Forældrefolder 0.klasse Velkommen til skolebiblioteket på Tarup Skole Jeres barn er nu startet i skole og bliver dermed en bruger af skolebiblioteket.
Hver uge er der skemalagt en time, hvor klassen sammen med læreren kan gå på biblioteket. Her kan børnene låne 3 bøger ad gangen. Bøgerne må de have i en måned. Er det ikke nok, kan bogen/bøgerne genlånes.
Husk! Forældre er vigtige rollemodeller for deres børn. Det betyder, at børn ser alt, hvad deres far og mor gør, og så prøver de selv at gøre det samme. Det er på den måde, at børn lærer rigtig mange ting. Derfor er det godt, når de voksne inddrager deres børn i skriftsproglige aktiviteter og viser barnet, hvordan de selv læser og skriver.
Læs for dit barn På skolebiblioteket bliver børnene præsenteret for nye bøger, og har vi tid, læses korte historier højt. Det er utrolig vigtigt, at I som forældre ofte læser højt for jeres barn, for højtlæsning:
• • • • • •
opøver jeres barns koncentrationsevne giver jeres barn et større ordforråd giver jeres barn større erfaringsbaggrund stimulerer jeres barns udvikling giver jeres barn lyst til selv at lære at læse giver jer mange gode fælles oplevelser
Når du læser for dit barn, læser du også med dit barn
Før I læser: •
Vælg mange forskellige bøger (klassikere, billedbøger, tegneserier, fagbøger)
•
Kig sammen på forsiden, bladr bogen igennem og tal om, hvad bogen mon handler om
Mens I læser: •
Sid sammen, så I begge (eller flere) kan se både tekst og billeder
•
Peg af og til på bogens tekst, når I læser sammen (lad det ikke forstyrre læseoplevelsen). Barnet får på denne måde en fornemmelse af, hvor vi begynder at læse, hvilken vej vi læser, og at de skrevne ord er det, vi læser
•
Forklar evt. svære ord
•
Stop op undervejs i højtlæsningen og spørg: ” Hvad mon der sker nu?”
Efter at I har læst: •
Samtal om: ”Hvad var det sjoveste/ mest spændende/underlige/fjollede/bedste ved bogen?”
•
Spørg: ” Kunne du lide bogen?” ”Hvorfor? Hvorfor ikke?”
Inddrag jeres barn i sproget • Besvar jeres barns spørgsmål, når han/hun viser interesse for skriften i omgivelserne (f.eks. navne, skilte, reklamer, bøger, tv, varer). •
Inddrag jeres barn, når I skriver breve, invitationer, postkort og indkøbssedler. Lad barnet” børneskrive” og anerkend hans/hendes eksperimenter med skrivningen. Skriv f.eks. fødselsdagskort sammen eller små breve til bedsteforældrene.
•
Giv jeres barn mulighed for at lege med bogstaver f.eks. i form af magnetbogstaver på køleskabet. Leg med rim og remser, ”snak bagvendt”¸ spil billedlotteri, og syng nye og gamle sange sammen. (Kilde: Annette Christiansen & Jette Løntoft, Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen)
Hjælp jeres børn med at holde styr på biblioteksbøgerne. Det er en god ide, at have et bestemt sted derhjemme, hvor man har biblioteksbøgerne til at ligge, når de ikke bruges. Så ved børnene, hvor de skal finde dem, når det er afleveringsdag. Sker det, at der bliver en bog væk, får barnet en seddel med hjem med bogen/bøgernes titel. Er bogen ikke at finde derhjemme, så skal forældrene skrive det på sedlen. Dukker bogen senere op, så skal den afleveres på biblioteket. Ønsker I yderligere inspiration til oplæsningsbøger eller bøger jeres barn selv kan læse, er der hjælp at hente på skolens hjemmeside under elevweb: OBS: I kan altid se jeres lånerstatus ved at logge ind på Elevweb: http://odenseskolerweb.dantekhosting.dk/elevweb/start_frame_ew.aspx?bib=Tarup %20Skole og bruge jeres UNI-login. (Linket findes også på www.tarupskole.odense.dk)
Tryk evt.
Hvad skal vi læse? Ti sjove og forunderlige historier om de tossede molboer på Mols
Smuk billedbog med inspiration fra virkelighedens venskab mellem flodhesteungen Owen, der mistede sin mor under tsunamien, og kæmpeskildpadden Mzee.
Da den lille gepard Geo vokser sig større, sender hans mor ham ud i verden. Nu må han lære at klare sig selv. Men det er ikke nemt, især da Geo har meget svært ved bare at være sig selv.
Karla og Holger har været gift i mange år. De er gamle begge to, og en dag kan Holgers hjerte ikke mere. Karla føler sig ensom. Dagene er lange, nu hvor der ikke er nogen at hygge om og sørge for. Karla læser, ser fjernsyn og surfer på Internettet. En dag falder hun over hjemmesiden www.laanekat.dk og bestiller en kat. Hvad er det, Hr. Skrummel skjuler under den kæmpemæssige frakke? Når frakken hænger på knagen, buler den ud og bevæger sig tilsyneladende af sig selv. Nogle nysgerrige børn undersøger sagen og bliver noget overraskede over, hvad den mystiske frakke gemmer på. En smuk og poetisk billedbog fra en betagende del af verden om den lille canadiske eskimo-dreng Chinoo, som oplever solen vende tilbage efter mørketiden, Det Store Mørke. På en vandring til kysten møder han en isbjørneunge og en ulveunge og får en blævrende ridetur på en hvalros
I de tre nabogårde i Bulderby bor seks glade børn, der elsker at lege dagen lang. Ja, de er faktisk syv, men Oles lillesøster er kun to og et halvt år, og selvom hun er noget af det sødeste, er hun altså ikke helt et barn endnu.
Nils Karlsson-Pusling er ikke større end en tommelfinger og bor i et forladt rottebo under Bertils seng. Men Bertil kan sagtens besøge ham der - han sætter bare sin finger i sømmet ved siden af rottehullet og siger killevippen. Og vips, er han lige så lille som sin nye ven.
Fortællingen om Toppers og Viggos genvordigheder med næsehornet Otto, der først er en tegning på tapetet, men pludselig træder frem og bliver spillevende. Og hvem har sådan plads til at have et helt levende og meget sultent næsehorn boende hos sig? Illustreret i farver Grimms eventyr er elsket af børn. Det er klassikere, som hver ny generation tager til sig på sin egen måde. Det gælder også Rumleskaft, historien om mølledatteren, der får hjælp til at spinde strå til guld og må gætte hjælperens navn for at få lov til at beholde sit barn.
ALLE ELSKER SIGGE er den første bog i RAPserien (RAP = Rideskolen Agersøs Ponyer) - om ponypigen Elina, som skal starte i 2. klasse og endelig, endelig skal begynde at gå til ridning. Vi følger Elina og hendes veninder, da de ankommer til den hyggelige rideskole i Broby. Den drives af Inger, verdens bedste ridelærer! En fantasy for mindre børn. Den første i en serie af tre bøger. Den hellige fedtsten bliver stjålet fra det lille samfund ved Grønnesø. Den lille Trunte, Pil og alliken Olli drager ud på en farefuld færd. En rigtig god bog, der er meget populær blandt børnene.
Putte og Holger har sommerferie, men venter på, at mor og far også får fri, så hele familien kan rejse på ferie sammen. Det er varmt, gaden er tom, og alle de andre er for længst taget til stranden. Godt, at Elektriske Heidi, som er på ferie med sin bedstefar, sender breve med fantastiske historier hjem fra sin tur i hundevogn gennem sommerlandet, hvor hun møder både sukkerdjævle, talende strømpebukser og hemmelige hamstere. Rune Ole er en dreng fuld af fantasier. Kan han finde sin rigtige far? Hvad skal han stille op med ham bogormen, der hele tiden smiler til hans mor.
Det her er en almindelig og mærkelig historie. Det er historien om den dag, hvor en helt almindelig dreng oplevede noget meget mærkeligt. (...han fik nemlig grønne fingre...)
”Snøvsen” af Benny Andersen, Snøvsen er et lille væsen, der kun har én tå at hoppe på. Alle er gået fra den, men en morgen finder Eigil den.
Knuds far har fødselsdag, og Knud skal ud og købe en gave sammen med sin mor. Planen er at indkøbe sokker, som far igen i år ønsker sig. Men i stormagasinet falder Knud for en fantastisk lilla kam med en smuk guldstjerne på. Sådan en må alle ønske sig - især far - lilla er hans yndlingsfarve.
Snabel elsker sine tørrede planter, men Lille, hans bedste ven, kommer til at hælde saftevand udover hans herbarium, og så stikker han af. Snabel bliver vred, og skriver et brev til Lille, og i den kommende tid er de to venner ikke sammen, men de savner hinandens venskab. Hvem rækker først hånden ud?
Pindsvinet og Skildpadden, der lever ved den brusende Amazonflod, gør, hvad de kan få at forvirre den lille plettede jaguarunge om, hvem der er hvem. Der foreligger nemlig klare retningslinier for, hvordan man spiser dem. Uden at komme til skade.
Fem blinde videnskabsmænd sidder i solen og samler kræfter efter en lang og krævende karriere. De taler om den dejlige varme, da en elefant pludselig kommer forbi og stiller sig, så den skygger.
Der var engang en konge, som ikke havde nogen børn. Han var blevet gammel, og hvem skulle efterfølge ham, når han døde? Kongen tænkte i lang tid og fik en genial ide: Alle, der ville være konge, skulle møde op på slottet, og så ville kongen sætte dem på en prøve.
Vitello bor i et rÌkkehus ved siden af ringvejen. Han bor der jo ikke alene, han bor der med Mor. Og Mor har en ny bil, nÌsten ny. Mor er meget bange for at der skal komme ridser i lakken, hun siger at det er det vigtigste i verden. Det er nemlig en Audi. Men en dag leger Vitello en ret god leg ved siden af bilen, en leg med en bold og en knÌkket rive ? Om serien: foreløbig udgivet 6 bøger i serien.