I strålebehandling

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Temadag 18. maj 2022

Hvad synes du generelt om temadagen? Dejligt med temadag og relevant – godt der var så mange.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor? Oplægget om formiddagen gav stof til efter tanke og noget man kan bruge i den direkte kontakt og virtuel. Eftermiddagen intet nyt – gav dog dialog på tværs

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling? Budskab – det skal være enkelt, menneskeligt og følelse betonet når vi informerer – for at pt. forstår budskabet.

Hvad har inspireret dig fagligt? Inspiration rent fagligt -Husk empati og vær nu i kontakt uanset hvad du gør – fysisk, tlf., virtuel osv Navn: Ann Lønborg Madsen Stilling/arbejdssted: SVS Esbjerg - Kræftambulatorie

Billeder af Charlotte Brun Thorup og Imran Rashid fra temadagen.

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Temadag 18. maj 2022

Hvad synes du generelt om Temadagen? Min forventning til temadagen var høj da dagens tema er meget aktuel i vores hverdag, hvor der i stigende grad kommunikeres med patienter med brug af digitale dialogredskaber. Jeg må dog indrømme, at dagen ikke helt levede op til mine, måske lidt for høje forventninger. De to foredragsholdere havde lang indflyvning til emnet og formåede ikke helt at lande med konkrete budskaber til hvordan vi i vores kliniske praksis skal forholde os hvis vi vil arbejde med andre dialogredsaber og hvordan vi kan få inddraget sygeplejen og nærværet med patienten.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor? Begge foredragsholder var dygtige til at fremlægge og præsentere deres indlæg.

Imran Rashid’s sætning ”..at læger giver viden men patienten søger tryghed” synes jeg er meget rammende i vores verden hvor vi gerne vil gøre det godt og dermed påfører patienten megen information hvor de måske har brug for og søger noget andet.

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling? Det er vigtigt, at patienten har været i afdelingen og ved hvordan de fysiske lokaliteter er inden der laves telefon/ video konsultation. Det giver patienten tryghed at vide hvor og hvordan der ser ud ved den man taler med. Så udfylder patienten selv tomrummet ved kommende samtaler.

Det er vores følelser der er udgangspunktet for os mennesker og det der driver vores adfærd. Forudsigelighed er vigtig, det giver patienten tryghed.

At være ældre kan være en udfordring i forhold til at bruge IT hjælpemidler. På trods af undervisning, guidning og vejledning kan det være svært for de ældre at håndtere brugen af IT. Mange ældre er heller ikke interesseret i at bruge IT og udnytte de muligheder som IT giver herunder muligheden for at være sammen med andre på afstand.

Hvad har inspireret dig fagligt? På trods af et stort stykke arbejde i at informere og vejlede ældre mennesker i brugen af IT er det i sidste ende modtageren der er afgørende for succes. Så selvom vi har nye kommunikationsmuligheder, skal der tages højde for at ikke alle er IT kyndige og ikke alle er interesseret i at brug IT.

Spændende at tænke og arbejde videre med hvordan vi kan få viden og tryghed i vores samarbejde med patienterne til at gå hånd i hånd. Navn: Lillian Føns Stilling: Sygeplejerske Arbejdssted: Urologisk afdeling Herlev

Vidste du, at…

... du som medlem af FSK har muligheden for at søge økonomisk støtte til fx betaling af fx Landskursus, konferencer og kliniske projekter? Læs evt. mere her: https://dsr.dk/fs/fs13/om-os/uddannelsesstoette

I strålebehandling

– Nye protokoller sikrer reduktion i tryksår og øger trygheden for patienterne

Cecilie Andersen

Ansvarlig Brachyterapi Sygeplejerske, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, København Når en patient diagnosticeres med kræft, er behandlingen, komforten og livskvaliteten altafgørende. Nogle gange kræver den bedste behandling dog et vist niveau af ubehag for at være optimalt effektiv. Intern strålebehandling (brachyterapi) af livmoderhalskræft er et sådant indgreb. Patienternes behandling kan vare 10, 20 eller 50 timer, afhængigt af den anbefalede behandlingsvarighed og sygdommens sværhedsgrad. Behandlingen gentages en uge senere og under denne behandling skal patienten være helt immobiliseret i rygleje.

På onkologisk afdeling på Rigshospitalet i København fandt teamet at forekomsten af trykskader var uacceptabelt høj sammenlignet med Rigshospitalets tryksårsprævalens. Jeg har arbejdet inden for området i tre år. Patienter, der behandles med intern strålebehandling, ligger i sengen til behandling i 10, 20 eller 50 timer, gennemsnitlige behandlingstid er 20 timer. Når man er helt immobil, er risikoen for at udvikle tryksår utrolig høj. Disse patienter oplever allerede tilstrækkeligt ubehag. Vi ønskede at finde en måde, hvorpå vi kunne reducere sandsynligheden for, at disse skader ville udvikle sig.

På jagt efter nye procedurer og protokoller

Personalet observerede at mange patienter endte med tryksår ved korsben og hæle. Under behandlingen får patienterne epiduralanæstesi og mærker ikke noget fra taljen til knæet og har ikke nemt ved at bevæge sig. Det skaber fuldstændig dødvægt i disse "højtryksområder".

Trykskader er en af de hyppigste hospitalserhvervede lidelser og rammer op til 23 % af hospitalspatienterne. De kan udvikle sig i dybt væv og kan måske ikke opdages i de tidlige stadier blot ved at se på hudens overflade. Indførelsen af en forebyggelsesprotokol hjælper med at beskytte patienter mod yderligere skader, giver mulighed for uafbrudt fokus på den sygdom eller skade, som patienten i første omgang søger behandling for, reducerer pleje- og ressourceomkostningerne og undgår potentielle langsigtede problemer, der kan opstå som følge af tryksår.

Teamet på RH indså behovet for at genoverveje deres tilgang til tryksår og vurderede de bedste måder at aflaste og omfordele tryk fra udsatte områder på under disse langvarige procedurer. Dels af hensyn til patientens velbefindende og en samlet reduceret forekomst af tryksår, men også for at bidrage til at sikre forebyggelse under første del af den todelte strålebehandling. Anden behandlingsrunde kan ikke udsættes, uanset om der er opstået tryksår i første fase. Hvis et tryksår allerede opstår under første behandling ville det betyde forværring under 2 behandling. Dette ville påvirke patienten negativt, men også kræve flere ressourcer og intervention, som f.eks. at skulle arrangere sårbehandling i hjemmet efter udskrivning.

Banebrydende med nye protokoller

Teamet ønskede at undgå at patienterne udviklede tryksår. Derfor talte de med den specialiserede sårsygeplejerske Alexandra Iuel om mulige løsninger. Sårsygeplejersken forslog to interventioner.

• Profylaktisk anlæggelse af Mepilex Border Sacrum og Mepilex Border Heel (flerlags skumbandager fra Mölnlycke Health Care). Bandagerne aflaster vægten og reducerer virkningerne af eksterne kræfter, der kan beskadige huden, herunder friktion,

shear, kompressionsbelastning/-tryk og fugt. • Madrasser udskiftedes fra standard skumaflastningsmadrasser til dynamiske luftmadrasser, der i tidsintervaller re-fordeler trykket mod patientens hud.

Resultater af interventioner til forebyggelse af tryksår: Fase 1 – Ingen nye skader

I de første tre måneder med begge protokoller, hvor 18 patienter blev behandlet, fik ingen af patienterne nogen form for tryksår. Da de to interventioner blev indført samtidig, var det umuligt at vurdere, hvilken løsning der gav mest effekt, eller i hvilken grad de to løsninger fungerede sammen. Derfor konsulterede teamet sårsygeplejersken igen og besluttede at fjerne madrasserne og vende tilbage til standardmadrasserne, samtidig med at de fortsatte med at bruge de forebyggende bandager.

Forebyggelse af tryksår, fase 2 – Ændring af protokoller

I de følgende fem måneder blev der igen behandlet 18 patienter. Patienterne blev kun behandlet med forebyggende bandager, og forekomsten af trykskader var fortsat meget lav. Der blev kun registreret tryksår hos to patienter i løbet af denne periode. Efterfølgende evaluering identificerede at den ene patient var svær overvægtig, men at de begge ikke havde fået appliceret bandage på sacrum på korrekt vis. Dette fik afdelingen til at beslutte, at bandager alene er en meget effektiv og billig forebyggende behandling, og at de afvigende resultater kunne have været forhindret ved at sikre korrekt anlæggelse af bandager og potentielt at have brugt dynamiske madrasser til overvægtige patienter.

Vi skal sikre at personalet på operationsgangen bliver oplært i korrekt applicering af bandagerne. Og vi skal udfra for højt eller for lavt BMI forsyne patienterne med dynamiske madrasser.

Tilbagemelding fra patient og personale

Patient udtaler: "Jeg er taknemmelig for, at teamet tager disse ekstra forholdsregler for at forhindre yderligere problemer. Jeg har nok at tænke på i forbindelse med at gennemgå behandlingen uden at skulle bekymre mig om andre bivirkninger. Det er behageligt at have bandagerne på, og jeg er taknemmelig for, at det team, ser på det store billede."

Det er min vurdering, at vi ikke ser disse skader mere, heller ikke ved hælene, som er så følsomme og modtagelige for skader. Bandagerne fungerer virkelig godt. Måske endnu vigtigere, så fortæller patienterne os at bandagerne er behagelige at have på, og de ender ikke med disse ekstra sår, der skal hele bagefter.

REFERENCER

1. Gardiner, J.C., Reed, P.L., Bonner, J.D., Haggerty, D.K., Hale, D.G. Incidence of hospital-acquired pressure ulcers – a population-based cohort study. International Wound Journal 2016;13(5):809-820. 2. Demarre, L., Van Lancker, A.V., Van Hecke, A., Verhaeghe, S., Grypdonck, M., Lemey, J., Annemans, L., Beeckman, D. The cost of prevention and treatment of pressure ulcers: a systematic review. International Journal of Nursing Studies 2015;52(11):1754-1774. 3. World Union of Wound Healing Societies (WUWHS). Consensus Document: Role of dressings in pressure ulcer prevention. London, UK:

Wounds International, 2016.