1 minute read
"HEJ KRÆFT - VELKOMMEN" FOREDRAG MED ESBEN DALGAARD
Kom og hør den åbne og ærlige Esben Dalgaard fortælle om sit kræftforløb, og hvordan han har søgt mening i dette.
Esben Dalgaard er skuespiller, ægtemand og familiefar, og så er han ramt af stadie 4 cancer i form af uhelbredelig modermærkekræft.
Du kender ham fra Kastanjemanden på Netflix og DR’s 1864 og har måske fulgt med i den fysiske transformation, som Esben har gennemgået på grund af kræftbehandlingen. Da meningsløsheden for alvor ramte Esben i sommeren 2021, besluttede han sig - sammen med familien - for at søge en mening i denne. Blandt andet ved at sætte fokus på den ”lillebror-sygdom” inden for kræftverdenen som modermærkekræft ofte opfattes som.