SÅDAN KAN DU SPARE ENERGI OG PENGE PÅ DIN BOLIG
Et stærkt samarbejde til fordel for boligejerne Odsherred Erhvervsråd har sammen med en række lokale virksomheder indgået et samarbejde, hvor bolig- og sommerhusejere tilbydes et gratis energitjek af deres bolig. Vi kalder samarbejdet: “Energitjek Klyngen Odsherred”. Projektet igangsættes den 15. oktober og løber i første omgang frem til 1. januar 2015, men forventes dog at køre i mindst 5 år. Hvad består et energitjek af? Når en boligejer bestiller et energitjek får han/hun besøg af en uvildig Energivejleder, med uddannelse fra Teknologisk Institut. Han gennemgår huset og fortæller, hvad der bør gøres for at mindske energiforbruget. Han igangsætter også, at lokale virksomheder udarbejder konkrete tilbud på de opgaver, som vil reducere energiforbruget. Det giver inspiration til, hvad det vil koste at energiforbedre boligen, og hvad man kan forvente at spare på sigt. Alt dette får man gratis ved at bestille et energitjek på vores hjemmeside. Det er en god ide, at mindske boligens energiforbrug Der er mange fordele forbundet med at energirenovere sin bolig: - Mange af forbedringerne vil tjene sig hjem i løbet af få år, og derefter er der tale om skattefrie besparelser lige ned i lommen år efter år! - CO2 udslippet reduceres. - Man opnår et bedre indeklima. - Den nyeste viden og teknologi inden for energiområdet udnyttes, til glæde for den enkelte boligejer og miljøet. - Hvis boligen senere skal sælges, er det en klar fordel, at den er energirenoveret.
Men det er også en ekstra god idé at komme igang lige nu Folketinget har vedtaget at alle huse og sommerhuse i 2013 og 2014 kan få håndværkerfradrag, som er et fradrag på op til 15.000,- kr. pr. person over 18 år, der bor i husstanden. Og de fleste energirenoveringer udløser også et CO2-tilskud. Dertil kommer, at der er en række producenter, der har mange gode tilbud på gasfyr, kondencerende oliefyr, pillefyr, jordvarmeanlæg, varmepumper etc. Vi prøver hele tiden at have disse tilbud opdateret på vores hjemmeside. Lokale virksomheder Alle de virksomheder der er med i samarbejdet er lokale, og man kan læse mere om dem via vores hjemmeside: www.energitjek.biz Sådan kommer du igang med at spare på energien Det er nemt. Gå ind på vores hjemmeside www.energitjek.biz allerede i dag og bestil et energitjek af din bolig. Så kontakter vi dig hurtigt og aftaler et tidspunkt, hvor Energivejlederen kommer hjem til dig. På hjemmesiden kan du læse mere om selve idéen, om Energivejlederens baggrund og uddannelse. Der er også link til de medvirkende virksomheder, så du kan se hvilke ydelser og produkter, der tilbydes, der er information om tilskudsordninger og meget, meget andet. Få styr på energien: www.energitjek.biz
Projektet er støttet af:
Holtets Plads 1 ··Tinghuset ··4500 Nykøbing Sjælland · Tlf. 59 62 02 20 ··www.bizods.dk