2 minute read
Vi passer på miljøet – Ecodesign
from Brændeovne
by textaas
Miljøvenlig forbrænding
Vi passer på miljøet
Advertisement
Miljøet og vores fælles fremtid ligger os meget på sinde. HETA har i mange år arbejdet intenst på miljøvenlig produktion af rent brændende brændeovne til gavn for miljøet.
Alle HETAs ovne har en imponerende høj brændværdi over 80%, så du får mere ud af dit brænde, og forurenende gasser brændes af, inden de forlader skorstenen.
HETAs brændeovne er nogle af de mest rentbrændende ovne i Europa. De er testet efter gældende regler i Norge, Danmark, Tyskland og de nye Ecodesign regler. HETA er desuden miljøcertificeret efter den internationalt accepterede standard ÖKO ZERT DIN EN ISO 14001.
HETAs helt unikke brændkamre og luftveje betyder, at CO2 og skadelige partikler er reduceret til et absolut minimum.
Hvad er Ecodesign?
Ecodesignkrav er betegnelsen for de krav, som EU stiller for energiforbrugende produkter. Skal et produkt godkendes, må det opfylde de miljømæssige krav, men også produceres bæredygtigt og under ordnede forhold.
Kravene stilles for at fjerne de produkter, der er mest miljøbelastende og mindst energieffektive fra markedet. Alle ovne fra HETA, er testet og opfylder kravene til Ecodesign. Også før Ecodesign blev lanceret, har HETAs brændeovne, pilleovne, og pejseindsatse levet op til de strengeste krav.
Træenergi er CO2 neutral
Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Blandt andet fordi fyring med træ er CO2 neutralt – i modsætning til fossile brændsler og brændstoffer – olie, kul og gas. Fyring med træ bidrager derfor ikke til drivhuseffekten.
Træ danner ikke mere CO2, når det brændes, end når det rådner naturligt i skoven. Når man udnytter træets energi, slipper man for at bruge fossile brændsler og brændstoffer.
Reducerer CO2
HETA ovnenes helt unikke dimensionering af brændkammer og tilhørende luftveje betyder, at CO2 og skadelige partikler er reduceret til et absolut minimum.
HETAs moderne forbrændingsteknik Clean Burn er særdeles effektiv og fjerner sodpartikler på glaslågen og gennem røgkanaler. Når du tænder op, opstår der med det samme en sund og behagelig strålevarme gennem de store glasruder, og kort efter begynder konvektionssystemet at fordele varmen og hyggen i rummet og de tilstødende lokaler.
Mange af vores produkter har desuden akkumuleringssten – fedtsten, sandsten, granit eller keramik – der holder på varmen over mange timer og langsomt afgiver varmen.
Clean Burn
HETAs Clean Burn forbrændingsteknik gør, at forbrændingsluften er letløbende og tilføres forbrændingen uden modstand. Den forvarmede tertiære lufttilførsel forbrænder de sidste gasser, inden røgen ryger op i skorstenen, og er dermed en væsentlig faktor for den miljøvenlige forbrænding. Varm konvektionsluft er den luft, der bliver fordelt ud i de omkringliggende rum, og er dermed sammen med strålevarmen fra glasruden den direkte varmekilde.
Varmen bliver udnyttet bedre, og du kan nyde synet af flammerne gennem dørens store glasareal – helt uden sod.
Sort = primær Grøn = sekundær Blå = tertiær Hvid = røggas Orange = konvektionsluft