Stefan Brix
Udtalelse om Stefan Brix Februar 2011 - Blik for den gode historie – og med modet til at forfølge den! Den overskrift kan man med rette give Stefan Brix. En ihærdig ildsjæl, der har været med til at gøre en forskel i mediebilledet omkring dansk kvindefodbold som en stor del af DBU-projektet ”Projekt iPhone” Stefan har på rekordtid skabt en fanskare omkring OB’s kvindefodboldhold. Med sin iPhone har han lavet interviews både på skrift og i videoklip – både til klubbens hjemmeside og på Facebook. Han har oprettet ”OB TV”; holdets egen TV-kanal på youtube.com. Og så kan han der ud over skarpvinkle skriftlige interviews og artikler, så de er interessante og vedkommende for læseren. Han har med andre ord journalistisk tæft, er ihærdig og god til at tage de rigtige beslutninger – og er en troværdig samarbejdspartner. Desuden har han i sit job i OB haft jævnlig kontakt til redaktionen både på TV 2 Fyn samt Fyens Stiftstidende. Jeg kan derfor – som journalist og kollega – give ham mine varmeste anbefalinger. Venlig hilsen Helle Møller Riis Journalist og redaktør af www.3f.dk/fodbold www.facebook.com/kvindefodbol www.tekstdesigner.mono.net