Jagten på det dødsdømte dyr Mårhunden har fået dødsstemplet og skal udryddes fra den danske natur. Med antenner og hund indfanger Brian Kjølhede Jensen til dagligt den lille plysbjørn.
Foto og tekst af Tobias H. Niebuhr og Steffen M. Skjærlund
Fuldtid. Brian Kjølhede Jensen er den eneste fuldtids reguleringsjæger i Danmark.
G
æssenes skratten fra den skybelagte himmel er det eneste, der bryder lyden fra den kraftige vestenvind på denne februar dag. Iført waders og en stor håndholdt antenne bevæger Brian Kjølhede Jensen og hans trofaste følgesvend, hunden Sitka, sig ind i et v ådområde tildækket af to meter høje siv ved Felsted kog nær Nissum Fjord. De skal finde en af de i alt seksten mårhunde, der i Danmark er blevet påført et GPS-halsbånd. Inden makkerparret havnede langt ude i dette vådområde, havde Brian Kjølhede Jensen spottet mårhunden fra sin computer i hjemmet. Derefter kørte han og Sitka ud i området, hvor han nu via sin antenne modtager et signal fra ’judasmårhunden’, som han kalder den. Den skulle nemlig gerne have fundet sig en mage, der i dette tilfælde vil blive indfanget og steriliseret for igen at blive udsat i naturen med det formål at tillokke endnu en vild mårhund. ”Vores hær af ’judasmårhunde’ består lige nu af seksten mårhunde. Det tal skal op på femogtyve, før vi kan dække hele Jylland,” siger Bria Kjølhede Jensen, imens han kæmper sig igennem sivene og det bløde, sjappede underlag. Indtil nu er det specielle dyr kun spottet i Jylland. Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen har fået til opgave at regulere i bestanden af det invasive dyr, så der i 2015 ikke er flere ynglende mårhunde. Eller sagt på en anden måde, den skal udryddes fra den danske natur.
Kommet til Europa fra Rusland
”Shhh. Vær stille,” siger Brian Kjølhede Jensen. Hunden Sitka halser et sted ude i sivene. Brian Kjølhede Jensen holder sin antenne op, imens han svajer fra side til side. ”Vi er kun få meter fra mårhun-
Makkerparret. Brian Kjølhede Jensen med sin kollega og gode ven, hunden Sitka.
den,” siger han. Alt imens synes udsynet og overblikket spærret af de millioner af høje siv, der får oddsene, uden brugen af Brian Kjølhede Jensens antenne, til at minde om en nål i en høstak. Mårhunden stammer fra Japan, Kina, Korea og Vietnam. Den er indvandret til Skandinavien og Nordeuropa i løbet af de seneste halvtreds år, og er nået til Danmark i løbet af de sidste ti år. Her lever den primært i vådområder, som sjældent er besøgt af mennesker, og det er et problem. For der, hvor den kommer fra, lever den i samhørighed med naturen, hvor bestanden bliver holdt nede af bjørne, ulve, los, kongeørne, ugler og jærv, og disse dyr med undtagelse i kongeørnen finder vi ikke i Danmark. ”Vi har i Danmark kun jægere, og biler som nogle gange kører dem ned. Så det er ikke noget, der rigtig batter,” siger Brian Kjølhede Jensen. I Finland har man i dag så store problemer med bestanden af mårhunde, der anslås at være over en million, at flere øer er total udryddet for padder. Mårhunden er nemlig altædende. Både planter, insekter og mindre vildt som fugle o.l. står på menuen, når det nataktive dyr fanger sit bytte. ”Den hører ikke hjemme i den danske natur. Den færdes primært i naturfredsområder, som også er hjemsted for forskellige truede dyrearter. Derfor duer det ikke, at den går og æder dem,” siger Brian Kjølhede Jensen. Mårhunden er meget aktiv om natten, og da den samtidig er en habil svømmer, så er dens jagtterræn enormt stort. En af ’judasmårhundene’ havde således for nylig tilbagelagt 360 kilometer på tyve dage. Men det skyldes også, at dyret er monogamt og dermed konstant søger efter en mage, hvilken den oftest lever med resten af sit liv.
Mårhunden. Den bliver tit forvekslet med grævlingen. En måde at genkende den på er dens poter. Grævlingen har fem tæer, imens mårhunden kun har fire.
I Danmark menes det, at bestanden er under et tusinde.
Mårhunden er en dygtig skuespiller
Signalet fra antennen bliver nu svagere og svagere, hvilket tyder på, at mårhunden er på vej væk fra Brian Kjølhede Jensen. ”Den er på vej hen til a’ rævegrav,” lyder det på godt jysks fra Brian Kjølhede Jensen. Straks efter sætter han i sprint gennem sivene, hvor vand og mudder står op mellem ørene på ham. Nogle gange forsvinder det meste af benet ned i jorden, men trods pusten og et ubrydelig afsæt fra jorden, så fortsætter jagten på at nå rævegraven før mår hunden. Brian Kjølhede Jensen stopper for en kort stund op og rækker antennen i vejret. ”Det her er en af de få gange, hvor man virkelig kommer på arbejde. Sitka finder normalt mårhunden først og holder dem hen, indtil jeg kommer,” siger Brian Kjølheden Jensen. Mårhunden, der af udseende til forveksling minder om grævlingens og vaskebjørnens uønskede barn, besidder en meget speciel forsvarsmekanisme, der til tider gør arbejdet nemt for Brian Kjølhede Jensen. ”De spiller tit død. Især hvis de er presset. Jeg har prøvet at nå frem og tænkt, nu har Sitka slået den ihjel. Men når man så får ved den, så kan man se, at den ikke fejler en skid,” griner Brian Kjølhede Jensen, imens han prøver at få vejret ovenpå de to hundrede meter vådområdes sprint. ”Så tager man bare fat i nakken på den, og så gør den ikke spor. Det eneste tegn på liv er øjnene, der følger mine bevægelser. Men jeg har da også prøvet at blive bidt de gange, hvor mårhunden ikke lige ville det samme som mig,” siger Brian Kjølhede Jensen.
EN NÅL I EN HØSTAK Mårhunden befinder sig et sted inde i sivjunglen. Uden hunden Sitka og signalet fra ‘judasmårhunden’ var d et nærmest umuligt at finde det dødsdømte dyr.
med mårhunden eller dens afføring. ”Vi er sammen i et fælles nordisk EU finansieret samarbejde med Norge, Sverige, Finland og fra næste år Tyskland. Her arbejder vi sammen om at få udryddet mårhunden,” siger Brian Kjølhede Jensen. Udover den almindelige jagttid på mårhunden, er det for jægere tilladt at regulere mårhunden på alle årets dage. Brian Kjølhede Jensen indfangede og aflivede tyve mårhunde sidste år, hvor det samlede tal for hele landet lå på 115.
Vandrer langt. En af ‘judasmårhundene’ vandrede 360 kilometer på kun tyve dage. Den har blandt andet været inde og vende i Aarhus Midtby.
Kan bære på en menneskefarlig sygdom
”Så trak mårhunden det længste strå i dag,” siger Brian Kjølhede Jensen, da han når frem til rævegraven. Signalet fra antennen er klart og stabilt, idet han peger den ned mod graven. ”Jeg tror heller ikke, at den har fundet sig en mage endnu. Ellers ville Sitka have fundet den, ” siger Brian Kjølhede Jensen, som løfter på kasketten og kradser stig i h ovedbunden. Udover Brian Kjølhede Jensen er tretten andre reguleringsjægere ansat til at regulere mårhunden, der også kan være livsfarlig for mennesket. ”De kan bære på farlige sygdomme som blandt andet rabies og dværgbændelormen, der kan være livstruende for mennesker”, siger Brian Kjølhede Jensen. Dværgbændelormen kan påføres mennesket via for eksempel bær, der har været i kontakt med afføring fra mårhunden. Sygdommen kan først ses efter 10-15 år, når leveren lige så stille sættes ud af drift. ”Både levne og døde mårhunde bliver kontrolleret for sygdomme, men heldigvis har ingen mårhunde i Danmark været smittet,” siger Brian Kjølhede Jensen. Hunde og katte kan også smittes og bringe sygdommene videre til mennesket, hvis de ligeledes har været i nærkontakt
Nærmest tam. Brian Kjølhede Jensen viser en mårhund frem, der blev fanget for få dage siden. Nå første han har ved i nakken på mårhunden, så gør de intet, ligesom at de kun går stille af sted, når de blive sluppet fri igen.