KIRKEBLADET Storring – Stjær – Høver december – januar – februar 2006/07
Adresser Sognepræst Carsten Marvig Storring præstegård, 8464 Galten tlf. 8695 0074 fax: 8695 0974 e-mail: cma@km.dk www.storring-stjaer.dk
Stjær menighedsråd Formand: Ingrid Jørgensen Kirkestien 3, Stjær tlf. 8695 0466 Kasserer: Jørgen Bylod Østerbro 2 D, Stjær tlf. 8695 0785
Storring menighedsråd Formand: Leif Christoffersen Møllemark 40, Storring tlf. 8695 0367
Kirkeværge: Connie Jantzen Bækken 2, Stjær tlf. 8695 0309
Kasserer: Jane Hauge Madsen Solhøjparken 8, Storring tlf. 8695 0604
Graver: Allan la cour Corydon Laurbærvænget 2L, 8310 Tranbjerg tlf. 30 68 45 10
Kirkeværge: Jørgen Bækgaard Solhøjparken 24, Storring tlf. 8695 0442
Organist: Christian Spillemose Vestbakken 4, Stjær tlf. 8695 0040
Graver: Karsten Holm Møllevejen 1, Stjær tlf. 23 49 74 13 Organist: Se Stjær
2
Udg.: Storring-Stjær menighedsråd Ansv. red.: Carsten Marvig Bladudv.: Elisabeth Thorsen, Bendt Kristensen, Carsten Marvig Forside: Jette Eg Pedersen Illustrationer: Frank Christoffersen Deadline: 5. februar 2007
Juleaften Kære menighed, så oprandt tiden, nu er det tid for nærhed og glæde. Nu lægger vi det hele bag os, de tømte bankkonti, de travle juleforberedelser, Valhalla, Ragnarok, Bamse og julenisserne, for nu er ventetiden ovre - nu er det jul! Og tænk, det er jo slet ikke alt det vi nåede eller ikke nåede, der er så afgørende, nej, nu bliver det for en stund så soleklart, at det afgørende er alt det, der når os. Apropos alt det vi skal nå, så kom jeg forleden, da jeg midt i juleræset med en vis bæven tjekkede vores bankkonto på nettet, til at tænke på min bankrådgiver, da han for nogle år siden forsøgte at sælge mig bankens sidste nye salgsfremstød, som i et øjeblik, faktisk var ved at få mig til tro på intet mindre end et mirakel. Jeg var ikke mere end lige kommet inden for døren i banken, førend jeg så min bankrådgiver komme stormende fra den anden ende af lokalet med et kæmpe smil, der blottede både drøbel og visdomstænder, mens han flagrede med en blå folder i hånden, som kom han med englebud. Nu skal du bare høre, råbte han glædesfuldt - mens tusinder af tanker og drømme straks fyldte mit naive sind - for alene ud fra smilets omfang at dømme, var miraklet måske alligevel sket, millionen havde fundet sine egne uransagelige veje ind på min bankbog! Jo, i et nano-sekund fyldtes jeg af et syn, hvor jeg så mig selv på splinternye ski på vej ned af alpernes
solglinsende pulversne. QUID PRO QUO gjaldede det gennem lokalet - ordene lød unægtelig som en trylleformular! QUID PRO QUO. Det er latin, det betyder “noget for noget”, anede jeg ham pustende sige et sted langt borte. Og langsomt begyndte jeg at vende tilbage til virkelighedens verden. Noget for noget, sagde jeg sagte, mens jeg prøvede at finde mit fodfæste der midt i bankens golde, neonoplyste lokale, oceaner af lysår fra alpernes solglinsende pulversne. Jamen, er det mon noget for mig, sagde jeg spagt, med tanke på den bankbog, hvis sidste øre jeg jo netop var kommet for hente. Og hvad han ellers sagde, fattede jeg ikke rigtigt. Hvilket ikke er så sært, for dem der kender til min ringe evne for økonomiens særegne vokabularium og logik. Ja, noget for noget, som Hel også sagde det, og krævede en omgang pebernøddekast, inden hun ville lade Balder forlade dødsriget, for at søge forsoning med Loke. I grunden er det helt utroligt hvor meget vi mennesker er styret af dette “noget for noget” princip. Og sådan har vi da også snart indrettet os både i arbejdslivet, livet i almindelighed, med vore bankforbindelser, ja selv i ægteskabet. Hvis du rydder af bordet, skat, så får du et kys i aften. Ja noget for noget. Selv i de bedste ægteskaber indretter vi os netop ofte i et sådan et arbejdsgiver lønmodtagerforhold. Praktisk, bevares, det er det da, men på den anden side er der vel ikke 3
Juleaften noget at sige til at ægteskaber kan drænes for glød - noget for noget. Og derfor er det vel i grunden heller ikke så mærkeligt, at selv vores børn tidligt lærer dette arbejdsmarkeds mantra. “Når du har ryddet op på dit værelse, Thorvald, kan du få lov at se Disney Sjov og få dit fredagsslik, men ikke før” - noget for noget. Eller som en af mine kollegaer har sagt det; tag nu ham det store kønsløse, røde monstrum til julemanden - Ho,ho, ho. Denne store røde gud, som børnene elsker, og samtidigt frygter, fordi vi forældre har brugt ham til at få vores børn til at opføre sig pænt. “Opfør dig nu ordentligt lille Irmgard, ellers kommer julemanden ikke med nogen gaver til dig fra BR”. Ja, tænk hvis fjernsyn, skoler, indkøbscentre og vi forældre på samme ihærdige måde havde forsøgt at overbevise vores børn om Jesu eksistens, lige så meget som vi forsøger at bilde dem ind, at julemanden findes, så havde man i udlandet beskyldt vort land for at være dybt fundamentalistisk. Denne runde, tunge julemand der farer rundt på sin kane juleaften og hælder legetøj ned i skorstenen til alle små søde og artige børn, mens han synger sin julesalme, Ved du hvad det bedste er, legetøj fra BR - ho, ho, ho.... Nej, kære menighed, så foretrækker jeg nu alligevel julens gamle og sande fortælling om himlens kongesøn, der kom til jorden julenat, uden kane og uden en sæk, men fuld af det, vi alle har allermest brug for. Guds søn, der kom ned fra himlen, gennem en livmoder, indsmurt i blod og fosterfedt for at give os del i livets inderste glæde i al evighed, mens himlen fyldes af 4
englenes salmesang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag.” Her skete virkeligt noget helt anderledes fortryllende. For han kom med kærlighed og fred, fordybelse og nærvær, tilgivelse og glæde, ja, det som virkelig kan give vores liv en helt anden vidunderlig dimension, der rækker langt ud over julemandens pakker og livets mange fortrædeligheder. Og så sagde
han gudskelov aldrig: noget for noget. For han kom til os alle, både de artige og de uartige, og uden at tale om fortjeneste og uden at kræve noget til gengæld. Er det ikke forunderligt! Men så meget elskede han verden, at han insisterede på at komme, skønt verden sagde: “Alt er optaget, her er ikke plads, der er så meget andet vi skal nå, prøv et andet herberg”. Kære menighed, kærligheden, nærværet, glæden - det er jo livets dybeste mening og sammenhæng. Spørg du blot dem, som netop i disse dage må træde tunge stier, fordi de mangler og savner en, i hvis nærhed de erfarede netop det. Jo, de ved kun så alt for godt, at det er smertelig sandt; at det allervigtigste i ethvert menneskes liv er kærligheden, nærværets
Juleaften glæde. Men af en eller anden grund, så har vi andre ofte så let ved at glemme det i vores fortravlede liv. Det er som om vi, skønt vi vel dybest set godt ved det, alligevel synes der er så meget andet, der også må til og nås, for at livet for alvor kan give fylde og mening. Den navnkundige Dons Christensen, som for årtier tilbage var biskop i Ribe siger et sted i en af sine sidste prædiker - en adventsprædiken: “Nu er dagene korte, for korte til det vi skal nå. Men hvad skal vi nå? - Snart vil vi se, at det som er livets inderste glæde, slet ikke er det vi nåede, men det som nåede os”. Den inderste glæde findes ikke i det vi nåede, men i det der når os. Det var en erfaring, Dons Christensen i sit lange liv havde gjort og fået tydet og forstået gennem julens evangelium. Livets inderste glæde er noget, der kom og kommer til os i mødet med Gud og i nærværet med hinanden. Og at det forholder sig sådan, bliver måske ikke mindst nærværende for os netop i julen, hvilket nok også forklarer, hvorfor vi for enhver pris hvert år er parate til at gøre og ofre meget for at fastholde og værne om denne uforandrede tradition i et håb om at erfare det endnu engang. For hvor ofte har vi ikke netop denne aften og i disse juledage erfaret, at det jo slet ikke var alt det vi troede, vi skulle nå, der gjorde og gør julen så vidunderlig. For glæden, livets inderste fylde kom til os helt af sig selv. Vi begynder måske her i dette vældige hus, og mens vi synger med på de gammelkendte salmer, oplever vi hvordan himlen kan røre jorden og pludselig spiller os et puds, så der bliver plads til både englesang
og barnet i krybben i vores ellers så snusfornuftige og beregnende hjerte. Og i aften giver vi os god tid til at sidde sammen med vore elskede ved et bord pyntet med elegance og nænsomhed og lader joggingtøjet blive i skuffen og pizzaen i fryseren, og spiser uden tanke for fedtprocenter og etiske fibre. Vi slukker fjernsynet og PC’en, og tager i stedet hinanden i hænderne, danser og synger sammen så støvet hvirles op og bliver til stjernestøv - ja, hvornår gør vi ellers det med dem, vi elsker. Inden vi med åndeløs spænding ser på den elskede, mens hun pakker en ordløs, men ægte og dybtfølt kærlighedserklæring ud af papiret, og alt om noget for noget er glemt. Og er det ikke rigtigt. Det sker helt af sig selv. Glæden kommer til os, den når OS, vi fyldes af en usigelig glæde i sjæl og krop over nærheden, samhørigheden og det givne. Det kommer til os, som da glæden i al ubemærkethed kom ind i verden den første julenat og kyssede jorden i mere end en forstand. Kære menighed, må vi ikke lære noget af det her, som kan gøre vort liv stadigt dybere, højere og bedre, også når det ikke er jul. Må det ikke være en erfaring, vi kan tage med os videre, også efter vi om nogle dage igen har pakket julen ned. Det skal i hvert fald være mit juleønske til os alle. Glædelig jul! v./Carsten Marvig
5
Hellig Tre Konger Der er nok de færreste, som i dag tænker over det: Men julen slutter først, når det bliver Hellig Tre Konger 6. januar 2007. Højtiden markerer nemlig, at de tre vise mænd - som den kristne tradition senere gjorde til konger og kaldte Balthazar, Melchior og Caspar - endelig fandt frem til Jesusbarnet, som de gav guld, røgelse og myrra skær, som der står i julesalmen “Et barn er født i Betlehem”. Med de vise mænds besøg begynder et helt nyt kapitel, både i Bibelens fortælling og i nutidsmenneskets liv. Hellig Tre Kongers lys De fleste af os har i reglen været på arbejde siden 2. januar, og vinterudsalget og lignende er også i fuld gang. Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan nutidens produktsamfund nemlig ikke vente på. Men ikke desto mindre slutter julen først med Hellig Tre Konger. Enkelte beholder derfor også juletræet og tænder det en sidste gang denne aften. Andre er derimod begyndt at gentænde et af de specielle Hellig Tre Kongers lys - nu dog uden krudt. Et Hellig Tre Kongers lys er et specielt hvidt trearmet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi. Konger eller astrologer Om de tre vise mænd så vitterlig også var 6
konger, vides til gengæld ikke. Bibelens beskrivelse af dem tyder på, at de var astronomer eller astrologer - hvilket på den tid var to sider af samme sag. Men derudover er det rent gætteri og smart markedsføring, når det nogle gange siges, at Balthazar var etiopisk neger, Melchior gul asiat og Caspar hvid europæer. Det eneste, Bibelen siger om de tre vise mænd, er, at de kom fra Østerland (dvs. var ikke-jøder) - og måske vidste de en del om stjerner. Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige. Og som alle andre fans af en superstjerne brød også de straks op og rejste langt for at hylde den nye “star”. Hvad de tre vise mænd måske har oplevet, kan man læse om i Grundtvigs Hellig Tre Kongers-salme “Dejlig er den himmel blå”, som mange også synger ved juletide. Epifanifesten Hellig Tre Konger-højtiden er derudover en aflægger af den såkaldte “epifanifest”, som på nær påske og pinse er kristendommens ældste fest. I kirkens tidligste tid blev epifanifesten holdt i begyndelsen af januar til minde om Jesu fødsel og dåb. Det var en 24 timer lang fest, hvor fødslen blev mindet om natten og dåben om dagen. Det var nemlig først ved et kirkemøde i
Hellig Tre Konger 366, man besluttede at holde en separat fødselsfest d. 25. december. Tidligere kaldte man i øvrigt Hellig Tre Konger for trettendedagsjul. Det gør svenskerne stadigvæk: I Sverige hedder højtiden “trottendedagsjul”, og der fejres den i øvrigt også mere end her til lands.
Fra Kristelig Dagblad Af Dorte J. Thorsen 5. december 2005
7
Salmestafetten En salme, jeg holder meget af, er Aastrups “Du gav mig, o Herre”. Salmen skildrer så enkelt og smukt menneskelivet og meningen med det. Så kort kan det siges. v./Birgit Nielsen Storring menighedsråd Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Du gav mig et dagværk og brød til mit bord. Her lever jeg trygt på dit mægtige ord, der taler til mig som til alle. Her bygtes mit bo, her nyder jeg ro og kan dig med glæde påkalde. Af henfarne slægter jeg arved den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark, som blev min, var altid dog din, Min tanke til dig jeg ophøjer.
8
Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan, frimodigt som fuglen i skove, og takke for regnen, som vander mit land, for solskin og varme i sommerens brand, for avl i min lade dig love. Hvad magted jeg vel, om du ej gav held? Det vokser jo, medens vi sove. Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og værne om den, som er svag, at elske, thi deri er livet. Og giv mig til sidst, et navn, Herre Krist, som er i din livsbog indskrevet! C.R. Sundell 1934. K.L Aastrup 1945. Mel.: Knud Jeppesen 1951
Kirkelige handlinger Storring kirke Dåb 30.07.06 30.07.06 12.11.06 12.11.06
Ida Ingermann Nielsen, Solhøjparken 16, Storring Brian Ingermann Nielsen, Solhøjparken 16, Storring Sofie Juul Svendsen, Ryvej 130, Høver Line Bleeg Staub, Solhøjparken 20, Storring
Stjær kirke Dåb 17.09.06 01.10.06 29.10.06 29.10.06
Niels Simoni Thorup, Stjærvej 70 Simon Brandi Bukballe, Flintevænget 3 Cecilia Toft Holbøll, Kjærlingsvej 18A, Låsby Lasse Due Kaiser, Stjærvej 20
Viede 19.08.06 26.08.06 09.09.06 14.10.06
Gitte Holm Rasmussen & Brian Spencer, Anzini, USA Lone Halkier Hansen & Kjetil Baustad Egelie, Norge Line Marie Urup Krukov Andersen & Henrik Urup Krukov Andersen, Toftkjærvej 27B Jannie Assenholt & Anders Assenholt, Kollens Møllevej 33
Begravede/bisatte 24.08.06 Karen Ethelberg-Laursen, Cedervej 8, Stjær
9
Kasserer v. kirken Kassererens job i menighedsrådet Jeg opfattede det nærmest som en spøg, da jeg blev opfordret til at skrive om kassererens opgave i menighedsrådet, for hvem kunne det dog interessere? Så slog tanken mig, at det helt varme tema i den landsdækkende presse for tiden var en forening, der opfordrede folk til at melde sig ud af folkekirken for derved at spare i skat. Så helt uden interesse er kirkens økonomi tilsyneladende ikke. Og jo, jeg synes også vi betaler meget i kirkeskat, og jo, jeg ville også gerne spare i skat, og hvad får vi overhovedet for vor kirkeskat? Og hvad med dem, der slet ikke går i kirke, er de ikke rent til grin for deres egne penge? Som kasserer har jeg fået et noget mere nuanceret billede af, hvad det er, vi betaler for. Hvad ville Stjær by eller Storring være uden kirken? Kirken er vel den mest synlige
10
bygning i byen. Et århundrede gammelt byggeri, som blev opført af vore forfædre. Vi skylder dem og deres efterkommere at passe på kirken, og det koster penge - mange penge. Kirken skal males med mellemrum. Låger, træer, bænke og tag skal skiftes. Der skal installeres nyt orgel, og vi er netop i gang med at installere automatisk ringning. Vi er nødt til at sikre, at byens vartegn er pænt og velholdt. Og selv om man ikke går i kirke regelmæssigt, nogle måske endda sjældent, så bruger vi nok alle kirken flere gange i vort liv. Vi bliver døbt, konfirmeret, gift og til slut begravet eller bisat fra kirken. I sådanne situationer kan vi med rimelighed forlange, at tingene skal være i orden, og vore efterladte vil helt sikkert sætte pris på, at kirkegården er pæn og velholdt. Det er selvfølgelig ikke min opgave som kasserer at sørge for, at tingene er i orden i kirken og på kirkegården. Jeg skal bare sørge
Kasserer v. kirken for, at økonomien er i orden, og det lyder jo ikke af noget særligt. Men selv i et lille sogn som vores, er der utrolig mange ting og aktiviteter i gang i og omkring kirken. Den vigtigste opgave overhovedet er at sikre, at de ansatte får deres løn til tiden. Gravere, kirkesangere, medhjælpere, vikarer, foredragsholdere, pianister m.m. De skal have løn, feriepenge, og pensioner. Der skal betales skat, ATP og andet. En anden vigtig opgave for kassereren er at føre regnskab og holde menighedsrådet orienteret om udviklingen i økonomien. Menighedsrådet er ansvarlig for ethvert forbrug af kirkens midler, og det er menighedsrådet opgave at skride ind, hvis der bruges for mange penge, eller hvis pengene bruges forkert. Provsti og revisor skal ligeledes holdes orienteret om økonomien, og det bliver de gennem vore regnskaber. Men kirken har også indtægter. Vi får penge fra kommunen, men vi sælger også ydelser som pasning af gravsteder. Så der skal sendes regninger, og det skal sikres, at alle betaler det, de har fået. Kassereren er den eneste i menighedsrådet, hvis job er fastlagt i hele valgperioden på 4 år. Det antyder
naturligvis en vis kompleksitet i jobbet, men kassereren har også et utal af eksterne kontakter, som har krav på at kunne henvende sig til den samme person over en længere periode. For mig er jobbet som kasserer en ren gave. Det er spændende og udfordrende, og så har jeg fået lov at være med i menighedsrådsarbejdet. Det har givet mig et helt andet syn på kirken, kirkens brugere og byens borgere. v./ Jørgen Bylod Kasserer, Stjær kirke
11
Alle Helgens Dag Prædiken til Alle Helgens Dag 2006 Du, som åbner døren gennem døden, når vi drikker af dit hjerteblod, vis os midt i mørket morgenrøden, giv os hvedekornets kraft og mod. Du, som åbner bøgehækkens blade, Giv os liv og lys, og gør os glade! (Den Danske Salmebog, nr. 369, vers 7) Kære menighed! I dag er det Alle Helgens Søndag. En helgen er én der er hellig, én der gør noget særligt, én der betyder noget særligt. Nogle kirker fejrer på denne dag mænd og kvinder, der ved deres død for troens skyld opnåede et helt særligt forhold til Gud og ved hvis virke kirken blev kirke i de første tider efter Jesu død, opstandelse og himmelfart. I vor kirke, den Luthersk-Evangeliske kirke, fejrer vi ikke bestemte mennesker for deres særlige gudsforhold, for vi er alle lige meget værd hos Gud. Hvorfor fejrer vi da allehelgensgudstjeneste? Fordi vi også vil mindes nogle særlige mennesker, nogle der har gjort en forskel i vort liv, men som ikke er mere. Vi tror nemlig, at det hellige er Guds kærlighed, der lever og trives mellem mennesker. Vi mindes de mennesker, som har haft betydning for os, som vi har mistet og som vi derfor nu savner og længes efter. Dagens evangelietekst handler om denne kærlighed, som den udtrykker ved hjælp af to 12
billeder - lys og salt. Vi skal være hinandens salt og hinandens lys! Hvad betyder det? Salt minder af udseende om sukker. Sukker er et hvidt pulver, der “giver kaffen en dårlig smag når man glemmer at komme det i”. Sådan er det også med salt. Vi opdager det først, når det mangler! Det saltløse måltid er også et måltid, men anderledes. Saltet giver måltidet karakter, fremhæver madens forskellige nuancer, man kan næsten sige, at saltet giver maden mening! Evangeliet siger, at vi skal være hinandens salt og siger dermed, at vi skal give hinandens liv mening. At vi skal give liv til hinandens liv. Lys! markerer sig ligesom salt især, når det ikke er der. I det moderne menneskes liv mangler der sjældent lys, men vi kender vel alle det kaos, der opstår når sikringen springer. Når lyset pludselig synes uigenkaldeligt borte. Når mørket med ét sætter sig igennem! Lyset viser vejen gennem livet, i lyset kan vi se hinanden og os selv. I lyset bliver ting tilgængelige. For lyset flygter alle dæmoner. Når vi er hinandens lys, tør vi se livet i alle dets talrige farver, nuancer og facetter, tør vi være ved os selv, tør vi være os selv. Lys giver livsmod! Evangeliet siger, at vi skal være hinandens lys, men det peger også på, at lyskilden er Gud! Det hører vi i Johannesevangeliet, hvor Kristus omtales som verdens lys. Og i Første Mosebog siger Gud som det første: “Der blive lys!”. For lyset er en livsforudsætning.
Alle Helgens Dag Livet kan på mange måder sammenlignes med et måltid mellem venner: Vi kommer fra hvert vores sted i verden, vi glæder os, vi samles omkring bordet, vi deler maden og saltet og lyset. Vi taler og glædes over samværet. Ved måltidets afslutning går vi igen hver til sit, vi skilles. Sådan er måltidet og sådan er livet, for vi skal alle skilles fra dem, vi har fællesskab med. Og vi skal alle miste mennesker, vi elsker: De mennesker som giver vort liv mening. Det er disse mennesker, vi mindes i dag. Om lidt vil vi få mulighed for at dele brød og vin ved nadveren. I et fælleskab, der ikke kun inkluderer dem vi kan se, men som på forunderlig vis er et fællesskab med alle kristne i denne verden, ja som med Grundtvig endda kan siges at være en forsmag på det store festmåltid, som vi engang skal dele med alle vore elskede og savnede ved det bord, som
Vorherre har dækket til os i Himmelen! På den måde kan nadveren ses som et fællesskab mellem alle kristne, både de levende og de døde. Ja, i kirken finder vi rum, tid og stilhed. Rum til at mindes vore elskede. Tid til at sørge over tabet af mening i livet. Og stilhed til at turde tro på fællesskabet med hinanden og med Gud på trods af død og savn og smerte. Og netop i denne stilhed og dette rum kan håbet spire. Håbet om, at sorg, savn og smerte må slukkes, når Gud gør alting nyt. Håbet om at vi, som det udtrykkes i Johannesåbenbaringen, engang skal se den nye himmel og den nye jord. Amen v./Cand.Teol, Palle K. Christensen Praktikant
13
Fællesgudstjeneste Lokale konfirmander var begejstrede for et usædvanligt fællesarrangement i Århus 370 konfirmander står op og synger med på en af salmebogens nye salmer, noget af et sjældent syn. Men ikke i onsdags, hvor tre præster havde samlet alle Gjern-Galten-Hørning provstis konfirmander til et brag af en gudstjeneste i Skjoldhøjkirken i Århus. Gudstjenesten var krydret med et væld af nye påfund og havde mange fine sekvenser, som fangede de unge konfirmander. Bl.a. fungerede to storskærme som salmebøger og sågar minibiograf. Der blev vist klip fra filmen Bænken, som konfirmanderne havde set forinden. Samtidig gik tre skuespillere rundt i kirken og fungerede som rocker, narkoman og posemand-/posedame. Desuden spillede et band op til fælles sang, og gav en næsten ekstatisk stemning. Det var altså ikke svært at finde glade konfirmander efter gudstjenesten. “Jeg synes det var godt og enormt inspirerende, fordi den var anderledes i forhold til en almindelig gudstjeneste,” siger en tydelig imponeret Rasmus Hermansen fra Stjær og tilføjer: “Jeg ville ikke gå mere i kirke, selvom en normal gudstjeneste forløb sådan her. Selvom det var en rigtig god ide at bruge filmen Bænken og Christina Aguileras sang, Beautiful. Men jeg er sikker på, at andre kunne finde på det.” Det var ikke kun konfirmanderne, som nød gudstjenesten, også præsterne virkede 14
ovenud tilfredse. Mon ikke noget lignende bliver holdt igen. “Helt klart! Vi har helt sikkert fået blod på tanden,” siger hjælpepræst i Galten, Mette Born Djurhuus. “Formålet var at samle alle konfirmanderne og give dem en god fælles oplevelse, desuden har det været spændende at arbejde med de andre præster.” Gudstjenesten varede en time, og på trods af de mange indslag var alle elementerne fra en normal gudstjeneste med, dog på en anden måde. “Det var helt bevidst, at alle elementerne var med, og personligt synes jeg også det er vigtigt, at man bibeholder gudstjenestens indhold. Men lige i den her gudstjeneste fungerede det godt med et band, så de unge også lyttede efter, hvad der blev spillet”, siger Mette Born Djurhuus. Konfirmandgudstjenesten kan nemt gå hen og blive en god tradition for konfirmanderne i provstiet. Og Skjoldhøjkirken var en god ramme for en fantastisk gudstjeneste. Undervejs leverede sognepræst, Carsten Marvig, en fængende genfortælling af historien om Zakæus og hans møde med Jesus, og den fangede konfirmandernes opmærksomhed. Samtlige sange og indslag blev sluttet af med stående bifald og klapsalver. Noget som de fleste af præsterne nok sjældent er vant til. Fra Galten Folkeblad, 22. november 2006 v./ erhvervspraktikant Nikolaj Marvig, 9. kl., Stjærskolen
Sogneudflugt Sogneudflugt til Salling og Fur Den 21. september var vi på sogneudflugt i en stuvende fuld bus. Turen gik i år til Salling, hvor vi beså Jenle og hørte om Jeppe Aakjærs liv og virke både der og i Danmark i øvrigt omkring det forrige århundredskifte. En meget intens og spændende oplevelse, da Jenle stadig emmer af Aakjærs ånd og poesi. Efter Jenle fortsatte vi mod nord til “Limfjordens dejligste ø”, Fur, “kun to minutter fra Danmark”. Efter lidt godt at spise på øens pensionat fik vi forevist Fur museum - et ganske lille, men særpræget museum, der fortæller om stedets historie i 53 millioner år. Det er nemlig historien om de utallige fund der gennem årene er gjort i
molerlagene på Nordfur og fortæller om aflejringer, fiske- og fugleaftryk og vulkanudbrud i fortiden. Og det var ikke kun snak, for vi sluttede med et ‘rigtigt’ vulkanudbrud i museets baghave arrangeret af stedets naturvejleder. Meget flot anskueliggjort. Derefter en rundtur til de seværdigheder på øen, der er tilgængelige med bus. Det indebar blandt andet et meget vidt udsyn fra “Bette Jenses Hyw”, øens højeste punkt med udsigt over hele det vestlige limfjordsland. I forening med et fantastisk sensommervejr og en smittende sangglæde i bussen gav disse oplevelser os en meget fin udflugt til dansk natur og kultur. v./Leif Christoffersen
15
Kirkebøger online
Storring kirkes tag
Din slægts historie Storring og Stjær sognes ældre kirkebøger kan nu ses på nettet. Den 30. august 2006 meddelte Statens arkiver, at Storring og Stjær sognes kirkebøger frem til året 1891 nu kan findes på internettet. Statens arkiver har i de senere år arbejdet på et storstilet projekt, der går ud på at gøre historiske dokumenter af bred interesse tilgængelige på nettet. Turen er nu kommet til Storring og Stjær sogne, og projektet vil hvad kirkebøger for hele landet angår, nå sin afslutning sidst på året 2006. Det er derved blevet muligt, sammenlignet med tidligere tiders tidskrævende arkivbesøg, let at kunne følge ens slægts historie, blot man har adgang til nettet. Udover kirkebøger er også folketællinger og meget andet af slægtshistorisk interesse tilgængeligt på Statens arkiver og andre steder. Har du fået lyst til at forsøge dig, er denne internet adresse et godt sted at starte http://www.arkivalieronline.dk/
Det er nu mere end et år siden, vi fortalte at der skulle lægges ny tagbeklædning på Storring kirke i efteråret 2005. Og intet er sket. Grunden til udsættelsen er helt enkelt, at ingen kan finde et skifermateriale, der kvalitetsmæssigt lever op til den standard, der blev anvendt ved kirkens opførelse i 1890. Det indgår i renoveringsplanen, at det oprindelige rudemønster af sorte og mørkrøde skiferplader skal gendannes. Det er den røde skifer der volder problemerne og ikke kan fremskaffes. Vores arkitekt, Ans Arkitektfirma, har udfoldet store bestræbelser for at finde en løsning, men hidtil uden held. Vi har ikke opgivet det og er stadig i færd med at afsøge skiferbrud overalt i verden. Men på baggrund af det hidtil udeblevne resultat har vi nu tilbagesendt projektet til den kongelige bygningsinspektør og Nationalmuseet og bedt om en udtalelse til situationen. Her står vi lige nu og kan ikke fortælle hvornår udskiftningen går i gang eller kan afsluttes. Det er bekymrende, da der fortsat falder skiferplader af taget og efterhånden vil give et utæt tag.
v./Bent Jørgensen, Klankvej 21 v./Leif Christoffersen
16
Indre Mission Generelt Hvor andet ikke er nævnt mødes vi i missionshuset “Bethesda”, Østerbro 6, Stjær Indre Mission Fredag aften kl 19.30 - ALLE ER VELKOMNE!
Februar 2007 9/02 Inspirations- og visionsaften 19-23/02 Bibelkredse
Formand: Flemming Thunbo Smedevænget 45, Skovby Tlf.: 8694 3868
Januar 2007 5/01 Nytårsfest v. Frede Møller, Hinge Et nyt år med Gud 9-11/01 Evangelisk Alliance bedeuge Guds Rige er nær 15-19/01 Bibelkredse 26/01 Møde v. Per Ladekjær, Århus 3. bud: Du skal holde hviledagen hellig! 30/01 Møde v. Grosbøll Poulsen (OBS: tirsdag)
17
Eftermiddagsmøder
Gudstjenester
Møderne foregår i konfirmandstuen i Storring kl. 14-16.15. Jørn Busser kører fra Galten rutebilstation kl. 13.30 og fortsætter over Høver, Stjær til Storring.
Kyndelmissegudstjeneste Fredag den 2. februar kl. 19.00 i Stjær kirke
Tirsdag den 9. januar 2007 v./ Tolk, Kate Sandberg Min og min datters flugt til Danmark Tirsdag den 13. februar 2007 v./ Kunstner m.m., Lisbeth Weitemeyer Leonora Christine Tirsdag den 13. marts 2007 v./ Skuespiller, Hans Rønne Iflg. Markus
18
Det er midvinter! Derfor vil vi fejre at lyset nu hastigt bryder sig vej i naturen omkring os, og fejre Jesus Kristus, som er det lys der byder ethvert menneskeligt mørke trods. Fastelavnsfamiliegudstjeneste Søndag den 18. februar kl. 14.00 i Storring kirke Efterfølgende tøndeslagning m.m. i Storring forsamlingshus
Påskens stille uge Påsken er kirkens allerstørste højtid. For at skærpe vores fokus og opmærksomhed på alt det som påsken rummer og giver os, vil jeg i år som noget nyt påskemandag, -tirsdag, onsdag og påskelørdag holde nogle små korte aftensangsgudstjenester med læsninger og sang. Mere herom i næste nummer af kirkebladet.
Studiekreds/højskole Info fra præsten
Film-studiekreds Efter jul mødes vi igen for at afslutte sidste års filmstudiekreds. Vi mangler endnu at se nogle film, der direkte eller indirekte har kristendommen eller Kristus-skikkelsen som tema.
En snak med præsten! Jeg er her også for at lytte og tale med dig, og intet er for småt eller ligegyldigt. Du er altid velkommen til at ringe eller komme forbi i præstegården. Og husk på, præsten har tavshedspligt!
Vi mødes første gang onsdag den 24. januar kl. 19.35 i konfirmandstuen. De resterende mødedatoer aftales denne aften.
Kirkehøjskole Onsdag den 31. januar kl. 14.00 Gudstjeneste i Skivholme kirke ved Thomas Frøkjær. Dernæst foredrag i konfirmandstuen ved forskningsstipendiat, cand.teol. & ph.d. David Bugge, Aarhus Universitet: Bondesønnen og baronessen - Digtning og etik hos Martin A. Hansen og Karen Blixen Torsdag den 8. marts kl. 14.00 Gudstjeneste i Storring kirke ved Carsten Marvig. Dernæst foredrag i konfirmandstuen ved Ole Brunsbjerg, tidl. højskolelærer og højskoleforstander for Hadsten højskole, formand for redaktionsudvalget vedr. 18. udg. af Højskolesangbogen, som udkom oktober 2006. Den nye Højskolesangbog - tradition og fornyelse.
Kirkebil Hvis du ønsker kirkebil, skal du blot kontakte Galten Taxa, tlf. 8695 4600. Du kan blive hentet ved din bopæl. Kirkebilordningen gælder for alle uanset hvilken kirke, man ønsker at blive bragt til, så brug den. Gudstjenesten har også brug for dig. Præstens ferie Jeg holder ferie fra mandag den 15. januar til og med mandag den 22. januar, og fra lørdag den 10. februar til og med fredag den 16. februar og endelig fra lørdag den 17. marts til og med mandag den 26. marts. I mit sted fungerer sognepræst Hanne Byskov Galten tlf. 8694 5105.
19
Gudstjenesteliste Søndag den 17. december 3. s. i advent Storring: ingen Stjær: 9.00 Byskov Søndag den 24. december 4. s. i advent Juleaften Storring: 15.00 Stjær: 14.00 & 16.00 Inds.: Børnesagens fællesråd Mandag den 25. december Juledag Storring: 10.30 Stjær: 9.00 Inds.: Børnesagens fællesråd Søndag den 31. december Julesøndag Storring: CM Galten Stjær: 10.30 Mandag den 1. januar Nytårsdag Storring: 14.00 Stjær: 15.00 Inds.: Det Danske Bibelselskab Søndag den 7. januar 1. s. e. Hellig Tre Konger Storring: 9.30 Stjær: 10.30 - kirkekaffe
20
Onsdag den 10. januar Bedeugen Stjær: 19.00 Søndag den 14. januar 2. s. e. Hellig Tre Konger Storring: 10.30 - kirkekaffe Stjær: 9.30 Søndag den 21. januar 3. s. e. Hellig Tre Konger Storring: ingen Stjær: 9.00 Byskov Onsdag den 24. januar Stillegudstjeneste Storring: 19.00 Søndag den 28. januar S. s. e. Hellig Tre Konger Storring: 9.30 Stjær: 10.30 Fredag den 2. februar Kyndelmisse Stjær: 19.00 Søndag den 4. februar Septuagesima Storring: 10.30. Stjær: CM Galten Søndag den 11. februar Seksagesima
Storring: ingen Stjær: 9.00 Byskov Lørdag den 17. februar Fastelavn Familiegudstjeneste Storring: 14.00 Søndag den 18. februar Fastelavn Storring: 9.30 Stjær: 10.30 - kirkekaffe Onsdag den 21. februar Stillegudstjeneste Stjær: 19.00 Søndag den 25. februar 1. s. i fasten Storring: 10.30 - kirkekaffe Stjær: 9.30 Søndag den 4. marts 2. s. i fasten Storring: 9.30 Stjær: 10.30 Torsdag den 8. marts Kirkehøjskole Storring: 14.00 Søndag den 11. marts 3. s. i fasten Storring: 10.30 Stjær: 9.30