Sætter du rammen for at børn og unge kan møde scenekunst? – hent inspiration her…
Hvor bestiller jeg teater? Hvem kontakter jeg? Hvad skal man se? Hvad passer bedst til den aldersgruppe, jeg arbejder med? Hvad koster det? Kan jeg få nogen form for rabat? Spørgsmålene er mange, når man skal i gang med at kontakte et eller flere af de næsten 150 teatre, der producerer professionel scenekunst for børn og unge her i landet. Herunder kan du hente lidt inspiration til, hvordan du kommer videre i denne proces. Den Røde Brochure – en god start Et godt sted at starte er ved at kigge i Den Røde Brochure. Her kan du få et overblik over teatre og forestillinger, oplysninger om de enkelte forestillingers målgrupper, evt. krav om mørklægning, information om spilleareal, priser, undervisningsmateriale, etc. Fælles for alle forestillinger i Den Røde Brochure er, at de er refusionsgodkendte. Det betyder, at staten refunderer 50 % af forestillingsprisen minus moms. Læs mere om refusionsordningen på Statens Kunstfunds hjemmeside på www.kunst.dk Der findes også en online-udgave af Den Røde Brochure på www.drb.teatercentrum.dk – her kan du søge i en altid opdateret elektronisk oversigt over aktuelle forestillingstilbud for børn og unge i alle aldre. Teater og nærværd Teater er en levende kunstform, der skabes i mødet med publikum. Teatercentrum opfordrer til at teaterforestillinger – så vidt muligt – opleves, inden de vælges. Kort sagt: Se så meget teater som muligt, tal med kollegaer, teaterfolk og
22
TEATERCENTRUM
publikummer – også meget gerne med børn og unge i målgruppen – før du vælger. Feltet scenekunst for børn og unge er stort og mangfoldigt sammensat, hvilket betyder, at der er mulighed for at boltre sig i mange forskellige temaer, genre og udtryk. Kultur der skaber kultur for kultur Har du mulighed for at inddrage kollegaer, børn eller unge i processen omkring udvælgelse, planlægning og afvikling af en teaterforestilling, kan dette være en mulighed for at skabe en aktiv og engagerende kultur omkring et kulturarrangement; på den måde får flere et ejerskab til det kommende værtskab. På Teatercentrum arbejder vi med forskellige koncepter for inddragelse og vil meget gerne udvikle og dele vores viden med så mange som muligt, så kontakt os endelig. KulturCrew – elever på arbejde KulturCrew er skoleelever, der arbejder som værter, med teknik og scenehjælp, PR og marketing rundt omkring på landets skoler. Nogle steder køber KulturCrew også kommende