Skoven i byen / byen i skoven

Page 1

SKOVEN I BYEN / BYEN I SKOVEN FRA IDRÆTSOMRÅDE TIL AKTIVT NABOMØDE

1


“Vi tror på, at vi ved at skabe byrum, der er gjort noget særligt ud af, kan vi få de mennesker, der skal bruge rummene til at føle, at de er værd at skabe noget særligt til” Juul & Jankowski

“Skoven i byen / byen i skoven” Et afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Projektet er udarbejdet af Natasja Jankowski & Sofie Schytz Juul med vejledning af Arkitekt MAA Karina Mose & Arkitekt MAA Tom Mose For mere information kontakt: natasjajankowski@gmail.com // sofie.schytz.juul@gmail.com

2


SKOVEN I BYEN/BYEN I SKOVEN Et rum fyldt med træer

s. 7

Holmbladsgadekvarteret

s. 9

Fra idrætsområde til aktivt nabomøde

s. 11

En åben programmering

s. 15

Den samlede disponering

s. 17

Designstrategien

s. 19

Lysstrategien

s. 27

Amatur og stiforløb

s. 35

Møblerne

s. 39

Den additive møbelserie

s. 41

Grundens potentiale

s. 43

3


4


5


Byen

Indgangs rummet/ lommeparken

Skoven

Lysningerne/ aktiviteterne

Skoven

Indgangs rummet/ lommeparken

Byen

Det oplevelsesforløb vi har ønsket at skabe

Hele grunden med skov og lysninger

6


ET RUM FYLDT MED TRÆER Udgangspunktet for dette forslag var at skabe et fælles uderum, som ikke allerede eksisterede i Holmbladsgadekvarteret. Derfor valgte vi at omdanne et drætsområd til en birkeskov med små specielindrettede lysninger, hvori forskellige idræts- og sociale aktiviteter kan foregå side om side med skoleundervisning, og hvor natur- og fugleliv er tilstede hele året rundt.

7


6000m2

11000m2

Grunden i dag

Grunden + de ubenyttede arealer

Kort over København Holmbladsgade kvarteret Den valgte grund

8


HOLMBLADSGADEKVARTERET Som en del af bydelsplanen for Holmbladsgade kvarteret, har Amager Øst lokaludvalg, Sønderbro Skole, gadeprojektet “Buret” og Sundby Fritidshjem gået sammen om at foreslå Københavns Kommune et fælles renoveringsprojekt af Sønderbro Skoles idrætsområde, så det i fremtiden også kan benyttes af kvarterets beboere efter skolens lukketid. Idrætsområdet, som blev anlagt i 1975, er efterhånden meget nedslidt, og både grundens idrætsfaciliteter og beplantning trænger til en kærlig hånd. På grund af den meget mangelfulde belysning bliver grunden ikke brugt optimalt i aftentimerne, og mange føler sig utrygge ved at færdes igennem området. For at området opnår en bedre forbindelse til kvarteret omdannes fem mindre i dag ubenyttede områder mellem de omkringliggende bygninger til små specielt designede lommeparker.

9


10


FRA IDRÆTSOMRÅDE TIL AKTIVT NABOMØDE Vi vil skabe åbenhed og imødekommenhed via: - En belysning af stisystemet og funktionerne - En afskaffelse af det eksisterende hegn - En bedre synlig forbindelse mellem området og resten af kvarteret Vi vil skabe en forbedret funktionalitet via: - At skabe en kombination af definerede funktioner og åbentprogrammerede funktioner - At områdets indretning afspejler de forskellige brugergruppers behov og på samme tid opfordrer til udøvelse af de selvorganiserede bevægelsesaktiviteter på tværs af alder og køn - En tilpasning af belysningen for at forlænge områdets anvendelsestid ind i de mørke timer Vi vil skabe en forbedret oplevelse af sikkerhed og tryghed via: - At tilpasse belysningen til at sikre brugerne et passende lysniveau til områdets forskellige funktioner - At placere funktioner og belysning således, at de har en præventiv effekt på kriminalitet og derved skaber sikkerhed og tryghed Vi vil skabe oplevelse af naboskab via: - Design af og placering af diverse funktioner - At skabe sociale opholdsmuligheder og tilskuerarealer således, at der kan opstå interaktion mellem forskellige brugergrupper - En identitetsskabende belysningsstrategi, der brander området, så lokalbefolkningen får et mere positivt syn på stedet

11


12


13


Skoleidræt

+ Fritidsaktiviteter

+ Socialt samvær

+ Natur

+ Gennemgangsrum

=

SKOVEN I BYEN BYEN I SKOVEN 14


EN ÅBEN PROGRAMMERING For at dette nye sted kan rumme de mange forskelligartede ønsker og behov, som de forskellige brugergrupper har, er programmeringen af stedet meget åbent. Her kan skoven danne den samlende ramme for, at alle de forskellige idræts -og sociale aktiviteter kan foregå side om side. I skovens lysninger vil der være en række klart definerede aktiviteter så som trampoliner, basketballnet, fodboldbaner, udendørs fitnessudstyr, gynger og lignende. Disse funktioner er nemt genkendelige og er lige til at gå til. I kombination med disse har vi udlagt en række åbent programmerede aktivitetsflader så som vægge, trapper, plateauer og andre genkendelige byelementer, hvor det er meningen, at brugerne selv skal aktivere dem efter eget ønske. På den måde kan de mange forskellige brugergrupper se en del af deres behov opfyldt på dette nye sted, men samtidig også blive inspireret til nye og andre typer af aktivitet.

15


Børnehuset “Villa Boheme” integreret institution, vuggestue og børnehavne Sundby Fritidshjem

INDGANGSRUM PASSAGEN

Gadeprojektet “Buret” (gratis alternativ til fritidsklub med en daglig leder)

INDGANGSRUM BÅLPLADSEN

INDGANGSRUM VENTERUMMET

Jacob Holms minde vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklub

MØDESTEDET

Sønderbro Skole

GRÆSPLÆNEN

Sønderbro Skoles Idrætshaller

FITNESSCENTRET UNDERVISNINGSLOKALET HOVEDSTIEN

SPORTSPLADSEN

INDGANGSRUM STRANDEN

INDGANGSRUM PAUSERUMMET

Frankrigsgade Svømmehal

Amager Centret

IDRÆTSLOKALET

Frankrigshusene ejerboligforening

16


DEN SAMLEDE DISPONERING Ud fra en analyse af den nære kontekst er der udlagt en række forskellige funktioner specialt tilpasset de umiddelbare naboer og deres behov. For eksempel er enden af Geislergade omdannet til et ude “venterum” med legeplads og byrumsmøbler, så alle de forældre og søskene, der venter på skovbørnehavens hjemkomst, har et sted at sidde og noget at fortage sig imens. Ligeledes skabes der en mere naturlig forbindelse mellem Frankrigsgades Svømmehal og Sønderbro Skoles idrætssale ved at grunden bag svømmehallen omdannes til et strandlignende område, hvor svømmehallens gæster kan sættes sig ud i solen og nyde noget koldt at drikke, imens skoleelever kan spille beachvolley eller lege i sandet. I området tæt omkring Villa Bohemes legeplads, som jo er offentlig tilgængelig efter klokken 17, etableres bålplads og byrumsmøbler, så familier kan grille og spise sammen, mens deres børn leger eller sopper i en specialdesignet “vandpyt”. Det er også i denne lommepark, at Sønderbro Skole får mulighed for at kunne udleje en dertil indrettet flade til eksempelvis Riccos Kaffebar, som ville kunne sælge kaffe til forældre fra en mobil kafffevogn om eftermiddagen eller i weekenderne.

17


Belysningen

Opholds- og siddemøbler

De åbent programmerede byelementer

De programmerede aktiviteter

Beplantningen

Terrænnet og belægningen 18


DESIGNSTRATEGIEN For at få de fem nye lommeparker og idrætsarealet til at hænge mere naturligt sammen og blive til et nye samlet område med en samlet identitet er der udarbejdet en designstrategi bestående af seks lag. På den måde får hele grunden en større visuel sammenhæng via design og materialer.

19


Terrænnet og belægningen Terænnet er inspieret af det naturligt bakkede landskab, som man finder i skovbunden. Belægningern i indgangsrummene og på hovedstien består af lys tegl, og hvor der er aktiviteter og kræves en blødere belægning er der lagt henholdsvis græs, gummigranulat og sand.

Beplantningen Skoven består af forskellige sorter af birketræer sat i et grid, der gør at kronernen aldrig vokser tæt sammen, men altid tillader lyset at trænge ned på grunden. De nuværende træer på grunden bevares og indgår som en naturlig del af den nye skov.

De programmerede aktiviteter I skovens lysninger placeres forskellige veldefinerede idrætsog sportsfunktioner, som er let genkendelige og nemt kan indgå i skolens idrætsundervisning og som en del af kvarterets forskellige fritidsaktiviteter. 20


De åbent programmerede flader I kombination med de programmerede aktiviteter er der udlagt en række åbent programmerede aktivitetsflader, så som vægge, trapper, plateauer og andre genkendelige byelementer, hvor det er meningen, at brugerne selv skal aktivere dem efter eget ønske.

Opholdsstrukturerne Der er skabt en serie af additive møbler til grunden, bestående af siddeflader, liggeflader og aktivitetsflader. Disse kan kombineres efter behov og efter de funktioner, som de skal stå i forbindelse med. På den måde imødekommer de både et behov for socail samvær og individuelt ophold.

Belysningen Der er udarbejdet en tredelt belysningsstrategi til grunden, som arbejder ud fra tre hovedfokusområder: - Sikkerhedsbelysning - Identitetsskabende belysning - Funktionsbelysning 21


22


23


24


25


Område Stier i centrale byområder Stier med trafikal funktion Rekreative stier Øvrige stier

Belysningsklasser E1 E2 E3 E4 eller ubelyste

Udifferentieret belysning Byen

Lux krav 7 lux 4 lux 1,5 lux >1 lux

Differentieret belysning Vores grund

26


LYSSTRATEGIEN Det opleves utrygt at færdes på og igennem grunden i dag i de mørke timer på grund af den mangelfulde belysning. Grunden er idag i en belysningsklasse E4. Med denne lysstrategi vil det generelle lysniveu hæves til at kunne opfylde kravene i en belysningsklasse E2 og derved i fremtiden tilhører kategorien “en sti med trafikal funktion”. Ydermere er der arbejdet med at skabe en mere differentieret og oplevelsesbaseret belysning end den Udifferentierede taktfaste lysoplevelse, som kendetegner den eksisterende vejbelysning omkring grunden. I belysningsstrategien er der arbejdet med sikkerhed, identitet og funktionsbelysning, som er endt ud i en lagdelt belysningsplan i tre højder.

27


28


29


30


HOVEDSTIENS BELYNING Der vil være placeret en række lysarmaturer langs stien specielt skabt til dette område, som vil skabe tryghed ved både at oplyse stien og dens sideareal med et smukt sommerfuglelignende mønster. Lysstyring: Armaturerne er tændt i alle døgnets mørke timer.

OPHOLDSBELYSNING I skovens lysninger vil de forskellige aktivitetsflader samt møblerne være diskret oplyste. Denne belysning vil forandre sig igennem døgnet og året, så området ikke opleves ens hver gang man går igennem. Lysstyring: Lysstyrken varierer over døgnet og året og sænkes midt på natten for at spare energi.

FUNKTIONSBELYSNING Ved diverse boldbaner vil et stærkt og højtsiddende stadionlys sikre, at kvarterets unge kan spille bold i de mørke timer tidligt på aftenen. Lysstyring: Denne del af belysningen slukkes klokken 22. da det er med til at styre de lidt mere larmende aktiviteter i skoven og derved sikre en god nattesøvn til de nærmeste naboer. 31


32


33


34


ARMATUR OG STIFORLØB For at armaturerne kommer til at spille en aktiv rolle i dagtimerme på grunden og ikke kun står som anonyme master som først får en funktion, når natten falder på, er armaturerne udformet således, at man kan ligge og hoppe på dem og spille bold op af dem som en del af den leg, der kommer til at foregå på grunden, og danner en takt og en oplevelse, der mimer den lysoplevelse, der er på grunden om natten. Selve armaturet er støbt i beton og består af 2 parallelle flader, hvoraf den ene fungerer som armatur og den anden som reflektor. Der skabes et lysrum mellem de to flader, som guider lyset ud på stien og på sidearealet, samt opad for at belyse de mennesker, der bevæger sig på stien om natten. Tre vigtige detaljer omkring armaturet er: 1- armaturet er udformet således, at der ikke opstår blænding. 2- armaturets lyskilde er placeret således. at det er hærværkssikret. 3- armaturets lyskilde kan nemt vedligeholdes og serviceres via en låge på armaturets bagside.

35


36


37


Siddeflade

Ryg med indbygget armatur

+

Liggeflade

Sidde/ ligge flade

+

Aktivitetsflade

=

Rumdannende flise + undgĂĽ vandsamling og slid

38

Det additive møbel


MØBLERNE De mange forskellige brugergrupper i kvarteret har alle forskellige behov og måder at opholde sig i det offentlige rum på. Denne additive møbelserie kan imødekomme fire scenarier af ophold på grunden. 1- den frie måde at sidde og ligge på 2- den mere traditionelle, hvor der er brug for både ryglæn og armlæn 3- større grupperinger af mennesker, der ønsker socialt samvær 4- en flade til mere aktivt brug eks. til opsætning af udendørs fitnessmaskiner Alle møblerne er bygget op af tre dele, et ryglæn med et indbygget armatur, som oplyser møblet i de mørke timer og en opholdsflade, som kan variere i højde og længde. Til sidst har de alle en flise foran sig, som skaber et rum omrking møblerne og samtidig afhjælper slid og vandsamling.

39


40


DEN ADDITIVE MØBELSERIE De tre dele i den additive møbelserie, siddefladen, liggefladen og aktivitetsfladen, er designet således, at de kan sættes sammen og kombineres og derved tilpasse de forskelige typer af aktiviteter, der er i skovens lysninger. De tre møbler er alle bygget op efter en geometri, der forholder sig til de menneskelige proportioner, så eksempelvis siddehøjder og ryglæn støtter den naurlige måde at sidde på. Møblerne er designet i slidstærkt dog forfinet beton, der gør, at de også kan indgå som en del af den daglige leg på grunden. Dog er alle kanter, som møder kroppen, designet med en runding, så de er imødekommende og behagelige at opholde sig på.

41


En samlet oversigt over de byelementer der ligger i skovens lysninger og i de frem indgangsrum. Elementerne inviterer alle til at skulle bruges, büde til skoleundervisning, holdsport og planlagte aktiviteter men ogsü til leg, fri fantasi samt individuel brug for büde voksne og børn, unge og gamle.

42


GRUNDENS POTENTIALE Den vigtigste intention med dette forslag er at skabe et fælles udenområde for os, der bor i Holmbladsgadekvarteret. Et fælles sted hvor vi kan lege, slappe af og lære hinanden af kende, så vi med tiden kan gå fra at være anonyme beboere i et kvarter til at være hinandens naboer.

43


44


45


46


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.