TOSCANA Ingen middag uden dessert. Igen en italiensk festklassiker, millefoglie med jordbær – butterdejsmedallioner lagt sammen med vaniljekrydret creme, tykke tern af sublim flødechokolade og altså jordbær. Godt mætte kan vi kun sige ja tak, da Roald serverer hjemmelavet iskold limoncello med garanti for, at det her er en digestivo, der vil gøre os godt. Han har helt ret: Den stærke citronlikør er lige, hvad der skal til, for at vi kan iføre os høj solfaktor og tage en velfortjent siesta i den lave sol ved swimmingpoolen.
På marked i Camucia Dagene på det ugelange kursus finder hurtigt en rytme, hvor vi på det nærmeste har det som en flok gode venner på ferie sammen. Lene og jeg begynder dagen kl. 7.30 med en løbetur på små veje, som snor sig op og ned mellem vinmarkerne. Det gør godt at bevæge sig, når man både spiser og drikker meget mere end hjemme.
Efter morgenmaden begynder dagens program med enten udflugt eller madlavningslektion. Vi besøger f.eks. slagter Belli i den lille by Torrita de Siena, der er berømt for sin produktion af pølser og toscanske skinker, og vingården Cantine Faralli, som leverer Villa Poggios dagligvin. Køber ind til dagens måltid på det overdådige torsdagsmarked i Camucia og udforsker vinbyen Montepulciano, som ligger på toppen af en 600 meter høj vulkansk klippe omfavnet af bastante bymure og med udsigt over Orcia-dalen. I 2004 kom dalen på UNESCO’s verdensarvsliste for sit velplejede renæssancelandskab, og hvert eneste kig fra byen er som et nyt postkort smukkere end det forrige. Indimellem laver vi mad og griner en masse under Ryans hyggeligt-kyndige ledelse. Men der er heldigvis også tid til at lave ingenting andet end nyde de smukke omgivelser. ■
3
TIP TIL TOSCANA
Osteria La Vecchia Rota, den lokale restaurant i Marciano della Chiana, er en slowfoodrestaurant, der også besøges under kurset. Værten, Massimo Giovannini, er en karismatisk sortkrøllet trold, som selv samler svampe og vilde asparges i skoven. Via XX Settembre 4, Marciano Della Chiana, www.osterialavecchiarota.it Osteria Dell’ Acquacheta. Også denne restaurant besøges under kurset og anbefales af den italienske slow food-bevægelse i guiden Osterie d’Italia. Ligger i det historiske Montepulciano og er kendt for sin enkle, veltillavede mad. Via del Teatro 22, Montepulciano. www. acquacheta.eu Macelleria Belli, slagteren her, er berømt for sine skinker, der lagres op til to og et halvt år. Og fordi byen ikke er turistby, ligger priserne langt under, hvad man f.eks. betaler i Firenze. Via Passeggio Garibaldi 55, Torrita di Siena.
Foto: Charlotte Wimark
Vi føler selv, vi har knoklet, men vi er alligevel sent på den, og klokken har passeret 14.30, da vi sætter os i skyggen under to store parasoller på terrassen foran huset. Nu har vi fri, og Ryan serverer søndagsfrokost – tilberedt af os. Vores første på madkurset og måske netop derfor en af de meget mindeværdige. Efter forretterne kommer pastaen, pici med anderagout, alias en lille skål med den tykke, håndrullede pasta, vi også er mestre for, med en skefuld ragout så aromatisk og rund i smagen, at jeg er på vej i himmerige. Eller rettere: Hele bordet er flyvende. Nu kunne vi fint have afsluttet måltidet, men den går ikke, når vi taler italiensk søndagsfrokost. Næste ret er taglaita med rucola, tomater og sauce på rosa og grønne peberkorn. Taglaita’en er identisk med den nok største oksekotelet, jeg i mit liv har set, grillet på panden og skåret i tynde skiver, som serveres sammen med salaten. Wauuw…
Skattejagt
HELSINGBORG Her står fristelserne i kø
HELSINGBORG er en skattekiste for shoppere og andre livsnydere. Nyd en perfekt weekend. Gør et modefund eller to. Spot noget særligt til hjemmet. Få en lækker frokost. Oplev en smuk aften. Kom nu. Lev livet.
Her finder du alle herligheder i gåafstand
Her står oplevelserne i kø. Besøg fx Europas smukkeste park, Sofiero. Nyd en frokost i det grønne.
102 | SØNDAG
22/2011
Både Elite Hotell Mollberg og Marina Plaza er fire-stjernede hoteller. Se mere på elite.se
Helsingborg rummer mere, end du aner. Fx Europas smukkeste park, Nordens ældste gågade og det dejligste konditori. Byen er et mekka for mode, boligindretning og madoplevelser. Lige nu kan du oven i købet nyde livet til en særpris: DKK 490,- pr person med overnatning på 4-stjernet hotel, morgenmad og færge t/r.
Læs mere på meresverige.dk God shopping!
Altid en afgang der passer