værdier og sundhedspolitik 31 august 2010

Page 1

Værdier og sundhedspædagogisk kompetence i skolen SUNDHED I ODENSE KOMMUNE 31.08.2010 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU


Forelæsningens indhold

Værdier – hvorfor det? II. Sundhedspædagogik – hvad er det? III. Pædagogisk kompetence – en nødvendighed? IV. Sundhedsbegreber – seks eksempler I.


Værdier – hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv

og være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundhedsfremmende retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for elevernes og familiernes værdier… Dertil kommer kommunens og skolens værdier!


Sundhed - et værdibegreb i sig selv Sundhed kommunikeres i de fleste tilfælde

som noget, der er bedre end noget andet – noget, der foretrækkes frem for det ’usunde’ En værdi kan defineres som markering af en forskel mellem godt og dårligt (+/-) med præference for plussiden (Thyssen, O.) Sundhed kan iagttages som en værdi i sig selv Desuden knytter sundhed an til en stribe andre værdier – hvilke?


Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét

menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra lærere til elever eller fra én kontekst til en anden…


Værdiafklaring (Wistoft, 2009) Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige (i det sociale) Værdier tilskrevet som person Alter ego: Mine værdier i andres øjne

Normer (’fastfrosne’ værdier) Værdier knyttet til funktioner og opgaver (fx

undervisning, tests, vejledning) Værdier knyttet til faglighed, viden, curriculum m.m.


Hvad er sundhedspædagogik?

Kobling mellem sundhed og pædagogik: Sundhed med pædagogisk optik

- med refleksioner over læring, erfaring, forandring, kompetenceudvikling Pædagogik med sundhedsoptik

- der reflekterer viden om sundhed (teorier og begreber) eller har sundhedsmæssige målsætninger


Sundhedspædagogik

• Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt

de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet • Pointe: • På den ene side kan forebyggelse og sundhedsfremme håndteres og reflekteres pædagogisk • På den anden side kan undervisningen i skolen reflektere forebyggelse og sundhedsfremme


Sundhedspædagogiske mål

EKSEMPLER: At skabe rammer for læring, der baner vejen for et

sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både elevernes og lærernes og pædagogernes), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som eleverne kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed


Intentionel praksis – hvad betyder det?

En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet

med fokus på læring og forandring


Sundhedspædagogiske opgaver

Eksempler: Afklare værdier og forskellige sundhedsopfattelser Indkredse evt. værdikonflikter, dilemmaer og ambivalenser Skabe rum for deltagelse, læring,

kompetenceudvikling og forandring - i en sundhedsfremmende retning

Gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske

aktiviteter


Dominerende pĂŚdagogiske forestillinger

A. Sundhed kan og bør

reguleres udefra B. Sundhed kan kun

reguleres indefra


Sundhed udefra Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan

reguleres udefra

Hvis vi kan motivere det enkelte menneske

tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) Adfærdsmodificering Målet sat af andre Problemet: virker ikke!


Sundhed indefra Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres

indefra: Klassisk humanistisk, reformpĂŚdagogisk opfattelse,

der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste! Problemet: hvad med ekspertisens viden og vÌrdier?


En tredje vinkel: refleksiv pædagogik Sundhed kan reguleres i et gensidigt

omverdensforhold: Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det

lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere, udfordrende måde Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed


Refleksiv pædagogisk sundhedsindsats

Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!


Sundhedsfremme – pædagogisk set På den ene side at støtte deltagelse i lære- og

dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt

På den anden side at sikre muligheder for leve sundt


Forebyggelse – pædagogisk set På den ene side at kvalificere risikobeslutninger På den anden side at sikre brugbare

sundhedsoplysninger

Risikobeslutninger

Brugbar sundhedsoplysning


Sundhedspædagogisk kompetence (I)

At kunne afklare egen faglighed, professionelle sundhedsopfattelse og individuelle og sociale værdier, holdninger og normer At have blik for andres opfattelser af sund og sundhedspædagogik At ajourføre sin viden om sundhed, forandringsstrategier, SF & FB At have lyst til at arbejde sundhedsfremmende ud fra en (ægte) involverende pædagogik


Sundhedspædagogisk kompetence (II)

At have blik for elevernes værdier og kulturelle tilhørsforhold (familiernes værdier og normer) At kunne arbejde på tværs eller i teams! At kunne evaluere sundhedsfremme og forebyggelse, hvad angår forventet og realiseret læring – hvad der virker bedst i undervisningen! At være interesse i at udvikle nye pædagogiske veje for forebyggelse og sundhedsfremme i skolen


Eksempler pĂĽ sundhedsbegreber Det brede og positive sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Unges sundhedsbegreb IV. Ă…ndeligt sundhedsbegreb V. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb I.


I. Bredt og positivt WHO (1947 )

”Sundhed er et dynamisk

stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed” To dimensioner:

Det gode liv Det sygdomsfrie liv


WHO’s Ottawa Charter (1986)

Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer,

hvor de lærer, arbejder, leger og elsker:

ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber

betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed


II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed betyder rask (i medicinsk forstand) Risiko- og sygdomsorientering Årsagsvirkningstænkning – kausallogik! Sundhed koblet kroppen eller det mentale Sygdom kommunikeres i sundhedsform

Sundhed kamuflerer sygdom Sygdom får en positiv (værdifuld) form


Individualiserende adfĂŚrdsperspektiv Sundhed

forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfĂŚrd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der frit kan vĂŚlges


III. Unges sundhedsbegreb Frugt og grønt og motion! Økologi og vitaminer Minus alkohol, rygning og tilsætningsstoffer Venner og familie (roller og gruppedynamik) Viden og erfaringer Sundhed er både noget ydre (udseende) og noget indre

(ha’ det godt med mig selv) Unges sundhedsbevidsthed er individuel og forskellig afhængig af kontekst


Unge lever her og nu!

”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det” (Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)


IV. Åndelig sundhed Søge det ikke-absolutte Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler

Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002) Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed – det er løsningen = åndelig sundhed


V. Inuit sundhedsbegreb

At være menneske At tingene er på rette

plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden…




Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.