Årbog fra Stifinderne 2021 - 2022

Page 1

DDS STIFINDERNE

1


DDS STIFINDERNE Forord Om Stifinderne. Stifinderne er startet i 1953 som en spejdergruppe i Det danske Spejderkorps. Stifinderne arbejder ud fra den internationale spejderbevægelses grundideer – at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, kreativt og følelsesmæssigt. Det danske Spejderkorps er åbent for alle uanset race, sprog, religion og politisk overbevisning.

afdelinger, mens vi ved gruppearrangementerne ofte arbejder på tværs af afdelingerne.

I Stifinderne lægger vi vægt på, at spejderarbejdet skal være udviklende, udfordrende og sjovt. Det er vigtigt for os, at have en god kontakt til forældrene. Vi laver i løbet af året flere arrangementer for hele familien.

at finde sin egen tro og have respekt for andres

• • • • •

at værne om naturen

at tage medansvar i familie og samfund

Forældrenes opbakning er vigtig både direkte i arbejdet og som ambassadører overfor andre børn og forældre. Det daglige arbejde foregår i aldersopdelte

For den enkelte spejder er ideer og værdier formuleret i spejderloven. Spejderloven er ikke en lov som sådan, den er mere en ramme om det, vi laver. Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

at være en god kammerat at være hensynsfuld og hjælpe andre at være til at stole på at høre andres meninger og danne sine egne

Velkommen. Med vores årbog 2021 – 2022 vil vi gerne fortælle om vores aktiviteter i 2021, ligesom vi gerne vil fortælle om de aktiviteter, vi planlægger for 2022. Når vi fortæller om vores aktiviteter, så er det for at give et indtryk af, hvad det vil sige, at være spejder i Stifinderne, og måske give læseren lyst til selv at prøve spejderlivet.

2

Årbogen er blot en af flere måder, hvorpå vi forsøger at fortælle om spejderarbejdet i Stifinderne. Helst vil vi give børn og unge, der ikke er spejdere, mulighed for

selv at prøve spejderlivet. Stifinderne har gennem årene givet mange børn og unge en forhåbentlig god spejderoplevelse - hvor mange ved vi ikke præcist. Hvis du vil læse om os, evt. læse vores månedlige blad og se billeder fra vores aktiviteter, kan du gå ind på Stifindernes hjemmeside www.stifinderne.net, hvor du kan finde mange flere billeder fra både ture og lejre. Ligeså kan du også følge os på Facebook-gruppen: Stifinderne Spejderne på Nordstjerne alle På hjemmesiden finder du også mange andre oplysninger og historier om Stifinderne.

Med spejderhilsen

Stifindernes ledere og bestyrelse.


DDS STIFINDERNE Formandens beretning 2021– 2022 Grupperådsformanden har ordet 21 -22: Så har vi endnu engang afsluttet et år her i hytten. I forhold til den forgangne sæson, så er vi på vej mod lidt bedre forhold mht. Covid-19 situationen. Der gik godt nok et stykke af foråret, inden restriktionerne blev langsomt lempet. Men det var endnu engang forventeligt. Der er blevet holdt mange flere møder, og alle vores ledere har været gode og kreative til at få møderne til at fungere. Heldigvis har året også budt på hyggelige ture. Dejligt at det har kunnet lade sig gøre i sådan et stort omfang. Ture er vigtige for fællesskabet og til at knytte bånd og styrke fællesskabet. Der skal lyde en stor tak til Kala Nag og familie, for at lægge grund til Troppens sommerlejr. Skønt sted og med tiden et fantastisk spejderområde! Det bliver rigtig fedt – tak for lån! Vi har haft en del spejdere på kurser over året. Det forlyder, at alle har haft gode ture og nye venskabsbånd er skabt, alle har fået noget med hjem i bagagen. Snart kan vi se frem mod et nyt år med nye oplevelser og udfordringer. Det helt store bliver Spejdernes Lejr 2022, den afholdes på Sjælland ved Roskilde, Hedeland den 23.-31. juli 2022. Vi ser frem til at se jeres mange tilmeldinger. Det bliver med garanti en oplevelse for livet, der - ikke - vil - blive - glemt. På grupperådsmødet i år skal vi sige farvel til et par bestyrelsesmedlemmer. Der skal lyde en stor tak for jeres deltagelse

i bestyrelsen. Tak til dig, Laura, for det kæmpestore arbejde vedr. vores regnskab. Vi har været så glade for den energi, som du virkelig har lagt for dagen her. TAK! Så til jer forældre, tænk over om I har lyst til at deltage omkring bestyrelsesarbejdet i gruppen inden grupperådsmødet. Tak til alle ledere og assistenter for jeres store arbejde over året - det er uvurderligt! Bestyrelsen og jeg er rigtige glade for al den opbakning, og hjælp vi får. Bliv ved med det De bedste hilsner fra

Grupperådsformanden

Henrik Gellner

3


DDS STIFINDERNE Gruppeledernes beretning 2021-2022. Så gik endnu et år, og vi slutter meget hvor vi startede – og så ikke helt alligevel. For selvom året har været præget af corona-virussen, og dens forskellige fætre, så lærte vi meget i 2020. Og alle de gode ideer, vaner, fiduser og andet vi fik med os fra sidste år har gjort, at vi langt det meste af tiden, har kunne lave de aktiviteter vi gerne ville. Og det er da også blevet til lidt af hvert, der har været godt gang i den nede i hytten det meste af året, der har været plads til ture, til kurser, til sommerlejr og udflugter. Selv vores dejlige nissetur og endda et julemarked har der

været plads til, så slet ikke så tosset et år. Har vi nået alt det vi ville? – Ikke helt, men vi har også tit store ambitioner, og som så mange andre så har vi også måtte være en smule fleksible og prioritere lidt, afhængig af vind og vejr og restriktioner. Det vigtigste er jo, at vi passer godt på hinanden, og det betyder også nogle gange at gemme de sjovere ting til lidt senere. Men 2022 er jo heller ikke 2021, selvom det nok stadig bliver et år med håndsprit og rengøring – det er vi jo mestre i nu – så er det vores overbevisning, at vi går lysere tider i møde. Og at mange af de planer som vi havde i 2021, og nogen endda i 2020, kan komme ud i livet i 2022, vi kender jo efterhånden spillepladen ret godt. Så vi glæder os til at planlægge flere ture, arrangementer, få fut under den berømte aktivitetshytte og meget mere.

Med spejderhilsen

4

Mille og Rikki .


DDS STIFINDERNE Lederpatruljen - anciennitet pr. 1.1.2022 Gruppeledere: Claes Milsø - Rikki - 16 år som spejder Emilie Falmer - Mille - 23 år som spejder

Kasserer: Laura Duus Jespersen - Miko - 16 år som spejder FamilieSpejd: Henriette Mygind Krempel - Fnis - 25 år som spejder Claes Milsø - Rikki - 16 år som spejder

Mikro: 0. - 1. klasse:

Leder: Betina Lohse - Pudmini - 4 år som spejder Kristian Thorsted Madsen - Gråbror - 1 år som spejder

Mini: 2. - 3. klasse:

Leder: Claes - Rikki - på hos minierne Heidi Ladegaard - Rewa - 18 år som spejder Daniella Bundgaard - Raksha - 8 år som spejder

Junior: 4. - 5. klasse:

Leder: Jette Bjerre - Akeela - 22 år som spejder Kathrine Bjerre - Radha - 23 år som spejder Marina Bognar Klintholt - 23 år som spejder Mikkel Rasmussen - 9 år som spejder

Trop: 6. - 9. klasse:

Leder: Peter Glennung - Chui - 55 år som spejder Steffen Jansen - Joka - 17 år som spejder Jesper Ladegaard - Ferao - 35 år som spejder Britt Vittrup Lincke - Kala Nag - 36 år som spejder Daniella Bundgaard - Raksha - 8 år som spejder

Klan: 10. klasse + :

Gammel-klan leder: Jonathan Pedersen - Buni - 17 år som spejder Ung-klan leder: Josefine Clewley - Kirba - 11 år som spejder

5


DDS STIFINDERNE Stifindernes udviklingsplan 2022. MÅL

At fastholde og udvikle de ældste spejdere.

HVORFOR HVORDAN

De ældste spejdere er både på kort og lang sigt en vigtig ressource for gruppen. Direkte dialog med trops- og klanspejderne samt konkrete aktiviteter, der styrker den enkelte spejders motivation og de sociale relationer mellem spejderne.

MÅL

Udvikle ledersamarbejdet i gruppen.

HVORFOR

Ved at styrke samarbejdet får vi en ledergruppe, der kan støtte og udfordre hinanden. Ved at skabe en udviklende og tryg ramme om lederarbejdet, kan vi fastholde nuværende ledere og tiltrække flere. Det er vigtigt, at lederne også får noget ud af møderne og ture, så ikke det, at være spejder, bliver en sur tjans. Lederuddanelser, Evt. afholde workshops og sociale events, hvor der er fokus på ledernes behov.

HVORDAN

MÅL

Styrke samarbejdet med forældrene i gruppen.

HVORFOR

Når forældrene kender lederne og de andre børn i gruppen, samt bliver mere bevidste om værdierne i spejderarbejdet, vil der være større interesse for at hjælpe til. Ved at lave flere familiearrangementer, hvor forældre og spejdere på tværs af grene mødes og hygger sig sammen. Være mere direkte i vores kommunikation med forældrene.

HVORDAN

MÅL

At udbygge de fysiske rammer for spejderarbejdet.

HVORFOR

Da meget spejderarbejde foregår udenfor, vil en opgradering af aktivitetspladser, bålsteder og raftefaciliteter kunne styrke vores arbejde med spejderne og det vil være muligt, at lave endnu flere gode og spændende aktiviteter. Der er i ledergruppen lavet en plan for hvilke områder, vi godt kunne tænke os at få opgraderet/udbygget. Denne plan vil vi arbejde videre med og samtidig søge efter personer, der kan hjælpe med at få planerne ført ud i virkeligheden.

HVORDAN

MÅL

At få flere ledere og børn i mikro/minigrenen. (20 stk. i hver gren)

HVORFOR

Fordi mikro/minigrenen er det, som er grundlaget for øget antal spejdere i alle grenene. Det er vigtigt, at have en stærk mikro/minigren for at sikre tilførslen af nye spejdere og ledere til gruppen. Vi vil først søge nye ledere/hjælpere blandt forældre og de ældre spejdere, for at sikre en stærk og stabil lederkapacitet. Derefter vil vi begynde at søge nye spejdere, bl.a. ved oplysningssedler på skoler og fritidsordninger i området.

HVORDAN

6

Lederne i Stifinderne.


DDS STIFINDERNE

Organisation Gruppen: Stifinderne er en spejdergruppe i Det danske Spejderkorps. Stifinderne har til huse i vores eget hus på Nordstjerne allé nr. 8 i Kastrup/Tårnby. Huset blev bygget i 1997 af gruppens ledere og forældre. Stifinderne tilbyder spejderarbejde til børn og unge fra 0. klasse.

Grupperådet: Grupperådet er Stifindernes generalforsamling. Grupperådet består af alle medlemmer over 15 år og forældre til medlemmer under 18 år. På grupperådsmødet træffes de overordnede beslutninger om gruppens organisation og økonomi. Grupperådet vælger en bestyrelse, der er ansvarlig for den daglige drift.

Bestyrelsen: DDS Stifinderne styres af en bestyrelse, der består af forældre, ledere og spejdere i alderen 15 – 23 år. Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes af Grupperådet. Bestyrelsen er ansvarlig for gruppens økonomi og daglige drift.

Forældregruppen mv. Samarbejdet med spejdernes forældre er en vigtig del af arbejdet i Stifinderne. Uden hjælp fra forældre og andre, kunne vi ikke gennemføre de mange aktiviteter, vi har på programmet. Vi vil meget gerne lave en form for kompetencebank med jer forældre, så vi ved, hvem vi kan kontakte ang. hjælp til at holde møder, tage med på ture og holde hytten vedlige.

7


DDS STIFINDERNE

Organisation Gruppeledelsen: Alle gruppens ledere og assistenter udgør sammen med gruppelederne gruppeledelsen. Gruppeledelsen har overfor grupperådet og bestyrelsen ansvaret for spejderarbejdet i gruppen.

Støtteforeningen: Stifindernes Gruppes Støtteforening støtter arbejdet i Stifinderne. Støtteforeningen giver hovedsagelig støtte til større investeringer. Støtteforeningens indtægter kommer fra kontingent fra foreningens medlemmer og fra salg af lopper. Støtteforeningen deltager hvert år med en bod på Korsvejsmarkedet - se efter vores vartegn storken Storkild.

Bladet: Vores medlemsblad ”Stifinderen” udkommer hver måned og indeholder program for gruppens og afdelingernes aktiviteter. Desuden indeholder bladet historier fra ture og møder, hæder, adresseliste og meget andet af interesse for alle i gruppen. Det er også muligt at læse bladet på vores hjemmeside som pdf.

Hjemmesiden: Stifindernes hjemmeside www.stifinderne.net indeholder en mængde oplysninger om Stifinderne, vores arbejde og historie. Desuden indeholder siden et galleri, hvor der er billeder fra gruppens ture og andre aktiviteter. Ligeså kan man følge os på Facebook-gruppen: Stifinderne - Spejderne på Nordstjerne allé.

8


DDS STIFINDERNE

9


DDS STIFINDERNE

FamilieSpejd Året 2021 startede og sluttede desværre med COVID-19 i fokus. Vi lagde derfor ud med flere forskellige aktiviteter til hjemmespejd frem til maj, hvor vi heldigvis fik mulighed for at mødes til spejder sammen igen. Vi har haft fokus på nogle de grundlæggende spejderfærdigheder med udeliv som et bærende element i vores møder. Møderne har været afholdt søndage i lige uger. De grundlæggende værdier som kammeratskab, ansvar, sjov, friluftsliv og udfordringer har været omdrejningspunktet for de forløb, vi har gennemført med mikroberne. Vi har typisk haft den klassiske spejderfærdighed - mad over bål - med på alle vores møder. Dette har været med til at træne og styrke samarbejdet samt stille den lille sult. Mikroberne lærer, hvordan man tænder bål, hvordan man bygger et bål op, lægge brænde på og ikke mindst, hvordan man slukker bålet til sidst. Mikroberne har gennemført fokusmærkerne ”Haletudsemærket”, ”Fra jordtil bord” og ”Sporfølger”. ”Haletudsemærket” startede vi på fælleden, hvor vi havde fokus på, hvilke dyr der lever i ferskvand. Der blev fanget og studeret vanddyr inden de blev sat fri igen. Vi tog også til Amagerstrand, for at se på hvilke dyr, som lever i havvand og se om de også kunne fanges. I pinsen havde vi vores første overnatningstur. Det var en fantastik tur på Kongelundsfortet. Hele 7 seje mikrober, deres søskende og forældre/ bedsteforældre/moster var med til at lave mad over bål, sejle tømmerflåde, nyde naturen og sove i shelter. Der blev leget gode lege og spejderfærdighederne blev afprøvet af både mikrober og voksne. Vi havde sommerferie-

10

afslutning i Dragør med plukselv jordbær i høj varme og sagde efter sommerferien farvel til 3 seje mikrober, som skulle rykke op til mikroerne. Mærkeforløbet fortsatte efter sommerferien med ”Fra jord til bord”, hvor vi rensede fisk, lavede smør og brugte naturens planter som smagsgiver eller som hovedingrediens. Der blev bl.a. lavet skvadderkålsfrikadeller over bålet, fundet ud af hvor vanskeligt det kan være at lave æblejuice samt, hvor godt gammeldags æbleskiver smager. Endelig var vi forbi Københavns Kogræsserlaug og høre om deres heste og køer på fælleden. Gruppen havde Nissetur i november, hvor vi også havde mulighed for at deltage enten 1, 2 eller alle tre dage. Det blev til en god dag (lørdag) sammen med resten af gruppen. Vi sluttede året af med mærket ”Sporfølger”, hvor vi blev klogere på sportegn, lærte om reflekser samt fotos og kort. Corona gjorde det desværre ikke muligt at afholde det sidste møde fysisk, så juleafslutningsmødet blev aflyst. Vi glæder os til at komme rigtig i gang igen i 2022, hvor vi skal arbejde videre med spejderfærdighederne. Vi starter op med repetition af basisfærdigheder under mærkeforløbet ”Familiespejder”. Her skal mikroberne lære at håndtere en kniv, herunder hvordan de skal sidde, hvordan de skal holde en kniv, og i hvad og hvornår man må snitte. Vi skal fortsat øve på, hvordan man færdes ved bålet samt få kendskab til de mest anvendte knob. Tusind tak for i år. FamilieSpejd-lederne

V. Henriette Mygind Krempel


DDS STIFINDERNE Mikro 2021-2022. Mikrospejder i 2021 og med et kig ind i 2022. Vi lagde ud med Coronahjemsendelse og slutter af med Coronahjemsendelse….. bortset fra det, så har vi jo faktisk hygget os rigtig meget på møderne og på lejrene i år. Man må sige, at vi har tændt bål og spist vores andel af skumfiduser i år. Vi har også lavet lidt andet spiseligt på bål, men skumfiduser er og bliver favoritten. Nogle af jer lykkedes dog stadig med at få brændt skumfiduserne af frem for at spise dem. Vi må jo bare blive ved med at øve os Ud over bål og skumfiduser, så har vi prøvet at øve at kunne noget mere selv. Vi har lært noget om, hvordan man slår telt op, pakker rygsæk og får det rigtige tøj på kroppen. Det er alle nyttige ting at lære, når man skal på sommerlejr og nissetur.

slå telt op, lege udenfor i mørke, hejse flag, bonde knob, tage på forårstur, pandaløb, sommerlejr og Nissetur og meget mere. Det er allesammen ting, vi også laver i det nye år. I 2022 kigger vi igen på stjerner, når vi kan. Vi skal også klovne lidt med et cirkusmærke. Man kan måske undre sig over, hvorfor vi skal lege cirkus til spejder, men det handler for spejdere om at turde. At turde sige noget, mens andre lytter, at turde stille sig op og blive set, at samarbejde med andre og tage hensyn til andres ideer. Det handler derfor om at være modig sammen med andre. Til foråret kommer der en forårstur og til sommer en sommerlejr og til november kommer en ny Nissetur.

2022 bliver sjovt - det er vi sikre på. Vi ses.

Mange af jer har nemlig været på tur og fundet ud af at stå mere på egne ben. Nogle gange når man er på tur eller til spejdermøde så laver man fejl, man kan ikke finde sine ting eller man kommer til at sige det forkerte til sine venner. Det er alt sammen en del af at blive ældre. Man laver fejl og lærer og til spejder lærer vi sammen med andre. I 2021 har vi kigget på naturen, dyrene og lært noget om orientering - altså vi har lært at finde vej på et kort. Vi har også hørt om hvor nord, syd, øst og vest er henne. Det er dog ikke så nemt at finde vej, når man er mikrospejder. I 2021 lavede vi nogle ting, som er faste traditioner og nogle af de ting vi laver hvert år er, glidebane, hulebyggeri, kigge på stjerner, førstehjælp, bage brunkager, lave julepynt, snitte i træ,

Med Spejder Hilsner Mikro-/Minilederne

V. Gråbror og Pudmini

11


DDS STIFINDERNE Mini 2021-2022. Hos minierne har 2021 budt på flere forskellige ændringer. Vi startede året ud med at dele minier og mikroer, så de 2 grene nu holder møde på 2 forskellige dage og det har vist sig at have været en god beslutning for alle. Mikroerne fik lov til at beholde Pudmini som leder (de heldige spejdere) og minierne fik så Rikki og Rewa (Heidi) som ledere. Vi lagde hårdt ud med at arbejder med spejderfærdigheder, nu havde spejderne vel ikke glemt alt under coronaen? Selvfølgelig havde de ikke det, men knob, besnøringer, kort og kompas, bål, kniv og selvfølgelig samarbejde er noget som altid kan forbedres og selvom, at man som 9 årige ikke kan se vitsen i at kunne tænde et bål med 1 tændstik (hvorfor bruger vi ikke bare en lighter) eller finde vej efter et kort (hvorfor bruger vi ikke bare telefonen), så er der jo næsten altid en mening med galskaben. Spejder handler rigtig meget om at kunne klare sig selv, være en god kammerat og så være god til at samarbejde. Det er noget af det, vi arbejder med på forskellige niveauer helt fra mikrogrenen og til troppen. Heldigvis havde minierne ikke glemt alt og selv om coronaen stadigvæk var der, kunne vi næsten få lov til at lave alle de ting ,som vi plejede. 2021 har budt på rigtigt mange møder udendørs, som jo burde være en selvfølge for spejdere og det ser også ud til, at alle har lært at alle møder er uden for i både regn og sol. Efter opstarten i marts har vi ud over at få opdateret spejderfærdighederne også lavet forhindringsbaner, løst koder, bygget huler, snittet, lavet mad over bål, gennemgået et natur forløb hvor vi spiste af træerne , gennemgået skovens dyr og bygget insekthoteller. Sommerlejren blev afholdt i divisi-

12

onshytten Reden som ligger ved Fredensborg. Vi var 12 minier, 7 mikroer og 10.000 myg og havde nogle rigtig gode dage med masser af aktiviteter, men næste gang inviter vi ikke de 10.000 myg, de var lidt irriterende. Efter sommerferien sagde vi farvel til nogle af de store minier (som rykkede op til juniorerne) og velkommen til de nye minier som rykkede op til os. Vi sagde også velkommen til Daniella, hurra for det . Daniella eller Raksha som hun hedder nu, har masser af spejder erfaring, som vi er glade for hos minierne. Efteråret har budt på overnatning i hytten, raftebyggeri, nissetur og stjernekiggeri. Afslutningen af året blev ikke helt som vi havde håbet, men coronaen viste sig igen og vi tog ingen chancer så der blev ikke meget spejder i december måned. Vi håber, at 2022 bliver et fantastisk spejder år med masser af udendørs aktiviteter, fælles ture, divisionsture og så selvfølgelig den fedeste sommerlejr med Spejderneslejr SL2022.

Med venlig hilsen

Rewa, Raksha

og Rikki.


DDS STIFINDERNE Junior 2021-2022. Puha - året startede jo med lock-down,. Under lock-down havde vi stor tilslutning til vores ugentlige opgaver, som blev lagt på vores Facebook-gruppe og I var i dén grad med derhjemme. Dette resulterede I det Hjemme-Spejdmærke, som rigtig mange spejdergrupper har kørt med I dette forår - også her hjalp spejdere hinanden med opgaver til jer fantastiske spejdere. Vores gruppeleder, Radha og jeg afholdt også et hyggeligt online-lejrbål med Joka som fotograf, det var rigtig hyggeligt - og undervejs kunne man skrive forslag ind til forskellige sange, som der også blev sunget med på ude ved diverse skærme. Vi tror og håber på, at det var en hyggelig eftermiddag vi hyggede I dén grad. Da Danmark så blev lukket lidt mere op, måtte vi jo lave vores rensdyr fra før jul færdige. Så I startede alle sammen med at blive opdaterede på kniv, sav og økse - en lidt underlig start med rensdyr i april ☺ Derefter gik vi over til lejretablering og fik lidt efter lidt lært vigtigheden af at sløjfe et bålsted rigtigt og på samme måde alle sammen… Det kan sammenlignes med at lægge puslespil. I fik bygget køkkenbord af rafter og lært tømmerstik og dobbelt halvstik, som jo er de vigtigste stik til poinering + krydsbesnørring og ottetalsbesnørring. - Sidste disciplin var

at slå teltet op og dette gik meget bedre end at løse puslespillet med bålpladsen - jeg husker Radha var ved at blive ligeså gråhåret som undertegnede af at forsøge at forklare systemet ☺ Vi sluttede lejretablering af med at bygge en selvbærende bro, som I fik meget fornøjelse af. Vi havde to juniorspejdere på PUF på Fyn og tre i Jylland. PUF-kurserne var rykket til Pinsen i stedet for Store Bededagsferien og dette var en kæmpe succes for spejderne, der stadig taler om deres oplevelser. De er rykket flere meter mentalt på disse kurser, som vi kun kan anbefale, at man benytter sig af, når spejderen er gammel nok. Årets sommerlejr gik til Næsbycentret, som så mange gange før. Lejren var også præget af coronarestriktioner, men det lykkedes at tage tre præmier med hjem fra fællesdagens konkurrencer på egen lejrplads. - Temaet var ParaOlympiskSpejd, hvor undertegnede havde kreeret et mærke, som vores juniorer stolte kunne sy på uniformen bagefter. Lars (Baloo) har sagt farvel og tak for denne gang til spejderiet og vi siger; i dén gra i lige måde - det har været sjovt, men vi kan stadig ringe til ham, hvis vi har brug for det. Til gengæld har vi sagt goddag og velkommen til Marina, som vi har lånt af Normannerne inde på Tingvej og ligeså velkommen igen til Mikkel, som har været spejder i Stifinderne sammen med Radha, da de begge var tropsspejdere, dejligt med ny energi og ideer til juniorerne. Med juniorhilsen

Radha, Marina,

Mikkel og Akeela

13


DDS STIFINDERNE Trop 2021-2022. 2021 blev på mange måder et anderledes år. Anderledes på grund af de restriktioner som Coronapandemien har ført med sig, men lige så meget fordi restriktioner og de øvrige forholdsregler har gjort, at vi har været nødt til at gøre tingene på andre måder, end vi plejer. Det har givet os nogle nye og spændende udfordringer, der er blevet løst med både gå på mod og godt humør. For bedre at kunne holde afstand og undgå at sprede eventuel smitte, har vi i hele 2021 arbejdet i små hold. Vi har arbejdet i hold med 2 – 4 spejdere. Det har generelt fungeret rigtig fint. De små hold gør, at alle er meget mere på, hvilket har givet nogle rigtig gode resultater, og niveauet er på mange områder løftet. Når vi samtidig kan notere at sammenholdet og kammeratskabet fungerer på tværs af hele troppen, så vil vi også fremover komme til at se de mindre hold som et supplement til det traditionelle patruljearbejde. Vi startede 2021 med de samme Corona restriktioner, der havde fremrykket afslutningen på 2020. Heldigvis skal der mere end en pandemi til at stoppe spejderarbejdet. Vi fik hurtigt gang i hjemmespejderiet, og tilslutningen var så god, at de fleste spejdere fik det særlige hjemmespejd mærke, der i hast var blevet udviklet. Spejderne viste endnu en gang, at vi er omstillingsparate og kan udfolde os under de givne vilkår. Da vi kom frem til marts, kom der endelig gang i spejderarbejdet. Ud over glæden ved at komme i gang igen, så var det rigtig positivt, at vi ikke havde mistet medlemmer på grund af nedlukningen. Det var tydeligt, at alle havde savnet de ugentlige møder; samværet, udfordringerne, den friske luft – gerne krydret med lidt bållugt. På de ugentlige møder arbejder vi med de grundlæggende spejderfærdigheder. Arbejdet er tilrettelagt sådan at ombygningen af færdighederne bliver pakket ind i praktiske opgaver. I løbet af

14

året har vi; lavet vores eget boldspil, bygget kraner, tændt bål, lavet mad og meget mere. I april var vi på tur i Kongelunden. Det var dejligt igen at komme ud og have en hel dag sammen. I løbet af dagen lykkedes det for de fleste at få afkodet orienteringskortet, så kortet blev mere end bare et stykke papir med kulørte streger og klatter, men faktisk blev et effektivt værktøj til at finde rundt i skoven. Årets sommerlejr bød på nye og spændende udfordringer. Efter mange års tilløb fik vi endelig taget os sammen til at prøve at sove i tipi på en hel sommerlejr. Alt i alt gik det fint, så det er ikke sidste gang, vi kaster ud i at sove på indianermaner. Sommerlejren store udfordring var bygningen af et Kulsø spisebord. Vi har på flere lejre bygget mindre spiseborde på denne måde, men denne gang skulle vi bygge et stort bord, der skal blive stående forhåbentlig i flere år. Samtidig skulle bordet bygges af tømmer i størrelser, vi kun sjældent har mulighed for at prøve kræfter med. Opgaven gav os mulighed for at arbejde med store save, taljer og tov, båndknive, rasken, pionerspade, drænspade, jordbor og økser. Det var både tungt og hårdt arbejde, men så længe der er saftevand og chokoladekiks, så går det. Når det var lige ved at brænde sammen, var det heldigt, at Tim kom og hjalp med den lille røde traktor. Ud over arbejdet med bordet bød sommerlejren også på bygningen af et rigtigt lejrbad med dejligt varmt vand. Som et lille afbræk i byggeriet tog vi en rask gåtur til og i Fakse Kalkbrud (det er god nok noget af et hul, de har gravet der). Lejren sluttede med et lille eventyr, der endte hos Kaninen med øjne så store som spejdermugs. Kaninen vogtede på en skat, der viste sig at være årets sommerlejrmærker. Efter sommerferien Fortsættes næste side


DDS STIFINDERNE Trop 2021-2022. Fortsat

var der oprykning, og som det efterhånden er blevet tradition, var en af de første udfordringer 10 minutterstårnet. De seneste år har byggetiden ligget omkring 20 minutter, men i år lykkedes det i et par forsøg at få stablet et godkendt tårn på benene indenfor den magiske tidsgrænse. Trods en kraftig slutspurt lykkedes det ikke at blive færdige med sommerens bordprojekt på selve sommerlejren. Derfor tog vi i starten af oktober på weekendtur. Inden vi startede arbejdet gav vi os selv den udfordring, at vi lørdag aften skulle kunne sidde og spise ved bordet. I løbet af lørdagen fik vi rettet stolperne, bygget underlaget op, lavet bænke og hugget anlæg til bordpladen. Klokken 17 kunne vi pakke værktøjet sammen og begynde at dække bord, samtidig med at maden blev færdig henne på bålet. Der er stadig en del arbejde på bordet, og vi har allerede fundet på nogle spændende udbygninger, som vi gerne vil i gang med, så der er udfordringer til flere ture og lejre i det projekt. I november var hele gruppen på nissetur. Det var to år siden, vi sidst havde været på tur sammen. Det blev en rigtig hyggelig tur, hvor vi lavede julepynt til nisserne, og som belønning fik vi ”nissemønter”. På nisseturen fungerer tropsspejderne som patruljeledere i nissepatruljerne, der består af spejdere fra alle afdelinger. Samarbejdet på tværs af alder fungerede rigtig fint. De yngre spejdere ser op til de ældre og de ”store” tager lederrollen på sig. Det ser vi

også i hverdagen hvor flere af troppens spejdere er gået ind som medhjælpere i de andre afdelinger Ud over vind og vejr vil Corona helt sikkert være en del af rammerne for spejderarbejde i 2022. Det betyder, at vi fra starten af året fortsat vil arbejde ude og i mindre grupper. Vi kommer fortsat til at arbejde med spejderfærdighederne pakket ind i stadigt mere komplekse og udfordrende opgaver. Tovbanen skal frem igen, men inden da skal vi være helt sikre i de knob, der indgår i det projekt. Madlavning over bål kommer også til at være en tilbagevendende aktivitet. Det, at kunne lave et godt måltid over bål, er en færdighed, der altid er populær. Det er også planen, at vi i 2022 skal videre med vores bordprojekt. Der er både ting, der skal færdiggøres, og nye ting vi gerne vil bygge på. Det er planen, at hele gruppen i 2022 deltager på Spejdernes Lejr. Spejdernes Lejr er en lejr for alle spejdere i Danmark, og der kommer som regel også spejdere fra andre lande. Det plejer, at være en stor og spændende oplevelse at deltage i disse store lejre. På grund af Coronaen kommer vi både i forhold til sommerlejren og vores øvrige aktiviteter til at arbejde med alternative planer, der kan tages frem, hvis smittesituationen gør, at det, vi har planlagt, ikke kan gennemføres. Spejder er en multidisciplinær udendørssport sport, som man kan blive både våd og beskidt af, men som på den anden side giver færdigheder, erfaringer, kammeratskab og sjove oplevelser, som man kan tage med sig gennem resten af livet.

Med spejderhilsen

Joka, Kala Nag, Ferao, Raksha og Chui

15


DDS STIFINDERNE

KONTAKT Gruppeleder:

Claes Milsø Vestbirk Alle 32,

Formand:

Henrik Gellner

Støtteforening:

Formand Lars Pedersen

2770 Kastrup

5161 8893

Brittkofoedhansen@gmail.com

5135 6377

mereteoglars@vip.cibercity.dk

5115 4276

mereteoglars@vip.cibercity.dk

www.stifinderne.net 16

Hytten: Nordstjerne Allé 8, 2770 Kastrup 3252 5001


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.