RUM interior/design 06/2019

Page 1

RUM

LIVING

AMSTERDAM

R E T R E AT

Tanken bag den store, runde lampe fra Davide Groppi over spisebordet er at bringe månen ind i hjemmet. Bordet er T Table designet af Ozenfant, og stolene omkring det er vintage. De lange hørgardiner fra Designs of the Time er blot en af de mange måder, hvorpå enkle indretningselementer bliver brugt til at dele de store rum ind i mindre.

Et hjem er en levende ramme, der aldrig stopper med at udvikle sig, mener d e n h o l l a n d s ke fo r fatt e r A n d ré Pl att e e l . H a n s byhu s m i d t i A m s t e rd a m h a r t a g e t f o r m o v e r d e s i d s t e 2 2 å r, h v o r t r e v o l u m i n ø s e e t a g e r f y l d t m e d t r æ , l y s o g r u s t i kke d e s i g n l ø s n i n ge r e r fo rb u n d e t i e n a fd æ m p e t o g n o s t al g i s k h e l h e d . TEKST MARLENE TOLDBOD JAKOBSEN

4 4 | RUM | NO. 06 2019

FOTO KASIA GATKOWSKA

NO. 0 6 2 0 1 9 | RUM | 4 5

RUM


RUM

A

Køkkenet er udtænkt af Studio Bakker i massive materialer – enheden med ovn er i stål og egetræ, hvor håndvasksektionen er integreret i en stor, mørk granitblok. Ved vasken er bordpladen forlænget, sådan at den også tjener som en lille spiseplads. Stolene er vintage EBLO Laboratorium-stole. En detalje, der er med til at åbne hver etage yderligere op, er glasvæggene, der indrammer trappeopsatsen igennem hele huset.

46

msterdam er med sine smalle, skæve huse, der står tæt mur mod mur, en af de byer, hvor man altid bliver nysgerrig på, hvad der mon gemmer sig bag facaderne. Udefra set forventer man ikke rummelige lokaler og fornemmelsen af vidder. Men det er netop, hvad André Platteel har formået at skabe over de sidste 20 år, hvor han har boet i sit treetagers hus fordelt på 400 kvadratmeter. Et hus med sjæl. Der er noget nostalgisk og melankolsk over de store, åbne rum med de gennemgående træflader, hvor lyset falder ind fra siderne. De åbne planløsninger og glasvægge skaber et frit flow gennem hele huset. Alt interiør har udviklet sig intuitivt uden nogen form for planlægning af hverken farvepalet eller en bestemt vision for det endelige resultat, fortæller André Platteel. Han har dog allieret sig med det Amsterdam-baserede designstudio Studio Bakker, der har stået for at implementere en række af interiør-elementerne over årene. “Vi har haft en rettesnor, der hed ‘hjemmet som retreat’ i forhold til den stemning, vi gerne ville skabe: Man entrerer igennem en lille hoveddør og fortsætter op ad en smal trætrappe, hvorefter lejligheden åbner op for sine generøse rum,” forklarer indretningsarkitekt Stef Bakker, der har været involveret i indretningen af Andrés hus i over ti år. Huset ligger sådan, at det har kanalerne på den ene side og et gårdmiljø med store træer på den anden side, hvilket giver hjemmet en dualitet, der skifter mellem storby og fornemmelsen af skov. Derfor har træ også fået en dominerende rolle i indretningen og ligeledes materialer, der ligesom træ, ældes med ynde, såsom stål, sten, hør, læder og papir. Det er Stef Bakkers hold, der har stået for flere af de større interiørelementer, eksempelvis den store reol med indbygget skrivebord, køkkenet og det gulvstøbte badekar. “Vi har kigget imod den japanske wabi sabi-tradition for den overordnede følelse. Intimitet i indretningen virker anderledes i rum så store som disse: Man bliver meget bevidst om den plads, der ikke bliver udfyldt med møbler. Rummenes volumen får lov til at spille sin helt egen centrale rolle,” siger Stef Bakker. Det var en række personlige omstændigheder, der gjorde, at André Platteel rykkede fra den lille universitetsby Leiden, hvor han boede, til Amsterdam. Her ringede han til den første den bedste ejendomsmægler, han faldt over. Ejendomsmægleren havde et hus, der havde været på markedet i to år, som han rigtig gerne ville af med. “Jeg kendte intet til byen og var ikke selv klar over, hvilken perle jeg fik serveret. Huset er stort og ligger ned til kanalerne. Det var dog i forfærdelig stand. Der fløj fugle igennem huller i taget, der var ikke noget elektricitet eller vand, væggene var i stykker, og vinduerne smadrede. Besættere og hjemløse havde gjort stedet til noget, der kunne have været med i True Detective med tomme flasker, nedbrændte stearinlys og alle mulige mærkelige ting spredt over det hele. Jeg købte huset, som jeg så det. Jeg havde ingen anelse om, hvad det ville kræve at sætte det i stand. Men det var nok min naivitet, der reddede mig, for jeg begyndte bare fra en ende af,” fortæller André. For det tog intet mindre end fire års kontinuerligt arbejde hver aften og hver weekend bare at gøre huset beboeligt – en opgave, André udførte sammen med sin far og sin bror. “Det var, som om vi tre også blev mere fasttømret som familie, som processen skred frem. Så restaureringen blev gjort med kærlighed, og det synes jeg, at man kan mærke. Det føles sikkert og varmt og har en fantastisk stilhed over sig, selv om det ligger midt i byen. Huset har stået i mere end fire århundreder – jeg er bare på gennemgang. Alt, man behøver for at blive det menneske, man gerne vil være, er plads – det har huset her givet mig.” / NO. 0 6 2 0 1 9 | RUM | 4 7

HER BOR André Platteel, forfatter og grundlægger af Your Lab, en platform, hvorfra han underviser virksomhedsledere i kreative processer. BOLIGEN Hus på 400 kvadratmeter fordelt på tre etager i Amsterdams bymidte.

Studio Bakker har holdt trapperne, der leder vejen op igennem huset, i en mere brutalistisk konstruktion for at opnå et åbent og moderne udtryk.


Stuearealet er rummeligt og luftigt, og en stålbeklædt bagvæg danner baggrund for den åbne murstenspejs, der er centrum for et intimt sofaarrangement. Biblioteksvæggen er designet af Studio Bakker med reoler af stål og eg. Gulvlampen er fra TMC designet af Santa & Cole.

4 8 | RUM | NO. 06 2019

NO. 0 6 2 0 1 9 | RUM | 4 9


I husets tre etager er rummene store og åbne, sådan at man kan kigge om hjørnerne og fornemme helheden, selv om etagerne er indrettet i mindre områder. Hørgardinerne fungerer som rumdelere. Studio Bakker har designet det massive bord i deres foretrukne træsort, iroko. De seks S33 Mart Stam-stole har stadig deres originale læderbetræk fra 1926. Davide Groppis Månelampe har fået plads flere steder i huset.

5 0 | RUM | NO. 06 2019

NO. 0 6 2 0 1 9 | RUM | 5 1


Det store område i huset, der bliver anvendt som kontor, løber parallelt med bade- og soveværelse. Igen er der taget en utraditionel rumdeler i brug, nemlig det store opbevaringsmøbel med indbygget skrivebord, som Studio Bakker har lavet i materialer af irokotræ mikset med krydsfiner og læderdetaljer. Reolen er opbygget af adskillige elementer, herunder vintagetrææsker og har også løsninger til at gemme elektronik væk. Foldestolen er af Egon Eiermann, og resten af rummets stole og daybed er vintage.

5 2 | RUM | NO. 06 2019

NO. 0 6 2 0 1 9 | RUM | 5 3


Badeværelset har skiftergulve. På nær en enkel lampe fra Wo & Wé bliver rummet primært oplyst af dags- og stearinlys. Rummet fungerer som et slags helle for hjemmets planter. Det smukke vaskemøbel er lavet i irokotræ og designet af Studio Bakker – vandet kommer direkte fra rørene bag vasken, og al teknik er gemt væk bag det store spejl i et ditto irokobeklædt skab.

Gulve og træpiller er originale. Væggene er dækkede af ler og derefter malet med farver fra Farrow & Ball. Det indigoblå uldtæppe på gulvet er taget med hjem fra Santa Fe, og sengetøjet er fra Merci Paris. Sengelamperne er fundet hos Atelier Naerebout Amsterdam.

5 4 | RUM | NO. 06 2019


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.