en kompressorløsning, nitrat og andet. På nuværende tidspunkt er løsningen dog kun testet med jern som fældningsmiddel.

Figur 4: Illustration af Grundfos H2S-løsning.

Svovlbrintedata logges af OdaLog RTx og sendes til GRM (Grundfos Remote Management), hvor et doserings-setpunkt beregnes og sendes til en doseringspumpe (grøn) i pumpestationen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

11

Henry Kragelund Driftsleder, Vestforsyning ”Vestforsyning har deltaget i projektet med et tryksat system, og selv om det ikke lykkedes at få svovlbrintebekæmpelsen til at fungere, har vi lært meget af forsøget og fra de andre deltagere i projektet.

Det er selvfølgelig bedre at forebygge end at helbrede, så derfor er det vigtigt ved nye anlæg at tænke på, hvordan man undgår eller minimerer risikoen for svovlbrintedannelse. Vi ved meget mere om svovlbrintebekæmpelse nu, og vi håber og tror på, at vi kan bruge det fremadrettet.

Vi glæder os til at fortsætte forsøgene og samarbejdet med Grundfos og Aalborg Universitet.”

Jes Vollertsen Professor, Aalborg Universitet ”På Aalborg Universitet har vi gennem tre årtier arbejdet med processer i afløbssystemer. Svovlbrinte er et af arbejdets hjørnesten, da det overalt i verden fører til mange alvorlige problemer i form af lugt, korrosion og sundhedsfare.

Her på universitetet har vi altid sat en ære i at lave anvendelsesorienteret forskning. Eller sagt på en anden måde: Det skal kunne bruges til noget, ellers kan det være lige meget. Dette projekt medvirker til, at vores teoretiske viden om svovlbrinte kommer ud til brugeren. Brugeren kan gøre brug af en viden, der er opsamlet over mange år uden nødvendigvis selv at være inde i de ret komplicerede kemiske, biologiske og fysiske detaljer bag problemstillingen.

Vi mener, at denne tilgang viser vejen frem for svovlbrintebekæmpelse: Let anvendelig teknologi bag hvilken der gemmer sig en kompleks viden om de underliggende processer. Her på Aalborg Universitet har vi fået meget ud af projektet, og ser store muligheder i at fortsætte og styrke det samarbejde, der blev sat i gang.”

12

Lene Rusholt Proceskonsulent, Grontmij ”Grontmij har varetaget procesog projektledelse. Projektet har især bidraget med læring omkring fokus på tydelig kommunikation og gensidige forventningsafstemninger i innovations- og udviklingsprojekter med mange forskellige deltagere (virksomheder og fagligheder).

Der har været stort fokus på processen og samarbejdet mellem de fem parter med afholdelse af konstruktive workshops undervejs. Grontmij har i forbindelse med procesfaciliteringen haft gode erfaringer med anvendelse af vores udviklede Samarbejdsmodel®.”

Rikke Hansen Sekretariatsleder, VTU-Fonden ”Er det skræmmende og hæmmende for innovation, at vandsektoren bevæger sig mod en fremtid præget af krav om effektivitet? Næ. Dette projekt er effektivisering og forbedret arbejdsmiljø.

Vi er stolte over netop dette projekt og har netop besluttet at støtte anden fase i projektet for perspektiverne er store: Vores erfaring er, at innovation bliver til i krydsfeltet mellem mennesker med forskellige kompetencer. Idéerne vokser, når viljen til at lykkes og evnen til at samarbejde er til stede.

Grundfos har taget initiativ til nærværende projekt og slået sig sammen med det rådgivende ingeniørfirma Grontmij og Aalborg Universitets forskningsgruppe for urbant vand. Forskningsgruppen er en af verdens førende vidensinstitutioner inden for svovlbrinte i afløbssystemer.

Projektet får helt fra begyndelsen ekstra fodfæste, fordi idéudviklingen helt fra den spæde begyndelse sker i tæt samarbejde med vandselskaberne Vestforsyning A/S og Mariagerfjord Vand A/S. Et helt igennem stærkt hold med en yderst vedkommende idé, der spås stor nytteværdi for vandselskabernes afløbssystemer.”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Få en total fleksibel transmitterplatform Vælg Liquiline, hvis du ønsker fleksibilitet, vejrbestandighed, digital teknologi og nem programmering!

Det er ikke altid til at vide, hvordan behovet og din proces ser ud om bare 2 år. Derfor tilbyder Endress+Hauser en yderst fleksibel transmitterplatform med plads til op til 8 sensorer og valg mellem 12 analyseparametre, såsom pH/redox, ledningsevne, tørstof, optisk ilt, turbiditet, SAC, ammonium, fosfor, COD, nitrat, ISE Ammonium og nitrat-clorid Den grundlæggende idé med Liquiline er maksimal fleksibilitet for fremtidige ændringer og ny teknologi.

Fremtiden for væskeanalyse er digital og Liquiline identificerer selv de forskellige sensorer med Memosens teknologien og konfigurerer dem med de rette indstillinger.

Det kan ikke blive nemmere!

Takket være den interne hukommelse, gemmes alle kalibreringsdata i sensoren og ikke i transmitteren. Hvilket giver dig mulighed for at kalibrere sensoren, hvor det passer dig.

Du får en problemfri integration i ethvert kontrolsystem via 0/4 ... 20mA, HART, PROFIBUS DP, Modbus TCP, Modbus RS485, og med EtherNet/IP, webserver, så du kan aflæse måleværdierne ved din PC eller hjemme fra sofaen.

Med IP67 er du samtidig sikret en høj vejrbestandighed.

Læs mere på www.dk.endress.com/liquiline

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK -2860 Søborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Telefon +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

13

Få styr på farlige risici med DSS Flere og flere spildevandsselskaber har de seneste år indført Dokumenteret Spildevandssikkerhed.

De bruger det til at kortlægge risici i driften, og mange mener, det er et uundværligt redskab i hverdagen. Men hvordan fungerer DSS egentlig, og hvilke fordele er der ved det? Her fortæller afdelingsleder Mads Leth om erfaringerne hos Vandcenter Syd i Odense.

Af Pia Maltesen, freelancejournalist for Vandcenter Syd Forestil dig at strømmen er forsvundet i Odense efter en bilulykke, hvor bilisten ramte et el-skab. Hjemme hos den vagthavende driftsmedarbejder lyder alarmen. Men hvad gør han helt konkret i sådan en situation, og hvad er konsekvenserne af det ødelagte el-skab? Eller hvad nu hvis alarmen i stedet lød, fordi der var giftige eller eksplosive gasser i kloaknettet?

Disse og mange andre opgaver bliver driftsmedarbejdere hos spildevandsselskaberne løbende stillet overfor, men det er langt fra alle steder, at man ligefrem har en manual for, hvordan man agerer i de forskellige situationer. Det er heller ikke et lovkrav.

Men flere og flere selskaber har de seneste år taget sagen i egen hånd og indført Dokumenteret Spildevandssikkerhed (DSS) for at kortlægge risici i driften og samtidig have en plan for, hvordan man skal handle, hvis der opstår farer. Det gælder bl.a. hos Vandcenter Syd i Odense, hvor man mener, at DSS er et vigtigt instrument i hverdagen. ”Med DSS kan vi dokumentere, at der er styr på driften hos renseanlæggene, og at vi overholder alle enheder. Jeg vil helt klart opfordre andre til at bruge det,” siger afdelingsleder Mads Leth.

Ingen fast manual Der findes ikke nogen færdigstrikket løsning for, hvordan man indfører og bruger DSS. Det beslutter den enkelte forsyning på egen hånd, og hos Vandcenter Syd har man valgt at arbejde ud fra to hovedbegreber: Sandsynlighed og konsekvens. ”Vi har spurgt: Hvad er sandsynligheden for, at en hændelse opstår, og hvad er konsekvensen? Hvad er fx sandsynligheden for, at en pumpe er tilstoppet, og hvad sker der, hvis den er?

Hvor sandsynligt er det, at der kommer vand i en kælder efter oversvømmelse, og hvad er konsekvensen? På den måde har vi kortlagt alle tænkelige risici og vurderet, hvor kritisk det er, hvis det skulle ske,” forklarer Mads Leth.

Vurderer ud fra konsekvens Dernæst har man lavet et skema og inddelt konsekvensen i tre niveauer: Lille, mellem og stor konsekvens. ”En lille konsekvens er, hvis der er en marginal overskridelse af lovgivningen. En mellem konsekvens er, hvis der sker skader på værdier. Det kan fx være, at der kommer vand i en kælder, eller der er langtidsvirkninger ude i miljøet, såsom hvis man forgifter noget i en å.

Siden 2008 har man hos Vandcenter Syd indført Dokumenteret Spildevandssikkerhed (DSS) for at kortlægge risici i driften.

Med DSS kan man dokumentere, at der er styr på driften hos renseanlæggene, og at man overholder alle enheder.

14

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

På nogle områder, har Vandcenter Syd ydermere besluttet, at de vil dokumentere, at de handler og har styr på tingene, og derfor har man sat overvågning op nogle steder. ”På den måde efterviser og dokumenterer vi, at vi gør noget.

Så for os er Dokumenteret Spildevandssikkerhed ikke kun at have styr på sine risici , men også at dokumentere det, der hvor det giver mening,” forklarer Mads Leth.

Han fortæller, at der dog også er ting, som spildevandsselskaberne slet ikke har mulighed for at styre, fordi ansvaret ligger hos kommunen. Spildevandsselskaberne har fx ingen bemyndigelse overfor virksomheder, der tærer på rørsystemet, fordi der ryger kemikalier i afløbet. Det bliver styret gennem spildevandstilladelser fra kommunen. ”Vi kan blot konstatere, at det kan vi ikke gøre noget ved.

Men det er også en vigtig erkendelse, at der er ting i vores system, som vi ikke har kontrol over. Det var fx noget af en

Vurdering af risici for følgende hovedområde: Behandling

En handleplan I sådanne tilfælde har Vandcenter Syd udarbejdet en handleplan, (dokumenteret plan for styring af spildevandssikkerhed, red), der viser, hvordan medarbejderne skal agere. ”For at forebygge åbner vi dækslerne og lufter ud i forbindelse med service. I handleplanen står der, at det gælder for alle, hver gang vi er på pumpestationer, i brønde eller andre spildevandsanlæg. Vi skal måle koncentrationen af svovlbrinte, ilt, cyanid og eksplosive gasser, og vi skilter de steder, hvor der er en særlig risiko. Hvis en måling viser, at den er over alarmgrænsen, handler vi. Og i sådan et tilfælde skal vi kontakte vores laboratorieteam og om nødvendigt Beredskabsstyrelsen,” siger Mads Leth.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

2

2

2

2

F

1. Den kemiske sammensætning i spildevandet kan ødelægge biologien så vandet ikke renses, f.eks. salt og stoffer vores anlæg ikke er dimensioneret til (som f.eks. miljøfremmede stoffer, A-stoffer).

2. Den kemiske sammensætning i spildevandet kan ødelægge biologien så slammet ikke kan fældes.

3. Den kemiske sammensætning i spildevandet kan udgøre en risiko for mandskabet og anlægget.

4. Under- eller overbelastning af anlægget ved uhensigtsmæssig styring af spildevandsmængden via fleksible oplande.

5. Manglende sporbarhed: ude af stand til at styre bestemte tilførsler af bestemte typer spildevand fra slamsugere.

6. Forgiftning af hele anlægget ved

Udarbejdet den 25. marts 2008 Revideret den 17. december 2014

Vurdering

Rødt område: CCP, oPRP eller PRP Gult område: CCP, oPRP eller PRP Grønt område: evt. PRP CCP= kritisk kontrolpunkt oPRP= operationelt forebyggende program PRP= forebyggende program IS = ingen styring stor mellem lille

stor mellem lille

stor mellem lille

stor mellem lille

stor mellem lille

stor mellem

X ingen

lille mellem Sandsynlighed

stor

ingen

x lille mellem Sandsynlighed

stor

ingen

x lille mellem Sandsynlighed

stor

x ingen

lille mellem Sandsynlighed

stor

x ingen

x lille mellem Sandsynlighed

stor

x

Begrundelse for vores vurdering

Valg af styring

Det sker ikke ret tit, at al biologien slås ihjel, men hvis det sker, så er konsekvensen stor. Vi ved hvad vores anlæg er dimensioneret til (N, P, COD).

Tilledning af øvrige stoffer styres i risknr. 3/tilledning.

oPRP

Vi har mulighed for at begrænse slamflugten ved by-pass (kompetence) eller ved brug af kemiske midler.

IS

Hvis det sker at f.eks. pH er meget lav, så er der ikke direkte kontakt mellem spildevandet og medarbejdere (kompetence).

PRP

Specielt NØ og NV vil det være slemt, fordi anlægget ikke er dimensioneret i forhold til udvidelser i det opland der leder til.

oPRP

Hvis ikke vi styrede det, så ville koncentrerede tilførsler af uidentificeret, skadeligt spildevand kunne ødelægge anlægget. Tilledning styres via spildevandstilladelser i DSS/tilledning.

Ved slamsugere er sandsynligheden lille pga stor fortynding. og vi har ikke konstateret driftsproblemer relateret til aflæsning fra slamsugere.

Hvis ikke det styres, vil det kunne påvirke vores

Kom mune n

PRP, CCP eller oPRP

Lovkrav (x)

K

Konsekvens

2

B

Konsekvens

2

Risiko (nr. og beskrivelse)

Konsekvens

For lettere at illustrere, hvordan DSS virker i praksis hos Vandcenter Syd, har afdelingsleder Mads Leth opstillet følgende eksempel, som alle spildevandsselskaber kan nikke genkendende til. Nemlig udviklingen af giftige eller eksplosive gasser i forbindelse med kemikalier i til-ledningen. ”Sker det? Ja, det gør det. Og der er stor sandsynlighed for, at det sker flere gange om året,” siger Mads Leth og fortsætter: ”Hvis vi ikke gjorde noget - hvis Peter og Poul kravlede ned i en kloakledning uden forholdsregler, ville de klappe om og dø på stedet. På skemaet er situationen markeret med et rødt kryds, fordi der både er stor sandsynlighed for, at det forekommer, og en konsekvens af det, så vi skal selvfølgelig gøre noget ved det,” siger Mads Leth.

Uden indflydelse

Konsekvens

Sådan fungerer DSS i praksis

svingninger i mængden udgøre en risiko? Er lugt eller sand og vejsalt en risiko? ”Det er alle tænkelige spørgsmål og scenarier i forbindelse med tilførsel til systemet. Og så har vi spurgt: Kan det forekomme? Hvor tit kan det forekomme? Og hvad er konsekvensen, hvis det sker,” siger Mads Leth.

Konsekvens

Hos Vandcenter Syd har man arbejdet med DSS siden 2008.

Selve værktøjet er udviklet under en uges workshop, hvor 14 af spildevandsafdelingens 70 ansatte samt en rådgiver udarbejdede en lang liste med alle mulige tænkelige scenarier fra hverdagen. Det blev til syv sider med spørgsmål, som herefter blev lagt ind i et skema i tre kategorier: Til-ledningen til systemet (kloaksystemet), selve behandlingen (som regel renseanlæggene), og udledningen fra systemet.

Under kategorien ”til-ledning” finder man spørgsmål som: Hvad sker der, hvis der kommer benzin i afløbet, eller hvis industrien udleder et eller andet? Kan manglende viden om, hvem der tilfører det, være en risiko? Kan skybrud udgøre en risiko? Kan for lille en vandføring udgøre en risiko? Kan

”

­

Mads Leth, afdelingsleder, Vandcenter Syd i Odense

Konsekvens

En uges arbejde

”

Med Dokumenteret Spildevands­ sikkerhed kan vi sove roligt om natten, for vi ved, at vi har styr på vores risici. Hvis nogen spørger, kan vi også dokumentere det, og det er væsentligt som ledelse.

Procestrin hvor der styres

Ved en stor konsekvens er der tale om synlig skader. Der har vi også slået noget ihjel i åen såsom fisk og dyr - eller mennesker bliver syge eller kommer til skade,” forklarer afdelingslederen.

Også begrebet sandsynlighed er delt op i underkategorier: Ingen sandsynlighed betyder, at det aldrig forekommer. Lille sandsynlighed betyder, at det forekommer meget, meget sjældent. Mellem sandsynlighed betyder, at det er tilbagevendende, ikke årligt men hvert 5. eller 10. år. Og stor sandsynlighed er, hvis det forekommer jævnligt og flere gange om året. ”Vi har selv bestemt, hvad vi mener, når vi siger ”hvor tit er tit”, men man kan sagtens vælge en anden metode,” understreger Mads Leth.

IS

oPRP

Side 1 af 8

15

øjenåbner at opdage, at vi ingen indflydelse har på nogle af de ting, der kan have stor konsekvens. Men selvom vi ikke har indflydelse, er det stadig væsentligt at kortlægge hvor og hvad, det er,” mener Mads Leth.

Årlig evaluering En gang om året mødes fem mand fra ledelsen hos Vandcenter Syd og gennemgår spørgsmålene i DSS risikoanalysen. Hvis spørgsmål ikke længere er relevante, ændrer de på vurderingen af sandsynlighed og konsekvens, ligesom eventuelle nye problematikker bliver tilføjet.

Hos Vandcenter Syd er miljøkonsekvenser den afgørende faktor i vurderingerne af sandsynlighed og konsekvens, men man kan også vælge at have fokus på økonomi eller noget helt tredje. Det er op til det enkelte spildevandsselskab at beslutte, hvad der er vigtigst for dem. ”Hvis man fx hellere vil gøre konsekvensen op i kroner og ører, kan man jo eksempelvis sige, at man handler, hvis konsekvensen af en skade beløber sig til over 50.000 kroner. Alt andet er betragtet som en petitesse.” På den måde har man opgjort det på økonomi i stedet,” siger Mads Leth.

Han opfordrer alle spildevandsselskaber til at bruge DSS, og Vandcenter Syd i Odense stiller sig gerne til rådighed med viden og erfaring. ”Vi vil gerne komme og fortælle om, hvordan vi har gjort og give inspiration og uddele viden. For selvom det ikke er noget krav at bruge DSS, så er det et utroligt godt redskab til at have styr på tingene - og en god systematisk måde til at kortlægge sine risici i driften.”

Hvad er Dokumenteret Spildevandssikkerhed?

I vandsektoren har Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) gennem en årrække været anvendt som et værktøj til kortlægning og styring af risici i forhold til en sikker drift af vandforsyningen.

Dokumenteret Spildevandssikkerhed er et værktøj udviklet ud fra vandforsyningernes vejledning om Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS), som er udarbejdet af DANVA og Miljøministeriet.

DDS er et aktivt ledelsesværktøj, der fokuserer på de væsentligste risici indenfor vandforsyningens fire hovedområder: Indvinding, vandbehandling, distribution og forbrugernes installationer. Hvert led i vandforsyningssystemet bliver vurderet i forhold til, hvad der kan gå galt, hvor kritisk det vi være for forbrugerne, og hvordan problemerne kan forebygges.

Tidsforbrug til udvikling af DSS: Workshop og udvikling af spørgerammen: en uge.

Efterfølgende vedligehold af DSS: 3 x 3 timer en gang om året, hvor skemaet bliver gennemgået af ledelsen: 3 timer på tilledning, 3 på behandling og 3 på udledning.

Movitec - højtryks in-line pumpe

Movitec-pumpen fra KSB kan bruges til mange formål, herunder: - Trykforøgning af vandforsyning - Vandbehandling - Vaskeanlæg

a Energieffektiv a Driftsikker a Fleksibel

Pumpen har samme indbygningsmål, som de øvrige kendte produkter på markedet, og den udmærker sig i øvrigt med en af markedets højeste virkningsgrader.

Pumpen kan bl.a. leveres med den energirigtige IE4 motor og frekvensomformer - og til den helt rigtige pris.

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk

16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

KEMIRA DESINFIX® – MILJØVENLIG DESINFEKTION AF VAND Rent vand er en global nødvendighed; essentielt for liv og trivsel. Hos Kemira er vi engageret i udviklingen af effektive og innovative teknologier til rensning af spildevand. Med vores desinfektionsløsning er det muligt at overholde krav til bakterier i renset spildevand, således at det kan genanvendes. Kemira DesinFix® er ”state-of-the-art” og er designet til at overholde de strengeste krav til miljøet.

www.kemira.com @kemiragroup /kemiragroup

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

17

Lægemiddelstoffer – Hvilke stoffer kan centrale renseanlæg fjerne?

I det biologiske rensetrin blev lægemiddelkoncentrationerne for flere stoffer reduceret med 50 procent eller mere. Seks ud af 49 analyserede lægemiddelstoffer i udløbene kan udgøre en miljørisiko.

Tekst: Karen Klarskov Møller, Arbejdsmiljø- og projektleder, Aarhus Vand og Bodil Mose Pedersen, Projektleder, DHI Lægemiddelstoffer i spildevand, som tilføres centrale renseanlæg, kommer både fra den primære sundhedssektor (husholdningerne, red.) og hospitalerne.

Renseanlæggene er ikke umiddelbart

designet til at rense for lægemiddelstoffer, og de udgør i dag den eneste barriere til det omgivende vandmiljø. I forhold til at forbedre rensningen for lægemiddelstoffer afprøves i øjeblikket

metoder til decentral rensning af hospitalsspildevand.

Spildevand fra den primære sundhedssektor skal fortsat renses på centrale renseanlæg. Derfor er det vigtigt at have kenskab til effektiviteten af det biologiske rensetrin og eventuelle efterpoleringsmetoder på de centrale renseanlæg.

Aarhus Vand har på Egå og Viby renseanlæg gennemført et måleprogram med det formål at karakterisere belastningen med lægemiddelstoffer og vurdere effekten af biologisk rensning og sandfiltrering samt dosering af pereddikesyre.

Aarhus Universitetshospital, Skejby afleder spildevand til Egå renseanlæg.

Typiske centrale renseanlæg Egå og Viby renseanlæg er begge efter danske forhold - traditionelle renseanlæg med mekanisk, biologisk og kemisk rensning, inklusive kvælstoffjernelse. Begge kloak-oplande er fælleskloakerede. Inden det rensede vand ledes ud i henholdsvis Egå og Aarhus Å, passerer vandet sandfiltre. Egå renseanlæg har en iltningstrappe inden udløb, mens Viby renseanlæg er udstyret med en efterbelufter. Opbygningen af sandfiltrene er ens på de to anlæg.

Anlægskapaciteten og belastningen for anlæggene fremgår af Tabel 1.

Resultater fra måleprogram

På billedet ses en iltningstrappe ved udløbet fra Egå renseanlæg.

18

Foto: Aarhus Vand

I det biologiske rensetrin på Egå og Viby renseanlæg blev lægemiddelkoncentrationerne for henholdsvis 18 og otte stoffer reduceret med 50 procent eller mere, og på de to renseanlæg blev fire, henholdsvis seks stoffer efter den biologiske rensning reduceret til under detektionsgrænsen.

De to lægemidler, som forekommer i de højeste koncentrationer i indløbene på renseanlæggene, er paracetamol og ibuprofen. Begge stoffer fjernes effektivt (>97 procent) i det biologiske rensetrin. Paracetamol og ibuprofen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

er smertestillende lægemidler, som fås i håndkøb, men de anvendes også i stor udstrækning på hospitaler. Både indløbskoncentrationer og belastningen med ibuprofen og paracetamol var højere på Egå renseanlæg end på Viby renseanlæg.

I september 2013 indførte Sundheds­ styrelsen receptpligt for store pakker med svage smertestillende lægemidler, herunder paracetamol og ibuprofen.

Begrænsningen i pakkestørrelsen har reduceret forbruget af ibuprofen og paracetamol, og allerede under målingerne i efteråret 2013 sås en faldende belastning på renseanlæggene.

Måleprogrammet viste ikke nogen entydig renseeffekt af sandfiltreringen.

For de enkelte lægemiddelstoffer var der forskel i fjernelsesgraderne på de to renseanlæg, og for 10 stoffer måltes negative fjernelsesgrader over sandfiltrene, mens der for seks stoffer blev registreret positive fjernelsesgrader.

Forklaringen på de negative fjernelsesgrader kan henføres til usikkerheden på analyserne, der er forhøjet, når koncentrationerne ligger tæt på detektionsgrænserne.

Kritiske lægemiddelstoffer Ud af i alt 49 målte lægemiddelstoffer (kontraststoffer ikke inkluderet, red.) blev 22 ikke målt over detektionsgrænsen i udløbene fra renseanlæggene. Med udgangspunkt i de målte maksimale koncentrationer i udløbene blev der identificeret seks lægemiddelstoffer som miljøkritiske (se tabel 3).

Risikovurderingen er baseret på sammenligning med Predicted No Effect Concentration (PNEC) i ferskvand. Ved bedømmelse af miljørisikoen skal der også tages hensyn til den aktuelle fortynding i udledningspunktet.

På Viby renseanlæg blev der i to ud af tre måleperioder doseret pereddikesyre for at reducere indholdet af E.coli og enterokokker i det rensede spildevand og sikre god badevandskvalitet ved udløbet til Aarhus Å. Koncentrationen af pereddikesyre i spildevandet var mellem 0,002 og 0,003 procent.. Der var ingen tegn på, at pereddikesyredoseringen havde hverken positiv eller negativ effekt på reduktionen af lægemiddelstoffer. I teorien vil tilstedeværelsen af aktive iltkomponenter kunne oxidere lægemiddelstoffer, men koncentrationen af oxidationsmiddel var lav, og mange lægemiddelstoffer kræver normalt kraftig oxidation for at blive inaktiveret.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Tabel 1: Data for Egå og Viby renseanlæg Enhed

Egå renseanlæg

Viby renseanlæg

MBNDKF

MBNDKF

PE

120.000

83.000

Anlægstype Anlægskapacitet

PE

73.507

46.667

Maks. hydraulisk kapacitet

m3/time

3.600

4.896

Middel døgnvandmængde 2012

m3/dag

22.090

16.090

Egå

Århus Å

Middelbelastning i 2012

Recipient

Tabel 2: Renseeffektivitet for lægemiddelstoffer målt i de højeste koncentrationer

Renseeffektivitet over det biologiske trin

Lægemiddelstoffer

Egå %

Viby %

Paracetamol

>99

>99

Ibuprofen

>97

>98

Enalapril

97-98

95-97

Ciprofloxacin

92-95

90-97

Metronidazol

92-95

47-94

Diclofenac

37-44

35-72

Ritalinicacid

44-70

< 20

Losartan

51-80

< 20

Tramadol

< 20

< 20

Metoprolol

< 20

< 20

Carbamazepin

< 20

< 20

Erythromycin-dehydrato

51-68

< 20

Venlafaxin

< 20

< 20

Tabel 3: Maksimale lægemiddelstofkoncentrationer og PNEC (Predicted No Effect Koncentration) Lægemiddelstoffer

Anvendelse

Maks. ng/l Egå udløb

Maks. ng/l Viby udløb

PNEC fersk ng/l

Carbamazepin

Centralnervesystemet

580

750

500

Clarithromycin

Infektionssygdomme

17

160

60

Diclofenac

Hudsygdomme

330

410

100

Erythromycindehydrat

Infektionssygdomme

120

640

40

Ifosfamid

Muskler, led og knogler

21

30

20

Venlafaxin

Centralnervesystemet

760

440

100

Kontraststoffer analyseret Kontraststoffer bruges i forbindelse med røntgenundersøgelser, som hovedsageligt foregår på hospitaler og i mindre omfang på private klinikker. Derfor var koncentrationen af kontraststof-

fer tydeligt højere på Egå renseanlæg.

Koncentrationsniveauet for kontraststoffet iomeprol var lavere på Viby renseanlæg (Se figur 1). Der blev analyseret for Syv kontraststoffer i indløbene, hvoraf de to var under detektionsgrænsen på

19

begge renseanlæg. Uanset koncentrationen i indløbet til renseanlæggene var reduktionsmønstret det samme på begge renseanlæg, hvor kontraststofferne blev reduceret over både det biologiske rensetrin og sandfiltret.

20

15

Undersøgelsen har vist en svagt forhøjet belastning med lægemiddelstoffer på Egå renseanlæg fra hospitalsspildevand.

Konklusionen er, at den biologiske rensning var effektiv på begge renseanlæg, og i udløbene lå koncentrationerne for næsten alle de miljøkritiske lægemiddelstoffer på samme niveau.

De miljøkritiske lægemiddelstoffer i udløbene fra renseanlæggene er også fundet i andre undersøgelser og derfor er det relevant ved vurdering af efterpoleringsmetoder på decentrale renseanlæg at have fokus på disse stoffer.

µg/l

Perspektiver

10

5

0 før sandfilter

indløb

Egå

efter sandfilter

Viby

Figur 1: Koncentrationer af kontraststoffet iomeprol i indløb samt før og efter sandfilter (udløb) på Egå og Viby renseanlæg.

wmb-720 Danish qdos duo_Layout 1 16/06/2014 12:07 Page 1

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

PERISTALTIC

PUMPHEAD

qdospumps.com +45 4694 0065

20

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Fremragende lav-hastigheds effektivitet

Det kræver sand innovation at opnå en høj effektivitet i lav-hastigheds spildevandsmixning. Flow boosteren type ABS XSB fra Sulzer er den mest effektive langsomt kørende mixer af sin slags – den er i stand til at reducere energiforbruget med op til 25%. Besparelserne begynder med XSB’ens premium-efficiency

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

motor og dens robuste gearkasse.

Derudover er der også de unikke selvrensende propeller, hvis overlegne thrust of flow kapacitet kan erstatte to andre mixere. Resultatet er derfor ikke kun et mindre energiforbrug, men også lavere investeringsog vedligeholdelsesomkostninger.

Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon +45 4817 1110 info.abs.dk@sulzer.com www.sulzer.com

21

Tema Regn og oversvømmelser

Udstillingen ’Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer’ går tæt på, hvordan vi på nye måder kan gøre vores byer klar til fremtidens vejr. Udstillingen gennemgår både den historiske baggrund og de udfordringer vi står med nu, ligesom den viser en lang række løsninger, som arbejder med håndtering af vand i byrummet på forskellig vis.

Regnen kommer – tør vi bruge den?

Lange, tørre somre og kældere, der så pludselig forvandles til svømmehaller. Vi kender efterhånden problemerne, som vi står over for – nu handler det om at udvikle løsningerne. De kommende år skal der investeres 30-40 mia. kroner i klimatilpasning i Danmark. Hvordan gøres det bedst?

Tekst: Kristina Neel, Dansk Arkitektur Center. Foto: Kristian Ridder-Nielsen Historisk har man altid håndteret vand i byerne på forskellig vis. Førhen var byerne ikke så tæt bebyggede, vandet løb frit i gaderne, der var åbne å-løb og dermed ikke så mange lukkede asfaltoverflader, hvor vandet ikke kunne trænge igennem. Men da byerne blev industrialiserede, blev de åbne ’kloakker’ et problem, og sygdomme kunne smitte via det beskidte vand.

Det løste man ved at lægge vandet ned under jorden, men kloakkerne var dog aldrig dimensionerede til at håndtere de regnmængder, som vi ser nu. Således har vi løbende lavet grundlæggende om på vores byer for at tilpasse dem til biler, voksende befolkninger og andre ting, og det er en sådan tilpasning vi nu igen står over for.

Vandet skal tilbage til overfladen Så hvad gør vi? Udbygger vi de eksisterende kloakker? Eller finder vi andre løsninger? På Dansk Arkitektur Center kan man frem til april blive klogere på klimatilpasning med udstil-

22

lingen og arrangementsrækken ”Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer”.

Udstillingen viser, hvordan man ved nye løsninger kan mindske udbygning af kloaknettet, hvilket ofte er dyrt og ufleksi-

Arrangementer i under udstillingen I forbindelse med udstillingen bliver der løbende afholdt arrangementer, og du kanstadig nå at deltage i et par stykker af dem.

• Debat: Fremtidens By – Fra vision til handling – den 6. marts kl 13 til 16.

• Debat: Håndtering af vandet i den tætte by – den 24. marts klokken 13 til 16.

Tilmelding skal ske via hjemmesiden www.dac.dk under udstillingen “Regnen kommer”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

belt, og i stedet bringe vandet tilbage til overfladen. Kan en tennisbane fx være en del af et klimatilpasningsprojekt?

I Gladsaxe har et af de projekter, som formidles i udstillingen netop kombineret sportsfaciliteter med anlæg, der kan aflede og opsamle regnvand via en række damme og kanalsystemer mellem idrætshallerne og langs fodboldbanernes sidelinjer.

I Rabalder Parken i Roskilde har man også arbejdet med en kombineret regnvandsopsamling og skaterpark. I tørre perioder kan området bruges til skatere, rulleskøjteløb med mere, og i de våde perioder er der render og kanaler til afledning af tag- og overfladevand. Det er således gode eksempler på løsninger, hvor man slår to fluer med et smæk.

Kræver samarbejde på tværs De nye løsninger kræver dog et helt andet samarbejde på tværs og en åbenhed over for at inddrage nye partnere. Ofte er det nemlig mere pladskrævende at arbejde med vandet på overfladen og derfor skal kommuner, forsyningsselskaber og private grundejere gå sammen om at skabe disse løsninger. Det er også oplagt at involvere borgerne i de nye løsninger – både i forhold til hvad man selv som borger kan gøre for at forhindre, at vandet havner i ens kælder, samt hvor man som borgere ser et behov for et nyt rekreativt byrum. Udstillingen ’Regnen kommer’ giver måske et sneak peak ind i de fremtidige løsninger.

Udstillingen” Regnen kommer” • Udstillingen ”Regnen kommer” foregår fra den 16.

Januar til den 6. april 2015 hos Dansk Arkitektur Center på Strandgade 27B i København. Dansk Arkitektur Center præsenterer en række konkrete bud på nye løsninger, der udnytter regnvandet til at skabe bedre byrum.

• ”Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer” er udviklet i et partnerskab mellem Dansk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Arkitektur Center og Realdania. Projektet er støttet af COWI og Københavns Universitet og skabt i samarbejde med Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Smith Innovation, Carlberg Christensen og Realdania By. • Tilkoblet udstillingen er også en arrangementsrække med faglige arrangementer om klimatilpasning. Læs mere på dac.dk.

23

Tema

Regn og oversvømmelser

Under den ”utætte” asfalt lægges drænstabile sten, hvor regnvandet kan sive ned igennem. En betonitmåtte afgrænser bassinet mod kantstenen.

Foto: NCC

Permeabel asfalt løser problemer med oversvømmelse

På Agerlandsvej i Odense har man i november sidste år indviet Danmarks første offentlige permeable asfaltvej med ”faskinebærelag”. Anlæggelsen af en helt ny type vej har løst problemet med en overfyldt kloak i villakvarteret, hvor vejvandet er gået fra at være en del af problemet til en del af løsningen. Vand- og trafikinfrastruktur er blevet blandet sammen, og det giver både muligheder og udfordringer. Det fortæller projektleder Martin Westerboe Sørensen fra Vandcenter Syd. Tekst: Martin Westerboe Sørensen, projektleder, Ressourcer & Anlæg, Vandcenter Syd. Hver gang det regnede i store mængder, havde man et kapacitetsproblem i fælleskloakken på den stille villavej Agerlandsvej i Odense.

Hvad er en permeabel vej?

Permeabel betyder, at vejen består af asfalt, der har små utætheder, der kan opfange regnvand og lade det sive i jorden – frem for at lade vandet løbe i kloakken. Det er en innovativ og bæredygtig løsning, der aflaster kloaksystemet og giver beboerne en nyrenoveret vej.

Du kan se, hvordan vejen slubrer vand i dette videoklip: http://youtu.be/qIe8eQ-5Mps

24

”Kloakken var egentlig i fin stand og havde endnu en betydelig restlevetid, men den var for lille, og beboerne langs vejen havde adskillige gange fået deres kældre oversvømmet. Vi var derfor på nippet til at gøre, som vi plejer - nemlig at udvide ledningsdimensionen ved at cracke ledningen,” fortæller Martin Vesterboe Sørensen, der er projektleder for Ressourcer & Anlæg hos Vandcenter Syd. Øvelsen ville koste omkring en million kroner i anlæggelse plus en straksafskrivning af et ellers levedygtigt ledningsanlæg. På samme tid var asfalten på Agerlandsvej ved at være udtjent, og kommunen stod overfor at skulle udskifte slidlaget.

Men så kom ideen om at afkoble vejen fra kloakken og i stedet håndtere vejvandet i en vejopbygning med ny permeabel asfalt. Permeabel betyder, at vejen består af asfalt, som har små utætheder, der kan opfange regnvand og lade det sive i jorden - frem for at lade vandet løbe i kloakken. Det er en bæredygtig løsning, der aflaster kloaksystemet og giver beboerne en nyrenoveret vej.

Odense Kommune og VandCenter Syd gik sammen om projektet, og november 2014, mindre end et år senere, kunne man indvie Danmarks første offentlige permeable asfaltvej med ”faskinebærelag”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Tema

Regn og oversvømmelser

Omlægning af vejen Ved omlæggelsen af Agerlandsvej blev 150 meter villavej konverteret fra en almindelig vej til en vej med indbygget faskine.

Ud over at lægge ny permeabel asfalt, som vandet kan trænge igennem, blev bærelaget under asfalten udskiftet med godt 40 centimeter stenfyld, hvor regnvand fra vejoverfladen kan opsamles og nedsives frem for at løbe i kloakken.

Drænstabilen kan være vandfyldt, uden at det påvirker bæreevnen – noget en normal stabilgrusopbygning ikke kan holde til. Den færdige vej tåler - både med og uden vand i - samme belastning som en traditionel vej. De 30 procent porevolumen i drænstabilen udgør samlet set en faskine på godt 120 m3. Teoretisk set er der i bærelaget således plads til vejvand fra 80 til 100 års regn (120 mm. regn eller 120 l/m2 vejareal, red.)

Mindre risiko for oversvømmelser ”Vi har opnået det ønskede serviceniveau og har minimeret chancen for kælderoversvømmelser i og omkring Agerlandsvej ved at fjerne vejvandet fra kloakken. Og vejvandet er dermed gået fra at være en del af problemet til at være den del af løsningen,” fortæller Martin Westerboe Sørensen. ”En yderligere gevinst ved sådan en LAR-løsning frem for en traditionel rørudvidelse er, at vejvandet håndteres lokalt og ikke havner i kloakken.

Vejvandet bidrager derfor ikke til kælderoversvømmelser og overløb længere nede i afløbssystemet, og vandet skal ikke igennem renseanlægget.”

At vejen kan håndtere vejvandet fra en meget stor regn (120 mm.), betyder

også, at der er en stor ekstrakapacitet i forhold til fx en 5 til 10 års regn. Der er således plads til at tilslutte en del yderligere regnvand, som fx tagvand fra husene i området, inden faskinevejens kapacitet er opbrugt. Sådanne private tilslutninger vil betyde endnu mindre regnvand i kloakken og begrænse risikoen for kælderoversvømmelser for områdets beboere yderligere. Regler og normalpraksis på området gør dog, at der rejser sig en række spørgsmål, som godt kan stå i vejen for privates tilslutninger og dermed en optimal udnyttelse af faskinevejen.

Faskinevolumen i vejopbygningen kan gøres større ved at gøre laget af drænstabil større. Med et lag af drænstabil på fx en til to meter kan der således skabes plads til rigtig meget regnvand i den tætte bys vejarealer, hvor det ellers er meget svært at finde plads til vandet.

En ny type anlæg og asfalt betyder også en ny type af drift og vedligehold.

Men hvem har ansvaret for hvad? Og hvem skal betale? Igen er der regler og normalpraksis på området, som giver anledning til spørgsmål, og den endelige formel for fordeling af driften, er da heller ikke på plads på Agerlandsvej endnu.

Dette har dog heldigvis ikke stået i vejen for, at kommune og forsyning sammen har kunnet forfølge en mere optimal løsning, og det er nu det vigtigste.

Økonomi Det er fristende at sammenligne økonomien i denne løsning med den tidligere planlagte cracking af kloakken - men det ville være som at sammenligne pære og bananer. Løsningen på Agerlandsvej er en LAR-løsning, der kan noget andet end en traditionel rørløsning.

Sådan ser det permeable asfalt ud, når det bliver lagt på vejen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Den permeable løsning her har været 20 til 30 procent dyrere end anlægsomkostningen ved en traditionel cracking Bemærk dog, at forskellen er mindre, hvis restlevetiden af den eksisterende kloak regnes med. ”Odense Kommune har bidraget med et beløb svarende til udskiftning af slidlaget. Det resterende beløb er betalt af forsyningen. I grove træk har både kommune og forsyning brugt den samme pose penge på projektet, som vi hver især ellers ville have brugt på slidlag og cracking af ledning. Vi har dog ved anlæggelsen af en permeabel vej fået en anden løsning, som kan noget mere, men hvor vores viden om levetid og driftsudgifter fortsat er uvis,” siger Martin Westerboe Sørensen.

”Legestuen” – et samarbejde mellem offentlige og private Odense Kommune, Vandcenter Syd, Orbicon og NCC havde forud for projektet fundet sammen i et løst og uforpligtigende interessefælleskab med et fælles ønske om at blive klogere på regnvandshåndtering i vejarealer. Vi har kaldt vores gruppe for ”legestuen” i mangel på bedre.

At projektet er udsprunget af dette tværfaglige forum, vurderer jeg, har været afgørende for, at vi kunne stable projektet på benene og gennemføre det på bare 10 måneder.

Vejen er blevet anlagt af Entreprenørfirmaet Egelund A/S, som vi inviterede til at ”lege med” i legestuen, allerede mens projektet tog form. Entreprenøren har leveret mange gode indspark til projektet både før og under anlægsfasen, hvilket mere skyldes en god gensidig tillid end et omfattende og finpudset udbudsmateriale.

Med projektet har alle parter været nødt til at gå nye veje, og vi har gjort os mange nye erfaringer undervejs samtidig med, at traditioner om vejbygning og ansvarsområder bliver udfordret. Det har gjort projektet meget spændende og har givet anledning til mange principelle snakke på tværs af myndigheder, entreprenør og forsyningsselskab.

25

Tema

Regn og oversvømmelser

Kik ud over Tåsinge Plads fra vest mod øst. Regnvandet fra tagene og pladsen opsamles og ledes til nedsivning i den dybe ende længst mod øst.

Regnvand ledes væk fra kloakker i København På Tåsinge Plads i København har man lavet en grøn oase, hvor regnvandet bruges aktivt i stedet for at blive ledt til kloakkerne. Formålet er at undgå at belaste kloakkerne, der især kan opleve problemer ved skybrud med risiko for oversvømmelse.

Tekst: Orbicon og HOFOR. Fotos: Kontraframe/Orbicon I december blev Københavns første klimatilpassede byrum indviet. På Østerbro kan beboerne omkring Tåsinge Plads nu glæde sig over at have fået en grøn oase, der både er køn at se på, rar at opholde sig i, og som kan aflede og opbevare store mængder regnvand. Det sker blandt andet i bassiner under jorden og i regnbede med plads til planter, der trives i særligt våde miljøer - en urban regnskov. ’Regnskoven’ er bare ét af mange tiltag på pladsen, hvor regnvandet håndteres og bruges aktivt i stedet for at blive ledt til kloakken, hvor der kan være pladsproblemer ved skybrud.

Skt. Kjelds Klimakvarter Med Skt. Kjelds Klimakvarter på Østerbro har Københavns Kommune ønsket at sikre byen mod de kraftige regnskyl med grønne løsninger i gadeplan. Løsninger der skaber frodige, smukke byrum til beboerne i området og samtidig effektivt leder vand fra skybrud væk fra kvarteret.

26

Klimakvarter skal vise vejen Tåsinge Plads er en del af Sankt Kjelds Klimakvarter på Østerbro. Her kan man blandt andet opleve kæmperegndråber - store metalliske dråber, som er løftet lidt over jorden.

Dråberne har en lettere flad form, så det ligner dråber, der lige har ramt jorden. Ved at vippe på en flise, pumpes vand op under den største af dråberne, der er lavet, så den ser ud som om, den er ved at lande på jorden. Et hit for børn og barnlige sjæle.

Vandet kommer fra et bassin under jorden, som opsamler regnvandet fra tage. Et andet sted opsamles vand fra vejene i nogle regnbede med filtermuld, som renser en del af vandet.

På den måde sørger anlægget for at regnvandet ikke belaster kloakken. Klimatilpasningen går netop ud på at skabe kapacitet i kloakkerne, for at undgå oversvømmelser og skader. Ved indvielsen i december sagde Københavns Kommunes teknikog miljøborgmester Morten Kabell. ”Klimakvarteret viser vejen for, hvordan fremtidens skybrudssikrede by kan se ud. I stedet for at kaste milliarder efter nedgravede kloakrør udnytter vi muligheden for at gøre op Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Tema

Regn og oversvømmelser

med asfaltjungler og i stedet skabe grønne og blå byrum, som borgerne kan nyde godt af. Vi skal sikre byen mod oversvømmelse, og når vi samtidig får skabt flere grønne områder i København, slår vi to fluer med ét smæk.”

Projektet skal danne ramme for mange kommende klimatilpasningsprojekter i Hovedstaden, og Hovedstadens Forsyning (HOFOR) har planer om at føre et rør fra kvarteret ned til havnen, så regnvandet kan ledes ud i havnen, når der ikke længere er plads til mere regnvand i klimakvarteret. ”Tåsinge Plads er første skridt på vejen mod at klimasikre hele Sankt Kjelds Kvarter. Det er rigtig store mængder regnvand, som nu kan sive ned i jorden eller samle sig i bassinet. Vi er dog også nødt til at få en del af regnvandet væk fra området for at undgå oversvømmelser. Derfor går HOFOR som noget af det næste i gang med at få etableret en tunnel under gasværksgrunden og jernbanen, så vi kan lede regnvand fra kvarteret direkte ud i havnen,” siger Per Jacobsen, der er teknisk direktør i HOFOR. Han understreger, at erfaringerne fra klimakvarteret skal bruges i hele HOFORs forsyningsområde.

Genbrug på pladsen Pladsen er udviklet i tæt samarbejde med brugerne. Der har både været møder og midlertidige installationer, som de har kunnet afprøve og flytte rundt med – blandt andet ”bølgen”, der er et slags legemøbel, en gammel egetræsstamme og meget mere. Fliserne er restmateriale fra Ørestad Boulevard, og brostenene er også genbrug. Derudover har man brugt de gamle egetræsstammer fra borgerinddragelsesprocessen.

Tåsinge Plads er Københavns første byrum, hvor man har arbejdet med at sikre mod bl.a. skybrud.

Tåsinge Plads • Tåsinge Plads blev indviet den 6. december 2014.

• På Tåsinge Plads er over 1.000 m2 asfalt blevet omdan­ net fra vejareal til et levende byrum, hvor frodig natur og rindende regnvand skaber en grøn oase for bebo­ erne i Klimakvarteret.

• I alt forsinkes og håndteres regnvand fra et areal på 4300 m2, hvilket svarer til et område på størrelse med en halv fodboldbane.

• Vandet fra tagene løber ned i store underjordiske vand­ beholdere. Undervejs renses vandet til så ren vand­kvali­ tet, at det kan bruges til vandleg.

• Ved de store ’regndråber’ på pladsen kan vandet fra tankene pumpes op under dråberne. Derfra løber vandet ned i et delta, hvor børn kan lege med vandet.

• Holdet bag projektet på den nye Tåsinge Plads består af Malmros A/S, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon, Feld – Studio for digital crafts og Via Trafik.

• Projektet har kostet 16 mio. kroner som betales af Område­fornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Københavns Kommune og HOFOR.

Klimakvarter • Kvarteret omkring Skt. Kjelds Plads er udnævnt til Klima­kvarter, og området er udnævnt som udstillings­ sted for klimatilpasning i København. De initiativer, metoder og løsninger, der udvikles her, skal inspirere til klimatilpasning i hele København.

• Visionen er, at 20 procent af de asfalterede arealer i kvarteret skal gøres til grønne områder, og at 30 procent af den regn, der falder til daglig, bliver afledt lokalt frem for at ende i kloakken.

• Projektet blev skudt i gang i 2012, hvor tre større byrum blev udvalgt til klimatilpasning. De tre byrum er Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og gaden Bryggervangen.

• Tåsinge Plads er det første af de tre byrum, der er færdigt.

Orbicons projektleder (Jens Lauritz Hansen) fortæller hvordan regn­ bedet fungerer, det er udluftningen til faskinerne, som man kan se stikke op. Denne fungerer samtidig som bypass – der er plads til ca.

160.000 liter i faskinen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Læs mere om Tåsinge Plads og Klimakvarter på klimakvarter.dk

27

Tema

Regn og oversvømmelser

Ny bæredygtig bydel med natur og vand I Ringkøbing K’s kommende boligområde med 1.100 nye boliger har man ikke kun tænkt på at anlægge afløbs og kloaksystemer.

Her bruges regnvandet også på overfladen – direkte i omgivelserne.

Orbicon er rådgiver på den bæredygtige bydel.

Tekst og foto: Orbicon I den nye bydel, Ringkøbing K, bliver natur, vand og klimatilpasning en integreret del af et levende bymiljø.

Udviklingsplanen for området har været i høring, og der har været stor interesse for projektet og de ideer og principper, der ligger bag udviklingen af en helt ny bæredygtig bydel.

Orbicon er rådgiver på projektet, og en af firmaets løsninger på skybrud er at håndtere vandet direkte i omgivelserne.

Regnvand bruges rekreeativt Et centralt element i bydelens håndtering af de stigende regnmængder er at bruge vandet rekreativt på overfladen frem for at belaste kloak- og afløbssystem.

"Det, vi især har bidraget med til projektet, er vores indgående viden om sammenhængene mellem byens vandhåndtering og de naturlige vandkredsløb,” siger Søren Gabriel, der er civilingeniør hos Orbicon og fortsætter: ”I Ringkøbing K er det lykkedes at lave en skybrudssikret bydel, hvor vandhåndteringen både spiller sammen med byrummet og føder de omkringliggende naturområder. Det er kun lykkedes, fordi alle deltagere i teamet er gået ind i projektet med en

grundlæggende forståelse af helhedsorienteret vandhåndtering.”

Orbicon står i projektet for regnvandshåndtering og et stort vand- og naturtiltag i området.

Den nye bydel bliver på 81 ha. På godt halvdelen af det naturskønne og kystnære projektområde skal der opføres eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med 1.100 attraktive boliger.

Den nye bydel skal være bæredygtig i bred forstand - det vil sige miljø- og ressourcemæssigt, social- og sundhedsmæssigt og økonomisk.

Ringkøbing K Ringkøbing K er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By. Partnerskabet har til formål at udvikle en helt ny bydel i et attraktivt område, der grænser op til den sydøstlige del af Ringkøbing by. Udviklingen af Ringkøbing K vil ske over de kommende 30 år.

Teamet bag projektet omfatter foruden Orbicon, SLA, Via Trafik, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Rekommanderet.

Aerzen Scandinavia Denmark Din komplette leverandør af oliefri luft til dine processer

Vi hjælper dig med at spare penge med den mest optimale løsning Aerzen Scandinavia Denmark

Tel: 2044 5581 Mail: info@aerzen.se www.aerzen.dk • www.delta-hybrid.com www.aerzen-turbo.com

28

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

AVK NYHEDER: SPADEVENTILER, UDLUFTNINGSVENTILER OG SNAVSSAMLERE Spadeventiler • Nu også med LINAK lineær aktuator - et konkurrencedygtigt alternativ med let montering, let håndtering og høj performance • ATEX godkendt

Udluftningsventiler • Udluftningsventil af polyamid nu også i PN 16 • Leveres også i rustfrit stål i PN 16

Snavssamlere • Nyt program i DN 50-300 • Systemet kan tømmes helt uden at afmontere dækslet. Herefter kan dækslet hurtigt afmonteres blot ved at løsne to bolte.

• 250 my epoxy coating ind- og udvendigt og si af rustfrit stål i et robust design

Vatech 2000 Værkstedsvej 15 • 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 www.vatech.dk • admin@vatech.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

AVK Danmark A/S Bizonvej 1 • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk • salg@avk.dk

29

Fra renseanlæg til pumpestation Mariagerfjord Vands pumpestation i Hobro er blevet ombygget til at pumpe spildevand til Mariagerfjord Renseanlæg. JORTON har været med til forvandlingen.

Tekst og foto: JORTON Den 25. november 2014 tog Mariager­fjord Vand hele sin nye pumpestation i Hobro i brug. Pumpestationen er en del af Hobros forhenværende renseanlæg, der på fem måneder er blevet ombygget til at pumpe spildevand til Mariagerfjord Renseanlæg ved Hadsund.

Med færdiggørelsen af det andet af to bassiner kunne Mariagerfjord Vand A/S åbne for spjældet, der leder spildevand fra Hobro ind i det sidste af de to bassiner. Herfra pumpes det videre til det nye renseanlæg ved Hadsund.

Vand foroven og forneden JORTONs afdelingschef Bjarne Kamp betegner etableringen af bassinerne som en specialopgave. Inden støbningen kunne gå i gang, blev der vibreret spunsvægge i jorden mod det store vandtryk i området, der kun ligger 20 meter fra Mariager Fjord, og boret jordankre ned i undergrunden. Under hele byggeperioden har 12 stk. 27 meter dybe boringer og syv grundvandspumper holdt byggegruben tør og grundvandet nede i ca. 25 meter under terræn.

Udover opførelsen af et helt nyt bassin og renoveringen af et eksisterende har JORTON haft til opgave at ombygge et hus

30

til anlæggets installationer. Og mens hele pumpestationen er taget i brug, er JORTON gået i gang med den sidste etape af deres entreprise. Området omkring bassinet skal fyldes op, og der skal lægges belægning og asfalt samt beplantes.

En meget kompliceret opgave Direktør Søren Erikstrup fra Mariager­fjord Vand A/S kalder ombygningen for en meget kompliceret opgave. Udover JORTONs entreprise og en maskinteknisk entreprise har en tredje faktor spillet en væsentlig rolle. Det fortæller direktøren for Mariagerfjord Vand. ”Entreprenørerne har ikke kun været dybt afhængige af hinandens arbejde. De har været tvunget til at tage hensyn til de varierende mængder af spildevand, som hele tiden er løbet gennem rørene til rensningsanlægget. Ombygningen af det gamle renseanlæg har dermed været langt mere kompliceret end opførelsen af det hele nye og meget større renseanlæg, vi har etableret ved Hadsund, siger direktør Søren Erikstrup og fortsætter: ”Udførelsen af opgaven er imidlertid gået rigtig godt.

Entreprenørerne har været fleksible, og vi er meget tilfredse med kvaliteten af begge entreprenørers arbejde.”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Alle JORTONs kompetencer i støbning med beton har været i spil i forbindelse med ombygningen af noget af Hobro Renseanlæg til pumpe­station med to 400 kubikmeter store spildevandsreservoirer. Der er blevet anvendt 36 tons armering og udført 15 in-situ pumpe­støb­ninger plus daglige mindre støbninger. Sammenlagt er der anvendt 400 kubikmeter specialbeton med tilslag af granit mod aggressive væsker.

Kursussæsonen er i fuld gang - skal du også være med?

Se kurser og temadage i 2015 on-line, og tilmeld dig der. Tag din Afløbsoperatør– eller Spildevandsoperatøruddannelse hos os.

Læs mere på www.fvc.dk/kursus.

Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsmail.

Frem/dens energiproducerende renseanlæg er omkostningsbesparende og sam/dig /l gavn for vores miljø…

NISSEN energi teknik projekterer, producerer, leverer og installerer energiproducerende anlæg 9l frem9dens rensningsanlæg.

Vi $lbyder:

- Nøglefærdige gasmotoranlæg.

- Nøglefærdige kedelanlæg.

- Gasrensningsanlæg.

- Styretavler og el-­‐installa9oner.

- Service på energiproducerende anlæg.

- NISSEN energi teknik er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som ”Kompetent virksomhed”.

www.nissenenergiteknik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

31

Rensningsanlæg og bryggeri renser spildevand sammen SK Forsyning i Korsør og Harboe Bryggeri har indgået samarbejde om fælles slamhåndtering. Den ene virksomheds restprodukter såsom affald, spildevand, slam og varme bliver brugt som den anden virksomheds ressource i en lukket cyklus. Målet er at opnå en bedre spildevandsrensning til endnu billigere penge.

Tekst: Malene Sadowski, kommunikationskonsulent, SK Forsyning

N

år snakken rundt om i Danmark lander på spildevand, er det meget ofte de negative synsvinkler, der omtales – i hvert fald i medierne: Det er dyrt at komme af med vandet, kloakeringsprojekter er skyld i, at halve og hele byer samt det åbne land er gravet op - eller det kan være noget helt tredje eller fjerde. Men der er også positive historier, og her kommer en af dem.

SK Forsyning har indgået et samarbejde med en af de lokale virksomheder i Slagelse Kommune, og det er til gavn for begge parter.

Det kaldes symbiose I en industriel symbiose bliver den ene virksomheds restprodukter, (affald, spildevand osv.) brugt som den anden virksomheds ressource i en lukket cyklus. Det foregår gennem et lokalt samarbejde, hvor offentlige og private virksomheder køber og sælger restfraktioner til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel. Det er netop dét SK Forsyning og Harboes Bryggeri A/S nu er i gang med.

Modellen er Kalundborg Symbiosis: Verdens første fungerende industrisymbiose, hvor over 30 rør i dag er installeret mellem de involverede industrier, og hvor affaldsprodukter, som fx dampe, gas, spildevand, slam og varme, deles hver dag.

Det er det, der nu er i gang mellem blandt andet SK Forsyning og Harboe Bryggeri A/S, og det handler overordnet om fælles slamhåndtering, forklarer Jan Jørgensen, der er driftschef hos SK Forsyning. ”Vi igangsatte projektet sammen med en ekstern rådgiver sidste efterår. Vi er stadig i udredningsprocessen, men vi er allerede blevet en del klogere på, hvad vi kan bruge hinanden til,” siger driftschefen, mens han kigger ud over Harboes nye rensningsanlæg, hvor solens stråler blinker smukt i bassinerne.

Samarbejdet mellem SK Forsyning og Harboe Bryggeri A/S handler om fælles slamhåndtering.

32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

”

Vi er stadig i udredningsprocessen, men vi er allerede blevet en del klogere på, hvad vi kan bruge hinanden til.

Jan Jørgensen, driftschef, SK Forsyning

”

Smartere, billigere og bedre Endnu er det ikke endelig afgjort hvilken model, der skal danne grundlag for samarbejdet og den gensidige udnyttelse af hinanden. ”Der er flere muligheder, men målet er under alle omstændigheder at opnå endnu bedre spildevandsrensning til endnu billigere penge,” siger Jan Jørgensen og giver et konkret eksempel på, hvor SK Forsyning selv kan drage nytte af et rør fra Harboes spildevand, der fører ind til SK Forsynings renseanlæg på grunden ved siden af. ”Harboe producerer spildevand med en langt højere varme, og det vil vi meget

gerne have. Vores eget spildevand når i vinterperioderne helt ned på omkring seks grader. Ved så lave temperaturer arbejder bakterierne jo ikke optimalt, og så går nedbrydningsprocessen i stå.

Derfor er vi nødt til at tilsætte ilt, og vi ved alle, at det er en kostbar fornøjelse,” siger Jan Jørgensen.

Harboe har, på den anden side, brug for næringssaltene fra SK Forsynings rensningsanlæg, hvor spildevandet kommer fra mange forskellige leverandører.

Spildevandet fra Harboe er udelukkende sukkerholdigt og indeholder derfor ikke de næringssalte, der er nødvendige for at rense vandet.

Lovgivningen er med os Før i tiden ville lovgivningen have spændt ben for denne gensidige udnyttelse af hinanden, der både er til økonomisk og miljømæssige gavn, men med ”Betalingsloven for spildevand” er der åbnet op for samarbejder som dette, og som Jan Jørgensen ser det, er der flere mulige modeller for at gøre det. ”Man kan enten gøre som skitseret

her - en almindelig udveksling. Man kunne også tænke i en samling af de to naboanlæg eller en helt tredje løsning. Hvilken det ender med at blive, er endnu ikke besluttet, men en ting er jeg sikker på: Der skal nok komme noget positivt ud af dette her, og jeg håber, at vi kommer til at se mange flere af den slags projekter rundt om i landet,” afslutter Jan Jørgensen.

”

Harboe producerer spildevand med en langt højere varme, og det vil vi meget gerne have.

Vores eget spildevand når i vinterperioderne helt ned på omkring seks grader.

”

Jan Jørgensen, driftschef, SK Forsyning

Driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning i Korsør glæder sig over samarbejdet med Harboe Bryggeri A/S. Han er sikker på, at det giver positive resultater og håber, at der vil komme mange flere af den slags projekter rundt om i landet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

33

Per Halkjær Nielsen fejrede både 60 års fødselsdag og 30 års jubilæum på Aalborg Universitet.

Foto: Susanne Brandt.

Rund fødselsdag blev fejret med videnskabelige foredrag Professor Per Halkjær Nielsen kunne fejre både 60 års fødselsdag, 30 års jubilæum og det faktum, at han og kollegerne har fået et nyt hus til deres forskning i bioteknologi.

Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening Invitationen lød på et minisymposium i anledning af Per Halkjær Nielsens 60 års fødselsdag. I virkeligheden var der mere end det at fejre, for tilbage i november 2014 havde professor Per Halkjær Nielsen 30 års jubilæum på Aalborg Universitet, og dertil kom så, at Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, hvor Per Halkjær Nielsen er ansat som professor, for nylig er flyttet ind i et helt nybygget hus i Aalborg Ø.

Per Halkjær Nielsen er af mange spildevandsfolk kendt for sin forskning i blandt andet trådformede bakterier. Han er uddannet cand. scient. i biologi og kemi fra Odense Universitet og fik i 1987 sin ph.d.-grad fra Aalborg Universitet. Fra 1987 til 2008 var Per Halkjær Nielsen ansat ved Institut for Kemi og Biovidenskabs sektion for Miljøteknologi, og fra 2008 og frem til i dag ved sektion for Bioteknologi, hvor han er professor.

Minisymposium om mikrobielle samfund Mærkedagen blev markeret med en lille videnskabelig konference, et såkaldt minisymposium, der handlede om mikrobielle samfund. De mikrobielle samfund findes overalt i naturen, i tekniske systemer og i forbindelse med menneskers velbefin-

34

dende. Samfundene består af forskellige bakteriearter, som er gensidigt afhængige af hinanden og udfører processer, som de ikke kan udføre enkeltvis.

De tre indlæg gav eksempler på, hvorledes mikrobielle samfund kan benyttes inden for miljøbioteknologien, hvilke udfordringer der kan være ved at studere bakterierne både i miljøet og ved infektioner, samt hvorledes ny forskning om ”klisterstoffer” (amyloider, red.), som binder bakterierne sammen, giver ny viden om sygdomme hos mennesker.

Per Halkjær Nielsen, der rundede de 60 år den 25. december 2014, holdt selv det første oplæg med titlen ”DNArevolutionen i miljøbioteknologi”. Derefter fulgte afdelingslæge Claus Moser fra Rigshospitalet med oplægget ”Mikrobiologi på ”Riget” – hvor går vi henad?”. Og professor Daniel Otzen fra Aarhus Universitet rundede af med et oplæg om amyloider.

Mikrobiologer lærer af hinanden Det fascinerende ved Per Halkjær Nielsen og hans teams forskning, set med spildevandstekniske øjne, er blandt andet, at lærdommen fra forskningen i renseanlæggenes bakterier Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

også kan bruges i andre miljøer. I lægeverdenen for eksempel.

Mennesket rummer jo også en række mikrobielle samfund – både det raske/uberørte menneske og det syge/behandlede menneske. Ved sygdom og ved behandling sker der forskydninger i de mikrobielle samfund, og ved operationer kan der opstå helt nye samfund fx i forbindelse med hofte- eller brystoperationer, når der indsættes implantater.

Minisymposiet tydeliggjorde, at de bakterie-identifikationsmetoder, som er udviklet på Aalborg Universitet, kan bruges i mange ”verdener” - således også i sundhedsvæsenet - og derved kan det potentielt gavne langt uden for spildevandets verden.

skal være: Komplekst nok til at være interessant og simpelt nok til at studere.

Han blev rost for at være samvittighedsfuld, insisterende og for at yde en høj arbejdsindsats, samtidig med at han også formår at gøre folkene omkring sig produktive. At Per Halkjær Nielsens er en vellidt person kunne tydeligt ses af det store fremmøde af nuværende og tidligere studerende samt kolleger og samarbejdspartnere.

En stor udfordring i universitetsverdenen er at skaffe penge til at forske for. Også på det område var der stor ros fra sektionslederen til Per Halkjær Nielsen, som har været både dygtig og kreativ, når det gjaldt om at skaffe finansiering.

Hvordan bliver man en succesfuld forsker? Tillykke fra Spildevandsteknisk Forening Efter oplæggene i det nye auditorium fulgte taler og traktement. Sektionsleder Kåre Lehmann Nielsen talte først om Per Halkjær Nielsens karriere, der med årene har taget mere og mere fart med forskningsresultater, som har ført til stor international anerkendelse.

Dernæst talte han om den erfarne professors personlige egenskaber, der har haft stor betydning for de forskningsresultater, som Per Halkjær Nielsen og hans stab har nået. Kåre Lehmann Nielsen fremhævede, at Per Halkjær Nielsens forskning i de indledende stadier ofte er drevet af både naivitet og vovemod, men at hansudprægede realitetssans også gør ham i stand til at ændre retning i en forskning, hvis den indledende kurs viser sig at være forkert.

Under talen kom det også frem, at Per Halkjær Nielsens eget kriterium, for om et emne er forskningsegnet, er, at emnet

Spildevandsteknisk Forenings udsendte havde naturligvis medbragt en gave til ”vores allesammens Per Halkjær” i anledning af mærkedagen.

Derudover skal der også her sendes en lykønskning til den flittige forsker, der gennem årene ofte har holdt medrivende foredrag ved Spildevandsteknisk Forenings temadage og døgnkurser, og som talrige gange har bidraget med værdifulde artikler til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Kære Per (Forsinket) tillykke med fødselsdagen, jubilæet og med din forskning indtil nu. Spildevandsteknisk Forening ser frem til at du og Aalborg Universitet frembringer endnu mere ny og anvendelig viden om de små ”kræ” og om de mikrobielle samfund i vores renseanlæg.

Her ses Aalborg Universitets nye bygning i Aalborg Ø hvor Institut for Kemi og Biovidenskab er flyttet ind.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Foto: Aalborg Universitet

35

Indstilling til Vandmiljøprisen Vandmiljøprisen uddeles i forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings årsmøde.

Nu er det igen tid til at komme med indstillinger af personer til årets Vandmiljøpris. Traditionen tro bliver prisen uddelt på STF’s årsmøde, der i år afholdes fredag den 12. juni på Korsør Renseanlæg. Men inden det kan ske, skal vi have fundet nogle kandidater til Vandmiljøprisen.

Arbejder du på et renseanlæg, hvor en af kollegaerne har gjort en særlig indsats og kan opfylde en af nedenstående kriterier, så gå til tasterne og send din indstilling på mail til STF’s formand Jacob Andersen: ja@hjvand.dk eller til sekretariatsleder Susanne Brandt på: sek@stf.dk.

Indstillingen af kandidater skal være os i hænde senest den 30. april

Hvem kan indstilles til Vandmiljøprisen?

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig interesse for spilde­vandsområdet.

• Kandidaten skal være aktiv med uddannelse eller anden videnformidling.

• Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt.

• Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed og er katalysator for en fælles indsats.

• Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vand­miljøet som modtager spildevand.

• Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre.

• Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren.

Kunstneren Keld Moseholms kunstværk "Naturen i balance" er hædersgaven til modtageren af "Vandmiljøprisen". For­ uden bronzefiguren får prismod­tageren et rejsestipendium på 15.000 kroner samt blomster og diplom.

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2014. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. (pima)

Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, fra KTC,Direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering Trine Holmberg, Fredens­borg, samt formand for Spilde­ vands­teknisk Forening Jacob Andersen.

Vandmiljøprisens historie Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S).

Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2014.

Prisen er et rejse- stipendium på 15.000 kroner, samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster.

Sidste år modtog driftschef Ulrik Folkmann fra Hedensted Spildevand Vandmiljøprisen. Hvem skal rejse hjem fra dette årsmøde med kunst og kroner i bagagen? Det kan du være med til at påvirke ved at indstille en eller flere værdige kandidater til den eftertragtede hæderspris.

Foto: Morten Trampedach

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Få omtale af din udstilling på STF Årsmødet i Spildevandsteknisk Tidsskrift Forud for Spildevandsteknisk Forenings årsmøde den 12. juni 2015 på Korsør Renseanlæg har firmaer, der udstiller på årsmødet, mulighed for at få bragt et kort indlæg om deres aktiviteter i Spildevandsteknisk Tidsskrift – blad nummer 2, der udkommer i uge 21.

Omtalen giver de besøgende mulighed for at læse om, hvad de kan opleve af spændende nye teknologier og løsningsmuligheder til hverdagens arbejde.

Send os en tekst på max 100 ord samt et foto med minimum 300 dpi-opløsning til: red@stf.dk, hvor du fortæller, hvad dit firma vil præsentere på årsmødet. Tekst og billede skal være redaktionen i hænde senest den 13. april. Hvis du ønsker link til hjemmesiden, skal dette tilføjes i bunden af teksten.

Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri senest den 4. maj på mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk. Har du spørgsmål vedrørende annoncen, kan Hornslet Bogtrykkeri kontaktes på Tlf 7070 1208. (pima) Sidste år blev årsmødet afholdt på Knivholt Hovedgård i Frederiks­ havn og tiltrak folk fra nær og fjern. I år er SK Forsyning vært for arrangementet, der afholdes på Korsør Rensenlæg.

Foto: Morten Trampedach

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget.

Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

www.leroy-somer.dk 37

BRØNDRENOVERING For en bedre driFtsøkonomi

BasIc

Udskiftning af pumper, ventiler, rør og evt. dæksel foretages i ubehandlet betonbrønd.

sOftlINER

Udskiftning af pumper, ventiler, rør og evt. dæksel og isætning af softliner-foring i brønden. softliner kan bestå af epoxycoating, svumning, fiberbeton eller blød PP-plast.

HaRDlINER

Udskiftning af pumper, ventiler, rør og evt. dæksel og Hardlinerforing (hård indsats i Pe) indsættes i brønden. Hardliner svarer til en ny Pe-brønd.

læs mERE

besøg grundfos.dk og læs mere her: service -> optimering og rådgivning -> ombygning og foring.

Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

38brøndrenovering 180x270.indd

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015 30-01-2015 12:33:05

Spildevandsteknisk Forenings årsmøde 2015 – igen med spildevand i kulissen Efter flere år med årsmødeudstilling på neutrale pladser er Spildevandsteknisk Forening nu tilbage ved idealet med årsmødeudstilling på et rigtigt renseanlæg. Smukke Korsør Renseanlæg er fredag den 12. juni mødestedet for hele den danske spildevandsbranche.

Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening Korsør Renseanlæg er ubetinget et af Danmarks allersmukkeste renseanlæg. Renseanlægget, som blev bygget på en bar mark i begyndelsen af 1990’erne, vakte dengang stor opmærksomhed både i lokalbefolkningen og i spildevandkredse. Anlægget skulle nemlig mere end bare rense spildevand.

Det skulle også være smukt at se på. Tegnestuen sørgede for, at renseanlægget blev en arkitektonisk perle med flotte bygningsdetaljer, iøjnefaldende farver og intet mindre end kobbertag!

Mellem anlægsdelene på Korsør Renseanlæg er der ganske god plads, og det er lige netop her, at årsmødeudstillingen 2015 løber af stablen. Det er her, at spildevandsteknikere fra nær og fjern skal se på alt til faget hørende udstyr og isenkram. Der vil være spildevandssnak og præsentation af spildevandstekniske løsninger med spildevand i kulissen - mere inspirerende og mere ægte kan det næppe blive.

Firmaer husk: Bestilling af stand senest den 10. april Firmaer, der ønsker at udstille på årsmødeudstillingen, skal senest den 10. april til tasterne for at bestille stand. Tidligere udstillere, som ved hvad udstillingen går ud på og kender bestillingsproceduren, finder link til standbestillingen på STFs hjemmeside.

Firmaer, som ikke kender STFs årsmødeudstilling, er meget velkomne til først at kontakte sekretariatet for at få mere information om selve udstillingskonceptet og de praktiske forhold omkring udstillingen. Sekretariatet kan kontaktes på mail: sek@stf.dk eller på telefon 74 87 13 50 hverdage mellem klokken 8 og 12.

Generalforsamlingen integreret i årsmødeudstillingen En særlig vigtig del af årsmødet er naturligvis foreningens generalforsamling. Den afholdes i år i et mødelokale i administrationsbygningen på Korsør Renseanlæg. Det betyder, at generalforsamling og årsmødeudstilling i år praktisk taget smelter sammen, hvilket er en stor fordel for årsmødedeltagerne.

Årsmødet slutter med fest på Klarskovgaard Efter en forhåbentlig vellykket årsmødeudstilling og generalforsamling bliver der fredag aften årsmødefest på Klarskovgaard, der ligger i smukke omgivelser og med udsigt til Storebælt.

Ledsagere kan komme på spændende eftermiddagstur Traditionen tro rummer Spildevandsteknisk Forenings årsmøde også en såkaldt alternativ eftermiddag tilrettelagt for ledsagere og andre interesserede. Turen vil denne gang indbefatte en helt unik sejltur med turistbåden Skjelskør V.

Persontilmelding til årsmødet Det forventes at tilmeldingerne til årsmødet starter i slutningen af april. Årets vært, SK Forsyning A/S, og Spildevandsteknisk Forening håber at denne appetitvækker skærper sanserne og lysten til at deltage i årsmødet 2015 – endnu et uforglemmeligt årsmøde!

Korsør Renseanlæg danner i år rammen for årsmødet, der afholdes den 12. juni.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Foto: Susanne Brandt

39

Fredag den 12. juni 2015 på Korsør Renseanlæg

STF’s Årsmøde

Årsmødet er arrangeret af Spildevandsteknisk Forening i samarbejde med SK Forsyning A/S Årsmødeudstillingen foregår på Korsør Renseanlæg, Slagelse Landevej 30, 4220 Korsør

Årsmødet handler bl.a. om at: • Studere seneste tekniske udvikling • Hente inspiration og ny viden • Møde branchens leverandører • Udvide dit personlige netværk • Dele dine erfaringer med kolleger • …og genopfriske gamle minder

Kom og få en faglig snak om de nyeste teknologier på spildevandsområdet

Udskiftning i STF's bestyrelse ved årets generalforsamling En plads bliver ledig i STFs bestyrelse, så derfor skal én person med sikkerhed nyvælges ved generalforsamlingen den 12. juni 2015. STF's bestyrelse efterlyser kandidatforslag.

Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Thomas Hvass Eriksson, driftsleder ved Roskilde Forsyning A/S og nuværende bestyrelsesmedlem af STF, har efter grundig overvejelse besluttede sig for ikke at søge genvalg ved generalforsamlingen i juni måned. Det betyder, at STF's bestyrelse i den nærmeste fremtid skal gøre sig tanker og overvejelser om genvalg og nyvalg. I den forbindelse efterlyses personer, der kunne være interesseret i en bestyrelsespost eller en suppleantpost i STF's bestyrelse.

Hvem kan melde sig?

Har du lyst til bestyrelsesarbejde, og kunne du tænke dig at være med til at tage de beslutninger, der former og driver Spildevandsteknisk Forening, så giv dig til kende over for STF's formand Jacob Andersen eller STF's sekretær Susanne Brandt senest den 20. marts.

Du skal formelt være ansat i et forsyningsselskab eller i en industrivirksomhed med eget renseanlæg. Du skal nødvendigvis besidde et synligt engagement både i forhold til den jobfunktion, som du har, og i forhold til spildevandsbranchen i bred forstand. Du behøver ikke have erfaring fra tidligere bestyrelsesarbejde, men du skal nødvendigvis have overskud til mødeaktivitet samt til diverse hjemmeopgaver.

Tag midteropslaget ud af dette blad og hæng det på opslagstavlen som en ”husker” på, at du skal til STF's årsmøde den 12. juni.

Bliv ikke rig, men beriget Det er frivilligt arbejde at være i STF's bestyrelse. Det betyder, at du ikke modtager hverken honorar eller tabt arbejdsfortjeneste, når du sidder i bestyrelsen. De eneste penge, du vil modtage, er til dækning af kørsels- og rejseudgifter.

Du skal med andre ord ikke melde dit kandidatur i håbet om at tjene store penge på det. Hvad du derimod helt sikkert vil opleve som en del af STF's bestyrelse er at blive beriget i en mere overført betydning. Du vil få nye faglige indsigter, nye personlige kontakter og ny inspiration, som kan berige dig i din hverdag.

Bestyrelsessituationen 2015 En fuldtallig bestyrelse består af formand, kasserer, fem bestyrelsesmedlemmer, en observatør fra Naturstyrelsen samt to suppleanter. Det bemærkes, at suppleanterne deltager fuldt ud i bestyrelsesarbejdet, dog uden stemmeret, hvis en sådan situation skulle opstå.

I 2015 (ulige år) er situationen vedr. valg til Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse den, at kasserer, tre bestyrelsesmedlemmer og en suppleant på valg. Personerne på valg i 2015 er alle villige til genvalg, med undtagelse af Thomas Hvass Eriksson, der ønsker at trække sig.

STF’s Årsmøde Fredag den 12. juni 2015 på Korsør Renseanlæg

Kom og få en faglig snak om de nyeste teknologier på spildevandsområdet Årsmødet handler bl.a. om at: • Studere seneste tekniske udvikling • Hente inspiration og ny viden • Møde branchens leverandører • Udvide dit personlige netværk • Dele dine erfaringer med kolleger • …og genopfriske gamle minder

Vi ses i Korsør!

Årsmødet er arrangeret af Spildevandsteknisk Forening i samarbejde med SK Forsyning A/S Årsmødeudstillingen foregår på Korsør Renseanlæg, Slagelse Landevej 30, 4220 Korsør

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Du kan læse mere om den nye form for badevand på www.svømmesø.dk.

Badevandskvaliteten har været et meget vigtigt omdrejningspunkt i projektet, og her er der skelet meget til Tyskland, hvor der er etableret ca.

140 offentlige friluftsbade af denne art. Her ses friluftsbad i Hallenberg, hvor man til højre i billedet kan se en sø med en masse sprinklere, og det er sådan den biologiske rensning foregår.

Danmarks første friluftsbad med grøn rensning Badegæsterne i Ruds Vedby ved Sorø kan hoppe i Danmarks første friluftsbad med biologisk rensning, når badesæsonen begynder til maj. Det bliver et ”grønt” friluftsbad med nul klor og en CO2 belastning, der er fire gange lavere end, hvis badet skulle drives traditionelt og med en forventet årlig energibesparelse på næsten en kvart million kroner. Det er samtidig en rensningsmetode, som har store perspektiver for de friluftsbade, som står over for renovering i fremtiden.

Tekst: Grontmij A/S Badevand og klor har altid hængt sammen som sommer og sol, men klor er ikke længere nødvendigvis det foretrukne desinfektionsmiddel.

Indtil for få år siden var det ikke tilladt overhovedet at etablere offentligt tilgængelige friluftsbade uden brug af klor, men det blev ændret, da Naturstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen lavede retningslinjer for ”svømmesøer med biologisk vandrensning” til brug for kommunernes drift og kontrol af denne nye form for offentlige bade i Danmark.

Tilsætter ikke klor I svømmesøer recirkulerer man vandet, men man tilsætter ikke klor. Man fjerner i stedet de skadelige bakterier i et biologisk filter, der ligger i en sø ved siden af bassinerne. I Ruds Vedby på Vestsjælland har man længe ønsket at ombygge det eksisterende friluftsbad til en svømmesø, og nu bliver drømmen realiseret. Det første spadestik blev taget allerede den 2. december.

Gert Jørgensen, der er borgmester i Sorø Kommune, siger om projektet: ”Ruds Vedby Friluftsbad er et stort aktiv for lokalsamfundet, og det er Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

meget positivt, at det nu er lykkedes at finde en model, som gør det muligt både at renovere friluftsbadet og at finde en økonomisk farbar erstatning for det nedslidte kloranlæg. Samtidig er det spændende, at vi nu bliver pionerer i forhold til biologisk rensning, og jeg ved, at man mange andre steder i landet følger projektet med stor interesse.”

Det unikke projekt er en del af kommunens ESCO-samarbejde med energispecialisten Schneider Electric, som siden 2010 har været totalentreprenør på en omfattende energirenovering, hvor firmaet har garanteret store energibesparelser ved renovering af 50 af kommunens ejendomme.

Anne Wiboe Holm, der er projektleder hos Schneider Electric glæder sig over projektet. ”Energibesparelser og miljøvinklen går hånd i hånd i dette projekt. Det er spændende at være med til at lave så nyskabende et projekt sammen med Sorø Kommune. Kommunen har været meget vedholdende og kæmpet for at det skulle blive muligt. Og nu har vi fået tilladelsen og kan gå i gang,” siger Anne Wiboe Holm.

Et kig på Tyskland Badevandskvaliteten har selvfølgelig været et meget vigtigt omdrejningspunkt i dette projekt, og her er der skelet meget til Tyskland, hvor der er etableret ca. 140 offentlige friluftsbade af denne art. Her har man nemlig videnskabelig dokumentation for det biologiske filters faktiske vandrensningsevne.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har været konsulent omkring sikring af badevandet. ”Vi har været med til at indføre en ny metode i Danmark til rensning af svømmebadsvand, som er mere skånsomt for både de badende og miljøet.

Samtidig sikrer vi vandkvaliteten gennem et nyskabende kontrolprogram, som er lavet sammen med Statens Seruminstitut. Det er en metode, som har store perspektiver for de friluftsbade, som står over for en renovering i fremtiden,” siger Morten Asp Hansen, der er projektleder hos Grontmij.

Det biologiske filter med videre etableres af anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven Aps. Virksomheden har introduceret svømmesø-teknologien i Danmark og bygget en række større og mindre svømmesøer inden for de sidste 10 år.

43

Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl Siemens Field Service

I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragtning.

Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand.

En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test • En test af signalomsætteren • En test af installationen • En test af sensoren Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb.

Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

www.siemens.dk/pi

44

FLOW_inline_annA4_0913.indd 1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

26/09/13 15.44

Miljøministeren på besøg hos Wavin Miljøminister Kirsten Brosbøl og repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi besøgte først i februar rørproducenten Wavin i Hammel. Her var der innovativ vand- og afløbsteknologi på programmet.

Tekst: Wavin Overskriften for miljøministerens besøg var ”lovende miljøteknologier”, og da miljøministeren i den 5. februar gæstede Wavin i Hammel var der innovativ vand- og afløbsteknologi på programmet.

Adm. direktør Per Dollerup Mikkelsen introducerede miljøministeren for Wavins nyeste rørteknologi, Multilayer-røret. ”Vores nyeste rør er fremtidens rør. Et innovativt multilayerrør, som er udviklet med trelagsteknologi, der mindsker CO2udslippet med hele 17 procent rent produktionsmæssigt.

Samtidig har det nye multilayer- rør en lang levetid – samme lange levetid som Wavins traditionelle rør, hvilket er mindst 50 år,” forklarede Per Dollerup Mikkelsen.

Innovation og projekter Udover at Wavin udvikler nye produkter, arbejder virksomheden også med innovation, fortalte produktchef Henning Nykjær Stabell. ”Her anvender vi blandt andet eksisterende produkter i nye sammenhænge. Gode eksempler på det er ”Projekt Vand i byer”, et partnerskab for klimatilpasning og innovation, og ”Byer i Vandbalance”, et innovationskonsortium, der lægger vægt på reelle demonstrationsprojekter,” fortalte produktchef

Henning Nykjær Stabell, hvortil ministeren havde følgende kommentar: ”Det bliver interessant at følge disse projekter i fremtiden.”

Et andet område, som optog ministeren under besøget, var danske arbejdspladser. Her fortalte fabrikschef Ole Bock blandt andet om firmaets mange faggrupper. ”Vi har rigtig mange faggrupper repræsenteret på fabrikken såsom smede, elektrikere og plastmagre. I alt har vi 350 arbejdspladser, hvoraf de 250 er beskæftiget i vores produktion,” sagde Ole Bock.

Høje miljøkrav og miljøteknologi kan forenes På spørgsmålet om, hvad ministeren havde fået ud af besøget hos Wavin, svarede Kirsten Brosbøl: ”Besøget hos Wavin har givet mig et godt billede af en østjysk virksomhed, hvor høje miljøkrav og miljøteknologi er foreneligt med vækst og udvikling. I dag har jeg fået en bekræftelse på, at de investeringer, som vi har foretaget, sætter fokus på innovation og afføder nye arbejdspladser.”

Og ministeren tilføjede: ”Med mig hjem tager jeg også de reguleringsmæssige barrierer, jeg har hørt om i dag, og som jeg vil se, hvad jeg kan gøre ved.”

I februar besøgte miljøministeren rørproducenten Wavin, hvor hun blev præsenteret for ny vand- og afløbsteknologi. Fra venstre ses fabrikschef Ole Bock, miljøminister Kirsten Brosbøl, administrerende direktør Per Dollerup Mikkelsen og lærling Nick B Jensen.

Foto: Wavin Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

45

Miljøfremmede stoffer destrueres med dansk teknologi Nu kan problematisk spildevand med miljøfremmede stoffer behandles med en såkaldt ”superkritisk proces” direkte ved kilden.

Tekst: Gunnar Lomborg, freelancejournalist, Aquarden Technologies Med en højteknologisk proces kaldet SCWO – SuperCritical Water Oxidation – kan spildevand med svært nedbrydelige organiske stoffer renses on-site.

Processen, der arbejder med vand under højt tryk og høje temperaturer, har været kendt længe, men den administrerende direktør og ejer af Aquarden Technologies, Zhuoyan Cai fra Singapore, har sammen med danske kolleger i virksomheden Aquarden Technologies i Skævinge gennem 10 år perfektioneret processen og bygget anlæg, som gør det rentabelt at benytte processen hos almindelige virksomheder.

Spildevand fra lossepladser, fra kemisk og biokemisk industri, fra farmaceutiske virksomheder og hospitaler indeholder ofte miljøfremmede, organiske stoffer såsom opløsningsmidler, olier, hormoner, API (aktive farmaceutiske ingredienser), PAH eller phenoler. Stoffer, som betyder at spildevandet ikke kan udledes til rensningsanlæg, men skal transporteres til dyr specialbehandling. Med den superkritiske teknologi kan man rense vandet uden at efterlade rester af de organiske stoffer.

Ingen problematiske reststoffer ”Teknikken kræver, at vi bringer vand til mindst 250 bars tryk og en temperatur på 550 til 600 grader. Det superkritiske vand tilsættes ilt, hvorefter stofferne destrueres fuldstændigt i oxidationsprocessen, og kun eventuelle salte og tungmetaller udfældes. Altså næsten ingen reststoffer, og slet ingen organiske rester.

Ydermere kan vandet genbruges til procesvand eller udledes uproblematisk, når man har udnyttet energien fra det varme vand til produktion af varme eller el,” forklarer direktør Zhuoyan Cai. Selv om processen kræver energi til tryk og opvarmning, så genererer den ofte endnu mere energi, end den forbruger.

Ved behandlingen af spildevandet kan virksomheden ofte få et nettooverskud af energi, som sammen med sparede omkostninger til transport og behandling af spildevandet på inden- eller udenlandske anlæg betyder store økonomiske og miljømæssige fordele.

46

På testanlægget hos Aquarden kan virksomhederne få testet deres spildevand for at se, om de med fordel kan benytte den nye metode.

Foto: Aquarden Technologies

Først nu økonomisk attraktivt Processen har været brugt at det amerikanske militær til destruktion af kemiske

våben, men først nu er der bygget anlæg, der gør det økonomisk og miljømæssigt attraktivt at benytte metoden til spildevandsrensning på større og mindre virkSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

somheder. Aquarden har bygget prototyper og testanlæg, hvor man tester spildevand fra forskellige virksomheder for at se, hvor effektivt processen virker for den enkelte type spildevand, og den 24. marts lancerer virksomheden sit nyeste anlæg.

Allerede nu har en række virksomheder leveret spildevand til tests for at undersøge, hvilke fordele metoden kunne give dem.

Der er tale om en ingeniørtung teknologi, men det er lykkedes for Aquarden at bygge et on-site anlæg, som kan placeres direkte ved forureningskilden.

Det kan behandle op til 100.000 m3 spildevand om året og en COD-værdi (chemical oxygen demand) på op til 100.000 mg/l. Tests viser, at COD-værdi bliver reduceret med langt over 99 procent, og at anlægget dermed mere end lever op til de højeste miljøkrav.

Skærper miljøprofilen - For mange virksomheder er det ikke bare et spørgsmål om den økonomiske besparelse, de kan opnå, men i høj grad

Hvad er SCWO? SCWO (SuperCritical Water Oxidation) er en proces, hvor vand bringes under tryk på mindst 221 bar og varmes op til mindst 374 grader. Det kaldes også for vandets fjerde tilstandsform efter væske, is og damp. Det superkritiske vand tilsættes ilt, og derved oxideres alle organiske komponenter og forbrænder fuldstændig uden at efterlade reststoffer. Vandet er bagefter helt rent og kan udledes.

Energiforbrug og besparelser: Aquardens reaktor bruger 20 kWh, men i de fleste tilfælde vil overskudsenergien fra anlægget modsvare eller overstige forbruget. Resultater fra flere testkunder viser, at energiregnskabet ender positivt, og at genbrug af renset spildevand som procesvand yderligere øger den økonomiske gevinst.

Hvad kan renses?

Spildevand med en COD op til 100.000 ppm med svært nedbrydelige, organiske stoffer. Eksempelvis organiske opløsningsmidler, tjære, phenol, chlorphenoler, methanol, nitrobenzener, hormoner, skæreolier mm.

Læs mere på www.aquarden.com også for at skærpe deres miljøprofil.

Virksomhederne vil gerne være endnu mere miljøvenlige, og kan de mindske transportbehov og vandforbrug – som de opnår med behandlingen i et on-site

anlæg – så vinder både virksomheden og samfundet, understreger Zhuoyan Cai, som foruden dansk spildevand arbejder på at kunne rense spildevand i EU-lande som Sverige og Tyskland.

Principperne bag Aquardens SCWO-løsning:

Input

Output Reaktor

Ufarlige gasser • Organiske komponenter omdannes til CO2 og N2 • Ingen NOx eller SOx Svært nedbrydeligt organisk spildevand • Op til 100.000 ppm COD • Problematiske stoffer: opløsningsmidler, olier, hormoner, phenoler, API (aktive farmaceutiske ingredienser), PAH mm Energiforbrug Reaktor 20 kWh

Rent vand • Ledes direkte i havet, • Ledes direkte til kloak • Genanvendes som procesvand

Spildevand O2

Her ses grundprincippet i reaktoren og virkningen af SCWO-metoden.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Rent vand Salt

Salte og tungmetaller Cadmium, krom, kviksølv etc. behandles forsvarligt Energigenerering Overstiger ofte forbrug Genbrug af energi

Illustration: Aquarden Technologies

47

Indvielse

Direktør Anders Bækgaard roste i sin tale medarbejderne for deres flotte indsats med selv at indrette lokalerne.

Foto: Pia Maltesen

Laboranter har fået et nyt, stort laboratorium Midt i januar indviede Vandcenter Syd et nyt driftslaboratorium, der med 475 kvadratmeter nu kan måle sig med landets største.

Tekst: Pia Maltesen, freelancejournalist, Vandcenter Syd Hele 475 kvadratmeter. Så meget plads har laboranterne og deres kolleger i målerværkstedet fået til at boltre sig på hos Vandcenter Syd på Skt. Jørgensgade i Odense. Den 16. januar indviede vandcentret det nye laboratorium, der er hele syv gange større end det gamle. Godt 65 kolleger var mødt op for ved selvsyn at se de store, lyse lokaler og deltage i de festlige begivenheder, der begyndte kl. 13.

Arrangementet blev indledt med en tale fra Vandcenter Syds direktør Anders Bækgaard, der roste det endelige resultat. ”Vi står med et flot og funktionelt driftslaboratorium. Her i laboratoriet er der helt nyt inventar såsom aftræksskabe, stinkskabe og fire arbejdspladser, og jeg har hørt, at laboratorieteamet glæder sig til at tage de nye, lyse rammer i brug, og det er det vigtigste,” sagde Anders Bækgaard.

teter og kantine for omkring 30 medarbejdere. I dag er rummene renoverede og lavet om til målerværksted og laboratorium med depot, vaskeplads, lager og kontorfaciliteter for de otte ansatte i laboratorieteamet.

Et af målene er ifølge direktøren netop at samle og integrere kilder i den daglige drift af rensningsanlægget og derigennem optimere arbejdsprocesserne. ”I projekteringsfasen blev der lagt stor vægt på arbejdsproces-

”

Meget for pengene

Jeg er glad for, at vi med det her labor­­a­torium er kommet et godt skridt i processen for at skabe tidssvarende og fysiske rammer for vores daglige arbejde.

Tidligere har bygningen været mandskabsbygning for Transport og Spildevand med både administration, badefacili-

Anders Bækgaard, direktør, Vandcenter Syd

48

”

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

serne. Det var vigtigt at få det integreret, uden at der skulle flyttes rundt på alt for mange vægge i bygningen. Det er lykkedes,” sagde direktøren.

Der er brugt 10 uger på at forvandle den gamle bygning til driftslaboratorium samt et budget på tre millioner kroner. ”Så vi har fået rigtigt meget for pengene. Vi står i et areal på 475 kvadratmeter, og det er noget anderledes end i 1916 bygningen (på 63 kvadratmeter, red.). Jeg er glad for, at vi med det her laboratorium er kommet et godt skridt i processen mod at skabe tidssvarende og fysiske rammer for vores daglige arbejde. Lad os ønske laboratorieteamet tillykke med de nye faciliteter. Og tak til alle, der har været medvirkende til projektets gennemførelse,” lød de afsluttende ord i talen fra Anders Bækgaard.

Herefter blev der udråbt et trefoldigt hurra og serveret pølser med brød til de fremmødt. Flere af dem benyttede lejligheden til at nærstudere og rose de nye faciliteter, som kollegerne fra laboratorieteamet selv har været med til at indrette. Og det glædede Lise Havsteen, der er teamleder for laboratoriet. ”Vi har fået rigtig god respons og glæder os til at starte her på mandag. Det er skønt, at alt nu er samlet et sted, og at vi har fået god plads. Tidligere var vi spredt over flere bygninger, så det her var virkelig tiltrængt,” sagde hun.

Godt 65 personer var mødt op for at deltage i indvielsen af Vandcenter Syds nye drifts­laboratorium.

Foto: Pia Maltesen

Flere forandringer hos Vandcenter Syd

Vi vil have rent badevand – ikke?

Desinficer dit udløbsvand og overløbsvand med pereddikesyre eller brændt kalk – så får du effektivt fjernet E. coli bakterier og enterokokker

Hos Vandcenter Syd i Odense er man i fuld gang med at forbedre de fysiske rammer for de ansatte. I 2011 blev Driftscenter for vand indviet på Vandværksvej i Odense, og det samme gjorde Driftscenter Nordfyn i Otterup.

I foråret 2014 åbnede det nye Driftscenter for spildevand på Ejby Mølle/Skt. Jørgensgade i Odense.

I januar 2015 blev det nye driftslaboratorium på Skt. Jørgensgade indviet. Senere på året går turen videre til Vandværksvej, hvor kontorfaciliteterne skal udvides.

Næste plan bliver at kigge på, hvad den gamle 1916 bygning, der tidligere husede Vandcenter Syds driftslaboratorium, skal bruges til.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

49

Vi har fået et drømme-laboratorium Hos Vandcenter Syd i Odense droppede man rådgiverne og lod medarbejderne selv stå for indretningen af det nye driftslaboratorium. En rigtig god ide, mener medarbejderne, der glæder sig over de nye faciliteter.

Tekst: Pia Maltesen, freelancejournalist, Vandcenter Syd

Lise Havsteen og Betina Lundbirk Bjerregaard (til venstre) har stået for indretningen og indkøb af nyt inventar sammen med to kolleger.

Her ses de i det nye laboratorium.

Foto: Pia Maltesen

For blot et år siden var laboratoriebygningen på Skt. Jørgensgade i Odense indrettet som mandskabsbygning for Transport og Spildevand med både administration, badefaciliteter og kantine for omkring 30 medarbejdere. I dag er mandskabsbygningen renoveret og lavet om til driftslaboratorium, målerværksted, lager og kontor for de otte ansatte i laboratorieteamet, og det nyder de. Efter flere år med trange kår, har de nemlig fået hele 475 kvadratmeter at boltre sig på. ”Det er fantastisk. Før var teamet delt i to, og vi havde midlertidige pavilloner, der blev brugt som målerværksted og depotrum. De lå spredt tre, fire steder rundt om på renseanlægget,” fortæller Lise Havsteen, der er teamleder for Vandcenter Syds laboratorium.

Denne fredag formiddag viser hun rundt i de nye lokaler sammen med kollegaen Betina Lundbirk Bjerregaard, der er spildevandsanalytiker. De to damer har stået for planlægning og indretning af det nye driftslaboratorium sammen med kollegerne projektleder Martin Behrens og miljøtekniker Per Rasmussen. ”Vi har fået stort set alle ønsker opfyldt. Vi har ikke behøvet

50

at tænke ret meget på budgettet. Hvis vi fx ville have hævesænke-borde, så fik vi det. Og vi har fået demineraliseret vand i en hane, så vi ikke skal gå med dunke. På sådanne ting har vi ikke mødt begrænsninger, og det er dejligt,” fortæller Betina Lundbirk Bjerregaard, mens hun og kollegaen guider os igennem bygningen.

God plads til arbejdet I den ene ende ligger kontorfaciliteterne og et lille, fælles team­rum med en tavle, hvor man kan notere vigtige opgaver i ugens løb. Herefter kommer man ind i selve laboratoriet, hvor laboranterne har fået tre arbejdspladser samt et ekstra bord til mikroskopet. ”Det har været vigtigt for os, at vi fik god plads ved bordene, så vi kan have tingene stående her i stedet for at lægge dem på gulvet eller tage dem ned fra skabe, hver gang vi skal bruge dem. Og så har vi tænkt meget i processer, så tingene hænger sammen og følger en tråd frem for at være placeret i hver sin ende af lokalet,” forklarer Betina Lundbirk Bjerregaard.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Bag laboratoriet fører en lille trappe op til målerværksted og depotrum. Desuden er det tidligere omklædningsrum ændret til et vaskerum med god plads til at vaske store dunke af. Og I den bagerste ende af bygningen ligger lageret, og indgangen hertil er placeret udenfor vandcentrets sikkerheds-indhegning, så eksterne folk ikke skal igennem gitterporten, når de kommer for at hente slamprøver og lignende. Desuden er trapperne fjernet, så biler kan køre helt frem til døren og læsse af.

Mange af de gamle rum er bevaret i det nye driftslaboratorium, og det er der en god forklaring på. Det er nemlig dyrt at fjerne bærende vægge. ”Så vi har skullet tage hensyn til de bærende vægge under renoveringen. Hvis vi overvejede at vælte en mur, fik vi et overslag på, hvad det ville koste, og ud fra det vurderede vi, om der var smartere, alternative løsninger. På den måde har vi kunnet holde budgettet nede,” fortæller Lise Havsteen med henvisning til budgettet, der lyder på tre millioner kroner.

Der er blev god plads til at undersøge prøver ved mikroskopet.

Foto: Pia Maltesen

”

Allerede tilbage i 2011 foreslog jeg, at vi flyttede vores laboratorium over i mandskabsbygningen, fordi der ikke var meget plads i de gamle lokaler. Og heldigvis sagde ledelsen ja, så vi har haft god tid til at forberede os.

”

Lise Havsteen, teamleder for laboratorium, Vandcenter Syd

Spændt på fremtiden

Målerværksted og depotrum var tidligere placeret i pavilloner rundt om på renseanlægget.

Foto: Pia Maltesen

Rummenes og tingenes placering er bestemt ikke nogen tilfældighed, fortæller Lise Havsteen. ”Det unikke er, at vi har prøvet at gennemtænke vores gamle arbejdsgange og beregnet pladsen ud for de opgaver, vi hver især har. Vi kan også udnytte hinandens tid og kompetencer langt bedre end tidligere, fordi vi sidder sammen. Nu kan vi mødes i teamrummet og drøfte ting og lave planlægning ved

Fra mandskabsbygning til driftslaboratorium Laboratorieteamet har i januar overtaget den tidligere mandskabsbygning for Transport af Spildevand på Skt. Jørgensgade, der i foråret blev slået sammen med Rensning af spildevand og flyttede over i en splinterny bygning, der ligger på den anden side af vejen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Miljøtekniker John Roche er i færd med at kalibrere en håndholdt pH-måler i det nye målerværksted.

Foto: Pia Maltesen

51

tavlen. Jeg tror, det giver en langt bedre kommunikation, at målerværkstedet er blevet en integreret del af laboratoriet. Før måtte vi jo ringe til hinanden, fordi vi sad i hver vores bygning.

Det gjorde det hele meget mere besværligt,” siger teamlederen.

Hun lægger ikke skjul på, at det har krævet god omtanke og en god, gennemtænkt planlægning at få tingene til at passe.

Faktisk begyndte tankerne og planlægningsprocessen allerede tilbage i 2012. ”Så de sidste par år har vi hele tiden haft det med i baghovedet, når vi hørte og så noget. Når der fx blev købt nyt udstyr såsom en centrifuge, var det med tanke på, at den også skulle kunne følge med over i det nye laboratorium. Og vi holdt løbende temamøder for medarbejderne, hvor vi fortalte om planerne, og spurgte om de havde yderligere input.”

Inspireret af kolleger Et rådgivende ingeniørfirma har man valgt ikke at have med ind over processen. Derimod har de fire kolleger i projektgruppen været på inspirationsture til andre renseanlæg for at se kollegers nye laboratorier og høre om de erfaringer, de har gjort. ”Det var bl.a. sådan, vi fik inspiration til vores vaskerum.

Sådan et har de også, på Lynetten,” fortæller Betina Lundbirk Bjerregaard.

Med de nye lokaler på 475 kvadratmeter hører Vandcenter Syds laboratorieteam til blandt eliten hvad angår plads. De ansatte kan nu bryste sig med et af Danmarks største laboratorier på renseanlæg. De to kvinder lægger da heller ikke skjul på, at de er begejstrede for de nye omgivelser, og de er

Vandcenter Syds laboratorium lå tidligere i den gamle 1916 bygning, der er på godt 63 kvadratmeter. Hvad bygningen skal bruges til fremover er endnu ikke besluttet.

Foto: Pia Maltesen

spændte på, hvordan integrationen mellem laboratoriet og målerværkstedet kommer til at fungere. ”Jeg håber og tror, at det vil højne effektiviteten og spare tid, og at vi vil udnytte hinandens kompetencer langt mere,” lyder vurderingen fra Betina Lundbirk Bjerregaard. ”Det er også fremtidssikret, for vi forventer at vi skal have et langt større samarbejde med Universitetet,” understreger Lise Havsteen.

Hendes råd til andre kolleger er: ”Hvis I får mulighed for at have indflydelse på indretningen af nye lokaler samt nyt inventar, så slå til. Desuden er medarbejderinvolvering vigtig, og så skal man huske også at have arbejdsprocesserne med i tankerne.”

Vi forhandler nu Läckebys kvalitetsprodukter

på det danske marked også RotoSieve og ProHex varmevekslere.

MASKINUDSTYR TIL

SPILDEVANDSRENSNING

-i mere end 30 år

T l f . 4 3 6 3 4 3 3 0 - w w w. w e i s s . d k

52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Din system leverandør til spildevandspumpning Komplette dykkede pumpestationer Ydelser fra 1 - 600 l/s

Et stærkt alternativ!

Gorman Rupp

Unikke tørtopstillede og ægte selvansugende pumper.

Pumpetryk op til 90 mvs. - ideel ved nedlæggelse af renseanlæg.

Energioptimerede!

!

Nyhed

AGM kolbepumpe

Den driftssikre AGM pumpe leveres nu med Easy-Flow kolber for optimeret drift og lavere vedligeholdelses omkostninger.

Nu også som pumpestation!

Løser udfordringen med lille mængde og højt tryk!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

53

Det kører bare, som det skal Copenhagen Business School (CBS) har med to vedligeholdelsesaftaler med Grundfos fået styr på sin store pumpepark. Og maskinmester John Møller Christensen har fået en lettere og tryggere hverdag, fordi han ved, at kompetente kræfter holder øje med både rentvands- og spildevands­pumperne.

Tekst og foto: Grundfos DK A/S CBS’ bygninger er fordelt på syv lokationer på Frederiksberg og spreder sig over et areal på i alt 120.000 m2 – eller hvad der svarer til 17 fodboldbaner. Derfor er der også nok at se til for John Møller Christensen, der er maskinmester på CBS i afdelingen Campus Services Byg og Plan. Han har det tekniske ansvar for alle installationer som el, vand, ventilation og pumper på alle lokationer. ”Jeg får assistance af min elektriker, men vi kan ikke nå at komme ud til alt. Jeg kom til CBS for snart tre år siden, og det har været et detektivarbejde at få tingene til at køre, som de skal. Tidligere blev der bare slukket for tingene, når de ikke virkede,” fortæller han.

Specialisering giver tryghed Hos CBS slukker man ikke længere bare for installationerne, når de ikke virker. En af de ændringer, der er med til at sikre, at alt fungerer, som det skal, er indgåelsen af to vedligeholdelsesaftaler med Grundfos. CBS har en rent-vands-aftale på varmepumperne og en spildevandsaftale på spildevands- og drænvandspumpestationerne.

Hos Serviceafdelingen i Grundfos er der en skarp opdeling mellem de to typer opgaver, så kunderne kan være sikre på, at serviceteknikerne har et dybdegående kendskab til det område, de beskæftiger sig med. ”Enten arbejder man med rent vand eller med spildevand – ikke begge dele. Det er for at sikre, at spildevand ikke blandes med rent vand. Og det gælder både på værkstedet og for de serviceteknikere, der tager ud til kunderne,” forklarer Ole Schmeltzer, der er serviceleder for Grundfos’ serviceafdeling på Sjælland.

Ligesom serviceafdelingen for Jylland og Fyn håndterer serviceafdelingen på Sjælland både opgaver på eget værksted og ude hos kunderne.

CBS har da også en fast servicetekniker tilknyttet, og det personlige samarbejde er noget, John Møller Christensen sætter stor pris på. ”Ved akutte problemer virker det, som om serviceteknikeren er her i løbet af en halv time – selvom han befinder sig i den anden ende af Sjælland. Det er imponerende,” siger John Møller Christensen.

CBS 3: Varmeanlægget her er med PMU-styring og to stk. LME80-200/200.

54

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

CBS 1:På CBS har man et MPC trykforøgeranlæg med CU352 og to stk. CRIE 5-16.

Økonomiske fordele Kunder som CBS, der har en vedligeholdelsesaftale, kan frit tilkalde en servicetekniker inden for normal åbningstid uden at skulle betale et udkaldsgebyr. Men driftsforstyrrelser tager ikke hensyn til, om det er dag eller nat, og derfor har Grundfos’ kunder også mulighed for at tilvælge ’frit tilkald’.

Så er man som kunde sikker på, at der hurtigt bliver taget hånd om problemet uden ekstraregning for tilkald af servicemontør - også uden for normal arbejdstid. Kunder med en serviceaftale opnår også andre konkrete fordele såsom ekstra rabat på reservedele og garanti på udførte reparationer.

Sikkerhed i hverdagen En af de største fordele for CBS ved at have en vedligeholdelsesaftale er det årlige tilsyn med hele pumpeparken, hvor der udarbejdes en skriftlig redegørelse (tilstandsrapport). ”Vi undersøger, om pumperne fungerer, som de skal, og om der er noget i pumpebrønden, der er ved at blive tæret i stykker, og vi måler den elektriske modstand i pumpen for at sikre, at der ikke er kommet vand ind i pumpen,” siger Ole Schmeltzer og tilføjer: ”Som andre mekaniske ting bliver pumper slidt efter nogle år og skal udskiftes. En af vores vigtigste opgaver er at fortælle kunden, hvornår en pumpe er tjenlig til udskiftning, så pumperne ikke bare kører, til de ikke virker mere. Det giver en sikkerhed for, at pumperne virker, når der virkelig er behov for det, fx under skybrud.”

Hos CBS har man løbende fået skiftet pumper og pumpebrønde, så alt nu fungerer optimalt. Blandt andet er der installeret LCD108-niveaustyreenheder med en LT200-tryktransmitter, så væskestanden i pumpebrøndene kan overvåges nøje. ”Det er virkelig noget, der virker. Tidligere fik vi ingen alarm, Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

CBS 2: På billedet ses et køleanlæg med to stk. LM 80-200/187 og ekstern VLT.

hvis rotter fx gnavede ledningerne til niveauvipperen over.

Det gør vi nu, for vi har hele tiden en måling på, præcis hvor meget væske der er i brønden,” fortæller John Møller Christensen og tilføjer: ”Det hele kører bare, som det skal, og det er sjældent, vi behøver at tilkalde en servicetekniker. Og da det hele skulle startes op, sendte Grundfos en tekniker, der sørgede for at sætte det rigtigt i drift.”

Overblik og effektivitet En vedligeholdelsesaftale kan have stor betydning for Grundfos’ kunder – både praktisk og økonomisk. ”Ofte har kunderne ikke nogen ansat, der tilser pumperne regelmæssigt, og derfor tænker de ikke over, om pumperne virker, før det løber over. Spildevandspumper og pumpebrønde er jo gemt væk under et dæksel i en vej og er ude af syne.

Specielt ved drænvandspumper opstår problemerne først, når der er skybrud, og så er det jo for sent. En vedligeholdelsesaftale minimerer risikoen og giver sikkerhed for, at pumperne virker, når de skal,” siger Ole Schmeltzer.

Han uddyber: ”Kunder med en vedligeholdelsesaftale får registreret alle deres pumper. Det betyder fx, at hele CBS’ store pumpepark er registreret, og vi dermed kan give den mest effektive tekniske assistance, fordi vi ved præcist, hvilke pumper de har, og hvor de er installeret.”

Sidste gang CBS oplevede problemer, var i forbindelse med et usædvanlig voldsomt skybrud i juli 2011, hvor hele København og Frederiksberg blev ramt. Siden har CBS indgået vedligeholdelsesaftale med Grundfos og fået udskiftet pumpebrøndene. ”Nu virker det bare,” siger John Møller Christensen. ”Og vi har ikke haft problemer siden 2011. Det skyldes måske, at vi har fået udskiftet brøndene.”

55

Her ses biogasreaktorerne hos Maabjerg BioEnergy.

Foto: EnviDan A/S

EUDP Demonstrationsprojekt skal give øget gasproduktion på op til 20 procent Energiteknologisk Udviklings og Demonstrations Program har givet støtte til udviklingen af et styringsværktøj, som ved hjælp af online overvågning af biogas- og rådnetanke optimerer biogas­ produktionen ved anaerob udrådning af biomassen, herunder gylle, slam og anden biomasse.

Tekst: Maj Møller Sørensen og Søren Brønd, EnviDan A/S og Kim Paamand, EnviDan Energy A/S Formålet med projektet er at udvikle et værktøj – AnaStyr - til overvågning, optimering og styring af biogasproduktionen ved anaerob udrådning af biomasse. Med AnaStyr bliver det muligt at optimere gasudbyttet fra gylle, slam og anden biomasse, uden at øge energiforbruget til drift af reaktoren.

AnaStyr er baseret på online overvågning af udrådningsprocessen samt procesanalyser. På baggrund af aktuelle måleværdier, der beskriver de nuværende konditioner i reaktoren, sendes feedback tilbage til SRO’en, og giver mulighed for løbende justering og optimering af processen i reaktoren. Tilbagemeldingen fra reaktoren kan således bruges til at give direkte feedback til pumper etc. eller benyttes som udgangspunkt for driftspersonalet til at foretage en objektiv vurdering af tilstanden i reaktoren.

På anlæg, hvor der er mulighed for opmagasinering af forskellige biomasser med varierende biogaspotentiale er en styring af tilledning der modsvarer den aktuelle kapacitet i reaktoren ligeledes interessant.

Ingen/minimal overvågning Situationen på de danske biogas- og renseanlæg i dag er, at omfanget af procesovervågning og styring af de anaerobe reaktorer varierer meget, og der er derfor gode optimeringsmuligheder, hvilket implementeringen af AnaStyr vil understøtte. Der er nogle helt oplagte fordele ved at gennemføre projektet i et samarbejde på tværs af biogas- og renseanlægssektoren, idet der her arbejdes med samme parametre i driftsovervågningen af biogasproduktion, og der opleves samme driftsproblemer.

Der kan derfor opnås en stor synergieffekt ved at facilitere udveksling af praktisk driftserfaring fra de to brancher.

Projektet er opdelt i to faser, først et feasibility studie, hvor projektgruppen har kortlagt status på sensormarkedet samt den eksisterende instrumentering på biogasreaktorer og rådnetanke. Efterfølgende igangsættes demonstration og udvikling af værktøjet til optimering af biogasproduktion. Konkret udvikles en forecast model til at forudsige gasproduktionen ud fra mængde og type af biomasse der indfødes i reaktoren.

Modellen udbygges løbende med driftserfaring og gaspotentialebestemmelser.

56

Et boost til biogassektoren Flere danske biogasanlæg har i dag svært ved at opretholde en rentabel drift, hvilket blandt andet er begrundet i, at en stor andel af den anvendte biomasse er husdyrgødning med et relativt lavt indhold af tørstof, og dermed et lavere biogaspotentiale. Når det for hovedparten af de danske biogasanlæg alligevel er muligt at opnå en rentabel økonomisk drift, skyldes det, at de modtager op til 25 procent industrielle biprodukter med højere gasudbytte, samt i stigende grad andre typer biomasse med højt tørstofindhold.

Regeringen har imidlertid et ønske om, at der fremadrettet skal ske biologisk forgasning af en høj andel af husdyrgødningen i Danmark, og det er derfor nødvendigt at få så højt et gasudbytte som muligt fra den tilførte biomasse.

Ved en forbedret styring i relation til biogasanlæggene vil det være muligt optimere tilledning af biomasse med varierende biogaspotentiale. Samtidig anvendes AnaStyr til at dokumentere over for landmændene, der leverer husdyrgødningen, at det materiale, de får returneret fra biogasanlægget, har samme eller højere tørstof og gødningsværdi, end det, de leverede. Dette er et incitament, som kan motivere de danske landmænd til at levere gylle til biogasanlæggene.

For renseanlæg med rådnetanke kan værdien af en forbedret styring være en mere effektiv gasudnyttelse i kraft af, at kunne planlægge og udjævne gasproduktionen og dermed drive en gasmotor mere effektivt.

Styringsværktøjet kan ligeledes anvendes til at evaluere driften af rådnetanken og optimere udnyttelsen af biomasse og kapacitet på rådnetanken.

EUDP Demonstrationsprojektet Udføres i et samarbejde mellem Herning Vand, Maabjerg BioEnergy, Aarhus Universitet, EnviDan Energi og EnviDan A/S, er et fuldskala-projekt, og det første af sin art i Danmark.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Spændende program til Slamflokkens Døgn Indlæg om særbidrag, svovlbrinte og ionselektive onlinemålere er centrale emner programmet, når der i maj afholdes Slamflokkens Døgn i Horsens.

Af Susanne Brandt, sekretær, Spildevandsteknisk Forening Laboratoriefolk fra forsyningsselskaberne i Fredericia, Horsens, Middelfart, Skander­ borg og Vejle udgør planlægningsgruppen bag Slamflokkens Døgn 2015, som skal foregå i Horsens den 6. og 7. maj.

Gruppen har fundet frem til et spændende fagligt program, der selvfølgelig også er blevet tilsat lokalt ”krydderi”.

Nye vinkler på de faglige emner Arrangementets faglige indlæg bliver med nye vinkler på de faglige emner, som tages op.

Særbidragsreglerne, hvor der bliver lagt vægt på, hvad de betyder for forsyningens økonomi, bliver fortolket af en økonomichef.

Hvordan svovlbrinte påvirker kroppen bliver fortalt af en, der har indsamlet stor viden om emnet og af en, der på egen krop har mærket hvad svovlbrinte kan gøre.

To store leverandører af ionselektive onlinemålere præsenterer deres udstyr, og i den forbindelse lægger de vægt på vedligehold og driftsøkonomi.

Foredraget fungerer samtidig som indledning til en efterfølgende diskussion

Onlinetilmelding til "Slamflokkens Døgn" fra uge 10 – find link via www.stf.dk og erfaringsudveksling blandt deltagerne om fordele og ulemper ved forskellige typer udstyr.

Pulsen på PULS bliver også taget. Hvor står vi lige nu?

Et fagligt højdepunkt bliver desuden besøg på Danish Crowns svineslagteri lige uden for byen. Fra gallerigangen tværs gennem slagteriet ses først slagteprocessen, inden rundvisning i slagteriets veludrustede laboratorium.

Ud af huset og erfaringsudveksling Foruden besøget på Danmarks største svineslagteri satser planlægningsgruppen på, at deltagerne også kommer ”ud af huset” inden aftenens middag.

Pauser og forskellige frirum er værdifulde både for udveksling af erfaringer på kryds og tværs og for at kunne dyrke det sociale fælleskab, som kendetegner netværket Slamflokken.

Vel mødt til Slamflokkens Døgn 2015 i Horsens!

Planlægningsgruppen bag Slamflokkens Døgn Planlægningsgruppen består af: Lene Nielsen, Charlotte Wildenhoff Madsen, Svend Erik Kristensen, Pernille Friis Rodenberg, AnneLise Trøst Frisch Funding og Lilian Gandrup.

Hotel Opus på Egebjergvej i Horsens danner i år rammen om Slamflokkens Døgn, der foregår den 6. og 7. maj.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

57

Fordi innovation i vandsektoren er en nødvendighed...

- og så er det sjovt Vi vil bidrage til løsningen af morgendagens udfordringer, og vi tror på, at innovation er løftestangen, ikke bare for os, men for hele den danske vand- og spildevandssektor.

EnviDan reinvesterer 20 % af overskuddet i udvikling af nye løsninger og teknologier, og vi gør det i tæt samarbejde med de danske forsyninger og kommuner. Innovation er sjovt og udfordrende for vores medarbejdere og en integreret del af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.

www.envidan.dk

58

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Hvis man vil optimere sin bundbeluftning og opnå energibesparelse, er der tre væsentlige parametre, man skal være opmærksom på. Det viser målinger, som energirådgiver Mette Brynjolf og driftschef Ulrik Folkmann har foretaget på forskellige diffusorer og renseanlæg.

Optimering af bundbeluftning Helt nye off-gas målinger og andre forsøg har vist, at der er tre væsentlige parametre, hvis man vil optimere sin proces og samtidig opnå en energibesparelse. Og de hænger nøje sammen, så man kan faktisk sige at 1 + 1 + 1 = 5.

Tekst: Ulrik Folkmann, driftschef, Hedensted Spildevand og Mette Brynjolf Jepsen, energirådgiver, DONG Energy Adskillige målinger på forskellige diffusorer og på forskellige renseanlæg viser, at iltudnyttelse er meget følsom overfor, hvor meget luft man blæser igennem diffusoren. På figur 1

(de blå bullets) kan man se, at iltudnyttelse i spildevandet (SOTE) er højst ved et luftflow på 4 Nm3/m2/h, og at den falder hurtigt ved et øget luftflow.

Lavt luftflow pr. diffusor

Beluftning i DN-fase

Proces og energi

40 % forskel

Styring efter off-gas måler Figur 1: Iltudnyttelsen afhænger meget af luftflowet pr. m2 diffusoroverfladeareal.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

59

Lavt luftflow pr. diffusor Hvis man kigger på de blå bullets, så kan man se, at iltudnyttelsen falder fra 23 procent til 14 procent, når man øger luftflowet pr. m2 pr. time fra 4 til 26 - altså en forskel på 40 procent.

Da modtrykket over diffusorer også falder ved lavere luftflow, så vil energibesparelsen være over 40 procent.

Beluftning i DN-fasen Ved at lave en beluftning i DN-fasen, hvor den styres efter nitraten i DN-tanken, samt at lægge et max iltindhold ind i DN tanken for at sikre, at der kan opretholdes en denitrifikation, kan der opnås en energibesparelse på op til mellem 8 og 15 procent.

Den mest optimal styring opnås, hvis der sidder en ventil, der kan styres med 4-20 mA, så der kan justeres på den luftmængder, som blæses ind i dn tanken Energibesparelsen opnås blandt andet ved, at der bliver en større overflade på beluftningsarealet, hvorved der opnås en bedre ilt-overførelses-hastighed i biologien, samt det laver modtryk i blæsersystemet. Derudover udnyttes den luft, der blæses ind i dn tanken tæt på 100 procent, da der max måles 0,2 mg/l ilt i vandfasen (i de øverst 50 centimeter).

Det er klart, at ved en seks meter dyb tank, kan man opnå et bedre resultat end ved en tre meter dyb tank.

Figur 2: Styring efter nitrat i DN-zonen.

Styring efter off-gas måler Hos Hedensted Spildevand har man investeret i fem off-gas målere for kontinuert at kunne optimere sin iltudnyttelse.

Driftchef Ulrik Folkmann er i øjeblikket gang med at tilrette styringen, så den kan sættes i drift.

På Egå Renseanlæg har man gennem det sidste halve år testet forskellige styringer og har nu implementeret en off-gas styring, som kontinuert optimerer iltudnyttelse afhængig af ammonium-ændringen i procestanken.

FØR-situation: På figur 3 ses det, at iltudnyttelsen svinger betydeligt i N-fasen.

Figur 3: FØR: Iltudnyttelsen svinger mellem 24 og 38 procent.

60

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Grundprincippet i styringen i Egå er følgende: 1. Der køres med så lavt luftflow som muligt. Der skrues stille og roligt op for luftflowet indtil ammoniumkoncentrationen begynder at falde. I det øjeblik ammoniumkoncentrationen begynder at falde ”låses” luftflowet.

Efter-situation: Efter implementering af den nye ammonium/off-gas styring, kan iltudnyttelsen holdes højere.

Energibesparelsen er en kombination af en iltudnyttelse, som jo opnås ved et lavere luftflow. Det betyder, at blæserne skal levere mindre luft, og at modtrykket i blæsersystemet samtidig bliver lavere.

På Egå Renseanlæg har det resulteret i en reduktion af luftflowet med ca. 20 procent. Kombineret med at modtrykket også er lavere, så er energibesparelsen over 20 procent.

Figur 5: Luftflowet falder med cirka 20 procent efter implementering af off-gas styringen den 13. september 2014.

Figur 4: EFTER: Iltudnyttelsen kan nu holdes mellem 33 og 38 procent.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

61

AnaMo - fremtidens rapportportal for forsyningsbranchen AnaM

o

• • • • • • • • •

PULS integration Automatisk rapportgenerering Gennemskuelig beregningsgrundlag Indbygget kvalitetssikring Hurtig reaktion ved kravoverskridelse Mulighed for benchmarking Integration med andre systemer Skalerbar på smartphone og tablet Rapportportal med standardrapporter, f.eks.: • Skatterapporter • Tilstands- og transportkontrol

AnaMo

AnaMo ed:

Nyh

LatSion U P egr Int

Gennem tæt samarbejde med udviklerne bag PULS har vi med AnaMo skabt en unik løsning. Via 2-vejs kommunikationen mellem AnaMo og PULS elimineres behovet for indtastning af prøveresultater fra eksterne laboratorier.

Online data fra SCADA

AnaMo

PULS

Automatisk læsning af data

Danmarks Miljøportal

Saml data fra både AnaMo og PULS i rapporter

AnaMo PULS

Godkendelse af PULS data GODKENDT GODKENDT GODKENDT GODKEND

Godkend PULS-data direkte i AnaMo. Sammenlign værdierne med tidligere værdier og egne målinger inden godkendelse.

frontmatec.com Østerbro 5 DK-7800 Skive Tlf: +45 97 52 50 22 info@frontmatec.com

62

Data fra egne målinger

Eksternt laboratorie

For nærmere information, kontakt Kim Nissen på tlf.nr. 20 75 26 54

Automation med ansvar

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Et stort projekt

Da NK-Forsyning fik ny slamlagerhal og slamafvandingsmaskiner Hos NK-Forsyning i Næstved har de bygget ny slamhal og skiftet det gamle afvandingsudstyr ud med nyt. Her fortæller driftsleder Knud Hansen og projektleder Bjarne Frederiksen om projektet.

Tekst: Knud Hansen, driftsleder, NK-Forsyning og Bjarne Frederiksen, projektleder, NK-Forsyning Hos NK-Forsyning i Næstved havde vi nok en af landets ældste sibåndspressere i drift. En 32 år gammel Belmerpresse som efterhånden var i en dårlig forfatning og rimelig dyr at vedligeholde. Til afvandingen før Cambi anlægget, havde vi en næsten lige så gammel Desmi presse, som ikke stod tilbage, hvad angik driftsomkostninger. Slammet kom ved afvandingen ned i en container, som blev transporteret til en åben plads.

Her lå det i 10 måneder og var udsat for cirka 10 måneders nedbør. Det var ikke godt for den ellers høje tørstof procent vi opnåede i afvandingsfasen.

Konkurrencestyrelsens benchmarking på driftsudgifter var yderligere et argument for at komme i gang og et første forslag blev udtænkt. Vi skulle bygge en helt ny slamlagerhal, placeret der hvor vores udendørs slamdepot lå. Tanken var så, at det udrådnede slam skulle pumpes ned til hallen, hvor vi også ville placere helt nye slamafvandingsmaskiner.

Krav fra bestyrelsen Bestyrelsen var enig i, at der var behov for at udskifte slamafvandingsmaskinerne, men medlemmerne ønskede dog først at se en række alternative løsninger - både på placering af slamhallen og på typen af maskiner.

Den daværende bestyrelse og direktionen stillede en del krav.

Blandt andet at der ikke måtte efterlades nogen tomme

Vue over de tre nye og helt ens sibåndspressere.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

lokaler. Placeringen skulle være så smart, at der var sammenhæng mellem den eksisterende slamafvandingsbygning og slamlagerhallen. Man ønskede også et minimalt driftsstop på slamafvandingen i byggefasen – faktisk ønskede man ingen driftsstop og det på trods af, at der man ville placere nye pressere i samme lokaler, og at der var krav om et fuldautomatisk anlæg. Som udgangspunkt forventede man 100 timers kontinuerlig drift om ugen, en maksimal bemanding på to timer om dagen i fem dage, og TS på 35 procent i slutafvandet slam for det nye anlæg. Det var en ordentlig mundfuld. Men vi gik i krig med opgaven.

Mulige alternativer Vi mente selv, der var mange alternativer til de om sig gribende centrifuger, som i dag står på rigtigt mange anlæg. På grund af en del silt og struvit i vores slam, mener vi ikke, det ville være løsningen for os. Derfor blev alle muligheder undersøgt grundigt. Det eneste, vi dog hurtigt blev enige om, var valget af en overdækket slamhal med fuldautomatisk udlægning af slam via en traverskran.

Et evt. samarbejde om overskudsvarme fra Affald Plus’s forbrændingslinie kunne have medført en opvarmet slamlagerhal for lidt ekstra tørring. Affald Plus er vores nabo og forbrændingslinien ligger mindre end 100 meter fra vores slamafvanding.

Foto: Knud Hansen

63

Muligheden blev undersøgt, men det blev så ikke til noget i denne omgang, men kan blive et nyt projekt i 2016 -2017.

Vores ønskede samarbejdsform med maksimal åbenhed mellem bygherre, rådgiver og leverandører skulle vise sig ikke at være uden problemer. Rådgiver og leverandører har ikke før været stillet over for så mange udfordringer eller krav, som vi fremkom med, men vi mener, det er fremtidens måde at samarbejde. I fremtidige projekter bør vi før start vurdere hvor og til hvilke opgaver, vi kan bruge hinanden bedst. Her tænkes på samarbejdsform og kompetencer.

Få styr på dokumentationen Kravspecifikationer udarbejdet i vores Funktionel Safety Gruppe (FSG) som grundlag for maskinvalg, har vist sig at være et godt værktøj til fastholdelse af dokumentationskrav overfor maskinleverandører. En proces som vi alle har lært meget af. Vores leverandør af sibåndspressere burde derfor i dag være i stand til - som en af de få – at kunne levere al krævede dokumentation i henhold til gældende standarder, normer og EU-direktiver. Et krav som ikke er særligt udbredt i spildevandsbranchen, men som begynder at vinde frem efterhånden som EU-lovgivningen sammen med arbejdstilsynet strammer kravene til dokumentation, CE-mærkning af maskiner i linje, risikovurdering osv. osv.

Straffen for manglende dokumentation ved en ulykke med dødelig udgang kan ligge i omegnen af to års fængsel til den ansvarlige driftsleder eller direktør plus bøder. Så den nødvendige dokumentation skal være på plads og nemt tilgængelig.

Reglerne er nemlig således, at der højest må gå 20 minutter, fra politiet og arbejdstilsynet kører ind af porten, til man skal have fundet dokumentationen frem. Hvis man ikke overholder dette, kan det juridisk blive betragtet som ikke eksisterende.

Selvom opgaven ikke blev lettere for os, besluttede driftsledelsen samtidig, at vi ville udskifte vores SRO system og implementere det i den nye slamafvanding, som det første på renseanlægget midt i selve byggefasen. Det har haft sine udfordringer samtidigt at sikre den daglig drift af slamafvandingen under disse konditioner. Det har kun kunnet lade sig gøre med en flok topmotiverede og engagerede medarbejdere, som ofte har ydet ud over det, man kunne forvente.

På ekskursion for inspiration Der gik næsten et års forundersøgelser fra ideen var sået, til det færdige forslag forelå for den nye slamafvanding og en ny overdækket lagerhal. Vi har været på en del ekskursioner i forbindelse med udvælgelsen af muligheder for at finde de bedste løsninger for os. Blandt andet har vi besøgt NarWaro BioEnergi umiddelbart i nærheden af Krakow. Her så vi blandt andet ultralydsanlæg. De havde på dette tidspunkt 45 rådnetanke, hvor der blev tilført gylle, majs og hvad de ellers kunne få fat i til gasproduktion. Spændende tur, men lidt langt for at se ”stålrør”.

Vi besøgte også Oldenburger Biokraftverk ved Bremen. Her arbejdede man med drivhustørring med støttevarme fra et nærliggende biogasanlæg. Det var et ganske spændende projekt, som dog ikke vil være realistisk, når man ser på priserne på energi i Danmark samt de færre graddage sammenlignet med i Bremen. Derudover besøgte vi Cambi i Oslo og Drammen, hvor vi så termisk hydrolyse på spildevandsslam.

Westcome teknologi blev undersøgt, og vi var på besøg i Esbjerg, som havde et anlæg i test.

Vi gennemførte desuden forsøg med forskellige typer afvandere. Også de lidt mere utraditionelle såsom:

64

Udkast fra sibåndspresserne. Stedet er opsamlingspunkt for travers­ kranen.

Foto: Knud Hansen

• Huber skruepresse. Resultater. Bioslam på 23 % TS. Udrådnet slam på ca. 30 % TS. • Bucher presse. Resultater. Bioslam 27 % TS. Udrådnet slam ca. 43% Ts. Kemi con. 53 % TS. • Sibåndspressere. De gamle vi selv havde. Den ældste som sagt 32 år. Ca. 42 % TS. Som det højeste.

Diverse polymertyper blev afprøvet i forbindelse med presserne.

Undersøger gasproduktionen På et laboratorium i Lund lavede vi udrådningsforsøg med vores eget slam for at undersøge gasproduktionen med de tre udvalgte teknologier. Termisk Hydrolyse (Cambi), Ultralyd og Westcome teknologien. Undersøgelsen med Termisk Hydrolyse (Cambi) foretog vi for at analysere muligheden for at nedlægge Cambiprocessen og erstatte den af en anden mindre omkostningstung proces. Dette skyldtes den benchmarking der var på det pågældende tidspunkt, hvor vi ikke blev tilgodeset for de øgede omkostninger som Cambi bidrager med.

Vi lavede et pointbaseret udvælgelseskriterium for valg af pressere. Vi havde ikke så stor tiltro til Bucher pressen efter besøget i Oslo, også på grund af prisen. Arbejdsgruppen, som bestod af alle implicerede grupperinger af medarbejdere og ledere, stemte efter egen overbevisning på den afvander, de Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Et blik ud i den nye hal, hvor traverskranen ses øverst i billedet.

mente ville være den bedst egnede for fremtiden og den, som lettest ville kunne serviceres internt med færrest omkostninger. At det også skulle være tre ens pressere for minimering af reservedelslageret var et krav.

Valget faldt på sibåndspressere. Tæt fulgt af skruepressen.

Herefter kunne næste fase starte.

At skulle sikre den daglige drift af renseanlæggene og samtidigt styre et byggeprojekt som dette var for meget for en person. Derfor overtog en af vores ingeniører, Bjarne Frederiksen, projektledelsen. Det skete i tæt samarbejde med driftsleder, egne håndværkere/anlægspassere og rådgiver.

Udbudsmateriale blev udarbejdet. Leverandørerne blev valgt og byggeriet kunne starte.

”

Vi har i dette projekt lært, at vi skal være bedre til at stille de rigtige og relevante krav til rådgivere, entreprenører og maskinleverandører, men også til os selv. Vi skal ikke tage det for givet og tro, at alle er bekendte med de nyeste love, normer, krav og vejledninger og arbejder ud fra dem.

Knud Hansen, driftsleder, NK-Forsyning

”

Problemerne melder sig Samtidigt startede også problemerne. Når vi bygger noget i Næstved, er der nu et internt ordsprog som lyder: Kan noget gå galt, så sker det i Næstved!

At skulle opremse alle de problemer, vi blev mødt med, vi skulle forholde os til og løse, vil blive for meget for bladets læsere, men afleveringsfristen for byggeriet var sat til den 7. maj 2014. Vi ser nu frem til at kunne afslutte projektet med cirka et års forsinkelse.

Her ved årsskiftet til 2015 kan vi endeligt se muligheden for, at det bliver afsluttet omkring 1. februar 2015.

Vi står i dag med et godt anlæg som består af tre ens Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Foto: Knud Hansen

sibåndspressere. En som er beregnet til for- afvanding, en til slut-afvanding - og endeligt en maskine, som konstruktionsmæssigt er til begge dele. Det betyder, at uanset om en afvander har nedetid, så kan den erstattes af kombimaskinen. Ellers er den tiltænkt at køre slutafvanding på ekstra lav hastighed, for at opnå højere TS. Presserne kører fuldautomatisk. Hver maskine er tilsluttet egen polymerstation. Det afvandede slam transporteres automatisk ud til den nyopførte slamhal, hvor traverskranen venter på at udbringe det til den ønskede plads. Slammet lægges ud i bunker, forprogrammeret og styret af PLC´n. Det kan efterfølgende lempes automatisk med kranen, så overfladen brydes og en yderligere udtørring af slammet forekommer. Der mangler den endelige finjustering af hele anlægget, men vi mener, vi er kommet godt i hus med det, vi forventede, da vi startede projektet.

En kæmpe opgave At det har været en kæmpe opgave og en hård omgang for alle implicerede parter, er der overhovedet ikke tvivl om. Men det har også givet et kolossalt erfaringsgrundlag på godt og ondt til egne driftsfolk, montører, driftsleder, ingeniører, rådgivere, direktør og de eksterne samarbejdspartnere, som både de og vi kan tage med os.

Vi mener, at vi i dag er rustet til at tage selv de største udfordringer op. Om vi fremtidigt vil bruge rådgivere og tilsynsførende ingeniører på samme måde og i samme omfang som på dette projekt er tvivlsomt, men undvære dem kan vi ikke.

Vi har i dette projekt lært, at vi skal være bedre til at stille de rigtige og relevante krav til rådgivere, entreprenører og maskinleverandører, men også til os selv. Vi skal ikke tage det for givet og tro, at alle er bekendte med de nyeste love, normer, krav og vejledninger og arbejder ud fra dem. Vi skal selv forholde os til regler og love, inden vi indgår aftaler. Når vi har stillet kravspecifikationen, må det forventes at entreprenører, rådgivere og leverandører udviser mulighed og vilje til at overholde dem. Samarbejde er sammen med fastholdelse af vore kravspecifikationer nøgleordet - og det vil vi praktisere fremover.

65

Selektorer og bundfældnings­ egenskaber ”uden kemi” Haslev Renseanlæg fik i årene 2011-2013 udskiftet hele den biologiske og kemiske rensedel. Der blev i den anledning sat fokus på en nedbringelse af det store kemikalieforbrug, hvorfor det blev besluttet at anlægge en selektor til bedring af slammets bundfældningsegenskaber.

Tekst: Driftschef Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning, og ingeniør Bo Høgsted, Orbicon Foto og grafik: Orbicon og Faxe Forsyning Da Haslev Renseanlæg stod for en større renovering, blev der naturligvis sat fokus på holdbarhed, energibesparelser og arbejdsforhold med videre. Under forprojektets tilblivelse blev der – som et særskilt punkt – også fokuseret på ”slammets arbejdsforhold”. Det gamle renseanlæg havde nemlig et stort kemikalieforbrug, hvorfor alternative løsninger skulle diskuteres.

Forprojektet mundede efterfølgende ud i, at slammets egenskaber skulle forbedres ved at anlægge en ”selektor” foran det traditionelle biologiske trin. Alt for at spare væsentligt på kemikalieanvendelsen.

Da selektorer kan være anaerobe, anoxiske eller aerobe – med forskellige effekter på trådslamtyperne, valgte man fra start en anoxisk (som let ville kunne ombygges til aerob). Selektoren kunne aktuelt sammenbygges med det (grundet de to efterfølgende proceslinjer) nødvendige fordeler-bygværk.

selektoren stresses trådslammet derfor gavnligt i kampen om den tilgængelige føde.

Om teorierne bag selektorer På mange af STF’s gode kurser har vi hørt om såvel gode som dårlige mikroorganismer (kræ). Som regel er det dog endt med tanker omkring valget af de bedste fældningskemikalier.

Det er der intet galt i, men en af de inspirerende undervisere på kurserne, Per Halkjær Nielsen, beskrev allerede i år 1990 (1), hvorledes anlæg af en selektor havde en gunstig effekt på et hurtigt substratoptag – til modarbejdelse af trådslam i renseanlægget.

David Jenkins m.fl. (2) har skrevet en større manual omkring årsager og kontrol af let slam m.m. – herunder givet anvisninger på anvendelse af selektorer. Og følgende kan lidt populært uddrages omkring selektorer: • Selektorer er ofte anaerobe, men kan også være anoxiske/ aerobe. Effekten ses til dels også ved anlæg med et denitrifikationstrin i starten.

• Mikroorganismer med en hurtig COD-optagelse favoriseres, og de er de bedste ”flokdannere”.

• Der er en stor sammenhæng imellem bundfældningsegenskaberne og den mængde opløst COD som forlader selektoren.

• Returslam og råspildevand mixes under en kort opholdstid (≤ 30 min.). En belastning på 3-4 kilo COD/kg SS*d.

(Eventuelt flere kamre med 10-12 kilo COD/kg SS*d i det første kammer).

• Der er en stor sammenhæng imellem bundfældnings­ egen­skaberne og den mængde opløst COD som forlader selektoren.

• Respirationen er størst i aktiv slam ved renseanlæg med en selektor.

Et godt slamvolumenindeks

Herover ses selektoren – med to faste overløbskanter placeret i skod­ rammer (for evt. nedlukning af en proceslinje).

Hvad er en selektor?

Selektoren er en tank, hvori returslam og råspildevand blandes i en kortere periode. Derved gives det kommende podeslam til biologien et festmåltid, hvorunder de gode flokdannere i slammet favoriseres. Trådslammet, som vi ikke kan se bort fra grundet klima og høje krav til rensningen, er med de lange tråde specialister i at pine den sidste føde ud af det generelt tynde spildevand. Alt af hensyn til ønsket om den størst mulige rensning. Men de er langsomme til substratoptag. I

66

Slamvolumenindekset; SVI, udtrykker hvor meget et gram slam fylder (i ml) efter 30 minutters bundfældning i et cylinderglas – dvs. ml/g. Ved resultater over 200-300 ml/g, bør prøven fortyndes for at være repræsentativ for slamegenskaberne. Hertil benyttes et ”fortyndet slamvolumenindeks” (FSVI) målt på en fortyndet slammængde reguleret tilbage med fortyndingsfaktoren.

Ved dimensionering af efterklaringstanke har det ved kommunale renseanlæg været god praksis at benytte et SVI på 120-130 ml/g (afhængig af fældning eller ej). Slammet har normalt forringede bundfældningsegenskaber ved et SVI ≥ 150 ml/g og et FSVI > 110-120 ml/g.

Da slamvolumenindekset har stor indflydelse – såvel direkte som indirekte i form af returslamføringen - i de gængse formler for beregning af en efterklaringstanks nødvendige Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

overflade, er det af stor betydning at fokusere på et så lavt slamvolumenindeks som realistisk.

Slammet på Haslev Renseanlæg Efter ombygningen af Haslev Renseanlæg er det noget helt andet slam vi har fået. For det første har farven ændret sig fra rødlig til ”normal” brun farve. Selvfølgelig er kemiforbruget også væsentlig mindre.

Dernæst har vi til tider været plaget af microthrix, men dette er ikke set efter ombygningen. Skulle dette ske, er der på anlægget installeret en tank med polyaluminiumklorid. De trådformige kræ kan bare komme an.

Renseanlæggets hydrauliske belastning er i dag øget til 1.000 m3/h under regn, mod de tidligere 400 m3/h. Da kloakoplandet er fælleskloakeret, er det slam med gode bundfældningsegenskaber – og dermed et lavt FSVI – derfor uhyre vigtigt.

Hvad returslamføringen angår, er der lavet en intelligent styring, så vi under regn ikke belaster klaringstanken unødigt med interne strømme. Ved normal drift returføres der ca.30 procent.

Alle udtagne prøver og in situ foretagne målinger analyseres og behandles i laboratoriet på Faxe Renseanlæg. I det efterfølgende diagram præsenteres de foretagne analyser fra henholdsvis tre måneder repræsenterende situationen på det nu nedlagte anlæg – samt cirka et års analyser foretaget efter idriftsættelsen af det nye renseanlæg.

FSVI var i året 2010 således cirka 105 ml/g, og i perioden fra december 2013 til december 2014 knap 75 ml/g.

En generel sænkning af FSVI med cirka 29 procent. Det er en ændring fra normale bundfældningsegenskaber til rigtig gode bundfældningsegenskaber.

Omkring driften af det gamle og det nye renseanlæg skal nævnes, at slammassen er øget med ca. 18 procent. Slammets glødetab er med den mindre fældning øget med 12-13 procent.

• Klaringskapaciteten er øget med slammets gode bundfældningsevne, hvilket med det store fælleskloakeret opland er en stor fordel.

• Slammineraliseringen skønnes at have fået en kortere afvandingstid.

”

Konklusionen er, at anoxiske selek­torer er effektive til at reducere SVI-gennemsnit …og succesfulde i reduktionen af skum­ dannelse.

”

C. Robert L. Mangrum (5)

KONKLUSION Nærværende artikel repræsenterer ikke en videnskabelig undersøgelse med forsøg på to ens forsøgslinjer og tilhørende analyser med videre (Henvisning (5) er et sådant projekt).

De klare artikler og bøger som findes om emnet, gør dog - sammen med erfaringerne fra Haslev Renseanlæg - at en selektorfunktion generelt må anbefales som det første trin i et renseanlægs biologiske processer.

Litteraturhenvisninger: 1. ”Let slam – et problem i danske renseanlæg”? Vand & Miljø 8/1990. Kjær Andreasen, Per Halkjær Nielsen et al.

2. ”MANUAL on the CAUSES and CONTROL of ACTIVATED SLUDGE BULKING, FOAMING, and OTHER SOLIDS SEPA­ RATION PROBLEMS” – 3rd Edition, IWA Publishing, 2003.

David Jenkins, Michael G. Richard og Glenn T. Daigger.

3. ”Drift af renseanlæg, 2. Udgave”. Den Kommunale Højskole, juni 2000. Mogens Henze, Gert Petersen et al.

4. ”Aeration of large-scale municipal wastewater treat­ ment plants”. Water Science and Technology, Vol. 57, 2008. Diego Rosso, Michael K. Stenstrom et al.

5. ”The effect of anoxic selectors on the control of activated sludge bulking and foaming”. Virginia Poly­ technic Institute and State University. C. Robert L. Mangrum, 1998.

Dersom dit renseanlæg har en ”mindre” tom tank – egnet for omrøring og fornuftigt placeret, da bør du overveje anlæg af en selektor til forbedring af anlæggets slamegenskaber.

Omkring energiforbruget Diego Rosso m.fl. (4) beskriver den positive effekt, som aerobe og anoxiske selektorer samt fordenitrifikationstanke har på den for beluftningen så betydningsfulde α-faktor.

I den anledning kan nævnes, at energiforbruget på det samlede renseanlæg før ombygningen var cirka 1.050.000 kWh/ år. Efter ombygningen cirka 621.000 kWh/år. Det er et samlet fald på ca. 41 procent - grundet mange tiltag.

Og hvordan endte ombygningen så?

Selektoren har positivt medvirket på følgende: • Kemikalieforbruget er faldet fra cirka 31.700 kg/md til ca.

7.800 kg/md. Et fald på cirka 75 procent.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Kontrol af slamvolumenindeks og FSVI på Faxe Renseanlæg.

67

EL- & VENTIL HUSE

Koncept & Design: KeepItMoving.dk

EL & VENTIL HUSE FRA ALFRED PRIESS A/S ER VELEGNET TIL SPILDEVAND, HVOR SERVICE ØNSKES UDFØRT FRA JORDOVERFLADEN. ADGANG TIL MANØVREDELEN

FORDELE + Høj kvalitet med lang levetid på 35-40 år + Huse til spildevand er opdelt i to rum, El og vandsiden er således adskilt + Fuld eller delvis isolering + Leveres inklusiv fundament + Fleksibel adgang til manøvredelen

Type 1: Standard dørpart, som åbnes udad og aftageligt tag Type 2: Frontlåge, som er hængslet i top, hvorved der kommer halvtag ved betjening Hos Alfred Priess A/S er fleksibilitet og kundetilpasning nøgleordene. Alle huse produceres både i standard- og kundetilpassede mål. Vi leverer en solid kvalitet og er fleksible i udvikling af kundetilpassede løsninger. Vi imødekommer specielle ønsker til udformning og materialer.

Kontakt Carsten Skov på tel.: 2962 8262 for præsentation af vores kundetilpassede koncept.

LÆS MERE PÅ WWW.PRIESS.DK Alfred Priess A/S har specialiseret sig i produktion af pumpe- og ventilhuse til spildevands branchen.

Alfred Priess A/S | Sevelvej 51 | DK-7830 Vinderup | Tel.: 9744 1011 | Fax: 9744 2868 | priess@priess.dk | www.priess.dk

68

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

850 sommerhuse har fået tryksat kloakering De store udfordringer var at begrænse uvedkommende vand og svovlbrinte på grund af den høje grundvandsstigning og en meget svingende spildevandsbelastning fra sommerhusene hen over året.

Tekst: Henning Holm, projektleder, Gribvand, Jakob Hamburger Hansen, projektleder, COWI og Tom Thomsen, salgsleder, Grundfos DK

Siden midten af 1980’erne har der været planer om, at sommerhusområdet ”Sandet”, beliggende ud til Arresø, skulle kloakeres for spildevand. Det tidligere Helsinge Kommune havde i spildevandsplanen for 2002 til 2010 planlagt kloakering af Sandet i perioden fra 2007 til 2009, og i januar 2008 vedtog Gribskov Kommunes Byråd, at igangsætte forundersøgelserne til projektet.

Kloakeringen blev gennemført i perioden 2009 til 2013.

Allerede efter de første etaper af kloakeringen var gennemført, blev der klaget over lugtproblemer fra den oppumpningsbrønd, som spildevandet blev pumpet til fra det tryksatte system. Årsagen var problemer med dannelse af svovlbrinte i ledningerne, og derfor blev der iværksat forskellige tiltag for at løse problemet. Man fandt ud af, at dosering af luft til ledningerne er det mest effektive. I det åbne land findes der mange kloakeringer med tryksatte systemer, og for at dele ud af erfaringer og viden har Gribvand, i samarbejde med COWI og Grundfos derfor udarbejdet denne artikel.

Traditionel kloakering holder ikke Sommerhusområdet ”Sandet” er kote-mæssigt i niveau med Arresø, og der udpumpes drænvand fra området for at holde terrænet tørt. Området har en grundvandsstand på cirka mellem 20 centimeter og en meter under terræn, og de øvre jordlag består hovedsageligt af sand. En traditionel kloakeringsløsning er flere gange gennem årene blevet vurderet uegnet, på grund af jordbunds- og grundvandsforholdene.

Der blev i samarbejde med grundejerforeningerne i området vurderet flere alternative løsninger. Løsningen blev en tryksat kloakering af områdets 850 sommerhuse. Løsningen indebærer derfor særlige udfordringer i forhold til begrænsning af uvedkommende vand og svovlbrinte, henholdsvis på grund af den høje grundvandsstand og en meget svingende spildevandsbelastning fra sommerhusene over året.

Grundfos har udført modelberegninger med Mike Urban Modellen er brugt til at vurdere spildevandets opholdstid i trykledningen. Resultaterne af modelberegningen bekræfter Gribvands observationer af at opholdstiderne er meget svingende geografisk og over tid. Nedenfor ses modelresultaterne for et delområde opstrøms en central pumpestation i en situation, hvor sommerhusene er i brug.

Resultaterne viser opholdstider på mellem otte og 13 timer. Dertil kommer opholdstiden på strækningen fra den centrale pumpestation til flowmålerbrønden. I tilsvarende beregninger med varierende brug af sommerhusene kan opholdstiden komme op på adskillige døgn.

Grafik: Grundfos Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

69

Problemer med svovlbrinte I Danmark ses svovlbrinteproblemer i afløbssystemet primært i trykledninger. Det skyldes, at dannelse af svovlbrinte kræver anaerobe (iltfrie, red.) forhold. Produktionen knytter sig blandt andet til opholdstiden, da den er bestemmende for, hvor lang tid de svovlbrinteproducerende bakterier har til at ’arbejde’.

Bakterierne sidder i trykledningens biofilm, og tiden de er i kontakt med spildevandet er vigtigt.

Det er dog ikke helt entydigt at vurdere de potentielle svovlbrinteproblemers størrelse alene ud fra opholdstiden, da en lang række andre faktorer påvirker svovlbrinteproduktionen såsom spildevandssammensætning, temperatur og rørdiameter.

Spildevandets sammensætning har stor indflydelse på udviklingen af svovlbrinte, især indholdet af organisk stof. Industrielt spildevand, fra fx mejerier og slagterier har typisk et meget højt indhold af let omsætteligt organisk stof sammenlignet med husspildevand, hvor husspildevand typisk har et indhold på omkring 530 g COD/m³.

I forhold til svovlbrinteproduktionen har temperaturen indflydelse på flere af de biologiske og kemiske processer, bl.a. bakteriernes vækst. Det betyder, at raten for svovlbrinteproduktionen stiger moderat med temperaturen. Dog betyder den relative lille variation i temperatur under danske forhold, at temperaturen alene har beskeden indflydelse, sammenlignet med spildevandssammensætningen og opholdstiden.

i form af sundhedsfare og arbejdsmiljøproblemer, lugtgener til nærmiljøet, samt korrosion i kloakker og pumpestationer. I samarbejde med COWI og Grundfos iværksatte Gribvand derfor et udredningsarbejde for at finde frem til en mere effektiv metode til at undgå at svovlbrinte opstår. Følgende alternativer blev vurderet: 1. Øget flow i systemet ved at tilsætte drænvand på udvalgte centrale pumpestationer.

2. Hyppig rensning af ledningerne.

3. Tilsætning af luft på centrale pumpestationer.

Alternativ 3 blev valgt, idet alternativ 1 ville øge driftsudgifterne på Helsinge Renseanlæg med 300.000 kroner om året, og alternativ 2 ville være en meget stor logistisk og ressourcekrævende opgave.

Der blev udvalgt 20 ud af 40 centrale pumpestationer med henblik på at installere en lille kompressor i styreskabene. En simpel timer styrer her luftdoseringen, der indledningsvist blev sat til at pumpe luft ind i systemet seks minutter hver anden time. Resultatet kom umiddelbart som det fremgår af nedenstående graf (den sorte kurve, red.).

DK Gribvand log off grib Help

Sandet Graphic

1 week

Start:

OCC-325 niveau

Dosage on

nr1

Dosage, cont

nr1

Sewage temp

nr2 H2S

Sewage temp

nr1 Battery

Sandet

nr2 GSM level

Sandet

Sandet

Udover at have indflydelse på opholdstiden har rørdiameteren også en mere direkte indflydelse på svovlbrinteproduktionen. I ledninger med små rørdiametre er A/V-forholdet (røroverfladeareal pr. rørvolumen, red.) højere. Det betyder, at der pr. volumenenhed er flere bakterier i biofilmen til at producere svovlbrinte og dermed bliver svovlbrintekoncentrationen højere.

Da de opstillede parametre alle har indvirkning på svovlbrinteproblemerne, er det altså ikke helt entydigt at vurdere, om der vil være problemer af moderat eller svær art blot ved eksempelvis at se på opholdstiden.

I styreskabene sidder en lille kompressor, og en simpel timer styrer luftdoseringen, der indledningsvist blev sat til at pumpe luft ind i systemet seks minutter hver anden time. Resultatet kunne straks Kemira Oyj | you are connected from 87.106.167.97 Business-Lizenz powered by KemiData V39.20 aflæses på grafen.

Graf: Kemira Water Danmark A/S

Simulering af opholdstider Kloakeringen på ”Sandet” er udført med huspumper placeret så tæt som muligt på de enkelte ejendomme - inde ved de enkelte bygninger på de private grunde. Huspumperne er samlet i grupper på op til 30 stykker, der alle er tilsluttet en central pumpestation. De centrale pumpestationer er samlet i to strenge, som fører spildevandet videre mod Helsinge Renseanlæg. På vej ud af området passerer hver af de to strenge en magnetisk induktiv flowmåler, der er placeret i en fælles målerbrønd. Det er dermed muligt kontinuerligt at følge transporten af spildevand fra området (se også grafik til venstre).

Bekæmpelse af svovlbrinte Efter flowmålerbrønden passerer spildevandet en oppumpningsbrønd, der samtidig fungerer som afstripningsbrønd for svovlbrinte. I brønden måles svovlbrintekoncentrationen online og, hvis koncentrationen stiger til et kritisk niveau, kan der doseres jernklorid (OCC-325) i flowmålerbrønden.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at den valgte svovlbrintebekæmpelse med kemikalier og afstripning ikke var tilstrækkelig.

Samtidig gav den dannede svovlbrinte en række udfordringer

70

Kemikalietank. I baggrunden ses en flowmålerbrønd.

Foto: Grundfos Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Tom Thomsen, salgsleder, Grundfos DK ”Grundfos vil i fremtidige leverancer af tryksatte syste­mer kunne tilbyde et koncept, hvor forebyggelse og begræns­ ning af svovlbrintedannelse er et vigtigt element. Der er et udviklingsarbejde i gang med at bestykke Grundfos pumpestyringer med en funktion til måling og bekæmpelse af svovlbrinte i trykledninger. Endvidere arbejdes der med udvikling af modelprogrammer, der vil kunne vil kunne beregne sig frem til risikoen for svovlbrintedannelse i fremtidige pumpesystemer.”

Jakob Hamburger Hansen, projektleder, COWI

Billedet viser et styreskab til en pumpestation på Sandet med en kompressor til luftdosering.

Foto: Grundfos

”COWI vil være meget opmærksom på muligheden for på billig vis, at forebygge og bekæmpe svovlbrinte ved brug af luftdosering frem for kemikalier. Metoden er overraskende effektiv selv ved opholdstider på op til 14 dage, som tilfældet er i nogle ledninger om vinteren.

COWI vil endvidere overveje, om det ikke er hensigts­ mæssigt at reservere plads i styreskabe til pumpestationer, så der kan installeres en kompressor i tilfælde af svovlbrintedannelse.”

Gribvands konklusion efter et halvt års drift Løsningen er billig i drift og kan etableres for under 10.000 kroner pr. installation.

Løsningen er den mest miljøvenlige af alle muligheder.

Løsningen er nem at styre via SRO-anlægget, hvor timeren kan indstilles for alle kompressorer på én gang.

Ny version for pumper op til 1400 mm højde

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

71

Spændende nyheder fra KSB på Wasser Berlin International Trade Fair På messen i Berlin, som finder sted i dagene 24. til 27. marts, vil tyske KSB fokusere på optimering af energieffektivitet i pumpesystemer - og samtidig vise, hvor mange potentielle besparelser, der gemmer sig i de hydrauliske systemer.

Tekst og foto: Grønbech & Sønner A/S KSB vil her lancere deres permanent magnetsynkronmotor til 6” dykkede borerørspumper. I modsætning til asynkrone motorer, kræver denne motortype ikke strøm i rotoren for at generere moment, da rotorfeltet er lavet af magneter. Dette elminerer varmeenergitab i rotoren og bevirker, at rotoren opnår meget højere niveauer af virkningsgrad end traditionelle asynkrone motorer.

Med den høje effekt af motoren, sikres en kompakt pumpeunit. En frekvensomformer er påkrævet til drift.

Det bliver en UPA-150-C dykket borerørspumpe med dens højeffektive UMAS150E synkrone motor, der udstilles på messen som repræsentant for hele seri-

en. Den er beregnet til brug i vandforsyning, vanding, grundvandssænkning, trykforøgning og brandslukning. UPAseriens hydraulisk fordelagtige design sikrer, at pumpesættet kan opnå høje virkningsgrader, som dermed sikrer lave driftsomkostninger i hele levetiden. Max. løftehøjde er 570 mtr. og max. flow rate 79.000 l/h. Afhængigt af, hvilken motor der vælges, kan væsketemperaturer op til 50°C håndteres. Pumpen er som standard fremstillet af rustfrit specialstål.

Til aggressive væsker fås pumpen også i højkvalitets CrNiMo-stål.

Derudover vil den serieproducerede, synkrone reluktansmotor KSB SuPremE i dens nyeste version også være med på

Foto: Mange nyheder fra KSB finder vej til “Wasser Berlin” messen i dagene 24.-27. marts 2015 – bl.a. Sewatec spildevandspumpe med SuPremE motor and PumpDrive frekvens­regule­ ringssystem (KSB Aktiengesellschaft, Frankenthal, Germany)

72

udstillingen. I modsætning til asynkrone motorer er denne motors virkningsgrad stadig imponerende, selv når den ikke kører ved fuld belastning; og dette forekommer ofte, da mange motorer ofte kører med reduceret hastighed. Motoren vil kunne ses sammen med en tørtopstillet Sewatec spildevandspumpe og PumpDrive frekvensreguleringssystem.

Frekvensreguleringssystemer gør det muligt at reducere energiomkostninger ved at afpasse pumpens ydelse til det faktiske behov. Alle PumpDrive størrelser har et harmoniseret design for motorer op til 55 kW. De fås som motormonteret, vægmonteret eller varianter monteret på kontrolkabinet, og de er de eneste frekvensreguleringssystemer, som kan kontrollere såvel asynkrone motorer som synkrone reluktansmotorer. Til højere ydelser op til 1,4 MW fås frekvensomformere i bogformat med beskyttelsesgrad IP20 til indbygning i et kontrolkabinet.

Et af årets højdepunkter bliver den nye version af den højeffektive AmaDS³ pumpestation. Pumpestationen er en kombination af et patenteret, tørtopstillet separationssystem og to spildevandspumper i back pull-out design. Efter at have opnået betydelig succes på markedet med denne ekstremt energibesparende metode til transport af spildevand har KSB besluttet at udvide serien. En enhed beregnet til steder med meget lidt plads, vil blive udstillet på messen.

Herudover vil KSB også udstille forskellige modeller fra deres store udvalg af ventiler til vandapplikationer; herunder Hera BD knivskydeventil, som er tæt i begge flowretninger, og som fås fra DN 50 til DN 1200. Afhængigt af den nominelle diameter kan den modstå driftstryk op til 10 bar.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Ventilskab er her placeret på bagsiden.

Nye produkter skal da udvikles i samarbejde med kunderne?

Hvorfor ikke skabe nye produkter sammen med sine kunder? De er dem som står med ansvaret og driften til daglig og har oftest mange gode ideer til nye løsninger Tekst & foto af: Lotte Stormly, marketingkoordinator, Xylem Water Solutions Denmark ApS. Xylem Danmarks nyeste produkt er netop udviklet i samarbejde med en af vore kunder: Holbæk Forsyning. De henvendte sig til os og sagde, at der måtte da være en enklere løsning end én ventilbrønd i jorden ved siden af pumpebrønden eller ventiler siddende nede i pumpebrønden.

Det blev startskuddet til at vi gik i tænkeboks sammen med Holbæk Forsyning, og sammen fik udviklet et nyt design. Efter tegninger og telefonsamtaler frem og tilbage, endte det med ”SmartTop”.

Men hvad er SmartTop? SmartTop er en ”all inclusive” løsning til dem der ikke ønsker en stor overbygning, men stadigvæk gerne vil have at driftsfolk skal kunne stå trygt oppe på jorden og arbejde sikkert.

Ideen er at sammenbygge pumpe-og ventilbrønd på en ny mere servicevenlig måde. Pumpebrønden m. høj kant (klimasikret) placeres på ”forsiden”, med adgang via PE låg. Den har ventil- og styringsskab på “bagsiden”, men kan også bygges på siden af pumpebrønden, alt efter pladsforholdene på stedet og kundens ønsker. I den side sidder styringen og i den anden side er elmåleren. Dvs. det hele er samlet i ét.

Det gør det langt billigere og enklere at anlægge end hvis der skulle have været gravet en ventilbrønd ned ved siden af brønden. Systemet kan bruges på renoveringer af gamle brønde samt på ny installationer. SmartTop kan coates med en folie, så man kan få den i den farve man ønsker.

Tim Rindsig, direktør for Xylem udtaler: ”det er ikke sidste gang at vi skaber nye produkter sammen med vores kunder.

Det er jo dem der går med fingrene i suppen hver dag, og Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

som kan fortælle os hvordan deres arbejdsdag kan gøres lettere. Pr. 31 December har vi allerede solgt 17 SmartTop. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på udvikling af en på en gang enkel men også avanceret pumpe energioptimeringsstyring, med bl.a automatisk afsendelse af rensegris med en anden forsyning. Så hvis der er flere derude som går rundt med en idé, så må de meget gerne kontakte os”.

SmartTop er udviklet i 2014 af Xylem i samarbejde med Holbæk Forsynings Michael Hansen. ”All in One” brønd, ventil- og styreskab” Kan fås i den farve og ”layout” man ønsker.

SmartTop v. Gøderup Mosevej – Lejre. I denne løsning er ventilskab på bagsiden og i hver ende er henholdsvis styring og elforsyning placeret.

73

Nyt intelligent koncept til sikring mod rotter og mus Verdens førende virksomhed inden for intelligent bekæmpelse af mus og rotter, danske WiseCon A/S, lancerer nu en ny og banebrydende afløser til de gammeldags giftkasser placeret langs bygninger. En ny intelligent fælde integreret med sensorer både afliver skadedyrene og overvåger deres færden.

Tekst og fotos: Wisecon A/S ”Dette nye fælde- og sikringssystem er en revolution inden for monitorering, overvågning og bekæmpelse af rotter og mus.

Systemet åbner op for, at skadedyrsbekæmperne sætter helt nye og højere standarder for sikring af bygninger både udendørs og indendørs. Derved optimeres virksomhedernes risikominimering og nu uden brug af gift,” forklarer Per Sørensen, markedschef hos Wisecon.

Afløser for gammeldags giftkasser Wise-I hedder det nye patenterede koncept, der er en sikringsløsning med konstant overvågning og bekæmpelse. Ifølge Per Sørensen kan bekæmperne nu sikre bygninger langt mere effektivt end tidligere, fordi de blandt andet i overvågningssystemet hele tiden kan følge udviklingen og optimere deres indsats ud fra meldinger, der opdateres 24/7.

Det giver fx mulighed for at rykke ud umiddelbart efter der er registreret en aktivitet, hvor man i dag er nød til at vente til giftboksene inspiceres – typisk efter en til to måneder. ”Wise-I konceptet er en direkte afløser af de gammeldags giftkasser, der i årtier har været opstillet langs husmure. Med Wise-I intensiveres overvågningen og gør de sikringsløsninger, bekæmperne tilbyder i dag, endnu bedre. Samtidig åbner det op for nye sikkerhedsniveauer - fx en totalt dækkende indendørs skadedyrsalarm, som man kender det fra tyveri- og brandalarmer,” siger Per Sørensen.

Real time optimering af sikkerhed og dokumentation Konceptet bygger på real time informationer og giver derfor en markant større tryghed i skadedyrssikringen. Registreringer

kan hurtigt omsættes i handling, og man har hele tiden fuldt overblik over situationen. ”I dag stilles der høje krav til registrering og dokumentation, hvilket systemet imødekommer og det er samtidig gearet til at opfylde fremtidens endnu skrappere krav – f.eks. til systematisk kvalitetsstyring,” siger Per Sørensen.

I WisePlan - det tilknyttede webbaserede dokumentations- og styringsværktøj – opsamles alle sikringsløsningens informationer, der hurtigt og enkelt kan bruges til dokumentation overfor auditorer og myndigheder.

Aflivet på få sekunder Wise-I konceptet består af fælder med sensorer, der placeres med udgangspunkt i skadedyrenes naturlige færden - typisk langs vægge og mure - og hvor der eksempelvis er madvarer.

Selve fælden lokker rotterne/musene til ud fra deres naturlige trang til at gemme sig. To sensorer registrerer skadedyret, en slagarm slår til og brækker nakken på det.

Fælden er testet og godkendt hos det tyske miljøministerium i Berlin. Forsøg dokumenterer, at 100 procent af rotterne / musene dræbes hurtigt og præcist.

Går skadedyret uden om fælden, registreres det alligevel via sensorer og informationen leveres omgående til brugerne på deres mobil/tablet/pc. Det giver igen mulighed for at skærpe den nuværende sikringsløsning, og der kan øjeblikkeligt tages hånd om et eventuelt problem.

Selve systemet består af en master, der har trådløs forbindelse til nettet og radioforbindelse til alle fælder og sensorer, der er opsat. Masteren samler alle informationer og sender videre til WisePlan overvågningssystemet, som bekæmperne har adgang til via computeren.

Wise-I konceptet består af fælder med sensorer, der placeres med udgangspunkt i skadedyrenes naturlige færden - typisk langs vægge og mure.

Går skadedyret uden om fælden, registreres det alligevel via sensorer og informationen leveres omgående til brugerne på deres mobil/tablet/pc.

74

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Milde vintre får kloakkerne til at bugne af rotter Lunt vintervejr forlænger rotternes kønsdrift, og de seneste års milde vintre er ikke gået ubemærket hen i kloakbranchen. Under jorden kribler og krabler det.

Tekst: Dansk Byggeri En sund, voksen rotte trives fint med frostgrader. Det gør dens små unger til gengæld ikke, og derfor nedsættes kønsdriften hos de forhadte gnavere, når termometeret sniger sig under frysepunktet. I de seneste to år har vintrenes gennemsnitstemperatur været over frysepunktet, og det har givet rotterne mulighed for at holde én lang formeringsfest. ”Der er ingen tvivl om, at vi har mange flere rottesager nu, end vi havde for bare nogle år siden. Sidste år var der knap 150.000 anmeldelser i Danmark, og siden da har der været en voldsom stigning, så nu må vi se, hvor året 2014 ender. Mit bud er, at det bliver et rekordår,” siger Svend Hørup, der er bestyrelsesmedlem i kloaksektionen i Dansk Byggeri.

Et par kan blive til 800 rotter I mere end 40 år har han været i kloakbranchen, og i dag arbejder han som autoriseret kloakmester og rottebekæmper.

Han er derfor først på stedet, når nogen har opdaget rotter på sin grund, og hvis hans forudsigelse holder stik, får han endnu mere arbejde i nær fremtid.

LANGT SERVICEINTERVAL

”Rotterne kan nå at få et ekstra kuld unger, når vi har en mild vinter, og de bliver kønsmodne efter et par måneder.

Derefter kører møllen. Vi danskere skal simpelthen være ekstra opmærksomme, for det er en vigtigt opgave at holde bestanden nede, og jo hurtigere vi kommer og fjerner dem, jo lettere er det,” siger Svend Hørup.

Forsøg har vist, at et enkelt rottepar kan blive til over 800 rotter på et enkelt år under de rette omstændigheder. Derfor kan nogle enkelte rotter hurtigt udvikle sig til en regulær rotterede. ”Der findes heldigvis en masse foranstaltninger, som man kan træffe, for ikke at få rotterne ind i huset. Og en af de bedste forholdsregler, man kan tage, er at sikre sig, at ens kloak ikke er styrtet sammen. Når det er på plads, gælder det om at have antennerne ude og være opmærksom på rottetegn, så en specialist kan komme og fjerne dem, hvis uheldet er ude,” siger han.

Et typisk tegn på, at der er rotter i nærheden, er en ubehagelig lugt, efterladenskaber og cirkelrunde huller i jorden.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

STOR DRIFTSIKKERHED

HØJ VIRKNINGSGRAD

3 års serviceinterval >

Mixere

>

Omrørere

>

Røreværker

>

Recirkulationspumper

100% behovstilpasning

Torben Nielsen Salgskonsulent Mobile: 4012 6715 tn@ljm.dk

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 9734 3200 www.ljm.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 75

Firma Nyt Ny civilingeniør hos Orbicon Orbicon har ansat Daniel Virgilsen som ny civilingeniør. Han arbejder med projektledelse, byggeledelse, fagtilsyn, projektering med videre inden for havne og vandbygning, geotekniske konstruktioner og diverse anlægsopgaver. Daniel Virgilsen er 30 år og uddannet civilingeniør fra 2009 med speciale i byggeri og anlæg fra Aalborg Universitet i Esbjerg. Han har tidligere været ansat i Grontmij A/S som civilingeniør, hvor han havde opgaver lig de nuværende.

Daniel Virgilsens specielle fokusområder er geoteknisk relaterede opgaver såsom støtte-/spunsvægge, fundering, dæmninger samt bærende konstruktioner i stål, beton og træ. Som nogle af hans store projekter kan nævnes Fredericia Havn - Kaj 19, Multimediehuset i Aarhus og De Bynære Havnearealer i Aarhus.

Ny afdelingsleder hos Process Engineering i Brøndby Claus Christiansen er blevet ansat som afdelingsleder hos Process Engineerings afdeling i Brøndby. Claus Christiansen er uddannet som civilingeniør og har arbejdet både som direktør og salgsingeniør ved Faxe Kalk og Immuntech. Han har været leder ved Haldor Topsøe, marketing manager ved Gori, samt salgschef ved Thrige Pumper.

De sidste par år har Claus Christiansen været ejer af HeatMill / HeatCapture.

Ny maskiningeniør Henrik Brodersen er blevet ansat som maskiningeniør hos Process Engineering i Aarhus.

Henrik Brodersen har en fortid som konstruktionschef og har arbejdet med trykbeholdere, varmevekslere samt konstruktion. Henrik Brodersen har haft sit eget firma og udført opgaver for AAK og Xvaporator.

I sit sidste job inden PE arbejde Henrik med konstruktion af naceller hos Siemens Wind Power i Brande. Hans kompetenceområder er projektering af adskillige fødevareprocesser (tanke, inddampning, varmebehandling).

Rubrikken “Firma Nyt“ er en gratis ydelse for foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord.

• Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer.

• Obs! det er nyheden, der er interessant.

Ny civilingeniør i Fredericia Silas Majland Jensen er blevet ansat som civilingeniør hos Process Engineering i Fredericia.

Silas Majland Jensen er nyuddannet fra september 2014 og har været i praktik ved AarhusKarlshamn Denmark A/S under sin uddannelse. Hans afgangsprojekt omhandlede optimering og udvikling af tidsafhængige termoelektriske systemer. Hans kompetenceområder vil være rørstress beregning, beregning af stålkonstruktioner samt projektarbejde.

Projektleder hos Grontmij i Glostrup Lotte Bangsborg er pr. 1. december 2014 ansat som projektleder i Contamination Management i Grontmij. Lotte Bangsborg er 48 år og skal primært arbejde med affaldsplanlægning. Hun har tidligere fungeret som funktionsleder hos I/S Vestforbrænding, hvor hun arbejdede med affaldsplanlægning, arbejdsmiljø og personaleledelse og har senest været teamleder for Affaldscenter Skibstrup i Forsyning Helsingør.

Ny projektingeniør hos Lind Jensens Maskinfabrik Lind Jensens Maskinfabrik A/S har den 1. februar ansat Anders Madsen som projektingeniør. Anders Madsen skal varetage opgaver inden for projektberegning, -ledelse og kundesupport i primært eksportregi.

Han kommer fra en stilling som projektleder hos firmaet Stjernholm A/S i Ringkøbing og før da som Projektleder hos Jysk Svømmebads Teknik i Tarm.

Ny administrerende direktør for Krüger Leif Bentsen er pr. 15. januar 2015 udnævnt til administrerende direktør for Krüger A/S. Leif Bentsen er uddannet ingeniør i 1986, kom til Krüger i 1991, og har siden da spillet en aktiv rolle i udviklingen af Krügers position i Danmark og internationalt. Leif Bentsen blev i 2003 udnævnt til afdelingschef og har siden 2007 været direktør i Krüger.

Ny AUMA-servicemontør Grønbech & Sønner A/S har fra den 2. marts 2015 ansat 24-årige Lars Ladegaard som AUMA-servicemontør.

76

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015 Eberhardt annonce-juni 2013.indd 1

77

01/07/13 11.16

Produkt Information Letvægts kloak dæksel Uni-Seals fra Silkeborg har udviklet et kloakdæksel lavet i kompositmateriale som et lettere og mere fleksibelt alternativ til det traditionelle jerndæksel. Uni-Cover komposit 315 mm, 40 tons kloakdæksel fra Uni-Seals er en revolutionerende let nyhed på det danske entreprenørmarked i 2015.

De brønddæksler man benytter i dag er udført i støbegods/ jern og vejer omkring 50 kg. Uni-Cover komposit 315 mm, 40 tons kloakdæksel vil med sin lave vægt på kun 18 kg (inkl. dækslet) i aller højeste grad forbedre arbejdsmiljøet for de arbejdere, der hver dag skal håndtere og nedgrave brønde/ brønddæksler i veje og fortove.

Produktets store værdi findes i den væsentligt mindre vægt end tilsvarende produkter i jern – en forskel på op til 32 kg.

Samtidig er Uni-Cover komposit 315 mm, 40 tons kloakdæksel med en belastningsklasse på 40 tons egnet til brug i både indkørsler (12-15 tons belastning) og veje (40 tons belastning) og er prissat, så man kan tillade sig at benytte sig af én og samme model uanset hvor den anvendes.

Uni-Cover komposit 315 mm, 40 tons kloakdæksel er skabt for at forbedre arbejdsmiljøet, men har også den store fordel, at det er mere miljøvenligt og holder sig i langt flere år end tilsvarende produkter af jern.

Link til dæksel på hjemmesiden: uni-seals.dk/nyt/ Wilo-Pumpeudskiftning – effektivt og brugervenlig pumpeudskiftningsprogram fra Wilo

“Produkt Information“ er ligeledes gratis for foreningens medlemmer.

• Der bringes kun omtale af nye produkter. Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord, ellers forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte i teksten.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

Ny app til Android giver stor fleksibilitet i vandsektoren

Schneider Electric fortsætter udviklingen af det populære, grafiske SCADA-system IGSS, som er udviklet med særligt fokus på vandsektoren. Med den nyeste version IGSS 11 får brugerne nu nye funktioner, som gør overvågning og styring af vandforsyning og renseanlæg endnu nemmere og mere effektiv. En del af de nye features er en mobil-app, der gør det muligt at overvåge og styre IGSS direkte fra telefoner og tablets med iOS eller Android.

Med app’en kan driftsansvarlige modtage og kvittere for aktive alarmer fra SCADA-systemet direkte på deres telefon. Og ikke nok med det - de kan også indstille og ændre forskellige værdier og setpunkter i app’en.

Udvekslingen af data mellem IGSS og app’en sker via en dedikeret gateway, så kunder ikke skal gå på kompromis med sikkerheden. Schneider Electrics app til IGSS 11 kræver nemlig ikke, at SCADA-systemet skal ”åbnes” for ekstern datatrafik.

IGSS 11 byder desuden på nye fordele for systemintegratorer med en række nye design-features, som optimerer den intuitive, grafiske brugerflade yderligere.

Schneider Electric lancerer nu sin populære app til Andoridtelefoner. Den gør det enkelt at styre og overvåge vand-og spildevand direkte fra smartphones og tablets med styresystemet Android.

Bekæmpelse af rotter

Med Wilos udskiftningsprogram Pumpeudskiftning finder du hurtigt din udskiftningspumpe indenfor segmenter som cirkulation, trykforøgning, brønde og kloakker.

Med næsten 6.000 pumper i databasen, fordelt over de fleste mærker, er Wilos Pumpeudskiftningsprogram det mest komplette pumpeudskiftningsprogram på markedet.

Ud over information om udskiftningspumper kan du også få oplysninger om passende erstatnings-tilbehør og installationstips. Via programmet er det også muligt at udskrive og sende e-mails af udskiftningsformularen. Du kan læse mere om den aktuelle udskiftningspumpe i Wilo’s Online katalog.

78

Ingeniør Hans Knudsen fra Kolding er manden bag firmaet Ratél, som udvikler og producerer spær og fælder til giftfri rottebekæmpelse.

Ratél står i dag med et af Danmarks bedste koncepter til bekæmpelse af rotter på en dyreetisk, miljømæssig og effektiv måde. Firmaet Ratél arbejder forsat med udvikling af nye systemer og metoder til bekæmpelse af rotter.

Hans Knudsen kan kontaktes på hk@ratel.dk eller 4053 3636. www.ratel.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Schneider Electric produktkatalog Med et nyt katalog imødekommer Schneider Electric nu markedets ønske om et samlet produktkatalog til den tekniske branche.

Kataloget omfatter produkter til alt fra el-branchen til maskinbyggere og tavlebyggere. Produktkatalog 2015 omfatter mere end 20.000 produkter, 1200 sider og har en kampvægt på 5 kg. Det omfattende katalog gør det nemt og enkelt og få overblik over produkter inden for blandt andet automation, tavlemateriel og installationsmateriel.

Produktkatalog 2015 er derfor oplagt til alt fra el-branchen, tavlebyggere til maskinmestre over maskinbyggere og rådgivende ingeniører.

Kataloget kan bestilles online via schneider-electric.com/brochurer/dk Markedet efterspørger digitale løsninger, og derfor har Schneider Electric også valgt at lave en online-version af Produktkataloget 2015, som løbende bliver opdateret med nye produkter. Onlineversionen kan findes på se-app.dk/katalog

Ny sikring mod rotter og mus?

Ja tak! ... bliv inspireret på WiseCon.dk Hybridfilter A/S

WiseCon’s intelligente fælde- og bekæmpelsesløsninger: •

Effektiv og giftfri bekæmpelse og overvågning

• • • • • • • • • •

alarm til følsomme områder

Filtre til:

Udluftningsrør Bundfældningstanke Minirensningsanlæg Pumpestation Slamhuse Opsamlingstanke Biogasanlæg Lukkede ledningsnet Fedtudskiller

Højt sikkerhedsniveau; skadedyrs-

•

Online dokumentations- og styringsværktøj

•

Minimér din risiko med moderne skadedyrssikring

Træt af lugten?

Hybridfiltre til lugtfjernelse og ”åndehul” til ledningsnettet. Ét filter fjerner lugten – flere skaber luftcirkulation og sænker hermed svovlbrinteniveauet betragteligt.

Se mere på vores hjemmeside eller ring til os. www.hybridfilter.dk – tlf.: +45 8657 1700 Industrivej 8-10, DK-8740 Brædstrup Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | info@wisecon.dk

79

Planlagte aktivi­teter i 2015 STF Industridag: 19. marts i Fredericia Slamflokkens Døgn: 6.-7. maj i Horsens Årsmøde 2015: fredag 12. juni i Korsør Døgnkursus: 6.- 7. november i Kolding

Artikler og input modtages med glæde

Barselsorlov Redaktør Pia Maltesen er på barselsorlov indtil cirka 1. september. Under Pias barsel vikarierer Anne Møller Kristensen.

Redaktionelt materiale til Spildevandsteknisk Tidsskrift mailes fortsat på adressen red@stf.dk, der i perioden automatisk videresendes til vikaren.

Sekretariatsleder Susanne Brandt vil i barselsperioden være vikaren behjælpelig med blandt andet at svare på telefoniske henvendelser og forespørgsler fra nye skribenter eller leverandører af materiale til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så kontakt den vikarierende redaktør Anne Møller Kristensen på red@stf.dk eller Susanne Brandt på sb@stf.dk.

Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2015 HANDLING

DATO ÅR 2015

Tekst-deadline nr. 1 - 2015

2 februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2015

16. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2015

13. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2015

4. maj

Blad nr. 2 u d g i ve ls e

Uge 21

Tekst-deadline nr. 3 - 2015

29. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2015

6. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2015

14. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2015

28. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2015

09. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2015

23. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

80

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 12. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser.

Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2015

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Scan læs QR kod me en pum re om v og o pelø snin res ger

DESMI VICON monteret hos Horsens Vand A/S

Pumpestationen der flytter mest spildevand i Horsens Integreret system til overvågning af pumpevibrationer Stabil drift, god service og høj kvalitet til borgerne er noget, der betyder noget for Horsens Vand A/S, som årligt modtager og behandler 10 mio m3 spildevand.

Integreret sensor- og overvågningsenhed

”Vi ønsker at kunne diagnosticere, hvilke specifikke vibrationer der fører til hvilke mekaniske svigt, da pumpestationen er den station, der flytter mest vand i Horsens, og derfor også den der er under størst pres, når der regner,” siger driftsleder Leo Jonassen.

Leo og hans driftsfolk er godt tilfredse med installationen og pumperne, der leverer det ønskede flow og har haft færre driftsstop i forhold til foregående installation, da der nu følges med på VICON fejlovervågningsenheden via touch-skærm, om pumperne præsterer, som de skal.

Bedre arbejdsmiljø i det der nu er mindre kontakt med urenset spildevand DESMI VICON er i stand til at separere: • Vibrationer, som er genereret af løbehjul eller pumpehydraulik, med efterfølgende skader på løbehjul eller ubalancer, blokeringer eller andre uhensigtsmæssige driftsforhold.

• Vibrationer genereret af skader på akselleje.

• Skader på leje kan opfanges på et meget tidligt tidspunkt, før fejlen bliver årsag til yderligere mekaniske skader.

• Vibrationer i det samlede pumpesystem, inklusiv ventil og rørføring (Veff ifølge DIN 10816) Ovennævnte er blot en af DESMI´s referencer med fuld kundetilfredshed. Vi byder ind med forslag, som i dialog med kunden skaber netop den løsning, der giver værdi for pengene i den daglige drift.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.