foerstehjaelp_elev_4_6_kl

Page 1

Elevhæfte

d+

Førstehjælp Hvad gør du?

Førstehjælp for børn 10-12 år


Kære elever I skal nu lære lidt om førstehjælp. Nogle af jer er måske blevet undervist i det før, men så må I hjælpe dem, som aldrig har prøvet det. Førstehjælp betyder den allerførste hjælp, I skal give til en, der er kommet til skade. Det er meget vigtigt, at I tør hjælpe og kan gøre det rigtige. I kan redde et menneskes liv ved at give førstehjælp. Hæftet kan I gemme, så I kan huske, hvad I har lært. Når I kommer i 8. klasse kan I få et Grundkursus i Førstehjælp, hvor I også lærer at give kunstigt åndedræt og hjertemassage. Vi håber, I må få nogle sjove og lærerige timer sammen med jeres lærer. Venlig hilsen Kirsten og Anne

1


Udgivet af: Dansk Røde Kors, januar 1997, revideret 2001 Forfattere: Sundhedsplejerske Anne Bastue, sygeplejerske Kirsten Sihm. Back Up: Sygeplejerske, uddannelseskonsulent Kirsten Hales, læge Uffe Kirk, Dansk Røde Kors. Illustrator: Claus Riis Layout: Bo Sørensen Tryk: Bogtrykkeriet, Skive. Udgivet med støtte fra undervisningsministeriet. ISBN: 87-85026-13-1 Yderligere materialer kan rekvireres hos: Dansk Røde Kors, Postboks 2600, 2100 København Ø. Ekspeditionen, Telefax 35 25 92 49, Telefon 35 25 93 93, E-mail: ekspedition@redcross.dk Hæftet er gratis, men der vil blive opkrævet 50 kr. pr. forsendelse til dækning af porto og ekspeditionsgebyr. © Dansk Røde Kors 2001.

2


Indhold 4

Førstehjælpens 4 hovedpunkter

5

Tilkald hjælp

6

Livsvigtige organer

7

Bevidstløs

8

Aflåst sideleje

9

Drukning

10

Noget galt i halsen

11

Hjernerystelse

12

Buler

12

Snitsår

En ulykke kommer altid uventet.

Kan

du hjælpe? 3

14

Hudafskrabning

15

Brækket arm / ben

16

Forstuvning

17

Forbrænding

18

Forgiftning

19

Næseblod

19

Tandskader

20

Stik

20

Splinter

21

Bid

21

Klemt finger

22

Rollespil


Førstehjælpens hovedpunkter

4

Hvad er det

1 Stands ulykken

Det er den hjælp, du skal give ved en ulykke og rækkefølgen, du skal give hjælpen i.

Hvad gør du 1. Stands ulykken Eksempel: Ved en trafikulykke skal du standse trafikken. Ved en el-ulykke skal du først slukke for strømmen. 2. Giv livreddende førstehjælp Eksempel: Ved en pulsåreblødning skal blødningen stoppes. Er personen bevidstløs, men trækker vejret skal han lægges i aflåst sideleje.

livreddende 2 Giv førstehjælp

3. Tilkald hjælp En kammerat, en voksen eller alarmér 1-1-2 4. Giv almindelig førstehjælp Du sætter dig ved den, der er kommet til skade og trøster, beroliger, lægger et tæppe over ham eller bare taler til ham. Give førstehjælp til småskader.

Hvorfor 1. Stands ulykken Der er vigtigt, at ulykken ikke bliver værre. At der ikke bliver kørt flere over ved en trafikulykke. At en brand i et bukseben ikke breder sig til hele kroppen. 2. Giv livreddende førstehjælp Du skal altid sørge for, at den livreddende førstehjælp er startet, før du tilkalder hjælp. 3. Tilkald hjælp Tit er det svært at klare førstehjælpen alene. Du kan derfor få brug for hjælp af andre. Det er vigtigt at tilkalde den rigtige hjælp.

4

3 Tilkald hjælp


4. Giv almingelig førstehjælp Mange bliver bange, når det går op for dem, at de har været ude for en ulykke, derfor er der brug for, at du er der til at trøste. Det er også vigtigt, at du hele tiden holder øje med, at personen ikke bliver dårligere.

almindelig 4 Giv førstehjælp

Tilkald hjælp Hvad er det At få tilkaldt den nødvendige hjælp. Det kan være at hente en kammerat, en voksen eller at ringe til alarmcentralen. Når du ringer til alarmcentralen, skal du sige, om der er brug for en ambulance, brandvæsenet eller for politiet.

Hvad gør du Tryk 1-1-2 og fortæl: * Hvor ulykken er sket * Hvad der er sket * Hvor mange der er kommet til skade * Hvorfra du ringer

Hvorfor At tilkalde hjælp kan redde menneskeliv - Husk, du skal ikke ringe til alarmcentralen for små ting, som du selv kan klare.

Opgave Prøv at tilkalde hjælp til en opdigtet ulykke. Gå sammen 2 og 2. Den ene er alarmcentral og tager imod besked, den anden ringer efter hjælp. Husk at skiftes.

5


Livsvigtige organer Hjernen Hjernen er det organ, som gennem vore sanser, opfatter hvad der sker omkring os. Hjernen styrer hele kroppen, vores tale og vores bevægelse. Hjernen kan kun fungere, hvis den får ilt nok gennem blodet.

Hjertet og blodet Hjertet er en stor muskel, som pumper blodet rundt i hele kroppen. I lungerne optager blodet ilt. På sin vej rundt i kroppen afgiver blodet ilten igen. Fra tarmene optager blodet næringsstoffer, som fordeles rundt i hele kroppen. En person, som bløder meget, får ikke ilt nok til hjernen og kan derved blive bevidstløs. Lægger man en blødende person ned, kommer der mere blod til hjernen, og det kan ofte være nok til, at den blødende ikke bliver bevidstløs.

Lunger og vejrtrækning Alle mennesker har 2 lunger. De består af bitte små blærer omgivet af blodårer. Når man trækker vejret, kommer der luft ned i lungerne, og ilten går over i blodet. Hvis man holder op med at trække vejret, bliver man bevidstløs og kan dø.

6


Bevidstløs Hvad er det En person, som ikke reagerer, når du taler til ham og rusker i ham, er bevidstløs.

Hvad gør du Giver trinvis førstehjælp til en bevidstløs. 1. Er han bevidstløs? Tal til ham, rusk i ham. 2. Trækker han vejret? Skab frie luftveje. Læg hånden på panden og under hagen og bøj forsigtigt hovedet bagover, så tungen ikke falder ned i halsen og lukker for luftrøret. Se om brystkassen bevæger sig, lyt til næse og mund og hør om der er nogen vejrtrækning, føl om du kan mærke hans udånding på din kind. 3.a Han trækker vejret Læg ham i aflåst sideleje. 3.b Han trækker ikke vejret Da du endnu ikke har lært at give kunstigt åndedræt, må du lægge ham i aflåst sideleje, selv om han ikke trækker vejret og straks tilkalde hjælp.

Hvorfor En bevidstløs person er helt slap. Ligger han på ryggen, kan han blive kvalt i opkast eller i tungen, der kan falde tilbage og lukke for luftrøret. Derfor skal en bevidstløs person, der trækker vejret altid lægges i aflåst sideleje.

7


Aflåst sideleje Opgave Gå sammen 2 og 2. Prøv at give trinvis førstehjælp til en bevidstløs person, som trækker vejret, når der er skabt frie luftveje. Prøv også på jeres lærer, vær 2 til det - der er tungt.

8


Drukning Hvad er det En person er druknet, når han ligger under vandet og derfor ikke kan trække vejret og er blevet bevidstløs.

Hvad gør du Få den druknede på land Giv trinvis førstehjælp Tilkald hjælp

Hvorfor En person, som ligger under vandet og ikke kan trække vejret, vil blive bevidstløs på grund af iltmangel og kan dø, hvis der ikke kommer hurtig hjælp.

9


Noget galt i halsen Hvad er det Det kan være mad eller andre ting, der har sat sig fast i halsen og lukket for luftrøret, så man ikke kan få luft.

Hvad gør du Giv personen 5 slag i ryggen. Hjælper det ikke - tilkald straks hjælp.

Hvorfor Når en person ikke kan trække vejret, vil hjernen mangle ilt, og personen bliver hurtigt bevidstløs.

10


Hjernerystelse Hvad er det Hjernerystelse er en tilstand, der opstår, når en person har fået et slag mod hovedet.

Hvad gør du Er personen bevidstløs Giv trinvis førstehjælp til en bevidstløs Tilkald hjælp Er personen vågen, skal du holde øje med følgene ting Sløvhed, personen vil helst sove Kraftig hovedpine Kvalme / opkastning Pesonen har glemt, hvad der er sket, og spørger hele tiden om det samme Er der en eller flere af disse ting til stede skal du Tilkalde hjælp Få personen til lægen eller på skadestuen

Hvorfor Hvis en person har fået hjernerystelse, bør han ikke være alene det første døgn. Man kan nemlig blive dårlig op til 24 timer efter ulykken. Har man hjernerystelse må man ikke tage hovedpinepiller uden at spørge lægen først.

11


Buler Hvad er det En bule er en hævelse, der opstår efter et slag mod huden. Slaget får små blodårer i huden til at gå i stykker.

Hvad gør du Læg noget koldt på

Hvorfor Kulden får blodårerne til at trække sig sammen, så blødningen standser, og bulen ikke vokser mere. Kulden får også smerten til at blive mindre.

Snitsår Hvad er det Et snitsår er et blødende sår, som man har fået af for eksempel en kniv eller et stykke glas. 1. Små snitsår: Det bløder lidt. 2. Større snitsår: Det bløder meget. 3. Pulsåreblødning: Blodet sprøjter ud.

Hvad gør du 1. Små snitsår Løft det sted, hvor det bløder Rens såret og sæt et plaster på

12


2. Større snitsår Læg den tilskadekomne ned Løft det sted, hvor det bløder Læg en fast forbinding Gå til lægen

3. Pulsåreblødning Stands blødningen ved at trykke tommelfingrene direkte i såret Læg den tilskadekomne ned Bliv ved med at trykke. Du må første slippe, når du får lov af en på sygehuset Få en anden til at hente hjælp! Berolig den tilskadekomne

Opgave Gå sammen 2 og 2. Læg en kompresforbindning på hinanden.

13


Hudafskrabning Hvad er det Har du fået en hudafskrabning, er det yderste hudlag skrabet af. Der kan være riller med jord, grus eller asfalt i såret og det bløder lidt.

Hvad gør du Vask såret rent med vand og sæbe Fjern al snavs, måske skal du skrubbe forsigtigt med en neglebørste Lad det lufttørre

Hvorfor Såret skal renses, så der ikke går betændelse i det. Luften gør, at der hurtigt dannes en sårskorpe, som beskytter hudens overflade. Der skal kun plaster på, hvis du ikke kan undgå at få snavs i såret og kun i kort tid.

14


Brækket arm/ ben

Hvad er det En knogle, der har været udsat for så stor en belastning, at den er brækket/revnet.

Hvad gør du Arm Bind et tørklæde om armen og rundt om nakken Tag på skadestuen Ben Støt det brækkede ben med noget sammenrullet tøj eller en skoletaske. Flyt ikke på benet ! Tilkald hjælp Berolig personen

Hvorfor En brækket knogle skal støttes og holdes i ro, så spidsen af knoglen ikke kommer til at rive hul på en af de blodårer, der ligger ved siden af knoglen.

15


Forstuvning Hvad er det Hvis et led bliver vredet eller slået ud af led, men glider på plads igen, kaldes det en forstuvning. Der kommer blødning og hævelse i leddet.

Hvad gør du Hold ledet i ro Læg et koldt omslag Læg et støttebind på Sid med det forstuvede led løftet Hvis det ikke er bedre dagen efter, så tag til lægen

Hvorfor Kulde får blodårerne til at trække sig sammen, så blødningen standser og hævelsen bliver mindre. Det samme sker, når leddet bliver løftet.

Husk Hvis du køler med for eksempel en pose frosne ærter eller en kølepose, skal der være stof mellem huden og posen.

16


Forbrændning Hvad er det En forbrænding er en ødelæggelse af huden på grund af for meget varme. Det kan være ild, kogende vand/olie, sol, varme ting.

Hvad gør du Fjern årsagen til varmen Skyl med koldt vand. Brug evt. en sprayflaske Fjern tøjet, ved det forbrændte sted. Fortsæt med at skylle med køligt vand til det ikke gør ondt mere og mindst 1/2 time Tilkald hjælp

Hvorfor Skaden stoppes og smerten bliver mindre, når huden afkøles. Jo hurtigere huden afkøles, jo mindre bliver skaden. Tøjet fjernes for at køle stedet. Brug aldrig iskoldt vand eller isterninger. Det kan tage flere timer, før det holder op med at gøre ondt. Får du en vabel, der er større end en femkrone, gå til lægen eller på skadestuen.

17


Forgiftning Hvad er det Spiser eller drikker du noget, kroppen ikke kan tåle, kan du få en forgiftning. Det kan være en større eller mindre forgiftning, og den kan komme hurtigt eller langsomt.

Hvad gør du Er personen vågen Forsøg at få personen til at kaste op, hvis forgiftningen skyldes: medicin, piller, alkohol, giftige bær, cigaretskod og lignende ting Læg personen i aflåst sideleje, men forsøg at holde ham vågen Tilkald hjælp Giv pilleglas eller andre giftrester med i ambulancen

Er personen bevidstløs Giv trinvis førstehjælp Tilkald hjælp

Hvorfor Giftstoffer kan påvirke hjernen, så man bliver bevidstløs, og andre vigtige organer kan ødelægges. Har en person spist eller drukket rengøringsmidler, må han aldrig kaste op. Det kan ætse og skade spiserøret. Giv i stedet personen rigeligt vand eller mælk at drikke.

18


Næseblod Hvad er det Næseblod skyldes, at der er gået hul på en lille blodåre inde i næsen. Det kan komme helt af sig selv eller ved et slag på næsen.

Hvad gør du Sid ned Puds næsen og klem næsen sammen 5-10 minutter Vil det ikke holde op, så gå til lægen

Hvorfor Når du pudser næsen, bliver den renset, og du kan bedre standse blødningen. Det er kun farligt, hvis det ikke vil holde op igen.

Tandskader Hvad er det Ved en tandskade kan en tand være knækket, flækket eller slået helt ud.

Hvad gør du Find tand eller stumper Put tanden i munden mellem underlæben og tænderne eller i et glas mælk. Tag straks til tandlægen

Hvorfor Tanden må ikke tørre ud. Hvis tandlægen skal reparere tanden, skal det ske indenfor kort tid. Store tandstykker kan nogle gange limes fast igen.

19


Stik Hvad er det Et stik fra et insekt, der sprøjter lidt gift ind under huden. Det svier, og der kommer en lille hævelse, der senere klør. Stikkene er normalt ikke farlige.

Hvad gør du Er der en brod, skal den fjernes med en nål Bad med isvand Ved stik i munden Sut på en is eller isterning Ved voldsom hævelse, gå til lægen Ved overfølsomhed Søg straks læge

Hvorfor Brug isvand, is eller isterning det gør smerten mindre. Ved overfølsomhed reagerer du på selv den mindste smule gift, og du kan hurtigt blive meget syg.

Splinter Hvad er det En splint er et lille stykke træ, metal eller en torn, der er kommer ind under huden.

Hvad gør du Kan splinten ses, så brug en pincet og træk den ud Sidder splinten dybt eller er den stor, så gå til lægen

Hvorfor Hvis en splint sidder længe under huden, kan der opstå betændelse.

20


Bid Hvad er det En hund, kat eller andet dyr har bidt, så der er gået hul i huden, og det bløder.

Hvad gør du Rens såret med vand og sæbe Gå til lægen eller på skadestuen

Hvorfor Der kan nemt gå betændelse i et dyrebid, så derfor skal du rense såret godt. Måske skal du have en ny stivkrampevaccination.

Klemt finger Hvad er det En finger, der er klemt så hårdt, at den bliver rød, hævet og gør ondt.

Hvad gør du Hold fingeren opad Koldt vand kan dæmpe smerten Er neglen blevet blå og det dunker, gå til lægen og få lavet et hul i neglen, så blodet kan komme ud

Hvorfor Når fingeren holdes opad, vil blodet løbe væk fra den, og så bliver hævelsen og smerten mindre.

21


Rollespil 1/

Hudafskrabning

Du er ude at cykle sammen med et par kammerater. Vejen er våd og glat, du vælter i et sving. Heldigvis har du cykelhjelm på, men du får nogle ordentlige hudafskrabninger på både hænder og knæ. Det bløder og gør ondt. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

2/

Forbrænding

Du er igang med at bage en pizza i hjemkundskab. Lige da du skal til at tage den ud af ovnen, er der en, som skubber. Din hånd ryger ind og rører ved ovnens kant. Det gør ondt og hånden er helt rød på oversiden. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

3/

Forstuvning

Du spiller fodbold i en idrætstime. Der er en, der spænder ben for dig, og du vrikker om på foden og falder. Det gør ondt, og du kan ikke støtte på foden. 2 af dine venner kommer og hjælper dig. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

4/

Pulsåreblødning

Du kommer gående sammen med din ven. I hører nogen råbe efter hjælp, og ser en dreng, som er faldet og har skåret sig i overarmen på en flaske. Blodet sprøjter ud! Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre. .

22


5/

Ved at drukne

Du er ved stranden sammen med din familie. Din lillebror på 3 år sopper i vandkanten. Pludselig er han kommet for langt ud og en bølge vælter ham. Han får hovedet under vand. Du og din mor er de eneste i nærheden. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

6/

Noget galt i halsen

Du sidder sammen med 2 kammerater og hører på musik og spiser slik. I griner og pjatter. Pludselig får den ene af jer et bolche galt i halsen og kan ikke få luft. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

7/

Tand slået ud

I leger fanger ude i skolegården. Du snubler og falder lige på næsen. Uheldigvis rammer dine fortænder en sten. Den ene fortand bliver slået ud og ligger på jorden. Det bløder og gør ondt. Du er både forskrækket og ked af det. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

8/

Blødende sår

Du står og vasker op sammen med en kammerat. Du kommer til at smadre et glas og skærer dig i hånden. Det bløder meget, og man kan se et glasskår stikke ud af såret. Du synes, du bliver lidt svimmel. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

9/

Klemt finger

Du er ved at sætte dig ind i en bil, da døren smækker i og klemmer din ene finger. Den bliver rød, hæver og det gør meget ondt. Opgave: Vis og fortæl, hvad I vil gøre.

23


10/

Næseblod

Du er så uheldig at få en bold lige på næsen i en idrætstime. Blodet strømmer ud, og du bliver forskrækket. Opgave: Vis og fortæl hvad I vil gøre.

11/

Brækket ben

En dag spørger din kammerat, om du tør kravle med op i det store træ? Det går fint, lige indtil I skal ned igen, så glider din kammerats fod og han falder ned. Han ligger på jorden, og kan ikke bevæge det ene ben. Opgave: Vis og fortæl, hvad du vil gøre.

12/

Bevidstløs

Din kammerat rutcher ned ad gelænderet, får for meget fart på og falder af og ruller ned ad trappen. Du hører larm på trappen og finder din kammerat liggende helt stille. Opgave: Vis og fortæl, hvad du vil.

13/

Snitsår

En dag vil du overraske din mor med at lave mad, til hun kommer hjem. Du begynder med at snitte salat. Da du skal til at skære tomater, smutter kniven, og du skærer dig i din pegefinger. Det bløder! Opgave: Vis og fortæl, hvad du vil gøre.

14/

Snitsår

I gården ligger en bunke skrammel. Du går og roder i det for at se, om der er noget, der kan bruges. Pludselig stikker du dig i hånden på en tynd jernstang, der rager op. Det bløder lidt. Opgave: Vis og fortæl, hvad du vil gøre.

24


En ulykke kommer altid uventet - kan du hjælpe

Førstehjælp betyder at hjælpe en, der er kommet til skade. Førstehjælp er let at lære, let at huske og godt at kunne, hvis du en dag ser en ulykke ske, og det er dig, der skal hjælpe.

Giv livet en chance - lær første hjælp.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.