”Faghæfte 21 – hvordan kan teori mødes med undervisningen i praksis?” Oplæg af Børge Koch, bfk@ucsyd.dk
Præsentation: • • • • • • • • •
Børge Koch Uddannet folkeskolelærer 14 år i folkeskolen Konsulent i Den sundhedsfremmende skole fra 19952005 Cand. pæd. i idræt Lektor og videncenterleder ved UC Syddanmark (Videncenter for Sundhedsfremme og Det nationale videncenter KOSMOS) Deltaget i arbejdsgrupperne bag faghæfterne i sundhed, seksual og familiekundskab samt idræt Udpeget til Det nationale Forebyggelsesråd National koordinator for Danmark i SHE netværket
-en verden til forskel !
(www.vicekosmos.dk)
Formålet med videncenteret er: • at etablere et synligt videncenter rettet mod dagtilbud, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser, der efterspørger kompetenceudvikling og viden om, hvordan sundhed, kost og motion kan indarbejdes i børn og unges hverdag i institutioner og skoler.
Model for KOSMOS´arbejdsområder:
Hvad vil jeg komme omkring i dag? • Hvad er egentlig skolens opgave? • Nogle centrale modeller i faghæfte 21 • Faghæfte 21 – et overset faghæfte? (hvordan kan man arbejde med faghæftet?) • Erfaringer fra Den sundhedsfremmede skole…
Hvad er skolens opgave? Dannelse og skolens fag Kvalificering (viden, kundskaber og fĂŚrdigheder)
Utilsigtet
Tilsigtet
Dannelse Socialisering (holdninger og vĂŚrdier)
Utilsigtet
Tilsigtet
Centrale dimensioner i skolens undervisning undervisning
lĂŚring medbestemmelse
handling
Handlekompetence som dannelsesbegreb i skolens sundhedsundervisning • ”Handlekraft eller handlekompetence kan ikke gives til andre; det kan heller ikke passivt modtages. Tværtimod er forudsætningen den, at målgruppen selv fatter interesse og engagerer sig i arbejdet. Handlekompetence er noget man handler sig til!” (Bruun Jensen, 2003)
Komponenter i handlekompetencebegrebet i i skolens sundhedsundervisning • • • • • •
Viden og indsigt Visioner, medbestemmelse Engagement Handleerfaring Konstruktiv kritisk sans Refleksion
Forståelsesramme: • Indsigt – som skal bygge på en positiv, bred og handlingsrettet forståelse af sundhed • Engagement – undervisningen skal udvikle elevernes lyst til at involvere sig i forandring af sundhedsmæssige forhold • Visioner – elevernes lyst til at tænke kreativt og visionært skal fremmes • Handleerfaringer – eleverne skal have konkrete erfaringer med at handle såvel individuelt som i fællesskab. Handlingerne kan rette sig mod både livsstilsforhold og mod levevilkårsforhold • Refleksioner – eleverne skal efter de konkrete handlinger reflektere over, hvad gik godt og hvad gik mindre godt, - og hvorfor?
information kundskab/ viden/ indsigt accept motivation handling
dialog
involvering
Hvad er vigtigt for sundhedsundervisning i skolen? • Vi skal bestræbe os på at nå de tilsigtede mål for sundhed i skolen (undervisningsmålene i fælles mål for sundhed – faghæfte 21) • Vi skal kunne håndtere fagets/områdets kerneværdier i ”kampen om sundhed i skolen”
Hvad vil det sige? • Rigtig mange vil i god mening gerne ind i skolens undervisning for at påvirke i en bestemt retning. Ikke alle disse aktører kender til skolens opgave, og deres ”tiltag” hænger derfor ofte ikke sammen med skolens opgave (undervisning, læring og dannelse) • I forvejen er der ”trængsel” i skolen, så forhold jer kritiske som undervisere til, hvad der sættes i gang i skolen og skolens undervisning. Sørg for, at der er kobling til ex. fælles mål, - ellers får I meget travlt!
Nogle centrale modeller fra faghĂŚfte 21
Et bredt og positivt sundhedsbegreb
De 3 faglige synsvinkler Undersøgelse af årsager til og betydning af et emne
Udvikling af visioner og alternativer
Handling og forandring
•Hvorfor et dette emne vigtigt for os? •Hvilken betydning har det for os og for andre? •Hvordan spiller levevilkår og livsstil ind? •Hvilke påvirkninger udsættes vi for og hvorfor? •Etc.
•Hvilke alternativer kan vi forestille os? •Hvordan er forholdene i andre lande og i andre kulturer? •Hvilke alternativer vil vi foretrække og hvorfor?
•Hvilke forandringer skal der ske, for at vi nærmer os de opstillede visioner? •Skal der ske forandringer med os selv, i klassen, på skolen, i familien, i samfundet? •Hvilke handlemuligheder eksisterer for at opnå disse forandringer?
Samarbejdet mellem skole/lokalsamfund
skole
lokalsamfund
skole
lokalsamfund
skole
lokalsamfund
Levevilkår
Livsstil Handlinger
Det fysiske miljø på skolen
Handlekom p.
Det psykosociale miljø på skolen
Skolens sundhedsundervisning
Lærerkompetencer
Samarbejde på skolen
Samarbejde skole/samfund
Skolens fysiske miljø • Giver skolens fysiske rammer og struktur muligheder, som tilgodeser at skolen både er et godt værested og et godt lærested? • Er der fx mulighed for, at differentiere organisationsformer i form af større og mindre grupper? • Er der mulighed for, at eleverne kan have forskellige tilgange til læring i form af praktisk-musiske og eksperimenterende miljøer? • Er klasselokaler og fælles arealer indrettet, så elevernes trivselsmæssigt behov tilgodeses?
Skolens psyko-sociale miljø • Hvordan trives det enkelte barn? • Hvordan er trivselen i undervisningen, i fritidsordningen og i pauserne? • Hvad karakteriserer samværet i de forskellige sammenhænge og hvad bør karakterisere dette samvær? • Hvordan er skolens sociale og kulturelle arrangementer og hvem træffer hvilke beslutninger?
Samarbejdet på skolen • Samarbejdet lærer-lærer • Samarbejdet lærer-pædagoger • Samarbejdet lærersundhedsfaglige ressourcepersoner • Samarbejdet i hele skoles organisation – herunder relationer til skolebestyrelse og forældre generelt
Skole/lokalsamfund
skole
lokalsamfund
skole
lokalsamfund
skole
lokalsamfund
Faghæfte 21 – et overset faghæfte?
Kort kan intentionerne i UVMs faghæfter sammenfattes i tre hovedelementer: • Hvad skal vi lære? (fælles mål som lov) • Hvad skal vi lave? (læseplanen – fagenes særkende) • Hvordan skal vi lære det? (vejledningen)
Trin- og slutmål i skolens fag Fag
Undervisning
Trinmål efter
Slutmål efter
Dansk
1.-9./10. klasse
2., 4., 6., 9.,
9. og 10.kl
Engelsk
3.-9./10. klasse
4., 7., 9.,
9. og 10.kl
Kristendomskundskab
1.-9./10. klasse
3., 6., 9.
9. og 10.kl
Historie
3.-9. klasse
4., 6., 9.
9.
Samfundsfag
8.-9./10. klasse
9.
9. og 10.kl
Idræt
1.-9./10. klasse
2., 5., 7., 9.
9. og 10.kl
Musik
1.-6. klasse
2., 4., 6.
6.
Billedkundskab
1.-5. klasse
2., 5.
5.
Hjemkundskab
4.-7. klasse/1-2 år
Matematik
1.-9./10. klasse
4., 6., 9., 10.
9. og 10.kl
Natur/teknik
1.-6. klasse
2., 4., 6.
6.
Geografi
7.-8. klasse
8., 9.
9.
Biologi
7.-9. klasse
8., 9.
9.
Sundhedsundervisning
1.-9. klasse (10. kl)
3., 6., 9.
9. (+ valgfag i 10.kl)
4.-7.
Fra macro- til microplaner…. • Macro – at arbejde i 3 år efter et trinmål (3.- 6.- eller 9. klassetrin) • Micro – at arbejde med mål (delmål) for hvert skoleår (ex. via årsplanerne, som udarbejdes for hvert klassetrin)
Målhirakiet Læringsmål for den enkelte elev
9
7
5
1
Undervisningsmål for læreren
Den sundhedsfremmende skole - erfaringer og perspektiver • Udgangspunktet for SFS • En bevægelse med tre hovedlinier • Sundhedsbegrebet • Deltagelsesbegrebet • Rammer og/eller undervisning?
Udgangspunktet
Udgangspunktet
Udgangspunktet
Udgangspunktet • Nyt formål og faghæfte fra UVM • Traditionelle ”sundhedsformidling” under kritik og i krise - nationalt og internationalt • Mange interesser for udvikling af nye ideer, principper, metoder m.m. både fra undervisnings- og sundhedsside • Et par fremsynede og progressive amter - og deltagende kommuner • Et åbent CVU (DPU) • Visionære skoler mht. arbejde med sundhed (27 i Sønderjylland og 16 skoler i Vejle Amt)
1. hovedlinie: Sundhedsbegrebet • Kritik af et sygdomsdomineret sundhedsbegreb • Sundhed er det samme som ikke at være syg • Sundhed handler kun om adfærd – ikke om levevilkår • Eksempel: Sund mad defineres udelukkende ud fra et ernæringsperspektiv
1. hovedlinie: Sundhedsbegrebet • Fra sygd om sd om ineret su nd hed sbegreb • ...til velværed om ineret su nd hed sbegreb • WH O’s d efinition som løftestang: Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed
1. hovedlinie: Sundhedsbegrebet • Fra sygdomsdomineret sundhedsbegreb • ...til velværedomineret sundhedsbegreb • WHO’s definition som løftestang: Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed ”Ha’-det-godt-heds” projekter ”Det vigtigste er, at eleverne har det sjovt og godt” ”Det gode liv – den gode skole” Eksempel: Sund mad er mad, der smager godt!
1. hovedlinie: Sundhedsbegrebet • Fra sygdomsdomineret sundhedsbegreb • ...til velværedomineret sundhedsbegreb • …. og videre til sundhedsbegreb, der både rummer sygdomsmæssige og livskvalitetsmæssige elementer • Eksempel: Sund mad rummer æstetiske, sociale, produktions- og ernæringsmæssige elementer
2. hovedlinie: Deltagelsesbegrebet • Kritik af ”oppe-fra-og-ned” tilgang (top down/moraliserende/ekspertdomineret • Det sygdomsfrie liv bestemmes af eksperter, og det er den pædagogiske verdens opgave at påvirke/ manipulere/presse eleverne til at leve på den rigtige, den sunde måde • Lukket sundhedsbegreb – ingen plads til elevers involvering og medbestemmelse • Denne tilgang har svære vilkår i en skole, der vil se sig selv som demokratisk
2. hovedlinie: Deltagelsesbegrebet • Mange projekter blev i starten ”elevdominerede” og præget af elevbestemmelse (den professionelle blev sat på sidelinien) • Et par citater: • ”det sværeste som lærer er at undgå at blande sig!” • ”eleverne kan meget mere end vi selv tror, når de får lov til at arbejde på egen hånd”
2. hovedlinie: Deltagelsesbegrebet • Efterhånden blev ”elevbestemmelse” til ”elev-lærer dialog”, hvor den professionelle og fagligheden kom i centrum igen • Elev-involvering er nødvendig for at skabe ejerskab, som er nødvendigt for at skabe varig forandring • Det vigtige er ikke nødvendigvis, hvem der får ideerne, men den efterfølgende dialog.
2. hovedlinie: Deltagelse - forskellige kategorier
Elev initiativ - Fælles beslutninger Elev initiativ- Elevers beslutninger Lærer initiativ- Fælles beslutninger
2. hovedlinie: Deltagelse - i hvad og hvordan? Valg af tema Elevernes initiativ Fælles beslutninger Elevernes initiativ Eleverne beslutter Lærerens initiativ Fælles beslutninger Eksterne krav
Undersøge Vision og analysere mål
H andling evaluering
3. hovedlinie: Rammer eller undervisning? • Kritik af, at sundhedsfremme kun handler om at bruge ”rammer” som skjult påvirkning (kantinemad, røgfri områder osv.) • Sundhedsfremme må også handle om bevidstgørelse og udvikling af handlekompetence
3. hovedlinie: Rammer eller undervisning? • Foku s p å u nd ervisningsforløb (d id aktik i centru m ) • Foku s p å lærernes p æd agogiske kom p etencer • Stigend e erkend else af, at u nd ervisningen ikke foregår i tom ru m , m en p åvirkes af ram m erne
3. hovedlinie: Rammer og undervisning • De sidste år i projekterne tænkes både undervisning og rammer i forhold til læring og sundhed. • Sundhedspolitik, der er ved at komme på dagsordenen, samler disse dimensioner
De tre hovedlinier - en opsamling! 1. SFS på vej mod et sundhedsbegreb, der både rummer sygdom og det gode liv 2. SFS på vej mod et deltagelsesbegreb, der placerer den professionelle og fagligheden centralt 3. SFS på vej mod et ”settings” perspektiv, hvor rammer og undervisning ses i sammenhæng i forhold til elevers læring og sundhedsmæssige kompetencer
Andre tematikker • • • • • • • • • • •
SFS som skoleudviklingsprojekt SFS som efteruddannelsesstrategi Forankringsstrategier Skoleledelsens rolle og funktion Kontaktperson/øvrige kolleger Brugen af HBSC-undersøgelsen Handleperspektivet Handlekompetence - tegn og måling! Sundhedspolitik Samarbejde undervisere/sundhedsprof. Skole/lokalsamfund samarbejde
Hvad kan vi så lære af det? De fem S´er…. • • • • •
Små Synlige Sikre Syddanske Succes´er
Lav ikke revolutioner…. • Sørg for, at faghæfte 21 kommer med i årsplanen hvert skoleår • Tag udgangspunkt i de undervisningsforløb, som I normalt gennemfører/har planlagt – tjek, hvilke undervisningsmål I opfylder ud fra faghæftet • Sørg for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb ud fra de trin- og slutmål, som I endnu ikke har nået.
Hvor finder I alle faghæfter på nettet?
www.UVM.DK
Gratis download: • Bogen ”Den sundhedsfremme skole” • Inspirationsmaterialet: ”Spot på fysisk aktivitet” kan GRATIS downloades på KOSMOS hjemmesiden: www.vicekosmos.dk
Nyhedsbrev?
• Udfyld listerne, der sendes rundt.