Abstract

Traditionel epistemologi beskæftiger sig med viden i et subjekt. Målet er blandt andet at afdække betingelserne for, at sætninger som ‘S ved p’, ‘S tror p’ og ‘S ved, at S ved p’ er sande. Indenfor traditionel epistemologi er man ikke nødvendigvis optaget af det sociale aspekt af viden. Det er man imidlertid indenfor social epistemologi. Udveksling af viden er et socialt fænomen, som er under indflydelse af en lang række af sociale faktorer som for eksempel tillid til sig selv, tillid mellem agenter, løgne og gruppepres.

Én ide indenfor social epistemologi er at bruge computere til at simulere disse komplekse sociale processer, og dermed få mulighed for at lave eksperimenter, som ville være svære at gennemføre med virkelige mennesker. Et eksempel på sådan en simulator er Laputa, som er udviklet af Erik Olsson og Staffan Angere fra Lunds Universitet.

Der er imidlertid flere udfordringer, når man vil simulere sociale processer generelt og i særdeleshed udveksling af viden. For det første er der langt fra opnået konsensus om, hvordan den menneskelige bevidsthed fungerer, når vi taler om at forme og opdatere formodninger. For det andet er de sociale interaktioner mellem mennesker ekstremt komplicerede og betinget af en hel del forskellige ting, såsom humør, følelser, intelligens og en hel masse mere.

Disse udfordringer betyder, at det langt fra er simpelt at lave en adækvat model af agenter og interaktioner mellem dem. Og selv hvis det skulle lykkes én at lave en adækvat model, så er det også en udfordring at afgøre hvilke sociale processer, der så skal simuleres ved hjælp af denne model. Hverken modellen eller processen, som skal bruges i simulatoren er altså enkel at konstruere, så den er tilstrækkelig adækvat – og dette er da heller ikke lykkedes i Laputa.

I dette speciale vil vi lægge grundlaget for mere adækvate simulationer i social epistemologi. Vi vil give et alternativt bud på, hvordan agenter og deres interaktioner kan modelleres, og vi vil imødegå de problemer, som findes i Laputa. Vi vil teste denne model ved at lade agenterne indgå i en simpel, kontrolleret proces, nemlig et spil. Dette spil kalder vi Knowledge Game. Alle disse ting har vi bygget ind i en simulator, som er skrevet i C# og i sidste del af dette speciale vil vi se på en håndfuld interessante eksperimenter kørt i denne simulator.