Indstik Stevnsbladet 2017

Page 1

DIN, MIN OG VORES...

STEVNS KLINT VERDENSARV

FOTO: TAGE KLEE

TILLÆG: JANUAR 2017

HVOR LANGT ER VI I ARBEJDET MED VERDENSARVEN, OG HVAD KOMMER DER TIL AT SKE I FØRSTE HALVÅR 2017 LÆS MERE HER


Vidste du…

at Trampestien netop er blevet udvalgt som én af 30 historiefortællende stier i Danmark? Det er en del af projektet Historier i Danmark, som skal sætte fokus på danskernes viden om Danmarks historie og danskernes rolle i den. Det bliver blandt andet til en bog, som udkommer senere på året.

Vidste du…

at fiskeleret fik sit navn, fordi der er fundet et fiskefossil i det? Men at mængden af fisk i fiskeleret er lidt som rejer i en rejeost. Faktisk er der i det hele taget meget få fossiler i selve fiskeleret.

FLYTNING

UNESCO VERDENSARV

Verdensarven flytter ikke. Den ligger godt hvor den er. Men verdensarvssekretariatet får til huse i Tinghuset i Store Heddinge.

I juni 2014 blev Stevns Klint indskrevet på UNESCOs liste for verdensnaturarv.

FOR NIN

FONDSANSØGNING Ansøgningen om fondsmidler til besøgscentret i Boesdal Kalkbrud og styrkelse af Højerup er sendt afsted. Svaret kommer i løbet af seks måneder.

Stevns Klint godkendt n som gælder t digitalisere så alle Stevn hj

66 MIO. ÅR SIDEN En asteroide slog ned i Yucatànhalvøen i Mexico og efterlod et krater dobbelt så stort som Sjælland. Nedslaget, er hovedårsag til, at mere end 50 % af alt liv på Jorden uddøde – heriblandt dinosaurerne. Det er spor fra nedslaget man kan se i fiskeleret.

KONKURRENCEPROGRAM Når fondsmidlerne er godkendt, bliver der udskrevet en arkitektkonkurrence for besøgscentret. Konkurrenceprogrammet for arkitektkonkurrence er ved at blive udarbejdet.

Januar 2017

1. HALVÅ


Vidste du…

at Stevns Klint er ét af syv verdensarvssteder i Danmark? Jelling Monumenterne var den første danske attraktion, der blev indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste. Den nyeste er Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland. Det er muligt at blive indskrevet for sin kulturelle værdi eller sin naturværdi. Eller for en blanding. Stevns Klint er indskrevet for sin naturværdi, men ikke for sin naturskønhed, selvom det er den de fleste nyder, når de kommer på besøg. I alt er der 1.052 verdensarvssteder fordelt på hele Jorden.

GEDERNE KOMMER Ved Højerup hjælper geder med at holde vegetationen på klinten nede. Gederne får lov at boltre sig i deres naturlige miljø og yder en god indsats for at holde klinten synlig.

RVALTNGSPLAN

TRAMPESTIEN I juni udkommer en bog med historiske stier i Danmark. Trampestien er en af de udvalgte stier i den nye guidebog. Bogen udkommer på Gads Forlag.

WORKCAMP

t som verdensarv får ny forvaltningsplan, til 2020. Planen bliver et i løbet af foråret, e kan se den på ns Kommunes jemmeside.

NYT LOGO

VERDENSARVSDAG Den tilbagevendende dag hvor alle er velkomne. Kom med input til indholdet på verdensarvsdagen – se hvordan på bagsiden af indstikket her.

ÅR 2017

I ti dage i juli skal unge fra hele verden lave naturpleje på og langs klinten. Ligesom i 2016 arrangeres workcampen af Stevns Kommune i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Med den nye organisation, Verdensarv Stevns, er der brug for et logo som passer til. Det gamle logo har gjort det godt, men der er andre krav til fremtidens logo, som skal kunne bruges i lillebitte udgave og på store skilte.

Juli 2017


ÉN ATTRAKTION – TO NEDSLAG … og flere til. Stevns Klint blev indskrevet på listen for UNESCO Verdensarv i 2014. Fem års grundigt og omfattende arbejde fra en lang række kompetente personer kronedes med held. Når man sætter så store processer i gang, som vi gør her på Stevns, så tager det tid. Det har det også gjort på andre verdensarvssteder. Det kan godt være, vi kunne have arbejdet hurtigere, men vi vil også være grundige. Arbejdet med fondsansøgningen har, i lighed med optagelsesansøgningen, været særdeles omfattende. Samtidig med ansøgning om et stort internationalt besøgscenter i Boesdal søges midler til et markant løft af Højerup som besøgssted. Højerup er et fantastisk sted at opleve klinten, og det skal det blive ved med at være. Det skal endda blive endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at kommunalbestyrelsens beslutning om Boesdal som det store og omfattende sted og Højerup det lille men ”lækre” kernested vil blive win win for alle parter. For at kunne søge fonde om midler i denne størrelsesorden, til opførelse af og formidling i et besøgscenter, samt opgraderingen af Højerup, så skal der mange undersøgelser og analyser til. Og det er den slags, der tager tid. Men ansøgningen er nu netop afsendt, fondene arbejder med den, og vi venter i spænding på deres svar. Besøgscentret i Boesdal Kalkbrud skal ikke trække besøgende væk fra den øvrige del af klinten. Det skal tiltrække flere – og danne udgangspunkt for besøg til alle de andre skønne steder på Stevns Klint. For selvom Højerup og Boesdal ofte bliver omtalt, og vi ønsker mange gæster til begge steder, så skal verdensarven være løftestang for hele Stevns Kommune og alle borgere. Der er mange muligheder, og vi skal arbejde sammen om dem. Ingen ejer verdensarven – den tilhører menneskeheden i nuværende og kommende generationer. Og det ansvar skal vi sammen løfte. På vegne af Verdensarv Stevns

Bjarne Østergård Rasmussen Bestyrelsesformand

VERDENSARVEN - DIN, MIN OG VORES… Siden vi blev indskrevet på listen for UNESCO Verdensarv har en stor del af arbejdet været bag linjerne. Vi har haft borgermøder og verdensarvsdage, men vi vil gerne både fortælle og høre endnu mere. Vi skal ikke bare fortælle om det, vi laver, men vi skal være bedre til at fortælle, hvornår vi gør det og hvorfor - og i særdeleshed HVORDAN og i hvilke faser DU kan være med. Fondsansøgningen er kommet afsted. Det er essentielt. Vi har fået godt gang i Partnerskabsprogrammet. Organisationen har fået ny form, nyt navn og en solid bestyrelse, og med ansættelsen af kommunikationskonsulenten er vi fået taget hul på opgaven med bedre kommunikation. Der er mange planer for 2017 – som vi skal huske at fortælle om. Det kan du læse mere om i nyhedsbrevet, som vi får pustet liv i. Men hvad vil du gerne vide mere om? Hvad kunne du tænke dig af ændringer, nye tiltag eller lignende? Vi lover ikke guld og grønne skove. Vi kan ikke altid inddrage alle i alle processer og beslutninger. Ind i mellem kan vi informere, andre gange kan vi involvere. Men nu, hvor vi vil lave planer for fremtiden, så vil vi gerne tage alt det med, som kan lade sig gøre. Så fortæl os, hvad du gerne vil have mere af og hvad du drømmer om i forhold til verdensarven – skriv til kontakt@stevnsklint.org

Verdensarv Stevns

STEVNSKLINT.ORG UDGIVET: VERDENSARV STEVNS JANUAR 2017

IDÉ, TEKST DITTE WINTHER-RASMUSSEN OG LAYOUT: STEVNSBLADET FOTO: TAGE KLEE, RUDI HEMMINGSEN, DORTHE PEDERSEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.