2 minute read
Lad os snakke lidt om sexdukker
from 22-3
by Sund & Hed
Som følge af samfundets generelle tendens til at forbedre, hvad markedet har at byde på, kunne sexdukkeindustrien gå hen og blive større. Dette åbner op for en diskussion om etik.
Af Sørine Elinore Gram. Foto: Colourbox Illustration: Freja Bjerck-Amundsen
Advertisement
Det kan for mange virke som et tabu at tale om brugen af sexdukker, da det både sætter fokus på seksuelle præferencer og samtidig kaster lys på essentielle etiske spørgsmål. Sexdukker kommer i mange forskellige størrelser, former og typer, og man kan blandt andet udvælge skålstørrelse på brysterne og højde. Dette har både negative og positive sider.
Hvad gør sex godt?
Sex består af mere end blot akten, men hvad præcis, der gør sex god, kan være svært at definere. Det er dog et essentielt spørgsmål i hele debatten om sexdukker.
Psykolog og sexolog, Malene Hollmann, fastslår følgende: ”For at have god sex skal man kunne kommunikere omkring sine behov, sine lyster og hvad der foregår. Man skal være opmærksom på den anden, og det er jo taget ud af ligningen, hvis det er en dukke, man har sex med.””
Selvom hun ser positive ting ved sexdukker, gør hun det også klart, at man skal kunne skelne mellem sex med en dukke og et menneske. ”I forhold til at udvikle kommunikationsevner, som er fundamentet i alt, hvad der handler om god partnersex med et menneske, så er det bestemt ikke noget, man får udviklet gennem at have sex med en dukke,” forklarer Hollmann.
En snorlige krop
Man kunne være fristet til at spørge, om brugen af sexdukker påvirker ens forventninger til, hvordan en krop skal se ud og agere under sex.
Malene Hollmann forklarer først og fremmest, at hun både ser fordele og ulemper i, at man kan udvælge dukker efter helt specifikke træk. Hun mener, at det kan være en fordel, hvis man har en præference, der kan være svær at imødekomme. Samtidig fortæller hun følgende: ”Jeg tænker godt, at det kan påvirke ens syn på kroppen, så man får et mere snævert syn på, hvordan en naturlig krop ser ud.” Idéen om en sexdukke, der er til kun for forbrugerens nydelse, mener hun også kan lede til nogle forkerte forestillinger om, hvordan sex er med en levende partner. ”Så kan det også gøre, at man kan få et meget objektiviseret syn på, hvad partneren er for en størrelse, og hvordan de skal agere, for dukken er jo bare modtagelig,” fortæller hun.
Sexdukken som redskab ved ekstremerne
Det faktum, at sexdukken ikke har følelser, lyster og seksuelle grænser, behøver ikke nødvendigvis at være negativt. Malene Hollmann kan se noget positivt i, at folk med særlige præferencer kan afreagere på en dukke. Hun fortæller: ”Hvis man har en partner, som ikke har lyst til noget bestemt, fordi det er for voldsomt, så kan man gøre det med en dukke.”
I Danmark er det under debat, hvorvidt sexdukker, der ligner børn, burde være lovligt. Hollmann mener, at diskussionen er meget relevant, men samtidig også svær. Overordnet kategoriserer hun to typer af pædofile – de, der mener, at pædofili er naturligt og burde være lovligt, og de, som lever en forpint hverdag med en trang, de ved er afvigende og skadelig. Om sidstnævnte fortæller hun: ”For nogle af dem tænker jeg, at det kan være en fordel at have sex med en dukke, der ligner et barn, da de så kan få afløb for noget af deres trang, fremfor at gå ud og forgribe sig på børn.” Problemet opstår, mener hun, hvis dette kan få en skjult trang til at eskalere.