Inside_Arla_05_DK

Så

KæRE AndElshAvER

Inflation og usikkerhed dominerer fortsat hele vores branche – fra stigende omkostninger på gården og hele vejen gennem vores drift.

Dette afspejlede sig tydeligt i Arlas halvårsresultat med rekordhøj omsætning og en nedgang i brand-vækst. En situation, der er accelereret i de seneste måneder.

De stigende priser har gjort os i stand til at sende flere penge tilbage til jer andelshavere – som en tiltrængt hjælp til de stigende omkostninger. Og i september kunne vi som bekendt udbetale en halvårlig efterbetaling for første gang i Arlas historie.

Men samtidig med at vi skal håndtere de aktuelle udfordringer, er det vigtigt at huske på, at de langsigtede ’drivere’ for mejeribranchen fortsat er stærke. Et område af vores forretning, hvor vi ser, at appetitten tager til, er vores food service-forretning. Det kan du læse mere om i denne udgave af magasinet.

Bæredygtighed står fortsat øverst på dagsordenen i samfundet og blandt vores kunder og forbrugere. Markedet for bæredygtige produkter og koncepter vokser fortsat og skaber kommercielle muligheder for frontløberne.

Vores datadrevne tilgang til at skabe forbedringer både i vores virksomhedsdrift og på gårdene anerkendes både politisk og blandt vores kunder. Og det sikrer, at vi retter vores bestræbelser derhen, hvor de har størst virkning. Et fortrinligt eksempel er Big5-klimatiltagene, der er omtalt i magasinet her.

Med et bæredygtighedstillæg på mælkeprisen, der vil belønne tidligere tiltag og motivere til flere forbedringer, vil vi tage det næste, vigtige skridt. Et skridt, der både vil styrke vores position som markedsleder yderligere og blive et vigtigt redskab til at nå vores mål, samtidig med at vi skaber fremtidens mejeri.

Rigtig god læselyst.

PEDER TUBORGH ADM. DIREKTØR

vE lKO mmE n på gåR dE n

nå R AR lA-EJERE gIvER ET Ind B lIK I d ERE s hvER d A g

Fra sociale medier til åbent hus-arrangementer gør Arla-ejere i hele Europa forbrugerne klogere på, hvordan moderne mælkeproduktion ser ud.

Sophie Gregory er økologisk mælkeproducent og Arla-ejer i Dorset, Storbritannien. Hun poster jævnligt indhold på Instagram om livet på en gård med mælke produktion og lavede for nylig en såkaldt “takeover”, hvor hun i en uge leverede alt indholdet til Arla Foods’ Linkedin-kanal.

”Jeg begyndte at bruge Instagram i 2017,” forklarer Sophie. “Jegfandtudaf,atdetvarennemmådeatvise bådelandmændogikke-landmænd,hvordanviarbej dermedmælkeproduktionpåvoresgård.Jegposter billederogvideoerafkøerneogaflivetpågården.På en gennemsnitlig dag lægger jeg omkring ti billeder ellerkortevideoerpåInstagram,menjegladerdetikke overtage min dag – hvis jeg har travlt, poster jeg blot et enkelt billede eller to, mens køerne bliver malket. Jeg vil gættepå,atomkring50%afminefølgereerfolkuden for landbruget. Jeg ser i høj grad mine opslag som en mulighedforatgørefolkklogerepåmælkeproduktion.

Vi er meget stolte af det, vi laver og det fag, vi er en del af, og jeg forsøger at sikre, at denne stolthed og entu siasme skinner igennem i mine opslag. Folk tror ofte, at mælkeproducenterharnogetatskjule,menjeghåber, atvivedatdokumenterevoreshverdagogsåskaber noget gennemsigtighed.“

“Sociale medier giver mulighed for tovejskommunika tion,ogjegstræberefteratsvarepåkommentarerog spørgsmålsågodt,jegkan,ogaltidatfremhævedet arbejde, Arla gør, hvor det er muligt.

Vi er eksempelvis en del af det regenerative pilotnet værk, og det er dejligt at kunne dele den rejse, som det projekt er.”

“Jeg tror, at offentligheden egentlig gerne vil vide, at vi sommælkeproducentervirkeligpasserpåvoreskøer. Vores dyr er i fokus i de fleste af mine opslag, og jeg er ivrig efter at kommunikere, hvor meget kærlighed vi har til dem. Folk elsker at se billeder og videoer af dem, ogsocialemediererenfantastiskmådeatvisevores dedikation til, at de er sunde og trives. Hvis jeg kommer igennemmeddetbudskab,såerjegtilfreds.“

Der har også været nogle uventede ekstra fordele for Sophie, siden hun begyndte at bruge sociale medier:

• “Under nedlukningen oplevede jeg, at sociale medier varengodmådeatkommeikontaktmedomverde nenogisærmedandreArla-landmændpå.Mange gårdejereeraktivepåInstagramogTwitter,hvorde bådepromovererbranchenogdelerdereslandbrugs rejse.”

• “Instagramfungererogsåsomenslagsfotodagbogfor os, hvor vi dokumenterer, hvilke opgaver vi har udført hvornår.Jegseroftetilbagepåtidligereopslag.Deter en smart huskehjælp!”

• “Efterhåndensomminesocialenetværkervokset,har jegfundetdemmegetnyttigetilrekruttering.Toaf voressenestemedarbejdereharfundetosviaopslagpå desocialemedier,somminefølgerehardelt.Enafdem erlokal,mensdenandenkommerlængerevækfra.”

LINKEDIN TIL LÅNS

I sommer deltog Sophie Gregory i et forsøg sammen med Arlas globale kommunikationsteam, hvor hun stod i spidsen for en ’landmands-takeover’ på Arla Foods’ LinkedIn-kanal i en uge. LinkedIn er et socialt medie, der når ud til forbrugere, kunder og politiske interessenter samt Arla-kolleger. Sophie lavede ti opslag – alle med fokus på forskellige aspekter af gården. Alle opslagene var fyldt med billeder, og serien fik i alt næsten 500.000 visninger og over 100.000 interaktioner (reaktioner, klik og kommentarer). Det blev opnået uden at bruge penge på markedsføring. På en uge opnåede Sophies takeover mere end 50 % af den rækkevidde og den interaktion, som Arla normalt får på en måned via dette medie.

“Det var dejligt at tale med et anderledes publikum,” siger Sophie. ”Jeg tror, at folk satte pris på at kunne indgå i en samtale med en Arla-gårdejer, og det var en god mulighed for at demonstrere, at virksomheden er et andelsselskab.”

Signe Høstgaard Møller fra Arlas kommunikations afdeling forklarer:

“LinkedIn ses ofte som et socialt medie, der fokuserer på virksomheder, men vi har valgt at bruge mediet som et ’vindue til at se ind bag kulisserne i Arla’. Vores mål er at fortælle vores historier gennem mennesker og autentiske billeder og med en menneskelig stemme. Derfor besluttede vi, at Sophie skulle svare på spørgsmål fra sin egen LinkedIn-profil for at gøre det så personligt som muligt. Det fungerede rigtigt godt, og Sophies stolthed over branchen og entusiasme for mælkeproduktion skinnede virkelig igennem.”

Vi vil meget gerne høre fra andre Arla-landmænd, der kunne tænke sig at være involveret i fremtidige takeovers på sociale medier ligesom denne. Hvis du er interesseret, kan du kontakte Signe på sihoe@arlafoods.com.

Hvis du vil læse gode historier om Arlas forsyningskæde fra jord til bord, kan du følge Arla på LinkedIn: www.linkedin.com/company/arla-foods/

INGEN FORTÆLLER HISTORIEN BEDRE END EJERNE

Hanne Søndergaard, direktør for landbrug og bæredygtighed

“Et centralt element i Arla-brandet er, at det er ejet af landmænd. Det er vigtigt, at vi bruger de muligheder, der er både online og fysisk til at åbne dørene, fortælle historien om mælkeproduktion og opbygge tillid til vores industri. Kontakten med forbrugerne giver os både mulighed for at rette op på eventuelle myter og styrke Arla-brandet ved at vise det enorme arbejde, landmændene gør for at producere et næringsrigt produkt og samtidig være førende inden for bæredygtighed og dyrevelfærd. Ingen fortæller den historie bedre og mere troværdigt end ejerne.””

“FORBRUGERNE ER INTERESSEREDE

I, HVAD VI LAVER”

Gårdejer Kajsa Petersson fra Dalarna i Sverige er blevet et kendt ansigt i sin region både inden for mælkeproduktion og hos Arla, da hun har deltaget i interviews og reklamer i medierne og samtidig er aktiv på de sociale medier.

“Forbrugerne er interesserede i, hvad vi laver, men de ved ikke altid så meget om, hvad der foregår på gården,”” siger Kajsa.

“Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at størstedelen af befolkningen faktisk er positivt stemt over for det, vi bidrager med. Mit håb er, at offentligheden får et realistisk billede af vores branche, når jeg viser det virkelige billede af, hvad mælkeproduktion er, og forklarer det i et forståeligt sprog. Vi er nødt til at tage ejerskab, være med til at tegne billedet af landbruget og ikke lade andre definere, hvem vi er.””

nåR OffEnTlighEdEn

KOmmER indEnfOR

Åbent hus-arrangementer på gårdene er en populær måde at bringe forbrugerne tættere på mælkeproduktionen og svare på deres spørgsmål. Arla-ejere på tværs af områderne har deltaget i en lang række arrangementer i løbet af foråret og sommeren for at sætte mælkeproduktion på landkortet.

I Sverige deltog 37 Arla-gårde i Arla kosläpp 2022 i april og maj, hvor de bød 112.000 besøgende velkommen og serverede 100.000 portioner mælk og kanelsnegle. Sideløbende blev der livestreamet en kosläpp (hvor køerne kommer på græs) fra Elin Gunnarssons gård med kendisserne Anders Bagge og Johanna Lind-Bagge. Omkring 20.000 så med live, og yderligere 411.000 har set den 15 minutter lange version på YouTube.

I Danmark bød 24 Arla-ejere 100.000 besøgende velkommen på deres gårde den 10. april for at fejre Økodagen.

I Storbritannien deltog 17 Arlagårde i Open Farm Sunday i juni, hvor de bød 18.000 besøgende velkommen og uddelte over 7.500 Arla-aktivitetshæfter til børn.

I august fyldte tusindvis af landmænd over hele Storbritannien de sociale medier som en del af #farm24 for at gøre offentligheden klogere på, hvordan en typisk dag på et landbrug ser ud.

vOREs BRAnds

Osteopfinder. Ikke mange har samme jobtitel som Mads Østergaard.

Som chef for Arla Unikas afdeling for udvikling af nye produkter leder han efter nye smage og teksturer, der kan give nogle af de mest krævende kunder i verden en unik og tilfredsstillende osteoplevelse.

Eksempelvis ved at lade en ost modnes nedsænket i whisky, blande skimmeltyper på nye måder eller integrere udsøgt baristakaffe i ost.

“Vi forsøger at undgå at følge i andres fodspor og i stedet sætte vores egne ved at udvikle noget fra bunden og skabe originale produkter med en tydelig personlighed,” forklarer Mads om sit arbejde i Arla Unika-laboratoriet, innovationscentret i Aarhus og i tæt samarbejde med en række Arla-mejerier.

ØnsKET Om AlsidighEd

Arla Unikas rejse startede tilbage i 2002, da Arla blev kontaktet af en gruppe kokke, som ønskede noget andet fra Arla end det, der var på hylderne, nærmere bestemt større alsidighed, mere unikke produkter og mere kant i Arlas produktsortiment.

Efter 25 år hos Arla ved Mads Østergaard, hvordan produktudvikling har en tendens til at fokusere på at optimere produktionsmetoder, reducere omkostnin ger gennem stordriftsfordele eller justere på noget, som forbrugerne allerede er godt tilfredse med.

“Udvikling af nye oste kræver, at man bryder med den traditionelle tankegang. Men det ultimative mål om at imødekomme kundernes ønsker er det samme: at udvikle et produkt, der også er en god forretning –noget, som folk gerne vil købe, selvom det er dyrere end gennemsnittet – og at tilbyde noget, vores kunder ikke kan få andre steder.”

Derfor er Mads altid på udkig efter ny inspiration til ingredienser, produktionsmetoder og smagskombina tioner. Det indebærer et tæt samarbejde med kokke, bryggerier, baristaer og andre aktører.

pARlØB mEd mEJERiER Men mere end noget andet trækker Mads og resten af teamet på erfaringer fra kolleger på forskellige mejerier og i Arlas innovationscenter. Udvikling af nye teksturer, udseender og smage gennem et samarbejde, der er til gavn for begge parter.

“I Unika er vi afhængige af den ekspertise, vores kolleger på mejerierne ligger inde med på tværs af rigtig mange ostetyper. Det er unikt for Arla, at vi kan trække på denne brede erfaring. Og jeg tror på, at vi omvendt også er med til at holde vores kolleger på tæerne ved at sparre om nye idéer og anderledes tilgange,” fortæller Mads.

“Det var også en del af den oprindelige idé; at samle ny viden, der kan anvendes i resten af Arla, og afprøve ting i mindre målestok.”

En anden del af Arla Unikas opgave er at forstå de trends, der opstår på gastronomiens forkant – hvorfra de kan sprede sig mere bredt.

“Et eksempel er ostens rolle i madlavning. Moden ost giver den samme smagsoplevelse og mæthedsfornemmelse – det, der også kaldes umami – som kød gør. Og eftersom flere og flere forbrugere skifter til en mere plantebaseret kost, er det et interessant område. At undersøge, hvordan vi kan udnytte mejeriprodukters potentiale på nye måder.”

“Vierafhængigeafdenekspertise,voreskollegerpåmejerierneliggerindemedpåtværsaf rigtigmangeostetyper””.

VINDERPRODUKTER

Arla Unikas produkter har vundet en række priser gennem årene. Den seneste blev tilføjet i august i år, hvor Arla vandt i to af fire kategorier ved Danish Dairy Gourmet Awards, dels for Gammel Knas i kategorien hård ost og dels for Hallands Himmel i kategorien blød ost. To andre produkter, Unikas smør og fløde, var også blandt de nominerede.

OuR icOnic BRAnds

TRE AF ARLA UNIKAS UNIKKE OSTE

Arla Unika-serien består af omkring 40 produkter, der sælges til eksklusive restauranter, til foodservice-slutbrugere gennem grossister og til specialbutikker. Desuden forhandles produkterne i tre Arla Unika-butikker i København, Aarhus og Stockholm.

I Danmark og Sverige kan produkterne bestilles online på hhv. arlaunika.dk og arlaunika.se.

Hallands Himmel

Hallands Himmel produceres på mejeriet i Kvibille i Sverige og er en dehydreret blåskimmelost.

Den modner i fem måneder i et miljø med høj luftfugtighed og temperatur, hvilket giver kulturen mulighed for at udvikle en intens ‘umami”-smag.

Gammel Knas

En nyfortolkning af en klassisk havarti. Takket være en ny metode, hvor osten modnes i et iltfrit miljø i mindst 24 måneder, udvikler den en delikat balance mellem sødme, fyldighed, syre og sprøde proteinkrystaller. Den fremstilles på Nr. Vium Mejeri.

Drunken Dog

En rødkit-, blå- og hvidskimmel ost, der fremstilles på Troldhede Mejeri. Den anbringes på et køligt ostelager, hvor den mister omkring 20 % af sit vandindhold og udvikler sin karakteristiske, faste tekstur. Osten vaskes i rødkit, hvilket yderligere modner osten og giver den et rødligt skær. Til sidst vakuumpakkes den i Stauning Rye Whisky.

vOREs BRAnds

gAsTROnOmiEns

gEnKOmsT

Arlas eksklusive ostemærke genvinder fordums styrke efter pandemien.

Siden starten for 20 år siden er Arla Unika vokset og blevet populær hos mange toprestauranter, kokke og forbrugere, der går efter det allerbedste.

Og selvom Arla Unika måske stadig kun udgør en lille del af forretningen målt på omsætning, har de prisvindende oste og andre mejeriprodukter haft særdeles stor indflydelse, hvilket kommer til udtryk ved, at de har vundet gastronomiske udmærkelser, og at de er på menuen på mange af Europas førende restauranter. Et ekstra lag til historien om Arla.

“Det understreger det gode håndværk og den høje kvalitet, vi er i stand til at levere hele vejen fra vores ejeres gårde til det færdige produkt. På den måde har brandet været en løftestang for hele Arla,” siger Alex Racoveanu, der står i spidsen for Arla Unika.

Undersøgelser viser, at forbrugere, der har prøvet et Arla Unika-produkt, har en mere positiv opfattelse af Arla som virksomhed end dem, der ikke har. Og det at få anerkendelse fra nogle af de bedste kokke i Europa er en blåstempling, der påvirker andelsselskabet i bred forstand.

“Vores kunder er trendsættere og influencere, hvis idéer, opskrifter og måder at bruge mejeriprodukter på vil inspirere andre og sprede sig til de øvrige dele af foodservicebranchen og forbrugerne generelt,” siger Alex.

pAndEmiEn vAR ET TilBAgEslAg Sammen med resten af Unika-teamet oplevede Alex, hvordan brandet voksede støt gennem en årrække –indtil coronapandemien ramte hårdt i 2020.

“Eftersom en stor del af vores omsætning lå hos res tauranter, var det klart, at nedlukningerne medførte et stort tilbageslag for salget af Arla Unika. Derudover havde vi lige åbnet vores butik i Stockholm – den første i Sverige – da pandemien ramte,” husker Alex. Interessen er dog forblevet stor, og det samme er prisregnen over Unika.

“Siden pandemiens afslutning har vi set salget stige – også online – og vi har igen sorte tal på bundlinjen. Nu har vi rettet fokus mod at sikre, at vi fastholder den positive udvikling og udbygger en sund forret ning i Danmark og Sverige.”

få sT yR på pROTEinEffEKT ivi TETEn

Proteineffektivitet er et af de Big5-områder, som Arlas andelshavere koncentrerer sig om for at forbedre deres klimaaftryk. Forud for efterårets møder om emnet giver Map of Agdyrlægen James Husband, der har fulgt op på en række proteinforsøg på britiske pilotgårde, sine bedste tips til, hvordan man forbedrer proteineffektiviteten.

1. AnAlyséR diT fOdER

Kend proteinindholdet i det foder, du bruger, og tilpas køernes foderration derefter. Den mest bæ redygtige og omkostningseffektive proteinkilde på din gård er dit hjemmedyrkede foder. Brug først det, og reducer så brugen af indkøbt foder som følge deraf.

I den britiske undersøgelse af proteineffektiviteten fandt vi ud af, at mange af vores pilotgårde for alle produktionssystemers vedkommende regelmæssigt overfodrer med protein. Det skyldes til dels, at der ikke tages hensyn til proteinniveauerne i grovfoderet, og at resten af foderrationen ikke afstemmes i overens stemmelse hermed.

Når det gælder intensive græsningssystemer, bør man regelmæssigt analysere græssets energi- og protein indhold for bedre at kunne afstemme foderrationen nøjagtigt. Hvis du ikke analyserer græsset, kan du bruge en lokal rådgiver – f.eks. ”AHDB Grass Check” i Storbritannien – til at få en idé om, hvor meget prote in græsset indeholder i dit område. Det er især vigtigt på de tidspunkter, hvor græssets råproteinniveauer er høje (tidligt om foråret eller senere om efteråret, afhængigt af vejret).

2. Opnå dE KORREKTE pROTEinnivEAuER

Det meste tilskudsfoder indeholder for meget pro tein, når det bruges sammen med forårsgræs af høj kvalitet. Tal med din rådgiver og foderleverandør om, hvilket niveau af proteinfoder du har brug for.

Sørg for at afbalancere rationens energi- og protein indhold regelmæssigt for at maksimere effektiviteten.

Protein- og energiindholdet kan justeres ved at sænke proteinniveauet i foderkoncentratet og/eller bruge fo der med et lavere proteinindhold såsom majsensilage og helsæd.

Majsensilage eller helsæd sænker proteinindholdet og giver vommen tilgængelig energi, som kan være

meget effektiv, når græsproteinindholdet er særligt højt.

Den britiske undersøgelse viste, at opstaldede besætninger konsekvent bør indtage lavere råprote inrationer (hen imod 16 %) gennem en regelmæssig justering af foderet efter aftale med en fodringsrådgi ver for at sikre, at behovet for energi og næringsstof fer opfyldes, og at vom-outputtet maksimeres.

Sammensætningen af tilskudsfoder bør altid supplere indholdet af ensilage og græsprotein og ændres alt efter sæson.

3. gØR KvAliTETEn Af diT fOdER BEdRE

Det bedste, du kan gøre for at forbedre proteinef fektiviteten, er at dyrke ensilage af højere kvalitet. Hvis du kan forbedre kvaliteten af din græsensilage, vil du øge proteinudbyttet og reducere dit behov for at indkøbe protein og den samlede mængde indkøbt foder.

En reduktion af mængden af tilskudsfoder fører til en betydelig reduktion i din udledning af drivhusgasser og til en forbedring af din proteineffektivitet. Udbyttet kan opretholdes ved en lavere mængde tilskudsfoder, hvis grovfoderet er godt nok.

4. OvERvåg uREATAl i mælKEn Koncentrationer af urea i mælken er ikke en perfekt indikator for proteinstatus, men de er nyttige. Når koncentrationerne er forhøjede, afspejler det en over forsyning af protein til vommen i forhold til energi. For besætninger, der optager meget græs om foråret, kan det indikere, at de får for lidt letomsættelig energi. Der var megen diskussion blandt britiske pilotland mænd om, hvad der er det rigtige ureatal, og hvad der er for lavt for højtydende besætninger. I projektet fandt man ud af, at der ikke var nogen sammenhæng mellem ureatal og ydelse. Den højest ydende gård havde et af de laveste gennemsnitlige ureatal i løbet af de 12 måneder (0,022 %).

HVAD ER PROTEINEFFEKTIVITET, OG HVORDAN MÅLES DEN?

“Malkekøer indtager protein og non-protein. Vombakterier bruger energi fra foderkulhydrater som stivelse eller fibre til at generere protein af høj kvalitet til mælkeproduktion og kropsfunktioner. Det er en balancegang at fodre tilstrækkeligt for at opnå den bedste ydelse, men ikke mere end koen kan udnytte foderet effektivt. Hvis det sker, passerer proteinet (kvælstof) gennem koen og ud i urinen og møget med negative miljømæssige, produktionsmæssige og økonomiske virkninger til følge. I Klimatjek beregner vi den kvælstof (N), der bruges til vækst, oksekød og mælk, i procent af det samlede N-indtag. Jo højere en gårds proteineffektivitetsprocent er, jo bedre.””

Maike Brask – Arla Farm Sustainability Specialist

MILJØMÆSSIGE PÅVIRKNINGER AF FOR MEGET PROTEIN:

Kvælstofudvaskning

Overskydende protein, der

HVAD ER BIG5?

Big5

Ammoniak (NH

omdannes til nitrogendioxid (NO2) og

(N2O). Sidstnævnte, også kaldet lattergas,

kraftig drivhusgas.

PRODUKTIONSMÆSSIGE/ØKONOMISKE VIRKNINGER AF FOR MEGET PROTEIN:

Potentiel

Overskydende

givER fORdElE fOR gåRdEn

Stuart driver en besætning med 195 køer. Den består af en blanding af Holstein køer og Jersey køer, der giver 8.000 kg/ko/år med 3,4 % fedt og 4,3 % protein på 107 hektar.

“Foder udgør en stor del af vores omkostninger på gården, og jeg vil fodre mine køer effektivt, så vores indkøbte protein ikke går til spilde,” forklarer Stuart. ”I vores græsba serede system dyrker vi meget af proteinet selv, men jeg ville gerne vide mere om, hvad vi indkøber, så vores virksomhed bliver mere omkostningseffektiv og belaster miljøet mindre.”

Lige før undersøgelsen gik i gang, begyndte Stuart at bruge et system med mange slæt, når han skulle lave sin ensilage, slå oftere og lave mindre slæt af højere kvalitet. Det var primært for at forbedre gårdens rentabilitet, men samtidig oplevede han en lang række fordele i løbet af det følgende år.

“Efter at vi gjorde det, indså jeg vigtigheden af foderkvalitet og hjemmedyrket protein for en mejerivirksomhed,” fortsætter han. ”Ikke alene gav det mere græs, vi kunne også reducere mængden af indkøbt foder til køerne. Deltagel sen i undersøgelsen har gjort mig endnu mere sikker på, at dette er vejen frem for vores gård.”

Ved at opdele køer i grupper med høj og lavere ydelse udnytter Stuart både græs og ensilage bedre. Højtydende køer presses ikke hårdt til at græsse i rota tionssystemet − de går ud på markerne efter aftenmalkningen. Hovedparten af foderet får de som en 50/50-blanding af græs og majsensilage. Lavtydende køer græsser mere, og bufferfod res for at supplere græsvæksten. Alle køer fodres med en 16 % kraftfoder for at yde bedre.

“Jeg har ikke en plademåler til at måle mængden af græs tilgængelig for afgræsning. Nogle af dem, der dyrker mere intensivt, synes måske, at det er skørt, men der er kun mig på gården, så jeg orienterer mig primært efter græssets højde. Mal kekøerne græsser på markerne, når græsset er på det trebladede stadie, hvorefter goldkøerne overtager for at rydde op, hvis det er nødvendigt.”

Selvom Stuart måske ikke ligefrem er begravet i data fra græsanalyser, har han analyseret sine foder omkostninger og baserer sine overvejelser om fodring på data fra forsøget. “Ved at deltage i denne undersøgelse af proteineffektivite ten og analysere vores ration, kraft foder og alt andet, er jeg blevet mere opmærksom på, hvad jeg købte ind og hvorfor. Og så har jeg fundet ud af, at jeg ikke nødven digvis skal bruge kraftfoder på 18 % eller 21 % − der er rent faktisk andre muligheder.”

Arlas andelshaver Stuart Perry er altid på udkig efter måder, hvorpå effektiviteten kan forbedres på Nower Dairy, Devon, i Storbritannien. Da han så opfordringen til landmænd om at deltage i Arlas undersøgelse af proteineffektiviteten, var det derfor nemt at sige ja. Find ud af, hvad han lærte, og hvad han ændrede som følge af undersøgelsens resultater.

App ET i T på

ET v OKs E nd E m ARKE d

Fra takeaway til hotelophold og kaffebarer; verdens forbrugere bruger flere penge på at spise ude. Med en fokuseret strategi er Arlas foodserviceforretning klar til at erobre mere af det voksende, globale marked.

Det har været en usikker tid for hotel- og restaurations branchen de seneste år. Fra den ene dag til den anden førte covid-19-pandemien til nedlukninger af restauran ter, hoteller, fastfoodrestauranter og kantiner over hele kloden. Og med høj inflation og en truende recession er ikke alt positivt.

Men den langsigtede udsigt med hensyn til at spise ude har dog ikke ændret sig – det er et globalt marked, der vil vokse, fortæller Senior Vice President Cecilia Kocken, chef for Global Foodservice hos Arla.

“Iforholdtilfortiårsiden,brugesderidag30procent merepåmåltiderudenforhjemmet.Sådereretmeget stort potentiale for mejeriprodukter i et segment, der tra ditionelt giver et godt afkast. Allerede i dag har foodser vice-markedetformejeriprodukteriEuropaenværdipå omkring 25 milliarder euro,” fortæller hun.

Arlas nuværende andel af det marked er relativt besked ne 4 procent, men en målrettet strategi og en dedikeret organisation er klar til at sikre yderligere vækst. Ifølge Future26-strategien er målet, at foodservice skal stå for 30 procent af væksten i Europa senest i 2026.

TRE sATsningER

Det kræver prioritering af få succes på et stort og kom plekst marked.

“Markedet og den vækst, vi forventer at se, passer godt tilnogleafvoresstyrkepositioner,såvifokuserervores indsats der, hvor vi har de absolut bedste muligheder for at vinde,” forklarer Cecilia Kocken.

Det betyder, at der især satses på tre forretningsområ der; mozzarella, ingredienser til bagerikategorien og produkter til det voksende marked for flexitarer, dvs. mejeribaserede alternativer til kød.

“Mozzarella er allerede meget vigtigt for vores forret ning. Vores produkter sælges i mere end 100 lande, og vi har stærke partnerskaber med nogle af de største pizzakæderiverden,sådeternaturligvisenprioritetat fortsættemedatudviklevoresforretningpådetområ de,” påpeger Cecilia Kocken.

mARKEdET Og dEn væKsT, vi fORvEnTER AT sE, pAssER gOdTTil nOglE Af vOREs sT yRKEpOsiTiOnER, så vi fOKusERER vOREs indsATs dER, hvOR vi hAR dE ABsOluT BEdsTE mulighEdER fOR AT vindE

Det forventes også, at bagerikategorien vil fortsætte med at vokse, i takt med at antallet af kaffebarer og dermed salget af drikkevarer og kager, som folk indta ger på farten, stiger. Arla er i fuld gang med at opbygge ekspertise i at skabe produkter af høj kvalitet med de

helt rigtige egenskaber og den rette tekstur og smag, der kan skabe merværdi for bagerikunderne.

“Viarbejdersammenmedvoreskonditorerpåatopti mereprodukterne,sådelevererdet,dererbrugforide professionelle køkkener,” fortsætter Cecilia Kocken.

Endelig giver kategorien for flexitariske og plantebase rede produkter mulighed for at støtte kunderne, der op lever stigende efterspørgsel efter kødfri muligheder på menuen. Det er et af flere områder, hvor Arla investerer i at udvikle nye produkter.

“Detervigtigtatkunnestøttevoreskunderpåtværsaf deresbehov–ogsånårdeudvidertilnyeområder–hvis vi vil opbygge stærke partnerskaber og hjælpe vores kunder med at skabe vækst,” uddyber Cecilia Kocken.

TO KAnAlER

Behovet for at prioritere gælder også for de segmenter af kunder, der sandsynligvis vil stå for størstedelen af væksten i de kommende år.

Globalt oplever to typer restauranter fremgang, nemlig inden for de kategorier, der kaldes “full service” og “quick service”. Især quick service-restauranter, dvs. fastfood restauranter, har vist stabil vækst og været mindre påvir ket end andre typer spisesteder under pandemien.

“De har vist sig at være meget modstandsdygtige gennemdesenesteår,ogforbrugernevendertilbagetil de brands, de kender. Vi forventer, at de store, globale spillere vil fortsætte med at vokse internationalt, og vi vil fokuserepåatsikre,atvikanværestærkepartnerefor dem,” understreger Cecilia Kocken.

TILBAGE TIL VÆKSTEN

I første halvdel

ÉT STÆRKT BRAND: ARLA® PRO

Med en global strategi for foodservice og en ny organisation der arbejder tættere sammen på tværs af lande, er grundlaget for global vækst for foodservice på plads.

“Vores kunders behov er ret ens på tværs af mange markeder, så vi arbejder på at skabe et mere fælles sortiment af produkter, som vi kan skalere på tværs af markederne under Arla Pro-brandet,”” fortsætter Cecilia Kocken.

Hvad er det præcis, der gør Arla stærk inden for foodservice?

“Vores evne til at være mere end bare en leverandør af et produkt. Det er en vigtig styrke, som vi skal videreudvikle. Vi vil gerne være en partner for vores kunder og udvikle løsninger på deres udfordringer. Vi har en lang tradition for at udvikle produkter sammen med dem. Vores forståelse af, hvad de har brug for, har også været en vigtig faktor for at blive godkendt som partner for nogle af de største kæder i verden,”” forklarer Cecilia Kocken.

Som eksempel nævner hun Arlas pizzaovne, der gør det muligt at kopiere forholdene fra pizzakædernes køkkener nøjagtigt og sikre, at mozzarellaen smelter og kan strækkes ud, præcis som kunderne ønsker. Ligesom Arla også tester, hvordan osten fungerer efter en tur med pizzabudet.

“For vores kunder er det afgørende, at deres køkken fungerer effektivt. Så vi bruger meget tid på at lytte til dem og forstå deres forretning, så vi kan levere produkter, der er nemme at arbejde med for kokkene, der kan forenkle opgaverne i et travlt køkken eller være med til at reducere spild.””

En anden styrke ved Arla® Pro i forhold til konkurrenterne er en stærk bæredygtig profil.

“Bæredygtigheden er meget vigtig for vores foodservice-kunder, fordi deres forbrugere ganske enkelt forventer, at de leverer på det område – uanset om vi taler om madspild eller CO2udledninger. Så de er ivrige efter at samarbejde med nogen, der har meget høje standarder på dette område, og som kan hjælpe dem med at udvikle sig yderligere.””

KORT ny

BOVAER® -FORSØGENE ER I GANG

De første Arla-landmænd, der afprøver fodertilsætningsstoffet Bovaer®, er nu begyndt at bruge tilsætningsstoffet på deres gårde. I alt 23 gårde i Tyskland, Danmark og Sverige, der er udvalgt blandt andelshavere, som har meldt sig frivilligt, indgår i den første runde med forsøg, som omfatter omkring 7.000 køer.

Mineralleverandøren har allerede blandet tilsætningsstoffet i mineralblandingen, når det leveres til de deltagende land mænds gårde, så det er klar til at blive blandet i den endelige foderration. Bovaer® er det eneste EU-godkendte fodertil sætningsstof, der reducerer den enteriske metanproduktion hos malkekøer – og der er tidligere blevet påvist en reduktion i metanemissionen på omkring 30 procent. Forsøgene fortsætter indtil fjerde kvartal 2023.

Jordens sundhed stod øverst på dagsordenen, da de tyske medlemmer af Arlas netværk for regenerativt landbrug i august mødtes på andelshaver Heinz Raffelsiepers gård. Der blev foku seret på jordens sundhed og samspillet med de dyrkede afgrøder. Landmændene så også nærmere på anvendelsen af forarbejdet gødning og mikronæringsstoffer baseret på planteanalyse.

Seks landmænd fra hvert marked deltager i pilotprogrammet for regenerativt landbrug. I mindst fire år skal de sammen med en række eksperter undersøge, hvordan regenerativt landbrug fungerer som koncept i forbindelse med mælkeproduktion, og hvordan man kan måle fremskridt med henblik på at sikre, at Arla anlægger en datastyret tilgang.

DER GRAVES DYBT: VIDENSDELING OM REGENERATIVT LANDBRUG ER I FULD GANG

SÆLGERE

GÅRDBESØG

I august fik 70 Arla-kolleger fra den svenske salgsorganisation en praktisk introduktion til det arbejde, der foregår på Arlas innovationsgårde.

Andelshaver Jörgen Eriksson var vært for besøget på sin gård nær Stockholm, en af Arlas innovationsgårde, hvor nye metoder og teknologier afprøves og demonstreres. Her fik de besøgende fra Field Sales en introduktion til mange af de indsatser, som landmænd arbejder med for at videreudvikle mælkeproduktionen – herunder protein- og fodereffektivitet, øget biodiversitet og gødningshåndtering.

“Det er noget, der virkelig gør os stolte. I dag har vi set, hvor stor en indsats det kræver at producere mælk – med fokus på alt fra græsning og fodereffektivitet til dyrevelfærd og gødningshåndtering. Når vi i salgsafdelingen får en bedre

forståelse af det, er vi også bedre i stand til proaktivt at tage emnet op over for vores kunder og besvare deres spørgsmål. Når mine 60 sælgere i næste uge skal ud at møde kunderne, vil de holde et oplæg om det arbejde, der foregår her på innovationsgården,” fortæller Micael Pettersson, salgschef for det østlige Sverige.

Lisa Sööder fra salgsafdelingen i Kumla er enig: “Det har været en fantastisk dag. Selvom jeg selv er vokset op på en gård med malkekøer, har jeg fået ny viden inden for områder som biodiversitet og dyrevelfærd. Vi er virkelig kommet tættere på landmændene og deres gårde og har fået en bedre forståelse af, hvordan deres verden hænger sammen med vores.”

KORT ny T

TEAMWORK SKAL SIKRE FORBEDRINGER

Ole Leonhardt fra Danmark er blandt de 19 landmænd, der deltager i pilotprojektet om dyrenes holdbarhed:

“Vi er glade for at deltage i projektet. Det er en KPI, som vi har været opmærksomme på i et stykke tid, og dette pilot projekt vil i endnu højere grad rette vores fokus mod dette vigtige område. Alle vores medarbejdere såvel som gårdens dyrlæge er opsatte på at bidrage til processen. Vi har allerede drøftet nogle områder, som vi mener, vi kan forbedre, bl.a. tidligere identificering af syge dyr og måske ansættelse af endnu en deltidsmedarbejder til at hjælpe til med det. Vi ser frem til den eksterne dyrlæges første besøg i denne uge.””

HVAD ER BIG5?

Big5 er de fem indsatsområder, som Klimatjekket har vist, har størst effekt på Arla-gårdenes klimaaftryk, og som tegner sig for 78 % af variationen i klimaaftryk. De fem indsatsområder er fodereffektivitet, protein effektivitet, dyrenes holdbarhed, gødningsforbrug og arealanvendelse.

SÅDAN FINDER DU DIN SCORE

Du kan finde din gårds score for dyrenes holdbarhed på dit Klimatjek-dashboard i Arlagården. Gå til ‘Klimatjek” i den øverste menu og vælg ‘Potentiale for reduktion af emissioner”.

Du kan også se det interval, som scorer fra andre gårde, der ligner din, ligger inden for, så du kan sammenligne din gårds resultater.

d yRE n E s h O ld BAR h E d ER E n A f n Ø glER n E

T il AT RE duc ERE

K lim AA f TR yKKET

Den seneste runde af pilotprojekter på gårdene vedrører det Big5-område, vi kalder dyrenes holdbarhed. Vi har taget en snak med Peter Stamp Enemark, Senior Manager for dyrevelfærd hos Arla, og Arlas dyrlæge, Mats Scharin, for at blive klogere på emnet.

hvORdAn målER mAn dyREnEs hOldBARhEd?

I Klimatjek måler vi dyrenes holdbarhed gennem kodødelighed. Det er den procentdel af besætningen, der dør eller aflives på gården hvert år. En goldko, der sælges til slagtning, klassificeres ikke som død på går den – det er kun de dyr, man ikke forventede at miste fra besætningen, der medregnes i denne KPI.

hvORdAn påviRKER dET KlimAAfTRyKKET?

Køer, der lever et langt og sundt liv, producerer mere mælk i løbet af deres levetid. Klimaaftrykket ved at opdrætte dyret som kvie spredes også ud over en længere periode og en større mængde mælk. En sund malkeko kan desuden udnyttes til produktion af okse kød, når den ikke længere producerer mælk, hvorved klimaaftrykket fordeles på både kød og mejeriproduk ter. En syg ko er også en mindre fodereffektiv ko –sunde køer er ganske enkelt mere effektive køer.

hvORdAn KAn JEg fORBEdRE minE TAl?

Selv om det kun er dødeligheden, vi måler, er dette et slutpunkt, og alle aspekter af dyrenes sundhed bidrager til dette tal. Vi ved, at det er ekstremt vigtigt at have styr på de vigtigste aspekter af besætningens sund hed, såsom halte køer og yverbetændelse. Halte køer kan være en underliggende eller medvirkende faktor i mange efterfølgende tilfælde af dødelighed på gården. Syge dyr producerer også mindre mælk og har nogle gange brug for behandling med antibiotika, hvilket medfører, at der kommer færre liter i tanken.

Under alle omstændigheder er forebyggelse bedre end helbredelse. God forvaltning af alle områder på din gård og videnskabeligt baserede rutiner er altid den bedste måde at holde dyrene sunde på. En systematisk tilgang og et godt samarbejde med din dyrlæge og andre rådgivere er vejen frem.

hvORdAn gåR dET mEd pilOTpROJEKTET?

Vi har netop indledt et samarbejde med 19 gårde om et 6-måneders program, der skal identificere de vigtigste årsager til dødelighed på gårde og måder at forebygge den på. Disse gårde har højere kodødelighed end gennemsnittet, og en rådgivende dyrlæge vil sam men med gårdens sædvanlige dyrlæge arbejde på at identificere fokusområder og opstille en handlingsplan for forbedring. For at kunne opnå forbedringer på den enkelte gård er det vigtigt at identificere årsagerne til, at køerne dør, og om der er tale om direkte, medvirken de eller underliggende årsager, og det kræver data af god kvalitet og tålmodighed. Gårdene repræsenterer flere forskellige staldsystemer og størrelser, og vi er meget taknemmelige for den entusiasme, vi hidtil er blevet mødt med hos alle involverede landmænd.

En sund mAlKEKO KAn dEsudEn udny TTEs Til pROduKTiOn Af OKsEKØd, nåR dEn iKKE længERE pROducERER mælK, hvORvEd KlimAAfTRyKKET fORdElEs på BådE KØd Og

Det er vores mål at identificere ændringer i driften, der fører til reduceret kodødelighed, og at dele disse resul tater med alle Arlas andelshavere. Dyrenes holdbarhed er udtryk for og påvirker mange ting, fra sundheden og velfærden hos vores landmænds dyr til en gårds økonomiske og klimamæssige præstationer.

Inside Arla er et magasin for Arlas andelshavere om jeres virksomhed. Magasinet udkommer på seks sprog. Magasinet trykkes på FSC-certificeret papir og kan også læses online.

Udgiver: Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby, DK. Print: Stibo Complete.

Hvis du ikke ønsker at modtage en trykt version, kan du give os besked på insidearla@arlafoods.com.