En sang om dagen

Kor- og fællessang er sundt for både krop og sjæl, fortæller sundhedsforsker Lasse Skovgaard i dette interview.

Af Martin Rohr Gregersen

”Januar puster sin rastløse vilje” over Musikskolen i Thisted denne mandag aften, hvor kulden taler sit eget tydelige sprog udenfor, mens stemmerne langsomt varmes op inde i Kultursalen. Her er 35 mennesker - kvinder og mænd, unge og gamle - fra ”Rytmisk Kor” samlet for at mødes i sang. Bag ved klaveret sidder korleder og underviser på Musikskolen i Thy Lise Holm-Andersen og kommer med opmuntrende tilråb: ”Læn jer op af de andre”, ”Find hinanden”, ”Når vi er mange om det, så går det nok”. Hun har netop udleveret en ny sang fra Højskolesangbogen til dem, nemlig Stine Pilgaards ”Januar puster sin rastløse vilje” med melodi af Lasse Skovgaard, og nu handler det så om, at de, som de har gjort så mange gange før, skal have fundet melodien sammen. I mere end en forstand.

Mennesker mødes og sød musik opstår

I koret står man således aldrig alene, men indgår i det, som netop Lasse Skovgaard kalder et ”klangligt fællesskab”, der ikke kun handler om at opnå vellyd, fortæller han, da jeg ringer ham op for at høre, hvad det at synge sammen gør ved os. Udover at være komponist, er han nemlig også ph.d. i sundhedsvidenskab og har i flere år som foredragsholder formidlet sin viden om musik, sundhed og de gavnlige effekter af fællessang: ”Når vi synger de samme ord i den samme rytme og tonehøjde, får vi en følelse af at høre sammen. Men faktisk er det ikke

bare en følelse, men også noget, vi kan måle os til, fordi den er forankret fysisk og hormonelt”, forklarer han og fremhæver det såkaldte kærlighedshormon oxytocin: ”Man kender det bl.a. også fra nybagte mødre. Når de ammer, stiger niveauet af oxytocin, netop for fra naturens side at styrke samhørighedsfølelsen mellem mor og barn. Det bliver også øget, når vi har sex. Og når vi synger. For der sker noget særligt, når vi synger sammen, fordi stemmen er en meget personlig og også intim del af os; vi giver lidt af os selv og blotter os selv. I fællesskab.” Til gengæld får vi altså også en masse gode ting igen. Det kan Lise Holm-Andersen skrive under på: ”Jeg har sådan en lille vending jeg altid bruger, når jeg skal forklare, hvad det vil sige at gå til kor: ’Nøj, hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten, da de gik over en træbro’. Og den samme fornemmelse af, at man er en del af noget større, får man, når man synger i kor”.

”Alting letter, når man synger”

Jeg har sat hende stævne sammen med et par glade korgængere og spørgsmålet er, hvorfor de egentlig gider bruge to timer hver mandag på musikskolen. Svaret falder hurtigt. Korsang virker som en slags medicin for sjælen: ”Man er altid glad og i godt humør, når man kommer hjem. Selv hvis man har haft en rigtig dårlig dag, så er man efter en aften med kor blevet løftet og har glemt alle genvordighederne. Jeg glæder mig hver eneste gang til, at det bliver mandag og vi skal herind på musikskolen”, lyder det fra Erik Bøge Larsen, der fandt et fællesskab i koret, da han flyttede fra Nordsjælland til Thy for fem år siden. Anette Hjerrild Kjellerup, der har sunget i koret i omtrent 12 år, stemmer i: ”Når du skal synge, kan du bare ikke være sur. Det er kropumuligt. Alting letter, når man synger, og det giver mere overskud til at klare de trælse ting i hverdagen. Hvis der går lang tid, hvor koret ikke mødes – efter en coronanedlukning eller en lang sommerferie, f.eks. – så kan jeg faktisk godt mærke, at humøret generelt set ikke er så højt, som det ellers er”. Og ifølge Lasse Skovgaard giver det rigtig god mening, at det forholder sig sådan. I det øjeblik koret tuner ind på hinanden, sker der nemlig også noget rent neurokemisk. Vi bliver simpelthen belønnet for at synge sammen: ”Vi kan f.eks. måle, at mængden af dopamin og serotonin bliver forøget i kroppen, og det er signalstoffer, som er gode for vores humør og overskud. Det samme gælder kroppens produktion af feel-good hormoner som endorfiner.”

Sang er god træning

På den måde øger sang i almindelighed og fællessang i særdeleshed vores trivsel. Men også rent fysisk er der konkrete, regulære sundhedseffekter at hente. ”Sang er god

træning”, slår Lasse Skovgaard fast, selvom man måske ikke tænker på det som sådan på vej til kortimen: ”Men når du synger, trækker du f.eks. vejret dybere, end når du taler, og det stabiliserer hjerterytmen og har en gavnlig effekt på iltningen af blodet og udvaskningen af kuldioxid”, siger han og fortsætter med at opremse de positive virkninger: ”Sang styrker vores holdning og muskulatur, bl.a. fordi man retter sig mere op, så klangen og lyden bliver bedre. Sang udvikler også vores hjerne, fordi det at lære en melodi, på samme måde som når vi skal lære et sprog, handler om at knække koder og lede efter mønstre. Og sådan kunne jeg fortsætte. Fællessang er en fabelagtig cocktail, fordi det kombinerer så mange positive effekter”, betoner Lasse Skovgaard. Måske skulle man starte til kor, tænker jeg, da jeg igen bevæger mig ud i mørket, mens koret inde i kultursalen på sundhedsforskerens melodi til Pilgaards vinterpoesi synger foråret frem: ”Natten bli’r kortere dag for dag/ For foråret findes og alt kan ske/ når blomsterne vågner i smeltet sne”.

Lasse Skovgaards tre gode grunde til at synge sammen: Fællessang booster din energi og dit humør Fællessang styrker din samhørighedsfølelse Fællessang er god træning - både fysisk og mentalt

Vil du også være en del af fællesskabet på musikskolen? Se mere på kulturrummet.dk/musikskolen