19 minute read
Update
TF: HK’s opfordring er forstemmende
PÅ TRODS AF AT VIDENSKABELIGE STUDIER OG UDENLANDSKE ERFARINGER VISER MINIMAL SMITTERISIKO PÅ TANDKLINIKKER
MED ANVENDELSE AF VÆRNEMIDLER, har HK opfordret sundhedsmyndighederne til at begrænse aktiviteten på tandklinikkerne. Forstemmende, lyder det fra Tandlægeforeningen.
TEKST METTE WALLACH
Behandlingerne indebærer alligevel en betydelig risiko, som HK ikke mener står mål med at fortsætte med almindelige behandlinger.
Sådan skrev HK i en pressemeddelelse i starten af januar og opfordrede sundhedsmyndighederne til at lukke tandklinikker for ikkeakutte behandlinger.
Afviser at være klogere
Tandlægebladet har spurgt Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal, som er en af afsenderne på pressemeddelelsen, hvad HK mener med ”betydelig risiko”, når videnskabelig litteratur og erfaringer viser det modsatte. – Når vi taler om en betydelig risiko, så er det en generel risiko ved menneskelig aktivitet. Ikke specifikt rettet mod tandklinikker, siger Mads Samsing.
Hvorfor betvivler I sundhedsmyndighedernes vurdering? – Jeg er jo ikke sundhedsfaglig, og jeg prøver ikke at gøre mig klogere end sundhedsmyndighederne. Men jeg synes alligevel, at det ville være meningsfuldt at begrænse aktiviteten i samfundet endnu mere, siger Mads Samsing og foreslår fx, at det ville give mening, hvis man i den kommunale tandpleje prioriterede, hvilke børn der skal til tandlægen, i stedet for at alle børn skal afsted, når nu de er hjemsendt fra skole.
Vi prioriterer allerede
Ifølge Susanne Egtoft Nielsen, formand for de offentlige tandlæger i Tandlægeforeningen, bliver der allerede prioriteret i børnetandplejen: – Vi brugte meget tid på at prioritere børnene efter nedlukningen i foråret. Hvis vi skal til at prioritere yderligere, vil det kræve endnu mere tid. Tid, som vi kunne have brugt på børnene, siger hun og understreger, at en begrænsning af aktiviteten på klinikkerne vil udsætte tandsundheden hos mange børn for alvorlige risici.
MADS SAMSING HK Kommunal
– Og det giver jo ingen mening med den viden, vi har om smitterisiko, fastslår hun.
Et forstemmende forslag
Også blandt Tandlægeforeningens klinikejere er man overrasket over HK’s udmelding. – Jeg synes, det er meget forstemmende, at HK forsøger at påvirke sundhedsfaglige beslutninger ud fra fagforeningsmæssige interesser. Tandklinikkerne er en del af det kritiske beredskab, og vi holder åbent ud fra myndighedernes sundhedsmæssige vurdering, siger Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen.
Ifølge Mads Samsing har HK lavet lignende henvendelser til sundhedsmyndighederne om andre brancher, men han afviser, at HK tror, at sundhedsmyndighederne ligefrem har “glemt” at forholde sig til de pågældende brancher. – Nej, der har helt sikkert været en sundhedsfaglig vurdering, der konkluderede, at det er forsvarligt at holde helt eller delvist åbent, siger han.
Men hvorfor stoler I ikke på den? – Det gør vi også, men restriktionerne er i sidste ende en politisk beslutning, hvor flere hensyn vejes op mod hinanden, og vi håber med det her at kunne påvirke den politiske beslutning, slutter han. ♦
TANDRODSRENSNINGER: Antallet er langt under niveau
JAN. 9%
FEB. 9%
MAR. -40%
APR. -70%
MAJ -26%
JUN. 13%
JUL. 3%
AUG. -4%
SEP. 4%
OKT. -2%
2019
Grafen viser antallet af tandrodsrensninger set i forhold til 2019. Det ses, at antallet af tandrodsrensninger, der ikke blev lavet under nedlukningen, ikke er blevet indhentet efter genåbningen.
Kilde: Tandlægeforeningens afdeling for Strategisk Analyse.
53 mio. kr.
SÅ MEGET MINDRE HAR DANSKE REGIONER UDBETALT I HONORARTILSKUD FRA TILSKUDSYDELSERNE I 2020 SAMMENLIGNET MED 2019 I PERIODEN FRA JANUAR TIL OKTOBER.
Kilde: Tandlægeforeningens afdeling for Strategisk Analyse.
TILBAGEBLIK 2001
FOR 20 ÅR SIDEN VAR HVER TREDJE KLINIK IKKE RØGFRI
60 % af tandlægerne svarede ja til, at deres arbejdsplads er røgfri, forstået sådan at der ikke må ryges på fællesarealer, og at der i øvrigt kun må ryges på særligt afmærkede områder, og 36 % svarede nej. 35 % er meget generet af, at andre ryger, og 36 % lidt generet af det. 73 % svarer, at deres arbejdsplads bør være røgfri. 16 % af tandlægerne svarede, at de ofte diskuterer rygning med deres patienter, 51 %, at det gør de af og til, og 31 %, at de gør det sjældent eller aldrig. Undersøgelsen viste også, at ikke-rygende tandlæger rådgiver hyppigere end rygende.
Legarth J, Danielsen US, Nielsen PE. Rygevaner og holdninger til tobaksproblemet blandt danske tandlæger. Tandlægebladet 2001;105:12528.
Hvorfor afviser I tandlægernes tilbud om at teste for COVID-19?
Vi har valgt ikke at inkludere tandlægerne i vores PCRtestsetup af hensyn til logistikken. Det er nemlig vigtigt, at der er styr på logistikken med at fordele testene til testteltene og transportere dem til analyse få afleverings og opsamlingssteder er vigtigt. Når det gælder hurtigtests, følger regionerne Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan de skal bruges – herunder at de anbefaler hurtigtests som et supplerende screeningværktøj med tilbagevendende test to gange ugentligt. Og styrelsen nævner ikke, at de bør tages i brug hos tandlæger. DANSKE REGIONER
Der må være nogen, der ikke har hørt helt så godt efter. Vi har brugt mange ressourcer på at oplyse vores medlemmer
TORBEN SCHØNWALDT
Formand for klinikejerne, i et interview med TV2 om tandlæger, der har opkrævet ulovlige hygiejnetillæg.
COVID-19retningslinje
HAR DU TJEK PÅ, HVAD DER GÆLDER NU?
1.
Klinikpersonaler skal bære engangsplastforklæde over kliniktøjet ved aerosoldannende behandlinger og brug af trefunktionssprøjte.
2.
Kofferdam skal anvendes, når “det er fagligt muligt”.
3.
Personale og patienter over 12 år skal bære mundbind, når de går rundt på klinikken.
4.
Risiko for smittespredning i venteværelse bør minimeres ved fx at sikre minimum en meters afstand mellem siddepladser og ved at fjerne blade, legetøj mv.
5.
For patienter i risikogrupper skal der tages særlige hensyn. De skal fx planlægges før andre patienter.
6. Nem adgang til håndsprit samt hyppig udluftning og generel afspritning af kontaktflader.
7.
NIR for tandklinikker skal – som altid – følges.
Husk også
Vær opmærksom på, at der skal være afstand mellem personalet i frokoststuen, hvor der ikke bæres værnemidler.
Tjeklisten er udarbejdet den 18. januar 2021. Kravene kan være ændret ved bladets udgivelse.
Kilde: ”COVID19: Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet”, Sundhedsstyrelsen, senest opdateret januar 2021.
Bisserne lukker
KØBENHAVNS KOMMUNE HAR KØBT
BISSERNES TO KLINIKKER, som fortsætter som en del af den kommunale socialtandpleje. Det fortæller Peter Østergaard, der er afgået formand for Bisserne og nyansat i Københavns Kommunes socialtandpleje: – Med socialtandplejens indførelse har Folketinget og dansk tandpleje samlet sig om at forbedre sammenhængen mellem ”syg krop – syg mund”. Og omvendt. Vi har med Bissernes indsats formindsket og vil med den kommunale socialtandplejes fremtidige indsats reducere samsygeligheden hos de mest socialt udsatte. Det kan vi virkelig være stolte af, siger han.
4
SUNDHEDSMYNDIGHEDERNE HAR UDVALGT PRAKTISERENDE TANDLÆGER OG DERES PERSONALE TIL AT BLIVE OMFATTET AF GRUPPE 4 AF VACCINATIONSINDSATSEN. GRUPPEN BESTÅR AF 350.000 PERSONER, OG STYRELSEN ER I GANG MED AT PRIORITERE INDEN FOR GRUPPEN, OG DET ER DERFOR IKKE KLARLAGT, HVORNÅR TANDLÆGER KAN BLIVE VACCINERET.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
I stolen
Nerveskader i forbindelse med tandbehandling
MANGE AF DE PROCEDURER, TANDLÆGER LAVER, INDEBÆRER EN RISIKO FOR NERVESKADER, som kan give patienter sensoriske forstyrrelser, fx miste sensibiliteten helt eller delvist, eller opleve forøget sensibilitet, herunder hyperalgesi og/eller allodyni. Ligeledes kan patienten pådrage sig neuropatiske smerter. Især allodyni og neuropatiske smerter kan være invaliderende for patienterne.
Nogle nerveskader opstår i forbindelse med fejl, mens andre er hændelige uheld. Lektor og dr.odont. Lene BaadHansen giver dig her fem gode råd til, hvordan du forholder dig, når skaden er sket.
Få det dokumenteret hurtigst muligt i journalen, så du har mulighed for at følge evt. heling. Gengiv både patientens beskrivelse af symptomer og resultat af din undersøgelse.
1.
2.
3.
4.
Afklar de sensoriske forstyrrelsers udbredelse og karakter. Gør dig overvejelser, om det evt. kan være muligt at lave en mikrokirurgisk rekonstruktion af nerven. I så fald skal patienten henvises til kæbekirurgisk afdeling i sygehusregi. Hvis ikke, følges patienten med regelmæssig kontrol af heling. Vær skarp på neuroanatomien. Tegn gerne udbredelsen af de sensoriske forstyrrelser op på patientens hud, og tag klinisk foto. På den måde kan du følge med i, om skaden heler eller ændrer sig over tid. Anmeld skaden til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tidligere har man sagt, at der skulle gå et år, før man anmeldte en nerveskade, men nu anbefaler man, at man anmelder det med det samme for ikke at komme ud i en forældelsesfrist. Tal grundigt med patienten om, hvad der er sket, og hvordan det er sket. Inden invasive indgreb er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en risiko for nerveskader. Undgå ikke-indicerede invasive indgreb.
Kilde: Viceinstitutleder, lektor, dr.odont., ph.d., cand.odont. Lene BaadHansen.
TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER
NU
Online webinar 60 mundslimhindelidelser ved Morten Schiødt
FEBRUAR 6
Online Klinikejerkonference
MARTS 18
Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk
Klar besked til patienter TANDLÆGEFORENINGEN HAR PRODUCERET NYT MATERIALE, som du frit kan bruge på hjemmeside, Facebook og på klinikken til at informere dine patienter om, at det er trygt at gå til tandlæge.
Download materialet fra Tdlnet.dk.
Skal arbejdsfordeling gælde for alle medarbejdere på klinikken?
Svar: Iværksættelse af arbejdsfordeling skal være sagligt begrundet og skal gælde alle ansatte på klinikken, dvs. både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Inden arbejdsfordeling kan iværksættes, skal de berørte medarbejdere have 24 timer på en hverdag til at beslutte, om de vil indgå i arbejdsfordelingen. Ordningen gælder indtil den 31. december 2021.
Læs mere på Tdlnet.dk, hvor du finder information om arbejdsdeling for både klinikejere og ansatte.
Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11
800.000
Så mange gange er Tandlægeforeningens kampagne om lavere brugerbetaling blevet vist på sociale medier. Særligt ét bestemt budskab vakte genklang – nemlig opslaget ”Alle synes, det er for dyrt at gå til tandlægen – undtagen politikerne”. Det nåede ud til over 260.000 og blev delt 732 gange.
Hvornår kan tandlæger blive vaccineret? 3.386 klik Nyt fra Tdlnet
TF svarer Forbrugerrådet
Forbrugerrådet og Danske Seniorer har skrevet til TF, at der er tandlæger, der tager hygiejnegebyr på ydelser med fast pris. Læs TF’s svar på Tdlnet.dk.
Selvstændige er nu en del af Barsel.dk
Selvstændige vil dermed kunne få kompensation, når de er på barsel til fx at dække faste udgifter i virksomheden. Læs mere om ordningen på Tdlnet.dk.
Ordning med arbejdsfordeling gælder hele 2021 Folketinget lov om arbejdsdeling, der gør det muligt at iværksætte arbejdsfordeling uden at indgå aftale med fagforbundene, gælder hele 2021. Læs mere på Tdlnet.dk.
FOTO THOMAS NIELSEN
Farvel
Om få år kan den omstændelige baksen med silikone og aftryksskeer være forbi.
Det konventionelle silikoneaftryk vil nemlig være blevet overhalet af den intraorale scanner på størrelse med en tommelfinger.
Og dansk forskning tyder på, at det vil være til gavn for både patienter og behandlere. Intraoral scanning er både mindre tidskrævende, mere præcis og mere behagelig for patienterne.
Danske forskere har undersøgt præparationsgrænsen på 19 patienter, som havde to sammenlignelige kontralaterale præmolarer eller 1.molarer med indikation for kronebehandling. Kronen i den ene side blev fremstillet efter intraoral scanning, mens den kontralaterale krone blev fremstillet efter konventionel aftrykstagning.
Undersøgelsen viste, at de digitale aftryk passede en anelse bedre. Samtidig følte de 19 patienter signifikant mindre ubehag ved scanning sammenlignet med konventionel aftrykstagning, og der var også en signifikant forskel på tidsforbruget af de to metoder.
Mens det konventionelle silikoneaftryk tog ca. 18 minutter at lave, tog det digitale aftryk kun ca. fem minutter. Især ved klinisk svære situationer viste en digital scanning sig at være en fordel, da scanneren bare kunne sættes ind over det berørte område, og så kunne softwaren selv stykke det komplette billede sammen. ♦
Kilde: “Intra-oral scanning in fixed prosthodontics Laboratory and clinical comparative studies”, 2019, Yasser Haddadi, postdoc ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.
boganmeldelse
Praxis – Erhvervsskolernes Forlag
Oral radiologi
Supplement til basisundersøgelser
Lars Schropp · Ann Wenzel
1. udgave LARS SCHROPP, ANN WENZEL
Oral radiologi – supplement til basisundersøgelser
Praxis – Erhvervsskolernes forlag 2020 76 sider ISBN: 9788757134162 Pris i DKK: 199
Klinisk relevant lærebog i oral radiologi
Ann Wenzel, professor, dr.odont., og Lars Schropp, lektor, ph.d., har med en meget pædagogisk tilgang til radiologi sammenfattet ekstraorale optagelsestyper samt specialoptagelser med et vågent øje på stråledoser. Læseren føres elegant igennem de relevante kapitler, og der afsluttes med gennemgang af specialoptagelser med intraoral optagelsesteknik. Beskrivelserne er udelukkende af digitalt apparatur og således helt ajour med det nyeste Forfriskende i udstyr på landets tandklinikker. forhold til diverse For panoramaoptagelser oplistes bl.a. anvendelsesfabrikanters muligheder samt forklaring på, at findiagnostik af carianprisning af eget es ikke anbefales på denne apparatur type optagelse, da der ofte ses overlap approksimalt samt lav opløsning og dermed færre detaljer end på intraorale optagelser. De gældende krav til belysning i lokalet, hvor røntgendiagnostik foretages, beskrives ligeledes. Herefter følger beskrivelse af kranieoptagelser samt Cone Beam Computed Tomography (CBCT), og illustrationerne samt de anvendte røntgenoptagelser er ligesom ved panoramaoptagelserne af meget høj kvalitet. I afsnittet om CBCT gives et realistisk interval for stråledosis til patienten ved forskellige optagelsestyper (FOV). Dette er meget forfriskende i forhold til diverse fabrikanters anprisning af eget apparatur. Diverse fejlkilder samt risiko for fejltolkning af CBCToptagelser dokumenteres med billedmateriale med tydelige forklaringer. Afsnittet om specialoptagelser (Intraorale optagelser) gennemgår bl.a., hvorledes SLOBreglen anvendes til lokalisation af retineret 3+3 samt lokalisation af canalis mandibulae i forhold til apex af 8-8. Alt meget fint illustreret og pædagogisk forklaret.
Der gives gode anvisninger på røntgenoptagelser til kontrol af implantater, samt hvorledes intraorale optagelser kan optimeres, så implantatgevindet kan vurderes korrekt. Hvert afsnit i bogen angiver stråledoser for den givne optagelsestype. Der afsluttes med en samlet oversigt over stråledoser til patienten ved de forskellige optagelser, og sidst i bogen findes et meget overskueligt stikordsregister, der gør bogen nem at anvende som opslagsværk. Bogen er på dansk og er primært skrevet til brug i uddannelsen af tandklinikassistenter, og den vil derudover også være et glimrende opslagsværk til brug i den daglige rutine på tandklinikkerne for alle medarbejdere, der beskæftiger sig med optagelse og diagnostik på røntgenbilleder.
Azam Bakhshandeh og Lotte Junggreen
Alkohol og ansigtsfrakturer hænger ofte sammen
FINSKE FORSKERE vurderer, at alkoholindtagelse er en overset faktor i forbindelse med ansigtsfrakturer. Forskerne har ved hjælp af spørgeskema og interview undersøgt alkoholvanerne blandt 166 personer, der i løbet af året 2018 henvendte sig på en kæbekirurgisk traumeklinik på et stort sygehus på grund af ansigtsfrakturer. 55 % af patienterne angav at være alkoholpåvirkede på traumetidspunktet, og 17 % oplyste, at de havde et ugentligt alkoholforbrug over den nationale risikogrænse (18 genstande for kvinder og 24 genstande for mænd). Tre fjerdedele af patienterne var mænd, og der var signifikant flere mænd end kvinder, der var alkoholpåvirkede (P < 0,0006). 19 % var over 60 år; men i denne aldersgruppe var der signifikant færre alkoholpåvirkede. 38 % af skaderne skyldtes slagsmål, og blandt disse var hele 84 % af ofrene påvirkede af alkohol, og 32 % havde et generelt forbrug over risikogrænsen. I den anden ende af skalaen var der 17 % af frakturerne, som skyldtes sportsskader, og i den gruppe var ingen af ofrene alkoholpåvirkede. Alle disse resultater var statistisk signifikante (P < 0,0001).
Forskerne konkluderer, at alkoholindtagelse er en betydelig ætiologisk faktor ved ansigtsfrakturer, og de påpeger, at alkoholpåvirkede personer har større risiko for faldulykker og lettere kommer i håndgemæng.
Thalidomid mod orale slimhindelidelser?
THALIDOMID-SKANDALEN huskes stadig af mange ældre danskere. I starten af 1960’erne blev der på verdensplan født ca. 10.000 børn med svære misdannelser (manglende eller stærkt deforme arme og ben), fordi deres mødre under svangerskabet havde indtaget lægemidlet thalidomid for at modvirke morgenkvalme. I Danmark drejede det sig om 20 børn, og først i 2019 fik de seks af dem, der stadig var i live, en økonomisk erstatning og en of- Det besynderligt, ficiel undskyldning fra den danske stat. at de betegner I Danmark anvendes thalidomid i præparatet med god dag kun til behandling af myelomatose efficacy-to-safety hos patienter over ratio65 år. Men i andre lande er man åbenbart mindre restriktive. Britiske forskere beskriver således 12 tilfælde, hvor patienter har fået thalidomid mod læsioner i mundslimhinden.
Ni af patienterne fik thalidomid mod recidiverende aftøs stomatitis, to mod HIV-relaterede ulcerationer og en mod orale manifestationer af morbus Crohn. Præparatet blev givet dagligt eller hver tredje dag i gennemsnitligt 37 måneder.
Forskerne angiver, at seks af patienterne blev fuldstændig raske efter behandlingen, og at fem patienter udviklede neuropatiske bivirkninger. På den baggrund virker det besynderligt, at de betegner thalidomid som et præparat med god efficacy-to-safety ratio. Set i lyset af den kendte risiko for fosterskader er det endvidere tankevækkende, at fire af patienterne var kvinder i den fødedygtige alder.
Hirvikangas R, Bertell J, Marttila E et al. Patient injury-related alcohol use – underestimated in patients with facial fractures? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2020;130:236-40. Harte MC, Saunsbury TA, Hodgson TA. Thalidomide use i the management of oromucosal disease: a 10-year review of safety and efficacy in 12 patients. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2020;130;398-401.
Ekstraktion eller regeneration?
KAN DET BETALE SIG at foretage regenerativ behandling på en tand med fremskreden parodontitis, eller er det bedre at ekstrahere tanden og erstatte den med bro eller implantat? Dette relevante spørgsmål har italienske forskere søgt at besvare i en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse med 10 års opfølgning. 50 patienter, som havde en tand med vertikalt fæstetab til apex, blev fordelt på to grupper. I kontrolgruppen blev den kritiske tand ekstraheret og erstattet med tand- eller implantatunderstøttet fast protese, mens der i testgruppen blev foretaget regenerativ kirurgi (membranbehandling) af den kritiske tand. 10-årsoverlevelsen var 100 % i kontrolgruppen og 88 % i testgruppen; men forskellen var ikke statistisk signifikant (p = 0,08).
Patienternes livskvalitet steg betydeligt i begge grupper efter den initiale behandling; men stigningen var signifikant større i testgruppen (p = 0,013).
Udgifterne til udbedring af tekniske og biologiske komplikationer var i de første år størst i testgruppen; men situationen udlignedes efter 10 år. Når udgifterne til den initiale behandling blev medregnet, var de samlede udgifter efter 10 år ca. dobbelt så store i kontrolgruppen.
Forfatterne konkluderede, at regenerativ behandling gjorde det muligt for patienten både at redde en naturlig tand og at spare penge. Forfatterne finder på den baggrund, at regenerativ behandling på rette indikationer bør være den foretrukne behandling.
Cortellini P, Stalpers G, Mollo A, Tonetti MS. Periodontal regeneration versus extraction and dental implant or prosthetic replacement of teeth severely compromised by attachment loss to the apex: A randomized controlled clinical trial reporting 10-year outcomes, survival analysis and mean cumulative cost of recurrence. J Clin Periodontol. 2020;47:768-76. https://doi.org/10.1111/ jcpe.13289
kommentar
PROFESSOR, TANDLÆGE BJØRN STEFFENSEN
School of Dental Medicine, Tufts University, Boston, Massachusetts, USA
– Kliniske undersøgelser har vist, at langtidsprognoserne er gode både for parodontalt behandlede tænder og for tanderstatning med implantater. Derfor afhænger behandlingsvalget nu i højere grad af protetiske, funktionelle og økonomiske overvejelser.
Undersøgelsen fra Cortellini et al. giver os vigtig ny information vedrørende behandlingsvalget for meget parodontalt svækkede tænder, der traditionelt ville være kandidater til ekstraktion. I stedet sammenlignede man regenerativ parodontal behandling med ekstraktion og erstatning med implantat.
Det er interessant, at efter 10 år var både de parodontalt behandlede tænder og implantaterne stabile, og man fandt ikke forskel på patienternes tilfredshed ved de to behandlinger. Det viste sig dog, at de samlede udgifter til initial behandling plus efterfølgende komplikationer var betydeligt højere for implantaterne end for behandlede tænder. Et tidligere norsk studie (Fardal og Grytten) fandt, at langtidsvedligeholdelse af implantater var fem gange dyrere end for parodontalt behandlede tænder.
Derfor bør patienter tidligt orienteres om, at knoglegenopbygning for optimal implantatplacering efter ekstraktion er kompleks, og at udgifterne ved indsættelse, vedligeholdelse og behandling af komplikationer sammenlagt er betydeligt større for implantater end for parodontalbehandling af de samme tænder.
Fardal Ø, Grytten J. A comparison of teeth and implants during maintenance therapy in terms of the number of disease-free years and costs – an in vivo internal control study. J Clin Periodontol. 2013:40:645-51.
Astmamedicin forårsager ikke MIH
ASTMA ER RET UDBREDT blandt danske børn, og da de hyppigst anvendte lægemidler mod astma indeholder kortikosteroider, som påvirker knoglemineralisationen, kan det tænkes, at også tændernes mineralisation forstyrres. En ny dansk tværsnitsundersøgelse tyder imidlertid ikke på, at der er sammenhæng mellem astma og hypomineralisation af molarer og incisiver (MIH).
Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem Aalborg Kommunes Tandpleje, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet (Institut for Odontologi og Oral Sundhed). I undersøgelsen indgår 1.837 (91,7 %) børn fra Aalborg Kommune, som er født i året 2000. Børnene blev undersøgt klinisk i niårsalderen, og der blev indhentet registeroplysninger vedrørende medicinforbrug og generel sundhed. 29,5 % af børnene udviste tegn på MIH (19,2 % med hvide opaciteter alene og 7,1 % med substanstab). 37 % af børnene havde fået udskrevet astmamedicin mindst én gang; men kun 2,6 % havde fået inhalationspræparater med både kortikosteroider og β-2-agonister.
Blandt børnene med to inhalationspræparater var odds ratio (OR) for MIH 1,48. Men når der blev korrigeret for forhold som køn, antibiotikaforbrug, moderens rygevaner, præ- og perinatale komplikationer samt hospitalsindlæggelser, var OR kun 0,95 (0,60-1,51).
Forskerne konkluderer på den baggrund, at astmamedicin ikke øger prævalensen af MIH blandt danske børn.
Psykisk sygdom kan gå ud over børnenes tandsundhed
BØRN AF FORÆLDRE med alvorlige psykiske lidelser (skizofreni, bipolar lidelse, svær depression) har 58 % forøget risiko for at udvikle caries inden skolealderen. De har også 41 % forøget risiko for at gå glip af en eller flere af de syv forebyggende helbredsundersøgelser, som alle børn i Danmark skal tilbydes i løbet af de fem første leveår, og dermed falder tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet også for denne udsatte gruppe af børn. Det er konklusionerne Risikoen var på en stor kohorteundersøgelse, som danske forskere yderligere har gennemført. Undersøgelsen er baseret forhøjet, hvis på registerdata for 679.339 begge forældre af de 883.380 børn, der blev født i Danmark i årene 1997- havde APL 2010. 49.049 af børnene (7,8 %) havde mindst én forælder med alvorlig psykisk lidelse (APL), og 2.159 af dem havde to forældre med APL. Børnene er blevet fulgt fra fødslen til femårsalderen. Over 75 % af børnene var cariesfrie i femårsalderen; men risikoen for caries (dmf-s) var signifikant større for børn, der havde en forælder med APL (OR 1,58; P < 0,0001). Tilsvarende var odds ratio for at gå glip af mindst én forebyggende helbredsundersøgelse 1,41 for børn med en forælder med APL (P < 0,0001). Risikoen var yderligere forhøjet, hvis begge forældre havde APL.
Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Region Syddanmark, Region Hovedstaden samt Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.
Wogelius P, Viuff JH, Haubek D. Use of asthma drugs and prevalence of molar incisor hypomineralization. Int J Paediatr Dent 2020;30:734-40. Davidsen KA, Christiansen E, Haubek D, Asmussen J, Ranning A, Thorup AAE, Nordentoft M, Harder S, Bilenberg N. Parental mental illness, attendance at preventive child healthcare and dental caries in the offspring: a nation-wide population-based cohort study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2020 Aug 18. https://doi.org/10.1007/s00127020-01936-3. [Online ahead of print].
