1 minute read

UNDERLIG FISK

Next Article
FOLD EN BIBEL

FOLD EN BIBEL

● OM AT FORSVINDE OG KOMME TIL SYNE IGEN

Liv og Fie er venner.

Advertisement

Pludselig bliver Liv usynlig. Fie ser hende ikke. Findes Liv så ikke mere?

Sådan begynder Rebecca Bach-Lauritsens og Lea Hebsgaard Andersens lille hverdagsdrama

Underlig fisk, der handler om Liv, som er bedsteveninde med Fie. Men en dag starter Flora i deres klasse, og så begynder Liv lige så stille at forsvinde…

Forløbet handler overordnet set om det at føle sig set eller overset – synlig eller usynlig i fællesskabet. Men det handler ikke kun om det. Det handler også om, hvordan man bliver set. For blot ét blik kan give eller fratage et menneske følelsen af at have værdi.

Det er det, der er på spil i de to fortællinger eleverne møder i dette forløb; den poetiske billedfortælling Underlig fisk og den bibelske fortælling om den lille undermåler til Zakæus, som alle synes er et dårligt menneske. Hvis man bliver set som et dårligt menneske eller en underlig fisk, er der måske næsten fordele ved at være usynlig?

Det synes Zakæus i hvert fald, da han sidder gemt oppe i morbærtræet lige indtil det øjeblik, hvor han bliver set på med nye øjne.

Undre-æsken – en samtaleåbner

Hver klasse får tilsendt en lille undre-æske med forskellige genstande, der kan bruges til at åbne en indledende filosofisk samtale om det at føle sig synlig /usynlig i et fællesskab. Derefter arbejder klassen med bogen Underlig fisk og den bibelske fortælling. Med de to fortællinger som inspiration skal eleverne afslutningsvis arbejde med skyggeteater.

Tilmeldte lærere modtager:

● Et oplæsningseksemplar af bogen Underlig fisk

● Lærervejledning

● Elevhæfter

● Instruktionsvideo til skyggeteater

● Undre-æske til filosofisk samtale

FAGOMRÅDE:

Dansk og kristendomskundskab

KLASSETRIN:

2. – 3. klasse

OMFANG:

6 – 8 lektioner

PERIODE:

Hele året

”Den nye pige Flora synes, at Liv er en underlig fisk. Underlige fisk er i familie med sære snegle. Det er dem, som ikke alle forstår. Dem, der ikke er så mange af, og som måske derfor ikke har så nemt ved at få venner. Når man er en underlig fisk, kan det derfor være sværere at miste en ven end for andre.”

This article is from: