![](https://assets.isu.pub/document-structure/220627095410-4c070116c501c4a4de8099e238f62493/v1/6d897aa52ede97d0c83db22c5703fed8.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Jobprøvning
Som en del af Strandbygaards CSR politik skal vi, hvor det er muligt, hjælpe med at få folk i arbejde.
Vi har pt. to personer med sociale udfordringer ansat i jobprøvning. For begge gælder det, at der i dagligdagen er forskellige hensyn, der skal tages.
Det kan være; ekstra pauser, ro omkring sig, faste opgaver, struktur i arbejdet mm. Det er også vigtigt, at det er klart defineret, hvad opgaverne går ud på, hvad formålet er og hvad gevinsten er. Begge personer har Aspergers Syndrom, og har i samarbejde med virksomheden fundet et ståsted på arbejdsmarkedet, hvor netop deres specielle kompetencer, som de besidder, kan bruges.
Der er i forbindelse med ansættelsen lavet en del ændringer på arbejdspladsen for at imødekomme de krav, der stilles til virksomheden for at arbejdsforholdet for begge parter, kan opfyldes.