Levende Viden SYDVESTJYSKE MUSEER
EFTERĂ…R 2012
Det antikvariske Selskab i Ribe Esbjerg og Omegns Museumsforening
Indhold
2
3
Forord
4
Udstillinger og aktiviteter
9
Det antikvariske Selskab
11
Kalender, 책bningstider
16
Oplysninger om Det antikvariske Selskab
17
Esbjerg og Omegns Museumsforening
21
Oplysninger om Esbjerg og Omegns Museumsforening
22
Bestyrelse og butikker
Forord I april måned mødtes kulturminister Uffe Elbæk for første gang med lederne af museerne. Han løftede noget af sløret for indholdet i det forslag, der er på vej vedrørende en ny museumslov. Forinden redegjorde han for sit syn på museerne. Han ser dem som væsentlige aktører i at sikre mulighed for dannelse, indsigt og skabelse af aktive og engagerede samfundsborgere, og han understregede, at museerne her har en meget vigtig rolle at spille. Selv om det er store ord i Vestjylland, vil Sydvestjyske Museer også gerne yde et bidrag til dette dannelsesprojekt. Det er vanskeligt at måle, hvad et museumsbesøg betyder, eller hvordan den enkelte arkæologiske udgravning bidrager til at skabe aktive og engagerede borgere. Men vi skal blive ved at tro på, at viden sat i perspektiv er med til at få børn, unge og voksne til at undres og til bedre at forstå sammenhænge. En af vore arkæologer, Kamma Poulsen-Hansen, holdt for nylig ’åbent hus’ ved en udgravning i Tjæreborg. Der kom 25 interesserede borgere, og de syntes, at det var fascinerende, at der for 1500 år siden havde boet håndværkere, der hvor de nu boede. Museets nye særudstilling om dronning Dagmar på Museet Ribes Vikinger og den stort anlagte Dagmar800-festival er også eksempler på, at viden sat i sammenhæng kan få os alle til at fundere over, hvad vi faktisk ved om fortiden, og at Danmark ikke var et lukket land, men havde stærke forbindelser ud i Europa, og på Valdemarernes tid (11-1200tallet) ikke mindst forbindelser til Central- og Østeuropa. Museumsforeningernes meget spændende aktiviteter, som oftest sammen med Sydvestjysk Folkeuniversitet, er i høj grad også med til at skabe aktive og engagerede samfundsborgere. Det er hver sæson imponerende, så videbegærlige så mange mennesker er, og det er lige så imponerende, at der hver sæson kan hentes så mange spændende foredragsholdere fra nær og fjern til vores område. Tag godt imod de mange tilbud om at få endnu mere indsigt.
Flemming Just Museumsdirektør
3
Udstillinger og aktiviteter Dronning Dagmar og hendes tid Myte, menneske, middelalder Hele året Museet Ribes Vikinger Om den danske kong Valdemar Sejrs første dronning ved vi ikke meget: Hendes oprindelige navn var Margareta. Hendes far var kongen af Bøhmen, og moderen kom fra Meissen. Dagmar blev gift med Valdemar Sejr i 1205 og nåede at føde Valdemar en søn inden sin død 24. maj 1212. Alligevel er myten om Dronning Dagmar blevet fortalt i 800 år, og både fra folkeviserne og 1800tallets romaner kender vi den smukke og gode dronning, der døde i Ribe. Udstillingen fortæller om mytens kilder og skildrer den farverige middelalder, som omgav Dagmar.
Dagmar og Valdemar Hele året Museet Ribes Vikinger Kristine og Rolf er sendt på ferie, og i stedet er Dagmar og Valdemar flyttet ind i aktivitetsudstillingen. Her kan børn og barnlige sjæle klæde sig ud i middelalderdragter, opleve Dagmars værelse, kaste sig ud i en drabelig ridderdyst eller gå på opdagelse i alskens lægende urter i ”Sanseteket”.
Esbjerg Vandtårn Hele året Nyd den storslåede udsigt over by og havn fra Esbjerg Vandtårns øverste etage. En mindre udstilling om vandtårne kan ses i tårnet. 4
Foto: Torben Meyer
Børneaktiviteter Juli og august Museet Ribes Vikinger Lav vikingeperler på museet Tirsdage i juli kl. 13-14.30 Gå en tur ind i vikingetidsudstillingen og lad dig inspirere af de flotte perler. Vores dygtige guide vil hjælpe dig igennem arbejdet med at lave perler (af cernit), som vikingerne gjorde. 30 kr. til materialer.
Dagmar og Valdemar: Middelalderens børn Torsdage i juli og august kl. 11-12 og kl. 13-14 Følg guidens fortælling om børn i middelalderen. Få lov at prøve ringbrynjen og middelalderdragterne, og lær middelalderens lege og spil. Se Dagmars værelse, gå på opdagelse blandt lægeurterne og tag en tur på ridderens hest.
Den arkæologiske sandkasse er åben Juli og august Nyd det gode vejr og prøv kræfter med arbejdet som arkæolog. Hvad finder du i museets sandkasse?
Sommerkonkurrence på Museet Ribes Vikinger Juni-september Tag med på tur i Dronning Dagmars middelalder i særudstillingen ”Dronning Dagmar og hendes tid” og aktivitetsudstillingen ”Dagmar og Valdemar”. Er du med på legen’ kan du være heldig at vinde en præmie fra museets butik. 5
Ghostwalks Onsdage i juli og august kl. 21-22 Mødested: Museet Ribes Vikinger Hør om nogle af Ribes dramatiske begivenheder, bl.a. kongemord og heksebrænding, fortalt af en af museets engagerede Ghostwalk’ere. En Ghostwalk er ikke en egentlig byvandring, men en tur med fortællinger om spændende og uhyggelige begivenheder i Ribe. Historierne bliver fortalt, hvor de fandt sted. Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening. Pris for ikke-medlemmer: Voksne 50 kr. Børn under 14 år gratis. Billetter købes inden afgang i museets forhal.
Architectus Henricus foran sin Hatra Ballista Foto: Roman Danes
Romerne indtager Esbjerg 12/10 – 17/2 2013 Esbjerg Museum Reenactmentgruppen Roman Danes låner os deres udstyr i vinterperioden, så vi får mulighed for at opbygge en udstilling om det romerske militær, som det tog sig ud i den periode, vores Oldtidshus også hører til i. Vi viser både telte og våben men også den enkelte soldats mere personlige udstyr. Dertil er det vores ambition at vise verdens eneste rekonstruktion i fuld størrelse af det utrolige våben, Hatra Ballista, der stod på bymurene i den nordirakiske oldtidsby Hatra. Romerne nåede næppe til Esbjerg i sin tid, men med hjælp fra museet får de lov at slå lejr på fredelig vis. 6
Kulturnat 12/10 Esbjerg Museum I samarbejde med reenactmentgruppen Roman Danes og Skoletjenesten ved Esbjerg kommunale Skolevæsen mødes jernalderdanskere og romerne på Esbjerg Museum, når vi åbner romerudstillingen på Kulturnatten. Aftenen vil byde på smagsprøver og våbenraslen, soldater og skildpaddeformationer. Læs mere i dagspressen.
Foto: Roman Danes
Kulturnat 14/10 Museet Ribes Vikinger Hele Ribe by mødes igen i år om Kulturnatten, som også denne gang samler de mange aktiviteter under et fælles tema. På Museet Ribes Vikinger samler vi som sædvanlig alle gode kræfter og skaber en oplevelsesrig og stemningsmættet aften.
Sidste års kulturnat bød på mange spændende personligheder
Jul på Esbjerg Museum 1/12-30/12 Esbjerg Museum Centralhallen og arbejderlejligheden bliver smukt julepyntet i tidens stil, og museumsbutikken lægger sig i selen for at leve op til sit ry som den bedste butik at handle julepynt i i Esbjerg. Vi fylder julekalenderen med spændende ting fra Esbjerg Bymiljøudstilling. Alle genstande er udvalgt af museets egne gæster, så det er ønskehistorier, der bliver fortalt. 7
Wienercafe: Julens oase 1/12-2/12 Esbjerg Museum Midt i julens travlhed åbner museet en wienercafe. Cafeens gæster kan nyde den fredelige stemning i 1900tallets wienersalon og lytte til dejlig musik, mens vi serverer kaffe, the og delikate kager. Cafeen er til de travle juleindkøbere, som får en oase, hvor de kan slappe af mellem indkøbene, forkæle sig selv, og lade op midt i travlheden.
Cafe Central, Wien
Jul på Museet Ribes Vikinger 1/12-30/12 Museets caféområde bliver atter smukt julepyntet, så vores gæster kan nyde julestemningen i ro og mag med en kop kaffe og måske finde årets julegave i Museumsbutikken. Hver dag i december åbner vi en låge i museets julekalender sammen med skoler og daginstitutioner fra Kommunen. Efter lågeåbningen har museets øvrige gæster mulighed for at se, hvad der gemte sig bag lågerne. Det vil alt sammen handle om gåsen og dens betydning for den selvforsynende landbohusholdning helt op til midten af 1900-tallet. Gåsen var guld værd. Den gav penge og mad og indgik i legetøj, skriveredskaber, brændsel, fyld i dyner og meget mere.
Jul på Quedens Gaard 8/12-9/12 Quedens Gaard, Overdammen i Ribe Et besøg i Quedens Gaard er den helt rigtige start på julen. Kom og oplev de arbejdende værksteder og nyd julens stemning i 1800-1900-tallets Ribe. Jul på Quedens Gaard arrangeres i et samarbejde mellem Sydvestjyske Museer og Peters Jul gruppen. Læs nærmere i dagspressen og på petersjuliribe.dk 8
Det antikvariske Selskab i Ribe Engang i sommeren 1887 blev Det antikvariske Selskab stiftet som en støtteforening til museet Antikvarisk Samling i Ribe. Ejendommeligt for en historisk forening kender vi ikke den præcise dato for stiftelsen. Men i samme efterår meldte 59 sig ind i foreningen ved at betale et årligt medlemsbidrag på 2 kr. En væsentlig grund til stiftelsen var en mulighed for at få 1000 kr. i statsstøtte til museets arbejde. Dertil krævedes nemlig af staten et selskab, der kunne administrere statsstøtten og bidrage til museets økonomi. Der var ikke mange historiske foreninger på det tidspunkt, og endnu færre uden for hovedstaden. 125 år er en lang og ærværdig levetid, som bør markeres. Vi har valgt at fejre Det antikvariske Selskabs jubilæum d. 13. september med et dobbelt arrangement. Guitaristen Christian Alvad, der er født og opvokset i Ribe, vil spille for os, og vores museumsinspektør Morten Søvsø vil give os et overblik over udgravningerne omkring Domkirken. I samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet arrangerer vi en eftermiddag, hvor Brian McGuire kaster nyt lys på kristningen af Danmark. Arkæologi og naturvidenskab må arbejde sammen. Kaare Lund Rasmussen fortæller om Dødehavsrullernes spændende fundhistorie og det naturvidenskabelige arbejde med at datere dem. Vores decemberforedrag handler ofte om Ribe i vores egen tid. Denne gang vil Torkil Funder i ord og billeder opsøge nogle af Ribes stille spor og fortællinger. Dertil kommer den traditionsrige bogbazar anden weekend i december i Toldboden. Vi takker Gammelt Præg, fordi vi igen i år må afholde bogbazaren her.
Jubilæumsarrangement Koncert og foredrag om udgravningerne omkring Domkirken. Torsdag 13/9 kl. 18.30 Museet Ribes Vikinger Det antikvariske Selskab fejrer sit 125 års jubilæum med et dobbelt arrangement: Først vil guitaristen Christian Alvad i en halv time spille instrumentalmusik fra fjern og nær, bl.a. komKongehoved fra udgravning positioner med inspiration fra marsklandet. ved Domkirken Dernæst holder museumsinspektør Morten Søvsø et foredrag, der vil give et overblik over udgravningerne omkring Domkirken udført i tidsrummet 2008-2012. Disse udgravninger har for første gang givet arkæologer mulighed for at undersøge stedets historie på grundlag af de jordfaste levn på stedet. Ikke overraskende har domkirkeområdet været en enestående rig arbejdsmark, hvis 3-4 meter tykke kulturlag viste sig at skjule en hel række arkæologiske sensationer. Det er lykkedes at påvise vikingetidens kristne kirkegård. Dateringerne tyder på, at de kristne grave går tilbage til 800-årene og synes således at bekræfte, at missionæren Ansgar havde held til at rejse en kirke kort efter midten af 800-årene. Overraskende har det vist sig, at denne kirkegård var 9
omfattende og måske rummer omkring 500 kristne grave fra vikingetiden. Det rykker ved trosskiftets forløb i Danmark og Norden. Den runesten, som også er fundet i udgravningen, kan have været rejst ved kirken. I begyndelsen af 1100-årene opførte Ribe-bispen Thure den første domkirke af sten. Fra dette ellers helt ukendte byggeri er fundet en række unikke bygningsdetaljer, som viser, at der har været tale om et helt enestående romansk bygningsværk. Disse emner og meget mere vil Morten Søvsø belyse i sit foredrag. Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening. Ikke-medlemmer.: 50 kr.
”Og danerne blev kristne….” Lørdag 6/10 kl. 13 -17 Museet Ribes Vikinger Professor Brian McGuire, indtil for nylig ansat ved RUC Det er en del af vores børnelærdom, at Harald Blåtand ”gjorde danerne kristne”. Men udsagnet holder ikke. Brian McGuire, der i mange år har arbejdet med kristendommen i dansk og europæisk middelalder, vil denne eftermiddag belyse, at kristningen ikke kom Brian McGuire ”over night”. Selv om Kong Harald havde en vis betydning, er der tale om en meget lang overgangsperiode – i virkeligheden mellem 700 og 1300. Danmarks dåbsattest skal dateres til o. 1150-1200, hvor man finder en kristendom, der ikke kun er aristokratisk funderet, men når ud i de fjerneste kroge og bliver en del af hverdagen. I denne proces blev Danmark en del af det kristne Europa, og opfattelsen af, hvad det betød at være kristen, undergik store forandringer. Eftermiddagen er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet. Der vil blive serveret kaffe undervejs. Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening. Ikke-medlemmer: 120 kr., pensionister, 100 kr., studerende 50 kr.
Dødehavsrullernes fundhistorie og datering Torsdag 8/11 kl. 19.30 Museet Ribes Vikinger Lektor, dr.scient. Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet I 1947 fandt en fårehyrde i nærheden af Dødehavet en hule, som indeholdt den hidtil mest omfattende samling af skrifter fra jødernes Tora og de kristnes Bibel. Fragmenter af over 800 bøger blev efterhån- s.15 den samlet på Rockefeller Museet i Jerusalem. 10
SYDVESTJYSKE MUSEER - levende viden
TA’ UD OG GEM KALENDER Arrangementer og udstillinger juli - december 2012
Udstillinger Aktiviteter Foredrag
Udstillinger og aktiviteter
Sted/Arrangør
Dronning Dagmar og hendes tid
Museet Ribes Vikinger
Dagmar og Valdemar
Museet Ribes Vikinger
Arkæologisk sandkasse
Museet Ribes Vikinger
Sommerkonkurrence
Museet Ribes Vikinger
Lav vikingeperler
Museet Ribes Vikinger
Middelalderens børn
Museet Ribes Vikinger
Ghostwalks
Museet Ribes Vikinger
Kulturnat
Esbjerg Museum
Romerne indtager Esbjerg
Esbjerg Museum
Kulturnat
Museet Ribes Vikinger
Jul på Esbjerg Museum
Esbjerg Museum
Jul på Museet Ribes Vikinger
Museet Ribes Vikinger
Jul på Quedens Gaard
Quedens Gaard
Bogbazar i Toldboden
Det antikvariske Selskab
Foredrag/ture Erindringssteder og glemselssteder
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Fanø Kunstmuseum og Æ Kåver
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Jubilæumsarrangement
Det antikvariske Selskab
Dronning Dagmar
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Sønderris og Guldagers arkæologi
Esbjerg og Omegns Museumsforening
”Og danerne blev kristne….”
Det antikvariske Selskab
Inden for murene
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Besættelsestiden i Esbjerg
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Dødehavsrullerne
Det antikvariske Selskab
Hvad er det?
Esbjerg og Omegns Museumsforening
Tårnets skygge
Det antikvariske Selskab
Uddybende oplysninger i bladet ”Levende Viden, efterår 2012”
August
tirsdage
tirsdage
torsdage
torsdage
onsdage
onsdage
September
Oktober
November
December
12/10 12/10 14/10
8-9/12 8-9/12 28/8 9/9 13/9 23/9 3/10 6/10 22/10 1/11 8/11 14/11 4/12 www. ribesvikinger.dk, www.esbjergmuseum.dk, www.sydvestjyskemuseer.dk
Sydvestjyske Museer, juli - december 2012
Juli
SYDVESTJYSKE MUSEER - levende viden Museet Ribes Vikinger Odins Plads 1, 6760 Ribe, tlf. 76 16 39 60 www.ribesvikinger.dk 1/7-31/8: kl. 10-18, onsdage: kl. 10-21 1/9-31/10: kl. 10-16 1/11-31/3: kl. 10-16, mandag lukket 1/4-30/6: kl. 10-16 Museet er lukket d. 24/12 og d. 25/12, samt d. 31/12 og d. 1/1.
Rådhussamlingen på Det gamle Rådhus i Ribe Von Støckens Plads, 6760 Ribe, tlf. 76 16 88 10 www.detgamleraadhusiribe.dk 15/5-31/5: man-fre kl. 13-15 1/6-31/8: man-søn kl. 13-15 1/9-15/9: man-fre kl. 13-15
Esbjerg Museum Torvegade 45, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 39 39 www.esbjergmuseum.dk Hele året: kl. 10-16 1/9-31/5: Mandag lukket undtagen vinterferie og efterårsferie. Museet er lukket d. 24/12, d. 25/12 og d. 26/12 samt d. 31/12 og d. 1/1.
Esbjerg Vandtårn Havnegade 22, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 39 39 www.esbjergmuseum.dk 1/11-31/3: Åbent efter aftale. 1/4-31/5: Lørdag og søndag kl. 10-16 I påsken åbent skærtorsdag og langfredag kl. 10-16 1/6-15/9: Hver dag kl. 10-16 16/9-31/10: Lørdag og søndag kl. 10-16 Skolernes efterårsferie: Hver dag kl. 10-16
Alle skrifterne kan sættes ind i en gammeltestamentlig sammenhæng, og de er i løbet af de sidste 10 år alle blevet oversat og kommenteret. Problemerne samler sig nu omkring dateringen af pergamenterne og forståelsen af arkæologien i Qumran. For selv om man har læst alle teksterne, så ved man stadig ikke med sikkerhed, hvem det var, der boede i bygningskomplekset Qumran i den judæiske ørken tæt ved Dødehavet. Kulstof-14 dateringen af pergamenterne er central for forståelsen af, hvem det kan have været, der dels skrev og dels gemte disse uerstattelige skriftruller. Og her spiller kemi en afgørende rolle. På Institut for Fysik, Kemi og Farmaci arbejder man netop med de kemiske aspekter af dateringen. I foredraget vil Dødehavsrullernes fundhistorie og Instituttets forsøg på at datere dem blive beskrevet. Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening. Ikke-medlemmer: 50 kr.
Tårnets skygge Tirsdag 4/12 kl. 19.30 Forfatter og tidligere lektor Torkil Funder Museet Ribes Vikinger Siden Ribe Domkirkes høje borgertårn blev bygget i 1200 årene, har dets skygge på solskinsdage bevæget sig hen over byens krop af huse, gaderum og vandløb. En lang vandring om sommeren, om vinteren kort som dagen. Tilflugtsbunkeren ved Hundegades Allé blev bygget syv århundreder senere. Dens tårns skygge er beskeden, men dens fortælling har grumme kapitler, som hurtigt fører fra Hundegades stille huse til en krig, som satte en verden i brand. Byen er en brugsting, som altid er i forandring og alligevel i ro på sit sted. Der er tusind spor og fortællinger bygget ind i den af tiden. Nogle er store og ofte fortalte, andre er stilfærdige, glemte, sovende. Foredraget opsøger i billleder og tekst nogle af Ribes stille spor og fortællinger. Det kan ses som en fortsættelse af Torkil Funders bog ”Tiden i Ribe”, som Ribe Kunstmuseum udgav i december 2011. Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening. Ikke-medlemmer: 50 kr
Bogbazar i Toldboden 8/12-9/12 Lørdag kl. 10-17. Søndag kl. 12 –17 Toldboden, Overdammen i Ribe Ligesom sidste år afholder Det antikvariske Selskab i Ribe juleudsalg af indleverede genbrugsbøger i Told15
boden. Her kan man for billige penge skaffe sig bøger, hvis indhold er historisk, lokalt, etnografisk, arkæologisk, kulturhistorisk, biografisk, litterært og meget andet. Det kan være, der er en bog, man har savnet, eller man har lyst til at læse i juleferien. Kom selv og se efter! Bøger til julens bogbazar Hvis nogen har gamle eller nyere bøger, som de kunne tænke sig at give til bogbazaren, modtager vi dem gerne. Det kan være bøger med historisk, lokalt, arkæologisk, kulturhistorisk, biografisk, litterært eller politisk indhold. Men også bøger med andet indhold er velkomne. Kontakt Lars Ilsøe på tlf. 75 42 38 05 eller Erik Henriksen på tlf. 51 25 42 68 om afhentning.
Oplysninger om Det antikvariske Selskab Det antikvariske Selskab er en museumsforening i Ribe stiftet i 1887 med det formål at støtte formidlingen af det lokale arkæologiske, historiske og kulturhistoriske museale arbejde gennem foredrag, ture og andre arrangementer. Adresseændringer skal ske direkte til kassereren. Medlemskortet er personligt. Bortkommer medlemskortet, kan det erstattes ved henvendelse til kassereren mod betaling af et gebyr på 25 kr. På medlemskortet er anført, hvad det giver adgang til, herunder Sydvestjyske Museers udstillinger og arrangementer. Årsskriftet ”By, Marsk og Geest” udkommer i december og er gratis for medlemmer. Se flere oplysninger på www.antikvariskselskab.dk
Årligt kontingent pr. 1/1 2012 Enkelt medlemskab 140 kr. Medlemskab for par (på samme adresse) 200 kr.
Det antikvariske Selskabs bestyrelse Formand Lars Ilsøe Næstformand/sekretær Dan Møller Kasserer Jørn Nielsen PR. m.m. Erik Henriksen Hans Beksgaard Else Agergaard Suppleant Jacob Bastholm Suppleant Jørgen Baungaard Hansen 16
tlf. 75 42 38 05 tlf. 75 42 49 31 tlf. 75 42 49 64 tlf. 51 25 42 68 tlf. 75 42 42 99 tlf. 75 42 10 76 tlf. 75 42 07 08 tlf. 75 42 40 91
ilsoeribe@stofanet.dk dm@vejenkom.dk jjnielsen@mail.tele.dk le.bellis@c.dk hans.beksgaard@skolekom.dk else.agergaard@skolekom.dk JB@ribekatedralskole.dk Baungaard@rocketmail.com
Esbjerg og Omegns Museumsforening Kontingentperioden er 1/1 til 31/12 Husk at indbetale kontingent inden 1/2
Velkomstforelæsning om ”Erindringssteder og glemselssteder i Danmark” 28/8 kl. 19.30 Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9 I forlængelse af forårets grænseoverskridende udflugt til danske og tyske erindringssteder indleder vi efterårssæsonen med en forelæsning om ”erindringssteder og glemselssteder i Danmark” v/museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg. Erindringssted er et nyere begreb i kulturforskningen og dækker over både monumenter og begivenheder, Istedløven der afspejler et nationalt fællesskab. Både mindestenene for hedeopdyrkerne i Kongenshus, Grundlovsjubilæet 1999 og lysene i vinduerne 4. maj er erindringssteder, så længe man oplever disse monumenter og begivenheder som udtryk for fællesskabet, for ellers ender de som glemselssteder. Gennem mange år har Inge Adriansen forsket i disse områder, og hun udsendte for nogle år siden dobbeltbindet ”Nationale symboler…”, der sidste år fulgtes op af ”Erindringssteder i Danmark”, og det er perspektiverne herfra, som hun vil fremlægge denne aften. Forelæsningen arrangeres i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet, der er gratis adgang, og efter forelæsningen byder vi på et glas vin. Af hensyn til indkøb af vin tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 27/8.
”Kør-selv tur” til Fanø Kunstmuseum 9/9 kl. 14.00 Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho Vi kalder det en kør-selv tur, men vi forventer, at man lader bilen stå i Esbjerg og tager færge og bus til Sønderho. Vi laver ikke fælles transport, for så har man Sønder Hos smukke mulighed for at lave en heldagsudflugt ud af turen – gamle kro efter ønske og temperament. Vi besøger Fanø Kunstmuseum i Sønderho, som er indrettet i Kromanns Hus i en tidligere fabrik og købmandsgård. Museets samling er bygget op omkring danske, tyske og svenske kunstnere, der har arbejdet på Fanø, og samlingen er på mere end 1.000 kunstværker. Vi bliver vist rundt på museet og får også noget at vide om de aktuelle planer for en udvidelse af museet. Efter rundvisningen, som varer en god times tid, er der kaffe og brød på museet, og derefter vil en lokal, stedkendt guide tage os på en vandring rundt i Sønderho. Bl.a. besøger vi
17
sømærket ”Æ Kåver”, som blev genrejst i 2011. Vi slutter ca. kl. 17.30, og så er det op til hver enkelt, om man vil skynde sig hjem til egne kødgryder, eller om man vil blive og spise aftensmad i Sønderho. For medlemmer af de to museumsforeninger er deltagerprisen 40 kr., mens den for øvrige er 60 kr. Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen. Tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 3/9.
Dronning Dagmar 23/9 kl. 14.00 Museet Ribes Vikinger I 2012 markerer Sydvestjyske Museer 800-året for Dronning Dagmars død med en særudstilling på Museet Ribes Vikinger. Udstillingen følger den unge piges rejse fra Bøhmen til kong Valdemar og livet i Danmark. Fra udstillingen Vi får en guidet rundvisning, som varer en times tid. Derefter drikker vi vores eftermiddagskaffe på museet. Vi kan maksimalt være 25 deltagere, så de der kommer først til mølle….. Når vi er færdig med kaffen kl. 15.30, skal det anbefales, at man i stedet for straks at køre hjem slentrer en lille tur ned gennem byen og besøger udgravningerne på kirkepladsen ved Domkirken. Der er opsat gode informationstavler. For medlemmer af de to museumsforeninger er deltagerprisen 20 kr., mens den for øvrige er 70 kr. Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen. Tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 17/9.
Sønderris og Guldager – bebyggelse fra bronzealderen til middelalderen 3/10 kl. 19.30 Esbjerg Museum, Ovenlyssalen
1½ meter nede i en brønd 18
(indgang fra Nørregade 25) Gennem mange år har først Esbjerg Museum og senere Sydvestjyske Museer udgravet store arealer ved Guldager og Sønderris. Senest har museumsinspektørerne Anders Olesen og Kamma Poulsen-Hansen
stået for arbejdet. Begge udgravninger har vist spor efter bebyggelser fra bronzealderen og frem til middelalderen. Sønderrisudgravningerne viste spor efter intet mindre end 90 hustomter, som spænder fra beboelseshuse over staldbygninger til staklader. Bygningerne stammer fra perioden mellem tidlig førromersk jernalder til ældre romersk jernalder (ca. 500 f.v.t.-100 e.v.t.) og fortæller historien om, hvordan mennesker har boet og levet i området. I Guldager har museet udgravet resterne af en landsby fra 1100-tallet. Sporene efter de mange bebyggelser spredt over et større område fortæller historien om det, arkæologerne kalder ”den vandrende landsby”, og fundene har paralleller til flere andre landsbyer i museets ansvarsområde. Landsbyer i Danmark siges at blive stedfaste i løbet af 1100-tallet, men peger fundene i Guldager på, at særlige forhold har gjort sig gældende i Sydvestjylland? Kom og få svaret! For medlemmer af de to museumsforeninger er der gratis adgang, og undervejs serverer vi en kop kaffe. For øvrige er prisen 50 kr., som indsættes på konto 7712-1022420. Af hensyn til kaffen ønskes tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 1/10.
Inden for murene 22/10 kl. 15.30 Esehaven bag Byhistorisk Arkiv Vi fortsætter succesen med ture rundt i Esbjerg. Denne gang vandrer vi under ledelse af Hanna Iversen gennem Torvegade ned til Posthuset på Torvet i Esbjerg Posthuset på Torvet. Foto: home Erhvervscenter Efter en glorværdig fortid som post- og telegrafhus – senest kun posthus – er en af Esbjergs imponerende bygninger sat til salg. Postforretning er ikke længere, hvad det har været. Heldigvis kan en køber af huset ikke ændre på det ydre, da bygningen er fredet, hvilket skete i 1983. Vi får lov til at komme indenfor og betragte den smukke hal med flotte dekorationer af Thorvald Bindesbøll, ligesom vi får mulighed for at komme rundt på de forskellige etager i huset – ledsaget af en kyndig guide, Kirsten Nielsen. Hvis du har 16 mio. kr. med, så er huset dit! Vi slutter af kl. 17.00 med at gå over Torvet til Dronning Louise og får en lille fadøl eller en sodavand til at gå hjem på. For medlemmer af de to museumsforeninger er deltagerprisen 30 kr., mens den for øvrige er 50 kr. Betaling bedes foretaget på konto 7712-1022420 i forbindelse med tilmeldingen. Tilmel19
ding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 17/10.
Besættelsestiden i Esbjerg 1/11 kl. 19.30 Esbjerg Museum, Ovenlyssalen (indgang fra Nørregade 25) Esbjerg fiskeauktion, et af de Ph.d. Lulu Anne Hansen har i foråret 2011 steder samhandlen blomstrede Foto: Historisk Samling fra forsvaret sin afhandling om sameksistensen Besættelsestiden med besættelsesmagten i Esbjerg 1940-45. Formålet har været at undersøge samspillet mellem den sociale mobilitet, der i Vestjylland fulgte besættelsen, og retsopgørets gennemførelse på gadeplan. I sit foredrag vil Lulu Anne Hansen søge at kortlægge, hvem der indgik relationer med besættelsesmagten og hvorfor, samt hvem der oplevede forskellige former for social udgrænsning og hvorfor – både under besættelsen og i efterkrigstiden. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet. For medlemmer af de to museumsforeninger er der gratis adgang, og undervejs serverer vi en kop kaffe. For øvrige henvises til tilmelding via Folkeuniversitetet. Af hensyn til kaffen ønskes tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 29/10.
Hvad er det? - gætteleg med museets inspektører 14/11 kl. 19.30 Esbjerg Museum, Ovenlyssalen
20
(indgang fra Nørregade 25) Sydvestjyske Museers samling rummer genstande fra stenalderen frem til i dag. Den omfatter omkring 1½ million arkæologiske genstande og 65.000 genstande fra nyere tid. Selvom alle museumsgenstandene er en del af vores fælles kulturarv og rummer gode og spændende historier, er det kun muligt at fremvise en brøkdel af samlingen for offentligheden i form af udstillinger m.v. Denne aften byder Sydvestjyske Museer på gætteleg med mulighed for at se eksempler på den kulturarv, der bliver forvaltet på museets magasin. Museumsinspektørerne er spændte på, om I kan gætte de billeder og genstande, de har hentet ind direkte fra magasinet, og de glæder sig især til at fortælle de spændende historier, der knytter sig til dem. Undervejs vil vi servere lidt grovbrød med tilbehør fra middelalderen og et glas mjød. Dette arrangement er forbeholdt medlemmer af Esbjerg og Omegns Museumsforening, og der er gratis adgang. Tilmelding til Paul Holst på mail paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13 senest den 9/11.
Oplysninger om Esbjerg og Omegns Museumsforening Det er foreningens formål at bakke op om den selvejende institution Sydvestjyske Museer i dennes virke i Esbjerg Kommune over for offentlighed og myndigheder, at deltage i museets bestyrelsesarbejde og at medvirke til at udbrede kendskabet til de kulturhistoriske museers betydning for samfundets samlede kulturudbud. Formålet søges opnået ved oplysning om museets arbejde og ved kulturhistorisk formidling i øvrigt – i form af foredrag, forelæsninger, studiekredsarbejde, udflugter, udstillinger og publikationsvirksomhed. I dette nummer af ”Levende Viden” kan I læse om efterårets udflugter og foredrag, og vi håber, at vore medlemmer møder flittigt frem til arrangementerne. Bemærk at man som medlem af Esbjerg og Omegns Museumsforening også har adgang til de arrangementer, som tilbydes af Det antikvariske Selskab i Ribe og til samme priser (eller gratis) som gælder for denne forenings medlemmer. Det er et samarbejde til gensidig glæde for begge foreningers medlemmer, og det er håbet, at de to foreninger med tiden kan blive sammenlagt til en fælles museumsforening. Der er også et meget positivt samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet om historiske forelæsninger og udflugter. Husk ved årets slutning at få fornyet dit kontingent, og fortæl om os til familie, venner og bekendte. Foreningens styrke er dens medlemmer, så vi har brug for enhver, der interesserer sig for byens og egnens historie. Medlemskortet er personligt og giver adgang til begge foreningers arrangementer samt fri adgang til Sydvestjyske Museers udstillinger og arrangementer på både Esbjerg Museum og Museet Ribes Vikinger. Der vil med mellemrum blive udsendt nyhedsbreve og indbydelse til receptioner og åbning af udstillinger til de medlemmer, som har oplyst en mailadresse, men også for at spare på udgifterne til porto er vi interesseret i at få oplyst eventuel mailadresse. Giv besked herom til Paul Holst. Henvendelser vedr. medlemskab af foreningen eller tilmelding til arrangementer bedes rettet til Paul Holst på mailadressen paulholst@privat.dk eller tlf. 75 12 79 13.
Kontingent og medlemskort Årligt kontingent i 2012 Enkelt medlemskab . . . . . . . . 140 kr. Medlemskab for par (på samme adresse) . . . . . . . . 200 kr.
Kontingentperioden er 1/1 - 31/12 2012 Husk at indbetale næste års kontingent inden . . . . . . .1/2 2013 vi har brug for hvert eneste medlem Betaling sker på konto 7712-1022420.
Bestyrelsen for Esbjerg og Omegns Museumsforening Formand Paul Holst tlf. 75 12 79 13 paulholst@privat.dk Næstf. Hans Berg Madsen tlf. 75 11 59 99 Sekretær Else Regli tlf. 75 12 31 60 Koordinator Hanna Iversen, tlf. 75 17 57 45 Kjeld Balslev Jespersen tlf. 75 46 10 14 Suppleanter: Poul Larsen Ole Gansted
tlf. 75 16 74 00 tlf. 75 11 72 60 21
Sydvestjyske Museer Ny bestyrelse for Sydvestjyske Museer Sydvestjyske Museer har pr. 1. april fået en ny bestyrelse. Vedtægterne er blevet ændret, så museumsforeningerne og Esbjerg Erhvervsudvikling ikke længere hver har to medlemmer men et medlem. Til gengæld har de ansvaret for at udpege tre eksterne bestyrelsesmedlemmer med kompetencer inden for hhv. forskning, formidling og strategi/økonomi. Forskningsrepræsentanten er Nationalmuseets direktør Per Kr. Madsen, formidlingspersonen er museumsdirektør Thorsten Sadowsky, Museum Kunst der Westküste, Føhr, og erhvervsmanden er blevet adm.dir. Jørgen Ulrik Jensen, Pluss Leadership, Aarhus. Sidstnævnte er også udpeget til ny formand. Han er barnefødt i Sydvestjylland, men har haft sin karriere i Aarhus som direktør for forskellige konsulentvirksomheder. Han ejer Pluss Leadership med hen ved 20 ansatte, og de arbejder især med strategiudvikling, organisationsændringer og oplevelsesøkonomi. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er kulturudvalgsformand Knud Jager Andersen, formanden for Esbjerg og Omegns Museumsforening, tidligere kulturchef Paul Holst (næstformand), næstformand i Antikvarisk Selskab, ingeniør Dan Møller, samt medarbejderrepræsentant, museumsinspektør Sarah Qvistgaard. En af de første opgaver for den nye bestyrelse bliver at igangsætte en strategiproces, som skal være afsluttet med udgangen af året.
Bestyrelsen for Sydvestjyske Museer, fra venstre: Sarah Qvistgaard, Thorsten Sadowsky, Per Kristian Madsen, Jørgen Ulrik Jensen, Knud Jager Andersen, Paul Holst, Dan Møller
Brug museet - levende viden Sydvestjyske Museer arrangerer gerne rundvisninger i Ribe by, Domkirken og på Museet Ribes Vikinger. Alle grupper er velkomne. Vi finder den rette guide til netop jeres gruppe. Skulle der være brug for en særlig oplevelse i Ribes mørke gader, kan man også bestille en Ghostwalk. Gå med på turen gennem de gamle gader, og hør om nogle af Ribes dramatiske begivenheder, bl.a. om kongemord og heksebrænding. Ring og hør nærmere på tlf. 76 16 39 50, mandag-onsdag kl. 8.00-12.00. 22
Museumsbutikkerne På Esbjerg Museum og Museet Ribes Vikinger byder vi på et væld af gode gaveideer med historisk touch. Nyd det store udvalg af kopismykker, bøger og legetøj.
Museumsbutikken på Esbjerg Museum Find inspiration til den gode gave: Stort udvalg af dukkehuse og miniatureting, rav- og kopismykker, postkort og bøger. Derudover et varieret udvalg af souvenirs fra Danmark og Esbjerg.
Museumsbutikken på Museet Ribes Vikinger Her finder man et stort udvalg af bøger, postkort, kopismykker og brugsgenstande. Butikkens medarbejdere bestræber sig på at finde ting, der har med tidsperioden 700 til 1700 at gøre.
23
Levende Viden SYDVESTJYSKE MUSEER
Udstillinger Aktiviteter Foredrag Ture