7 minute read
Online kræftrehabilitering – erfaringer fra Københavns Kommune
from FSK 2_2022
by stibo
Carina Wedell Andersen
Specialkonsulent Center for Kræft og Sundhed København Nørre Alle 45, 2200 København N ed7d@kk.dk
Resumé:
Under coronapandemien blev Center for Kræft og Sundhed København kastet ud i en virtuel omstilling og tilbød online individuelle samtaler, holdtræning og patientundervisning. I denne artikel gennemgår vi kort vores erfaringer og deler vores tanker om, hvordan vi ser på onlinetilbud i dag og den kommende tid. Du kan læse mere i vores erfaringsopsamling (1).
Som det meste af Danmark lukkede vi i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) stort set ned for vores vanlige aktiviteter i foråret 2020. Det berømte pressemøde med Mette Frederiksen en onsdag aften i marts blev startskuddet på en turbulent periode, der blandt andet accelererede udviklingen af online kræftrehabilitering i Københavns Kommune.
Forud for coronapandemien havde vi ingen erfaringer med at tilbyde vores egne borgere online rehabilitering. Forløb i CKSK var – og er igen helt overvejende – baseret på fysisk fremmøde i centret. Med nedlukningen stod vi med et akut behov for at opretholde kontakt til borgere, der allerede var i forløb, såvel som nyhenviste borgere. På kort tid kom vi i gang med en omstilling, der udviklede sig i tre spor: videosamtaler i den individuelle kontakt, onlinetræning og online patientundervisning.
Den teknologiske platform
Ganske få dage inden nedlukningen var vi overgået til Microsoft Teams. Det gav
os muligheden for at afholde videomøder. Det var dog hverken afprøvet eller implementeret i den borgerrettede kontakt eller internt i organisationen. Man kunne have ønsket sig et struktureret og velplanlagt læringsforløb. I stedet blev det learning by doing.
Individuelle samtaler i 2D
Ligesom borgere har forskellige itkompetencer, er det samme tilfældet for personalet. Den lavpraktiske side med bookinger i et andet kalendersystem og udsendelse af link via e-boks var sin sag. Det var nye arbejdsgange på en platform, der var ukendt. Det var vanskeligt at hjælpe hinanden, da alle sad hjemme. Det gav i sagens natur hovedbrud og frustration. De næste bump på vejen kunne så være borgere, der ikke kunne finde linket i deres eboks eller dårlige internetforbindelser, der betød forsinkelser i lyd og billede etc. Kilder til frustration der i sagens natur reducerede kvaliteten af kontakten. At stå som professionel og møde sin borger via skærm var også nyt – det giver nogle muligheder, som telefonen ikke byder. At etablere den gode kontakt og bruge sit kliniske blik i 2D var dog nyt for alle.
Der er ingen tvivl om, at erfaringerne har været blandede. Overordnet set har videosamtaler været et godt supplement til telefonen – særligt ifm. opstart af forløb i de perioder, hvor fremmøde ikke var mulig pga. egentlige nedlukninger. Men arbejdsgange med bookinger og udsendelse af link og de forskellige udfordringer, der kan være forbundet med selve videosamtalen, er benspænd, der opleves som ’bøvlede’. Det er tidskrævende og til tider frustrerende, hvilket reducerer oplevelsen af kvalitet hos de professionelle.
I dag er det relativt få samtaler, der gennemføres som videosamtaler. I langt de fleste tilfælde er det telefonen, der bliver anvendt til opfølgning, hvis ikke der bookes en samtale med fremmøde. Muligheden for videosamtaler er der, og nye medarbejdere oplæres i arbejdsgange for booking af videosamtaler.
Online træning
I CKSK tilbydes borgere 16 uger med to ugentlige træninger på hold. Vi har hold med forskellig intensitet. Udover styrke- og konditionstræning har vi også yoga og fysioflow samt enkelte diagnosespecifikke tilbud som hold for brystkræftopererede og bækkenbundstræning. Ifm. den første nedlukning i foråret 2020 var vores første initiativ at lægge træningsprogrammer på vores hjemmeside hver uge. De blev udarbejdet af en fysioterapeut i Exorlive. Efter kort tid begyndte vi at tilbyde livestreamet træning. Alle der var tilmeldt et styrke- og motionshold fik tilsendt et link og kunne deltage. Der var ikke mulighed for dialog eller supervision under træningen. Så snart det blev muligt med delvis genåbning for borgere i centret, blev alle borgere vurderet ift. deres evne til at træne hjemme. Sårbare borgere fik mulighed for at komme i centret og træne på centrets udefaciliteter.
Som et supplement til livestreamet onlinetræning producerede vi også videoer til hjemmetræning med forskellige terapeuter, temaer og længde/ intensitet.
Online træning fortsatte frem til og med sommeren 2021. Borgere, der har deltaget, følte sig trygge og var glade for tilbuddet. I terapeutgruppen synes man dog ikke, at tilbuddet havde tilnærmelsesvist den samme kvalitet som træning ved fremmøde (1). Træningsvideoerne er stadig tilgængelige. Der er ingen planer om at tilbyde holdbaseret livestreamet træning fremover.
Online patientundervisning
CKSK havde i årene inden coronapandemiens begyndelse eksperimenteret med forskellige patientundervisningstilbud. Vi havde bl.a. gode erfaringer med tematisk undervisning i forbindelse med træning, hvilket vi tidligere har bragt en artikel om her i bladet (2). Efter nedlukning blev der hurtigt nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udvikle et ’generelt’ patientundervisningsforløb. De første forløb blev etableret som lukkede grupper, hvorefter der blev tilbudt et mere løst format med løbende optag, og hvor borgere kunne deltage i de temaer, de fandt relevante. Hen over vinteren 2020/21 blev vores specifikke undervisningstilbud (kogeskole og hukommelseskursus) også tilbudt online. Både borgere og undervisere har egentligt været positivt stemte overfor onlineformatet. Det var muligt at tilbyde undervisning under trygge forhold, som har gjort en positiv forskel for deltagerne, om end det at sikre netværksdannelse var langt vanskeligere (1).
Fra sep ’21-juni ’22 tilbød vi parallelt onlineundervisning og klassisk fremmødeundervisning mhp. at undersøge interessen for online patientundervisning under ’normale’ omstændigheder. Konklusionen er, at interessen for onlineundervisning er meget begrænset. Selvom der har været gode eksempler
på, at onlinetilbud har givet mulighed for at nå borgere, der har vanskeligt ved at komme ind til centret (fx en borger på barsel, en borger der deltog fra sit arbejde, borgere der fysisk har været meget dårlige), er der for få, der reelt benytter tilbuddet. Heller ikke onlinepatientundervisning er umiddelbart et spor, vi vil arbejde videre med.
Fremtiden
Behovet for en virtuel omstilling opstod bogstaveligt talt henover en nat. I en kaotisk tid med stor usikkerhed og mange og hurtigt skiftende retningslinjer i sundhedssektoren og samfundet generelt, der havde stor indvirkning på vores professionelle og private liv, kastede vi os ud i at udvikle og afprøve online tilbud. Her på bagkant af pandemien er det relativt begrænset, hvad der kommer til at leve videre i CKSK.
Betyder det så, at onlinetilbud ikke har gang på jord i kræftrehabilitering? Nej, det tror vi ikke. Videosamtaler er nok kommet for at blive. Nogle steder i sundhedsvæsenet kan det formodentligt øge tilgængeligheden og måske spare ressourcer. I CKSK er det dog vores erfaring, at både professionelle og borgere langt foretrækker samtaler såvel som holdtilbud med fremmøde. I vores center bliver der fremover et supplement til den vanlige praksis med samtaler i centret, der kan medvirke til at øge tilgængeligheden af vores tilbud. Hvad angår onlinetræning og patientundervisning, er vore umiddelbare vurdering, at det er vanskeligt at sikre en kvalitet, der kan måle sig med vores fremmødetilbud, og efterspørgslen er meget begrænset, når der ikke er restriktioner, der begrænser fremmøde. Der var absolut interesse for vores onlinetilbud, da den almindelige drift ikke var mulig. Mange borgere udtrykte stor taknemmelighed over tilbuddet. Adspurgt om deres ønsker til fremtiden, ønskede de fleste (64 pct.) en kombination af onlinetilbud og fremmøde (1). Så snart fremmøde var muligt, var dette dog klart foretrukket – både af borgere og professionelle. Som professionelle har vi været overraskede over, hvor hurtigt vores borgere ønskede at vende tilbage til fremmøde, også mens smittetrykket stadig var højt og borgere med fx kræft blev betragtet som særligt sårbare. Det handler måske om, at kræftrehabilitering ofte er forbundet med både stor kompleksitet og sårbarhed. Formodentligt handler det også om, at København er en bykommune. Selvom nogle kan synes, der er langt fra Amager til Nørrebro, er der aldrig mere end 8 km til centret, og mulighederne for offentlig transport hertil er gode.
Erfaringer med onlinetilbud blev i den grad accelereret – men vores umiddelbare planer om at fortsætte er begrænsede. Måske er vi også stadig lidt forpustede efter nogle hektiske år og er lettede over at tilbyde den kvalitet, vi er vant til. Der er ingen tvivl om, at man ikke ’bare lige’ overfører eksisterende tilbud til online. Vi har lært, det kan lade sig gøre. Men det en krævende proces med både praktiske og pædagogiske implikationer. Skal vi arbejde videre i det spor, bliver det forhåbentligt under forhold, hvor der er mulighed for at tilrettelægge mere strukturerede udviklings- og læringsforløb.
KILDER
Erfaringsopsamling. Onlinetilbud i Center for Kræft og Sundhed København under coronapandemien i 2020-21. Daugaard et al. Center for Kræft og Sundhed, 2022. Link: https://kraeft.kk.dk/sites/default/files/2022-06/Erfaringsopsamling.%20Onlinetilbud%20i%20CKSK%20ifm%20corona%202020-21%20 FINAL-a.pdf Træning og undervisning går hånd i hånd i Center for Kræft og Sundhed. Jensen et.al.. Fokus på Kræft og Sygepleje, 40. årgang, september 2020. Link: https://kraeft.kk.dk/sites/default/files/2021-12/2020_artikel_traening_og_undervisning_gaar_haand_i_haand%20FINAL-a.pdf