Rystende studie

Rystende hænder, langsomme bevægelser og stive muskler. Det er symptomer, som Parkinsons sygdom oftest forbindes med, men nu viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at patientgruppen også har større problemer med tand- og mundsundheden. Patienter med Parkinson får nemlig lavet 1,7 flere fyldninger end personer uden sygdommen, og for hver gang en rask person får trukket en tand ud, får Parkinson-patienter trukket 1,5 ud. Tallene er fundet ved sammenligningen af ca. 7.000 Parkinson-patienter og en kontrolgruppe på ca. 35.000 mennesker uden Parkinson, der matcher dem på alder og køn. Årsagen til den forringede tand- og mundsundhed kan findes i, at patienter med Parkinson kan have svært ved at holde tandbørsten og få børstet tænderne grundigt nok, og at eventuelle følgesygdomme som demens og depression kan gøre det sværere at komme regelmæssigt til tandlægen. En anden betydelig faktor er medicinrelateret spytreduktion, der fremmer caries. Forskerne bag studiet opfordrer derfor tandlæger, læger og plejepersonale til at give patientgruppen information, bl.a. om medicinens bivirkninger, og samtidig have fokus på en forebyggende indsats.♦

Kilde: Baram S, Rosing K, Bakke M et al. Dental care utilization among persons with Parkinson's disease in Denmark. (Set 2023 marts), Tilgængelig fra: URL: https://onlinelibrary.wiley.com/ doi/10.1111/cdoe.12809

Remedier Til Approksimal Reng Ring

TANDPLEJEN OG DEN ØVRIGE SUNDHEDSSEKTOR sætter et betydeligt klimaaftryk, bl.a. på grund af det store forbrug af engangsartikler. Det er derfor vigtigt, at vi tænker på bæredygtigheden af de produkter, vi anvender eller anbefaler vore patienter at bruge.

Britiske forskere har beregnet klimaaftrykket for otte forskellige remedier til approksimal rengøring:

1. Traditionel tandtråd (en rulle nylontråd i et plastetui) 2. ”Sponge floss” (afskåret stykke svampet tandtråd). 3. Nylontandtråd monteret på et plastskaft. 4. Bambustandtråd (en rulle bambustråd i glaskrukke). 5. Traditionel mellemrumsbørste med plastskaft, som kan bruges i en uge. 6. Fleksibel engangstandstikker af gummi monteret på plastskaft. 7. Mellemrumsbørste som 5, men med udskifteligt hoved og genbrugsskaft. 8. Mellemrumsbørste af bambus, der anvendes som 5 og 7.

Klimaaftrykket blev beregnet ud fra daglig brug af produkterne i fem år, og forskerne inddrog beregninger af aftrykket i alle led fra råvareudvinding over produktion og transport til bortskaffelse. I alt blev produkterne bedømt i 16 kategorier, fx CO2-udledning, eutrofiering (overgødskning) af ferskvand, havmiljø og jordbund, støvudledning m.m.

Nylontandtråd monteret på et plastskaft havde klart det største klimaaftryk, idet dette produkt var dårligst i 13 af de 16 kategorier. Fleksible engangstandstikkere af gummi monteret på plastskaft havde det næststørste klimaaftryk. Der var ikke nogen klar vinder af testen; men mellemrumsbørster af bambus havde det laveste klimaaftryk i fem af de 16 kategorier, mens mellemrumsbørster med udskifteligt hoved og genbrugsskaft klarede sig bedst i fire kategorier.

Forfatterne anbefaler tandlægerne at vægte klimaaftryk lige så højt som patientens behov og økonomien, når de anbefaler remedier til approksimal rengøring til deres patienter.