NOVEMBER 2019
TEMA:
Versus
TEMA ARTIKLER
OM STUDIELIVET
Medicinstuderende vs. kogebogsforfatter
Fra bypige til bonderøv
Er tantramassage noget for mig?
Tabu: Tvivl på drømmestudiet
Hekse og mystiske eliksier
Versus Versus er, når modsætninger mødes og støder sammen. Og modsætningerne findes overalt. Ting står i kontrast til hinanden, hvor vi hele tiden bliver nødt til at tage egne valg; vælge mellem det ene eller det andet. Det er med andre ord sjældent, at vi både kan blæse og have mel i munden, hvorfor det handler om, at man skal beslutte, om man går den ene eller anden vej i livet. Hvordan, vi lever vores liv, er derfor ofte i kontrast med de valg, andre mennesker tager. Man skal finde sit eget alternativ og rute at navigere i. I dette nummer af Sund & Hed er vi dykket ned i de særlige valg, folk tager – og hvad, der står i modsætning hertil. Hvorfor tager man eksempelvis valget om at bosætte sig langt ude i ingenting (læs: Søndersø)? Og hvorfor er der nogen, som vælger at tage baby med på universitetet og andre igen, som modsat vælger at have selvstudie på barslen? Du kan også læse om, hvordan det er, når modsætningen findes i en selv og resulterer i studietvivl samt få gode råd til at slutte fred med dig selv. Og vores side sex denne
måned har fokus på tantramassage – hvis det var noget, der kunne fange din interesse her i den kolde tid; måske det kan give dig en idé til julegaverne? Dette nummer er desuden særligt for os på redaktionen. Vi er meget stolte over, at vi endelig udkommer i fuld farve, så vores kære grafiker og layouter ikke skal lade sig nøjes med sort/hvid-opsætning og endelig kan fremvise deres grafiske evner til fulde. Det fortjener artiklerne og I som læsere selvfølgelig at nyde i farve. Rigtig god læselyst
Astrid Bjerregaard Pedersen, redaktør
Redaktør
Digital redaktør
Skribent
Skribent
Astrid Bjerregaard Psykologi
René Pedersen Audiologi
Helena Andersen Folkesundhedsvidenskab
Frederik Højsager Medicin
Skribent
Illustrator
Grafiker
Mediedesigner
Emma Grud Lund Medicin
Martin Christiansen Audiologi
Susan Sloth Hansen
Teodora Nastasijevic Medievidenskab
2
Ingeniør Integreret Design
INDHOLD TEMA Artikler 4 Voxpop: Foretrukne studieteknikker 6 Er tantramassage noget for mig? 7
Gode råd til at slutte fred med sig selv
8 Arbejder en eller flere hjerner bedst 9 Medicinstuderende vs. kogebogsforfatter 10 Jeg tog mit barn med til forelæsning 11 Selvstudie med et barn på armen 14 Digt: Dig mod dig 14 Ond og vred: Skide bilister 18 Ægdonation
SUND & HED – VIDEN MED PULS Gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU NUMMER 3 | ÅRGANG 21 | November 2019 TEMA: Versus NÆSTE NUMMER UDKOMMER: 02. Marts 2020 DEADLINE FOR LEVERING AF INDLÆG: 20. Februar 2020 Tryk: Sign og Print ved Syddansk Universitet Grafisk opsætning: Susan Sloth Hansen Forside: Martin Christiansen, Colourbox Kontakt: Redaktør: sundoghed@sundoghed.dk Digital Redaktør: digital@sundoghed.dk J.B. Winsløwsvej 19, stuen, 5000 Odense C www.sundoghed.dk www.facebook.dk/sundoghed
Om STUDIELIVET 12 Fra bypige til bonderøv 13 Hekse og mystiske eliksier
Udgiver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal, 5000 Odense Oplag: 900
15 Tabu: Tvivl på drømmestudiet 16 Læs HF-enkeltfag til lavpris 19 Nyuddannet og sin egen chef 20 IMCC med ryggen mod muren 21 Hvad gør man, hvis man opdager at nogen snyder til eksamen? 22 Kravl ind i et digitalt MEMO-land 24 Boganmeldelser 27 Dekanens hjørne: Det er vores verdensmål!
Sund & Hed er et gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet udkommer to gange pr. semester og skrives og varetages af studerende. Forsendelse Bladet omdeles internt til ansatte ved SDU og OUH. Ved ønsker om at modtage bladet bedes I kontakte sundoghed@sundoghed.dk Studerende ved SDU kan ikke få bladet omdelt med posten. Organisationer og virksomheder udenfor SDU og OUH, som ønsker at modtage bladet, kan ligeledes kontakte os på ovenstående adresse. Ansvar Indholdet fra eksterne skribenter samt debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.
FACEBOOK.COM/SUNDOGHED
3
Voxpop: Foretrukne
studieteknikker
Ud fra temaet versus har vi spurgt de studerende omkring versus-situationer i studielivet. Hvordan studerer man bedst? Hvilken form for eksamen er fedest? Og skal der egentligt smør under Nutella eller ej? Læs med, og få svar på studielivets store og små spørgsmål. Af Helena Vestergård Andersen Foto: Privatfotos
1) Skal der smør under Nutella eller ej?
3) Foretrækker du at læse hjemme eller på universitetet?
2) Foretrækker du skriftlig eller mundtlig eksamen?
4) Foretrækker du karakterer eller IB/B-eksamener?
Benedicte Degn Mikkelsen, Audiologi 1) J a, selvfølgelig skal der smør under Nutella, hvor fjollet?! Jeg får desværre alt for sjældent Nutella, men når jeg gør, så går jeg også all in! Det salte fra smøren er bare en god kombination med chokoladen og nødderne i Nutellaen. MUMS, siger jeg bare! 2) J eg fortrækker helt klart en skriftlig eksamen fremfor en mundtlig eksamen, da jeg ikke altid er så god til at formulere mig mundtligt. I mit hoved har jeg en klar idé om, hvad jeg vil sige, men når jeg så prøver at forklare mig, så bliver det nogle gange et værre rod! Det sker ofte til mundtlige eksaminer, fordi jeg føler mig mere presset og nervøs ved blandt andet at skulle se censor og underviser i øjnene. 3) J eg fortrækker at læse på universitetet, men det kommer an på så meget. Nogle dage læser jeg bedst alene, og andre gange læser jeg bedre med mine venner. Primært er jeg mere produktiv, når jeg er på universitetet, men har jeg en dag, hvor jeg bedst arbejder alene, så bliver jeg hjemme og læser. 4) J eg er mest til en eksamen med karakter, da jeg yder mere arbejde for at opnå en god karakter. Jeg tager en eksamen med karakter mere alvorlig end en bestået/ikke bestået eksamen, da karakteren blandt andet bliver regnet med i ens gennemsnit, men også fordi karakteren fortæller noget om, hvilket niveau man ligger på.
4
Xxxxxx
Simone Ingvild Lebech, Medicin
Line Jessen, Psykolog
1) K æmpe nej, og der skal heller ikke syltetøj på en ostemad. Jeg er dog virkelig allergisk overfor nødder, så er nok ikke den rigtige at spørge.
1) M ed frygt for at forarge, må jeg indrømme, at jeg ikke er særlig stor fan af Nutella. Det kan lige gå an på et stykke ristet rugbrød, men der ville jeg ikke bruge smør.
2) Da jeg gik i gymnasiet, kunne jeg klart bedst lide de mundtlige eksaminer, delvist fordi man så kunne få lov at brillere, selvom man måske ikke havde lagt fokus det rigtige sted, men også fordi, jeg synes, det er fedt, at man kan indgå i en dialog, hvor der ikke nødvendigvis er et rigtigt svar. Efter jeg er begyndt at læse medicin, har jeg været mest vild med spot-eksaminerne. Jeg ved ikke lige, hvad det er, som tiltaler mig, men jeg synes, det er lidt cool, at man kan stå med en nerve i hånden og så vide, hvad den hedder, og hvorfor den er vigtig. Hvem ved, måske kan jeg bare virkelig godt lide at iføre mig de hvide handsker.
1) M undtlig, helt sikkert! Jeg kan bare meget bedre lide at snakke end at skrive. Så kan jeg også godt lide, at jeg kan se den, der skal evaluere ens arbejde, og man lidt lettere kan forklare sig ud af det, hvis man vrøvler.
3) Jeg bor på kollegie, hvilket vil sige, at jeg har mit værelse og så er resten fællesarealer. Derfor kan det godt være svært at finde ro til at læse. Når jeg så oveni hatten er en af dem, som helst skal have total stilhed, kan det godt være rigtig svært at fokusere, når de andre sidder og hygger. Derfor bruger jeg læsesalene rigtig meget. Jeg cykler faktisk også gerne derud i weekenden, selvom jeg bare skal læse nogle timer, for så ved jeg, at jeg har fri, når jeg kommer hjem.
1) J eg tror, jeg foretrækker karakterer, det er lidt nemt bare at gøre det mindst mulige for at bestå i en IB/B. Jeg ved godt, at det er mit eget ansvar at gøre mit bedste lige meget, om der er karakterer eller ej, men det er bare lidt lettere at få overtalt sig selv til at springe over, hvor gærdet er lavest, når man aldrig får at vide, om det er et 02 eller et 12-tal, man har fået.
1) J eg synes, det er hyggeligere at sidde derhjemme med kaffe, der smager lidt bedre end den, man får i kantinen, men hvis jeg virkelig skal have lavet noget, er uni helt sikkert bedst. Det er så nemt at blive distraheret af så meget derhjemme, det bliver pludselig meget vigtigt at få taget opvasken og få støvsuget hele lejligheden.
P X O V
4) J eg er mest til IB/B-eksaminer for så ved jeg, at jeg har fået styr på det, jeg skal kunne. Om jeg kan stoffet til 02 eller til et 12-tal er vel lige meget, hvis de, som retter min opgave, mener, at det er godt nok. Jeg synes, at vi er pressede nok i forvejen, så jeg vil helst ikke medvirke til karakterræset, og det er jo ikke fordi, man bliver et bedre menneske af udelukkende at have tocifrede karakterer på beviset – heldigvis!
Send en mail til sundoghed@sundoghed.dk hvis du har lyst til at være med i vores voxpop.
5
Er tantramassage noget for mig? Der blev fniset en del på redaktionsmødet, da vi skulle planlægge at skrive om tantramassage. Det er nok en meget naturlig reaktion at have overfor noget, man ikke ved så meget om. Og lige præcis dét gik lynhurtigt op for os – at vi ikke havde den fjerneste anelse om, hvad tantramassage egentlig er. Af Emma Elisabeth Grud Lund . Foto: covermodel.dk Illustration: Freja Bjerck-Amundsen
Da jeg kom hjem fra mødet og havde gennet de værste fordomme væk, valgte jeg at tage fat i tantramassør og sexolog Bjarne Dam Larsen fra Tantramassage Odense. Jeg ville have ham til at forklare mig, hvad tantramassage egentlig er for en størrelse, og hvorfor grænsen mellem tantramassage og tantrasex kan være så svær at forstå for mange i det vestlige samfund. Hvad er tantramassage? Jeg fik forklaret, at tantra oprindeligt er et religiøst system, som stammer fra det gamle Indien. Modsat mange af de store religioner vi kender i den vestlige verden, er tantra kendt for at helliggøre det erotiske element i mennesket, i stedet for at forbinde det
En normal tantra-massage-session vil altid starte med en ”forsamtale”, hvor der bliver forventningsafstemt mellem dig og massøren. Herefter tager man tøjet af i ro og mag, hvorefter massagen begynder. Hvis man har bestilt en massage inklusiv yoni-massage det tantriske ord for kvindens kønsdele - vil massøren selvfølgelig altid sikre sig at få et klart ”JA”, før yoni-massagen starter. Tantramassage versus tantrasex Da jeg nysgerrigt spørger Bjarne, om der er forskel på tantrasex og -massage, får jeg et stort og rungende ”Ja!”. Han forklarer, at tantramassage er en slags ”optakt”, som skal vække den seksuelle energi, imens tantrasex omvendt er decideret sex – enten i form af samleje eller oralt. Tantrasex handler i højere grad om at opnå en fælles, spirituel oplevelse, hvorimod der i tantramassage er én, der modtager og én, der giver, og fokus er, at modtageren skal have en sensuel oplevelse med sig selv. Dog understreger han, at grænsen mellem tantramassage og -sex kan være papirstynd, og at det er vigtigt at vælge en massør, der nøje på sin hjemmeside har beskrevet det, de laver, samt hvordan de etisk og moralsk udfører arbejdet.
Både mænd og kvinder, gamle og unge kan have gavn af tantramassage med skam. Tantramassage handler derfor om at være i nuet og prøve at have fokus på den følelse, som berøringen giver dig. På denne måde kan tantramassage virke som en ”healende kraft”, som frigør de bundne energier, der sidder i kroppen og i stedet vække din sensuelle eller seksuelle energi.
6
Livsenergi og oxytocin ”Men hvad kan jeg så bruge tantramassage til?” tænker du nok. Både mænd og kvinder, gamle og unge
FAKTABOKS OM YONI-MASSAGE: Yoni er tantra-betegnelsen for kvindens kønsdel. Yoni-massage er en blid og terapeutisk massage af indreog ydre kønslæber, og området omkring klitoris. Ofte efterfuldt af en blid massage af bestemte triggerpunkter i kvindens vagina. Yonien er et følsomt område, og man kan derfor få orgasme – dette er dog ikke formålet med massagen. Det mandlige ækvivalent til yoni-massagen, kaldes for lingam-massage.
kan have gavn af tantramassage. Til spørgsmålet på, hvad man egentlig kan få ud af tantramassage, svarer Bjarne: ”Tantramassage er den største healer, jeg kender.” Han forklarer, at tantramassage kan være med til enten at opbygge eller at styrke livsenergi – og dét kan vi vel alle have brug for i ny og næ. Derudover skal man også huske det simple, men super vigtige aspekt – nemlig den fysiske gevinst, der findes ved at blive rørt ved. Ved berøring frisættes oxytocin, som blandt andet er kendt for at reducere stress og angst – og det er da en win-win situation.
Gode råd til at slutte fred med sig selv Når vinterdepressionen kommer snigende, eksamensdatoerne nærmer sig og året snart går på hæld, kan man godt komme til at føle, at alt og alle arbejder imod én – endda en selv. Man slår måske sig selv i hovedet over alt det, man (igen) ikke har nået i år. De gode karakterer kom aldrig på plads, man er stadig single, bor stadig for småt, fik aldrig tabt sig de 5 kg, drikker stadig mere end man burde og vågner med moralske tømmermænd. Eller noget helt tiende. For mange gælder det, at vi er vores egen værste fjende. Men hvordan slutter man så fred med sig selv? Her kommer et par gode råd.
Af Astrid Bjerregaard
Find dit frirum
Søg hjælp
Foto: Pixabay
Det er vigtigt, at man for at slutte fred med sig selv, finder sig et frirum. Et frirum, hvor det uperfekte netop kan få lov til at leve. Hvad der kan fungere som dit frirum, må du desværre selv finde ud af. Det kan være næsten alt; hvad end det er yoga og mindfulness, der giver dig ro og overskud, en flugt til det skønlitterære univers, gaming eller at kokkerere i køkkenet. Måske det også kunne være at gøre noget godt for andre, og den vej igennem få lidt ekstra karma-bonus gennem frivilligt arbejde? Under alle omstændigheder, så skal det være noget, du vælger, og som lader dig op og giver energi.
Nogle gange kan vores problemer stige os så meget over hovedet, at der simpelthen ikke er andet at gøre, end at acceptere, at man ikke kan klare det helt selv. Her er det helt okay at søge hjælp hos andre, for jeg lover dig, at du ikke er alene. Snak med andre! Hvad end det er med din gamle mor, kæreste, studiekammerat eller en helt fjerde, så kan bare dét at italesætte problematikkerne hjælpe. Og hvis det ikke hjælper, så findes der også hjælp på studiet. Kontakt dine faglige vejledere, eller søg hjælp gennem studieog trivselsvejledningen på SDU eller de gratis psykologsamtaler hos studenterrådgivningen.
Bevæg dig Ja, ja, det ved du sikkert allerede godt: Motion er godt – men det er måske ikke altid lige det, man har overskud til, når man føler sig nede, og at alt går imod én. Men det er altså sandt. Kom ud – også selvom det regner. Motion er med til at øge din livskvalitet i form af øget livsglæde, mere overskud, mindsker træthed, giver bedre selvtillid og bedre social trivsel. Og du behøver ikke løbe et marathon, før du mærker de positive følger af bevægelsen; det kan også handle om lange gåture, en tur i klatrepark, nogle baner i svømmehallen, lidt ekstra sexy-time med kæresten (dette giver også glæde af helt andre årsager!) eller lige at ramme fitness lidt oftere – hiv gerne en ven med eller start på et hold. Drop perfektionismen Nemt at sige – ikke så nemt at fuldføre, men det handler om, at en overdrevet søgen efter det perfekte kan invalidere dig. Det er vigtigt at huske på, at du er et menneske, ikke en maskine – man kan, hvor meget man end ønsker det, ikke være to steder på én gang eller klare alt som en supermand. Hvem er det lige, du sammenligner dig selv med? Er du den eneste, der engang imellem fejler og ikke når alting? Nej. Alle fejler. Alle er uperfekte. Så mind dig selv om, at det behøver du for fanden heller ikke at være.
7
Arbejder en eller flere hjerner bedst? Dagligdagen på universitet byder på meget læsning foruden forelæsningerne. Det er forskelligt, hvordan man ønsker at gribe det an, om man foretrækker en læsegruppe eller læser alene. Sund & Hed har snakket med Julie Damgaard Jacobsen om hendes måde at studere på, og hvorfor det blev på denne måde. Af Helena Vestergård Andersen Foto: Colourbox/Pixabay
I takt med efterårets kommen er det nye semester efterhånden også godt i gang. For Julie var det en start på 3. semester af hendes bachelor i medicin på SDU, hvor det var tilbage på skolebænken efter sommerferien. ”Jeg følger med i forelæsningerne. Hvis der er noget, jeg ikke forstår, så læser jeg det i bøgerne bagefter. Ud fra forelæsningsslides laver jeg flashcards og terper dem. Når fundamentet er okay for det, så begynder jeg på eksamenssæt,” fortæller Julie om sin måde at studere på. Valg af selvstudier Da Julie startede på medicin, var det lige på med både det sociale og faglige fællesskab, og det kom derfor bag på Julie, hvor hurtigt folk dannede grupperinger: ”Det er ikke
noget, jeg selv har valgt, det blev bare sådan. Der var rigtig meget socialt, da vi startede på studiet. Jeg synes, det var en kæmpe mundfuld både at skulle være social og faglig hurtigt derefter. Jeg deltog socialt, men jeg var nok ikke lige så meget på, som de andre var. Så kunne jeg godt fornemme lynhurtigt, at flere andre havde fundet grupper. Det kom fuldstændig bag på mig, at det var gået så stærkt med at finde grupper,” fortæller Julie. Derfor valgte hun til at starte med at læse alene. Da de senere hen blev sat i grupper, fungerede hun dårligt i den opsætning og valgte derfor igen at gå solo. I dag studerer Julie selv eller sammen med sin læsemakker. Normalt foregår læsningen med hendes læsemakker egentligt sådan, at de sidder hver for sig og læser. Så det er mest for at motivere og holde hinanden op på, at de får læst det, de skal. Men hvis der er noget, de ikke forestår, er sparringen med hinanden god. Fordele og ulemper Når man som Julie primært studerer selv, er der både fordele og ulemper ved at stå for alt planlægningen selv. ”Det ville helt sikkert give mig en bedre forståelse at læse sammen med andre og få nogle andre indspark, end dem man selv lige have tænkt,” beskriver Julie og fortsætter: “Jeg tror helt sikkert, der en masse godt ved en klassisk studiegruppe. Jeg tror bare ikke, at jeg passer særlig godt ind i sådan en konstellation.” Der er rigtig meget læsning på studiet, og hvis hun derudover også skulle mødes og snakke og diskutere pensum i en studiegruppe, hvor alle skal have plads, ville det blive meget forhastet arbejde for Julie. Derfor læser hun primært selv, hvor hun kan se mange fordele i at kunne strukturere og bruge sin tid på netop det, hun har behov for lige skal gennemgås en ekstra gang. Studiemåder fremadrettet Det er ikke fordi, at Julie er imod på et tidspunkt at læse i en studiegruppe. Det kommer dog an på, hvordan det lige falder for. Hvis hun falder i snak med nogen til holdtimerne, som hun fornemmer, har de samme arbejdsmetoder som hende, så er hun åben for at få en fast studiegruppe, hvor man læser sammen. Det sociale, der er i en studiegruppe, er meget tiltrækkende og noget, Julie godt kan savne til tider ved at læse alene. Julie runder af med at sige, at der er mange måder at læse på, og forskellige måder kan være rigtige for forskellige mennesker. Generelt er det ret tabubelagt at læse alene, noget som Julie bestemt ikke synes,
8
Medicinstuderende vs. kogebogsforfatter Maria Grønbech er 23 år og medicinstuderende, og så er hun også kogebogsforfatter. Vi har snakket lidt med Maria om processen, og hvordan man balancerer livet som studerende og iværksætter. Af Emma Elisabeth Grud Lund Foto: Maria Grønbech/Pixabay
Kogebogen ”Veganske hverdagsretter” udkom i september 2019, men har været længe undervejs for Maria. Faktisk har hun gået med en drøm om at udgive en kogebog, siden hun var 12 år. I starten bestod det mest af at samle andres opskrifter, som hun kunne lide. Langsomt udviklede det sig dog, og Maria fik lavet en hjemmeside, hvor andre kunne købe enkelte opskrifter. Desværre havde den ikke meget succes, men det betød ikke, at Maria gav op – tværtimod. Siden da har hun lavet 4-5 udkast til bøger, der dog aldrig er blevet til noget. Starten på det hele Så længe Maria kan huske tilbage, har hun elsket at lave mad. Da hun var lille, hjalp hun sin mormor med at bage boller. Til jul lavede hun brunkager og konfekt med sin mor og lillebror. Da hun blev lidt ældre, fik hun lov til at hjælpe til med at lave lidt nemmere ting i køkkenet, men hendes mor var endnu ikke helt tryg ved, at Maria skulle hjælpe til. En helt bestemt periode husker Maria dog: ”Da jeg var 14 år, var min mor nødt til at være væk hjemmefra i tre uger, og min far var bare glad, hvis der var mad på bordet, når han kom hjem. Det betød, at jeg lige pludselig havde frie hænder,” beskriver Maria og forklarer videre: “Jeg begyndte så at eksperimentere alt det jeg ville, og skrev mine egne opskrifter ned.” Maria har nemlig aldrig være god til at følge en opskrift, da hun synes, det er kedeligt – og siden da har hun lavet sine egne opskrifter. Fra barndomsdrøm til kogebogsforfatter For cirka fire år siden samlede Maria så de bedste opskrifter, hun havde lavet igennem årene til det, der senere skulle blive til ”Veganske hverdagsretter”. Efter at have samlet de bedste opskrifter, brugte hun halvandet år på at skrive og videreudvikle opskrifterne, hvorefter yderligere halvandet år gik på at kontakte forskellige forlag og få lagt den sidste hånd på bogen. I løbet af det sidste år har hun arbejdet sammen med forlaget på udgivelsen af bogen. Da Maria bliver spurgt, om arbejdet har været det værd, lyder svaret: ”Det har været en lang proces, men det har været rigtig sjovt. Man skal ikke udgive en kogebog, medmindre det er noget, man virkelig brænder for, og man bliver bestemt ikke rig af det. Men når man først er kommet igennem processen, er det en enorm følelse af tilfredsstillelse man får, når man står
med den færdige bog i hånden.” Universitetslivet og kogebogsforfatter Hvordan balancerer Maria så det at være universitetsstuderende og kogebogsforfatter? Maria fortæller, at hun tror, det har hjulpet hende rigtig meget at huske på, at kogebogen er en hobby: ”Jeg synes, det er vigtigt, at det hele ikke kommer til at dreje sig om lektier, men at man også har en hobby ved siden af.” Maria har nemlig sørget for at få læst lektier om dagen, så hun kunne arbejde på kogebogen om aftenen. Hun fortæller desuden, at hun engang imellem har misset forelæsninger, for at tage til arrangementer i forbindelse med bogen, og at hun ofte har siddet og redigeret billeder i undervisningen, imens hun har lyttet med et halvt øre. Alt dette er for Maria noget, der hører med, når man skal lave en kogebog. Hvis man virkelig brænder for det, ender det dog med at være dét værd.
Interesseret i at købe bogen? Bogen hedder ”Veganske hverdagsretter”, er skrevet af Maria Grønbech og udgivet af forlaget Indblik v/Egolibris. Den kan købes for 299,95 kr. i de fleste bogforretninger.
9
Jeg tog mit barn med til forelæsning Det er ikke sjældent, studerende strikker under forelæsninger, det kan vel ikke forstyrre nogen – men hvad så med dem, der har børn med? Vi har talt med Chili Marie Kraglund, der af flere omgange har haft sin datter med til undervisning.
Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Pixabay
Det er gråt og regner lidt, da jeg møder Chili i Odense midtby. Hun kommer uden sin datter og fortæller om den institutionsplads, de har fået til hende. Om hvordan den ligger ’ude ved Volleren (Vollsmose, red.)’ og at der er enorm diversitet både blandt børn og pædagoger. Hun fortæller glad om, hvor meget det betyder for hende og hendes kæreste, at deres barn oplever, at der også er andre kulturer end bare lige den, hun kender hjemmefra. Men før institutionspladsen.
“i denne bæresele kunne datteren så sidde og sove, eller kigge rundt på de andre studerende i forelæsningssalen”
Før morgenerne bestod af at køre fra Odense midtby og ud mod Volleren med deres datter, var virkeligheden en lidt anden. For Chili er medicinstuderende på sidste semester. Og både på sidste semester, men i særdeleshed også på resten af studiet, kræver det engagement at følge med. Et engagement der kan være svært at få til at forliges med et liv som mor. Krydret med en frygt for at komme så langt bagud, at et skift af studieordning var nødvendigt, måtte der altså gøres noget for at kunne komme helskindet igennem studiet. Indviklet baby I virkeligheden har Chili og hendes kæreste heldet lidt med sig. For deres datter er, efter eget udsagn, stille og nem. Og samtidig tillod kærestens arbejdstider, at han virkelig kunne give sig hen til rollen som far. Så med et barn i en vikle drog Chili til forelæsninger. En vikle er et langt stykke stof, man kan bruge til at binde sit barn fast til sin egen krop ved at lave en form for bæresele. Og i denne bæresele kunne datteren så sidde og sove, eller kigge rundt på de andre studerende i forelæsningssalen. ”Lige her, synes jeg godt, jeg kunne være egoist,” fortæller Chili og fortsætter: ”For når man kigger ud over forelæsningssalen, sidder der jo også mange og ser video og spiller computer – og det er da også forstyrrende.” Andre gange havde hun kæreste og datter placeret udenfor døren, så hun hurtigt kunne komme
10
ud og amme, hvis behovet opstod. Lige på det punkt er far, alt til trods, ikke lige så god som mor. For eksempel til en eksamen, hvor hun så blot måtte acceptere, at hvis hun kunne høre sin datter græde udenfor døren, så måtte hun jo bare aflevere det, hun havde nået at lave og håbe, det var godt nok. ”Det smarte ved en vikle er også, at man godt kan amme inde i den,” fortæller Chili også. Helt diskret kan man altså midt i mængden sidde og give sit barn mad. Klager folk over støj? Et væld af forelæsninger med en baby i vikle til trods, har Chili ikke oplevet at få klager over, at det var forstyrrende. Hverken fra forelæser eller fra medstuderende. ”Jeg spurgte min læsegruppe på et tidspunkt, om det var irriterende, at jeg havde hende med,” siger Chili, men fik blot svaret: ”Du havde hende da næsten aldrig med, havde du?” Og så kan problemet jo ikke være særligt stort, hvis ens umiddelbare omgivelser ikke lægger mærke til det. Nu kan Chili heldigvis for både hende selv, læsemakkerne og datterens kulturforståelse, sætte datteren af i Volleren om morgenen og tage ud og forberede sig til embedseksamen.
Selvstudie med en baby på armen Hvordan hænger det sammen at have en baby og stadig passe et studie på fuld tid? Det har Sund & Hed snakket med Line Wang Krenzen om. I foråret blev hun mor for anden gang og valgte ikke at tage barsel, hun ville gennemføre sin bachelor på normeret tid, selvom det betød selvstudie. Af Helena Vestergård Andersen Foto: Pixabay
Line studerer folkesundhedsvidenskab på 5. semester og har siden i foråret, hvor hun blev mor for anden gang, jongleret med et fuldtidsstudie og to små børn derhjemme. ”Jeg havde et studiejob, da jeg bare havde min datter og læste. Jeg har været vant til at have flere bolde i luften. Jeg ville gerne være færdig, ud på arbejdsmarkedet og tjene nogle penge. Så besluttede min mand og jeg, at hvis det fungerede, så ville vi gøre det. Vi gav det et skud, som var plan A, hvor plan B var at holde orlov. Men det har bare fungeret,” beskriver en smilende Line med sin søde søn i favnen. Så siden da har Line levet livet som fuldtidsstuderende og fuldtidsmor til to børn. Nej tak til barsel Folkesundhedsvidenskab er modulbaseret, og Line havde termin lige i slutningen af et modul, hvor det gav mening at afslutte modulet som planlagt. ”Vi havde afleveret opgaven. Jeg var oppe og forsvare, da min søn var tre dage gammel, hvilket man kun gør, når det er barn nummer to. Jeg havde nok ikke gjort det ved den første. Men jeg havde afleveret opgaven, det ville være surt ikke at følge den til døren,” griner Line kækt. Men det gik heldigvis godt. Derefter fik Line lov til at tage et valgfag i stedet for 15 ECTS-praktik, hvor hun kunne studere, mens hun gik hjemme med sin søn, og gå til eksamen lige inden sommerferien. Udfordringer og multitasking Det er selvfølgelig ikke bare overskud og tid til børnene, der præger hverda-
Jeg var oppe og forsvare, da min søn var tre dage gammel, hvilket man kun gør, når det er barn nummer to.
gen med en nyfødt og et fuldtidsstudie: ”Selvfølgelig er det svært at læse hjemme. Der er den udfordring, at jeg ikke hører forelæsningerne. Det i sig selv er et lille set-back. Det er svært. Så må jeg en gang imellem lige skrive til nogen,” fortæller Line. For der er vigtige informationer, som kun bliver givet til forelæsningerne og ikke på BlackBoard. Med gode medstuderende får Line dog den information, hun har brug for. Det handler rigtig meget om multitasking og struktur, og når børnene sover om aftenen, er det der, at Line har tiden og overskuddet til at sidde alene og læse op på det, hun misser til forelæsningerne. Planlægning på hjemmefronten Planlægning er ret essentielt, når man har børn. Men det er gået op i højere enhed. Line synes, det har været så god en måde, de har valgt at gøre det på derhjemme, hvor der tages hensyn til deres datter. Hun skal starte i sko-
le om 1,5 år, og inden da vil de gerne flytte i hus. Derfor er det rart, at Line ikke bliver forsinket i sit studie. ”Man har en deadline, når man har børn. Så det er egentligt på grund af børnene, at jeg gør det. Min mand og jeg er enige om, at det ikke er mit projekt; det er vores projekt. Så imens jeg læser om aftenen, så står han for en masse andre ting, handler ind og ordner vasketøj. Det kræver meget planlægning og struktur,” fortæller Line. Men generelt er mange hjem indrettet med faste arbejdsopgaver, så selvom det har været noget nyt for Line og hendes mand, så har det fungeret rigtig godt. Line slutter af med at sige, at hun ikke havde valgt at fortsætte med at studere på fuldtid, hvis det havde været hendes første barn. Der var mere ro på ved andet barn, som gav hende mod på at prøve det af.
11
Fra bypige til bonderøv
Ro og tryghed vejer tungere end varm kakao
Det hele sker i byen. Eller gør det? Hvem siger, at man ikke kan have et fedt liv, et sted der er væk fra letbanebyggerier og ringvejskøer? Af Frederik Damsgaard Højsager
... men er der nu også det?
Foto: Pixabay
Der var flere årsager til, at psykologistuderende Natasha Ravnfred flyttede væk fra Odense og til Søndersø. Det drejede sig ikke om at komme ud og se, hvor Snemand Frost og Frøken Tø gik. Nej. Hun og hustruen følte sig ikke som bymennesker. De ville ud, hvor der var ro, hvor byens larm ikke kunne høres, og hvor naturen var let tilgængelig. Og så gjorde det jo ikke noget, at der var mulighed for et rækkehus med have til en pris, hvor man godt kan følge med på en SU. Søndersø ligger nordvest for Odense, cirka 22 km fra universitetet. Med så langt i skole kræver det naturligvis lidt planlægning, for hvordan kommer man frem? For Natascha er svaret simpelt: ”Med scooter.”
Livet udenfor byen kommer med en pris. Noget man betaler i dyre domme med den dårligere infrastruktur. ”Når jeg for eksempel skal ind til Odense med min søn, som stadig bruger klapvogn, så skal jeg være heldig at få lov til at komme på bussen,” fortæller Natasha. Og det er der en meget god grund til. For busserne har begrænset plads til ”større ting” som barnevogne, cykler og klapvogne. Er der allerede to cykler eller barnevogne i bussen, så er det altså bare ærgerligt. Så kan man stå tilbage og vente en time på næste bus. Naturligvis kan man lige med klapvogne til tider komme omkring det ved at klappe den sammen, men står man med en fuldt oppakket klapvogn, der ikke kan klappes sammen, så står man altså også med en lang næse, når bussen kører forbi.
Der er så dejligt ude på landet
Hvad så, når man bliver ”voksen”?
Med et aktivt tilvalg om at forlade Odense kommer mange fordele. Det er som om, stemningen er ændret ude i de mindre byer. ”Man lærer sine naboer og andre mennesker fra byen lidt bedre at kende,” forklarer Natasha. Denne intimitet fandt de ikke i byen, hvor naboer bare er naboer – ikke nødvendigvis folk, man lærer at kende. Og samtidig er der trygheden. Følelsen af, at man kan gå rundt med sit barn i gaderne om aftenen, helt uden problemer. Og samtidig, som tidligere nævnt, er priserne en fordel. Man får bare lidt mere for pengene i Søndersø end i SØ. For Natasha står det klart efter at have set, hvad tilsvarende boliger koster at leje gennem deres boligselskab, hvis de altså var i Odense. Og selvom det kan være træls at være væk fra cafémiljøet i gågaden og spontaniteten i at gå ned og få en kop kakao lidt ebber ud, når det skal planlægges og times med de rigtige busser, så er der igen tvivl. Ro og tryghed vejer tungere end varm kakao.
Idéen om livet udenfor storbyen har hooked Natascha, men når hun bliver ”voksen og med arbejde”, er det også klart for hende, at der er endnu bedre steder at bo. ”Min hustru og jeg taler om at flytte til Nyborg engang,” fortæller hun med tankerne på, at de stadig ønsker at bo på Fyn, hvorefter hun fortsætter: ”Men vi ønsker samtidig at være tættere på vores familie, som bor forholdsvis på Lolland-Falster, Sydsjælland, København og Lund (Sverige).” Sidst, men ikke mindst er det praktisk at bo et sted, hvor man indenfor en time i bil kan være mange steder på Fyn og Sjælland. Hvor præcis Natascha ender, når hun er færdiguddannet psykolog, vides ikke. For nu drøner hun blot rundt på sin scooter, fra Søndersø til Odense og tilbage igen.
12
e k s i t s y m g o e s k e H eliksirer Integreret Sundhed er en frivillig forening for medicinstuderende. Foreningen belyser former for komplementær behandling i det integrerede sundhedssystem. I daglig tale kendt som alternativ behandling, som ikke er en anerkendt del i sundhedssystemet i dag. Men det er meget mere komplekst end som så, og handler altså ikke om hekseri. Af Helena Vestergård Andersen Foto: Colourbox
Integreret Sundhed er en afdeling under IMCC, som sætter fokus på brugen af alternativ behandling i en medicinsk verden. Louise Rønnau er medicinstuderende på SDU og lokal aktivitetsleder for Integreret Sundhed i Odense. Hun har kastet sit engage-
handling er god kommunikation og formidling. Det handler om at smide nogle bolde op i luften, give de studerende nogle muligheder, så de kan arbejde med at blive fremtidige dygtige læger og møde patienterne, som har deres egne ønsker om et godt behandlingsforløb. ”Vi prøver at fokusere rigtig meget på kommunikation. Vi har et samarbejde med Ungkræft Odense, hvor vi sætter de studerende i situationer med patienter, så formidlingen ikke kun bliver fra studerende til studerende. Det er for at forbedre de læger, der bliver uddannet,” siger Louise kækt. Patienter har nemlig også deres egne forhåbninger og ønsker til, hvordan behandlingen skal foregå, og denne er ikke altid den ordinære. Patienterne kan i højere grad end lægerne have et ønske om komplementær behandling, og den tovejskommunikation mellem læge og patient er ekstremt vigtig, så alle mødes i deres ønsker. Kontrasten til medicinstudiet Kontrasten til Louises medicinstudie kan være stor, men mest i mødet med den miskommunikation, hun oplever nogle læger og oplægsholdere har i mødet med deres patienters ønske.
ment i Integreret Sundhed og formidlingen for at komme væk fra forestillingen om heksene ved gryden, men i stedet forstå og videreformidle, hvad komplementær behandling egentligt er. ”Vores rolle som gruppe er at formidle. Vi er ikke ude på at overtale eller overbevise nogen, vi vil bare gerne tage diskussionen om, hvad komplementær behandling kan, og hvad kan det omvendt ikke. Og hvorfor det er så svært at snakke om,” fortæller Louise. Kommunikation og formidling Kernen i at oplyse om fordelene og ulemperne ved komplementær be-
Ny forening under opsejling Foreningen for Integreret Sundhed i Odense er dog så småt ved at udvikle en ny form forening med nye elementer sammen med dele fra det eksisterende koncept. Kommunikation er stadig essentielt i det nye koncept, herudover skal der sættes fokus på både psykisk og fysisk sundhed. Både for patienterne, men også for de studerende og lægerne, som kan stå i meget pressede situationer. Med det nye koncept vil flere studerende fra det sundhedsvidenskabelige fakultet også kunne være med, så konceptet kan nå en bredere skare af kommende fagfolk indenfor sundhed.
Vi vil bare gerne tage diskussionen om, hvad komplementær behandling kan, og hvad kan det omvendt ikke. Hvis du er nysgerrig eller ønsker at være med, er du velkommen til at skrive til Louise på Facebook eller via hendes studiemail: loejr18@student. sdu.dk.
”Det, der nogle gange kan være svært ved det, er, når du sidder selv og er overbevist om, at komplementær behandling kan et eller andet. At det kan noget for patienterne, det er egentligt det vigtigste for mig, men der er jo mange læger og oplægsholdere, som er meget afvisende overfor det,” fortæller Louise Derfor mener hun, at det er vigtigt som fagperson at lytte til sine patienter, selvom man selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den faglige viden man har som eksempelvis læge. Det handler om at være åben og nysgerrig.
13
Dig mod mig Af Astrid Bjerregaard Foto: Pixabay
Ond & Vred:
skide bilister Af Emma Elisabeth Grud Lund
Vi er modsætningerne der mødes
Illustration: Freja Bjerck-Amundsen
forsøger at gå op i en højere enhed
Det er mandag morgen. Jeg er træt. Jeg stiger på min cykel og begiver mig ud i den silende regn. Det er egentlig okay, for jeg har taget fornuftigt tøj på. Lige indtil en bil suser forbi mig, og med alt sin kraft får smækket 500 liter vand op i hovedet på mig. Jeg råber.
men vi vil altid forblive eksempler på to helt forskellige virkelighedsforklaringer. Du har svært ved at forstå min vinkel og jeg nægter at forstå din vi forsøger alligevel at være i symfoni tvinge brikkerne til at passe sammen men det er som om de vender forkert. Det bliver et dig versus mig jeg løber panden mod en mur for selvom modsætninger mødes går der skår i glæden når du siger A hvor jeg siger B. Der er intet jeg ønsker højere intet der ville give mere glæde
Der findes ikke noget mere irriterende og frustrerende, end når bilister tror, de ejer vejene og hensynsløst kører på dem, som om de var de eneste i trafikken. Den ene dag får man vand i hovedet – den næste er man ved at blive kørt ned. Det kan virkelig ikke passe, at man skal sætte livet på spil hver morgen klokken 8, bare for at komme i skole. Jeg er helt med på, at mange cyklister også kører, som om de har hovedet under armen – meeeeen kære bilister, er det virkelig nødvendigt at smide hele forenden af familiebilen ud på cykelstien, bare fordi du liiiige skal se om du ikke kan nå at komme med ud? Jeg ved godt, at du har travlt. Jeg ved godt, at du er stresset. Og måske lidt sulten. Men det er jeg også, så kan vi ikke aftale at slappe lidt af i trafikken, så vi alle kan komme sikkert hjem? Og HVIS jeg så er så heldig at nå ud til campus uden at blive kørt ned, så stiger jeg af min drivvåde cykel. I mit drivvåde regntøj. Når jeg går hen imod hovedindgangen, kan jeg høre vandet svuppe rundt i mine sko, hver gang jeg tager et skridt. Når jeg kommer ind, bakser jeg med at få mit regntøj af – og imens kan jeg se jer. Jer bilister. Skide bilister. I kommer ind, uden en dråbe vand på jer. I sveder ikke. Jeres hår sidder nøjagtigt, som det gjorde, da i tog hjemmefra 30 minutter tidligere.
end at dig mod mig engang kan blive omvendt og blive til dig og mig.
14
KÆFT hvor er I irriterende, og KÆFT hvor gad jeg godt at være bilist.
Tabu: Tvivl på drømmestudiet Sætningen: ”Hvad med at vi laver et kollektivt drop-out” bliver ofte sagt lidt i sjov i min vennegruppe. Gerne et par timer før en eksamen. Men hvordan er det egentlig at gå med en ægte studietvivl – som ikke forsvinder uden for eksamensperioderne? Af Emma Elisabeth Grud Lund Foto: Colourbox
Må man overhovedet være i tvivl om medicinstudiet?
Hvad er næste skridt? Det kan være et svært emne at tage op med sine medstuderende. Hvordan får man lige sagt, at man er i tvivl om det studie, vi alle sammen har kæmpet for at komme ind på? Og hvis man ender med at droppe ud – hvad pokker skal man så give sig til? Jeg tror heldigvis på, at man sagtens kan være i tvivl, selvom man er på det rigtige studie. Man behøver ikke nødvendigvis at drømme om noget andet for at være i tvivl. Medicinstudiet tager seks år, og det er nok de færreste, der går igennem de seks år, uden at mærke en lille tvivl på et eller andet tidspunkt. Hvis du går rundt med studietvivl, så prøv at snak med dine medstuderende – der er helt sikkert et par stykker, som har gået med de samme tanker som dig. Pointen med det hele er nok, at man
I 2017 var der 2.817 mennesker, der søgte om optagelse på medicin på SDU. 332 af dem blev optaget. Med disse tal i baghovedet – er det så overhovedet okay at være i tvivl? Jeg er en del af de heldige 11%, som blev optaget i 2017, og alligevel tillader jeg mig at blive ramt af tvivl. Tvivl kan ramme i mange former. Man kan blive Jeg er en del af de heldige 11% som i tvivl, om man er blevet optaget i 2017, og alligevel overhovedet kan tillader jeg mig at blive ramt af tvivl. klare studiet, om man kan lide de karrieremuligheder, der byder sig efter endt studie, dét studie jeg gerne ville ind på.” For om man passer ind socialt, om man mange har det været kulminationen har råd til at studere i den tid, det tapå tre års hårdt arbejde i gymnasiet, ger, og om man gider at stuog for cirka halvdelen af mine meddere i al den tid, det tager. Det studerende har det været slutprokan virkelig ramme hårdt, når duktet på krævende kvote 2 tests og det pludselig går op for én, at Har du brug for at snakke interviews. man befinder sig på sit endemed nogle om din studietvivl? lige studie, og at de karriereDe første mange uger på medicinstumuligheder, der findes efter, Man kan altid hive fat i SDU’s Studie- og diet gik med at deltage i sociale aktier dét, man skal arbejde med trivselsvejledning. De kan kontaktes på viteter, købe dyre bøger og sidde til resten af livet. Jeg tror, det 65 50 18 01, eller på vejledning@SDU.dk histologi-forelæsninger i U1. Der var kan virke overvældende for ikke meget tid til at forstå, at man enmange, fordi man kan føle sig delig var startet på drømmestudiet, ”låst” på en bestemt karrieremen langsomt begyndte det at gå op skal indse, at det ikke er så farligt at vej, når man har valgt studie – også for os. Det var det her, vi havde ventet være i tvivl – og at det kan være skide selvom man har været heldig at komog håbet på i lang tid. Da forståelsen sundt at sætte spørgsmålstegn ved me ind på drømmestudiet. af, at jeg nu kunne kalde mig selv for så stor en beslutning, som studievalg medicinstuderende faldt på plads, jo egentlig er. Det er naturligt at være i tvivl mærkede jeg også en lille følelse Når man har diagnosticeret sig selv nage. En lille følelse af at være i tvivl. med studietvivl – hvad gør man så? Der var ikke andet en glæde, håb og spænding at spore i mine medstuderendes øjne på den første dag på drømmestudiet en sommerdag i 2017. Vi kiggede forventningsfuldt rundt på hinanden, og jeg tror, at flere har tænkt: ”Nu er jeg her – på lige præcis
15
Læs HF-enkeltfag til lavpris Kribler det i kroppen for at lære noget nyt? Har du fået nok sundhed for i dag? Så kan du supplere din universitetsuddannelse op med HF-enkeltfag Af Frederik Damsgaard Højsager
Den ligger nede ved banegården. Ned mod Storms Pakhus og havnen. HF og VUC-bygningen. Og det kan føles som en fjern verden, når man studerer på universitetet. ”Hvad rager det egentlig mig, at der er nogen, der går i skole dernede?” tænker du måske, men HF repræsenterer en mulighed. Også en mulighed for universitetsstuderende. For netop på kurserne er der en klækkelig studie-rabat. Ja ja, men hvad koster det? Med til prisen hører en forklaring. Der sker en klar distinktion mellem personer med og personer uden en videregående uddannelse. Personer med videregående uddannelse skal betale den fulde pris for et HF-kursus, og den er ikke billig. Tager man eksempelvis et kursus i dansk som e-læring koster det mellem 6.400 og 30.500. Nu er det naturligvis klart, at er man kommet så langt ind i den her artikel, så er behovet for et danskkursus måske sparsomt, men princippet gør sig også gældende for alle andre fag. Men stadig med udgangspunkt i danskkurset vil et kursus på niveau med det til 6.400 koste 550, når man ikke har en videregående uddannelse. En besparelse på godt 91%. Og det princip gælder, så at sige, hele vejen rundt. På Sund & Hed har vi desuden erfaret, at man i dette regi ikke har en videregående uddannelse, hvis man er kandidatstuderende, altså på trods af, at man har en bachelor. Niveauerne HF-kurserne svarer niveaumæssigt til gymnasiernes A, B og C-fag og mange af fagene er da også gamle travere fra gymnasietiden. Derfor kan man jo alligevel godt blive fristet, hvis man som medicinstuderende vil have en dybere
indsigt i psykologi, eller som psykologistuderende vil have en bredere forståelse for biologi. Tager man et fag som erhvervsøkonomi skal man forvente, det tager 12 timer om ugen i seks uger. Det kræver altså noget engagement. Så
Med udgangspunkt i danskkurset vil et kursus på niveau med det til 6.400 koste 550, når man ikke har en videregående uddannelse.
får man dog også lov at bryste sig med et diplom i sit fag og en dybere indsigt i et område, man ellers ikke har så meget med at gøre i hverdagen. Hvem gider dog? Hvorfor skulle man frivilligt tillægge mere undervisning, betale for at bruge sin fritid på noget andet skole? Vi har talt med en studerende, der blandt andet interesserer sig meget for mellemøstlige kulturer og i særdeleshed i tyrkisk som sprog. Denne interesse kan være svær at forfølge for jo, der er da værktøjer som Duolingo, men selv de virker kun til en vis grænse. Og det er netop cases som dette. En person der i sit fremtidige faglige virke, eller på baggrund af sine interesser har et brændende ønske om at dygtiggøre sig, kan se sig selv bruge timerne mellem forelæsninger eller aftener på at terpe noget helt andet. Og er det dig? Så har du da i hvert tilfælde en mulighed for det – lidt endnu. For uret tikker. Hvis ikke det skal være til den dyre pris, så skal det nås, inden du dimitterer. Så vil du være bedre til spansk, tyrkisk eller innovation? Skal du starte en iværksætterkarriere ved siden af og tænker, du har gavn af erhvervsøkonomi? Så kan det meget vel være pengene værd for dig at læse HF. Det koster i hvert tilfælde cirka det samme som en aftenskole, til gengæld får man også et diplom.
Parlez-vous français? 16
PRISOPGAVE PRISOPGAVE I KLINISK PSYKIATRI FOR MEDICINSTUDERENDE I KLINISK PSYKIATRI FOR MEDICINSTUDERENDE Danske Regioner udlodder sin årlige Danske Regioner udlodder sin årligei prisopgave for medicinstuderende prisopgave medicinstuderende samarbejdefor med regionerne, Danski samarbejde med regionerne, Psykiatrisk Selskab, Børne- ogDansk UngPsykiatrisk Selskab, Børneog Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk domspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri Selskab for Distriktspsykiatri
Formålet med prisopgaven er at fremme medicinstuderendes for specialerne børneog Formålet medinteresse prisopgaven er at fremme medicinungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. studerendes interesse for specialerne børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Prisen anerkender en særlig indsats på et højt fagligt anerkender niveau. De tre opgaver Prisen en bedste særlig indsats påpræmieres et højt med henholdsvis kr., 15.000 og fagligt niveau. De 25.000 tre bedste opgaverkr.præmieres 10.000 kr. med henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr. Prisopgaven skal have relevans for de psykiatriske specialer og opgavebesvarelsen børdeeksplicit forPrisopgaven skal have relevans for psykiatriske holde sig hertil. Dette vil blive tillagt vægt i bespecialer og opgavebesvarelsen bør eksplicit fordømmelsen. Prisopgaven bør desuden indeholde holde sig hertil. Dette vil blive tillagt vægt i beforskningsmetodiske overvejelser og demonstredømmelsen. Prisopgaven bør desuden indeholde re, at man kan mestreovervejelser disse. forskningsmetodiske og demonstrere, at man kan mestre disse. Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske Fakultet ved henholdsvis Århus, Odense, Ålborg Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske og Københavns universiteter, kan deltage. For Fakultet ved henholdsvis Århus, Odense, Ålborg at ligestille studerende fra alle fire medicinske og Københavns universiteter, kan deltage. For fakulteter der intetfrakrav prisopgaven at ligestillestilles studerende alleom, fireatmedicinske skal være universitetsbedømt. fakulteter stilles der intet krav om, at prisopgaven skal være universitetsbedømt.
Bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget Professor, ledende overlæge, ph.d. Merete
Nordentoftledende overlæge, ph.d. Merete Professor, Nordentoft Professor, overlæge, dr.med. Martin Balslev Jørgensen Professor, overlæge, dr.med. Martin Balslev Jørgensen Professor, læge, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask Professor, læge, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask Teamleder Mikkel Lambach Teamleder Mikkel Lambach
Formkrav Formkrav • Personer der tidligere har deltaget i konkurren• • • • • • • • • • • • •
• • • •
cen, kan ikke Personer der deltage tidligereigen. har deltaget i konkurrencen, kan ikke deltage igen. Tidligere indsendte opgaver kan ikke indgå og vil blive frasorteret. Tidligere indsendte opgaver kan ikke indgå og vil blive frasorteret. Opgaven skal kunne publiceres i sin fulde længde, hvis den skal kunne indgå ipubliceres konkurrencen. Opgaven i sin fulde længde, hvis den skal indgå i konkurrencen. Opgaven må maksimalt bestå af 18.000 tegn/ anslag (med alt inklusiv med undOpgaven må mellemrum) maksimalt bestå af 18.000 tegn/ tagelse figurer/tabeller samt referenceliste. anslag (med mellemrum) alt inklusiv med undtagelse figurer/tabeller samt referenceliste. Der må maksimalt være 6 tabeller/figurer. Der må maksimalt være 6 tabeller/figurer. Der må maksimalt medtages 40 referencer. Der må maksimalt medtages 40 referencer. Der stilles ikke krav til opgavens opbygning. Det står således denkrav studerende frit for at medtage Der stilles ikke til opgavens opbygning. Det abstract, bilag m.v. – såvel abstract og vil står således den studerende frit for at bilag medtage imidlertidbilag tællem.v. med– såvel i de 18.000 anslag. abstract, abstract og bilag vil imidlertid tælle med i de 18.000 anslag. Såfremt en vejleder eller anden person er tilknyttet opgaven, bedes Såfremt en vejleder ellernavnet anden oplyst. person er tilknyttet opgaven, bedes navnet oplyst. Er der tale om en opgave med flere forfattere, skal dertale redegøres for indsenders/indsenderes Er der om en opgave med flere forfattere, selvstændige bidrag ogindsenders/indsenderes rolle i udarbejdelsen. skal der redegøres for selvstændige bidrag og rolle i udarbejdelsen.
Deadline Deadline Opgaverne indsendes elektronisk senest fredag
d. 10. januarindsendes 2020 til: rvi@regioner.dk Opgaverne elektronisk senest fredag d. 10. januar 2020 til: rvi@regioner.dk Mærket: Prisopgave i psykiatri 2019 Mærket: Prisopgave i psykiatri 2019 Vinderen kontaktes direkte. Der må forventes op til to måneders bedømmelsestid. Vinderen kontaktes direkte. Der må forventes op til to måneders bedømmelsestid. Vinderopgaverne offentliggøres i relevante faglige tidsskrifter/nyhedsmedier og på Danske Regioners Vinderopgaverne offentliggøres i relevante faglige hjemmeside. tidsskrifter/nyhedsmedier og på Danske Regioners hjemmeside.
17
Ægdonation Vi kender alle til sæddonation, og de fleste kan nok også godt forestille sig, hvordan det foregår. Ægdonation er derimod et lidt mere mystisk begreb. Mange har nok hørt ordet før, men de færreste ved, hvordan det egentlig foregår i praksis. Af Emma Elisabeth Grud Lund Foto: Colourbox
Jeg har taget en snak med Julie, der, udover at være SUND-studerende, også er ægdonor. Julie er 23 år og har doneret æg tre gange. Og så hedder hun ikke Julie i virkeligheden, da hun ønsker at være anonym i denne artikel. Hendes rigtige navn er dog kendt af redaktionen. Inden min snak med Julie er mit mål at prøve at forstå, hvorfor hun har valgt at donere æg, på trods af det ubehag, der kan følge med.
er modne nok, gives et ægløsningshormon og 34 timer herefter, er man klar til at donere æg. Selve ægudtagningen foregår ved, at en nål stikkes igennem skedevæggen til æggestokkene, hvorigennem man kan suge æggene ud af æggeblærerne. Under hele seancen, kan man følge med på to skærme, imens man holder en veninde/kæreste/søster eller hvem man nu ønsker i hånden for støtte. Fordele og ulemper
Man kan hurtigt blive enig med sig selv om, at ægdonation er af en helt anden kaliber end sæddonation Ægdonation i praksis er, og at det kræver meget mere af Da jeg ikke ved meget om procesdonoren. Jeg prøver at få Julie til at sen bag ægdonation, og hvordan det forklare lidt om de forskellige fordele foregår, beder jeg Julie forklare det. og ulemper, der findes ved ægdonaHun beskriver, at det hele starter med tion. Den åbenlyse fordel for Julie er en samtale hos en læge, hvor man kan selvfølgelig betydningen af den gave, få vendt og drejet man har mulighed de spørgsmål, for at give, og man nu måtte som hun selv sidde med. siger: ”Tan”For eksemken om, at ”Den åbenlyse fordel pel var en jeg måske vigtig overhar hjulpet for Julie, er selvfølgelig vejelse for et barnløst betydningen af den gave, mig, hvordan par, er helt man har mulighed jeg selv ville fantastisk” Af for at give” have det, hvis ulemper kan jeg en dag ikke nævnes, at det kunne få børn,” udselvfølgelig er super dyber Julie, inden hun træls, at man skal stikforklarer, at man efter ke sig selv med hormoner samtalen får taget blodprøpå faste tidspunkter, men Juver samt en genetisk test, så man lie forsikrer mig om, at det ikke er kan blive godkendt. værre, end at man kan tage hormoPå første blødningsdag kontakter nerne med sig, og sætte sig væk, når man så afdelingen og bliver sat i horman skal tage dem. monbehandling. Behandlingen består i, at man skal stikke sig selv i maveOvervejelser i forbindelse med skindet med hormoner hver dag. Horægdonation monerne sørger for, at man modner Julie er selv født ved en sæddonor. flere ægblærer end den ene, der ellers Det har betydet, at hun, siden hun normalt modnes, og samtidig forhinvar helt lille, har vidst, at hendes far drer de ægløsning. Undervejs møder ikke var hendes biologiske far – men man ind til scanning af æggestokkedog var han hendes eneste og henne hver 3.-4. dag. Når ægblærerne
18
des rigtige far. Netop Julies baggrund har gjort, at hun har haft en afslappet og naturlig tilgang til dét at donere æg. Julie forklarer, at hendes omgangskreds også har været meget positivt stemt og både venner, familie og egen læge er kommet med flotte bemærkninger på vejen. Især hendes fars reaktion har gjort hende glad: ”Jeg tror især, at min far er stolt af mig,” beskriver Julie, inden hun afslutningsvist tilføjer: “Han føler, at det er en kærlighedserklæring til ham, at jeg kan se helt bort fra genetikken omkring det, og skelne mellem at være donor og at være forældre.”
Nyuddannet og sin egen chef Det er snart ved at være nogle måneder siden, at mange kandidater afsluttede deres studier på SDU. Mens nogle stadig går arbejdsløse, har andre fundet arbejde, og så er der Mikkel Berg Bagger Jensen, som valgte at starte sin egen virksomhed op og springe direkte ud i at være selvstændig. Det har han snakket med Sund & Hed om. Af Helena Vestergård Andersen Foto: Privatfoto/Pixabay
I sommer færdiggjorde Mikkel sit psykologistudie sammen med alle sine medstuderende. Drømmen, da studiet blev færdiggjort, var at arbejde i psykiatrien eller i internetpsykiatrien. Da det dog ikke lykkedes i første omgang, valgte Mikkel at tage teten i egen hånd.
Mikkel
”Det første, jeg gjorde, var at undersøge mulighederne for et lokale. Da jeg havde fundet det, gik jeg i gang med alt det praktiske, som hvordan man opretter en virksomhed. Hvordan laver man regnskab? Hvordan skal jeg markedsføre mig? Og hvilke målgrupper skal jeg gå efter?” beskriver Mikkel. Alt det praktiske fyldte derfor meget og havde ikke fagligt noget at gøre med selve hans arbejde. Men det skal jo også på plads. Markedsføring
”Jeg søgte nogle stillinger, allerede før jeg var færdiguddannet, men jeg fik dem ikke. Og så ville jeg hellere øge mine chancer og valgte derfor at blive selvstændig,” fortæller Mikkel. Det er dermed ikke gå-på-mod, han mangler. At starte som selvstændig er nemlig oftest noget, der sker langt senere i ens karriere. Hvorfor blive selvstændig? Mikkel havde leget med tanken om at blive selvstændig før, men tanken lå for ham længere ude i fremtiden, før han lige pludselig stod arbejdsløs. Han har tidligere under studiet arbejdet med samtaleterapi, så det at arbejde selvstændigt med patienter lå ikke så langt fra, hvad han tidligere har fået erfaringer fra.
Det første, jeg gjorde, var at undersøge mulighederne for et lokale. Da jeg havde fundet det, gik jeg i gang med alt det praktiske.
Mange oplever måske, at det er fagligt svært at starte på et nyt arbejde. Hvordan gøres tingene lige her, hvordan er rutinen og så videre. Langsomt kommer man mere ind i tingene og hviler mere i, at ens arbejde er godt nok. For Mikkel var det sværeste at skulle promovere sig selv: ”Det sværeste var nok at markedsføre mig selv og finde ud af, hvordan skal jeg på et meget anderledes marked gøre dig det bekendt,” beskriver Mikkel og fortsætter: “Vise mig frem, uden at pege nogen i ansigtet og sige, du har angst, du skal være hos mig. Det handler meget mere om at tage udgangspunkt i dig selv og så vise folk, hvis du nu får angst eller en depression, så er jeg personen at gå til.” Det handler om at tro på, man er god nok og så formidle det videre. Mikkel er egentligt sikker i, at han har erfaring og er god til sit arbejde, men at formidle det skriftligt på en hjemmeside og promovere den, det er ikke altid lige let. Der er rigtig mange måder at være psykolog på, derfor kan det være svært, hvilken vinkel man skal sælge sig selv ud fra. Frihed og frirum Selvom markedsføringen er svær, så er der også en række fordele ved at styre sin egen virksomhed. ”Friheden til at gøre, hvad jeg har lyst til og synes, er den bedste behandling. Selvfølgelig tager jeg udgangspunkt i forskning, men jeg får ikke at vide, at jeg kun må bruge 50 min. på en klient. Jeg kan bruge lige så lang tid, jeg vil og bruge lige den metode, jeg har lyst til,” fortæller Mikkel. I sin hverdag er Mikkel også helt selv herre over, hvornår han vil arbejde og hvornår, han vil holde fri. Selvfølgelig med forbehold for faste møder med patienterne. Hvis du selv er interesseret i at læse mere om Mikkels praksis, så tjek hans hjemmeside ud på psykologsyd.dk.
19
IMCC
med ryggen mod muren Med ét er tæppet trukket væk under IMCC. Den gamle forening har fået afslag på det driftstilskud, der ellers er deres økonomiske fundament. Men hvad er driftstilskudet, og hvor kommer pengene egentlig fra? Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Colourbox
Det er almindeligt gråt efterårsvejr, da beskeden tikker ind på IMCC’s sekretariat i København. Et afslag. Afslaget kommer fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og omhandler det økonomiske tilskud, der under normale omstændigheder bærer store dele af foreningens økonomi. Tilskuddet ligger normalt i omegnen af 1,7 millioner kroner eller lige knap 50% af de penge, der strømmer igennem foreningen årligt. Pengene, der under normale omstændigheder blandt andet er med til at drive det sekretariat af fuldtidsansatte, der er hele foreningens puls, mangler altså pludseligt i en forening, der netop ikke arbejder for profit. Tilbage står altså IMCC, godt nok med cirka 3 millioner på bankbogen efter seneste regnskabsår, men med et gabende hul i kassen. Hvor kommer pengene fra? Det kan virke abstrakt, når man ser det udefra, at en forening jonglerer med et tilskud på over en million fra en anden forening – og at samme kan forsvinde pludseligt. Kort og godt kommer pengene fra ”dig og mig”, som det siges i reklamerne. Pengene stammer fra tipsmidlerne, overskuddet fra Danske Spil (der blandt andet har Lotto, Oddset og online casino-spil), og uddelingen styres af DUF. DUF har nedsat et tipsmiddeludvalg, der beslutter, hvem der skal have hvor
20
mange penge. I uddelingen af midlerne inddeles ansøgerne i forskellige grupper, gruppe A-E. Grupperne er inddelt ud fra nogle målbeskrivelser, og hvordan medlemmernes udvikling prioriteres. Grundlæggende uddeles flere penge per medlem i gruppe A end i B, flere i B end i C osv. I gruppe A finder man ungdomspolitiske partier, i gruppe B foreninger der tager sig af udveksling, religiøse foreninger og spejdere. Først i gruppe C findes IMCC. Twistet er så, at der de seneste år er sket et fald i tipsmidlerne, fordi der spilles mindre igennem Danske Spil. Og med færre disponible penge har der altså skulle omprioriteres. Og et af ofrene er IMCC. Men hvad så nu? Foreløbigt er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for IMCC.
Der skal findes en plan. Og en bæredygtig en af slagsen. For hvor går man hen, når man pludseligt mangler 1,7 millioner? Foreningens skæbne bestemmes måske den 14. december, når der er generalforsamling i Odense. Indtil da stiller man sig fra IMCC’s side uforstående overfor det pludseligt fjernede tilskud. ”DUF har igennem en toårig periode været fuldt informeret om vores planer (...), og DUF har løbende godkendt disse planer. Vi har arbejdet gennemsigtigt og været i dialog under hele processen, og at vi ikke bliver mødt med samme gennemsigtighed og dialog ved sådan en vigtig afgørelse er dybt bekymrende. I sidste ende vil det være lokalmiljøet og de unge frivillige, der lider det største tab. Et tab, vi mener, er helt unødvendigt,” siger Julie Lauritzen, forperson, IMCC.
Hvad er DUF?
Hvad er IMCC?
• DUF er en paraplyorganisation for de ikke-sportslige foreninger i Danmark
• IMCC er en forening, der består af flere ’aktiviteter’
• DUF varetager blandt andet uddeling af tipsmidler • DUF uddeler mere end 130 millioner kroner om året til børne- og ungdomsarbejde.
• Aktiviteterne opererer som små foreninger i sig selv, men har fælles økonomi og bestyrelse i IMCC • I Odense tæller aktiviteterne blandt andet FFF, Sexekspressen og Bamsehospitalet
Genoptryk
Hvad gør man, hvis man opdager, at nogen snyder til eksamen?
Og hvad sker der, med dem der gør? Vi har tjekket op på reglerne om, hvordan man forholder sig, når der er snydere på spil. Af Katia Damsgaard Højsager Foto: Colourbox
Eksamenssnyd for begyndere Eksamenssnyd kan være mange ting og kan blandt andet afhænge af eksamensform og eksamenssted. Og selvom man skulle tro, at hvis man snyder til eksamen, snyder man kun sig selv, så er det faktisk vigtigt for universitetets og uddannelsens image, at de studerende ikke snyder. Hvis et universitet slækker på kontrollen og ikke fanger snyderne, bliver eksamens- og uddannelsesbeviser værdiløse. Når man er færdig med sin uddannelse, skal arbejdspladserne kunne stole på, at man har den faglighed, eksaminerne fordrer. Hvis du opdager snyd Derfor er det også vigtigt altid at rapportere det til eksamensvagter, eksaminatorer, censorer eller nogen, der i øvrigt har med afviklingen af eksamen at gøre, hvis du opdager, at andre snyder. Hvis det er en stedprøve (altså en eksamen, der foregår et bestemt sted, for eksempel en skriftlig eksamen), vil det typisk være eksamensvagten, du kan kontakte. Han eller hun vil undersøge, om der er noget, de kan gøre på stedet. Hvis det er en bestemt person, du har opdaget snyder, kan eksamen-
svagterne, hvis der er stærkt begrundet mistanke, bede personen forlade eksamenslokalet. Hvis der ikke er tale om stedprøver, men for eksempel 24 timers eksaminer, kommer udfaldet til at afhænge af, hvad for en slags snyd, der er tale om. Det vil aldrig gå ud over dig, hvis du informerer om eksamenssnyd. Uanset hvilken slags snyd, du har opdaget, vil din eksamen ikke blive berørt af det. Du kan således ikke blive stillet til ansvar for andres snyd, og hverken din eller dine ikke-snydende medstuderendes eksamen vil bortfalde. Hvad sker der med dem, der har snydt? Eksamenssnyd behandles efter ”Regler om disciplinære foranstaltninger ved Syddansk Universitet”. I grove træk betyder det, at hvis en ansvarsperson har begrundet mistanke om, at en person har snydt, vil der blive holdt et møde mellem studielederen, den studerende og eventuelt repræsentanter fra Studieservice. Mødet sikrer, at den studerende får mulighed for at forklare sig og tale sin sag. Herefter skrives en indstilling til rektor, der afgør, hvilke konsekvenser det skal have. Konsekvenserne afhænger både af, hvor alvorligt snyd,
der er tale om, om den studerende tidligere har fået advarsler samt opgavens størrelse. Det er altså værre at snyde i dit kandidatspeciale end i en lille multiple choice eksamen. Rektor har fire sanktionsmuligheder: Han kan tildele en advarsel, han kan forhindre, at den studerendes opgave bliver bedømt og eksamen skal tages igen, den studerendes karakter kan annulleres og eksamen skal tages igen, eller han kan bortvise den studerende midlertidigt eller permanent. Helt konkret vil det ofte give en midlertidig bortvisning på et helt semester, hvis man gemmer ting i udklipsholderen på sin computer før eksamen, og så indsætter dem i sit dokument under en skriftlig stedprøve. Når man bortvises, ophører ens indskrivning, hvilket vil sige, at man ikke har nogen tilknytning til universitetet og dermed også mister sin SU. Det gælder også ved en midlertidig bortvisning. Her skal man selv henvende sig til universitetet, når ens bortvisning er ophørt, for at blive indskrevet på sin uddannelse igen. Hvis du vil se eksempler på, hvad der tæller som eksamenssnyd kan det gøres på mitsdu.dk/da/ vejledning/studieregler/eksamen/eksamenssnyd/snyd.
21
Kravl ind i et digitalt memo-land København-baserede Memorix er helt klart værd at holde øje med, når man er sundhedsvidenskabelig. Deres vision er klokkeklar. Det skal være sjovt at lære – og det skal være nemt. Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Privatfoto
Det er overvældende den første gang. Når man står og ikke ved, hvad der er op og ned i anatomien, biokemien eller fysiologien. Når nervebanerne snor sig tre gange for meget om sig selv til, at man overhovedet kan forstå det. Og i desperation har mange studerende tidligere brugt rim, remser og huskeregler. Frække ordspil, der skal være mindeværdige, men også have en værdi for den studerende. En af de teknikker, der ofte høres om i den kontekst, er memo-teknikken. Gjort populær af Oddbjørn By og i Danmark helt konkretiseret til medicinstudiet af Sebastian Schmidt. Konkret drejer det sig om, at man har et ’tankepalads’ som man så gransker for ting. Og hver ting inde i ens palads har en symbolik for noget ude i verden. For eksempel kan en karpe være musklen Flexor Carpi Radialis. Og på den måde gemmer man sine rim og remser i sit palads. Et palads man selv møblerer. Problemet er dog, at det er tidskrævende at indrette et sådant ’tankepalads’ – og her kommer Memorix ind i billedet. We just want to make learning more fun Memorix udspringer af to ingeniører. Tidligere ansat på LEGO, men nu på iværksætterrejse med lange arbejdsuger og sparsom, om nogen, løn. Og ligesom på LEGO kan man se Memorix’ produkt som læring på en sjov måde. I stedet for, at man selv skal designe sit tankepalads, så ligger banerne klar til en. Målet er, at det skal være stimulerende på
22
flere måder. Ved at gemme al udenadslæren i en rummelighed – hvad står på den enkelte hylde – får man stimuleret langt flere aspekter af hjernen. Derudover ligger der en klar plan om gentagelse og læring herigennem. Ved man for eksempel, man skal til biokemieksamen i maj, så skriver man det ind i Memorix, og så får man flere gange op til maj notifikationer om, at det er ved at være tid til at øve biokemi igen. Altså lader man blot en computer holde en i ørerne og trække en til lærings-truget. The Pinterest of learning En klar værdi skinner igennem, når man taler med stifterne af Memorix. De vil være ”The Pinterest of learning”. På den måde forstået, at de ønsker en stor database af tankepaladser, man kan gå ind og blande efter behov. Så der er mulighed for at sige ”lige de tre paladser her, er nok for mig”, når man skal lære sin anatomi. Men det stiller store krav til deres værktøj. Derfor har store dele af det første år også gået med at få udviklet, testet og så udviklet igen. Samtidig er håbet, at der på længere sigt er studerende, der vil lægge deres egne paladser ind til deres medstuderendes gavn. Og så håber de på, det går stærkt. For der er ingen tvivl om, at de selv har set værktøjets store potentiale. Et potentiale de for nyligt har fået bekræftet ved at teste på 40 sygeplejerskestuderende. Herfra er det kun et spørgsmål om tre ting. ”Når vi har en hjemmeside, man husker, et værktøj, der er nemt at bruge, og en god database af indhold, så tager vi Danmark med storm.”
HUSK
NYE ÅBNIN
GST
IDER Tirsdag 10:0 0 - 15:00 Onsdag 13:0 0 - 17:00 Torsdag 10 :00 - 15:00 Mandag og fredag lukk et
BLIV MEDLEM AF FADL - sammen bliver vi bedre læger KÆRE MEDSTUDERENDE
Tillykke med din plads på medicinstudiet. Det er et krævende, men også fantastisk studie, så glæd dig til de kommende år! Velkommen også til FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, som er din fagforening og interesseorganisation.
FADL.DK/blivmedlem
Det er os, der sikrer de helt unikke løn- og ansættelsesvilkår, du har som studerende ansat i sundhedsvæsenet. Vi arbejder også politisk med uddannelses- og forskningspolitik til fordel for dig som medicinstuderende. Og så har vores forening ikke mindst en række forskellige medlemstilbud til dig: Billige og gode forsikringer, studierelevante kurser, god juridisk rådgivning og mange forskellige sociale aktiviteter. BRUG DE LÆGESTUDERENDE
FADL er din hjælpende hånd, og vi vil gerne være dit samlingspunkt på studiet. Kom forbi på vores kontor på Hunderupvej 67 for at lære os nærmere at kende – eller hold øje med det næste FADL-arrangement.
- AFHJÆLP PERSONALEMANGLEN I SUNDHEDSVÆSENET
Der er cirka 9.500 lægestuderende i Danmark, så potentialet for at bruge lægestuderende som arbejdskraft i sundhedsvæsenet er stort!
plakater E2019 ny.indd 4
Rasmus Eika Jørgensen Formand, FADL Odense
KURSER I FADL
27-08-2019 13:35:24
FELTKONTOR KANTINEN WP19: 19/11 + 4/12 2019 FELTKONTOR CAMPUS V. U1: 3/12-2019
Du kan stadig nå det...
Kandidatkurser Psykiatri den 2-3/12-2019 Gerontofarmakologi og polyfarmaci 10/12-2019 Bachelorkurser Eksamensforberedende kursus B2 14-15/12-2019 Eksamensforberedende kursus B4 4-5/1-2020 Se hele kursusoversigten på mit.FADL.dk Tilmelding via mit.FADL.dk
KONTAKT FADL Hunderupvej 67 5230 Odense M
Sundoghed 04-2019.indd 1
FADL.dk 41 90 96 01 okf@fadl.dk
14-11-2019 10:02:05
BØGER Akutte medicinske tilstande Akutte medicinske tilstande er blevet gennemrevideret og genudkommer med en ny udgave. Denne gang udkommer kittelbogen med et læsevenligt og flot design, der gør bogen velegnet til hurtigt opslag, hvis man skal diagnosticere eller behandle en livstruende tilstand. Bogen er fyldt med gode illustrationer og billeder, der bidrager til et hurtigt overblik og bedre forståelse. Bogen er bredt dækkende, men går stadig i dybden med de forskellige emner – endda også med det psykiatriske koncept denne gang. Akutte medicinske tilstande er skrevet til den medicinstuderende i klinik og er meget velegnet til dette formål. Bogen kan desuden bruges som opslagsværk i andre tilfælde, hvor man mangler en kort og præcis forklaring af en akut medicinsk tilstand. Akutte medicinske tilstande af Nina Skavlan Godfredsen, Christina Rostrup Kruuse, Andreas Munk Petersen, Jacob Tfelt-Hansen og
Jeg vil varmt anbefale Akutte medicinske tilstande som en lommebog, til de medicinstuderende, der skal ud i klinikken – den er en glimmerende hjælpende hånd at have med sig, hvis man skal have en hurtig gennemgang af en sygdom, procedure eller tilstand.
Tina Vilsbøll. DKK 289,95 Anmeldelse af: Stinne Tranekær, medicinstuderende FADL’s forlag - 13. udgave Udgivelse: 2019 ISBN: 9788793590892
Neuroanatomi - et kompendium Neuroanatomi - et kompedium kommer med sine 144 sider og 19 kapitler godt rundt om centralnervesystemet. Kompendiet er en sand gave til den medicinstuderende, der læser op til eksamen i modul B9 (Hjerne og sanser), da det har en intuitiv, systematisk og koncis opbygning, uden at der er sparet for meget på detaljerne. For den studerende, der savner overblik og vil have hjælp til at differentiere, hvornår nok er nok med hensyn til, hvad man bør vide om for eksempel centralnervesystemets udvikling, hjernens ventrikelsystem, medulla spinalis (rygmarven) eller cerebellum (lillehjernen), er Neuroanatomi - et kompendium en god rettesnor.
Neuroanatomi - et kompendium af Lianna Qazo, Stefan Cobanovic, Romario Jalal Gorgis DKK 176,75 Anmeldelse af: Dalal A. Alyas,
medicinstuderende Forlag Munksgaard 1. udgave - 144 sider Udgivelse: 2019 ISBN: 9788762818620
24
Kompendiet er ligesom histologi-kompendiet til Genesers histologi skrevet af studerende for studerende, og de to kompendier minder da også om hinanden i deres præcise og oversigtsgivende form: Har man været glad for histologi-kompendiet er Neuroanatomi - et kompendium dermed en god investering på trods af enkelte forskelle. Forskellene er blandt andet, at neuroanatomi-kompendiet er mere selvstændigt, da det ikke bygger på en bestemt lærebog. Det er også modsat histologi-kompendiet rigt på illustrationer og formår med sine talrige tabeller at give et hurtigt overblik af stoffet, som flere siders tekst næppe ville kunne i samme grad. Det er dermed især på overblik, at neuroanatomi-kompendiet scorer højt. Kompendiet er desuden særdeles taske-venligt med sin lette vægt, og det har meget ’luft’ mellem linjerne og plads på siderne til at tilføje ekstra skriblerier - for selv hvis man normalt ikke skriver i bøgerne, føles det anderledes med dette kompendium grundet dets hæftelignende form. Paperback omslaget følger også den relativt billige pris på omkring et par hundrede kroner afhængigt af, hvor man køber det henne.
Psykiatri - En lærebog om voksnes psykiske sygdomme Denne 6. (og nyeste!) udgave af Psykiatri er et must for den medicinstuderende, der leger med tanken om at være psykiater eller blot, som undertegnede, er ualmindeligt interesseret i menneskesindets veje og vildveje. For den almindeligt interesserede medicin- eller anden sundhedsstuderende er den ikke et must, men en flot bonusbog, når undervisningen vedrører psykiatrien (det gælder for medicinstuderende især på modul K5).
Psykiatri af Poul Videbech, Morten Kjølbye, Thorkil Sørensen & Per Vestergaard (RED.) DKK 388 Anmeldelse af: Dalal A. Alyas, medicinstuderende FADL’s forlag 6. udgave Udgivelse: 2018
Psykiatri er med sine 15 kapitler en grundig gennemgang af psykiatrien sygdom- såvel som behandlingsmæssigt set. Bogen kommer ind på psykiatriske lidelser, forstyrrelser, tilstande og behandlingsmetoder samt retspsykiatriske, samfundsmæssige og historiske aspekter. Det faglige niveau er højt, og bogen er ikke bleg for begreber. Derfor er det på sin plads, at kapitel 1: Psykiatriens grundbegreber præsenterer begreberne, så alle kan være med. Fra ende til anden er Psykiatri systematisk, overbliksgivende og dybdegående. Hvert kapitel indledes med ”Psykiatriske highlights”, hvor de vigtigste pointer fremføres, mens resten af kapitlet sørger for detaljer. Indimellem fremvises tabeller, figurer og sygehistorier, hvilket giver en oversigt over blandt andet symptomer og diagnostiske kriterier samtidig med, at især sygehistorierne hjælper med at skelne forskellige lidelser fra hinanden. Er du lidt af en hypokonder, så frygt ej, for bogen klassificerer så effektivt, at man bliver skarp på både symptomer og kriterier (og ellers læs side 162 om hypokondertilstand… vi har alle været der…)
ISBN: 9788777499807
For nuanceringens skyld, skal det påpeges, at bogen med en pris 549,95 kroner har billigere alternativer, samtidig med, at man kunne have ønsket sig flere sygehistorier, da nogle sygdomme kan udarte sig i forskellig adfærd. Kort sagt: Psykiatri er en bonus - ikke et must.
Sundshedsteknologi i Praksis Hvilken plads har teknologi i Danmarks sundhedssystem i fremtiden, og hvordan implementerer vi den mest hensigtsmæssigt? ”Sundhedsteknologi i praksis” beskæftiger sig med disse to spørgsmål på et ret overordnet niveau, så læseren får et bredt overblik over hele den teknologiske front. Der står i bogens introduktion, at den henvender sig til sundhedsprofessionelle i bred forstand, og primært bachelorstuderende; men her må jeg erklære mig aldeles uenig. Bogen indeholder mange forklaringer på ting, man må forventes at vide som sundhedsfaglig, som for eksempel hvad antibiotika er, men mangler derimod forklaringer på ord så som gevinstrealisering. Man henledes derfor til at tro, at bogen ikke er skrevet til personer i klinikken, men fagfolk som har fokus på ledelse og implementeringsstrategier. Bogen vil da være udmærket til den nysgerrige sygeplejerske- eller lægestuderende, eller folk som er interesseret i implementering af teknologi i sundhedssektoren.
Sundhedsteknologi i Praksis af Maj Siercke Bergstedt og Martin Sølvkjær, DKK 329,95
Hvis du går ind til denne bog, med en forventning om 300 siders beskrivelse af sundhedsteknologi, bliver du skuffet. Går du derimod ind, med en forventning om 100 siders teknologi, 100 siders ledelsesstrategier og 100 siders etiske overvejelser, teambuilding, mm., er dette bogen for dig.
Anmeldelse af: Jens Specht, medicinstuderende FADL’s forlag 1. udgave Udgivelse: 2019 ISBN: 9788777499326
25
Har du interesse for radiologi? Har du en radiolog gemt i dig og har du lyst til at komme på kongres, møde nogle flinke radiologer og høre nogle spændende indlæg? Så tilbyder Dansk Radiologisk Selskab (DRS) nu, at du kan komme gratis på DRS-årsmøde i Århus 29.-31.januar 2020. Vi betaler kongresgebyret (inklusiv socialt arrangement dag 1 og festmiddag dag 2) – du står selv for evt. transport og overnatning. Hvem kan søge:
Medicinstuderende med interesse for radiologi
Krav:
Du har interesse for radiologi og sender en motiveret ansøgning om hvorfor vi skal vælge dig. Vi forventer et kort referat, der evt. vil blive lagt op på vores hjemmeside eller kommer i vores medlemsblad
Ansøgning sendes til:
sekr@drs.dk
Frist:
1. december
Antal legater:
8 legater fordelt på landets 4 universiteter
Se mere om Årsmødet på http://2020.drs-aarsmoede.dk/ Se mere om Dansk Radiologisk Selskab på www.drs.dk
Mvh Bestyrelsen i Dansk Radiologisk Selskab
Drømmer du om at blive kirurg? Så kom til kursus med SAKS!
Bliver du læge til vinter? Så vil Lægeforeningen og Yngre Læger gerne invitere dig til kurset Yngre læge – Kick off og kandidatfest.
28/11 28/11 Laparaskopi kursus 11/12 Foredrag i aortaklap- ??/?? kirurgi 13/12 13/12 Akutte håndgreb
På Yngre læge - Kick off får du tips til overgangen fra stud.med. til læge. Det er gratis at deltage i arrangementerne, og det kræver, at du melder dig til. Gå ind på læger.dk eller yl.dk. På gensyn. Lægeforeningen / Yngre Læger
Det er vores verdensmål!
Dekanens hjørne
Inden sommerferien meldte SDUs rektor og bestyrelse ud, at SDU vil arbejde med de 17 verdensmål. Det er SDU så småt gået i gang med – men det er stadig nyt for os, og vi har brug for at finde ud af, hvordan vi skal arbejde målrettet med verdensmålene, så det bliver klart, hvordan man også som medarbejder og studerende kan tage del i bevægelsen. Og som fakultet: Hvordan skal vi på SUND arbejde med verdensmålene? Derfor havde vi til SUNDs årlige strategiseminar for ledelsen sat fokus på vores verdensmål, og på hvordan vi kan arbejde med dem. Af Ole Skøtt, Dekan
Til at inspirere os havde vi besøg af Kristian Jensen (V), Flemming Bridal Rasmussen (SDU) og Karen Søgaard (SUND). Det gav os et solidt afsæt for at drøfte vores verdensmål. Kristian Jensen nævnte det 18. ikke-nedskrevne verdensmål: Leave no one behind, som understreger, at verdensmålene handler om et større formål – ikke blot delmål som den grønne dagsorden, men om en fremtid for alle og hele verden. Flemming Bridal Rasmussen, der har været med til at drive opstarten af SDUs arbejde med verdensmålene i gang, huskede os på, at vi som ledergruppe har et betydeligt medansvar i forhold til at få arbejdet til at betyde noget for medarbejdere og studerende. Og det ansvar vil vi løfte. Professor Karen Søgaard fortalte om sit videnskabelige arbejde med fysisk aktivitets og inaktivitets betydning for blandt andet muskel og ledsmerter. Og om betydningen af implementering og motivation i forbindelse med fysisk aktivitet og intelligent motion i arbejdstiden. Det er aldrig let at ændre vaner og adfærd, så når vi skal tage vores egen medicin (som det så populært siges), skal bevægelse/Active Living på arbejdspladsen og i studiemiljøet indbygges i vores kultur på fakultetet.
Konkrete projekter Vi havde givet os selv den opgave at finde måder at arbejde med verdensmålene, hvor også medarbejdere og studerende får mulighed for at blive en del af arbejdet.
Projekterne skal genovervejes og planlægges, så de er både realistiske og ambitiøse. De skal betyde noget, de skal sætte fokus på verdensmålene – og de skal være en del af vores hverdag.
Efter en frisk Walk ’n Talk kom der mange gode og vigtige idéer på bordet, men ikke alt kan igangsættes på én gang. Fem idéer vil vi kigge videre på hen over vinteren. Ideerne kan videreudvikles og inspirere til andre projekter. Men det vigtige er, at vi kommer i gang med konkrete projekter i vores arbejde med verdensmålene.
De ovenstående forslag bliver ikke de eneste SUND-projekter, der arbejder med verdensmålene, det er blot en start. Ud over de nye projekter falder næsten alle SUNDs forskningsprojekter inden for arbejdet med verdensmålene, så det at arbejde med verdensmålene ligger naturligt ind i SUNDs identitet. SDU og verdensmålene
De fem projektidéer handler om: • Når du beskriver dit Ph.D.-projekt, skal du i et impact-afsnit gøre dig overvejelser om anvendelsen af dit projekt samt forholde dig til verdensmålene • Alle SUNDs uddannelser skal have et modul med Global Health-perspektiv • Alle SUNDs uddannelsers studiestartopgave skal indeholde et verdensmålsperspektiv • Højst 50 % af ansatte og studerende skal i den nærmeste fremtid transportere sig fossildrevent til og fra SDU
Det er selvfølgelig ikke kun SUND, der arbejder med verdensmålene på SDU. Det gør alle fakulteterne og fællesadministrationen. Og samtidig med at vi hver især igangsætter forskellige relevante projekter, er det også vigtigt, at vi tager hinandens projekter til os – og at vi øger den tværfaglige dialog og udvikler projekter, der kan bidrage til at løfte alle verdensmålene.
Vi er enige i, at de 17 verdensmål ikke bare er FNs verdensmål – det er vores verdensmål! Lad os handle og bidrage til, at verdensmålene nås.
• Fokus på fysisk (Active Living) og mental (Mindfulness) sundhed med tilbud til ansatte og studerende
27
Har du et indlæg? Sund & Hed modtager med glæde indlæg fra studerende, undervisere og personale tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det kan være reportager fra relevante begivenheder, rejsebeskrivelser, kommentarer, debatindlæg eller andet. Hvis du er i tvivl, om dit indlæg hører hjemme i Sund & Hed, så skriv til os og spørg.
nye steder i Odense, hylende morsom og kan levere en fast klumme? Skriv endelig til os på sundoghed@sundoghed.dk hvis du har en god idé til faste indlæg eller enkeltstående artikel.
Har du en ide til et mere ast indlæg til bladet, eller har du lyst til at være fast tilknyttet som skribent på forskellige slags indlæg, så kontakt os også endelig. Emnet, du skriver om, skal være relevant for SUND, men ellers bestemmer du selv. Måske skal du på udlandsophold eller praktik og vil skrive studiedagbog? Eller måske er du god til at spotte
Er du vores nye boganmelder? Er du SUND-studerende og interesseret i at anmelde en af de bøger, vi har liggende, mod til gengæld at få lov til at beholde bogen efterfølgende? På Sund & Hed modtager vi ofte bøger fra især FADL’s forlag, Munksgaard og Wolter Klüwer/Lippincott. En af disse bøger kan blive din, hvis du blot vælger at binde dig til at anmelde bogen. Det eneste krav er, at du skal være studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt selv kunne hente bogen i Odense. Se mere om, hvilke bøger, du har mulighed for at anmelde samt formelle krav på vores hjemmeside: www.sundoghed.dk/boganmeldelser/
Foto: Pixabay