![](https://assets.isu.pub/document-structure/230810074406-9557b25b9e56b9cecef91ab6366d92fc/v1/47d2cb6c0beef2af84cb561be290350a.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
FORFATTERAFTEN: KIM BLÆSBJERG
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230810074406-9557b25b9e56b9cecef91ab6366d92fc/v1/2caf688bdb53a2880e1cce8f148be66f.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
MØD FORFATTEREN OG HØR HAM FORTÆLLE OM SIN NYE ROMAN, DE BEDSTE FAMILIER, SOM FOREGÅR PÅ OG OMKRING CHEMINOVA
Advertisement
Tirsdag 26. september kl. 18.30 – 20.00
Svendborg Bibliotek
Voksne: 65 kr. Unge under 25: 35 kr.
Kim Blæsbjergs nye roman De bedste familier handler om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.
Vi er i Lemvig i 1950´erne. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone, Karin, tager hul på et nyt liv i den lille vestjyske by.
For de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom tilværelse, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd.
Men prisen er høj: arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.
Mød Kim Blæsbjerg og hør ham fortælle om arbejdet med historien om Jørn og Karin, og går tæt på den tavshedskultur, som prægede forfatterens egen opvækst i Lemvig.
BOGCAFÉ: VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN
VI ANBEFALER ALT DET BEDSTE FRA
SAMFUNDETS NEDERSTE HYLDE
Socialrealismen er tilbage! Stemmer fra velfærdssamfundets vrangside råber højt i litteraturen lige nu, men klassekampen er ikke en helt ny opfindelse. I denne bogcafé anbefaler vi gode bøger af både ny og ældre dato, der viser os virkeligheden, som den ser ud fra samfundets bund.
25. oktober kl. 16.00 – 17.00
Svendborg Bibliotek