Af HANNE HØIBERG Foto: HANNE HØIBERG OG FLEMMING POULSEN/ FO2GRAFI
REJSEGUIDE // REPORTAGE Italien
Efter godt tre timer i køkkenet skåler vi for vores første måltid: En ægte, italiensk søndagsfrokost.
TOSCANA
– for livsnydere Uden for de gængse turistområder, nogenlunde midt mellem FIRENZE og SIENA, finder du VILLA POGGIO, udgangspunktet for et madkursus, der ikke bare lærer dig det toscanske køkkens hemmeligheder, men bl.a. også byder på besøg i vinbyen MONTEPULCIANO, tur til det lokale marked og naturligvis til vinsmagning i nabobyen. 100 | SØNDAG
22/2011
Allerførst skal skindet fjernes på anden og kødet skæres fra benene, så de kan bruges til fond. Vi skal også have gang i cremen til desserten, bundene skal bages, og så er der naturligvis de fem forskellige antipasti’er… Vi er samlet i køkkenet på det okkergule landsted Villa Poggio, der ligger i bløde bakker omgivet af cypresser, vinmarker og olivenlunde i hjertet af Toscana. Det er første dag på madkursus hos Smag-Toscana.dk, og vi – alias de fire elever Lene Søe og Christian Vallø Rise
fra det østlige Jylland, Marianne Tofte fra København og undertegnede – lytter opmærksomt og fulde af forventning. Kokken, Ryan Hanley, virker både professionel og imødekommende, men vi ved endnu ikke, hvordan alting kommer til at foregå. Kun at klokken har passeret 11, og at vi gerne skulle have den traditionelle, italienske søndagsfrokost klar klokken 14. Mindre end ti minutter senere er vi alle i fuld gang med hver vores opgaver, fordelt omkring det kombinerede stålbord og gaskomfur, der er placeret centralt i køkkenet. Værtsparret Majbritt og Roald Solberg går til hånde – vasker op, hjælper med at finde knive og spækbrætter og sørger for, at vi har kølig hvidvin i glassene. Vi er her jo både for at nyde og lære.
Søndagsfrokost på vej Og selv om vi først lige har mødt hinanden, føles det hurtigt, som om vi har stået sammen i køkkenet masser af gan-