Rejse
Madkursus i
TOSCANA FEMINA tog på en anderledes rejse væk fra hverdagens kedelige gryder til pastaens moderland og fik en kulinarisk oplevelse af de store. AF JANNIE SUNDGAARD KRISTENSEN FOTO: FLEMMING K. POULSEN & JANNIE SUNDGAARD KRISTENSEN
O
mgivet af vinmarker, olivenlunde og høje bjerge, hvor gamle middelalderbyer ligger som små lysende klatter på skråningerne, var jeg en uge i lære som toscansk kok. Her fik jeg fingrene helt ned i det toscanske køkken, og både smag og lugtesans kom på overarbejde.
KØKKEN-KÆRLIGHED
Kogte hele pærer i rødvins-sukker-lage, efterfølgende fyldt med sød flødeostcreme. Uhm!
Villa Poggio hedder det store og smukke gule stenhus, kokkekurset foregår i. Huset er over 200 år gammelt og ligger lidt uden for en lille, charmerende landsby. I det store rustikke køkken regerer kokken Ryan. Han er både sjov, charmerende og meget tålmodig, så ingen behøver at svede af skræk for at hakke forkert eller spørge en ekstra gang. Stemningen er let og glad, og det er svært ikke at blive gre-
bet af kokkens kærlighed til maden, og lysten til at lære mere. Og det er der rig mulighed for. Der er nemlig kokkekursus hver dag hele ugen, og vi kommer vidt omkring i det toscanske køkken.
KVALITETSSKINKER Men det er ikke bare foran komfuret, vi skal lære det toskanske køkken at kende. Vi er også ude at opleve, hvor de friske råvarer, det toscanske køkken er så kendt for, kommer fra. Hos slagter Belli, som leverer pålæg til morgenbordet, mødes vi af en skarp, men ikke ubehagelig duft af kød og krydderier, og lugtesansen kommer på overarbejde i vores anstrengelser for at skelne mellem de mange dufte. Slagter Bellis datter viser rundt i forretningen med efterfølgende smagsprøver af alle de lækre pølser og
➝
WWW.FEMINA.DK 07/2011 135