1 minute read

Kursus: Holdbarhed af fødevarer

Next Article
Kort nyt

Kort nyt

29. marts 2022 hos Teknologisk Institut i Taastrup

Fødevareproducenten har ansvaret for at angive den rette holdbarhed. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de faktorer, der påvirker holdbarheden, og dermed til hvordan holdbarheden kan optimeres. Kurset giver indsigt i, hvordan kemiske, fysiske og mikrobiologiske forhold påvirker fødevarers holdbarhed, og hvordan disse forhold kan kontrolleres. Korrekt fastsættelse af holdbarhed er vigtig – ikke kun for fødevaresikkerheden, men også for reduceret madspild og øget konkurrenceevne.

Deltagerprofil

Personer indenfor kvalitets- og produktudvikling af fødevarer, som ønsker en øget forståelse for faktorer, der påvirker en fødevares holdbarhed, og hvordan den optimeres.

Udbytte

• Kendskab til produktegenskaber og opbevaringsforhold, der har betydning for fødevarers holdbarhed • Forståelse for, hvordan kemiske, fysiske og mikrobiologiske forhold har indflydelse på holdbarheden • Overblik over, hvordan produktion, emballering, distribution og opbevaring kan optimeres for øget holdbarhed • Indsigt i, hvordan du praktisk undersøger holdbarhed af fødevarer • Redskaber til at forbedre holdbarheden af fødevarer.

Kursets indhold

• Hvad er holdbarhed? • Hvad er de holdbarhedsbegrænsende processer i fødevarer? • Hvordan påvirkes holdbarheden af processering, produktets sammensætning, emballering og opbevaring? • Analysemetoder til bestemmelse af holdbarhed og identifikation af årsag til fordærv.

Form

Kurset veksler mellem teori, øvelser og dialog med deltagerne også om egne problemstillinger og med talrige eksempler.

Heldagskursus med fuld forplejning i kursuslokaler på Teknologisk Institut. Vore kurser tilbydes også efter aftale som lukkede virksomhedstilpassede kurser.

https://www.teknologisk.dk/kurser/ holdbarhed-af-foedevarer/k33022

This article is from: