S
Den tore Foran rign En lommefabel om efteruddannelse af sĂŚtternisser
K
Courier får en ny ollega Hvis du fjerner de gamle paneler på øverste etage i det gamle bladhus, vil du måske finde kantinen. Det er naturligvis ikke medarbejdernes kantine, men sætternissernes kantine, sirligt indrettet ude i skunken med møbler der ikke er større end at de kan rummes i et dukkehus. Her sad Courier og nogle af de andre sætternisser en dag sløvt og fordøjede deres frokost mens de hørte regnen tromme på taget udenfor. De havde endnu mange timers hårdt arbejde foran sig. Det var deres ansvar at der kom mindst tyve fejl i morgendagens avis, og de havde endnu ikke nået halvdelen. Der arbejdede i alt 150 sætternisser i bladhuset. Nogle af dem hørte selvfølgelig til i redaktionen sammen med journalisterne, men langt de fleste arbejdede andre steder: I økonomiafdelingen, i administrationen eller i pakkeriet. - Har du hørt det, Courier, vi får en ny kollega i morgen? gryntede Bodoni, en lille, fed sætternisse der sørgede for trykleifer i annonceafdelingen. - Hvor skal han arbejde henne? spurgte Courier og prøvede at lyde som om han var ligeglad. - Det er ikke en han, men en hun, har jeg hørt, og hun skal arbejde sammen med dig nede i bogholderiet med ombytning af bilag. - Åh, så skal jeg bruge tid på at sætte hende ind i alting, sagde
3
“Her sad Courier og nogle af de andre sætternisser en dag sløvt og fordøjede deres frokost...”
han og prøvede at lyde vigtig. Han kunne dog ikke lade være med hemmeligt at glæde sig over det. Han havde jo meget at lave, og hvis han fik noget hjælp, ville han måske få mere tid til andre ting. Ja, måske var det planen med det hele: At han skulle have mere ansvar. Han skulle måske være den nye sætternisses chef. Courier rødmede ved tanken. I tankerne så han allerede sig selv forklare den nye hvordan hun skulle bære sig ad. Joh, det var måske slet ikke så tosset med en ny sætternisse i bogholderiet, tænkte han.
Futur aviser hvad hun kan Intet blev helt sådan som Courier havde forestillet sig. Den nye sætternisse, Futura, var nemlig ikke bare sød, men havde også været på en masse kurser og var fuld af initiativ og gode forslag. Da Courier ville forklare hende hvordan de plejede at gøre når de ombyttede bilag, gik der ikke mange sekunder før hun foreslog en anden måde som var både hurtigere og bedre. - Det der er alt for gammeldags! Vi kan bare gå ind på serveren. Nu skal du bare se, sagde hun og kastede sig over tasterne. I løbet af et halvt minut havde hun sørget for at receptionisten fik overført sin chefs rejsegodtgørelse, og tyve sekunder senere stod en annoncesælger som indkøber af fire nye italienske sofaer til bladhusets lounge. Courier var målløs. Han havde aldrig havde set nogen arbejde
5
så hurtigt. Det ville have taget ham selv mindst en halv dag at nå det samme. Han følte sig samtidig lidt skamfuld. Han havde jo arbejdet med ombytning af bilag i mange år, og det burde være ham som belærte Futura, og ikke omvendt. - Nå, ja. Det gik tjept, men jeg tror vi holder os til den gamle måde foreløbigt. Den har altid virket godt, kommenterede han surt. Det var han dog den eneste på afdelingen som syntes. Da deres chef Baskerville hørte om resultaterne, blev han så begejstret at han ville have den nye måde gjort til standard. - Det er godt du har fået sådan en ung og kvik kollega der kan lære os alle sammen noget, sagde han.
6
Den næste dag gik ikke bedre. Courier og Futura var blevet sendt op til Bodoni for at hjælpe ham med at producere trykleifer i annoncerne, og her fandt Futura også på en metode der var både hurtigere og mere effektiv. Ved hjælp af "søg" og "erstat" byttede hun ordet "billig" ud med "gratis" i samtlige annoncer og forårsagede den mest voldsomme køberstorm som nogensinde er set i detailhandlen på denne side af Alperne. Baskerville var begejstret. Han talte om nye tider og nye udfordringer, udnævnte hende til dagens sætternisse og satte et billede af hende op på deres fælles tavle.
Courier gebynder at brugle Courier var nedslået over tingenes udvikling. Han følte sig komplet tilovers, vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv og kunne ikke engang finde trøst i sit arbejde. - Hvorfor går du ikke bare på kursus ligesom Futura har gjort? spurgte Bodoni. - Mig? Hvad skal jeg på kursus for? Det er da gået meget godt uden i alle de år jeg har været her. Jeg ved heller ikke nok om alt det nye der er kommet, og det vil tage alt for lang tid at lære. De andre vil sikkert bare tro jeg er dum, svarede Courier elendigt tilmode. - Hvem siger Futura ikke havde det ligesådan da hun startede? - Futura? - Tror du virkelig det? Det havde Courier ikke tænkt på. Courier grublede hele aftenen over det med at gå på kursus. Når han tænkte over det, var der mange ting på arbejdet han ikke rigtigt vidste hvordan fungerede. Han vidste heller ikke rigtigt hvad de andre gik og lavede til daglig. Han følte en vis uro over det og spekulerede på hvor den kom fra. Måske var det på grund af al den snak om Den Store Forandring som skulle komme. Ja, der var da dem som sagde, at den allerede var i gang, men at sætternisserne blot ikke lagde mærke til den fordi den fandt sted lidt efter lidt. Ligesom når sættenissebørn vokser sig store. Åh, hvis jeg dog bare havde Futuras gåpåmod, tænkte han og lagde sig i sin hængekøje for ligesom at kunne tænke
7
klarere. Men det blev tingene ikke klarere af. Da der var gået et par minutter, lå han og sov.
Couriers drøm
8
Sætternisserne kom løbende til fra alle afdelinger. De havde hørt den store klokke. Den der bliver brugt når der er sket noget særligt. Under klokken stod Baskerville helt rød i hovedet af at ringe på den. - Jeg har en vigtig meddelelse til jer alle: Fra i dag skal alting foregå helt anderledes. Den Store Forandring er kommet, og vi er nødt til at stille os om. Intet må længere hedde det samme eller foregå på samme måde som før. - Gælder det også salg? spurgte Bodoni forvirret. Baskerville vendte sig mod ham med løftede øjenbryn: - Du må ikke engang bruge ordet, Bodoni! Salg er ikke længere salg, men "future customer relations" og at betragte som en videnskab. Men tænk ikke på det, for det du skal arbejde med, er noget helt andet. Du skal passe "bugs" på vores nye netavis og sørge for at der kommer fejl i kildekoden. Så hørte Courier sit eget navn. Nu var turen kommet til ham.
- Courier, du og Futura skal over på vores nye radiokanal. - Radiokanal? Har vi også fået sådan én? - Ja, og dér er der også brug for sætternisser. Futura skal med sit kendskab til computere og teknik sikre at visse indslag bliver afspillet på et forkert tidspunkt, og du, Courier, får det betroede hverv at blæse helium ind i mikrofonen ved hjælp af en ballon og et sugerør. - Helium? Hvad skal det gøre godt for? - Det vil ændre oplæsernes stemme når de mindst venter det. Det svimlede for Courier. I mange år havde han ikke lavet meget andet end at ombytte bilag. Han følte han stod over for en afgrund. - Hvornår skal jeg starte? spurgte han usikkert. - Om fjorten minutter!
Futura klarede sin opgave med indslagene fint, men kunne ikke hjælpe ham med heliumsballonen. - Det har jeg aldrig været på kursus i, undskyldte hun. Courier forsøgte at mande sig op. Han måtte ikke give op nu, men vise Futura og Baskerville og alle de andre at han duede til noget. - Sådan en smule ballon, fnyste han, fastgjorde ballonen på flasken med helium og åbnede for hanen. Ballonen rejste sig med et sæt og begyndte at vokse. Han lod den blive stor som en
9
tivoliballon, og så lukkede han hanen i. Så langt, så godt, tænkte han. Nu skulle han bare have ballonen af flasken og over på sugerøret. Men knap havde han fået ballonen fri af flasken, før ballonen begyndte at stige til vejrs. Han prøvede at holde den fast, men kunne ikke, og før han vidste af det, hang både han og ballonen oppe under loftet. - Hold fast, Courier, jeg skal nok løbe efter hjælp, hørte han Futura råbe, men han havde ikke kræfterne. Ballonen var ved at glide ud af hænderne på ham, og han kunne ikke gøre noget ved det. For sent, tænkte han og faldt og faldt og faldt.
Courier vil på kusurs Courier vågnede på gulvet neden for hængekøjen. Han sad lidt og sundede sig oven på drømmen og faldet. - Det kan ikke blive ved på denne måde, tænkte han og kunne mærke at en beslutning var ved at forme sig inde i ham: - Jeg må på kursus! sagde han højt.
10
- Du må på hvad-for-noget? spurgte Baskerville, der sad med en produktionsplan foran sig ved sit bord. - På kursus, Baskerville. Jeg vil gerne være på forkant med udviklingen. Jeg har fundet et kursusprogram her med en masse spændende kurser: Perforering af printerpatroner, tilfedtning af brilleglas og her, et superspændende og meget relevant kur-
sus: 10 måder at få en mellemrumstast til at hænge på. - Jeg kan godt forstå at du gerne vil på kursus, og jeg synes ideen er rigtig god. Men vi har alt for travlt lige nu. Vi kan ganske enkelt ikke undvære dig. Lad os tales ved om det på et senere tidspunkt. - Jamen, de har også IT-kurser. Der er fx det her: Korrumpering af brugerordbøger til Office-pakken. - Jeg sætter stor pris på din entusiasme og dit gode initiativ, Courier, men for at sige det som det er: Vi har ikke tid, ikke råd, og heller ikke rigtigt noget behov for det. Courier forstod at samtalen var ovre og gik nedslået tilbage til sin plads. - Ikke tid, ikke råd, ikke behov, vrængede han og prøvede at efterligne Bakservilles ansigtsudtryk. Da han havde siddet lidt, fik han på øje på en besked som nogen havde lagt på hans bord. "Mød mig efter arbejdstid nede på rykkeriet." Beskeden var underskrevet Bodoni. Nede på trykkeriet stod Bodoni og ventede på ham. - Det var godt du kom, sagde han: - Jeg har overtalt Futura til at vise os nogle af de tricks hun har lært på sine kurser. - Hvad vil hun vise os? - Hvordan man får de store rotationsmaskiner til at trykke al teksten spejlvendt! - Spejlvendt? Er I rigtigt kloge? Det må man da ikke! Det er vores opgave at sørge for små fejl i avisen, ikke at al teksten bliver trykt spejlvendt. Det står selv i Tractatus, den særlige traktat
11
som Gutenberg indgik med de første sætternisser tilbage i 1445. - Jeg ved det, jeg ved det! Det er heller ikke fordi vi skal bruge tricket til noget. Det er bare sjovt at kende. Vær nu lidt frisk, Courier. Han nåede ikke at svare før Futura, der kom slæbende med en stor, tung sæk, brød ind. - Kommer I? I skal hjælpe mig med denne her. Den er frygtelig tung. I sækken havde hun en pose søm, fire skovsnegle, en til hvert trykværk, og en vinduesvisker. Det var de ting de skulle bruge for at få trykmaskinen til at trykke spejlvendt.
Courier opgav sin modstand, og snart var Futura i fuld gang med at vise dem hvordan man skulle gøre.
siva irfljef neD
12
"Superproof – vejen til den fejlfri avis", læste Baskerville højt. "Med dette nyudviklede software vil ingen fejl længere kunne snige ind i vores avis, og vi vil én gang for alle komme af med alle sætternisser!". Der var helt stille i sætternissernes kantine. Ingen turde sige noget, for de kunne se på Baskerville at det var meget alvorligt. I hånden havde han et opslået eksemplar af bladhusets interne nyhedsbrev.
- Sætternisser, sagde Baskerville og kiggede med store, alvorlige øjne ud over forsamlingen: - Dette software vil blive testet i dag i dette bladhus, og virker det, kan vi vist godt indstille os på at skulle leve et liv som julenisser i stedet. - Jeg har hørt om det her software, hviskede Bodoni til Courier og Futura. - Det tjekker alt: Om artiklerne er velskrevne, om abonnenterne er tilfredse, om chefredaktøren har husket a t give blomster til sin kone. Alt. F - Av, den var slem. Hvad kan vi gøre? mumlede utura og kiggede hjælpeløst over på Courier. Courier sagde ikke noget. Han tænkte og så meget alvorlig ud. Pludselig slog han sin hånd i borde t så de t gav et s æ t i de to andre. - Jeg har det, sagde han. - Hvad har du? spurgte Futura. - Jeg tror jeg har løsningen. Kan vi skaffe fire nye skovsnegle? - Det tror jeg da nok, svarede Bodoni: - Men hvad skal vi med dem? Du vil vel ikke, du mener da ikke, at vi at vi skal... - At vi skal få trykværkerne til at trykke teksterne spejlvendt? fuldførte Futura sætningen og så ligeså forbløffet ud som Bodoni. - Det her er en paragraf syv, sagde Courier med fast stemme. - En paragraf syv? Bodoni var desorienteret. - Ja, en situation som er så alvorlig at de regler vi sætternisser har svoret at overholde, kan tilsidesættes fordi vi ellers ikke vil
13
kunne fortsætte med at overholde de regler vi har svoret at overholde, forklarede Courier nøgternt. Bodoni anede ikke hvad han skulle sige, men Futura havde fattet ideen, og snart efter lavede de en plan for hvordan det hele skulle foregå. Det vakte stort postyr da avisen kom ud med al tekst trykt spejlvendt. Avisen var godt nok den mest perfekte avis der nogensinde er blevet lavet, men den kunne kun læses i et spejl. Trykkerne gennemså selvfølgelig trykmaskinerne for fejl, men de kunne ikke finde nogle, og efter at have trykt i tusindvis af spejlvendte aviser, endte det med at det nye software fik skylden og blev kasseret.
14
Blandt sætternisserne var der fest og glæde. Baskerville takkede med tårer i øjnene Courier, Futura og Bodoni for deres indsats, udnævnte dem til årets sætternisser og lovede at opfylde deres inderste ønsker. Bodoni ønskede at få sit portræt op i kantinen, og det fik han sammen med portrætter af både Courier og Futura. Futura ønskede sig en fest, og den fik hun også. Med var sætternisserne fra hele bladhuset OG deres koner og mænd. Courier kunne derimod ikke bestemme sig. Han vidste at han ville på kursus, men var i tvivl om det skulle være kurset "10 måder at få en mellemrumstast til at drille på" eller kurset "Korrumpering af brugerordbøgerne til Officepakken". Det problem løste Baskerville imidlertid for ham.
- Du skal komme på begge to, hvis du vil, og det skal alle I andre også, for fra nu af skal vi have en fast uddannelsespolitik her i bladhuset, og alle sætternisser skal på kursus mindst én gang om året!
SaLUT
Det er ikke kun de rigtige medarbejdere der har brug for efteruddannelse på de store blad-og mediehuse. Sætternisserne har det også! Det opdager sætternissen Courier i hvert fald, da han en dag får en ny og sød kollega ved navn Futura. Hun har nemlig været på et væld af kurser og er hele tiden et skridt foran... Den Store Forandring er en lommefabel om efteruddannelse og henvender sig til både medarbejdere og arbejdsgivere. Den kan bruges som debatoplæg eller til personlig inspiration, fx ved at lade et enkelt eksemplar gå fra hånd til hånd.
Ta b u l a R a s a . b i z
God læsning!
DDFF