TENDENS

Myter – og hvordan vi tolker dem Syndflodsmyten, Exodus og

Babelstårnet

Af Niklas Lolholm Monhof

8. Semester

Hvordan kan det være, at vi mennesker er den suverænt overlegneartpåvoresplanet?Derer mange avancerede og komplekse forklaringer fra både biologien, fysikken, antropologien og endda filosofiens verden. Men den forklaring,somjeg vilfortælleom, og mener er den mest enkle, er historier.

Historier – vores levegrundlag

Mennesker har den helt fantastiske og unikke evne til at viderebringe information og erfaringer om vores omverden til den næste generation. I dyreverdenen sker det også, men det er gennem koder i DNA´et i form af instinkt. F.eks. kan nyfødte fugleunger kende forskel på sin mor og en rovfugl, selvom de aldrig har set en før. Men mennesker har den unikke evne til at lære, huske og forstå hvordan vi bedst overlever i de miljøer, vi havner i. Når vi så formerer os, videregiver vi hvad vi har lært til vores børn, så de ikke behøver at starte forfra. Dette er årsagen til at en elev i 9. klasse i dag ved lige så meget om kernefysik, som feltets grundlæggere og nobelprismodtageregjordefor100årsiden. Som art bliver vi klogere og klogere, og det er vi blevet de sidste mange årtusinder. Det har selvfølgelig ikke været en lineær kurve.

Flere steder har det gået lidt den anden vej, f.eks. da det Vestromerske Imperium faldt, da den katolske kirke tog monopol på sandhed eller da USAvalgte DonaldTrump som præsident. Men generelt går det dog den rigtige vej.

Historier har altså siden erectus gik af mode, og sapiens blev det nye, været vores drivkraft gennem tiden. Men hvad er det så helt nøjagtigt jeg mener, når jeg siger historier? Jo, for det første er der den viden vi genererer, som hjælper os med at overleve. I begyndelsen var det: ”Hvis du banker på en flintesten så den får denne facon,penetrererdenlettereditbytte, ogdu får mad.” I dag er det: ”Hvis du komprimerer uran-353 tæt nok, så rammer elektronerne kernerne, og der kommer strøm til dit komfur, så du får mad.” Dette er den konkrete håndgribelige viden. Men hvad så da de første mennesker begyndte at stille spørgsmål til de større abstrakte og uhåndgribelige ting i deres verden?

Hvorfor bliver det nat og dag? Hvorfor regner det hver dag i månedsvis og derefter ikke en dråbe i et halvt år? Hvorfor groralle planterom foråret, blot foratvisne og forgå i efteråret? Hvorfor bliver vi syge og dør? Hvad sker der med os efter vi er døde?Hvadvarviførviblevfødt?Hvordan startede det hele, og hvordan slutter det?

Hvaderondskaboggodhed?Nogleafdisse spørgsmål har vi fundet svarene på, nogle harvimegetkreativebudpåognoglestiller vi stadig os selv og er ikke blevet klogere endnu En væsentlig ting ved disse svar er dog, at nogle af dem har overlevet gennem tusinder af år, siden de blev stillet for første gang. For hvis der er én ting, der altid er gældende for historier, så er det, at det ofte er de mest kreative, som bliver husket.1 Grunden til dette er at historierne også i høj grad blev brugt som underholdning, og derfor var det også vigtigt at de var spændende, og måske tilføjede man elementer som var mindre faktuelle, så de bedre blev husket.

Bibelen – mere end et kristent manifest

Omkring år 3400 f vt. skete der noget banebrydende for menneskeheden i Mesopotamien i nutidens Irak. Mennesker begyndte at skrive på lertavler og papyrus. Skriftsproget var for evigt kommet til civilisationens vugge, og dette gav helt nye muligheder for at bevare vores historier til fremtidige generationer. Med tiden begyndte mennesker at skrive lange tekster, og lave skriftruller og bøger. Bøger skulle vise sig at få stor kulturel værdi som et udtryk for forskellige sandheder, som kunne forklare mange aspekter af vores virkelighed. ”Mein Kampf”, ”Maos lille røde bog” og Confucius’samlede værker er blot nogle eksempler på at prøve at etablere en universel sandhed angående emner som kultur, filosofi og ideologi. I moderne tid har vi f.eks. grundlove, doktriner og konventioner, som vi tillægger samme værdi og betydning. Men den bog, som i europæisk sammenhæng er mest spændende at undersøge for at få et indblik i nogle af de ældste historier, er klart den kristne bibel. Vi kender den alle sammen som den kristne religions hellige bog, men hvad er bibelen egentlig set fra et historisk synspunkt?

Selve ordet bibel, kommer af det græske ord biblia, som betyder bøger.2 Det erfordibibelener enform forlillebibliotek bestående af rigtig mange og utrolig gamle bøger. Overordnet består bibelen af to dele; det nye og det gamle testamente. De to hænger unægteligt sammen for tilhængere af den kristne tro, men er egentligt meget forskellige historisk set. Det gamle testamente indeholder et væld af historier om f.eks. religion, historie, love og poesi. Men kort fortalt handler det gamle testamente om den jødiske gud, jordens skabelse, det jødiske folks historie og deres pagt med gud.3

Det store spørgsmål er så, hvordan man som moderne historiker skal håndtere

1 “50 great myths about religions” John Morreall, John Wiley & Sons, Ltd, 2014, s. 6

2 ” The Origin of the Bible” Phillip W. Comfort, Tyndale House Publishers, 2020. s. 3 bibelen. Bibelen er skrevet af omkring 40 forskellige forfattere, i 3 forskellige kontinenter, på 3 forskellige sprog, hvor de første dele er skrevet omkring 1600 år før de nyeste dele.4 Historierne i det gamle testamente begynder først at blive nogenlunde faktuelle efter omkring historien om Kong Salomon (ca. 930 f.v.t.), idet arkæologer har fundet bevis for nogenlunde de samme slag, konger, imperier og folkeslag i inskriptioner fra Egypten ogAssyrien.5 Men ifm. historierne fra tiden før denne periode har vi kun bibelens version af hændelserne. Alene mosebøgerne, som er den første del af bibelen om jordens skabelse,Adam og Eva, syndfloden, udvandringen fra Egypten osv. er formentligt skrevet omkring 1500 f vt. og beskriver hændelser, som fandt sted hundredvis af år før de blev nedskrevet. Disse er altså nogle af de førnævnte historier, som er blevet overleveret oralt fra generation til generation, bl.a. gennem sange, poesi og fortællinger omkring lejrbålet.6

Man må huske på, at de historiske gennemgange af hændelser, vi ser i bibelen, ikke er skrevet efter de samme videnskabelige principper, som vi bruger til

4 ” Age of the Bible” MichaelA. Asher, Christ´s Church. https://christschurch.community/age-ofthe-bible/

5 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick, Time Magazine, https://web-sebscohostcom.zorac.aub.aau.dk/ehost/detail/detail?vid=1&si at skrive historie i dag. Fiktion, myter og legender flød i højere grad sammen med fakta. Men arkæologien har de sidste hundrede år været de bibelske historiers største ven og fjende, og har bekræftet nogle historier og afkræftet andre. F.eks. står der i historien omAbrahams liv, at han møder en masse forskellige personer på sine rejser. Personer som bibelforskere i langtid mente var kompletfiktivepersoner. Mange af disse personer er sidenhen blevet bekræftet som virkelige og historiske af arkæologien. Problemet er så, at mange af dem levede med flere hundrede års mellemrum, og Abraham kan altså fysisk ikke have mødt dem alle.7 Det er så her problemet opstår for den moderne historiker For hvordan ved man, hvad der er historisk korrekt og hvad der ikke er, når der tydeligvis er en snært af sandhed gemt i de ældste historier i det gamle testamente? Det oplagte sted at starte, er selvfølgelig med de historier, man må antage har påvirket flest mennesker, imperier, landskaber og kulturer. d=d4c67448-12f5-41dc-840faff9243e9ce2%40redis&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3 QtbGl2ZQ%3d%3d#AN=9601227665&db=aph

6 ” Age of the Bible” MichaelA. Asher

7 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick

Syndflodsmyten

Historien om Noah og arken handler om at Gud vurderer, at menneskene på jorden er blevet korrupte og ikke længere følger hans ord. Derfor lader Gud jorden oversvømme og dræber alle levende væsener, bortset fra Noah og hans familie, samt ét par af hver eneste dyreart på jorden. Denne historie om at verden bliver genstartet af guder ved en storoversvømmelsefindermanfaktiskikke kun i bibelen. Det er en myte, som går igen i mange civilisationer omkring hele jorden, lige fra aztekerne til Indien. Meget tyder nemlig på, at syndflodsmyten i bibelen stammer fra en endnu ældre kilde.

”Digtet om Gilgamesh” er beretningen om kong Gilgamesh, som ifølge sagnet var den femte konge i byen Uruk i Mesopotamien. ”Digtet om Gilgamesh” er højst sandsynlig den ældste historie nogensinde, som er nedskrevet af mennesker, og er dateret til omkring 2100 f vt. I historien bliver præsten Utnapishtim advaret af guderne om, at en stor oversvømmelse er på vej og beder ham bygge en båd og tage sin familie og dyr med. Oversvømmelsen kommer som guden forudså, og for at finde land, sender Utnapishtim en fugl afsted, ligesom Noah gjordeifølgebibelen.8 Endnuklogerebliver vi, hvis man ser på det sumeriske imperies skabelsesmyte fra samme digt. Ifølge legenden var deres forfædre et primitivt folkefærd, som boede i hvad vi i dag kalder civilisationens vugge, mellem floderne TigrisogEufratinutidensIrak.Endagkom havets gud pludselig vandrende fra syd og gav dem kultur i gave. Arkæologien bekræfter yderligere, at omkring denne periode ændrede den sumeriske kultur sig faktisk radikalt. Alt fra tøjstil, musik, madkultur, arkitektur og skriftsprog ændrede sig pludselig på meget kort tid.9

8 ” Before Noah: Myths of the Flood Are Far Older Than the Bible”, Ishaan Tharoor, Time Magazine https://time.com/44631/noah-christians-floodaronofsky/

9 ” Fall of Civilisations Podcast: The Sumerians –Fall of the First Cities”, Paul Cooper, Spotify ApS 2019

Forskellige arkæologer og geologer bekræfter endda, at der faktisk var enorme oversvømmelser i lavlandet syd for Mesopotamien ved den persiske golfs nordlige kyster.10 Hvis det er tilfældet, er det ikke umuligt, at de folkeslag som boede i de områder, som blev oversvømmet, vandrede nordpå og bosatte sig i Mesopotamien, hvor de har taget deres kultur og levemåde med sig, og dermed har ændret den eksisterende kultur

Syndflodsmyten er altså en utroligt gammel fortælling, som ikke kun stammer fra bibelen, men går igen i mange af oldtidens civilisationer. Måske er den rodfæstet i rigtige hændelser om oversvømmelser, men tolkningen har været afhængig af, hvilke guder man tilbad og hvilket verdenssyn, man havde. Syndflodsmyten er et klassisk eksempel på den orale overlevering af historier gennem tusinder af år. Den har tydeligvis fyldt nok ioldtidenskollektive erindring,til atMoses bedømte den værdig til at komme med i sin første del af bibelen, dog med et monoteistisk tvist (religioner som kun har én gud). Hvor personen Noah så kommer fra, kan man kun gætte på. Men et bud kunne være, at de mennesker som har overlevet disse oversvømmelser højst sandsynligt, har været mænd i både med deres familier. For uden overlevende kan man jo sige, at historien ikke var blevet fortalt. Exodus Exodus er navnet på den historie i bibelen, derhandler omdengangMosesbefriededet jødiske folk, som var slavegjort i Egypten, og førte dem ud i ørkenen for at begynde den 40 år lange vandring mod Israel. Historien er en fortælling, som er utrolig vigtig og skelsættende i jødisk religion, tradition og selvforståelse. Det er nemlig ikke blot historien om ophavet til det jødiske folk, men også starten på deres religion, da det ifølge myten er på turen i ørkenen, at gud laver en pagt med jøderne om at være netop deres gud. Men har denne monumentale hændelse så egentlig fundet sted?

Det er et ømt spørgsmål, som er blevet diskuteret meget i bibelforskningen de sidste 100 år. Ud fra sammenligninger af historiske begivenheder, samt detaljerede beskrivelser af familiestamtræer fra bibelen, mener forskere, at hvis exodus har fundet sted, har det været i år 1446 f.v.t. Men der hersker dog en vis skepsis om, hvorvidt historien er sand af flere årsager. Der er nemlig ikke et eneste håndgribeligt bevis på, at den har fundet sted - faktisk

10 ” Before Noah: Myths of the Flood Are Far Older Than the Bible”, Ishaan Tharoor, nærmere det stikmodsatte.At en stor del af demografien i det antikke Egypten pludselig skulle have forladt samfundet burde have efterladt spor i samtidige

Egyptiske kilder og i arkæologien.

Ligeledes har netop arkæologer siden 1960’erne finkæmmet Sinaihalvøen, hvor jøderneeftersigendeskullehavetilbragt40 år Her har man fundet spor af mennesker helt tilbage fra stenalderen, men desværre ikke så meget som en sandal, der kunne indikere flere tusinde jøders gennemrejse.11

I historien hører man om, hvordan Moses deler havet, så jøderne kan passere uskadt, og da faraoen og hans hær er i hælene på dem og når havet, lukker bølgerne sig om dem og alle drukner. På samme måde ville hvis landets farao og stående hær pludselig blev sat ud af spil.

Nogle forskere mener, at exodus er et stykke politisk konstrueret propaganda, derblevskabtsenereforatsamledeopdelte stammesamfund, som boede i oldtidens Israel om en fælles heroisk fortid. Det jødiske samfunds modsvar til dette har så været en undren over, hvem der med vilje ville skabe et kongerige med en ophavshistorie, om at de originalt set var slavegjort af en rivaliserende stormagt? Og den pointe kan de jo have ret i.12 man simpelthen have set en politisk og økonomisk effekt, ikke kun i Egypten, men også på reaktioner fra andre stormagter,

Kritikere af exodus-historien mener desuden,atEgyptens10plagermåværedet pureopspind,fordinetopdendel mestafalt lyder som et eventyr af mirakuløs karakter. Menmeddetsagt,kandet dogstadigbunde i noget virkeligt. Det er f.eks. muligt at leraflejringer har flydt ud i Nilen og har gjort vandet rødt som blod. Dette kan have forstyrret økosystemet i floden og dræbt en del af fiskebestanden. De døde fisk kan derefter have tiltrukket fluer, som har tiltrukket frøer. Fluerne har måske spredt sygdom til menneskene med et stort tab af menneskeliv som følge. Disse mulige begivenheder kan være sket lige efter hinanden, men måske også isoleret. Blot en eller flere af disse ”plager” kan sagtens have potentiale til at blive tolket af

11 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick

12 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick, egypterne som gudernes straf, og har overlevet i den kollektive erindring. Historien er så måske blevet genfortalt gennem generationer, og på et tidspunkt samlet op af et nyt folk, som havde brug for en historie om, at deres tilfangetager havde gjort deres gud vred.

Babelstårnet

I første mosebog får vi historien om tårnet i Babylon, eller Babel (hebraisk). Folket i Babylon beslutter sig for at bygge et tårn, der når op til himlen, som skal bekræfte deres storhed og fællesskab. Gud anerkender deres handlekraft som samlet folk, men beslutter sig alligevel for at forvirremenneskene,fordihanervredover, at menneskene blev i byen, og ikke spredte sig på hele jorden, sådan som han havde instrueret Noah og hans familie til at gøre efter syndfloden. Han giver dem alle forskellige sprog, så de ikke kan kommunikere med hinanden. Dette forhindrer tårnets færdiggørelse, og menneskene spredes rundt i resten af verden. Denne historie er altså bibelens forklaring på, at der findes forskellige sprog. Men igen er det ikke det eneste sted, vifårdenneforklaring.Ogsådennemytiske forklaring på sprogenes oprindelse, som involverer et tårn, ser man i forskellige

13 ” Beautiful Babylon: Jewel of the Ancient World”, Juan L. M. Fenollós,National Geographic, versioner i andre civilisationer og kulturer rundt omkring verden, bl.a. i arabiske og mesoamerikanske historier.

Babylon var en stor central by i Mesopotamien. Det er en af de ældste storbyer vi kender, og den bliver ofte nævnt i både bibelen og også i græsk og romersk litteratur. Babylon var hovedsædet for mange af Mesopotamiens imperier, og i modsætning til mange andre byer, som blev jævnet med jorden i krigstid, var det altid prestigefyldt for en invasionsmagt at erobre Babylon, selv helt op til Alexander den Stores tid. Byen blev formentligt grundlagt omkring 2000 år f.v.t.13 men arkæologien har fastlagt, at byen var i evig forandring mht. arkitektonisk udtryk og storslåede byggeprojekter, alt efter hvilken konge, der sad på magten.

En ting som var gennemgående i Mesopotamisk kultur var ziggurater. Siden Uruk-perioden fra omkring 4100 f vt. til 2900 f vt. havde man i Mesopotamien bygget store firkantede tårne i en trappeetageformationi hverenesteby.I toppen af tårnet var et tempel, hvor præster tilbad den lokale gud i form af en statue ofte af guld. Tårnetogstatuenblevbetragtetsomgudens bolig på jorden, hvor mennesker kunne komme op på niveau med guden, da https://education.nationalgeographic.org/resource/b eautiful-babylon-jewel-ancient-world/ guderne havde bolig i himmelen.14 Sådan en ziggurat blev også bygget i Babylon

2017.

Denne ziggurat, som var en af de største af sinslagsmedenhøjdepåomkring60meter blev kaldt ”Etemenanki” og var dedikeret til guden Marduk. Etemenanki bliver første gang nævnt i år 698 f vt. da den assyriske aldrig før Kong Cyrus af Persien invaderede byen i 539 f vt. og satte et punktum på den babylonske guldalder.16 Men er Etemenanki den historiske udgave at babelstårnet? Og hvis den er, hvorfor er det så lige nøjagtig zigguratten i Babylon, som jøderne skriver om i det gamle testamente? Det findes der måske en forklaring på i Anden Kongebog i bibelen. Her beskrives nemlig en historisk hændelse, vi ved har fundet sted. I år 587 f vt., altså midt i den førnævnte periode med de fem konger, som prøver at færdiggøre Etemenanki, skete der nemlig noget, der skulle ryste jødisk religion, kultur, politik og bibelsk tradition for eftertiden. Kong Nebukadnesar af Babylon konge, Sennacherib, indtog byen, men Etemenanki var højst sandsynlig over 1000 år gammel på dette tidspunkt.15

Fra samtidige kilder ved vi, at dette bygningsprojekt var utrolig ambitiøst, besværligt og løbende under konstruktion. Efter Sennacherib beskrives det, hvordan hele fem konger af Babylon, spredt over et helt århundrede, desperat prøvede at færdiggøre Etemenanki, men det lykkedes https://www.worldhistory.org/ziggurat/ https://www.livius.org/articles/place/babylon/eteme nanki/ jævnede jødernes by, Jerusalem, med jorden, brændte Salomons tempel og tilfangetog det jødiske folk (omkring 16.000 mennesker) tilbage til Babylon.17

14 ” Ziggurat”, Joshua J. Mark, World History Encyclopedia, 2022.

15 ” Etemenanki (the ”Tower of Babel”)” Jona Lendering, Livius.org, 2003.

Grunden til at dette skete var, at Nebukadnesarhavdefundetudaf,atJudæa, som han krævede skatter af, havde konspireret med hans rival, Egypten, om at gøre oprør mod Babylon. Men ifølge den jødiske bibel, skete det fordi jøderne i

16 ” Beautiful Babylon: Jewel of the Ancient World”, Juan L. M. Fenollós https://www.thehistoryville.com/nebuchadnezzardestroyed-jerusalem/

17 ” How King Nebuchadnezzar Destroyed Jerusalem in 587 B.C.”, Ayomide Akinbode, HistoryVile, 2020.

Jerusalem levede i synd og dyrkede idoler, som gik imod de 10 bud.18

Hvis man så ser på historien om babelstårnet gennem brillerne af disse begivenheder, så begynder brikkerne at falde på plads. Det jødiske folk lever en ussel tilværelse i Babylon fordi de syndede modgudogdyrkede afguder. Midt idenby, de bliver holdt fanget i, står Etemenanki, en kolossal bygning som er over tusind år gammel og stadig under konstruktion.

Etemenankirepræsenterer,vedsin religiøse funktion i mesopotamisk kultur, hele grundlaget for jødernes synd ifm. afgudsdyrkelse.50årsenerekommerCyrus af Persien så og indtager byen, opløser det babylonske imperium og sender jøderne hjem til Judæa. Og hvis der er én ting, som gør sig gældende i historien hver gang et imperium går i opløsning, så er det, at det tidligere universelle sprog går i opløsning, og det var også tilfældet her

Ydermere hvis man, som de fleste moderne historikere i dag mener, er mosebøgerne højst sandsynligt ikke skrevet af Moses, men af anonyme jødiske præster i den hellenistiske periode, så giver det endnu mere mening. Dette var nemlig en periode, hvor der var behov for at de gamle hellige jødiske skrifter blev oversat til græsk, simpelthen fordi der ikke var mange jøder, der stadig kunne tale hebraisk og aramæisk, som var det sprog, deres jødiske forfædre fra mytisk tid talte.19 Måske har disse skribenter undret sig over, hvorfor der findes forskellige sprog. Måske har de tænkt på de historier, de havde fået fortalt af deres forældre og bedsteforældre. Historien om en by langt væk, for længe siden, med et tårn som aldrig blev færdigt, fordi det gjorde gud vred, og umiddelbart efter spredtes byens folk for vinden og udviklede forskellige sprog. Måske tænkte de på historien om Babelstårnet.

Tolkning

Historierne fra den ældste del af bibelen, er næsten for gode til at være sande, men også kun næsten. For bibelen skal nemlig behandles med ynde, ikke ædes råt, men heller ikke ignoreres. Man skal altså se bort fra de mest religiøse tilhængere af en bogstavelig tolkning af bibelen som den eneste rigtige. Men det er samtidig en skam at lytte til de skeptiske bibel-nihilister, som mener, at fordi bibelens historier ikke kan bevises, har de ingen steder hjemme i moderne historieforskning.20 De fleste bibelforskere anerkender nemlig, at der er en historisk faktuel kerne i bibelhistorierne.

18 “Babylonian Exile”, New World Encyclopedia Contributors, 2022.

https://www.newworldencyclopedia.org/entry/Baby lonian_Exile

19 ” Alexander The Great and the Hellenistic Age” Peter Green, Orion, London, 2008. s. 501

20 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick

I midten af 1800-tallet begyndte de første arkæologer at rejse til Palæstina, for at prøve at finde de mytiske steder, og arkæologer har rejst dertil lige siden. For det viste sig med det samme, at der var hold i,ikkehelehistorier,menelementer afdem. Det væltede frem med templer og byer fra ørkensandet, nogle gange blot med hjælp fra lokale hyrder, som havde bevaret navnene på de traditionelle steder i årtusinder, uden at kende til deres signifikans 21

Det er for det meste arkæologerne, der beskæftiger sig med de tidsperioder, som bibelens ældste kapitler handler om. Men betyder det, at historikerne er sat ud af spil,blotfordideikkekantagenedoggrave i jorden? Nej selvfølgelig betyder det ikke det. For mursten og guldskatte kan nemlig ikke tale til os, men det kan de mennesker, som har lavet dem. Og det gør de i form af ældgamle historier, som først blev fortalt over lejrbålet, gennem hundredvis af generationer, indtil de blev skrevet ned af nogen, som havde interesse i at forevige dem. Og det er sådan, man skal tolke bibelen. Den er nemlig ikke kun et religiøst produkt, men også en form for budbringer af en kulturel bouillonterning af, hvad de første mennesker ville have fremtiden skulle huske. Bibelen er vores direkte telefonledning ned til de første samfund i civilisationens vugge. Bibelen er et privilegie, når vi vil undersøge fortiden.

Hvemendderharskrevetbibelenog hvornår, så har det uden tvivl været i et forsøg på at finde mening med sin omverden og sit ophav, for at få svar på de store spørgsmål og redegøre for sin historie efter bedste evne. De tre ovenstående historier er blevet skrevet ud fra en forestilling om, at religion var sandheden, og at guddommelig indgriben i verden var en reel måde hvorpå man skulle tolke tilfældigheder og give dem mening. Men kan man som historiker i dag egentlig erklære sig uskyldig i samme tilgang til fortiden? I min artikel har jeg analyseret og fortolket tre historier fra bibelen. Jeg har gjort det ud fra moderne historiske metoder med sammenligninger, empiri, kilder og eksisterende forskning Jeg har skrevet ud fra historikerens sandhed, som jo også udvikler sig hele tiden, og i høj grad har ændret sig de sidste 100 år. Ligesom de tre myteri denne artikel erblevet tolket afmig, er de på samme måde blevet tolket for længe siden, da de blev skrevet ned i det gamle testamente. Den eneste forskel er, at vi tolker historierne ud fra forskellige verdenssyn.Mithandicap erjoså desværre, atjegkunhardenbibelsketolkningatgåud

21 ” Are the Bible´s stories true?” Michael D. Lemonick fra, og ikke de originale historier. For den ting, som altid gør sig gældende med tolkninger, er at de har rod i noget virkeligt, uanset hvor mange munde, oversættelser eller tekster, de har været igennem. Hvis man dermed vil finde frem til sandheden i bibelen, må man prøve at sætte sig ind i, hvordan forfatteren har tolket historierne, som det her i artiklen er blevet forsøgt.

Myter i dag

Man kan altså lære meget, hvis man behandler bibelen hensigtsmæssigt, både omkring gamle myter fra oldtiden, men også hvordan man kan undersøge og tolke myter. Myter er nemlig en del af vores kultur. Vi synes som udgangspunkt, at mytiske fortællinger er mere spændende end de faktuelle. Det er derfor den samme årsag til at de oftest bliver husket frem for virkeligehændelser.Mytererkommetforat blive, for vi kan nemlig heller ikke afskrive os brugen af myter i nyere tid. Der findes myter alle steder, som lever i bedste velgående. Og det interessante er, at myter overlever på trods af, at de er opstået i en tid hvor moderne historieforskning sagtens kan modbevise dem. Men det skyldes, som tidligere nævnt, at myter ikke opstår i historieskrivningen, men i folkemunde og i kulturen. Myter er et kulturelt produkt, som opstår isoleret fra den etablerede historie. Det er noget alle mennesker altid har gjort, som det er blevet bevist i artiklen, og det er noget mennesker kommer til at fortsætte med indtil verdens ende.

Se bare på nogle af de store historiske figurer i moderne tid, og de forestillinger, der hersker om dem. mange menneskertrorf.eks.atGeorgeWashington havde et trægebis, at Napoleon Bonaparte var utroligt lav, og at Adolf Hitler kun havde én testikel. Alle disse tre eksempler erdirekteforkerteogerbevistafhistorikere som værende det pure opspind. Men på trods af det, lever de videre gennem tiden, og jo længere tid der går, jo mere kreative kommer de samme myter til at udvikle sig i fremtiden. Det er derfor vigtigt som historiker at lære, hvordan vi tolker myter, og ikke blot vender blikket væk fra dem, fordi det ikke er 100% sande historier. Gennem myter kan vi nemlig lære meget om det samfund, de er skabt i, og ikke mindst om de mennesker, som har skabt dem.

Gad vide hvilke myter der kommer til at være om vores tid om 500 år? Måske tror de at Vladimir Putin red i krig i Ukraine, med bar mave på ryggen af en bjørn med en AK-47 i hver hånd. Eller måsketror deatMetteFrederiksenslog alle dyrihjeliDanmark,fordideikkevillebære mundbind under coronakrisen. Eller måske finder arkæologer, 1000 år ude i fremtiden, et VHS-bånd af den første Star Wars film, og bliver noget forvirrede. De har måske hørt at fortidens store civilisationer