Kort fortalt
Ecodesign og energimærkning
Hvad er ecodesign? Ecodesigndirektivet stiller energi- og miljøkrav til en lang række energiforbrugende produkter (f.eks. vaskemaskiner) og energirelaterede produkter (f.eks. vinduer). Ecodesign stiller krav til produkterne, hvor disse ikke allerede er reguleret igennem EPBD (Energy Performance of Buildings Directive), som stiller overordnede krav til bygninger. Energikrav Energikravene ses eksempelvis for varmepumper i form af et krav til produkternes energieffektivitet. Dette betyder også, at der introduceres en ny værdisætning for effektiviteten af en varmepumpe, og at der indføres en ny test.
Tilsvarende gør sig gældende for en række køleanlæg. Miljøkrav Miljøkravene til produkterne angives ud fra en livscyklus-betragtning og kan f.eks. omfatte materialevalg til konstruktion af produktet. De fleste miljøkrav, f.eks. for køleanlæg, kommer til udtryk igennem en lempelse af krav til energieffektivitet ved valg af et mindre miljøbelastende kølemiddel. Ecodesignkravene indføres ofte i trin som gradvist skærper kravene til f.eks. energieffektivitet.
S. / 3
Hvad er energimærkning? Et energimærke fortæller på simpel vis kunden om vigtige faktorer om produktets størrelse og drift, f.eks. produktets effektivitet, effekt og lydniveau. Effektiviteten af produktet angives ud fra en angivelse af, hvilken energiklasse produktet ligger i. De bedste produkter ligger i energiklasser startende med A angivet i grønne farvetoner, og de dårligste produkter er indikeret ved røde/orange farvetoner og et bogstav længere fremme i alfabetet, f.eks. D, E eller F. Energimærkning af produkter er ikke en ny ting. Husholdningskøleskabe og airconditionanlæg (luft/luft varmepumper) har eksempelvis været energimærket i årevis. Energimærkningen gør det muligt for kunden at skabe sig et hurtigt overblik over vigtige parametre for et produkt og
S. / 4
sammenligne dette med lignende produkter. Der udarbejdes i øjeblikket sammenlignelige energimærker for eksempelvis varmeanlæg til bygninger – gaskedler, oliekedler, varmepumper og andre opvarmningskilder kan altså nu sammenlignes på tværs af teknologier ved blot at se på energimærket. De enkelte elementer i energimærket præsenteres i detaljer i forordningerne. Tilsvarende ecodesignkravene indføres der løbende nye energimærker med højere energiklasser, hvilket betyder, at den dårligste energiklasse droppes og en ny højere energiklasse indføres.
De bedste produkter er indikeret med grønne farvetoner og ligger i energiklasserne startende med A. De dårligste produkter er indikeret med røde og orange farvetoner og ligger i energiklasserne med f.eks. bogstaverne D, E og F. De nye energiklasser kendetegnes ved at der tilføjes endnu et ’+’ øverst til højre for bogstavet. Der kræves altså et stadigt mere effektivt produkt for at opnå de højere energiklasser.
Figur 1: Et eksempel på et energimærke for en reversibel luft/luft varmepumpe
S. / 5
Hvorfor ecodesign og energimærkning?
Mængden af energiforbrugende produkter i hjem og industri stiger samtidig med at verdenssamfundets klimaudfordringer stiger. Dette nødvendiggør, at der stilles krav til de energiforbrugende produkters energieffektivitet. Igennem ecodesign og energimærkning reduceres energiforbruget ved hjælp af to virkemidler, nemlig regulering og synliggørelse, også kaldet ”push” og ”pull” effekten.
S. / 6
S. / 7
Push - pull effekten Figur 2 viser en typisk repositionering af et produkt på markedet, som er reguleret i henhold til ecodesign og påvirket gennem energimærket. X-aksen viser produktets energiforbrug og y-aksen viser, hvor stor en andel produktet udgør af markedet. Længst til højre ses altså de mindre gode produkter, som har et højt energiforbrug, men som udgør en mindre del af markedet. Omvendt ses yderst til venstre de gode produkter, som har et lavt energiforbrug og som igen udgør en mindre del af markedet. I midten ses de middelmådige produkter med et gennemsnitligt energiforbrug. Disse middelmådige produkter udgør størstedelen af de tilgængelige produkter på markedet.
Der stilles nu ecodesignkrav til produkterne, og en del af højre side skæres fra, hvilket betyder, at de bedre produkter er tilbage på markedet, og markedet skubbes derfor mod mere energieffektive produkter. Der indføres også et energimærke for produktet, hvilket gør det tydeligt for forbrugeren, hvilke produkter der er gode. Kunden vil da efterspørge mere energieffektive produkter, og markedet ”trækkes” derfor mod venstre.
Figur 2: Push - Pull effekten - markedet skubbes og trækkes mod bedre produkter.
S. / 8
S. / 9
S. / 10
Forventning om stor energibesparende effekt •
I 2020 forventes det, at den samlede besparelse vil være 5.640 GWh pr. år i Danmark, hvilket svarer til 5% af Danmarks energiforbrug i 2011, ekskl. transport.
•
90% af denne besparelse vil være opnået via el-besparelser og 10% fra andre besparelser.
•
45% af besparelserne vil være opnået i husholdninger, og 55% vil være opnået i erhvervslivet.
•
85% af besparelserne forventes opnået ved direkte regulering i form af ecodesign krav og 15% forventes opnået ved øget efterspørgsel efter mere energieffektive produkter via energimærkning.
•
I 2030 forventes det, at den samlede besparelse vil være 7.169 GWh pr. år i Danmark.
S. / 11
Hvordan implementeres ecodesign og energimærkning i praksis?
S. / 12
Resultatet af et fælleseuropæisk samarbejde Ecodesignkrav for de forskellige produkter og energimærkning af dem er resultatet af et fælleseuropæisk samarbejde. Det er i de enkelte lande tilladt at stille krav til områder, som ikke er reguleret i henhold til ecodesignkravene, men det er ikke tilladt at stille skrappere eller mere lempelige nationale krav til de områder, som er reguleret i henhold til ecodesign. Dette betyder, at der f.eks. i Danmark ikke må stilles højere krav til energieffektivteten for en varmepumpe. De fælleseuropæiske krav betyder også en højere fri bevægelighed af produkter indenfor EU, idet et produkt der overholder ecodesign- og energimærkningskravene i Italien også overholder kravene hertil i Danmark.
S. / 13
Hvilke produkter er omfattet af ecodesign- og energimærkningsarbejdet? - og hvilke forventes at blive omfattet?
S. / 14
Overordnet anbefaling: Der er ikke energimærkning påKollektive alle områder, udrulningsprocesser Tjek altid om et konkret produkt er omfattet af hvor der er ecodesignkrav
ecodesign og energimærkning
Det overses ofte, hvordan forbrugeren indgår i sociale sammenhænge, der påvirker Hvis duMen ønsker at introducere produkt påhar markedet Energimærkning introduceres ikke foradfærd samtlige og beslutningsprocesser. områder, lokale fællesskaber,etsom dem vi mødt og har fundet ud af, hvilket ecodesign ditI produkt hvor der introduceres ecodesignkrav. i DREAM projektet, kan have stor betydning for praksis i denproduktområde enkelte husstand. hører under, skal du omlægningen af energisystemet som proces, skalherefter vi derforfinde i langtecodesignforordningen højere grad kigge for produktområdet for athvordan se, hvilke ecodesignkrav Energimærkning vurderes kun at have på en –effekt, og lære når omindkø– sociale kontekster, som vil påvirke, omstillingen kan der er gældende for det specifikke produkt. ber ikke kan betegnes som værende ”professionel”. realiseres forskellige Et energi-steder i Danmark. Det kan være et stærkt redskab for at skabe mærke stilles derfor til rådighed for køberen gennemslagskraftige af et hushold- forandringsprocesser. Især i starten, hvor omstillingen er svær Det første, skal er, omlokale det konkrete produkt i virkeningskøleskab, men anses for at væreog overflødigt, mangler ”de hvis gode en historier”, er derder brug fortjekkes, håndholdte, indsatser. I DREAM undtaget for fællesskab ecodesignkrav og energimærkning. driftsansvarlig på en fabrik skal købe en chiller. projektet Vedhar købviafmødt chil- små ligheden samfund, er hvor det lokale har direkte betydning Dettepå tjekker du under og Artikel ”Genstand og anvendelse” i leren forventes det, at der i købsprocessen forbringes de beslutninger, mere viden der træffes energiområdet, hvor1den sociale infrastruktur forordningerne produktet. i spil, og et energimærket er derfor ikke nødvendigt. således har en enorm indflydelse. Der er etfor tætecodesignkravene netværk i byerne,for hvor man stiller både vejledning, arbejdskraft og redskaber til rådighed for hinanden. Projektet kan Der findes undtagelser, hvor produkter er undtaget arbejde med forskellige tilgange til at visse adressere dette – og lokalområder som helhe- for ecodesignog energimærkningskravene. Dette er for eksemder skal være primære målgrupper for udrulningsinitiativer i projektets kommende pel tilfældet i en produktkategori, hvis produktet er producedemonstrationsfase. ret i ét eksemplar efter kundens anvisning. I sådanne tilfælde findes det ikke rimeligt at stille krav til miljøvenligt design og energimærkning.
S. / 16
Hold dig orienteret
På Energistyrelsens hjemmeside kan du holde dig opdateret om det igangværende ecodesign- og energimærkningsarbejdet. Her finder du et overblik over gældende og kommende krav inden for både ecodesign og energimærkning. Læs mere på www.ens.dk/forbrug-besparelser/apparater-produkter/nyt-produkter/status-lovgivning Ecodesign og energimærkning introducerer nye krav til leverandøren af et konkret produkt og i mindre grad til forhandleren. Disse krav vil uundgåeligt kræve en indsats for leverandøren. Det er dog forsøgt at reducere byrden med implementeringen ved blot at introducere krav, hvor mængden af producerede enheder er større og den affødte effekt anseelig.
Figur 3: Udsnit fra Energistyrelsens hjemmeside - liste over status for ecodesign og energimærkning.
S. / 17
Hvad er status for ecodesign og energimærkning indenfor varmepumpe- og køleteknologier? Tabel 1 viser, at der allerede er introduceret krav for en lang række produktområder, og at der er flere områder på vej. Det ses også, at der for de større anlæg ikke er krav til energimærkning, da indkøber her anses som professionel.
Tabel 1: Oversigt over status for ecodesign og energimærkning af varmepumper og køleteknologier.
S. / 18
Produkt
Ecodesign?
Energimærkning?
Luft til luft-varmepumper
Ja
Ja
Luft til vand-varmepumper
Ja
Ja
Væske til vand-varmepumper (jordvarme-
Ja
Ja
Brugsvandsvarmepumper
Ja
Ja
Køle- og fryseapparater (husholdningskøle-
Ja
Ja
Vinkølere og minibarer
Ja
Ja
Storkøkken køleskabe og køleborde
Ja (01-07-2016)
Ja (01-07-2016)
Blast-chillers
Ja (01-07-2016)
nej
Condensing-units
Ja (01-07-2016)
nej
Chillers til indistruelle processer, LT + MT
Ja (01-07-2016)
nej
Walk-in kølerum
Ja (01-07-2016)
nej
Chillers til indistruelle processer, HT
01-01-2018 (forventet dato)
nej
A/C i store bygninger, chillers til A/C
01-01-2018 (forventet dato)
nej
Butikskølemøbler, flaskekølere, iscremefry-
Under udarbejdelse, forslag til både ecodesign og energimærkning
pumper)
møbler)
sere, mv. S. / 19
Direktiver, forordninger og standarder E codesign- og energimærkningsarbejdet har fundet sted sideløbende, men er dog splittet i to forskellige arbejdsprocesser. Figur 4 beskriver sammenhængen imellem direktiver og forordninger. For ecodesign og energimærkning er der udstedt direktiver, der angiver overordnede rammer for de to områder. Direktiverne er implementeret ved lov i Danmark. Direktiverne fortæller om den overordnede ramme for udmyndigelse af ecodesign og energimærkning og fortæller bl.a. også historien bag implementeringen, hvorfor implemente-
S. / 20
ringen finder sted, og om den forventede effekt. De overordnede rammer for områderne angivet i direktiverne indeholder ligeledes krav til dokumentation og oplysning om produktet. Ecodesign og energimærkning implementeres for forskellige produktområder gennem gennemførelsesforanstaltninger, der præsenteres i forordninger. Forordningerne er EU retsakter og skal derfor følges af medlemslandene.
Figur 4: Direktiverne fastlægger rammerne, og forordningerne udmyndiger regler og krav på forskellige produktområder.
S. / 21
Ecodesign minimumskrav
Energimærkningskrav og ansvar
Det er forordningerne for ecodesign af et produktområde, der En forordning for energimærkning af et produktområde indebl.a. indeholder specifikke krav til energi og miljøvenligt de- holder supplerende oplysninger i detaljer om energimærket, og sign for det givne produktområde. hvorledes dette skal udformes for dette givne produktområde. Forordningerne for ecodesign fortæller også om f.eks. krav til Forordningen for energimærkningen fortæller også om både produktoplysninger og verifikationsprocedurer i forbindelse leverandørens og forhandleres ansvarsområde, verifikationsmed markedstilsyn. procedurer i forbindelse med markedstilsyn, krav til produktdatablad og teknisk dokumentation. For at have et fælles sammenligningsgrundlag for f.eks. energieffektivitet er det nødvendigt, at produkter testes efter harmoniserede standarder. Forordningen fortæller derfor også, hvordan de forskellige produkter testes ved bl.a. at henvise til teststandarder.
S. / 22
Hvor finder jeg information om ecodesign og energimærkning for et givent produktområde?
Som leverandør af et produkt slipper du ikke for at sætte dig ind i ecodesignkrav for og eventuelt energimærkningskrav til produktet! Det er altså nødvendigt at læse direktiver og forordninger, som er gældende for produktet.
S. / 23
De gældende ecodesign- og energimærkningskrav findes i forordninger. Tabel 2 viser orordningerne. som indeholder gennemførelsesforanstaltninger for ecodesign - kun vedtagne forordninger er medtaget.
Det overordnede ecodesigndirektiv - titel: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter
Det overordnede energimærkningsdirektiv - titel: Tabel 3 viser forordningerne, som indeholder gennemførelsesforanstaltningerne for energimærkning - kun vedtagne forordninger er medtaget. En forordning findes nemmest ved at søge på forordningens nummer på internettet. Forordningen vil stå som et af de første links. Forordningerne findes oftest både på dansk og engelsk. Det vil altid være den engelske ordlyd, der er den gældende. En forordning, som er relevant at læse for mange leverandører, er forordning 518/2014, der omhandler krav ved salg af produkter på internettet.
S. / 24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger
Tabel 2
Tabel 3
Produkt
Ecodesign forordning nr.
Produkt
Energimærke forordning nr.
Luft til luft-varmepumper
206/2012
Luft til luft-varmepumper
626/2011
Luft til vand-varmepumper
813/2013
811/2013
Væske til vand-varmepumper (jordvarmepumper)
813/2013
Luft til vand-varmepumper
811/2013
Brugsvandsvarmepumper
814/2013
Væske til vand-varmepumper (jordvarmepumper)
Køle- og fryseapparater (husholdningskølemøbler)
643/2009
Brugsvandsvarmepumper
812/2013 1060/2010
Vinkølere og minibarer
643/2009
Køle- og fryseapparater (husholdningskølemøbler)
Storkøkken køleskabe og køleborde
2015/1095
Vinkølerer og minibarer
1060/2010
Blast-chillers
2015/1095
2015/1094
Condensing-units
2015/1095
Storkøkken køleskabe og køleborde
Chillers til indistruelle processer, LT + MT
2015/1095
S. / 25
Hvordan læses en forordning?
En forordning er bygget op af artikler, som er efterfulgt af en række bilag. Artiklerne definerer, f.eks. for ecodesign, hvornår der indføres krav. For de specifikke krav henvises der til bilagene. For energimærkning står det bl.a. skrevet i artiklerne, hvornår energimærkerne indføres, og i bilagene er det beskrevet i detaljer, hvordan energimærkerne udføres. Når en forordning læses, er det derfor nødvendigt først at besøge artiklerne og derefter finde detaljerne i bilagene.
S. / 26
Ansvar Ud over krav til energi og miljø stiller ecodesign også krav til produktoplysninger.
S. / 27
Markedskontrol i Danmark
E nergistyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med, at kravene til varmepumper og køleanlæg efterleves. Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter bistår Energistyrelsen med at udføre tilsyn på området. Ved et tilsyn kontrolleres det som oftest i første omgang, om de oplysninger, som producenten angiver på energimærke, datablad og de øvrige krævede
S. / 28
produktinformationer, er korrekte og kan underbygges med dokumentation, f.eks. i form af testrapporter. Under tilsynet kontrolleres også, at mindstekrav beskrevet i ecodesignforordningen er opfyldt. Under tilsynet kontrolleres herudover CE-overensstemmelseserklæringen for modellen. Tilsynet kan følges op med en kontrolmåling af produktet i et akkrediteret
testlaboratorium. Her kontrolleres det både, om mindstekrav fra ecodesign er opfyldt, og om målinger kan bekræfte de oplyste værdier. Tilsynet kan desuden omfatte kontrol af annoncer, både på tryk og web, og om den krævede produktinformation findes på producentens hjemmeside.
Where can I find more information?
Se en oversigt over Teknologisk Instituts laboratorieydelser inden for ecodesign og energimærkning på www.dti.dk/37224
S. / 29
Hvor kan jeg finde mere information? Der findes megen god information om ecodesign og energimærkning på nettet. Her kan du se en liste over et par nyttig hjemmesider:
•
Energistyrelsen: www.ens.dk/forbrug-besparelser/apparater-produkter
•
Vassdrags- og energidirektorat (Norge): www.nve.no/energibruk-og-effektivisering Se under ”Økodesign og energimerking av produkter”
•
Det officielle nordiske samarbejde: www.norden.org/da/ Se under ”Nordsyn”
•
European Council for an Energy Efficient Economy: www.eceee.org/ecodesign/
•
Europakommissionen: http://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/energy-efficient-products
S. / 30
En særlig tak til Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Energistyrelsen for deres bidrag til denne folder.
S. / 31
Gregersensvej 1 DK-2630 Taastrup
Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C
7220 2000 info@teknologisk.dk
www.teknologisk.dk