LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV
MURVÆRK
Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13.
Indledning - kort om kalkmørtel Kalkmørtel har kalk som eneste bindemiddel, og hærdningen kræver tilgang af luft. Ved den indledende udtørring bliver mørtlen stivere og mere åben for luftens tilgang, men først når vandindholdet er blevet tilstrækkeligt lille og antallet af åbne porer tilstrækkeligt stort, begynder karbonatiseringen. Under karbonatiseringen - hærdningen - udskilles kalciumkarbonat som små krystaller på overfladen af sandskornene og de uopløste kalkhydratpartikler, hvorved mørtlen opnår sin styrke. På grund af luftens ringe indhold af kuldioxid foregår hærdningsprocessen kun langsomt, og da kuldioxidet skal være opløst i mørtelvandet, sker hærdningsprocessen også kun, når mørtlens vandindhold ligger inden for ret snævre grænser - mellem ca. 0,5 og 7 vægt%.
Kalkmørtel historisk set - før 1700-tallet I murværkets første 900 år i Danmark har forskellige typer kalkmørtel været dominerende. Mørtelanalyserne viser, at man fra murværkets begyndelse i Danmark engang i 1000-tallet og indtil en gang i 1700-tallet anvendte muremørtler med meget høje kalkindhold i området 25-40 % kalk. Mørtel med så høje kalkindhold kan kun være fremstillet som læskemørtel – givetvis fremstillet på byggepladserne ved direkte læskning af den brændte kalk i det våde sand under samtidig “kalkslagning”. Sådanne mørtler udmærker sig normalt ved høj styrke og elasticitet, ligesom der normalt også iagttages god vedhæftning til teglmaterialet. Disse mørteltyper har ikke blot været anvendt i teglstensmurværk, men også til de forskellige former for natursten, der især blev anvendt i den tidlige middelalder: frådsten, granit, tufsten, kridtsten og sandsten. Anvender man en sådan mørtel umiddelbart efter læskningen kan man opnå, at hydrauliske og puzzolane reaktioner sker i murværket og dermed bidrager til dets styrke. Anvendelse af denne type læskemørtler er så småt ved igen at vinde indpas ved restaureringsopgaver – med fint resultat.
2/11
Murværk fra middelalderen med mørtel med høje kalkindhold er overvejende bevaret i de ca. 2000 middelalderkirker samt i mindre omfang i klostre, borge og byhuse. I renæssancen anvendes også meget kalkholdige mørtler, der ligeledes må være fremstillet som læskemørtler. Trods det har denne type kalkmørtel hidtil kun i begrænset omfang været anvendt til restaurering af murværk fra perioden, som findes i f.eks. herregårde, fæstninger, slotte og byhuse. Undersøgelser tyder på, at det netop er til rene kalkmørtler, man med fordel har kunnet tilsætte den tids tilsætningsstoffer (hidtil er ved analyser påvist okseblod og fæhår).
Kalkmørtel historisk set - efter 1700-tallet Kalkrige læskemørtler anvendes stadig i slutningen af 1700-tallet, men da er de efterhånden kommet ned på 15-20 % kalk. Det kan skyldes, at man er blevet bedre til at læske og blande, så større, uvirksomme kalkklumper undgås. En ny kalktype vinder dog indpas, hvor kalkindholdet er 7-8 % kalk. Det er således faldet til under 1/5 af det tidligere. Mørtlen fremstilles nu ved blanding af læsket kulekalk og sand. Kalken kan være læsket i kuler på byggepladsen. Disse kulekalksmørtler har ikke nogen høj styrke, hverken tryk- eller bøje-træk. Det kan således være nødvendigt med tykke mure for trykbelastet murværk. Denne mørteltype er den mest almindelige muremørtel helt indtil 1960.
3/11
Fremstillingsproces
Brændt kalk læskes ved tilsætning af vand. Læskningsprocessen starter med det samme, og udvikler varme.
Under denne del af processen er det vigtigt at blive ved med at tilsætte vand efter behov, således at kalken kan færdiglæske uden at løbe tør for væske. Læskningsprocessen foregår under konstant omrøring.
Når kalken er færdiglæsket, tilsættes det tilslagsmaterialet.
Valg af tilslagsmateriale afhænger af ønskede formål med det færdige produkt. Efter denne proces bør mørtlen henstå i en uge inden anvendelse og helst med dække af vand. Inden brug røres mørtlen op, hvorefter den er klar til anvendelse.
Navn
Tilslag
Dansand mix 1-3 0,4 Grus med kisel 5-6 0-0,3 Finpuds
Sand: 1 del 0,3-1,0 mm, 3 dele 1,4-2,5 mm 0,4 mm grus tilsat kisel 0,0-0,3 mm sand, med dobbelt kalkindhold
0,4 Grovmørtel 1,0 Finmørtel
0,4 mm grus af sømateriale 0,0-1,0 mm sand med 1/3 ekstra kalk
4/11
Egenskaber Teknologisk Institut har for Mikael Martlev undersøgt fem mørtler, som er prøvet med hensyn til kalkindhold, kornkurve og styrke. Prøvningsresultaterne for den enkelte mørtel ses i det følgende.
1.1. 0,4 Grovmørtel TEST Kalkindhold
Styrkebestemmelse (5 måneders styrke)
RESULTAT Vandindhold (i bøtte)
21,4 %
Kalkindhold
12,4 %
Vandindhold (ved støbning)
23,1 %
Densitet
1762 kg/m3
Bøjningstrækstyrke
0,60 MPa
Trykstyrke
1,40 MPa
Vedhæftningsstyrke
54,8 kPa
Kornkurve
5/11
1.2. 1,0 Finmørtel TEST Kalkindhold
Styrkebestemmelse (5 måneders styrke)
RESULTAT Vandindhold (i bøtte)
25,7 %
Kalkindhold
22,5 %
Vandindhold (ved støbning)
27,8 %
Densitet
1713 kg/m3
Bøjningstrækstyrke
0,84 MPa
Trykstyrke
1,92 MPa
Vedhæftningsstyrke
65,5 kPa
Kornkurve
6/11
1.3. Dansand mix 1-3 TEST Kalkindhold
Styrkebestemmelse (5 måneders styrke)
RESULTAT Vandindhold (i bøtte)
21,4 %
Kalkindhold
12,4 %
Vandindhold (ved støbning)
15,6 % (tilsat ekstra)
Densitet
1959 kg/m3
Bøjningstrækstyrke
0,52 MPa (5 mdr) 0,56 MPa (6 mdr)
Trykstyrke
1,29 MPa (5 mdr) 1,39 MPa (6 mdr)
Vedhæftningsstyrke
--------
Kornkurve
7/11
1.4. 0,4 Grus med kisel 5-6 TEST Kalkindhold
Styrkebestemmelse (5 måneders styrke)
RESULTAT Vandindhold (i bøtte)
24,9 %
Kalkindhold
12,9 %
Vandindhold (ved støbning)
19,2 %
Densitet
1888 kg/m3
Bøjningstrækstyrke
0,62 MPa (5 mdr) 0,67 MPa (6 mdr)
Trykstyrke
1,44 MPa (5 mdr) 1,56 MPa (6 mdr)
Vedhæftningsstyrke
--------
Kornkurve
8/11
1.5. 0-0,3 Finpuds TEST Kalkindhold
Styrkebestemmelse (5 måneders styrke)
RESULTAT Vandindhold (i bøtte)
21,9 %
Kalkindhold
10,6 %
Vandindhold (ved støbning)
34,1 %
Densitet
1691 kg/m3
Bøjningstrækstyrke
1,03 MPa (5 mdr) 1,11 MPa (6 mdr)
Trykstyrke
2,30 MPa (5 mdr) 2,48 MPa (6 mdr)
Vedhæftningsstyrke
--------
Kornkurve
9/11
Frost I almindelighed betragter man mørtel, som har været frosset, for ”grynet” og dermed ødelagt. Erfaringer fra tidligere har vist, at porestrukturen og diameter ændres ved frostpåvirkning. Der er på Teknologisk Institut lavet to forsøg i forbindelse med optøning af frostpåvirket mørtel:
1. Mørtlen fryses ved ca. -20OC i halvanden døgn i tætte plastikbøtter, hvorefter de tøs op uden for i oktoberklima.
2. Mørtlen fryses ved ca. -20OC i halvanden døgn i plastikbøtter uden låg. Herefter optøs det uden for i oktoberklima i bøtterne uden låg, men med presenning over.
Forsøgene blev gennemført med følgende af Michael Martlevs kalkmørtler:
• Dansand mix 1-3
• 0,4 Grus med kisel 5-6
• Finpuds 0,0-0,3
Ved mørtlerne, som under frostpåvirkning har været opbevaret i tætte plasticbøtter med låg, er der ikke noteret tydelige påvirkninger. Prøverne uden låg havde dannet skorpe i overfladen. Dette er formentlig en konsekvens af fordampning. Man kan dog kassere den skorpede del og anvende resten.
Kontaktoplysninger for yderligere information Mikael Martlev
Vollerupgade 32 4792 Askeby
tlf. 40 94 63 62
mail: mikael@mikaelmartlev.dk Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29
Kontaktperson: Helge Hansen tlf. 72 20 38 27
mail: hlh@teknologisk.dk
10/11
Billedeksempler
11/11